Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 15, 1905)
M ZiegenbalgsFesten. (.Foktsat im Side 2.) llc To Foredtag. Det trat lidt ud med, at det fotfte Eftetmtdtdagsmsde i Bethesdas Fest sal lunde komme til at degynde. Dei dar maafle ansat vel ttidligt (Kl. 1). Men lidet over U flog da D. M. S.s Flor-mond, Palme BUN, til Lyd og oatbnede Møsdet ,,i Jetfn Kristi Navn« -- og da vsar hele Festlfalen fyldt paa Gutd fnm paa Gtalletier. Og en glad Menighed var det. Det lxskte man strats paa Sange-M mægs tage Klangfytldr. Dereftet bød Pastor Busch Velkom men, idet han med Aipotstlens Ord In siede, at den Tone maatte lyde ved Moden at ,,alt dette ster, for at den cvervcttes Runde ved munges Tat stgelse man bæte Fragt til Guds ?(Ete". Gsuds Naade hat væket overveesttes mvd vor lutherste Kiste ogfaa gennem den betroede Hedningemissionsgern«n;1. Dei-for flettet vi her itte Kranz-; til Æke for Mennester eller Menighed eller Kitte. Vi hat tun vore Ansigi ters Blusset Men vi vil famlede lceg ge Talsigelfens Blonistertrans ned for» Guds Naasdes Trvne. Dette Feine-! befde bydes her Beltonismen til, at Taætftgelsen for den overvættes Naude Inaa yd-«s fanledes, at den vitter til; Vækst for vvrt evang.:-lut!h. Missionssl atdejde. Men ogsaa en Tat til Menneftekl steil lyde her. wat tit vor ganile Konge og hans htje Hug, fotdi de hat’ glædet os med detes Nækvcetelse. 1 Dcrnæst tattede Formanden Proz-» ditanterne fta Form-iddagsgudstjene-s sten, fcnnt alle de ndenlandsle: norsle,«, svensie og tysie Gesteh En fertig Tal rettedes til Gehejmetaad Dr Fres fta Halle, der mødte som Re-; ipeeksentant for det tysie Kristenliv, der. hcnjde slaaet Kreds om den oprindelige Trantebartnisstom ! Cftet ny Salniesang gaves detpaa Ordet til den tendie Missionslhistoriter Sonn-presst lic. teol. Ussingp der nu holdt et ovewrdentligt fangslende Foredeag om Ziegenbalg. Den viel dige Tilbpvekslare fulgte det da sogsaa med en ligefrem Slpænding, der gar sin mange Vidnessdykd M ssal her tun gengive nogle He dedpunttek. Lic. Ussing vklde itlste give en sam let Biograsi, da der i denne Tid var sitevet san meget om Ziegen»balg, og hern derfot kunde forudscette en hat Detl bettendt. Han vitde dettniod frem drage Deo-L der ligefom lunde fore ind til hans Vierte og give det ann delige Billede as Ziegenbalgs Pers-on ligbed Eftet at have onitalt hans Born domsaar, Texbet af Forætldtg de tids lige Dpdstantek og hans Eies-IMM ttang ncevnte Taleren hans Ophold paa Gymnasiet i Gøtlitz, hvor Gud grob Ziegeritbalgs Hierte gennem en Ven, der bog ham afsides og sit hain tZl at typluskke fig. Dis-kniest tom de 9 Maaneders Ttængselstid — og endelig fandt han sfufd Red. Da gav han Gud det diej tideltge Aste at ville være hans Tie net heli. Dereftet omtaltes det halve Aarö Studiekid i Halle, kyvor Ziegendalg nitdte Francle og kom ind i de smaa Medic Men »det leere K-ors«, svm man den «Gang kalldte det, hans Sygdom tom nu til — og Legerne gcw hasm intet Hausb. san var nsu ilte klar over Gut-s Mllie, og i sin Nod heer hensvendte han sig med Brev til Breit stiauspt t Halle. Denne sendte Bud eftee Ziegenbalg, og i Samtale med hcnn blev det Flatt, at Ziegendalg ittc tunde apgide at blive Evangeliets Tfener. Der kmn Ziegenbalg da vg saa ind pag den Dante, at der msaaste langt botte gaves Mennckten for bvem man tunde forlynsde Evange liet, uden at saa msasnge Kundsiabet jmst var anwendng Det var ved en saadan Lejligsphed Bretthaupt gav det Spat, form siden Var twftet mangen Missionæt, at en Sjæl blandt Hed ningerne satt til Gud er lige saa me get sc«m hundrede vundne hechjenime. Det Otd luflede op med Lys for Ziegnswlg og drog ham til Ton-ten vtn at bkive M«zsionæt. Taler-en neunte tilligh at Ziegen balg sitt megen Vetstgnosse i de Smaai tkedtsq lfan stden blev udslendt til, og i Merkebueg fandt han i Linde en Ven, med Dem han —- efter Dattds Mk —- fluttede en Vogt Wort begge L lsosvede, de intet andet vilde soge end Guds Ære og Næstrns Frelse, hsvor de end stedtes i Baden J- denne Tid provede Ziegenbalg vg saa oste den vantro Verdens Mod st·and, rnen tillige søgte han stærslt ind ad. Det ser man as hains Breoe tsl Franck« hans Hovedstsudium var at Ehe-date Livet i Gud, og ,,jea beslitter mig sremsfor alt paa at vlnde den indre «St«il«l;de"d«. Sau kom Kaldet. Gennem Lycins og Kamipe i Berlin naar Hospræst Lütkens Sspinrgsmaal sra den danske Konge til dam. Ziegenbalg svaresde striflligt og ester egen Opfattelse mer «.nest Nei, men hans Benner havde op fattet det som et Ja. Han tom da med en Herr as Betcenteligheder, den oiste til Uduelfghed llngdom og srath Hellyred Men samtnen med Plütschau, der itsle havde saa store Vasnsteligheder, tilde han dog gaa ud. Der bleo ilte Tid til Alfsled Zie gendalg streo da til Francte og bad ,,i sin store Nod og Betryk paa Grund as Udueligheden« Or. Professoren onl. at han Incd troende Venner daglig vis de lndeslutte dem i Bønnerne. Taleren gav siden en Stildring as de to unge Missioncerers Trængsler i Kølbenhavm naonlig Qverhøringssce nerne hos Bisloppen — deres Ordnu tion 11. Nov. Han stemhiævede tillige, at de ester deres eget Vidnessbyrd vg saa sra troende Venner i Knbenhavn i!«.-o'dtog megen Karliglhed i de 14 Dage til Assrejserk Fra den lange og besrxrlige Sp rejse noterede Taleren ogsaa slere Træk og stildrede derester udførligt An tonvsten til Trawledar og dens Trcengslen Okprindelig havde de ved Lod asgjort, at Plütlschau stulde leere det tamulste Sprog og Ziegenbalg det portugisisle. Men Ziegenbalg tunde saa ikle lade være at lære det tauml sle, blev snart stærkt optaget as de gamle, vise andere og trcengte hurtrgt ind i Sprogei. Han er paa dette Osm raade et npsperligt Elsempel paa en ret evangelisk Missionær. Han strev endog ,,Genealogi der maladartschen Götter«, som endnu er et Kildeskrist lkl den indiste Gndesagnslyistorie Dei dar ikke sri for, ai Francke dlev vred Oder, at Ziegendalg havde givet sig af med dette Studium ais de hedensle Sag-n. Ester 4 Maaneders Forli-d tun-de Zegenbalg holde 2 Timers daglig Katekksatison paa Tamulst, og ester et halvt Aars Forli-b endda prædilr. Han havde i Fordejen strevet og erden adlaert 26 Prædsitener, saa han Mte islle ufokberedi. Osan naaede til at udgkve en Orddog, og det nye Testa mente sill han ogsaa oversat. J Tysllands troende Kredse vaite Essterretningen am Missionens egent lige Begynsdelse og senere Fremgang stor Gllcelde »Hallel«u«ja, ----- Sursum cor « findet man strevet i Marginen ass et as Kildeslristerne dernede i Halle. Dei er et Bevis stor, dunkle des man julblede over de Bereininger, ssom hiemkom sra M«issionærerne. T Dis-se fandt ogsasa i Transkedar Stotte i en Kreds troende Tysiere, som kom med til deres daglige Bede mødr. De havde her en, omend lille, saa dog levende Men-igshed at stvstte sig til. J deres »Beretning om Hindringers ne« s-— ssom de taldte deres DPtegnel set — sinder di omtalt som vcegtige Ginsdringeu de ugudelige Cur-wacke Katolitterne med den store udvortes Magt over en Del indsødle, samt de to dansle K«oloniprcester. Med Kom Jmandanten havde de mange Sammem find »s« bl. a. dengang Missionscererne betlagede sig over, at en Kiste med 2,000 Daler t·l Missionen ved Uaats soner tatst-s og sank i Strandsandet. Kommandanten tastede endog Ziegen balg t et elendigt Foundan Knn de indsndtes Kerligshed trostede da Mis sionærerne. Ziegenlswlgs varme Blod har vel Mitten at han ikle altid bar sig belt vel ad overfor den hidstge Kommun dant -—- og Francle lader sig i sine Breve dertil tydelig sorst«aa«med, at Ziegenbalg burde vcere mere sagt-inso dia. Paa den anden Side søgte Ziegen-hakt manae Gange Forlig med Kommandantem 1709 oplevede han den stsrste Glces de: der kosm Brev sra Kong FrederJl den Merde, Gaver sra ham og Ven nerne i Valle og 8 nne Medardejdere. Den ene as disse var den udmaerkede GründleV som blev Ziegenbalgs bed ste Ben. Men en as de andre, Mna. »Ur-v Missionens værste Weing. J 1711 for-trat denne ddg M Bei-gutem tog detefter hjerm Men han ssværtede Mistsisonen derslyjemmr. Henster stildres Ziegen-days Mem reife og dens Folger for Missionem inrettelssen af det tongelsige danste Wtistsionslsollesgium (1714), hdvri flere Eaf Ziegenibalgs Veinnet fad. Ziegen fbalg saa da lyft paa Arbejdet. Men Hdet viste sig snart, at Kolli«giets Med ;lem«mer tvg rent teoretsl paa Sa tgen, og deres Smaalighed blev Ziegen dalg en saadan Sorg, at hans Syg doin vanldt ind Paa ham i-gen. Stønt troende Mænd —- fmn Page hnvinefter Wendt, der viar Kollegiets Setretær «- t·og de stet intet Hensyn til M’is«fionærernes Fiorstaaelse, der dsog var bygget paa praltist Kaid fta«b. Missisonærerne rnsaatte ille be fatte fig faa meget med jordiste For lzscld (som Kirtebygning), ja, endog Stocke- og Semisnariegerning regnesde Jdr til det tiinelige, som de stulde und gaa. Brevet her-um naaede dog forst Jn o.en, efter at Ziegenbalg havde lutlet sine Øjne og var jordet i den nye Jeru«salecnslirsle, han havde faaet op fort. Sorgen osver at vcere misforstaaet syavde nedsbrudt hani. Fra Januar 1719 overgav han Gründler Atbefdet 11. Februar nød han scdsste Gang Nadverem og 253. Februar 1719 lut lede han sine Øjne. Kun 535 Aar blev han, og dog udret tcde han saa vældigt et Arbejde. Dei kcin tun fortlares af, at Ziegen-baslg fra Ungdonnnen af havde helliget fig til Gsud med en hel Billie og i en hel Ttso esfter sit Valgssprog: ,,Bey Gott ist teyne Dyng unmiglich«. Taleren fluttede derefter med at ud tale som sin Forvisning, at Ziegen balgg Gerning fremdeles vil bære Fragt, Guds Navn til Ære. ·M’an fang derefter Pastor Løgftrups Msndefang. » Mission-sprwa Vatdemak Gøtzschc sfra Jndien holdt derefter Foredraa lom Tranke-shar. i Han begyndte med at genfortælle et Sagn, smn endnu lever i Trankebar Jangaaende den ftvre tatoslste Missio neer Franz Xaviien Mennefkene vilcse jille here Evangeliet, saa vendte Xa lvie-r sig til Fisiene. Die vildie itte heller. Saa fonbandesde lzan dem. Men de vilde ikle bringe hans Stav Hilbage Krasbsberne derimod tmn nicd ’r:n. Dem velsigniede han saa — rg de sit en lys Korstegning paa de: res rede Zifoldsbund Den rede Dug med det hvide Kors vajede saa lange over Trankebar, sorn re daniske var tro imvd Kaldet tkl at inisisionere der Talseren stildrede derefter Traute-« bar, som det maa have set ud i det 17. Aar-hundreds Esster at Ove Gedde havde silret vor Ret dertil, begyndte den lille Flætke at wtse osp til By. Den unselige Rstning Dansbvrg rejsfteg med sine to Etager. sin Fanqe tceldey lyvor Ziegewbalg engang stulde sidde —- og sit Fangetaarn, hvorfra der var vin Udsigt over HaveL Der var Grade onitring Festniw gen og beede, helfe Mute med manqe Bastisoner. En bred Alle løb midt igen item, og en Krudtmølle apførtes. Ved Stranden laa Pakhufe. Zions-litten blev bygget med Preestebolig. Begge staat endnu. Der tom en hel By frem Syd for de indfødtcs By — og en paen By var det. Gnderne var saaledes brolagte nied Murftensgulv. Der tilflyttede mange Haandværles re, Muhmnedanerne rejfte en Mosle, ca der byggedes tre Hednsngetempler. I Taleren stildrede derefter, txt-orie des innsoraltsie For-hold bredte si;.7. Timelia ait det frem, aandelig til-hage. Dei heb-der endnu derosvre am Tran tcban Ris usden Sten i og Fist uden Ben i faar man i Tranleiyar. Under llsiissionens andflndselse bedredes alle Forli-old ! Derefter stildredes Bsyen, som den nn fer ud: alt i Ruiner og For-fald, men med inange Minder om de Dansies Tit-. Ogtsaa aandeligt set cr der Tilbagegang. LeispziegenMBs sivnen holder neermeft tun ud, fordi de islle hat Raad til at flytte til en an den By. De 4 Alfgudstenipler er dleven til 7. Kønt stildrede Tales-en den Stund, da Dannesbrog sænkedes derude i 184i·-. »Ob«-d bar vor Fa’r (K«ongen) gjort?« saade de indfødte, men endnu bedes der for det dansste Kongehus i Kir lebsnnen der. lTaleren fluttede med, at Jequ Kri stug vil owfaa udrive dette afgudiste Land fra Mordet og samle sig et Etendomsspll der. st-oi«refvon«ifn·n-ccr i ! Fra Cedar Falle-, Ja. i Jorden hsar givet sin Grsøsdr. Der ·blev til mete, end nogen hsavlde ven !tet. Mesget tydede paa et ngunstigt Aar zfra Foraaret as, men det lidet blev relsignet, saa det i Sandhed blev til meget, ja, saa »meget, at en Msand her «forleden udtalte, at hsan havde i 23 Aar ikte haft en «saa stvr A«vl. Majer er as udmscerket Kvalitet7 men vi kan «ikke sige, at den er kommen i Hus endnu, for Hu·sene er alle Vegne for tPniaa Herren hat gjsort et ftørre Undcr i Aar, lige for vore Øjne, end den Gang han bespsfte de 5 Tusinde Mcend foruden Kdinder og Born. Mon nogen vil spsge Herren i Aar, fordi de sna dette Tegn, eller fordi de aade as Brodene og bleve wette-? Hvis Herrens Born i Aar blirer cavmildef sam deres Fader i Himlen hat vcrret det, faa bliver der Oder flod i alle vore Mis«sions«ksasser, de ian We ncer finde Plads til alle de Garn-, srim da vil strømme ind. Det bliver atter et Tegn, start og forunderligt, fom bringer Gliede og Forundring til alle, fom ser det. — Den 8. Nov. cegteviedes Olui Valdemar Olsen og Emsma Eleonora Sophie Nielssen i Farmer Hans Han «sens Hjem. Viellsen foretoges af Pa ftor Jen-sen. De unge Foll opslvg deres Bsotpcel ved Hikdspm Ja» hvor de var fra. —- Paa Green Wlood Kirlegaard jorsdedes den 10. Nov. en lille Pige af N. P. Spreu-sen. Samrne Sted jsorsdedes den S. Dec. Martin Jdersens lillse Pi«ge, der tun blev 4 Dage gammel, og som i Dan «ben havde faaet Navnet Marrit Kri fiine Jversen. —- En saare støn Luther-fest havde vi i Dagene fra 16.—19. Ro-v. Dei var lidt sent, men der-for ille mindre siønL En udtalte: Aldrig før har jeg «sma·at en fasadan Gliede over at vcere et Guds Barn, fom nu. Om Son daqu havde vi Altergang, hvori man deltog. Pastor N. H Nyrup fra Chicagv præditede over Dagens Ed. 2den Rætke Vi havde Sondagsstole UKl 2, Ungdosmsmødme Kl. 3 og Slsut Lningsmøde om Aftenen Kl E. Det var den sidfte vg ftore Højtidsdag Mange sølie med inderlig Glæde Stor «beden afHerrens Naade; mange andre anedie nsoget stort vg fvrunderligt, men har endnu itlle gresbet det. Fat ikun Mod og for-sag itke, det lyktes i Herrens Time. Korr. Frugtfælgetfkm As M. B-eanmarscheff. Hun havde nktop kørt sin lille Tret ltevogn ind i Rue de Seine, og der shokdt hun stiille nogle Øjeblttte og scra jig osm after Kunden spat hun git rideke til et andet Sted. Hvor gam mplt og ryntet og regte itasliensst var iike hendes Ansigtt Og hvvr nmlerist shendes hele Udseendet Paa H-ovedet ·et stinnende rødt Bomuldstørtlckde, «om Stulderen Jst lille, pjaltet, rødt og gulspriktet Stal. Hendes Liv vor xomekanssfarvet og hendes Størt af en falmet, blaa Farve. Fra Italien var hun, detom var der ingen Ton-! men nu var hun hset i Paris og folgte iindtbydssndse sorte osg røsde Kirssebæn I Et halvt Dsusin nnge Kunftnere com sienttende kangsomt nsskd ad Ga ;den, med de bslødc Hatte paa Straa paa det lange, trøllede Haar. De standiscdc ved Frugtsælgerften Marias Trckt3«ke«ksogn. De talte om den stotc Prisnddel’isna. der netop hasvde fundct Sted, om de Sonn, flere atf de nnge basvde maattet understasfte sig for at tnnne indsende Axt-ds:jdcr, am den haarde Kains- soc at vinde Ære osg Fsremgang, som mange fattige Kunst nere og studerende maatte Lamme De talte med Vorm-I og Følelfex de t-id"-fte, de havde Ined egne Øjne set, bvad mansge af deres fattige Kamme mter hnvde munttet gmnesmgam «En atf dem køsbte et Var Pund Mit-selber hds Maria, der lod til at raste gretben as stmk Uro. Hen’de3 sorte Øjpe Var v-"dt opspilede, heu Tses vaed strakt fresmad, som for at -c-p·fange hvert Ord, der blev talt, og bendes gamle Hænder rtyfteoe, faa at hun nwpe kunde fylde Pa«psiks«poscn med Fragt En tille Fran-stkna«nd, btvsis Ansigt var næften heilt dæktet as et fort S'tæg, fortalte om Uidde lingen asf PkiM-lønningnne, som Im sige hat-de overværet. BE Auction Solc. Ä? ——D-s--————- ·—— BEIDE-— s«ørdagd. 23. D.cctir 190-·), Pt. 2Eftm.. vitrn vkt opdyrkct Form paa 227 Acrcs, tendt sont »Rosr Hollow« Formen i Rochford Township, Poitomot tamic (5o., Josua, titivc folgt vcd Auktion. Formen er beliggcnde 16 Mit Nord for Eouncit Music-, 6 Mit Syd s for Missouri Vatlcy, W Mit fra Lovetand, og 5 Mit Oft for Missouri Niver. En titianre til at faa cn god Form til Deres egen Pris og paa gode Betingetscr. For Kort og tsntctttiedcr stkiv til eller se Eier-en N. ts. Jakobs-, Shetby, Jowaz cllcr S. K. Wotand, Aur tionccr, Des Moiii,cg, Iowa. »Es-erste Pris for Bygningskunft jblev givet den lille mørle Fyr, sont de kalder ,,Bony«, sagde han. »Han hat strin haardt for den, og de siger, at han mange Gange hat maattet leve af tørt Bsrøsd Han maatte jo have et Beete-life med godt Lys, tan J nol ’forftaa, og Lejen for det og hans Ar ·lsejdsmateriale tog alle hans Penge«. »Du mener da del ikske den sygeligt udfeenide unge Mand, Buenvento Gol lini?« udbrød en as de andre. »Jo, det er netop ha·m«, svarede den fortstce-gge"de. Maria var gaaet tcet hen til de taslende, alle hendes Træk var i stamp agtig Bevægelsr. »Messieurs, und flyld, men hsvem var det, De fagde, der havde faaet forste Pris for Pyg ningskunsst?« Med den største Høflighed bessvarede den Unge Franstmland Marias Slpørgsmaal og gentog, at den din dende var Buenvento Collini. N Øjeblik ftod hun ssorn rodfæstei foran dem med Øjnene rettet mod Him«melen, Taarerne løb ned ad hen des .11agre, gule Kinder, og hendes cheber bevcegede sig som i inderlig Ben. Saa ttask hun en Rosenkrans »frem fka sit Bsrysst og kyssede den. De nnae Kunftnere betragiede hende med Nysgerrighed og Interesse- De be undrede hendes maletifke Udseende, lysndes brsogede Dragt, de store Wes-s singringe i hensdes Øren og de sine,l flatpe Rynler i hendes Ansigt. Des «antog, at hun var kommen i saa ftcerkI Spindslbevcegeltfe ved at horc, at en Landsmand havde vundet den saa strerkt efterttagtede sprste Pris, skønt de ikte kunde forstaa, hvorfor hun aræd oder den gode Gftekretnkng. ,,B«uendent·o Eollini har vundet den store Pris! Den hellige Jornfru dates ladet!« Maria syntes nsu med et at» være geebet alf en o«verstrømmende» sGlcede, Taarerne var standsede, vg; beweg sznc syste. ; ,,Det er en dygtig Fyr, den Bonsy«, ntrede en as Kunsstnerne »M«on»sieur, M'onsieur!« Den gam le Kvinde lsunde ittke længere holde Ssan«diheden til«bage. Fattigdosm, Sult! — alt havde hun glemt i sin Frydu ,.M-onsieur, Monsieurs! J maa hørej n:’ia allesammenl Bsuenvento er min Sønl Min Søsn hist vundet den forste Pris! At, hellige J·o’msfru, hdor bar di ikle bedt, arbejdet og lidt Nød for at komme faa vidt, og nu hat vi. naaet Maalei. J site Aar kan hsanl »nu arsbejde og findere nede i Rom. Han faaT jo Penge, mange Pe-nge; alt, hvad han hat drømt om og haa bet paa, kan han nu faa opfyldi. Dct er cn ly«k»telig Tag for os. Jeg maa den til min Sem; han vcd fiktcrt not nu, hvad der er stet. Farvel og Tal, J gode Herrer —-- Gud og alle Helae ne ftaa eder bi og give eder Sundihed og et lanat Liv! Min Søn, min Ssønl Han hat vnndet den ftore Pris!« l ) Maria git hen til sin Trceklevogn lfsor at iøTe dort. Munden gik stadig Pan denke-, lnm maatte fortælle om, hvsordan hun havde læ«m)pet sig igen nein alle disse Aat’her i Par?s, Ined Sjcelen fyldt ack Lcengssel efter sit slønne, splbsesiinnede Italien. Oboe dan hun Dag efter Daa havde trillex Rade csp og Gade ned med sin Trek kevogn og leert at sige »M·onsieur« i Siedet for ,JSignor«. Nu og da hatt-de hun tjent nogle Francs ved at staa Model for Kunsstnere Naar disse malede den gamle Koms Anstat, lernt-l te de ikke paa, at de forsynede deres Kasmsmerat Bwenvento med Fade. Kunstnerne fra Latinevlvarteret i Paris hat fjcelden mange Penge i Lommen; men de, der her var ti! Steht-, lob til at være merk baldig ftillede end de flefte andre. De stand sede Maria og opwbte alle heut-es stirsebær. De fykdte alle hendes Pa pirposer, de ftoppede detes Lea-mich Maria lo og grced, medesns hun nd kelte sine Vater, og en Svætm af nysgerrkge samlede sig om dem-. Da Vognen var Mut, gik to af se unge Kunstnere hen bil Bkomsstctbvden vg vendte et Øjeiblkk efter kibbage med en vældsig Buket Lilliekvnsvallet, fmn de overrakte hende meb en lille Lyk ønskningstaTe. Maria, der tm var bleven helt stum as Rskelse og Stock hed, kun«de kun fmile og grade vg ncje dybt for de unge Herrer og listrdc saa as Sted med sin komme ngn. Nogle Minutier senere stvd den uden'sior Kirken i St. German des Präs. Maria felv laa kacken-de formt den hellige Jomfrus Billede, hun lag de Halvdelen af den stvre Butet Lillie Tonvaller ned paa FodsstkaeL ,,.«-’fra mEin Søn«, hvisstebe hun med taarefyldte Øjne. »Im män» SM, lDer bar vundet den sinke Pris!« ——-—. 000 OOIulehæiterooood For Jule"ferien. Af Aschen «feldt Hausen ........... 10c Juleaften. Af Pastor Chr. Øftergaard ............ 25c J u l e n e g. Kristelig Jukon Nedsat til ............ 20c Julestjernen 1905. Be ftillinger mo’dstages. Den venies omtring ved den 18. Der-ht. . 50c Jndre Missions Alma n A f I 9 06 ......... 20c J u l e g r ø ji 1. As Pasftvc J. M. Hausen. En hel ny Juiebog . 5c Børnenes JXu lebvg. Tib ligere 15c, n·u nedsat til . . . . 5c Julens Vog. Ei start Juk hæfte .............. 20c Julebud Julelhwfte for be llnqe ........... .10c En Julejfortælling M A. Vollmar .......... IOcv To Jnlefortceliingec As A. Vollmar .......... 10c Tre Julefortæsllinger. Nedsat fra 15c til ....... 10c Hvad Maanen fvttaltr. Julegave fra -—n ....... 20c Juleqranen1905. UbgL vet of Danfk Bogfhandeh Cebar Falls-, Jsowa .......... 50c . Jukcstjernem fra Aargange RAE 1900, 1901, 1902, 1903, 1904. Nedsat fra 50c til . . 30c Te, som ikte hat dem, burde benntte Lejligheden til at faa deJse pragtfulde Jukhckfter. Bett-J Juli-gove. Tit-kitze rc Vlk1rgange. Nedsat til . . . 10c Julegavcu1905 ..... 20c Zkitzer oq DigteforJu letiden ........... 10c « Striv eftet nogsle af Bisse Inte «bcefter. Te vil give Juleftemning i Hiemmcne og koste Julelys nd sm tritt-»I. a·’«Vsed Køsb i Pariser gives Mat. » U -«Det betalek sig at sent-e Fünfter kek svm Betaling. Danisb Publishing Hause. Ist-ist« Nebs
