Julestemning.
Russsigger Sne over Matt og Bang,
tm fyuget Englene Fkydefang,
og Jsujetkoskkerne ringe, — -
ringt for fattig og fvt rig, F
ringe, o Syst-eh ringt for hig, j
Bad om Jesus, vor Frevser. «
Lad Julen da bringe til kyvert et Hjem
Vud om Josus fra Bethlehem,
Bud om hom, som i Krysbiben laa,
fW i Klusde og logt paa Strau.
Oplad dit hjerte for Jukenö Bud,
since-l, Syst-den knæpl og ptis din Gut-.
Fryd Ug, o Mennesiebatn, bryd ud:
Julen hat bragt velsignet Bud:
Os er en evig Frebsek fødL
jeg stal leve, omend jeg stal dø.
Jesus jeg gemtner i Hjette og Sind,
Von vil mig lukke i Himken ind.
Carl W. Friis-Olsen,
STon City, Ja.
J Hjemmets Dai.
Julebilled af Jens Stytte.
J det ved Paftok J. L. Lauter ten-l
givne Herste: Gurt-eng Jul, findes
nedemtaaenbe, sonk vi tillader os at
cfttytke:
Om Bord paa Julestibet i Dan
matt er ogssaa Mr. Simes Dhompspik
Mr. Thompson holder sig helsi
ved sin egen Side, synes det. Han er
en ordcknap Hetre i en gov, vatm Bim
nepols med alvorligt Aasyn osg tytt.
graasprængt Fuldstæg og en støtGaIIg.
At han er en velshavende Mand, kan’
man se med et hakvt Øjr. Derimod
stal der fcerdeles grandsynte Øjne til
at opdage, at Simes Thompfon ei
ten samme som den Søren Thomsen
fva Damp, der for godt en Snes Aar
fiden drog nd i Vean sotn en tem
mesig fattig jtyst Karl.
Siden hat hans floge, graablaa
Aue ille set Hjemstavnen. Og lidet
shar han karet sig om at høte berste-.
Han hat haft andet at lade Hænder
cg Taufe-r tage Vare paa. Og hvem
stukde han vesl sikive kll? . . . Nej, nej.
Nru et det bang Agj at gceste Fede
lcndet, det lille garnle Land. Paa
det set-sie er der dwkket en sm- Tanke
op i hans Sind. Dsn er bleven ved at
oaa i busin, gaa on komme igen, og
ftadig minEe sotn et alvorligt Kran,
sont en Geld, det er hans Pligt at
bekle. Og til sidst fagde den tet ind:
tmngende: Jo, betet din Skyldigshedl
som Ssn og Hcedetsmasnsd at rejfe et
crdentligt og badeende Gravminde
over dine Foeældte og din szter. Tu
hat fo Rand til det. Og hvem got det
vesk ellers?
Well! Og saa snatt den Sag er
fort fka Dann-dem tun han dtage
til-boge. Saa er hnn jo toit og fakt
bkg med det gamle Lan-d.
»Kom op og se nu tan vi set
Don-mark! . . . Der . . . jo der ude ——
de blaagtaa Strime over Havet . . .
Ach, sag unberligt - — at se Damnart
igen!«
Der blev hell livligt Noce. NE
sten alle Vegne, hvorhen hans Øjne
sau, stob« der Klynget og fnattede for
nøjet samtnen og pegede. Der var
Aasspn saa straalensde lyfe af Glæbe;
des var Kvinsdeøjne helt blanke of
mälde Ssmsil og Taaker. Hor, nu tm
de M at fynge højt op der kenne paa
Fotsikbei.
»J Danmarl er jeg født, der hat
icq hjtmme -—-«
Hm, man siulde næsten tro, det
var Born og ikke Eldre for-standi«;e
Mennester . . .
Men do Skisbet glesd ind i·Hoved
ftadenä Havn, vwisede Sangen op til
en magende festlig Brusen fra Sfcevn
til Sieh-L Om bei var Mr. Thon-m
son i Bjsknessndspelksem han qreb
frg meb et i at ftaa og fynsge med, ikke
Mi, tun en brumtnende Nynnen·
— jeg fægted« med gaben Bande,
frr hvad ieg for Mvot trot«.
Men faa tav han ftraks igen.
— — J Stumringen Degen eftet kom
der en Vandringsmand ad Veer ud
fm Mstaden til Landssbyen Dabe.
Han gif tass til i det blansske Frost
vejr under de blinken-de Stjemer. Han
gis rast til, indtil han naaede sden
si"o-te. bakkede Skov om Seen, der
munder ud der omme ved Dalby
Vatwsmsllc Saa sagtnede han sin
Gang, gis helf i Staa mt og da.
W var det Som, fom bragte
Iham kil ack siandfe —— Jst-n paa Sten
der M Revne med en llingende Lyb,
soc des sang wen rundt om ihm tast
te Alle Stern Dei Ud faw undan
gMendQ tet saa hiemckigh Newp
den samme, famme styngende Klang
That-de han jo, hart saa tit og mange
Gange i de Aar, han færdedes her sont
Drena og Knss . . . De gode, lycke
Aar. Hvok var han let og glad i
Ssindet den Gang, ret iaa fuld af
Fryd, ltyltelig . . . Hertegud . . .
Hvsorsdan dar det nu han sagde, Inn
bcen, da de stiltes paa Færgen ved
Nyborg: «Jeg Inifter Dem en god og
qlcedelig Jul, Landsmand —- den
Gliede, man ilke løiber for Penge« . . .
July den Glazde kender man i Warne
aarene, lun i Barneaarene. En dejlig
Bloin"lt, der visner. En løn Drom,
der fvinder . . ., gaat tabt i Striden og
Trænaslen, naar man vil hugge sig
frem til holdne Kaar i Verden . .
Han gik videre. Saa standfede han
brat. En ll«naer, løn Drengestem.ne
teg med et til at synae højt op her
inde i den lille Skvv, hvor Mørter
lrøsb frem over Vejen.
,.Vel«lommen igen, Guds Engle smaai
fra hnje Himmelfale, (
med dejliae Solslinsllceder paa,
i Jordens Slyaaedale!
Trods klinarende Frost godt Aar J
FPAA
fcr Fugl ca Sind i stalek
Velmødt under Stty paa Kirlefti,
rsaa Sne ved SUiidnatstide!
Udbcere vor Jul ej nimmer J,
derpaa tør not vi lide:
O, aanger dog ej vor Der forbi.
os volder ej den Kvide!«
Zaa sit Sangeren Øje paa den
marke, fremmede Skitlelse ved Traet
Da tub. Dcengen gil forbi med Ged«
after-. Han var fattig klcedt og bar
lidt tungt paa en Hanlelum Uden
at lade den venstre Haand det vide,
stal Mr. Thompson sin højre ned til
Punaen i Lommen og fpurgte i det
samme om Drengens Navn.
,,Tlhomas . . . Thomas Thnnrfen
Jeg er Bendt Tshomfens Søn fra Dol
by Mar«l.« »
Det gav et studsende Sæt i Mr.
Ihompson. Og Haanden blev i Lom
men. Han stod og ftirrede saa stift
frem for fig· Og Dtengen gil dort
intens.
Orte i Dalby Præstegaard var Fett
Land, den lille, tætbyggede Koste, lige
kommen ned i sin Mands Verelse og
bavde givet Kallelovnen en meuns
tring og saa ladet sig segne om i Gyn
aestolen· Anh, nu var hnn rigtlgnotl
lillejuleaftenstrcet elfter en starre·
Maalestcl. Dei var snakt for kne
gen Martha - Travlhed . . . Hvad
var det dog endnu —- lyun syntes, der
var noget endnu s-— —
Saa lokn Pigen Marie i Døren
Der stod en fremmed Heere oppe i
Gangen, som gerne vilde tale med
Præften. Han sagde, han havde lidt
travlt.
Prastetonen tcendte Staalampen.
Gesten tom til Syne i den aasbne Dør
og hilfte. Hun hislfte igen, idet hun
satte Kroplen paa.
,,Vcers’god. Jeg venter min Mond
lkjem hvert Øjeblik. Aa, pas lidt paa
— der er tre Trin ned.«
»Tai. Jeg huster det«. Og saa
naconte han fig.
»Nei, se. Saa er vi jo Biysbørn.
Bellommen hieni, Søren Thomsen.«
Men som Samtalen nu stred frem,
incrrtede Gesten, at Præstelonens
Aasyn stiftede Udtryl, de milde, kloge
Der saa til sidft saa vist paa ham med
et alvvrligt, førgmodigt Blit.
,,.Hvordan staat det dog til med
Dem, Søren Thomssem De siger, at
Bro’rfta«bet mellem Dem og Bendt
btaft i Skisteretten — og alligevel
lonnner De hjem nu til Jul og vi!
haidre hans og Der-es Forældres Min
de uden at forlige Dem med Deres
Beoder fnrft - -- staa ved Fckrö oa
Mars Grad med bittert Nag og Had
E Hiertet til Dereg Bko’r! Og det for
nogle uöle Penges Sslyld . . . Hvad
hat De dog gsjort veds Dem selv, leere
Mennesle, i alle de Aar, siden De itle
tan spie, ikte kan fe, det er Synd,
stsor Synd . . . Bendt gaat der, en
fattig, forlnnt StakkeL og alligevel vil
De — —
Nei, nei, Spren Thvmfem her for
flaar ille nær alle Dereö goldne Dok
kar5. Her W mere til: Hefe-stets Ker
liqched. Kan De tkte gaa hen og til
gide Deres Brod og rcelle ham en
asrlia, varm Haand, saa faar De in
gen god og gleedelig Jul, den« Gliede,
ingen tan ckpbe for rsdt Guld. Reis
laa heller straft igeni da latd Deres
Flora-Ida nsjes med den Inst-le Sten,
Beut-that sat paa deres Gradtfted.k .
: — —- Jusleasten sasd de. ved Oben
as himdenj Arten, den tige Deo-·
Agues Lägekfteot
vg
de fvenfke Motiven-fein
J— Liglyetd med, hvsad der i Nethvrk
csnislring Aaret 1880 og cymtrent sam
tidigt i Bofton, af Mis. Miles og
Alice Lincoln, og si Lonldon af Msifs
Cons og Mitss Hill, er virtet for at
stasse bedte Bvliger til Arlejderne og
giøre dem selv interesserede i Fore
tngendet, saaledes hat Lærerinden
Fri. Agnes Lagerstedt i en Aarrcrkke
gjort et samfundsnyttigt Arsbejde mel
lem Steckt-Ums Befsollning Fra en
lille Begyndelse er det Velgørenhelds
irr-beide, Fri. Lagerstsedt personsligt
usdede, votset frem til »Actiebolagec
Stockholtns Arbetareshem«, som i
social Hensfeende Wer en oprejsende
Virtning pasa det Proletarfat, der
allerede ophsobes i euch-ver Stor-stad.
Jo bedre Voliger — -- jo bedre Belfolsb
ning. Daarlige Beboelsessfsokxhold bli
cer i hiøj Grad losstsbare for Ssatnsun
det, og heri ligger oft-e Forllaringen
til Drnllensskad Usckdelighed og der
n.ed følgende Elendigshed
Zit. Agnes Lagerstedt saa under
ei Dpchold i London Mifs Cons og
Miss Hillg Virtsomhed og lom ti.
bagie til Stockholm, opsyldt af Beun
dr«.ng for den Tankse ogsaa at stasse
ten fattige Befollning der bedre Bott
ger for at forebygge cg afhjwlpe nic
gen Nod. Dei var i 1889.
sStosxthsolmg Fiommune sagte paa
samme Tid en Vicevaert for niogle
Ejendommie ved Nybergsgränld — et
meget usselt Kvarter —- vg havlde nd
set en Politibetjent til at bellæde
denne Post. Dei lyltedes Fri. Lager
stedt at faa den overladst. Her tunde
hun da begynlde sit Arbejde. «Hun
slkivet selv herom: »Da f. Ests. Mode
ren til et als mine Stole-bezw horte, at
jeg vilde flytte derud, fagde hun: Det
Inaa Frotenen itle tcenle paa, der la n
De itte st! Og nsaar Folt, der bette,
at jeg nu havde Lejligtheder at leje
ud, sit at vide, at sde laa i Nybergxs
ständ, fit jeg regelmckssigt det Svar:
J Nybergsgränd —- nej tat —- der vil
jeg ilte leje, der kan hædieklege Fall
islte bo!«
J den ugleste Lejligthed Fri. La
gerstedt nu selv vilde bebt-, midt
i«l)lanidt det værste Udstud, var der
ingen Lan-se for Dei-ene, Vceggene var
saa smudsige, at man itle tunde se
Talpeternes Farve, og Gulvet ligesdan.
Den sblev nu gfort i Stand, og hun
boede gansle alene hele det føtste Aar
niidt iblandt sine Lejete af begge Kon,
alle Aldre og alle Stags. Den føtste
Nat blev hun ved 12sTiden væklet af
et rædssomt Rabalder. Hun stvd op,
tog en Lygte og gil ud i P«orten, der
ftod aaben, fordi der ingen Laas darf
sSaa git hun efter Lyden og tom til
et lille Køtkem hvor der stod en cel«dre,
dtutten Kone, fom streg og buldtede
paa Døsren ind til et Beet-elfe, hvor
Monden og Dattetem en votsen Søn,
en Dreng og en logerende Karl lsa
og sov. Konen hasvde de fniidt ud.
fortdi hun var fusld og uregerl«ig. Fri.
Lagerstedt fit dem til at lafte nogle
Klar-der nd i Koltenet til Konen at
laegge stg paa. Dette bervligede Inn-de
eg med mange Taksigelser til Damen
lagde den fulde Kone sig til at sove
Saa blev der Ro. —- Paa lignende
Bis gik det oftere Knatteret var io
ca de, der bodde der, forte en baadel
daarlig og wsikler Tildcerelsr.
Fri. Lagevftedt udsprte sine Vices
værtspligtek paa den smallefte Man
de. Hun tog lav Leje og inddtev den
staawfomt ogs i smaa Polter, anstrengte
fig for at stasse sine Lejere Aksbejde vg.
tom paa denne Maade i et helt ander
Forhold til Familierne, end Bitte-verr
terne i Almindeligshed got. Men
ftenifor alt modarsbejdede hun Syste
met need LIo-gerensde, der er et af de
Ineft tnoraltst sdelæggende i de fattiae
Klassen For at bade paa de smaa
Jndtsomftet tager S«maafvlt, der vfte
feliv tun heb-ver eet Betreffe, imod en
tnanidlig ellet lviwdelig Logerende, der
er lige faa ketduceret som de selb. Tidt
bliver de snydt for Betalingen, og lige
saa tidt giver det Anledning til users
delige Full-wild FULL Lagerstedts Be
stmtbelfer dlev tronede med Held.
Marter-et blev elfterthaanden beboet
nietd toligete Fakt, der hyggetde sig ved
det gode Vætvstab og fette, at de ho
der og den fattige Brot-en og sang af
iammie Sakmetbdg. Og de saas sam
tnen pg kulgtes asd saif gadt sont hvei
nieste Das i de Uget, Sitten Thomssan
blos-lebe i Hjemistavnem
kheil-de havde en paalidelig Støstte, saa
snart de sopsførte sig or·denit’ligt. Lidt
.e-fter lidt lyttesdeg det henlde at faa de
Jsidiste Lejligtheder forbedtede —- ganske
«"rist var det tun smaa Fremflridt, da
der itle var ket meget at stille op med
Rønnerne., nien overalt prægeldes Ejen
dcmmene as en oodentlig og kyndig
Ha-an«d, der sorgede for Beboernes
Taro. De fit Hjælp til Selvhjcelp.
Blandt andre Goder blev der indrettet
et scelles Vastehsus —— saa det ilte
langere var noldvendigt, at Konserne
stod i Fasmiliens eneste Vcerelse og
Vastede —- der blev ordnet Nedløtb osg
Aflolb —- alits-a«m-«men sua godt, det
tunde lade sig gere.
- Trods disse mange Fortbedringer
oar Hufene dog meget daarlige —- etl
as dem endda saa gammelt, at det an-l
togeg at have vaeret Dronning Kri
stineg Jagtslot —- at det i Lcengden
itle var tilrftedslstillende, og desudsen
var Meningen ogsaa, at disxse Huse
skulsde nedrioes og Grundene benyttes
sein Gaderegulering. To Mænd,
Kaptajn Amöen og Dr. phil. Ser
Carl-son, fil paa dette Tidsipuntt oarm
Interesse for Sagen, og i Forening
med Frle Lagerstedt sit ldse stillet et
Attieselstab paa Benene til Opsførelsen
as Arlbejdechjein Blandt Deltagetne
tar, somden de tre Qphavsmænd,
Frsu H·erta-Reyius, soms b«-«stanldig
bavde stottet og opmuntret Fet. La
gerstedt, den fvenste Dronnina, Prin
fcrne Carl og Eugen samt Bring
Bernadotte. J 1898 blesv det første
Hus færdigt. Det ligger i Sibylle
aaden og indelyolder 65 Lejligsheder.
De fleste bestaar as et Værelse og Kot
ten eller et stott Vertelse med Koges
katlelovn —- til alle hører en Entre,
Prisen varierer fra 10—15 Kroner
oin Maaneden. Desusden nogle saa
Stuer foo Miste-. Dis-se holdes i
Stand, opvarmes sog mobleres af
·Selsta«betne. J Efendommen sinldes
en Samlinsgislsal hvor der holdes An
dagt og tillige tjener til Lcesestue. —
Der er Vaistehus og Bzaidesvcerelsq og
Gaardsen er beplantei.
TSenere er der opsprt flerc saadanne
Hase i Stockholm — og selv om Lejs
lighesderne og anlnddelingeme er
noget forstellige, er Measalet det sam
’me: at staffe sunide Boliger, da hele
Arbejdereng Kapital ligger i hans Le
’aemstkæfter og en eneste Sygedag ind
’:irtet paa hans øtonomisste Forshold
At msodoirte Druttenskab og Mode
lighed hos de stote Mag-set i Erken
delse af, at Elenldigheden hyppigt op
staar ved daarlige Bsopælsforhold, og
stemlfor alt m1odarbejde saadanne
Hieni, hvor as petuniæte Hensyn to
ellet flere Familien Forældte nied
Vorn af alle Aldre, nygiste ellet ugiifie
Kvinder og M«cend, usden Hensyn t":l
Ansstændiglheden er samtiienlycbede i
smaa Lejiligsheder. hivor Pigsebørn i
Ksonlfirmationssalderen tvinges til at
dele Bærelse med raa, ugiste Mcend,
der ikle hat Agtelse for Barnet, saa
lidst sin for Olidingsem og hvor al
Slags Samtale for-es i Barnets Nat
tsærellsr.
Falles for alle Ejendommene er der
sor 3 Punkter paa Lejelonstralternez
ilte ulden Bestyrelsens Samtylte at
shave Logeriende; itte forstvrre Ro og
Orden i Huset ved Drutlenstab eg
tStPeltatleL og til’se, at Bornene jitte
striver paa Væggene, at Forstuer,
Treppen Portrum og Fortov ilte
Jkenyttes til Legepla·ds. J hver als
Ejendommene bot en Vicevcert eller
Verriindg der udsforer sit Avbejde ef
ter Fri. Lagerstedsts Fortbillede. Se
nere hens er der inldrettet Systuer,
chvor Modke tan lære at sy Bstneneg
Tøj, Avbejdsstuer for de størte Born,
en Sygetasse, som Beboerne selv be
styter, en Bod, hwr Beboerne lan
aere billige Jud-tob.
S-. i »Koinldens Blad«.
Vækkelfesmødernc
i Løtups Ridchus.
(.,.Kristeligt DaqblaW aif 5. Dec.)
Dkt er et imponerende Sstsue « det
te Hav of Mennesket Tilsynet an
slnar det til 4 a 5000 Mennesler.
Tankerne gaar til-beuge kil de Tiber,
da der herinde under det samme Tag
en Dag var en Zorn-Rost, der raubte-:
»Dei, vi vil, er bette: Vi vi(l raabe til
alle Mennsessken Ned med Aanden frsa
BeifhesidsaP
«Sck«or«men’de Bifald og haanlig TU
raasbt Den Aasnd stulde man sagteng
faa Bugst med.
Wn »Warst-en fta Barnvlyjertighe
sdens Hus«, lfra Bsarmshtjetsighedens
Gut-, er ej ssaa let at ryddk as Vejent
Uns Ligtale hat været holdt saa tidt
i Tale og Strist, ogsaa her i vior Ho
vedstad — den rejser sig stasdig med
ny Kraft; saa lcenge der er Mennesler
i Kosbenthsadm der trcengser til Barm
lyjertighed, vil Aanden fra Barmthtjep
Iigyhetens Gud bestandig saa nsy Magt.
I Med Sang-en ,,S-om en Strom as
Rande« aalbnedes Ridesiyus-Moderne,
den Sang, der hat lagt sin Glans
ever saa mangt et Männchon
Megen Naadse er allerede tislsørt de
tobenhavnste Menigheder gennem Beet
kelsesmøsderne
Mange troende Mænd og Kvinder
har gen-um disse Moder faaet ni)
Fristthed og ny Frimodighed, Vidnes
byrd Paa Vidnesibyrd har Modernes
Ledere faaet gennem Breve og mundt
lig Samtale om, lyoorledes troende
Mennester er fort ind i dsysbere Ydmyi
geslse og derigennem ind i dysbere Sam
sund mesd Gad.
Vt har fra Begt)nde-.lsen as valgt det
Standpunkt over for ,,Vætkelsesmo
derne« itte at meddele Resultater cg
ikte fortaelle O«m’oen«delses·historier, ogy
vi fastllyolsder dette Standpunkt: vi er
her inde psaa Privatlivets Enemazrker.l
Dersor tun nogle enstelte, mere al
mindeltge U"dtalelser, der tan karatte
risere noget as den Velsignelse, der cr
udgaaet fra Moderne.
»Der blev i Gaar Astes«, hedder dets
i et Bresv, ,,talt om Guds liegen-de
Haandx naar en Synder vilde lægge
fig over i Jcsu Haand, havde Jesus
Magt til at frelse. J Kontertpalaeet
sit jeg Fred med Gtid men hivordan
skasl jeg faa Magt til at fejre over mine
F-ristelser? Jeg er paa Kontor sam
men med nvgle andre unge, jeg vilde
saa gerne leve mtit Liv, saa de kunke
komme til at se Jesus. Jeg er faa
bedrodet over, at mit Liv ej er faule
des som det kunde blive —- —.'«
Stige Tosner gaar gennem Btev poa
Brev.
,,Jeg er Guds Biarn, men har in
aen Ting været sor Jesus ———« o.-s.o.
IOg hoor mange Mennesler traksser
man istte, der gennem Væktelsesmo
derne har funsdet G-ud, mange, der er
sat i Bevægelse hen imod Gud.
Vi sidder og taler med et Par unge
Stocialisster efter Modet
»Hm-d driver Dem egentlig til Ef
termpoe?« sperger vi hom. »Jeg tror
ilte paa Gud, svarer han, ,,tan aldrig
komme til at for«staa, at han tan være
en retfærdig Gud — — men der er
en Magt over disssse Bettelsesmødey
tan De fortlare mig den?«
thun udlbryder i sin Naivitet: »Jeg
tan ilte for"sta-a, at det lian gore et
Menneste lytteligt at tro paa Helvede
—-.« Vi forsitrer hensde, at det er hel
ler itle det, der got et Menneste lot
leligt, det er Trer Pan Jesus-.
Men jo længere msan taler ined disse
to, desto mere mcersler man, bag ved
alle M«isfor-st«aaelsserne, Vierter, der ers
Uroliae og itte tan finde Hvile i an-;
dres Tanter og egne Meninger.
Naar man ser de mange, der dort
ler tillbage after Msoderne — hvilten
Arbsejdsmart er der itke her, ogksaa for,
de tobenslyavnssie Præster, til at over
sSjcelesorg.
Det var denne Mart, Kristianias
Præster i sin Tid saa udmaertet vidste
at udnytte, til stor Velsignelsfe for
teres Menigiheder.
Der Var i Begyndelsen en Del, der
flog sig ned paa den tritiste Plads,
og syntes, at det hele var noget ,,la
vet«, for ubetydeligt, Sangene for
engelsle o.s·V., men nu, da Herren saa
øjensynlig har oedtendt sig »Viel-tel
sessmoderne«s Arsbejde ved medial
gcnde Tegn, er det toldt at have sit
Stade paa det Itritiste Hjørne — der
er jo over-honedet altid noget toldt
Et lille Træt oni en, der todte den
belejlige Tid
En Middagsstund stvd der en tro
ende Dame paa Raadljusxpladssen og
Ventede paa en Siporvogn Hun staat
i sine egne Tsanter og nynner sagte tien
for sig Melodien til: »Jeg siger Ja ttfl
Jesus og itte Nej som for«. —
Plusdselig er der en stemmed Da
me, der lcegger Haanden paa hendes
Stulden Den anden ser forundret
paa hende, men den fremmede spor
ger —- der staar Taarer i hendes Øjne
—: »Undstyld, er De troende, jeg hor
te, De stod og sang: ,,Jeg siger Ja til
Jesus« —- sig mig: Tror De, Gud
elster m«isg?«
ilDen ansden tager hende ved Daim
den: »Lad os aaa tildt hen i Spot
wgnswenstesaslen oig tale samtnen -——!«
;IDen--sre«nimede, en sint paakslaedt
Dame, graelv ustandsellig.. De satte
sig ned derinde, og den trsoenve Wnsde
tsalite til henlde oni Gräb- KEMgched i
fKrkstsuT Eu opmcettsom Heere to
ben og spurgte verjagen-de
»D-amen er da iM blevm sM «
«Ne-j«, bliev der svatet ttlbage, Jem
shun er san forfnytz hun ved We, om
Guid elIsier hendr. —«
,,Ssaa—aa«, Herren saa uhyte for
sbavfet usd og sit pludseslig meget trat-Xb
Men derinde sasd me de to. Der
Tamledes en Del nysgerrige om dem
— de hørie jo Navnene »Gud«, »Je
isus« nævne Gang efter Gang — den
itrcende Kvinde heutede sig Mod hoc
fm Gud til at blive ved at twle, og til
sidsst sivf hun ogssaa Mvd ttsl at spiege
,,Jeg siger Ja til Jesus«. Hun tue-de
tun Vet første Vers — men hem leerte
de omstaaentde Umw, og spart
stemte de alle i med. Det blw et helt
lille Vækkelsesnnøde —- ve1 nok bei
første —— inide i den aabne Ventesst
Der var ingen, der kom- med det fed
’Dan’slige Kobenihavanrin —- man
h.nde høre Ytringer som danne: »Det
er da unsderligL at Gud kan gute
fnadan nogei. —«
Og Gud gjorsde trog-et hin Mid
daggstunsd i SporvognsTiosckenx Den
fremmede Kvindse fandt fm Gud vg
gik bort med Forvisningen om, at Gul
elskede henbm
Der Var to, der den Dag drog de
rcs Vej med GTæde.
is :-sie » sie sie- sie
Yulestjernen 1905
Juleftjernen 1905 er meget fnmt
ng indlholdsrig Dei er en fjn Juk
lyog og efter vsor Mening det mest
siniagifulde Juleshæfte, vsi kender.
sAf Jndshbsldset stal vi ncetvne fol
geirre:
E n J u les a n g. Jllustteret ef
ter Maleri asf Giovanni Bellini.
J u le n a t. Af angeborg Marie
Zick.
De samle sig alle, de kom
me til d i g. Ester Maleri as Tvny
Müller, fint og smagfuM.
N a v n e t. Af Passior Trägen
Med Jlluftrationer.
Et M øde. As J. Jlluffreret af
E. Henningsen.
Hsilfen fra Finla11d. As
A. L.
En Haand fra Himlen. As
Passtok Poulsen. Jlluftterei.
EnMand efterGudsHjeri
ie. Af Skovsgaard Peter-few Jll.
De dybe V ande. As qu El
len Gøtzsche i Indien. Jllustreket
T u n ge T a n ke r. Jllustretei.
Det nye Orts-. Af Pust.R-nm.
Den fortrøblede Skov. As
Stiftsprvvsst Paulli. Jlluftreret.
Et gammelt Billede, Baa
reng Tistu Jll.
En gsudeli g Forsamlingi
en Bondestur. Esset Maleri al
Dnlsgnarlx
De lukkede Lande.
Bogen med de hvideBlave.
Af Pia-five Koch.
G o l g a tha. Jll. efter Materien
En Nikodemus. Af Passior
N. P. Madssen. Jll.
De Kvinder, som bringet
glade B.udskab. Jll.
Hvide V i nger. As Hilja
H-cthti. Jll.
Folgeb l a det er efter Malerf
arf Swanon, meget sint og pragifuldt.
J det hele er Julestjernen et wagt
fnldt Julehcefte as det bevste og situ
neste, som kan fremde-Tages af de bed
ste Forsattere og de dygttgste M
nete. —
Enhver, som hat Raad vertil, suche
Mbe det. De, fom hat faaet Jules
stjetnen spr, bot ogisaa have den for i
Aar. —
P risen er som fædvianlig 50 c.
Tjsdligete Aargange er nedsack til Zor.
De fans tun fra
DANISI PMBUSMNO IOUSE
«.st.«a. Ness- »
H"Fri’rii(i;·r0ker msodtages ’om Betaling.
PlLEGRMMENS VANDRlNcs
fta benne Beiden til den Allem-neube
Af John Bunyan. Med kafattei
rens Levnetsbestrivelse. Jndlnmden
70 Cents.
Summe Bog i Ptagtudgavy
med fortlatende Anmæriningek CI
Rev. Robert Maguire, DD.. sen-s
Pforfatterens Levnetsbestkivelk Med
180 Jllustrationer, tegneve af sea
nard og andre. 558 Sider. Jud
bunden i Shittingdbsind MZQ i Dis
Marøkto med Gnlvsnii M - - »