Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 19, 1905)
LE-— »Yanskeren«. it balvugentlig Nyhedss og Oplyös umgsblad for dct dnujke Futk iAmekikn, lik« Hist -lf DAFLSU LI ·Hl. LUUL II ’ SE. Nun. N dr. »Das-schuf uogjm hoc-i Tinde og Indes Zug pr. Margang Ost For-stehe Stank s Läu, denndex s200 Bindi-( bctiikesiFokski1d« destilling. Ver uns-» Adrepmomndting og under angsmcude But-it nc Iesicscir DANIHU 1«L’ I ll. Hile link-U Bunk Acht Retmuzn A M. Muhmen. Alle Vidrcg til ..Twski«un«g Jndholp: Ifhandlntget, .scou(-pow.inccr og Art.k.e. If enhvec Au. bitt-es udtscifeket « U M Its-dessem «!«l-!1r«:llebk. toten-il sit the- l'«.-t ( Akkscr at blast-. Xen» II set-ums kl.-Sm:1(t«-r. Advent-ins Rates made Inows upon spplicm jun. ,Danskeken« Ilion findt nl Subshibxmen indtil udtkyk selig Lpstqetje modmges as lldgioerne, og at Sold er besa t i Lvereussteknmelfe met- de Formen Staters Postwoe. Ruck Lcrseme dem-endet sig nl Filk da spottet-r iB1-:dee, einen for m kshe hos dem cllet for at Ua comming om der aves:-1ede, pedes de atmd omiaxe, at de san »Um-mässi Immt i dem Mad. Tet vi: von-e m gen Idig Nym. Ruslaudg Fremtilk J ethvert Folsl og Land foretommcr der Glaubs- og Forfaldsperioder. Et Folt refser sig til en Viå Hode og saa begynder det atter at dale. Det synes at oære Historieng Loo. Vj tkor dax iite fuldt og fast paa denne Los. Der er eet Riae, svm hat trodset den. Det er vau Krifti Rige, den Stin. ssosm Nebnckadnezar saa blive sinnget iniod det glimrende Verdens«b"llede, og som selv opfyldte den ganste Jctd lDatL 2. Kap.). Men det Var rigtia not heller ikte af denne Verden Vi minder om dette her til Begvn: delsen for at bevise, at et Land, en Nation ikke heb-ver at være unidertas sIet den ncevnte Historiens Lon. Man denene ikte er ensbetvdende med Or tet: »Hovmod staat for Fald«, ellerx »Gud staat de bossærdige im·od, nun de yldrnyge giver han Naade«. Vi tror det. Dei er lettere at beviie die fe Ords Ospfqldelsse end at paapeqe en absolut Lsov i H"sstorien. Ei Verdensriass Lede- og Udoit lingsdygtiglhed reiter sig efter dess Ioocholid til Fristendvmmen Jkke san lige efter dets udvortes Fokhold til Kiriem men til Kristendommenå AM, Sandhadem »Fort-ens- Salt". Og paa den aniden Side: Zinkens Krwft bervr paa dens- Jkte-Vceken-a-f Vetdem Naar den gav Plads fct Vetdens Aand blev den under-lasset Veedslighedens Lob. For faa Aar fide-n spaaedes der as en Styx-wand at der snart itke viloe ræte mere end to Stvrmagter paa Jst-den —- United States- og Rus land. Alle de andre numrende Sim magter dilde tun blive fom Werg-: i Sannnenslskgning med disse to. J Dag vilde næppe nogen spaa facili des. Og dog tan det verte, Rusland m: er langt nærmere en Opgangspe riode end i Aarene forwd for Kriaen Ausland led as Stormandssyge Var det ikke Berdens stsrsie Magii Hvem vilde del driste sig til at binde an med den vældsige Kerme Hvad be vaedes det at være saa vel forderedi daa Eventualiteth De ftoke levedk Mi, Enilbeddstanden fveg og bedro; Regeringm, pg Smaakaarsfvllene « By og pag Lan-d led under Statt-: kyndet og anden Ussekdom Intens drsnrte Ækvmateme om Rigets Udvidelse — fra Hav til Hat var Mut-feil Men nagt det gaar saadan i ei Latw, saa er detz meald met. De1 et en frygstelig Bude ais de tegetende mai de reader lveres gnidsie Mitt( Jud-ad after Mug og ladet iment Lande« Ofen lssnlte og Ade Uret Saat-unt We sta. »Damit-ob staat for Juli-. Dei var gawfbe merkeligt yvm Wind eset dets Regering undei M Krisen og W Jedwfochanid tin-eine stritten kmpd at Moe yds M VI sog var ber, soc tet v«« M It, W, det ttmgte baut-den til M W fra at vtkle leert IF cevet fm GlanspekiM Dei hat set! Opgamgsperioder. wen sin Maus-! periode hat Ruslankd ikte set. Det» kxddet sig, at Rusan et et kristent Land, men Ekxcr lidet e: dog Falk-It gennsesmtrckngt af Krfrftkndommenj Aand2 Folket har«ik’ke ten-et en gen nsOmgribende Væ!-.s::se. Tet er itke mgang kommet mev i den eurcpæiste Foltsemsllelkse. Og var ikke Krigen komm-et over ten few-eure grwsikajshol ffe K«olos-, saa havde han fremkeles fis-ver ttygt. Men mon ikke Krisen og Let, der fremde-les gaak for sig i Lan Pet. disfe gennsemrysiende Begib-Inbe det, -—— mon ket kkke er Begyndelsen tl de: russiske Folks VækkelseZ Vi spsrger blsotx thi hvem san fund-Mk lxvad Udsfalket bliver af den ncervcki ten-de Krise. Een Ting siønnek vi, og det er, at Russland hat herlige Fremtidsmulig: heben Dei mansglet ikte Land eller Belstandskilder. A1t beror paa, at Folket kigttg kan vaagne og se d« gkymde Dag, og Regekingen saa kan komme til at stille sig saaieves i For tsold til Foliket, at den kan lebe det i Jdræt for Landets QPkomst Med andte Ord — kan Russland fsrst kons me over Stotmandssygen og Fe kserdtsmmene, stutte med Erst-rings ltysten og den-de Blikket og anvende Kkæfteme indudfl i Siedet for uVad til, faa gaar diet en god Fremtid ins-de. Vi san nu ikke se rettere, enid at Det var en vældsig Lykle for Rus lan-d, at det tabte i Krigem Dei ser gekigste er je, at de mangse Mennes skeliv ia«btes. Men hvad er ellers det, der tabtes at tegne imod, as Bureaukratiets tungende,- isnende, dmldenk Magt over Focket et blevzn stimmt Blot der nsu maatte bxike Rv og stund Vicksvmhed i Landes, uden at det fptst stal vade igennem su Nevolufons Blsodstwmmr. Gud akk nse ten-der bet. Men at han hat Its-Z cg Kætlighedstanker med Russland, detom Mle ri ikke. Han vil ogsaa vkde at vælge Mit-lerne, fremdeles com hidtiL til Maalets Opnaoebfc Om Viel-selig »Dann-um« hat jo opforcrsct B«: Orts Les-fere, ogfaa Lämmcan til »I: strirse og indfencse AniLIer for Bin det. Qer hat jrg jcknlt at indfende mine Tonle: om et as Tikene Its-» SpørgsmaaL nemlig Ver-Helft Det er siklert et Emne, der ver fcrhandle5, osg jeg tænler, at Tiden Oe Forbcldene er egnsede for en sascaix -Bs:tragining. Jeg til ca prev-: «:.i frems«-x«tte mtne Tanker orn, b:or!.: e en lkiftelig Væklelfe fre:nto:nmer. Jezq bar felv ma weg-: næn szclr iagttaget en ftot Vællelse i et Zoer bjsrrnme i Donmavk for flete Aar si den. Førfl maa vi holte fast, at de: ille staat i noget Mennesseå Miqu at xækle eller omvende andre. Mann foldkpe Begivenheder, bestrean i BE skelen Diser Vette. ngle Etectr namxmede man Ordet cg i andre Egns forlaslddes det, endog del vor for ttmdt If det femme Sendebud. Der takes om en Wegelsestid, om en bei hagelig Tid og Ftelfens Tag. For uden mange andre Sieder findet vi bei mætlelige Ord elf Jesus: Binden blas set hvorsljen den vil· Men herved fremkommer Spptgis maulen Er Gud da Elle til enhyvstr T«id rede til at lade en Vettelfestid komme? Bisselig et del fauledes, u: Gab til euch-ver Tid » rede til nl mob tage en Syndey der lommer til bam paa den af harn anviste Monde, men her takes am disse nnderlige Perio der, da de mange ladet sig overbevife of Guds Aand og Ord, og deres Sind og Livsretning gaar i en gen-sie enden Retning og nwd et gawsie andetMaal. Nu ladet del sig itte gire for m.g fuldl ud at forstaa ellet for-klare W le hsje Tiwg men del hat staan for msin Tawle saa meget i den sidste Tit-, saa det hat begynlvt at fyllde mig med hellig Ækesftygt for Himlenö uendelige « Majestæt, der g-r, ssom han vil, og som Leut i Pottemagerens Haand Mc fpstgen hvi givtde du mig san, -saaledes vil ist-tot We nogen :Snde triebe frem for·Gu«d M ei lignmde SpsrgsmaaL dar vl level i vaa en Alb og nnd-et Wut-ishr bty hvot Guid hat ladet Lysel Enk ;ne klem, saa er biet en sendet-I Rande : Meu de M, der M hat Ml del fault-set Im III-g lagen Ilbe Its M sM M et undertiden komme til at se ud, som am vi Mennesster kan have mere Barmhjertighed og Medynl, ensd Gud har, men det ksommer as, at vi itle tan fe, hvillen Majestætsforbry· delse det et, at Stabningen Elle vil lnde sin Stab-ers Bud, eller at et Mennesle eller et Fall ikle vil folge Gurt-I Rest, sanfte Gang det stsaar klan, at det er Gub, der kalt-sen Mcn book kfte har ille Mennesiene irren-It GUDS Langmodighed og KE:lig-l)ed. Klllangfolage Sendebud indbyker pza Gnds Vegne Aar efter Aar Menne: scene til at komme og blire hans Ven ner vaa nn, og alt maa være glemt. Hvad gar saa Menneskene, naar de heiter bej? J Regelen inter. De fle ste tænler visi, som en bar sagt for nxanae Aar sehen, at han mente. at alt, hvad der var at gsre, naar de børte Ordet, var at sirde rolig og keeesftet gaa hjem igen. As Guds er ved vi, at Gud lan blive traf og i Sandhed bliver irae engang as at tilsbyde Menneslene Name naak tet aaar som fort-um, »de aglete det ille.« Dei er itte underligt men Tun suldkomkren retfcerdigt, naar han u kin Afladelse udgnker stcre Naade: strpmme ever Mennesleheden. lOvar Icrsnge mon vi Mennesker vilde til kyrie en fatrig Stallel en Pengega:e, naar han bestandig soragtede den. Lad mig sorn en Lan-Use for at klare -flere Sider as Sagen benylte et For l-old, som vi her fer paa hvert Aar. Sneen paa Biergene smelter og konk imer her frm Band i vore Kanaler. IVanTskt bar lebet i Fladen mange Aar men fpredte sig ikle ud over det ten-re Land. forri der var ingen, der ajorde nsoaet for det eller havde ncgen Brug for det. Nu er der aabnet Ad Fana far Vandet en Gang for alle, kren need state Bekoftningm faa naar Eluferne nu aabne2, tommer Van rset, men rn· lan itte lage det, fst der Jammer, eller efter at Det er standset.» Te: galrer dersor at bruge det, mens» Tet er der. Tet er lej aj gpre Lin-H rendelse heraf. l Lm end vi Mennesler nu itle lan steckt-bringe noaen Ver-Helle saa hat der doa bebaget Herren, al ban som Riegel bruger Mennesler, og i dene som i alt ander viser han sme un rerlige osg Eva ais-se Bei-. Herden sier det, at vi Mennesler lan hindre Gab E hans Værl oa Gerning, fort-i del lomrner nemlig ilte over as sam en Zofe-erthng sorn vi hat at lag-. imod. Jscer fra Danmarl lender jeg» Fbtorledes mange Præster vier kra: Jsem afgjorte Modsfansdere as eins-seei lLivsbevægelsh faa de! var kranle treffende, hvad en slasc Ven as n-Ta’ enaang fagde, a: mange Præster liasl nede en Billedhuaaer, der arbejdereT paa en Elen, for as den skulde lxane et Mennefle, knen rsi san Das-e sil ler paa, a: han vilde bliee bange. Ja Der lom Lin i hans Bill-ede. Ni- ec der bist ille mange, may-sie slet innen Prasser i vvrt Sara-fund, jesm del ra-· ser paa, saa de shar slee ingen For;:.1.,1 else as deres Gern ng, men der lunde være en eller and-en, sam arbejdsr were paa, hvad det siulde liane, ent bvasd del flulde vers-. Jmidleriid er der vkst noget ander. som gar meget mere Skade orenltc Jeg mener Farspmmelighed, oa het rammer vist as alle, svm burde verr en Kristi Bewegt- Hvor megen Man-: ael er der ikle paa alle lristelige Dy-? der, hvvr lidj er al vor Tale cg Fee-den et Vidnesbyrld vm, at rsr er nwrgaaes fra Dsdm tTl Livet, LIan lidt as Aandens S«rrnsunsd, Enirghed kg virkelsig Karlighed. hvor stor Stabe kan det ilie gtre alene Vette, at de, stnn staar soran i Mensighewen, i der-es daglige Liv vg Fremtreeden handler tarolelost og bannt. Saa man ge as os« sotn regnet as paa Herrens Side, bsst erindre de bekendte Oesd as Kiuas her-wie Reis-liessen da han strev ester duelige Medhjeelpem »En eneste dum og halsstarrig Person kan fordert-se es bei Mc Sekv om disse Ding nu er nagen lunde, sorn de bsr vere, saa bliver der dog gjort alssvt lidt sor, as Fol iet san kende der-es Bekaelsestkm Inst burde der baade as Preester pg Seh-me bedeö esse ja ved holder-de om en Pinswiintr. Den lasns vi klle sekv somit-Ihn meet- vl san benytte den« me den kommen M Im en Landen-and give wie nogsn Væl"lelfe, saa er det allerede no-l get stott, orn en enlelt Ssjatl blioet omvendt, naat det tun bliver en vit lelig Omdendelse til Gud. Fgrfømmelse lan ogsaa have sin Grund i, at den ellet de, der staat fotan : Menighedem file haaber paa nagen Ballette men tænler noget lig Den Wurst cnt hvsem der formelle-T at han, da hans Sognefvll kam tå bam oa spurgte, om de istle lnnde samlez oa bete am Rean, da det. var san tørt, shared-, at der ltmke ille hjoklpe, saa lange Bin-den var i det Verdensbjøtne. Jeg mener, at en Tel i dort Samfund tcenler, at der its-: nu er Tit-en, da der vil komme en Ballette Det er derfor rnit Rank« at oi for det forste giver nsøje Axt Paa og selo og vor daalige Omgasnj gelte. bedenke flsittia og ivtia mn, Il« Herren i sin Barmbjertiahsed vil aabne Hmlens Ssluser for en Strom as Naade. Men her gældet det, at V: slulde aliid hede og ik·le blrve trcrt. En Ting bliver her ofte fcrglernt, oa dtt er Betends«lfen af vor Ssnnd og Umst Iiabed del at mcrrle itle sont en garnnrel Talemaade men i Sandhd Ia Ltsriattahed, oa islle alene vor easrn Sand men hele Sarrrfundets, ja hele Fcllet5. fordi vi sont Medlemmer kif iz Zoll ille er aldeles ustyldiae i detSH Enndet -3-«1ale"des var del Herrertsj Stdn-sing i den garnle Pagt, og dm er sillett endnu en Betingelse for Banderelse. Zelvfelgela er Ordets Fottnndslse ved Ptcrdilen oa Tale af satteleszs Viatighed, nren jeg bar set mangkfrH diae Elsempler paa, hvotletes Herren i en mattelig Grad hat vedlendt sias lians Zorns private Vidnesbytd, naati de dtevne ask Kristi Kætlighed i Ydsl mnahed og Venliahed frrtalte derei fordums Venner am, hvad de havde einlevet Jea et ikle as den Mening, at en Ptæst lunde udrette mete, hvis han iskte hadde faa man-ge Rundflabet eller den kriegen Lærdotn Jeg trat toterttmad, at errhtxst Arbeer i Gut-s Rige tun-de date til mere Gavn, ern« han var mere bevondret i alt godt, særlig dng i Gatds Ord. Alligevel lan det deg let gaa saalede5, at den, sorn hat megen Lærdom, lægget for rrsegen Vagt paa den Side af Sa gen og tommer bvtt sta Enfoldighe ten. Han vil da ille ramme Maalet. Mennesiehjertet, for-di der er for lidt af dette: ,,han ynles inderlig onst Follet". For nscgle Aar siden resste en Mant omlring og foteviste, hoorledes han tunde fange en Kam-akung udstrtdtd as en Kanon. Kunsten beftcd i, at han talte nsjagtig de faa Trnaa Ktudttcernet, som han puttede l Ka nonen. Saaledes ton1 Kuglen blor lige udenfor. Det hat sittert aacet mangen Prrædsictn eller Tale moget lignende. Den hat maasie indeholdt« mange stpnne Tau-let, men Ndltets heden ca Osmssvrgen for Sjæleneg Ftelse mangledr. Der var en, der-I vpsncwpede Orden Drlhsretsne hat vel htrt Reiten, men det var alt. Selvfslgelig lan det gaa saaledes, agi« saa hvor en Lægmansd talet eller sann-i talet med en anden. Enhvet se tli at han. rmar han talet vrn Guds Rige, er dteven as Karlighed til Ssjælene Sinn en Tilsiyndelse lans det vel date godt for alt Guds FollF at male paa, hvillen Glæde det er,l staat Shnsdere beghnder as Hieriet alz spsrgu »Von-d stal jeg gtre, at jeg lan blive selig?« Der vat en der-rat Missioncen John Wälliatns (saa dirs: ljeg husstet). sont stred hjem am den lfsrste Daabshandling, da han dstbte Lde fptste bedrängen han sigert »Al krtg llal ieg fmage en ftptre Glas-H fstend ieg stuet ind i Jesu hetlig-i gfvtte Astva T Vi hat Grund tfl at venle Verstel sens Korn-me, naat vi sonr Sarnfund et betedt der-kot, d. v. s.: staat vi hat bedet og heldet og ventel og hiel, saa Arbefdsmatlen et lig et tstt Land, der taabet til Himlen am Man-; mat di hat faaet leert, at et Men nesie kan sitt intet tage, uden det bli ver giOet ham of himmelenx naar der er Waghed not til at give dem-n- aslene Nun; staat Tini-retu- beayvder at for ftoa, at fort-l de et lsble meldden W Mciuis, W SMI Mod, og W W er vthet, El Streit-u rats- su M naat det lydet bester-M Gud bydet ntr alle M alle Vogt- at em MI Ha- — « MeWplerneerdetfsyatet UND-M , U M sto- Im M » I HAin IIICTOIIFDILLS III «,,I· x..««. « I hqHI R »II I.s;z«— II I s· M II-« I«« III-»Ist I; »I-« L s II 5)L-II-III. II III ixIIJp II III .«II« Ih. ; HIIINIsIIIN III» Issl IIJIss —I.III II: --I -. Ex zzinxs I«;I-I-«.II««-- siI.-1.IXIIII- .-·II- II« » ) s-«-·« wATKINS s- TI · sTANDA -g« REMEDIES IIIIIHsI I« i-v I IIIIIIIIII -I««I·« tI-Istk-k,h«-Is·«z:sj- kkIIsnI XItIl li kaI I sTICÄIiHIILIhIIIIIIIIII- I III-I UND-« II»I-:II—- III··«III I«»I-:- I» - IHIIIIIII up AND-I III-» -II--III-I I«;IIIII--II-. Yus ÄpsIII st I«-- »U-- III-III »I. LU-« IIHD islIIIIs Isiik III-Au ,.»;.«» spiiIIIIckis II«—II-« I'IsIII4-« I«.«.I ·:I-I-I «««. I.;I-k; II·-II«-I;Ir IN I s.X. I« two lrkdcnct web IcI - d IIcr IN« IIIII—IIIIII.III II I»I«I IAIL XI Isr IIII «I LI III-— VII U".-ILIII« X ;- III xIIII IIIIIIsI HII I s«,III-c.I.II«-I I-.I«II«II .IIILI««I-« II .II I Is--I IsIIIgIIsUIIIJHsssIsp -I»--IIIIIIII« III-.;-II anks »L Iss Is-— Aus-III Hin I- IsII I«I IV« III YIJILIIP I·k«-I:sI-II-:«II»·I)II-sLIIIIIIIIIII-« «;z )««» l-«I-x II-I l.k quian I«I-I .X-.xIeII «-I III Iksti IIIIIII Ost- mcd Wzkkim VII-»so I«k-«-«I Msl XHIIII III-Inn ILICIs I-« isIIIII III-LI —-sIII I-.II I«--—JLI Ihm-. UIIX ilss III ·«« ,—Is«-- «-I I-I.I IIc II U IIIIII— III- II·III«—«I«II»I— -;sp lx I.-I.; I«III-II« IHIO NI !--I- NIIII I IIsI«.: its J R. Wstkäns MediciaI Company «st XI X III-III- II III-I O -,- .. .1I, .— « Ins-J —«.-«I(· »I« II. II - x .- « i .s «»«-- II«-—I—-·Ik « klsiskmot chHsEcZEMA cURED. skkE NOCET» d» v« Cs DRERE ALT» tut-n en sspm ist jenes-pp tsmkt used Rpm v» I- Aar. Inn-sinkst ul l«. Burg-»si- en ss London heil-sue lind-· gis-Nun Lin-List EURECALOL ECZk MA CUREN et del hemmte- l.tt-gesmi-I(1·'l. knrunnsnst t«! »nu- m Ins-Ist- og cum-»Hi· XX linke-»O esshvek skgslnus i Hutl Akt-r sinkst-. tust est us ·- lut nsnmksmikk ».: Hi n (lI-I-I,c-ulc. Tut-indes si!ic1nc-b)-k(lcms ist-»- Fisrtskssllelissheo sPlLD IKKE Den-- Tut us Pens- psa »Eure-»et- alt". lse ske- i.«-»1m intet gesät DR vll satt-US skkiv Its-bis til Os eher vor den« mte EuncxtkoL Sols-ou Ohms Ptln postpgiCL 5011 ou Ihm qlstotjen viere Use-Ist- risende end SMA- al Akkmnemssr. Ho nuts under diss- tqnukii.ldt- PILks. Zu Aucemltslsp at den hemmte zust CALOL POLE cusiE vil give- sjehukkells Undkins. Pri- postpsich 50 Gent-. Il07 ZEMIFN ZWEITEN ZKOOILYM U Y THE EUREKAUU IfUEOY CO» tcinine frein nied om denne Saa, men« jea oil helleu, at andre lunde sltioei tin det samme, all i den ene Hensiai, a: Menneslet lunde lomnie genueni Ilaadens Der, for-end den oin ei lirsei u- evia Ettli. Vl. N i e l s e n, Dei Non, Cas Fallesundekvisningkn ltitist bedemt. En engelsk Kommission bestan cnde af 26 Herrer, havde i 1903’ studeret Undervisningesvceienet i de Forenede Stater. dlieiultatet herai er nu offentliggiort Man findet« her interessante Udtalelser oin Fiel leenndervisningenø Fortrin og Manglen Der siges f. Eli-» at Drengeneø og Pigekneø Forlegenhed og Frygts soinlied over for hverandre for ivinder, og at sman iaaledeø und gaar den Fore, dersligger i Man gel paa Fortroliglied og ioni i England til en vie- lsirad, inen ster lig i Frankkig forer til Roketteri og til alvorlige moralsle Vanikeliglle der i det sociale Liv. Fællesfkabet ved den hgjere Underoiöning is rer ofte tilÆgteskaber, og det lykke lige Ægteskaber, forsikrer en Pro feesior. Paa den anden Side ndtaler en Leerer,:at de unge Mcend ofte bli ver loindeagtige, idet de opgiver den Art Jdtcet og Spit, livori de ungelsivinder ikke kan deltage, og f. Eke. feiger deree Motion snarere i Dane- end i Fodture —- Adstillige as dejdygtigfte Laerere hældede til den Anstuelse, at PigerneizTilstedes vaerelse bevirtede, at Akbejdet i Klug-ferne fik et mindre koncift Praeg, end detvildefaa i en Drenges klasie, Præstationerne blev eingere, en Paaftand, som Koinmisfionen dog vil afvile ved Sammenligning mellem enkelte Drengestoler og hsiere blandede Stolen Jmidlertid maa det indrstnmee, at der blanot de amerikanske Verda goger herster delte Meninger om Fælleöundervisningens Fortræffe lighed J den lavere Stole er Resul tatetksom Regel godt, men derimod »naeppe ved de høiere Skoler og Uni »versiteterne. Sonn Grund anforeö »f. Eks , at medens Drenge i Aldes fren l4—18 Aar maa tilskyndes til at arbeide, er Piger i samme Alder tilbsjelige til at arbeide foestrengt, faa en af Partei-ne maa lide un der, at de underviiessammen — Mere Betydning hat derimod fik kert den Jndvending, at absolut iamme Opdragelfe ikte san viere en lige god Forberedelie for Elever. hviö Arbeide lenere i Livet antages ligt vil blive saa forstelligt. Alliges vel er Minder-te i Amerika i Reg len felvsteendiqere, bedre i Stand VEJEN TlL FRED. Af N. P. Mal-few 104 Sidek. I Omslag 25 Cents; i godt Sinnin bind 40 Cenls. ·lAlel1 I»’l « « l llllB BIUHTH Tli. ELLEK FKA sVERlGE, N()R(IE. DANMAKK og FINLAND UHU — AMEKlCAN-. DOMINION elle WHITE sTAR UNB lllskus Links-» tsr mltsn Tr lvl Himmlimp s jsike Plssmikzckpks IFuthlLLis losk l)--rk-i· Uns-Umn- «-I-»-tlm’(l(-s its-usw« I···1rl-lk»10«lnkf mellksm Amt-»Im »z; link ltsniL TREnl Fklsihs Smr Uns-s- Dum l«««·. Its-»Hm SALTlQ ckDR C Ok UELTIC, « tls stsnlc Dompeu l Verse-u Vi sog-sites Maus-)- ( Inst-»- smml Tmnslma (·l««rl(s tll lillllx l«-ls. Ftsc with-fes Uplysninmsk list-ask Alt-c til-links vor »Willst-Ut- ALHU »Ist-I F. c. BK()WN, w. l-. A« 90s96 Deska st» cllch00. lll. lfsn dygllg Sincdefvend. Hex Nun-d a! Zskgdom lan en duglskx Ssnedeivend ell» en »all nimmt-« Mand, der e( god k.l at ndmce Venebejlag og Moo akbexde, san flink-:- Iaa namle Andede tin-: lcllkl Ulhctlsplh Wen-tax Ellaalmnh Armflkpng. Iowa. til at sorge for fig selv og Genstand for ftørre Agtelfe fm Mcendenes Side endi England, hvad der man skc for en Tel kan tilskrives Fælless undervisningcm Jntekegfant er ogsaa den Udta lelse, at der fortringviiz anvendesz kvindelige Lærekræfter i de ameri kanske Stolen Selo om diese er udmccrkede Lærerlnder, og Disti plinen og Beftyrelsen af de dem underlagte Stole-r ikke ladet noget tllbage at sonste, er det alnnndelige Jndlryk dog det, at del, den ladere Stole undtagen, vilde voere bedre at have et storre Antat Laerere. Man cnener, at Undervisnlngsvæ senet i de Forcncde Staler vifcr Tendenz til at antage en kvindeag tigljlarakter, og et afKommissionds medlecnmerne udtalcr endogfoa, at Grunden til det gennemfnltlig lave Standpunkt, hvorpaa de hvjere Stoler i Amerika staat, maaføgesz iFællesskolerne og de kvindeligc Pædagoger. dlvinders Anvendelie i de offenllige Stolen endog mcd Udelnkkelse ancendene, siger en andeu, er hovedsagelig et Benge lpørgömaah men forøvrigt er den store Efterspsrglel efler mandlig Arbejdskraft i Handel og Jndnfiri ikke uden Skyld deri. Selv om disle Udtalelser nn stin des Udlændlnges lejlighcdsvife Jagttageller, er de dog iaa denn-. nlngdfulde, at de vel fortjener at dem-krick »ng1.«