»Yanskeren«.
n sakvugenctig Nyhcdg- oq Optygs
amgsblad sur dxst daujcc » ich
isioneklr. i,
U- .I,-. III
DÄXILH n LI XII VIII-. II « SE.
Hin If '..i«’.·i)«.
«Dø.".ices.kii« ABC-Z Athen- :iI1-:-dsik.«i»g,mdag
« Wiss ok« Munqu
O se Ins-ishr Si net II 50, Udmndex 200
Bladsc bmueo i Forstin
set-using, BH Ung, AdkcELsanummg og
unt-et anweko Wind-! o --—«·f«.ks:i:
VAdlsll Ll· s H. HTBL Hulle
F «!n, Redl
Redkkspn A m. »Ur-denen.
Alle Midas-z ki; «T-msks-cen«s Jndhnspx
Ifhanvuugek Rauhpuikuucn og Amte
If enhvu Ni-, bcdrs adiksseket
A M A« riss- den H u- Nem
stiteretl at the Post Uns( r ist Blut-. Neu sp
Isseumd Klis n. Ente-. »
Advertisimg Rates made know-o upun
Ipplicss is iu, ;
·.Danikeken« T
Uivekfindt nlSubxkkivsnm, motil udtryk :
kehg Opftqkkit modugess a711«—-«1«.1c:c. og as
Alb et besetzt i Lockensnknumue med de»
Fomnde Er Its-s »Er-Lippe. H
Rum- Læieme heixuessvsr uu m « lf dt
wettet-r i Blodw emen for at tpbe yo: rem.
ellek for nt faa Lvlysniug om du av« -- 4
dsdes de alexd must-, at de san Averrizfe-l
III-met i dem L«k::d. Hei vi! væte m gea
Idig Nym. I
Bei-es Immerko
IDa vi itte Lan fotfcmge af vors
Fokk, at de stal aksbejde paa Nytaars
dag, set vå os ikte i Stand til at nd
gisve Irr-get Nummer paa fsrstkommende
III-sing
Ved Aatsftiftct.
Atter er vi naaet :i1 en Milepcri pca
km- Vej, kwor Vi oil standfe og !ake
Tanterm gaa Iidt baade tilbage og
fmnad. ,
Det førfte, Di vil standsse ved paa«
den titbagelagte Vej, det er vore Ven
nets Godthed imod os. Dei er gcdt
at have Ve.nnek, frrlig naa: de lade-J
en det vide, scm Migsronæren fagdeYl
»Es-M nrig, og lad mig det seid-sc For-:
modenth hat oi langt flere Benner,"
end vi ved am, men en Dei hat i det
svunsdne Aar ladet os det vide, og des
hat veret as til ftor Opmuntring un
der Gerningen, fom ofte er dunsteng
not. Tak, Vennier, for hvert et aner
kmdensde, npmuntrende og vutligt Orts
sosm J fenth i bet svundne Aar. Tat
ogssaa for Hvert et godt Bidrag til
deets Jndshokd — Korrespondance:,
Mtdkfer cf Emner, A·f«hand"linaer
etc» thk km det altsarnmen Tat vg
sara fot Avbejdet for Bladets vide:e
Udbkedelse, for hver en nn Abonnent,
der er indsendi. Og endelig vtsl vi
sige Taf ti1 alle Bladets Holdeke. Dkt
er jo jet, der i Fallesftaib holder VII-;
det otPPe og gøt det muligt for os at
lade det gaa usd over Landet til danste
Hjem paa sine hakvsugentlige BesøgÅ
Most wriatig Tat for edets tro-«
Taste Wirt-. J
Og bad saa Tantieme vende sig nnd
Fremttiden angaaende det Forhold, oi
er inde paa. Vi behøver eders Btstand
fran«deles, Vermer. Bi vilde endvgsaa
gerne have den i saa stort et Maas,
at J omfatter Opgaven med Bladejs
Udgijvekse som vor Falles-Ugo
re, sitm det fo i Birkeltgheden er.
J, som kan stün, sttixv for »Dan
steten". Der er Emnet twi at strive
tim- Lisvet sekv stiller Entna. Den,
der lever med aatbne Oer for, hwad
der fougaar omtbring ham, og hvem
vokt Folls Merklle og aawdelige,
tin-wisse og wige Viel liggex paa Vierte,
han visl ikke mangle Emner. hvad
det gkesldet am, det er at gribe dem,
nact de ist-W sig. Mange, som
ellets et vilkige not og dygtige tillige,
ladet det ene Emne, den ene Anledning
efier den- anden siyve sowi. Grib dissse
- W Mist- Brunet, W ogfaa t saa
W den bdlejlsige Tit-.
IM Korrespondancet vil vi
her M sic: W W og läge
· sten- øm MWige Ting og Bestan
W -—- isbe can-ge Bettagtntnger ind
i m Abthdmtce. De lan staa for
II seh Det, der interesseret i en
MU, det et selbe det, der
MI. Man det vtl Leserm ogfaa
kmspir. Wpaa dethtedvil
M M m, Ms detes M
FIO II W andre W
« s W M U M III-v
M « — tm W Mist.
sk» oc statt Ha- III-M
' -sz-M g;xjk-tfk;ka!stk·"ss
ask-W Este-E
Ihr det fttlste er det jo vor Opgave
at naa tsil faa mange af note Lands
mænd kosm mutig-L saa sandt som vi
That det Maal at udrette ncget gcdt
Efot og ikblandt drrn. Det tan saaledcs
;siet ikke stilles fta selbe vor Opgave —
Jat villie usd i bestandig videte Kredfe.
Men deri ligget ogfaa vor Sitz-eke.
Ved dort Tiilbageblit meldte sig vg
saa den Taute, at en og anden man-—
sie synes, at »Dansteken« ilte tilfreds
stiller deres Fordtinget til den. Til
saadanne vil vi sige, at den heller itte
"tilsfkeds·«ftiller doke Fort-ringen Vi vil
have Bladet langen fstemad i Dygtig:
bed. Men mennestelig Dygtighed e:
Penge verd. Bi er ftillede i Betten
cg er den-B Kaat unsdeelasteide. Ans
dte Livslstillinger betaler for Dygtig:
Led, og vi et i den Henseende nødt til
nogenslunde at towmnekr. Og ,,Dsl."
bat ingen Kapital at gaa til-bage paa.
Der-for maa dens Vcekft i ändre DQgs
tigched staa i erhold til dens Vækft
i Udbredsebfr. Dette siget vi, for at J,
Venner, som Inster Bladets Fremgang
i enkfver Deus-ende, tan indse Nod«
Vendiglheden as eder Medarbejde for
Bladets videre Udbredelfe.
Paa samme Tiad maa vi tilføje, at
,,Dansieten« itle lau og itle vil føje
sig efter de manges Smag. Den staat
paa Kristendominens Grund, og der
til den med Gsuds Bisiand blive
staasende. Den vil ilte alenc tale M
raslens, Retfærdighsedens og Darmwa
tighedens Sag, men den vil se og be
døtmne dissse Ting i Kriftendommens
Lys. Det et fta Kriftewdommen, at
den Moral, Rerfcekd og Barmbjettig
bed, der dust nvget, kommen Og paa
samme Tib, svm ,,Dansteten« vil ar
bejde for dort Falls timelige og intel
lektuelle Bedste i sin Almindeliglpd,
saa vil den itke nøjes dermed Dcn vil
rege hojere op end til gode tisneTige
Kaar. Den vil tillige pege paa Livet
i Samftmsd meld Gud, det Liv, der
alene er Mennesiet Mdigt og sicmker
det Frdd og Saliglhed for Tid og
Eviglked
Saa, fst vi stritten end-an et lille
Tilbageblit og Fremadblih
Vor Tat msaa hpjere op end til vcre
Venner, end til lyverandtc Den man
ap til Lysenes Faden fra hvein al god
og al fuldlbmsmen Gave kommen Dei
et ham og ham alene, der gioek is
Eimer og alle B-t-inge!«fer fcr at tunre
fort-satte dort Lin og vor Gewinn
Dei er ogsaa dam, der giver os Ben
net. Lad vor, lad edets Tat cpftiael
til vor gnde Gusd og Feder i Himm-;-;
len, fom hat givet os Regn og staat-;
bare Tiber del spundne Aar, til ham.!
scm hat forsiaanet es for state Ulvt ;
ter som Ktig, Pest og Dyttid, og givxt
Fied og Velvceke i Lan-det. Og lad?
as ikte glemsme at talte Gud for al’ez
de Gddeh vi modtog gennem Hjemmkt,(
Kitler og Stolen Hans VelgetningerI
et stere, end di lan optegne. »Mi:1
Sich law Verrenk« (
Og han, sum hidiuotii hat hjurpekl
tisl hsam lan vi flaa Lid for Frem-;
tiden Vi ved i·lle, Brad den gern-i
mer for os, og det et g-odt, at vi ttle
staat for Stytet, men naat vi sto!e:!
paa den Hain-le Styret, fom Bøtn pIaJ
teres Faden saa gaat dest os vel. ——:
Saa destmed Msier vi ,,Dansieten«s
waete godt Nntvat i Jesu Naan !
Kan vi vætne Gransen
og vin-..c nyt Lands
Vor Ritteafoeling fremftod Ved J:
etHære Krig mod te mange Ondec,
der shcwde trængt sig ind i Kirienx
som usttyldige Lam var be komne inn;
men rom vaet reqerede de, da LU
derne var blevne et med Fell-fes
Tause, Leere og Liv. Og bette, ot
Tingene ttcesnger sig ned i de brede
Lag, gkvet dem sm Styrie og Betro
nisng, fmn man »siger ker i Amerika:
nden Follets Fslelse eller Begefftrin
get er man We i Stand tisl at udspre
meget . . . Devfor taler Striften
»Wie faaledes: »Don tsalede til Folket«.
Hvem der ban faa Folket med, hat
Mag-ten paa en for jorviste For-hold
fiktet Grund. Fta Reformationens
Wie ved vi. de evangeliste Sank
chedet blev baarne som Paa Englevin:
ngr til Follekhjekters Her· De Sand
,hdder, »was oplyser hvett Menndste,
kbanede sig Bier med utmvdstaaefig
W, fordi ethveri Mem-esse er
sannet sawledeg, ack dest hat Rum for
Jesus, og hbm dette me et Mut
er der merke og sde ovewii. Gott-nie
Uet M Wirte Maasse i Mut
M M Sei-c over W k
M og du Wis, W
ksic koxxct um Mc dem
.'-- ·U.,.’l-s,
, —
gsaa de paa
, »er- rrenne iillbage til de
res lippet og golde Siedet, dvg
stadig paa Udtig efler Rot-, mens
Fallen-e fav. Heilke er nu Vaabnene,
der bringet Seiten Hiern? Paulus
siger: vore Vaalben er ikke isdelige,
men aansdelige, og den gamle Prosfet:
Jllle ved Magt og ilke ved Starke,
men ved min Aand, siger den Herr-e
Zebasotly . . Dei er Kundst-adsaan
den« »Han sial give sit Fall Unber
visning om den Bei, de stal vandre«.
Qg fom Foliene lcerer Frelfesvejen
ca vandre den med Jnderliahed, far
ledes voiset de i vor Herres Jeiu Kri
fii Naade og Kundslab. Naat den
kilisoer deres Liv og Last, Haab og
Tr-st, saa er der Styx-le i RigeL Just
fom Frelsessandhederne lan blire le
Vende i de for Tiden 56,000,(")00 (?)
Lutsheranere. saa meaet vil vi blike
velscgnei og vcere til Velsianelse. Sau
rnanae lom rigiia leerer den luihersie
Kirle at tende, og sont er as Sandhed,
lan ikke andet end komme til at elfle
denne vor Moder for hesndes Ttofast
Lied og Karliabed til del rene, ufor:
falssiede Gudg Ord oza Zaltameniernc.
Dei hat saa mild en Klang eg
Eandhed et dejliat Moderiinaal,
dvorined vi ilke lan liane non-et item
ined Zproa landre Kitlesamsunds.
War Kirle hat valgi den gode Tel.
Jngen fotftaat bedre Frelferens Ord
Koinmer hid til mia alle, som arbejde
ca ere desvasrede oa jeg vil give ederi
Hpile Men de lommer iiik alle,i
Heller ille alle. fom er beivcerede Iai
arbeide. Ja, inanae leerer endog Hi
laiie Vrag paa Moderens Ler, chr
:nanina, Daasb da Rad-ver. Hvad lcn
vcete Grunden7 spetaer vi med
Zmette, iaa manae som elsler var
Menighed og Fell. Amerilanerne si
ser: den, fom trcenaet baardesl paa
Teren, lominer i Realen førsi ind.
Zorn vi Danste udialer c-:—: Den. fom
Sommer førft til Meile, iaar ferst mir
let. Art-kommen til Amerika et vrre
Zoll som Regel Luthetanere lia, i alt
Fald af Navn, lunde man sige). V.ns«
net, de er del mere end af Navn. Tek
er vor-: Brod-re da Sollte, dedie ai den?
famnse Meniabed, som oia der, saa«
sandt fom Daatben et Genfpdeliens
Bad, blev Guds Bern. Vi er create
Zeilende, og om end Verden aør For-«
drina paa manae iom sink, iaa er deI
Dog ilte hendes med Rette, men Sla
rer i ei fremmed Land· Men di maa
soin Frelferen fotlade de 99 for it
lege de taibtr. De et sprn Born oplcesst
i fand Kriftendom ca hat lovei ai for-I
sage og tro. Og i Grunden hat de.
mete af Gud, end baade de felv vg
iroende Mennesiet aner.
Anlommen til Amerika lastes des
asi den praltisie Tanlegana. som gaar
iaenneni alle Klasier herovre Man
er, lyvad man lever i for Dieblillei,
cg det taaet ille lang Tid at sondke
de Baand, iom bindet baade txl
Himmel og Jord. ,,-Slo:nager bliv
red din Last«, er ei dansl Ordsprog,
men iile anierilanfl. Jndvandreren
tcenlker ilke over Folgerne af at afiiære
sig selv fuldstændig fta Gud; hanc
Maal er ilie Hinrlen i del fierne, knien
Ejendotnmen i Nrrlbeden Dog, det
er saa som saa. Er ni et ikle glemt.
En sisn Ding talie en Rast til den
udsdelige SsjceL der ille lunde level
rsaa Btsd uden af den Slags, der
l
Fern ned fta Hitnlen. Men —- ja, jez
siger men; thi sinnt der blev talt orn at
blive freisi, saa lsd der paa samwe
Tid Ord med Tvivl osrn den luthersie
Kirles Ægilhed Se het, Bruder eller
Eis-steh sde er nu itIe deres Bredre,
men de er vore). Er dei ilte klarem
iog . . . . ja, det et unsdvendigi at am
Fiale de Krumsivring, der da ljlirerl
Quälerei for ai bevile. at disse Stellt-»
isieder flal forstaas paa en anden
IMaa-de. Sei-eng ek Makel-. 28, 19 et
sndrncrlet Sied, og jeg taaer næppe
stil, vm den forderte Overseeiielse am
»in com aae Fort-. i Siedet for, spml
det staat paa Gut-st, »at gste Discips
le«, hat givei Anledning til at fau.
Tit-findet as wte Landsmeend gen-i
Mi. Men der er Ptes paa Vierte-l
deren, men as den forderte Mand. Da
i Siedet for at blide fundei, bliveti
me Merid- jaget eaek ragst im pas
De kam ikl ai spise ved fremmedes
Sord.
Immenhvadkanvidagstes her
can vi leere W als andre Eli-Mam
fund. · De hat devez Bunds-M som
m en for and Wattelig
Mad- gtr M for FreWem Ja,
mit-dar Winden Wen
erstdbtssrmmenlllerwifprde
« - Her staat o- de fttpe W
l
len, der vakte Fels til ast tro paa«
Jesus som Verdens Fee-lieh var til
at begynwe med Dovedsawdhedey men
de maatte udlvsilles. M hat ille Tid
Tom Ofterlændingen til sauledes at
ins-des daglig. Bose Tib· et optagen,
tnen vti tun lasve Bis-get, nennnere end
de kunde, og faa Kristendsomslundslab
udsbredt paa denne Munde. En fan
dan Bpg but-de sindes i ethvekt lutsherfl
Hiern, enten de et twende eller vantro;
nten den maa væke billig, ille over en
halv ellet en hel Dollarx Ellers vil d:t
rcere umuligt at saa dem indtfpkt.
Lad os faa en saadan Bog. Ltmges
Troslære et vel gov? men den er for
ftor og dyst til, at den vil fylde Mad
sen. Udgiftetnel Her maa vi igm
raabe Paa de Kristnes Interesse c·,
Begejstring for Hei-uns Sag. Half
ter-re, de, sont spret mange til Ret
farbig«hed, stal skinne fom Solen win
delig cg altid. Det er ntete end a«
ligge og raadne, mens dn eftetlader
dig nogle Tusinde Dollats til Bornere
at lives om, fvtdi der ikke var stere.
Lad nogle Hundrede Tusinder lomne
i Gang til ltsstelig Littekajur for at
frelse vort Folt Nu et det fauledes
naar vi oste fpipkget vott Foll om at
tage Atbejdet op i Menigheden, saa
shøter vi: nej, nej, vi for-staat det itle,
Og det et des-vierte sandt. De er gen
ncmgaaende widende. sinnt de, som
Paulus siget, eftek Tit-en stulde væte
Leterr.
Bett Foltt er fom Foll velbegavei
vg godt opdraget. Det mangler tun
at komme i Arbejde for Jesus. Ellen
de maa tende Vejen, og Katetismen er
itle nol. Hqu Vennet, det er Hennetn
Orden at Helligaanden tat-beiden Ja,
men vi hat Bibelen Bibelen et Num
mer een, men Bisbelen et sammensat
af Lejlthedsslriftek til Guds Menkqs
bed, fom de paa den Tid havde Be
hov, og sinnt den ganfke Sttift er
nyttig til Lcetdom osp og bsk bkugcs
i ethvett troende Hjem dngligt, saa et
den haard at fanrle for Læ«q"manden»
sont Troslæte, uden at man fotstant,
hvcrfcr denne Bog fjeg menet de en:
telte Boqer i Sltiftent ek just siteven
fouledes. Jeg et sitter paa, at en
Twslckre for Lægfoll er just det Les-«
lighedsssltift, vi met-e end nogei andet
trcknger til for at bevore vort Folt i
den Pagt, be et indlemmede i fom
smaa. Med et faadant til Raadighed
ril det ilte væte vansleligt for Præsten
at fao Menigsheden til-at atbejde il
Sendagsstolen og iblandt dem, som et;
vantmsde bvrt fra Dir-Orden
Lad en bedre Pen tage sat.
Ebers i Herren, J. L. H. ch t t.
P. S. Dtceb nu itle Sagen ved vum
Kritilx men sttiv noget bebte.
—- .--- W——« .
Hog Lco Tolstoi.
TigtetenHMening om
Forholdenr.
En as ,,Berliner Tageblott«5 Re ;
heiterer rejser for Titen i Rugland«
Da sendet Etilrringer af Fokixoldme
til sit Bind. Det folgende er en B-·
stridexse as et Vers-g hos den der-mic·
rugsifte Digtet og Filv«sos, Lec Tel
stoj, der bot Paa Gsodset Jasfsnaja
Poljana i Nerli-den af Bnen Talen
Naat man er kommen indenfor, be
træder man en rumxnelig, qamme.'
days Forstue, hvot der staat flere the
Stabe, fyldte med Bøaet. Saa gaat
man osp ad en THIpr der som i alle
tussisie Hase sprer liae ind i de be
boede Vasrelien Jeg staat i en lille
Zal med mange Oliedilleder. Fras
Bordet i Midten, hvor man endnu
set Sanwvaren og Opdækningen fra
Frost-sten, steifer sig Digteren af Bo
gerne »Anna Karenina« og »Krig og
Fred«, den Mand, lkvis politisie og
moralsie Tanlet og Krav fnlder og
syssfelswitet en hel Ver-dem
Leo Tolstoi staat det stor og strunt
Han er ifstt et jcevnt graat Sæt th
eftet tusstsi Snit med Ledertem og
heje Staftsstevlen haar og Steeg
et endnu itle helt graai og Skckteksen
itte bsjet trods de 77 Aar Klari,
starpi og strengt set de stote Øjne paa
den Fremmede.
Jeg fortceller ham om Formaalet
need min Reise vg fpstgek til band
Besindende.
»Je«g Hat det geht; men jeg naat
nu snatt den Gtænssh da Dsden ind
trcedetz og dek et godt sackledes.«
. M kommt saa hung ind paa en
Saat-tote pm Fochokoene i Ausland
! »Jeg W me Messen soc sek
llg,« bat-et III-W »Adsigeve over
idtev man for WWI M; nu
EMOU man ins-d specian J
».—-- « -. 7·s »- s7·.
HI«
-« «
det hele taget vtl man aldrig t Rus
land opleve en Ren-platten fsmn den
tfrantstez tihi sligt pasfet istle til dct
russiiste Folts Kataktet.«
» Jeg hensvifte til de forscerdeliae
Bondeutoligshedet, svm Bladene bvek
Dag bringet Meddelelser vat.
Tolstoi sdarede: »De flrivst rig
tignvk felv til et Mad; men jeg mai
autgevel sige: Avtsekne et de stprste
Lpgnehalsr. J flete Aar hat jeg ille
mete læst noget Mad. Man for
tceller mig, hvad der staat t dem. Jeg
holder ille Bondeuroligshedetne for saa
siennne, som de er stildrede. Bsndetne
Ihuk altIid haft den Bill at stjcele
the fra Stovene. Nu got de del
maassle ncget meke fkcelt; men naar
der blot lommet to K«osallek, ladet
de væte med det. Utolighederne for-:
aarsages af et lille revolutioncett
Parti. Pan Bondelvngtesfen i Most
va bar lun Advotatet og AlademtlesJe
fett Lebet«
Lige saa usandt er det, at Bonderne
bar villet ftonne Tolstosis Gvds. Den
aaxnle fortsatte:
,,J Russland danner Landbefolts
ningen 80—90 »J. Det er altsaa den
ooewejende storfte Del af Landets
JanMere. Fabkilathejdernes Ta!
i de faa stote Byer er i Farhold dertki
forfvindende. Bøndetne alene gtoer Ud
flaget. Banden er imtdlettid tilfked5,
naar hans Srn tjenet 5 Rubler ozn
llaen. Anbefdexen detimod lkæver
tyve og fern og tyvr. DIt hsrsier i
Rnsland helt andre For-hold end i
Tyftland Vi hat ille haft nagen
Protestantisme kg ingen Religions
«ttiae. Revelutionen vil ogsaa her
blive en hel anden. J-.g vil ille Mre
noan Profetx thi lige saa lidt, som»
De for tyve Aar siden vidste. hvad De;
get i Dag, lige saa lidt kan man udd
tnle sia em, hvorletes det om tyvet
Aar fer ud i Rusland Hidtil dar
Reaetingen stottet sig paa Magten. Ji
Fremtiden maa den holde stg til
Follets Velvsilie og Herrscher-X
For Tolstoi endte Samtalen, sinng
te han endnn: «Men sig mig dog.
tvad er det med Detes Kesset og
Pclen?«
Han ftgtede denned til det latte:
liae Rygte, striver den tyste Mena
lilt, hvotefter den tysle Kesset stulde«
have til hensigt at lade Tropper ast
te ind i kussstsi Polen. Jeg erllcerede
Rygtet fot dumt Tei, og Tolstoi nils
lede. Ved Aftleden tytrede han endnur
«Det er det vigtigste, at Regula
gerne i Stedet for Magten stiller si-;
til Follets Kætliglked og Velvillie i
Henlwld til Kristendvmmens For
sitiftet.«
Haldor Weder Biarncsen
Fodt den 4. April 184s;.
Dsd d. 11. December 19():«-.s
sEfter »Kr. Dgsbl.«)
Paftor Bjarnesen, en of de me"t
tendte Mænd inben for ,,Kirtelig For
cninn for ten indre Mission i Ton
·::art«, er osqaaet ved Men.
Pan en bis Maade tommer dettc
Tedkbudstab ist-te overraftcnde. Pastor
Binrnesen har i flere Aar verret fyg
— on efter et aipoplettist Tibfælde for
nagt-: Aar litt-age. var der itte Urs
siat til, at ban ftutde tunne tomme
nn.
Dog hat bang Aanbgevner hom
ub tiae til det sivfte, sanledes at han
isedbtivenre tunde vatetage sin ans
fvarsfulke Post fom Redaktor af
»Den indre Missions Ttdende.« !
Hatt-or Peder Bjarnesen blev spot»
4. Apri! 1846 i Bisseruv ved Hot
sjeinbor;a, bvcr Fadeten, Jens Bett
Bjarnefem var Later. -
19 Aar gammel blev den afdsce
Student fra Rostikve Kathedralstole,
wen first 1875 teokogtst Kandidai.
J nvgle Aar — 1876——79 —- var
Warnesen Hustærer hvs Pastor Bitt-.
Beet, der 1874 havtde overtaget sit
nye Eint-ehe i Ordlev - Svtbjergj
Her sit Markte-sen sin Vætkecse — vg»
Mc sit Lit) igennem ftlte han sig tnytd
tet med de indetligste Bat-nd til Beet, I
ligesom han stod ubettnget med i den«
indre Mtsfwns Gerning !
Det er heller ingen Hemmeligshed n!
Pastor Beet en Trd havde udset Pa- i
ftor Watnssen til stn Efterfslger som
»Mit-te MtMvnM For-wand
Gfter Moll-et i Bectö has blevj
Bjarnesen Ray-Man i Ring- FOR
ltng i Nessus Stift og 28. Norm-;
Eber 1882 wdnmtes han til sogen-»
met i M, nn- Sim. I
Sei-after btev han t IRS Not
Schock- Uferniand t Gndenn Fa
bistg »z« -, » , ...»-«
q«
jshss ·.-,.«.
J
1
l
(
4
Pasivr Bjarnesen eftetlader sog en
sin Familie.
Den afdsve vil biive ved at ftaa i
JJiindei som en as Jst-dre-Misssicnsf»s
cimäomineiigste Prwfteskisiielser. f
Sie-m den Tanker og Ktiiiier lnn
var, havde han stn Svaghed, hvvr han«
»h.wde sin Sinkt hon iunde gribe
feil under sin Redaitsrvirisomkez
men indsaa han, han hat-de fejlei, var
ban ndmyg noi til aabeni at erkende
Dei. ilnder hele sin Virisomhed sen
Redaiipr var han en af SUCH-un
masnket Mand, og hans sivre Encrxi
vifte fig cgsiaa ixer i at holde nd ixl
der sidste, nagtet Kræfierne Gang ef
ier Gang svsigtede dam.
Den afdøde holdi sig som Regel
niese: tilbage og vi yngte Prckstcr
iunde soa godt forstaa V. Bectk Erd
om bein: »Der sivder dette Menneste
med mere Forstand i Panden end alle
rii Jn«dre, on faa siger han bog FAUST
noz1ei««.
Der iunde tilsyneladende være nis
,set ioldt over heim, men de, der icm
i Berating nied Dank niærtede ins-ist
bang store, varme on ydmnge Hieran
Han var elsiei svrn faa af Guds Born.
op. imn er bleven brugi as Herren tsl
Velsmnelse for mange Mennesier, hing
il«1re, befiernie Prediien sank dan i
Fixsterne-, og i de Sogne, bvor b.-n
tmr viriet fcm Priest, bar hans G·
ninq sat dtjbe Spot.
Paitor Biarnesens Minde vii Ickme
klire vessiqnei as Gnds Foli i Den
mark.
I
)
)
« lenl e: nina as Pastok Bjurnej..
Tod ienrendte vi ns iil Sti
nevræsien ved Helliqaandsiirien, Pi
stor A. Schott der havde vætei In
cfdodes Formand i Embeket srm
Sogneprcksi for Gut-um og Fabje :.
Basis-or Schar-i udialte da on: P
im: B,jarn«.sen:
»Man ian sige, at der var en nie-r
ieligr Modiceining mellem bank- ytie
Verer og indre Versen.
f( sit ndre Versen var han ofte its-it
ca stehende » og det er iiie med
Hutte iJi der engang blev sagt cu
imn til Vikhelrn Vesi, at han var »cn
THE-NO hvortil Vilheim Beci fial hope
sont-.:, at der var Jid i den.
Dieb rette Versen hanq bei iam:nen,
«: Dem iiie i mindfie Maade gjoide
iig Umage for at vcere foreiomme1::e,
eller iwad man iaider eisivcerdig.
chm isunde fanledes somme Tiker
rscere ganfie iavs -—— iiie sige et enei«e
Okd — og fplte iiie som mange and-re
en vie Florpligtelse til ai holde Sen
talen gaaende -— msns han tii andre
Tite: hinde være i hsj Grad sinin
inneres-sent og interessant.
Eiter sii indre Versen var lyan
«"-:-:n jeg bar lendi ham —- iiie aiene
r alvvrlig Leisten, men en sin og aspkl
Karaiier.
Zorn han«-: Formand i Gudum »
Fainerg Priesteeinbedet hor jeg bsft
ixred Dom at gøre i mange Berlepscng
on jeg hat aldrig iruffei nogen mere
Fern-il IFersonligstyd — og som GTft
hos Familien i Nasdensaarei kunde
man isike Insie nogei elstværdigere osz
inere Ickeiomnvende Mennesie.
Som Prediiani foreiom han mig
adstilligi over det nimmt-elng Han
begynvte i Regien umiaadelig lang
«7omt —- med iorte, sinan Satuinner
— i jslqnvst SagckfiiL —- Hans st
ter var-, saavidt jeg bei-, fra JRanzn
— Men lidi eftet libi blev hqn iivlis
gere, og heninwd Slutninsxxn csie
varrn og inderlig.
Alt-Bd var der en klar Taufe-Fang
css Tini-de i Opscetieksem
Uan tier han temmeiig
længe — hist-d der bog ncevpe gfokde
Sirt-de for Wyder. — — «
J ixans feuere Aar, da han var
neme cif Sygdom hat feg iiie
set imm«
Lsg Mr Schaci famlet sin Ra
raiieristik Of den afdtde i fskqenoe
Sie-mitwer
»Bei kimde passe paa hom, hvod
der fide-d i en as vore Barmmss - Le
iebsger osm en eller and-en, at han vzr
,(n usfleben Mnck’.«
Vlsiltott
De. sein sustet Vistiiott, ian face
dem frit tiisendt fea Danifb Luth. «
!Publ. hause til fslgende Brich -
100 for s .75 400 for U.26
M for fl.00 soc for 81.60
zkortene et sini Karten Sitteeiien , «
efiet sei-Cz si ttyiier paa Acri-es « »",»«
sli sont »so-last paaen cide mei« «
is inkt-M wess- » ;;,Z.
DWM Yo «« ZLTL
