III-— -- - J
»Yanslaer«en«.
It Wgeatlig Nyheds3- og Oplyds
Ilngdblew fvr det d««11s!c«kolt
« jslpttexika,
I-.·’ l sl ll
DAXHII l«l" i H. l l·l;l·. l?- ’ BE.
h tu -I-«.l’.r,
«DII »Amt« llbg »L« huel ji«-shall .-g Ekel-ag.
, Its-m kl-. Aman
Ost For-sich »Er-Im 81 ZU, Urlandet · 200
Blut-et bkmleg l F«Iritiiv.
stflllling, Bei ung. Adkegsrmmnksting og
and-l anglo-sum- Vndkt a wesweg:
DALildlchlll.1’Ulll«. lll,)l"dl·l.
Wun, :l.cv1.
—Neh Its-( A .s.’ Jlbidcnen
Alle Vivmg Ill ».«-1iteken«tz Jndbold: I
Ilhandlmgn wo . IN » mrer og Lunte «
If Quhvci Au, vkdcs alsnsseret «
A M Raums-m Blau-, Nebr.
satt-visit in t«·e- Pukit Nutzu- nt Malt-. Neb»
II second- Iclsss »san«-n
Äckern-im- Kakes made kam-«- upon
spplic"a«isiti·
, Danlkeren«
Ilion smdt ul thbltcibs.1113r. motil udtryk
selig Opsigeile modtirgesz at llkgiuernc, og al·
Gelb er bellst i sucxcussstcnanlFe med de
Falkner-e Zum-s Qui-ove
Raat Lassnne bei vc m. ilg :«.: .’k.1l du
Meter i Bl dek, um« fu« Cl lyde yoö dem
ellek for at san colysning om det aoes nnd-»
lud-s de alnv uncale, at de lau Roms-Zie- F
III-met i dette Nod- Tei ol: væte nl gen-«
Idlg Nykte .
Bettes bemcklctls
Paa Grund af Julehpjtiden urs»
lommer der intet Nummer of »Don
steten« paa Ti tgtag Red.
Jnlcbudet.
C. H o s t r u p.
Julebudet til dem, «der bygge,
her i Mprket og Dødens Slysgge,
del et del Sys, sso-m, aldrig sinkt,
jaget den stigende Mulm paa Flugl
aalmet Udistgten fra del lave,
trssiek mildelig mellem Grave.
Jnkbudel i Vintetens Vaande,
det et Gudlfadets varme Bande,
Menncsslefaldet til Frelsse vendt,
Mennestets Asdel paany etlendt,
Vierte-is Ret til at læmpe vg vindc
ers-g staaet full trods hver en Fjende.
sales-usw uns-der Storm og Tot-den
meldet vg- givet Fred paa Jorden,
Fred kil ast its-de vor Strid med Moo,
erd til at vente paa Enden got-,
hsjt under Medlbpt og dybt i Sorgen,
Fried for baade i Gast og i Morgen.
JUIW til dem, der græde,
del et Bældet tiil evig Glædr.
Glæd dåg da kun hvet Mennestelfjcel,.
stiuget end Ormen endnu bin Hel! (
Fee-n Inn triftig hvad Gab hat gwet !
W vithpvedogtqkspigivett j
Vor Konges FødicL
Det, di Kristne seiter i Jsulen, Ver
et Vetdens største Begivenhed —-’
absolut den smste Begivetrhed i heie
Vetdens Levnedskesh Og vi ha: gebt
af rigtig at klare det for vor Bevidsv
bed, at bei et faa. .
Dei et vor K o n ge s FødselsfeH
vi fejtet i Jmlem Og det er mete end
det. Dei er Kongernes Konges Og
Hertemsses Herres, det er al J o :
dens Konges Fjdselsfefh vi fejtet
-— ,,Begæt af mig, og jeg vfl gioe
dig al Jokden til Arv og Ejendom«.
Men det er mere entmu. Jesus et
rgsaa Hkmlens Konge —- »Mig
ex given a«l Magt i Himlen og paa
Jowen«.
Hvor akminvelia og paa samrme Tid
Wut merkeüg er ilke Omstoendiahe
derne ved Jesu deseL Den er for
udsfagt Aarfufmder i Fomjen. Te:
er enestaaendr. hang- Stamtavle —
den gaar kilbage til David og Abra
bam, ja til Adam sLutas). Absolut
enestaaendri
Men faa sekve hans Fwseths Hans
Moder et en fattig Jmnsfm Han«
fsdes i en Stalb i Bethlehem Detf
set saa sismpeli oa akmindeligt ud.3
Men, at ban bTev fsdt i Bekhlehem i
Jst-M —- som fotuko sagt has Pro
sfeten MHka — uagtej Maria og henides
twiøvede boede i Nazareth i Galilcka,«
sdet er metkeligi. Jotdens mægtigstef
Mer, Koffer Augustus i Rom.
masti- — tobeva — fette sig vg ej
vW Fokkeiællings - Apparat i
Gang for at det tun-de ste. »A! Ber
kseas« Wer man diene hom, sit han
XmmekspM Beiden! Ja, det var jo
fasse-, UWs Uh· at ,,al Ver
W zÆ Ws i Mandtab
«' es M CI Jesu
L
benter iaa kann Her gjvrdes ingen
faadan Stads. Men alligevesll —
En Heron fra Himlen meldet, ·hvad
der er flet: et hinsinelft Sangkor kon«
mer til Jord for at fange for Mcnnes
ster In« den ftore Begivenbed Y- hoor
Inesiaaende dra! Aidrig for eller siken
bar tattigc Hinter daf! faadant Bes
søg eller lnttet til faadan Sang. iOg
d( sorftod jo Sanaens Jndhold; ib
Det man je Vasre dem· der bar genaivet
r-: Orden-L
Himmel oa Jord, ftore ca fmaa er
dleven forenere ved Jesn FodseL Kei
fer Augustus-, ja Hismlens Engle, cr
itte for store, da Hvrderne er Eile for
smaa eller ringe til at tjene ham. .
Oa ssaa de viie Mand fra Oster
land! De vil hen at tilbede Jst-beweg
Konnt-. De maa absolut date ment.
It hans Fødsfel ogsaa havde Betydning
for dem. Men hdor bar de dog faaet
It vide om bang Zoder Vi ved det
itke. Men hvor sit Hnrderne det at
oides Dei ved vi. »Bei hat du alte
Zieder, dig Midler fattes ej«. Stier
nen difte Vismckndene Bei — inaaste
den oasasa for dem var felve Tegner
paa Jadesldngens Feldsei. Men den
lange Vej! og Stattene de ofredel oI
Pan-dringen i Tro! Er det iklea li
sannnen enestaaende2
iMen Herodes — aa-h, han vilde jo
slaa hain ihjel. Tet dar, fcrdi han
tendte tun Rigerne af denne Verden og
faa en Rival i den nnlig fsdte Konge.
Sotn Visimændene fra Osten spen
ede om Hedningerne, der siulde lvmnie
til at glasde sig ved Jer FadfeL saa
spaaede Herodes oni, hvorledes deres
Fund-old der tun sendet denne Ver I
dens Herlighed, vilde blive til Jesus. I
Men nu i Dag? Vi slrjver Annoi
Dominii 1905, og snart striver oi
1906. Ogsaa det er mærteligj, jal
cnestaaensde. Hele den civ liierede V:r.-«l
ten regnet sin Tid fra Rfu desel
»Hm-r stred den dog imod »Vi vil·
itte, at den-ne stal regere over oS".
Denne Spaadom as Herren selv git 1
Opfyldekfe gsrnnern leodvsidnertiden
Jsderne vilde ikte »crown him Lord
of all«, ikle stende dam sont deres
Range Og Romerne! Ja, de req
nede fo der-es Tid fra Roms Anlassg
gelie. Der var deres Stoltthed Te
strittede imsod, faa lcenge de tundr.
Men de maatte give fig. Mres Tidg
regning maatte forandres. Dei var
itte langer-e Rom-s Anlæggelse, der
var den store Begsoenshed i Vsrdens
Historie Dei var Jesusbarnets Fad
sel i Stall-en i Bettblehein
Det er vel tun des-vierte sst lill-f
Mindretal —- selv i de triftne Lande,
der den Dag i Dag virielig glceder sigs
i Julen over, at der er os en Frelsezj
fsdi. Men de bsjer sig, ornend ube-i
ride for Begivensheden Hver Gang!
en Man-d striver 1905, giver han Kri
stus HyldesL Dei gar selv hans Fjen
der. J alle de triftne Lande regnes
Tiden fra Krkfti III-set Den er H«
stvriens ftore Midtpuntl. Mod denj
saa de troende chre i Israel frem- i
ad, til den fer vi tilde-ge !
Der er stet ftore Onwoltninger i
Beiden faden den Tid, men intet, der
i den Grad hat gjort Epoke. J Frank
rig prsvede Vantroen at fette en an
den Ttdstegning i Siedet for den
tri’ftne, men forgceves. Kristendomtnen
er i den Henseende trcengt saaledeå
lgennerm at iilke en Biorget i et civili
feret Land san holde en Smule Ejen
dom, ufden at Jesu Fsdksels Mai-te
maa fette-Z derpaa — 1905.
Bisse Kendsgerninger hat vi dra
get frem, for at vi, svm tror paa og
glceder os ved Jesus sokn vor Falter
at vi dog ret maatte leerte at glcedes
over, hvad vi dir-selig ejer i Troen paa
vor Fressen
Bi er ofte saa ndssatte for at lade
os foregpgjle hats-de det ene og det
andet fom ftsvtt og herligt, uagstet der
ingen virckellg Beet-di har. Men di
Kristne hat virkelig noget at gledes
over. som seliv vantrv Memiester nsdes
til at tage hatten as for. Gib disse
cgtsaa matte fe det. Maassie ogsaa
den Erkenneng at Jefu Mel over
ftraaler alle andre Werden-beng
der, runde for nagen bM et fsrste
Stridt til Twen paa darn.
Mad finster vi saa alle «Danske-l
ren«g- Mete:
Glas-eng Jul i Jesu M!
Tit Beamte i Aliett Lea.
I Das-ne 26.—30. Dec. samt 2.
sog Z. Jan. vll Dan- Undersen fra
Julegaver
til
vore ydte Misstvner.
IEn glædelig Jul til alt Guds Jst-It«
iblandt os! Ju, Bennet, dct vil vi
fau, naat vi mesd et ret Mariasiud
famler es om Bethlehems Kttybbe og
lyttek med et sint, lydthørende Øke til
de store og herlige Julebudstabek:
,,Frygt i«tle! —- en stor lede —- fot
alt Foltet — edet et i Dag en Frecer
todt« — og lytter til de himmelste
Lovfangstonen »Ære være Guts i det
lzsjefte, erd paa Jokden og i Meinte
stene MWg!«
O. Vennek, det er Naade over
Noahs at vi bot og byggek paa Egne,
bvor dette falige Budftab og disse
kyimmelste Tonek lyder. Kam, sipni
net vi tet derpaa2 Prifer vi Herren
perfor, sont vi hinde? Vi gspr vist
bebst i at stiule vore Ansigter i Blas
sel og Stam og bekende: Herre, oi
agtet altfot lidt paa denne ovewættes
Raube. paa Gud Faderg stoke Eule
gave til os. Og bog — itte sandt?
ti. sit-flet, at hele vvtt Liv var en eneite
Lovprisning til Gud Fadets Wie.
Nu vel, Venner, et dette vort Hierte
ansie, faa lob da vor Lovfcmg faa sit
rette Udflag, fotft og fremmest deri,
at vi i dennse spde Juletid baade of
fentlig og privat tiltaler hverandre
med Salmet og Lovsange og aandelige
Viset og ret kappes om at pkise og
cere Gud for alt: men saa ogsaa deri,
at vi oder tundhaandesde Gaver til de
u«lyklelige Hedsningets Frelse. !
Venney voke ydte Missioner —l
Japansmissionen og Jndianetmsjsisioq
nen er i Trang for Midlek for nat-·
verende. Sætlige Aarsaget bevikters
rette. Ved Siden as de maamdlige
U.dgifter til dissse to Mis-sionet, som!
et 8225.00, faa tommer nu ved denne
Tid to etstra Ktam 815000 til Re
spataticm paa vor Missionsftsation i«
Osts, som Kirteraadet itte tunde an
ket end bevilge —- tlsi det var absolut
nfdtvendigt —, vg omtting 850000
til Kslb asf Billetter for Paftor J. M.
T. Winthers og Families Hjemtejse
til Fotaatetz Billetterne tan nemlig
tksbes en Del billigere her i Landet,
end i Japan. Saa, Vennet, J- vil
heraf se, at der tiltmnges en rigtig
god Julegave til disse Msfssfioner. Stil-«
lad mig derer ved disse Liniet at
sige til alle Venner over bete Sam
tfunlvslinien —- gamle, unge pg Born:
Giv en fuld Haands Gaves
til vore Msissionet med der
fam ne, J lcefet denne heu
tsendlelfeivore Blade.
Redattstetne as alle vote Bladeu
Kirtebladet, De Unges Blad og Brutk
bladet, vil not mre saa tmlige at sige
et Otd om Sagen. Bote Krebska
mænd og Ptæsterne ligeledes?
Beamt, lad os faa ofte, bede, klite
og arbefde med Glafoe og i Flot!
Venter et velsignet Svar pack disse
faa Linien Frevens hilsem
G. B. Chr-istiansen.
Lad det uu staa vcd det.
J et Tillaeg til »Ja-Wirte« for 1sk.
December hat en C. Thomsen her i
Ekhan en Artikel om mig og mit Ar
bejde her-nie At give noget egentligt
Sbcn paa hans Fremsstillinger istle min
Mening, thi det er isfke nødvendigt, oq
jeg ønsier heller ingen Pennefejde med
Themsest, en Mand, jeg hsar staue:
paa den bebste Fod med nu i 6 Aar.
Men ved at lckse Thomsens Stykfe
iom jeg til at tænke paa, at jeg siyldet
jo mit Samfund Regwsiab for min
Husholdnsing og det saa meget des
mete, fom jeg bkev sendt herud som
Missivnær. Og faa tæntte jeg neidete,V
at en Del as vott Samfunds Fest»
vel besser Don-Wirth og kunde faxx
sved at lcese nævnte Artitel faa en un
derlig Opfattelse am min Birksomth
her paa Pfad-sen. Og mcm er jo ikfe
saa godt tjeni med at blive stillet k ei
tvetydigt Lys. T
Jeg vil der-for sige, at jeg sial not
felv holde de Swtende sKirketaadey
i vvkt Satwhmd vekendt mied Tingenes
Gang bemde, og til andre i Samfuns
kei, ssom maa have læst C. Mmfenä
Artikel, M jeg bkost oplsyse, at med
Undkagelsse as nsogle whetydelige Be
ine-Magen saa er denne Artikels
Jndhold enien Uksatkdihed eller For
drejelsfe. her et Par EtMler. Thom
sen fette-lieh at feg nsu for nylig sit
damiek en Mensghed af Z Familien
Soweit et den, at den Mensghed,
W Ist sitzt-er M, biev dannei 7.
W IMQH hat W siden den
M, san eit, M U. her san have
I— l
at stotte sin Oplysnlng Paa, er tøs
Enat om, at denne Menighed engansg
var bleven aplssi. Hvad jeg her op
lyser, det udsviser Menigshedens Kitte
boa. Og saa det med de 3 Familiet,
ket bat faa heller ingenStedet hjemme.
Og flal dette »Tretal" sige, at min
Vittsomhed indfttcknter sig til 8 Fa
milier, faa passer dette flet itte. Lg
faa et Der mit Sttivsrti til Tihvmsen
Ja for Læserne tun-de det jo tnde paa
thad som helft. vel snart paa en spat
Spanding mellem mig og det Parti,
Thomsen kslhsrer. Men itte noget af
heite. Det hele r en meget naturlig
Tina. Jeg siulde eller da but-de un
dettette det Partsi om min Stilling
ever fcr det omtalte Kaldslbrev og om
ntit Forhold til Pladsen i det hsle
Eva-et Og da jea itte bavde Lejliqhkd
til at komme til dette Partis Menigi
5lsssdsniesder; og da det krckvede en lern
gete Fortlating —- naar det stulde bli
ve tet forstaaet —- end ieg bavde Lyst
til at ftemlægae lige eftet en Guds
rjeneste — saa nedsitev jea detre til
Thomisen som Formand, og saa mente
jca« at han faa tunde bringe m«t Svat
til andre vedtomende. Dei var det hele.
Die-se Etsemvlssr tan vel saa klaie
det iom lidt Redegøtekse over for mit
egct Eamsfund, cg andre siyldet jsg
-.:: itte noget sætsligt Regnslab. Lg
jea set da ogsaa, at Banns Redattør,
H. Holft, hat vertet Mund not til at
satte »Punttum« ved Thomsens Ar
titel, hvillet flal sige, at han ibte ril
optaae mete af den Slags. Oa jea
til her siae, at jesg paastønnet Dette
Standpunkt as Holsi. Bi Ethan -Fo!t
lieh-ver slet itle at strides i Aszserne;
der er itte noget mellem os at ttættez
kni. Det hele er, at her er en Floi
som ønster at vediblive at faa Behe
n«na fra »Den forenede Kitte;« og en
and-en Flot anstede nu at slutte med
denne Betjening og faa faa Prceft fta
det andet -Samfund. Men det maa
jo date en fri Sag for begge Patter,
faa her er jo itte noget at besvckte flg
ober, faa for den Zagå Styld taki
va bot vi jo som Mennestet væte liae
gode Vennet,og det er vi vist i Grunden
ogsfaa, selv om sommes Gemyt er liot
varmt nu liae i Beayndelsen, men del-·
te vil not falde vat af sig selb. Det.
ter not for en Stund tan volde lidt
lllempe, er, at efter alt at ftpnne, saa
hat »den dansle Kirle5« Parti taget
isttsom en Selvspslge, at naat de itle
vilde benytte mig længet, saa stulIe
og butde jeg fotlade Pladsen. Og het
iil hat jeg faa at sige, at jeg var as en
enden Mening og han«-de mine Grunde
for det. Og naar Mut-sen siger, at
Fothokdet var saadan mellem mig og
hans Port-, at di tunsde itte vare sam
men, saa tan jeg med Sandhed sige,
at jeg hat itte haft nogen Anelse om
rette, f-: jeg rest- det i Dann. De
Mennefter hat vertet flinlte not over
for mig, og de hat heller itte tlaaet
over, at jeg i nogen Maade hat for
utettet dem. Saa Thomsens Explos
ning om Fotholdet er mig en Gnade,
saa jeg begriber itte, hvctfor han hat
rillet levere denne Ufandhed. Nu, M
hat ellers ingen Nod med den Blags
Eing. Men jeg vil dog fralcegge mig
en saa Uberettigei Bestylbning. i Hen
hold til den gamle Formaning, at
man stal se ,,at have en ustadt Sam
ritt««ghed baade for Gnd og Menne
flet." Og jeg tan faa ogsaa sige, at
jeg er itte gaaet her til Ethan at bo
fee at veete i Vejen for det andet Par
ti; de maa sot mig saa gerne have de
tes egen Breit, og jeg tan ogsaa Inste
dem alt godt med deres Sagen Men
saa Instet jeg da ogfaa at have Fred
for bem, da i dei mindste hvab Apis
attktlet angaat. Her Inster jeg det
»Punltmn«, som Helft taler am.
Og mt da ieg er lonkmen til at
strive lidt om mig selv vg om Sil.
lingen herude ved Etham laa tænket
leg det tan vcere gsobt not at give vort
Samfunds Folt en mete alminlveksg
Oppysning angaaende min Flygtning
hettiL Og tott at fottælle laa hat
riet dreiet sig saadan, at med Umsta
gelsse af lidt spredt Mission her og der
saa hat mit Avbejde nærmeft ind
flrcntet sig til Plavsen her. Angen
ende dette hat jeg saa givet vpt For
smand Mewelelsle nu og da. Og han
hat laa for Mo tiIbage llaaet paa, om
jeg ikte troede, det var bebst, at jeg
ils-rede her i Etlhan, for at jeg saa kun
devuttfsre et mete samtlet Arbeit-e her.
Dette nvente jeg saa vsgsaa fett-, men
leg W loa Me tilgtig M paa vei
dar-gang. Fort-den ankvre set-Ente
kiOedet var der M mä de so Partbr.
Velvarltetengsngmwer Mit sor
M. at et Bat Mem-d as Beet
M this-e sys- en PM Ia
Mstubesuwidkn Ihrs-syst
»——.
Wisse Mein statt-e vom Eiere of hu
set, og saa paa en Munde kje M UV
tist Bstig for Preis-sten. Jeg havde so
rgsaa lovet at flytte herop NO VCU
Betingsellscsk skssnt jeg var ikte saa glnds
tned den Maade at bhgge Pttkstkboilg
paa, da der jo let tunde komme Mis I
soiihold ud as det. Men det blev ikle
til noaet tned at bygge Has, og det
var maasle ogsaa det bedste. «
j Men da saa det andet Parti sidste
;"Somtner nteldte mig, at de itte tilde
"«stoite ntig langer, saa overvejede tnin
Husstrtt og jeg Sagen under Bon til
Gud otn hvad di stulde gtre, og det
vil sige, enten at tæntte paa at saa en
anden Virtsonthed et Sied, eller ester
Samraad med vote Folt at slytte her
tisl Ethan. Og jeg tan da opltyse, at
rer hat ikte været meaet i vort Lis,
iotn er bleven os llarere end det at vi
i Guds Navn sttilde gaa hertiL OF
dette stal stges, for at vort Samsunds
Vennei lan forstaa, at vi er ilte lobet
til dette Slridt i en Haandevenditta
Og at Vi tun-de gøte dette uden at tur
de det andet Parti for ncer, det menei
jeg doa ei en Selvsfslge De andre
bar fo de tnest srie Hander til at getre.
brad de ntener der tjener dem bedst.
Tshontsen bruger not den Taletnaadi,
at de »opsaade mia paa I? Maaneder«.
Naa ja, lad det saa hedde saadan, tntn
det er en lunstia Sproaorug. Te
lsaode aldrig ,,ial’dt« mia, saadan sotn
tnan forstaar dette Udtryt, men Be
tjenina var ftildstckttdig privat, ti:
fatnnte Tid sont jeg var talket as dort
Satnfttnds illienighed Oa, man plejer
jo ilte at ovsige en Pia-ft, man aldiig
ltar laldet. Oa den saataldte Opftgels
se lod heller ilte paa andet, end at de
·tle vilde yde mig slere Penae end de.
sont de havde tegnet Osa ester dette
harde jeg saa. selvsolgelig Ret til .·-t
scitsirtte ined den Meniahed der hav:
de laldt ntig, noget der doa er saa
indlnsende, at der itte bshovedes et
Oid sor at klare den Ting, naar det
itte blev stillet i et sicevt th Nu
fotn sagt vi gil Lertil, bhggede os seio
et Hjein, og vi soler os godt tilsredse
ca er sorvissede otn, at oi er, hvor It
stal ver-re Og jeg har ogsaa det Haab,
at vort Samtsund har en Gernina at
Ive her, og uden dette Haab vilde jeg
da heller Estte have vovet at flhtte her
til, tilmed da d-t jo slet ikte er saa
«let for en usbetnidlet Mond at byaae
Hus og hoad der-til hpreiU Men lige
Emegeh vi er glade oed at have gjort
«det Stridt. Og vor Heere hat ogiaa
lagt aslting saa godt til Rette at vi
sjensynligt har set hans Haand i dei.
Og saa slutter cg haader vi, at ,,han,
sont har hiulpet hidendtil, han hsasl
rer og here-ster. " Hdor Herren vil have
laiort en Gernina, der baner han ogsaa
iVeL Det er en Ersaring, det er qodt
at have en Smule ass; gotdt at have
set og oplevet: ,,Hertil hat- Herren
hjulpet «
i Og saa det nied de to Pariser og
He to Priester ber. ja saa vil jeg til
iOplysning for tnit eget Samsund blot
stge, at det har inaen M nted det.
Hsoer Pakt vil snart komme ester, at
Zdet er bedst at lade hinanden i Fied.
HOg sher er heller itte noget spart-de
«Forholo, sont er ocrd at tale otn. Son
et Slaas Bevis paa dette tan det ittc
rcere as Besen at net-one, at da der
fcrleden indtras en Begravelse i den
enden Flot, da blev jea anntodet on-.
Hat tjene ved den Lejlighed hvad jeg
saa ogtsaa gjorde. Det var en lille
Pige paa en 7 Aar, der havde ligaet
fyg lange og lidt nteget. Jeg talte
over det Ord: »Herren har Fredstam
tek meo sit Folt " og det anwendte ,eg
navnllg til Trost sor Forældrene. OsJ
j(g havre ogsaa den Forneminelse, at
ihr-ad jeg sagde, bleo godt ntodtaget·
Nu, dette stges dlot sor at vise, at oi
ligger slet ikke paa Masde nted hin
anden. Og jeg mener, at det er i stn
zOrdem at et For-hold idte bliver frem
«st'illet værre end det er.
Og saa vil jeg slutte ined at stae, at
til samme Tid sont vi heroppe godt
tan modes og sor saa vidt har det sie
deligt nol, san er der een Usred, i
not tunde treenge til at saa noget mere
af, og det er det Rote, vi lalder »Vat
telse« og sont er E Gang mange andre
Siedet-. Jeg haaber dog, at her er
Inogle, sotn har sundet Hvile i Gudz
·nten hvor vilde det lnse op, oin en al
insindelig Meises - Strom com til
at gaa her-den« over. Og saa enditit
dette. Vi runde ossaa entste, at nogle
fleoe as vort W Fell Lande
saaLeysttilatslaasigmdher. Da
vlvisdedaogsoa vereMvedals
ins-stetige des-g nuae nogens Bei
kund- sacde lidi M W M Allen
til alle Bennet t Mesot.
J. Pedeefestte May
Cis yuugceude HJU
Den baldige eussstste Her i Man
fiuriet sank umiddelbakt efter Fade
slutningen hen i Glenvset
»Den kunde itte lcengeee afvinde
Verden nagen Jnteregsr.
Og fsrst i den sidste Tib, da Med:
relelseene ein Mytteriet i Madsivosftot
gentakdte Foreftillingen om de 400,000
Mond under Var-Gen i det nordliae
.l.1hnsjuri, dar Verdenspressen be
anndt at interesiere sig for det stvre
Evørgksmaah
Hdotsledes vil det gaa denne Hei-c
nu, da Vinteetulden attet dar Heere
dsmmet i El.!iansjur’et?
Man beayndek at ane, at Berti-n
vil komme til at opleve en uhptt Kot-.
streife.
For bis-se 400,(I«Is) Mand, nasstkn
alle trulne bort fra deres fattige Hjexn
nd til en Kein som de itle nckrede den
lijerneste Interesse for, er aabenlbart
Vleven fuldstcksndia ovekaivne til del-Z
Elæbne —- sigee en Korrespondent il
»Daily News«.
Dantliat tleedte og paa Focaan
ndsultede, Tom de er, vil de nn i V«
tcrens Lefb blide udiat ice alle Elias-:
ngdcmme og ——— ligesrem Hungers-:
lied. Hoerten i Sib7rien eller i Masc
ijutiet et der trusset Foranstaltninz121
til at desiytte de ulntteliae mod Kulsre
ca Sult.
Men tan de da ille blive hjemsenc!?
De stulde fo hienisendes. Men der
er tun en enlelt Jernbanelinie, book-II
vette tan sie. Og Daa den Linie list
ter endda været en lanavarig Steht
Teguden benvttsss den nu til alt anH
end Troppetransperi. Tidsliaete via-:
te alt andet fo vente. Nu faak Jltisa
Tropperne vente.
Men dette er endda ilte Gran-Un
til, at Hjemsendelsen ikle sinder Sie-«
Men den kuessiste Regeeing vooer
simpelt shen Elle at lade denne Hat
komme hiern. Man ved fo« at den tun
vilde vge de tevolutionætes Retter Ig
ijene Agitativnen For den Heer frem
kndet da i lyvekt Fald Agitationsiiof
net mod hele B«ut-austkatiet og Ciac
døminei.
At faa sendt Herren Fodemidlee :: l
et fimpelt hen umuligt nu.
Negeringen hat jo ogssaa faaet ista
nxeget andet at tænle paa. Og staat
man itie tan flasse Herren, lyvad d-n
tschi-ver — ja, end iste, om man an
ftrengte lig ti Gange saa meget — ,,
faa ladet man bellete ftaa til.
Man lutter uviltaarligt Øjnene
lslot ved Tanten om, hvad der nm til
sie derovte paa de isslagne Etappen
" Dei tut-de hande. at Lnwirst
Heer lans saa Mindet om Napvlemg
Tiscbagetog fra Mdslva til at blegne.
Nadoleon stal have mistet heniinokd
en halv Million Soldatek i Russland
Men Russland vil i alt komme til at
miite langt, langt fleee i Mansjuriek,
ist-is Jotd alletede gemmek Himbeer
tasinsdee af tussiste Svkdatets Lia.
l Alleeede nu dst de: i Masfevis af
Sult. Elendighed og Sygdom
z Frei-en- fynez at ttceve ksge saa man
Jge Oste, fvm Reigen gjorde.
! J Ist-lege Meddelelfet, sont til-lägen
er gengipne, teuer Soldatekne med at
Zille marschete lyjem til Fods. J store
Marschgrupper vilde de da gaa fecm
— med Vliltet tettet mod Vesi. Denne
Plan er senwelt hen vanvittig og oil
net-pp feemspringe as en vanviitig Fo« -
wivlelsr. De tunde itle bjeege Liiet
raa denne Maeschtsur.
Nonen ststre Rimelighed vilde der
wie i den Tantie, at Hasen, eller en
Dei If den, — maaste under en ag
rstsl, selltvvagt Ansstet ———, tastede iig
over t«.lgea·nsende Dele as Kina. Dtn
tun-de iaa dele sig i mindre Woa
bander, der gilt i sonstelliae Retninaec
og plyndtede for at lede.
Ellee den tsunde fort-ge paa at gaa
iom en kegulasi Hart les paa tinesiste
Etappe-: og tilleempe sig Abgang til
»det himmeltTe Eilig-M meke itugtlbare
»Egne. «
; Der er itte udelwtleh at Ausland
enidnu tunde blive indviklet i alwnlige,
sitafiatiste Vanlikeligheden Denne
Gang fordi Regeringen ikle tan ssa
Heeren truttet dort —- ellet retten:
Title vi- bave den hieni.
Eiter de store Moder-lag- med der-S
»Redde seg, hvo fom lan,« tonnnee i
Vinter Noden og Hungersnot-en
! va- mange vtl vel lunne unt-An
dem? Dsg Mich-en
Dei see nd til. at den ten-We Rege
ring for DIM Wsleeet sig
met-e for alt andet end ditse Spieg
LM, M —- i MenWMns
EM W hie-de W de «neefts-iitl-«
fix-eh , - --«·"s««x:«ct-«