Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, December 15, 1905, Page 6, Image 6

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    Yed grnen
Mifiendommens Fokhold til
Afyoldssagcn.
Foredrag ved den nordiske Afholdston
gnes i Kjbenhavn den 7. Juli 1904.
Af
Lic. theol· Henry Ussing.
EINanafJuliusVPetersenJ
Mistendoimnen og Afholdsfagen er
et Emne crf den alvorligfte Betyd
sei-g baade for Kristne og for Af
Eholdsfolh pg det dil ogfaa blive vur
Betet saaledes af alle Kristne, der itte
ee saa enøjede, at Mennefteslckgten og
dens Kultur, Fædrelandet og dets
Imniid er dem ligegyldig —- og dem
hat vi Efte mange af i Danrnac —
sein af alle Aftholdstfolh der itke er
jaa fanatisle Forncegtere ellet saa blat
«1ede for Wandsforstaaelse, at de itle
teil ellet lan se, hvot stot en Winds
nragt der er i Kristendonimen.
Bi tagek i denne Sammenhcna
dort Udgangspunkt fra den positive,·»
wangelkste Ktiftendorn Vi hat intet1
d gsee med moderne For-sog paa atl
Este esn tkdsmæssig Kristendom nied
met eller minkdre nyt Jndhold. Det erl
den gamle, Widrisie nedarvede Kri
stmtro, den bibelste og tkrtelige Kri
sis-worn, hvis Stilling det gelber,
idet di fpøtgen Hvorledes msaa Kit
ten, dens lebende og troende Medlein
Idee og alle de, der delet dens Livs
«wfattelse, se paa og stille sig til Af
BdssagenT
Mkn til Lssning af det Spec-gis
Maal mider der os to forflels
läge Tanleraetten
Paa den ene Side falder
det let i Øjnene, at Kriftendommen
Tigger i en belt anden Sfcere, et andet
Plan end Moldsfagen »Mit Rige
et Eise af denne Verden«, siger Jesus
M. 18). Men Afholdssagen er en
Bevcegesse mf oa for denne Ver-den
Ud berfra synes Krfftendommen
tue at bave noget med Afholdssa
gen at give-e »Hm) hat sat misg til
Dommee elle: Deler mellem edee?«
— dette vau Spstgsstnaal (Lul. 12)
Im vel ogssaa rette-Z til dem« der oil
indunke andre joridiste Spsrgsmasal
under Kristendommens Afgørelse. Og
var Kristendontmen pkcediker: »Eet
set fornckdentF —- og paa dette ene
III-i alt fcettes ind — fotstaas det
-Qt, at man fta triftelig Side tan
Use betænkelig ded, at noget andet
karger sig frem med et ubetinget
Zeus-.
JOg dertil endnu eet: naar Leisten
dvinmeu ved Naccdens Evangelium f
at Mennesker ind i den evange
Itkke Frihed hvot Lovens: du
man ist-! et lagt langt tillbage, er der
san ikke her Grund til at fkygte for,
It man ved Wlddsagen stal komme
Abt-d i en ny LontrældomY »
"Raat troende Mennesiet der-for «
bange TStedek, navnlig i Begyntdeb ’
sen, men ogsaa til Dels endnu, hat
Ihget Mund fta Moldssagem da
CI »Hm-wen ille blot Konservatisine .«
Ilet ubnindelig vardkageäghed, men ·
scu nkwrlig Frygt for at komme i
Scrid med Kristendommens Besen, (
syst kot, at Arbefdet for denne Ver-— «
Den ist-il fortdaan- det ene fern-due ’
It det udvortes stal dlive det afgs- 1
M i Stedet for det indvortes, el- !
Ae at den evangeliste Frihed stal gaa i
stritt i ek nyi vacsem Fetisæisme, l
(
1
site-je ellee Pietisme, hvor det attet
W mgeö soc Krrsiendmmenz Kerne
tejt Me, fmag file, tan ikte derpaa! ?
eilst-im 2).1
»O denne Jtygt er paa sine Ste- i
see Flehen til Bittelighelv, idet Af
Wagen et taget w af Kristne paa ;
en saa lobmæssig Maade, at man ek 1
Ihn-met langt bott fra den sande evan- 1
1
1
W stehet-. Men overfot alle sca
M Mwiininget mua den evange
Ufe Idme protestrte og how-de, ·.
I ni Mc SkaGning et ged, nsaark
Des Wges med Taksigelsse (1. Tim. «
O. W heller ille Nydelsen af 1
Modus teligisst san stenvples som no- «
k- Swd, og Totalafholdenhed ab
Mt M hat Lob at stilles pp som
Werte pas det at viere en Kri
— in irgende. »
- II me all dette lau siges pas
state-e Hüte-— es WM Flusses
sit W If Mo v r
; M I vie-e neetfeeedige tmod Kei
W— faaee jeg werdet-ist
Uns-it te- III Isi- es »den
its m
er af denne Verdem men det er lige
faa dist, at den er i og for denn-e
Verdien, saa visst som Jesus fegen .,J
er Jordens Salt og Verdens Lys«
Matth. 5).
Det er sandt, at al Gnds Slab-,
ning et Joh, men det er ogsaa sandt,
at Jesus hat sagt: Det er dig bedke at
kgaa enøjet —- eller med een Haand el-—
Hex Fod —- ind m Lim, end med w
Øfne lHænder el. III-Oder) at tastes i
»Es-expenses Jld Matth. 18,).
Tet er sandt, scm Paulus siger, at
alt er tilladt, men ikle alt gavner
eller cnbygger ll Kot. 1()) — eller at
alt er dort. men Vi er Kristi (1
Kor. 3).
Ud fka denne Tankerækle vil jeg
pege pna treKendsgerninger,
som lriftne Mennesket aldotlig maa
betænke overfor Afholdsssagen
1) Afholdssagen afhjcelper
Nod og findet Lnkle. DAMde
bejdet er et stsorartet B a r m b j e !
:ighedsaebejde imod Hundred
tusindet, der lider uforsiyldt Rad,
imod de Tusinder ckf Hjerm over hvxlle
Drislen hat btagt Jammer, saavel
som fnwd de mangfoldige Dranle1e,
der mest as alt mna fes som elendige,
syge Mennesker, der ttcenger til Hel
bredelse.
Det er et Bambjertigbedsarbejde at
bygge Hospitaler, Fattiggaatde,
Sindssygeonstalter so.s·v. Men del
et et endnu starre Bannhjertighedsat
beide at oprekse Mennestet vg Fami
lier, saa de ille bebsver at tn til dissc
kar.
Og siulde da ikte Kristendotnmen,
Bakaertighedens Religion, vare
med tIl at sve BarmhjettighedT Kan
Jefu Msciple glemme, hvorledes vor
Mester ynkedes over al jokdisl Nod
og bad og arbejdede for at lindee den?
Zkulde ille de Kristne leve eflet det
Blut-, den gamle Profet gav Jodetne
f Babylon: »Sng den Stads bedfte,
til hvilken Herren edets Gud hat bors
fset eder!« (Jer. 29, 7). !
L) Afholdsbevægelfen b e ! æ m .
d e t S y n d e n. Drankerne «kanl
rel mere eller mindre betragles som
syge, men de er okxfaa Syndete. Drit
ledjasvelen er en virkesig osnd Aand, cg
i den stote Kamp, som Mørkets Fytsle
fører for at vinde og bebolde Herre
Lsømmet over Slægten, er den shcetaf
deling, der staat under Dritteriets
Zank —- med dens forskellige Kompag
nier af egentlige Drankere, Selstabzi
mænd, letsindkg Ungdom, Bedenken-,
Fabrikanter o.«s.v. —-. en af de far
ligste.
Drikfældigbeden Moller med ans
dre Ord i«kke sblot Fattiggaarde vg
Sindssygeanlstalter. nven felve Fior
fabelsens Afgrund
Og stulde da Kristendmnmen ikke
ocere med i Kampen knod SyndeM Er
nor Messer Este kommen til Verden for
It afstasse Djævelens Gerninget (l.
Joh. 3)? Var det ikle hans eget
Eivsmaal at sege og fresse dei far
zable lel. 19).
Kan da vl Kristne se anderledes pIa
Molsdsavbefdel end som en Fior
bundsfælle i vvt egen haatde Kam-Pf
Vistnok san vi vaete bedesvede »ver,
it Afhoidsfolkene Mc alle vil viere
Erinne, men stal vi derfor negte, at
De ogsaa udriver Djeeveles
Vkstnok vil vi vfte have Grund til
it sige: fordi et Menneste ftelses fta
Muttenstwbem er han kkle evig fis-Ist
Dg del skan saare let ste, at den, der
eies fra Toldetenö Uretfærdighed,
mat det ikle stet ved Jesus, svinget
wer i den farisdste Selveetfærdsig
ped. Ellen ssom vor Messer hat sagt-.
Ii hvor den vnde Aand et uddeedti,
vntmer syv andre og veeere Aandet
dens Sie-d (Lu«k. 11), fordi den del
igaand ekle hat faaet Lov at udtenfe
sg befieer Hierbei.
Me n vi ve«v, at Jesu Desciple en
sang kottalte dam, at de havde for
ntdl en Mand, der ikke fulgte med
denn at uddflve Die-edle i Jesu New-n!
nen Mesteten sparede: »Ist-Miete
mm me, thi hvso sum itke er
mod sQet need os« Max-YOU
s) Rholdpsagen er — det er jeg
wert-wiss om — Me blvt et Beet-n
Aertigheds- og Rednlngsarbejde over
«"ce fertig Ntdsfvehlold Den et en
Xultutbevcgelle der me
Ouds Geld vil lsckte vor Singt
An naat man Mgen Weste den
Oeffde stammer, der endnu Mel
bindet saa spat en Del als Samfundet
Ia et det nappe not at pege Klinge
oaa Rwdetkkdens Delckselag. Nei,
ftt Wnidonkncens M, i bewa-.
beti Nat tvede Wen i Mord og
binen i Spd stn W Magd VII-or
W M Mc Wf VI Wen
M ee W W In Wie
Opliog, saa whyre Inbel fern Balkusl
Der et de garnle, hedensle Synsi
maader, sont i del Slykle hersler enan
midl i Ktlstrndontmen. Der er sit
lett mange Tom l bis-se Dage hat se
de forsfellige Silolets ntle Slnden
let, »Russetne«, lsre i Slo
ve n med site Hesle for al fejre derei«
Elsasmen Og hvem hat ille onste
idem Lykle paa Reisen? Men hvot for
iaelkat er del da ille al lcenle paa, a
re flesle as disfe unae næsle Motger
idender hjern i en Tilfland, hvor d(
maa fvragle sig selv. Og hv o t f o tl
TJkle fordi de et forfaldne ellet vildc
have fvætl ved al more sig uder
Spiritus. Men fotdi lusindaarix
Tradition endnu holder dem fangns
sog nøder dem lil al lælle en Ære
»der-es Standsset
i Er del ihle heri fom i Sædeligheds
sagen? Del et el højete Kullutlrin
vi kckmper os op til ved al leere or;
forslaa, at M·ennesiels, Mands fort
Kvkndes, Adel et Renhed og Selvlbei
herstelle Nelop fasaledes hat vi ogi
faa Lov i Afholdssagen al haabe pae
den herllge Dag, da Slceglen virlelle
er vaagnel sorn af en lang Nals ond(
Drsrn til el le i Selvbehersielfe
den Dag, da de gamle Drilleslikle
lun mindes sont Forlids Mitle, og
Slceglten maalbevidsl gaar ftem imol
nye Jdealen
Men er Wldsbevagellfen i sig selt
el Fterwstridl l Samfundsmoral, lau
da Kriflendlommem Sllæglens swre
morallsle Opdragerinde, ansse den Sag
for sig uvedkornmende2
Den lsan del Elle, saa megel mindre
som delle Fremslridl er dens e gel
Batn. Del moralfle Ideal, der
staat for Mordsbevcegeksem del Frem
lidsbillede af el maalbevisl, selvbehev
flel Mennesleliv, der fæller Kræfletne
ind paa all, hvad der et rent, sandl og
aodl, er Krislendommens egel Ideal.
Del er den, der hat sal del ind i Vet
den. Del et oasaa dens Kraft, der
alene lan bringe del lil Seit.
Derfor lan del oassaa i denne Brind
ning siges, at tholdösbevægelsen —
felv hvvr den ille folget Jesus —- dog
uddriver Djævle i J esu N avn.
Naar der dersfor sporges oxn de
Kriflnes For-hold lil Afholdsfagem oa
flaat del for mig som solellarl: BE
maa glcede os over den, v? maa flplle
og fremme den.
Del er Krislendommens egel Salt,
der i denne Sag vsser sig llle at have
labl sm Kraft og endnu sial faa Lor
al viele flote Ting til Slceglens Bel
signelkfr.
M hat ille Lov al hindre denne
Sag. M kan fkle for-spare blsol al
staa fremmede og lslige over-for den
Dei lan ikke sptlanges af alle Krist
ne, al de personlig gaar med i Bedar
aelsen Der maa enhsver have sin
Frihed og siaa for sin egen Herre. Del
er en fri Sag blandl Krisinr. Men
del er en go d Sag, og v! vil Wun
lre hverandre lil — naar ellers Livets
For-hold lcegger del lllrelle for os —
al vcete med til vgsaa paa denne scr
lsge Maade al sve Barnclhjertighed,
nddrive Djævle og blive Jvrdens Salt.
Men spotges det, shvorledes
Kesser bellst san allbejde for Walds
sagen, da er del min Menfng, al vi
lfenet Sagen og Herren bedsl ved al
bat-e færskille leislelige
Afholdsforeninger, hvor
Ferse-Werke ellets gst del fvrfvarligt.
Jeg kan gcdl fotslaa, al man kunde
presse at samle alle Wldsfolk i eert
neues Organisalkon og al man fra
flere Sidet set stcevt til de Käsan
For-di de vil have deres seerllsffle Fore
ningetn
Men over-for delle maa man dog
hulsie first, al Moldzhevægelsen
le allkgevel ille er samlel lil en
Zwet» og kan man forsvare at stille
stg ad fra hinanden for windre men
rkestelige SpsrgsmaaL slulde da lfle
Iglsaa vl have Rel til al danne vore
egne Foren-inget? Og derncrfl, al
Wholdslbevægelfen efler Sagens Na
lur hat el videte Indhokd end selve
del negative al modarbejde Mloholens
Udbredelsr. Den nimmer moralste
Idealer. Den vfl lkle dlol sige lll
Mennefkene: J maa ilele drillelL
l
rasen den vil gkve dem nogel al leve
for og kade dereB Lkv med· Men da
anet vl ogsaa nidvendlg lnd pa-«
de Omtaadet, hvot Krlsine og Jsllp
Krlstnie set megel Iorstewlgt
M Krdstne hat Sing, vl maa have
med i vorl M, og W vi snsster all
fylde andres med, sont J andre ikle
m have mer-. Vg Mem-i has J oh!
saa Ting l eders Samkiv, lom vi Mel
lan me med M. W et del del
most- nalsnrllse, al vl gaat hvee til
lln M og fes seg- Slder ene- pm
ilke at lægge hinanden Hindkinger i
- Viejen, idet vi minsdes Orden der hat
Ætinde til begge Sidet: va, som
s like er imod edeez er med ever.
Og saa til Sluining tun et Var
sOrd om det SpttgsmaaL der her
- endnu ltcevek Svar:
Wd hat da J kristne Afholdsfsolk
s at yde og bringe med i denne Sag,
: siom kan give eder virielig. aandelig
T Ret til at lage et egei Arbejde op?
JCA sparen Vi hat w Ting for
E dem, der arbejder, og io for dem, der
arbejdes paa.
For de akbejdende et dybete
-Ka-kligl;edsmsoliv end nsogen
andre; tbi er dei end fidei: du stal
! eler din Neste! san er dei endnu langi
: vægtigere: Kristus dar elstet mig
nforstyldh og hans Karligshed win
s get mig (2. Kot-. 5).
Og sammen med det et meke
.uovervindeligi Haus-. Thi
lan end den menneslelige Kerkighed al
letede haade stvtt og holde lcenge ud
for at kefse de dybi faldne, saa gives
der dvg Tilfcelde, hvor man paa teni
human Grund, ved blos mennestelige
Kmfter maa siget her et alt Haab ude.
alt fotgceve3. Men den Kristne ved
cg trot og erfaker dei i Bonhotelksens
Ver-den, at dei for Mennesiet umulige
er muligi for Gnd Matth. 19).
Og for dem, der akdejdes paa, hat
’ Kriftendosmmen ogsaa to Ting, der
synes os siprre end alt, hvad andre
ian byde, newng fsrst en sicu
lete optejsende Kraft· Thi
ten hmnane Wldsbedægelse kan dog
tun inddirie pas og regne med den
mennestelige Villie, men Jesus siget:
,,alle Ting er mulige for den, som
trot« Mai-L 9). Og i den vities
lige, lebende Tro er der en nystabende
Magt i Hjekiei, sont wetgaat alt
andet.
Og deknæsst el stotte, dybete
cg kigete Lidsindhold THE
det er jso, hvad den reddede Dranier
ttænget til: nogei, der lan fylde vp ;
tage, altid vinxle fremad Men er dek(
da noget, der i Fylde og Dybde Lan
jcevnfkilles med de Krisines Livsind
hold: Scmlisoet med den lebende
G-ud, hvoti der altid er noget at
rcklle ftem effek, hvori selve det evige
Livs uendelsige Rigdsom svulmet?
Dei-for —- det ilslaar jeg ftit —
irot jeg, at den kristelige Afholdsber
rægelse hat Evne til at naa videst. Men
lad os ilke strides devvm i Ord, lad
es hellete letpr i Gerningi Saa spil
der vi ikie Ktcefterne ved at se til
Sidenie dg Me hinandem Saa ile:
vsi fremad mod det fælles Maal og bli
vser juli i Wsden hverandre til
Sistte inwd den fælles Finde.
Dei blaa Kors!
Ktkstelig Afholvs forening for Dani
mari holder Mode 2. og 4. Mandag
Ii per Maaned 818 N. Talrnan Ave»
IChicagm Jll. Vi itwknsdet alle og
Isæksig Guds Born til at komme og
daste med i vort Arbefde for MS
Riges Frenrmr.
Paa Blau Kors’ Vegne
Julius V. Petersen,
Seh-eint
Vote Dotte.
Selvbevidsted
Vg
Sejvopdtagelsc
De deet er forlængff sorbi. da
nnge Pfger Xunde klare sig i Sekskabs
Iivet med at tsdme, fnise eller has
simde sksske vaderne samtnen Med
den Tot-annele Rutidens nnge Mget
hat-, fordres der seMslgeliat anbet
og mere end spvfjastede Smil ag
tindvigetkbe Blit. De maa tumce kna
te klart ag bestemh se den, de talet
med, lige i Øfnene, og am de ved en
Mag anbringeg ved Siden af en
andstabörig Mand, ikie hvert Seie
bkfk mewe Fallit med et itrkterenke
»Bei ved jeg itte«. BdTigete Tibers
Betragtning: »Du er faa hat« at en
ung Pige er tavs« passer ikke gansie
X vsor Tib, da alt for megen Tavsshed
udtydes som Jnvstræntethed. NUMB
idealei as en ung Pige er bog lige saa,
libt den forsivrne eller jappede Tvpel
sont den sentimentaltchensmeltendr.s
men en frefdig, nah-selig, velapdtagen
Ungdmm der ved, hvad den W, vg)
vchender sig sine Mwinget, sine Maal
og sine Handfnger —- uden sisdende
Atwgance ellet falst Undsseelle
Dei heut-eh at ækdre, nwdetlige
Vewiuhek stgek am en ellet anden ung
May at Ist tm hun »saa std«; men
Inn hat Pan Esstgellgty for-andres sic.
Hun »begyn'der at have sine egne Me
ninger«. Mcn Bette er bog baade na
turligt og rigtigt Jntet Mpnnesie
Inn leve sit Liv paa andres Meningcr
eller Tro, og bei er for meaet forlanat,
at den-, Der virkelia knmnw Jankkt i
sit Hoden sinlde skjnlcs dein, blot f1«k
di kntn er ,.en unn Bin-IT og den cklde
behaqer sia i Rollen sokn nimssdfast
OrakeL Naar saknkne nnne Pine Ist
Par Aar scnsere er ai:ft, maa bnn sum
Hnssirn og Mkder lmve en Mening, of
den kommer ikke Ircd FrnetItlen
En felvilseoiTsi nng Passe c: itte rej
ans-et. Men den rmdfatte Yoeriiachd
— er Kvinde, der aldria tot ytre en
selvftasndig Meninn, mcn hvis Per
sonligbed aa!e,1.at sxrntter bort i en
brer Situation -- er M ikke mcre
»fo:tvivlende? Den rstte Selvbevidst
Esbed et fnarest en Estlvvnrderinn: VO
·1sidsi'beden om ens Mangler scm am
Fens Koth-in, om det, man ikte kan,
som om det, man kan. Forst nd fra
renne nsje Enkpndekfe as sin Persvnl"g:
heb paa Retten og paa Prangen evner
man inden for sin Begrængnina at
vde det liebste· Tager man denne B.
nidssfhed dort fra de ums-, got man dein
en daatlig Tjenesie, aør dem Inseln
;siændi·ae, anka1rs- og evneløse og ros-;
»ker deres Tto paa sig selv —- dem;
intet Mennesle san unweit-. Men na-;
Funkqu -— Servkvidsnpedens vin
;Zkud, det barnagtigt malende Bin
Jiqmageri som er de sinkst-· Unabvms
scars 11kr11dt, maa i Tide besiætes —
med ncknfom Haand nden at sica
Saat, der hat ondt ved at lagesk
Netop i den tidligsie Ungdmn er
Ztolkheden vdersi pmtaasig, Sei-Mitlei
fsrn pinefuld saarbar. Man er bot
sen —— fcktb·g med Zwlervangen og
»der ikke nckdig at tnale noget of
nogsen«. Man vil nagte korrekt — i
rat mindsie anses for at »Ja-re det. Men
cftetbaandem sorn nran blinkt klog«re
paa Lfvet on ---- si·a few, vaaqner Ver
indexsi inke en !jlle, Xserninelig Ins-Cl.
Man aner Ilsunqkkrne on got sit heb
sie for at afbjirlrse TWn -—— i Stilhelx
Aste vccre De uns-e Nack, der fastm
kift ind den-km Tit digsie oil js;g
si,1e: ,,Bkug jeregs Ljne oza Tren, las:
as jereg Lmaivsslsen Lgsaa bookban
Inan We ssal var-re. III-In kop er albkEg
erkikløsi en anden Skokndeg Rast-ernan
·:-e, tbi Det. der klaster en, knissklckder
en ankern Var jcr s-IV, men drag
ffcrdel as akt, bis-nd der gnøder jcr i
List-L Lock-, ikke bkot fcr at s-,
om on nvorTedeg Bogens han og hnn
faar hinandem men for at tasnke dens
Tanker, Lende dens Wenn-sieh Las
Dafaa Mode. Det, man ikke taaleH
at here som Jrettefættekse, har ens·
Zbolfhed intet imob at ovtaae sein
crclx andres Ersfatinaen Tontmekraft
Vg Dannelfe, der tales gennem des
sitevne Ords Paamindelser.
Og denne Belærina føles akdtin
fan en Stam, men svm en Beweise
Olga Ba rtz i »Ko. Bsad".
los- IIIJN DPILV SEND »Es III-III
Den smukkeste cave.
Zu Pkyti sm- Lssssessstues m( link-sink- er
HALVKLODEN RU NDT
l·l)VA HTH
slclTSEIQSAXUH mi F()K"l·-I«JI.I«ENDE
DlTZTH Ap· lYAlC KleEGAAleU
Ilct illa-str. Erschuf-aus- tkvkt sum - list-I
klm Pnpin Pisisthimi i Faust-UND
lade-holdes Fund-listigen BUT-est n- Mille
tiek »- Ein-kund til stillt-Inn--lt,ssnsn. As
surtstsllenslss Dis-te stemlt.: En rast-su- tll
for drin 0rkssitkitoslssk til Uns-Just Jnka
anlt its-in TM var-ist k» knien-sen udnat of
Ame-il is Feld-Ue rinnt-lu- F«)»-s«hm. s— —
sinkt-n Inst-st- lknn SUCH us susncitss
nottut-it til P» Instit-»- san« Ist-list Adresse-.
sein-i Augustin-« tun-kn- til
IVAlckclklsULGAAleh Ie.-8(stx-S.Its
MS MUEHER
m aus-e Hin
sVEKIGE. NOKGE,
DANMAITK o- FINLAND
LIle- —
AMEKICAN-. DOMlNION eiles
WHITE sTAIk UND
hin-e Unle- esk um«-s Tvivl nimmst-du«
Iris-lu- Ptismigtsnsks I«·uvns«sl«issit-r.
Den-s Uns-speise »weil«-Wirt fes ultcte
Form-»Istka tsnslltsm Amt-riski- us Entk
lmssL TREnsss gkihfisznrclgtöså Beun
ptskth usw-I I L , « »
CELUQ « M- aan Ost-wen O Verse-n
Vi Ists-ges Nmmv ( »als-»- sinnt
Trick-flehst Lin-ch- Ul Isillik l'cis.
For Laton- Uplysnmsrr Isrsmg tsllest
tilHRrIv wus- cs-t-»-«--u« Axt-ni- eilt-r
F. c. BKOWN, w. I-. A«
90s96 Durbom sc , cflicA60. Ill
L
OUIIAKD LlIIISII
III-III III
Casssss C I.
III-II
mssnsssikinsszsnins
TANZMEISTER-e
FMMWZJHDTHDO
la IW n- ssskm on
Esaus-. IF
—— sAoFønEn-—
OUSTAV MØLLER,
MIDDELFART- DANMAIUQ
« Josua-It Assssfsncc UT kvtssmgkn
( Ejendomskoh Gicldsforhold m.
Z m« over-It ll)snmsI-lc. « solid
; Ekspcslitiuir. Mutlcrut sulikk
a link-It Fr)t«skm1). .
( Russcr.z spinekicsscn i detlcslfari -
s-« «- qs TWMTIWW
ØNSKER DE AT KØBE
en Eiendom eller en Farren-ins
sk ans-en slsgs no
get stets l For-neit
ststck. da sen-l mis
et l’0.—U-.0rt vix fisa
m.t M Kot-log.
losg link "l« Ik UII M .
N (1«k »L- kxsn Ist-te
lhsm Posqu V( n( M
ikkos Ins-n sit-N Max-'
Ä. P. Tone Wilson. Jr..
Resl Estate specialipz
TOPEHA xrANSAs
Usdenegnede udbydek til SM«
? Opdyrkede F a r m e
» «««««
i den dank-he Koloni vcd Ty er
og Lake Auswa, Mikm.. fra 835
m QSO pr. Acke.
soc-them Wan. Und S- Uve stock s«
com-any Tylek, Minn- ;»"»
»s. ums-»einge- i sym M W. s«
1.
MSWHY
FHEMW BWS ut tut wunuj
ko- st. icon-. W. III i. s. v
sEZJ
xml Fraun og Iml Zeile Kett
—
Inqu Ich-n
bring : Bala —
tmn ca.
Msi.- ——--.--MM5
ist«-« mmhsnmm 1-h W ·’d I.Its6k1mumi«t
he km vts Tuns Js« sman ktdsnli n .ns s Lamm
VII-U EIN-c en ! Hm is z-. -: H- U E. Sinn mä
Lchqh der e( ist«-I Man . s im c 21 Hm setz-Ha -
se til wbotkimribrks -..! .l a, ;1«efm.s MI.
cMCAOO chUE C(JMPANY.
L02. 2)4. TM Ists-on F- d . chicsgm HE»
Pianoct ok; Qrgtcc
« Ku! sollten-delikat step
.m »v.
Resi- lmt set-sings- schika
III Ipset mutato-it S ers «
Ost-· widest-Ida Zkrs m»
sssses. Its-o euer Us-«
TI- UMIM satte »u
Cdkl Ein-Its J. Eis
stssssc IW Ave-. Willst-p-, - III-s
Sterl Alls-v Hish- mz Stole
KLOKKER
Heml ko- KItle-- c. s. Zell co« M ladet-. O
Kett-let De the
«20. Genuss-)- Pust0k·’?
The- »2»th kennt-! Postens-« et est
usllstnxlm Mitknechts-lass pos- 56 si
dekJmm visit-T s»l«-l«lcl-s-n-ie l kri
stelige Arm-Note- into-nasse
Den-Am Use Hist-- »He-rul-· est Also-I
nst-s. rln nett-i «- Isksc sur O Mann-stier
Prøvzs Ists ril l lim« t life-dsstillc-t.
k· Aulis-r Pil-· SIJID nachs.
Nin-um«
2101 centu«y Palm- 2366 E Uhupdln U»
Hi IchHh Ps.
(- ·
zitevxtlalrrtcr - -
og andre Uiumnwmn, sont Weihern-h
Blomjtn sann Linn-Wiss og Ahn-ne
Scenn osu., utimc muss m; r.kuizsp wed
sie og uns-Ue Imwumsic Mut-: III-be
Votule ug ist-mun- uusuus be«u·Iur-.4. - -
Vesnumgu moving-g po- Fesusnmu ul Al
kekmnisnnosu» H.JENSENi
M. Brusdvsku can-tut Blum-. law-.
cRU OLOILN«9
fu«-s Ist-uns
Vssrdikuldo sub-e.
IM!-vlsnlme. Amor llilt i-- linnesllap q
Ist-ist sont unvor- sus gusi his
I’ I- n O 1 s s n ,
No. 07 West AM- mnsqt, syst-sus. N· I.
III-I Iso
ktu Otto-k- sslvo et- ucimsrltoi for braut-ask
o like-. aus-ils Ists-, komm-h »Hu-wo i, nun txt-y
I man imtbls alle andre bn .-iyt«1»mm9»
Spuk-( dln Amsel-erst sen-le lut- ulx uxg lagst
sum-II
Til enhwr. som lud-endet Woand- kclnin -
M 71 uml- sstvoa trit. Etu
Isss. Oliv-k- Linn-mont·
I- sa suchst Ist tot- shsumstlsmo svulas kost
Isk, sto. Untat-unt sitt-es ds- olses til-O
III-do shco civa Mantos-schlank