Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 15, 1905)
Johannes Falk. RomanitoDele.-—Afh.F-.Ewald. A n d e n D e l. (Fottsat.) »Det var et fotnuftigt Ord, Tal"l!« udbrjd Majo ten; »ja, det et tnin Sjæl lettere sagt end gfottl Dei tot-et sig jo o«ore i Hertuglownnerne, de oil et, vi et andet —— hoordan oil det gaa, naar Tojletne slappes? Faat vi Siplid i Landetg Jndte, saa er oi levetede, det et min Mening; og naat jeg tet tænlet oder Fremtiden, da set den saa møtl ud, at — - aia, jeg gkdet itle tale deroni. Au, det fotdomte Sting i Siden!« »Ja, ja, min gode Mafot«, sagde stommandøtem ,,A skulde bleven hjemme; en saasdan Bisaettelse det et jo et helt Felttog; men kyoad den frie Fotfatning angaar, faa siget jeg « lad Folstet rote sigt J over 200 Aar hat det varet 11nit1ndigt; men givet man det itte Ftiheden, saa taget det den selo timde Naa«, fluttede Kommandøtem idet han reiste fig, ,,fot at Ot. Falls Sag kan nyde Frem me, dil jeg gaa ind og tlcode mig paa. Rom Clements«, sagde han til sin egen Tjenet, sont ttaadte ind med Barbertøjet, »lad os gaa ind i Sovelammetet og stride til den hsjtidelige Scene at fort-je mine Bentlædett Gov :norgen, mine Hetter!« ,,De stan tro«, sagde Majoten, da Kommandøten og den grinende Cletnents var gaaet, »at det bleo en rat Forfsatning vi fil, om han fkulde lave den! Paa sit eget Skilb regeret han som en Bødde1." ,,Ftommandoten mener sorniodentlig«, svatede Jo hannes, ,,at den frie Fotfatning oilde blive en Sag, der ille faasdan kom Marinen ded« »Naat Frihelden en Gang t·om«mer, Falt, da oil der itte oaete noget Fothold, den Elle dil tretnge ind i, og den til vende op og ned paa alting, indtil den tilsidst lan awfcegste Tronen selv: tihi det et det ultfttelige oed slige Bewegelser i Sasmrfunsdet, at det aldrig holdes Maade. og at Krusten gaar saa lcenge til Bands-, indtil den tommet hanlelss hjrw.« ,,Bi maa finde os deri, tazre Ho Majott Foltets Øntsiet og Fotskfaabninger hat detes Berettigelse, Tiden for-langer noget ntfi. Beet nu itte ulyilllg og betragt itte enthver Follebesoægelfe med alt-for stot Mistto.« »Johannes!« udthd Majoten, idet han forttolixit lagde sin Haanld paa fm unge Vens Arm; »jeg er for gam mel til at vænne smig til det nye Vætfem jeg haabet, at jeg inden den Tsid ligget i min Grav, og jeg siget: aptes nsons le deluget men De lan have Ret i, at jeg et lidt slem til at male Fanden paa Vetggenx endnu er vi da ille saa vidt. Jeg et itte rast i denne Tsd og altid i en fotdomt tryklet Stemning.« Johannes spurgte Majoren deltagende ud om hans Besindende; den gamle gav sit Hjette Luft og bettoede denn, ast Maden ikte smagte hatn mete, og at alting var tot-lett. Derpaa spurgte han Johannes, .hvorlede5 han baode levet, og udtalte stont paa en staanssom Maade sin Misbilkigelfe af den Retning, det havde taget med ham. »Den-z Stedfadetser nieget vteld paa Dem«, sagde dan; »det tan aldrig date af det gode, lyvad der bringet et Menneste i den Grad Paa Kant med sine næomeste.« »Det lan dog tcent«es«, mente Johannes; ,,thi et Menneste kan komme i det Tilfcelde, at hans Dank-wis ning forbefdet ham at folge enloog sine nætmesies Raad, og bit disfe ida ikte vise en Sinule Billighed og Oder bmksets Men det hat der ikte vætet Tale om sta Fadets ellet Modets Side. Dei hat bedwvet mig, ja i entelte Dieblilte cenastet mig; men dog tan jeg i’lle forttyde, hvad jeg hat gjott; jeg maatte gote det, lære Ho Major! det lold sig itke a.fvise.« ,,Naa, lad det vsoette godt!« sagde Majoren; ,,det glit det mig at hete, at De et gansie paa det tene med Am fett-; men lad mig nu faa at oide, hvad De hat paa Hierte.« »Jeder hat maaste fortalt Dem osm oot Priest, Mot« sputgte Johannes. »Jeg lender godt Mantdens Netan svatede Majoren; »·fes ded, at De hat vcetet stemt paa Kant med ha«m.« »Ja, han vat ille god at have med at gste, en Slam for siu Stand; men jeg trot, vi bot sige, at han vat en Ucdtagelsq den danste Ptcesteftand et -hæderlig, stont Mutes Slsvtheb vgsaa hat vatet lendt paa »dem. Han set en Undtagelsez tthi Vothette hat for et Pat Dage Iden taget ham; han dode tennnelig pliidsel·g.« »Ja saal Var han ilte et forfaldent Susbjetlt?« «Nej, en Dtuttleniboldt var han i·"l"le, og han levede jo esers siikkelig og ordenstlig efster Menneslenes Begrebx men ht- plejede sit Kod bravt, og det gjotide da ogsaa Ende paa hanc Dage. Doktoren si-ger, at han dode as Jndigeltion, det vil fise, han spiste umaadeligt. Forleden forspiste han sig i Gaaseiteg, og det flog ham ihjel.« ,,Heetegu'd«, udsbtsd Majoren med naiv Smnpati. »Rosen Mitte-bl« Johannes mindedes pludseligt Majotens egen Svags M kige oversiot et godt Mlaaltid og saa forlegent ned fes its« »Sieh være hans Sjæl naadig!« sagsde han omsidetz ,,jes hat i dette Eftetaat gjsort Fotspg paa at komme paa en god Fod med hom; men der var tntet at stille op; han Wie mig saa omttent Daten. Men set De, kam He. Majot —- nsu stal oi have en ny Præst, og det et os ite- cigemeget, ovem vi kam-.- i »Det et da ille detson De et kommen til mig, FaltW »J-) netopt De stan, tym De vil interessete Dem foti os, hie-the os til en flinlt Pratfh som lan drin-ge Orden il Auges-. De hat jo waldsret til Geostrwp Kitke denne Gans, ikke sandt? Detez Felder kaldste ko ntin Faden Kissen Band, og nu sommet Daten til Dem?" »Ja, det fooholder sig rigtig«, spatede Majoren til haselfotdentoh »gawste rigtigl« »He hat det altsasa i Deres Magt, Dr. Mafott at W os en Mand, det et bessjælet asf den tette Wand, og W en Mund i hans hätt-alte Mut; det et altid gaMe os Mkede Fels, der faat de stote Kaldk Wes havde oste W, at han var sin Bald-M IM, Is- Ik den-ne MAY svm laa taugt foa hanc Ged simandenhmfeetdestrdtwisdevsemedden — thlE det galt-es dem, fiom alletede i flete Aar havde spekuletet i Pia-sto: Btuus s dodelige Afgang og plaget Majoren oed at bringe sig i Erindting »En Mand med den rette Aand«, gentog Majoren. »hoad oil det sige, og htyotldan stal jeg tunne bedmme dctt Jeg et sandelig iktte i Stand til at tatelisfete en Litwa Det et not Dem selb, min gode Falt, det vil vise migi Monden, og saa ital jeg indtftille ham. Hvem et det da( saa, De hat i Bsaghaanden?« . Johannes nalvnede Makoten Hentit Smiths ganckle nbelendte Nadn og antbefalede haim pasa det varmeste samt tlspjede, at han var tentdt og athoPdt af en stot Del af Menigiheden Majscten høtte i Tadsshed til og sagde detpaa: »Der et mange Hunde om det Ben! Jeg oil blite en plaget Mand, Fall! Rigtigniock et De paa en Msaase kommen forst til Msollez men jeg vil ellets lade Dem oiide, at min Sie-steh Kammethetteinde Eichstedt, allerede i et IPar Aar hat hast en ung teolsogsist Kansdidat i Baghaan Iden til det fotfte ledige Kaid, jeg fit at bottgi«ve. Rigt«g not hat jeg itte givet nsoget besstemt Løsfth men — ja, De oed not, at naat Fruentimmetne feist hat sat sig noget i Ho«vedet, saa faat man ingen Fred fsot dem«. ,,«Silden De iilte hat givet nogen Løfte paa Getstmv Kalb, maa det da oæte mig tilladt at gote Dem et Spotgsmaal?« »Von faa god, spøtg De kun vcek«!« spare-de Msajoten tesignetet. ! »Kendet De den Mand, Kammetherteinden an defalet?« ! »Nei, ji«-le videte; det er en net ung Mand, sont koni ntet hog min Softer lastfet højt for hende og er Potte og Pantde der i Hussest « i »Og vilde De saa, leere Hin Major! blsot for at føje Kannnerhetteinden gde et stott Sogn en Priest, hois moralite Katasltet De ikle engang tender, endsige hans Dygtighed og Mdlæthed?« »Ja, hoad tendet jeg til Detes Protege?« ,,Jeg onlier intet hellere, end at De maa lcete at lende ham til Bunds-. " « Og vil saa De have ham gjott til Ptcesst i et ftott »Sogn, blot fotdti han et Detes Ven, og fotdi De onstet ham fiotsptget?« ! »Det luntde iltte falde mig ind; hat-de jeg ilte den lL)vet«benti«gsning, at han et en troende Ktiften og et geist lligt Emdede ootsen, vilde jeg tte gaa et Stoidt fot hans JSllyld i den Sag; men at det i min Stilling maa væte Imig behagel igt at have en god Ven i Ptæsten, det tan ikte nægtes.« ,,Men naat han nu itle oil taale Deteö gudelige Fotsamlingeh ellet hvad det er, De hat for, saa bliver De jo Usdenner med hani.« »Jeg onstet instet hellen, end at de gudelige Fotsatni linget maa blive ovetflodige« og Mentkgheden finde al Til ftedsftillelie i selve Guds Has. Mit Helbred et desuden itie godt mete; jeg ttcenger til Ro.« «Lad og dtøsfte den Side atf Sagen lidt nøjeret« sagde Majoten, »Juftitsta«aden hat fortalt mig om den Forsamling, De holdt i Sommers hoss en stastels chevel asf en Tho, og hoor han og Praksten com Dem saa slemt paatdcets. Han sagde mig, at De hat stor Jndflydelse hos mange af Sognets Beboere De et et Slags Proku tat i Gettsttusp Sogn, min gode Johannes! Vil De nu lunne finde Dem i at holde Dein tent udenfot Spilleti Nei, min Sie-L naat De lan! J bedste Fald vlil De Itegete Sognet gennem Detes Ven, der jo et en ung og fsormsodentlig uetfaren Mand.« »Der diste De mig en Fristelse, from jeg ital sttæde at undgaa«, fagde Johannes-, idet han itimodig lata Majo ten i Lijnene »Jeg anbefaler Hentit Smitth til Dem af ten Interesse for min salig Fadets Menighed. Hatt er den rette Mdnd, og han hat ved min Hsjpozslip alletede faaet Kendstab til Menigheden. sz jeg nogen Sinde for Dem, Hi. Major? Nu, saa tvo mig paa mit Ord!" »De stal Estte blot have det Slludstnaal aif mig«, sagde Majoten, idet han tiappede Johannes paa Stut deren, ,,at De aldtig lsoj fot mig, men tilkige det, at jeg hat aldtig gtetdet Dem i at søge egen Æte ellet Fordelx inen De et tun et Menneste og tan tage fej«l.« ,,Vist"elig! Dog næpepe i at bedomstne Hentil Smsith, undtagen maaile deri, at jeg hat tiltroet ham for liden S«elvstændig«hed. Jeg vil o-wsle, at han mtaa dise os, at lyan not sei-o vil veete Hette i Hutset, otn han blidet ialdet; og laa hat jeg itlle mete at sige am den Sag, leere Or. Majott Dei eneste, jeg vil beide Dem om, et, at De set-v til se Sntith og tale med ham, inden De befietntmet Dem«. «Og naat jeg saa fojet Dem og indstiller Detes Ven, vil De faa instit-mitne, at den private Kaldsret hat sm gode Side?« »Det maa jeg vel; fasmmttiÆdM-ldt andendt maa enhvet Magt blive til Velsignelse.« »Men jeg er jo flet itle santoittighedsfulsd, naat jeg hlot gaar eftet en andenö Atwefaling. Jsmidlettid lad Detes Ben lonnne til mig en as de fortste Dage; jeg ital sont-ge at tatelitsete ham paa min Vis.« Johannes tattede Mafoten hjetteligt og gisl saa for Isenere i den stoke State at beoise den afdode Konge den sibs M. Han saa da det, der i lansgt hojere Grad end al Ptagt vetd den tongelige Ligfærd vat i Stand til at hevcege Hieriet —- Bondetne i deres sitmple Kosten der Hbar den med Flojl og Guid timhklede Kiste. Den dunste Blonde bad: o maa vibeete Vor Konge til hans sidste Hvilested!«·) Og denne Bon, der hat-de dhtb Betett"igelfe, var lsleven her-t. Johannes ettendte, at Ftedetit den Sjettes cedle Ungdsomsdaad var not til at sitte hans Gftetsmarle og han bled i Fremtiden en darin Taldmand for hans Minde. lti) d. c. Indessen 6. Kapitel. J Sadelen igen. Den 16. Januar hadde givet Majiorens HelEbted et Knie-h han fotdantdt det istle i flete Maaneder, oa førft heniinod Slutningen af Marts Maaned Var han saa vidt, at han tunde aaa lidt ad. «Det vilde vaeret en fmult Dtød«, fagde han en Dag til sin Lage, ,,-og inaasste det bed"fte, om jeg var gaaet bstt med det samme; faa havde jeg paa en Maade ladet senkt for min K«onge.« Lag-en fstnilie og fvatede: ,,Det kan man lalde riddetligtt Men Den-Z Odi veldaatenhed vil nol taäsonnete fornsuftigere, naat Blodei "«gen tuller fundt igennem Deres Aaret.« ,,«Mafttinetiet et ospfllidL niin gode Dottor«, fvatede Majoten med et Sul; ,,jeg lever næpspe Ssoinsmeten over«. »Sei-i Dem entdelig ible det i Hodedett Hvad tan en Liege ndrette, nasar Patienten felv tader al TM og mod anbejder hamZ De msaa holde Modet appet« »Jea er flet ille fortnyt, folm De fnatt ftal faa at se«. »Jeg hat gctttet, hvad De tcentet paa, Hr. Kammer hette —« ,,Mlajiot, o«in jeg tot bede!« ,,— Hr· Majot da! De hat i Sinde at rejfe til bage til Keldslhorg Det et nu igen Yderligshed til den modfatte Side; rent defpetati Jeg maa paa det bestem iefte fraraade Dem at reife i de føtfte fjorten Dage.« »Ja faa!« udbrød Majoren med et betegnende Sniil »Da det gør jeg«, dedblev Liegen, ,,i»tle bl oi i m i eget tnen ogfaa i Kammerherreindens Navn. Hun hat bedet inig gøre alt, hdsad jeg formaaede, for at formane Dem til Forsigtighed Det var nu itke nødvendligh tlhi man behødet jo blot at fe paa Dem for at ftønne, at Flotfigtighed ikke et overflødigz men jeg tør maafle dog tillige gøre Dem opincerlfoin paa, at det vilde bedtsve Hendes Naade meget, om De rejtfte og forfspildte al den Gavn, De hat haft af hendes kcerlige Omhu, uagtet det ille hat vceret nogen ringe Ulejligfhed for hende at tslsbringe den hal·ve Dag het, borte fta hendes eget Hsjeni«. »Ja, hun hat vcetet flinl", fwatede Majoren, sinnt ille i nsogen hiertebig Tone. l ,,O«g«, vedblev Lcegen, ,,hvis jeg tør vcere faa fri at give Dein et godt Raad da vilde jeg meget anbefale Dem at tage Kammerlhetteinden og et Psar af Detes Niecer med, naat Die et faa oid"t, at De kan tejfe tillbage til Keldsbdtg. Kvindelig Pleje og oplidensde Omgang vil væte Dem færdeles tjenlig.« «Menet De?« fpsntgte Majoten, idet han faa paa Doktoren tned et misstwift Blit. ,,Naa, i ethvert Fald vil jeg bcete mig ad ligefom den anfludte Rcev; jeg vil søiae tillhage til min Hule Tor at dø der!« lDoktoren rhftede tnistfotnøjet Paa Hovedet og gil. Samt-me Dags Aften lom Adolf Eichftedt for at tage Affted med den gamle; han ftulde den næfte Msorgen til træde sin Reife til Paris. Eftet Majorens Ønfle til btagte de et Pat Timer af den sid·fte Vlften a.lene famlmen «Kan du fe«, fagde Maj«oten, da han havde drukket fin Te, ,,at jeg itle kom ined til Paris?« »Gut) fte Sov, at du dog nu et oven Senge«, fou rede Adolf med et odmsuntrende Smil. ,,Ja«, fagde Majoren med et Nil, ,,jeg tom i Sadelen ksgent men det lnizber at blide hcengende. Livet og dets Krav et nn for mig fom en ung, uregetlig Heft, jeg ille rigtig kan tmnlex men du et Manden, Adler du gaar nu ud i Bei-den med Mod i Bt-hstet, ung, fund og glav .« ,,Det er illte sagt, at Fornøjelfen blisver fsaa stot, taere On·tel!« Majoren faa keetligt paa sin Yndling. »J Mien, i denne Ti«me, Ado.lf!« fagde han bevægei. ,,Ifes di eftet al Rimelighed for fidfte Gang-. Jeg Vil da bettv dig noget, fom har trhktet mig i adftillige Aar. Det forttyder mig, at jeg advpterede Alexis og i’k«ke dig.« Adon todmede og rhftede woilligt paa Hovedei. »Bei ladet sig itlte mere gøre om«, vedldlev Majoren med et Sul. »th, jeg trot, du vil!« udbrød Adolf. »Der var Grund nvlt til det«, sagde den gamle med nfornuftig Aabenhjettethed, idet hans Blil blev mørki. ,,Alexis hat isle mere Hjette for mig, end denn-e Sto»k!« Osg i det famtne ftndte han Sto«k"len hasardt i Gulvet; den ftod ved hans Side, tshi han brugte den nu fom Stottefttv ogfaa i Sitten »Jeg et hange«, dedle han, ,,at han heller ikte bthdet sig om den elsllværdige Kone, jeg faa at sige hjalp ham til. Gud tilgive mig det! Jeg handlede fom en T«aa1be.« ( lDet pinlige Udttyt i Adolf Eichftedts Aafhn røbede hans smertelige Føleltfe ved at høre denne Tilftsaaelfe. »Men«, fagde den gamle efter en lille Pavfe, »det nhttet jo ilke nu bageftet at gvcrtnttne sig. Her«, veddlev han, idet han tog et forfeglet Brei-, foni laa paa Bordet og talte Asdsollf det, ,,et et Brev til hasm5 giv ham det, naat du komsmet til Paris: men du stal vide, hvad det ftaar i det, og jeg oil bede dtig at fige ham det, for at han ingen Undflylsdnsing fkal have. lSig ham da, at hvsis han ikke vil handle sin Velgsører haardt tin-od, faa fkaffer han sigi Reffetillsadeilfe og vender snareft msuligt tillbage hertil og bringet Olivia med. Jngen som helft Undstyldning vil niere bllve taget fot godt, hvsis de da begge er ved Helbred; fig hann det! Saa megei vil jeg dog have til Gengckld Adolf, at Olivia flal lutte mine Øjne.« »Man Gud ded, kcere Onkel, naat og hvor dine Øjne stal lu«k-les!« »Se hat« fagde Majotem idet hans Blit blev lyfere, »her hat jeg nsoget til dig!« Gan ttalt Situffen ud paa det lille Bord, der ftod ved Siden af Ldenefttolen tog et fammenlagt Papst og en lille brun Leertelvspofe frem og lagde degsge Dele paa Bordet foran fin Snstetfm »Du talte føt oni Fornsjelfe«, vedsblev han fmilendex »Ist-is Insan itke i din Aldet stnlde nhde Livet, saa ved jeg ikke staat-; det due-r Me at gaa nd i Baden med en final Pum, og M dtn Minder hat gitvet Ug, wettet lkle langt. Jeg miter, at du t Udlandet stal irr-de pp, som det du et, eu- dmft Nimmst l »Tat, tcere Ontet«, sharede Adolf, tdet han M — piret og Possen ligge urørt, ,,rnen jeg foritaar mtg M — psaa at gøre Blcest.« «Det er heller itte Meningen. Du stal blot beweg-ef lycengig og tunne bjerge dig, selsv osm du itste faar es Stillings Gage. Her er en Anvisning, http-is fulde BOU du tan treettle paa, og i Possen er lidt Guld til at wtte med pan Vejen. Jeg ded, at du itte visl sde bis-se Mitge, hoerten psaa Slkarngtstreger eller paa Narrestreger. J din ;.Hænder er det not til at sitre din Etsttftens i nogle Nah ISaa put nu det Stads i Lommen!« i Adors takkede sm Mokbwdek hjektengt; den gav-t svarede: »Der burde staaet usdenlpaa Posenx til min text Enfterspn Adolf Eichstedt, der aldrig nogen Sinde has mig om en Stilling!« »Mein som dog nu og da sit nogle as di«g«, sagde Adolf med et SntiL ,,Rene Vagateuer!« mente Majoren; »det et mit Sjæl en Fornøjelfe dog en Gang at tunne gøre nogek ordenttgt for dig, min lære Dreng." Saxmtalen blev nu f-ornstjeligere. De talte om Also r"ien og Abdel Kaderx Majoren sitt Helld til at opfrifte Hut egne Erindringer fra Feltlivet og gav sin Systekspn ad stillige gsode Rand, der dsog itte alle pastsebe paa de for-d andrede T«ider. Omstder stittes de efter en hjertelig og bevceget A«f’sted. »Saa«, tæntte Majoren, da Dosten havde luttet sis efter Adolf, ,,ham ser jeg da aldrig mete! knen hvad — Liv og Død er jo tun et Tidsspørgsmaalz imgen Bam agtigsheo Martin Heinst Monden med Leen stal ilke faa Held t««l at tyfe dtg!« — Da Doktoren to Dsage efter oilde se til Majotettz fandt han Buret tomt og Fug-len bortfløjet. ,,De vll da ttte bilde mig in’d«, sagde han til den Pige, der luttede op for hum, og som Majoren havde effek ladt for at rengsøre Bærelserne, »at Majoren virttelig et reiste-« »Jeg vil saamænd itle bilde Dem noget ind", spa rede hun, idet hun flog med Nattern »Die kan sptrge hoem De oil her i Ga:atden, otn Majoren itte reftte i Morges præcis Klottten nk.« ,,Hoord»an sspcendte dct af? Han er jo endmt dank lig til Ben5.« »Da git han gansie flink ned ad Tratppen vdd Gsdsss forvalterens, H-r. Blunts Arm; for han tom herttl i For gaars og fulgtes nu hjem med sin Herre. Mujoren hat-R faa meget Reffetøj paa, at han ncesten lsignede sig tetd 1gen.« »Ja sau! Mon Ksammerherreinde Eichstedt ded, at han er rejsft2« spurgte Doktoren videre. »Jeg er ncrrved at tro, at hun itte vkdlfte det i Goet for Majoren gasv mig et Brev, som jeg for en Time fide bragte hen til hende, og det Forelan mig, at Wes Nacht raabte højt op, da shnn havde læst det; i det mindste Mit jeg ude i Forftuen, at man blev højrøstet, da jeg var got-eh og da jeg var nede ad Trapperne, tror jeg næsstety der steh taldt ad mtgx men jeg giit min Vej, for jeg gaid itte statt Kammerherreinden til Regnstab; hun frttter rnsig altid faadsan ud.« Doktoren fjernede sig smilende og hobedttystende; has ktcen"tte, at Majoren fort-den itste uden Grund hatvloe brugt Lignetsen om Reven; Mittel havde narret demt Men hans Søsters Forsbitrelse var stot; thi f W stod, ncest nogle tattende Otd for den Osmthu, hun hisvde nist hom, en Ytring, ssom t«vrstaaeligt not gav hende ttl Lende-, at han nnstede at ftøtte svg selb. ,,At et godmodigt Menneste fotn Martin pasa sine aarnle Dage lan bltve faa utærlig og frasstødende«, ndsbtsd bun, «de«t er horribelt!« lHendeS Naade havde itnidlertid selv wogen Styls deri og følte det uden Tvivl, stønt hun itte tilsteod det. Jntriguant og hersiesyg, sont lyunsoar, havtoe hnn M benytte det daglige Samliv med fin syge Broder til M at vinde Herredøsmmet over ham, og det stinneve igemseny at hun for det Tilfælde, at hsan stulde gaa pludselig bott, nnsiede at silre sig set-v og sine Døtre den fedefte Pakt If hans rørlige Formue. Hun oidste itte, om han hat-be opssat noget Testament-e, og denne thshed pinte hende tsværi. — Motoren Interstede hendes Egennytte, og den trætttth hanc Godsmodig, føjel·ig, umtstccntsom lyavde hatt nettes i sine Velmagtsdage, starptseende og mistroitt blev hatt us paa det sidtte Ksamtnerherreinden sit det alletede at ble, da han, e'fter at han havde talt med begge Kanvidaterne l Gerstrup S«ognetaild, trods hendes Bonner invstillese Henrist Smith sosm Nummer en paa Listen, og nu su lyun til sin Havme og Sorg, at Broder Martin gatvste nat slnppet hende of Hambuan Majoren tørte lmidlertid uden at bryde sig sm, Evas trans Søster eller Dottsoren sag-de i Kobendapm faa rast hen ad Lande-Mem sont site gsode Heste tuntde lvbr. Den frisste Luift opltvede hom, og den Dante at have treu-l Doktoren, gsottede ham. Han talte gentagwe Gange der om, og Godsforvvlteren lso pltgt"styldtgst, nagtet hatt M var saa gansie rolig paa sin Herres Vegne, hvad Fplgerut for hans Helsbred angst. De naaede Kelbssborg til Mnjorens Spssetttd Motten tre, saaledes som det forud var bettemt. Da vanes næsrmede sig Goal-dem blev han alvotkig og tat-H. has tæntte — hoad om det n«u er sidste Gang, jeg beugte ins Paa nrin Fædreneborg, og naar jeg forluder den M saa bliver jeg baaren ud med Benene foran smigt Das følte han en sygelig, barnlig Gslæde, da han san des fus xmldte Fløsj paa Sptret bslinte over Stumm i Aftmfoletx »Det er dog en hetng Ejend-orn-, jeg hart« nd brød han. »Der sag-de Majoren et sandt Ord«, spat-de Odi forvalterem ,,og gantste Wet af Goldt« Makoren ttystede Ergerltg paa hvvedet »Menneftet fortstaar msig itte«, tænttte han; Im eftek et Øsjetbltts Tavshed sagde han: ,,De hat for saa otdt Ret, Bluntz det hie et erset vet ved Pean M) :