..V an skeren«. j
It baldugentlig Nyhedss oa OptyssT
nmgsblad for dIst damte FUII
I Amerika.
s« -,«s is
DAVIFH LI. ? II. I 3·1’-I«. » « ZE
«."Is.1t, ·.s. ho.
»Im zkmm IIDIZ Im hvei zur-IN IIg wrong
BLI- et klug-Im
Abt FoksIIevI., Oe Ie( sl 50 UNIIIIDH 200 »
Blum-I buntes I FoIstId l
ststllång BeI IIIWAdIeJeIInIIINIIIIq og ·
Indes anginIeII e B: IdsI II. Iei sc Ies: (
I
DÄÄLNH LU I II. PUBL. Hur-III
I«L’IIIII, Lude
Redumsn A III Blut-erku
Alle Vidrrg III «T..IsI.IkI:«-?« JtIdhvtrs.
IsbundlIsIksIsI KoIIkIpoIIoIIIIcu og WILL-d
If eIIhveI II I, Jedes ad reimt
A M EUssdsssen H MI. Nebr.
Inte: nl ut t. c l’I«-it UIIIIe Ist M alt-. Neu ..
IIIeumIL hl II- I I: I II I
Advenisins Ninos Inst-le know-I upon
sppllcm III-I
, DanskereM
Muts-Im III SIIbI·invIIIIer, Inchl IIdtwk
kehg Oprquie Inovmges III UngnekIIe, og al
Gelb et beka. I I Lkveketssstemmelse med de
zoce Iede SIaIeks Bosttooe
Rom Laiekne henoender sIg tIl F lk d-. I
sont-m IB1.Idee, eIIIeII for at kpbe hog dem
cllet Iok at Iaa Lplngnich onI du even-stehe,
bede- de oltId omIale, at de saa Blau-risse
Immt I dem Mad. Der vi! san III gen
Idig Nym
Adfkillelfc af Stat og Kitke
i Fraunikx
Spendingem som forte til den-te
Millelfe, hat staaet pw i Aarevis.
Man dar villet fortlare den som Ub
trysk for, at Reger«ngen var fjendtlig
imvd Kristendvmmen. Tet faat ver
re, sorn det maa, faa difer Udfaldet
ilke noget Fjendifkad hverken imod
Kirle cller Kriftendom som saadan
Men det vkser derimod, at Skaten itte
fremdeleä som hidtil, vil ftaa types
len i Langigbeds- eller Fordindt
ligbedslfotbold til den stakholsie Kiste.
Og det bar Protestanterne ikle Aar
sag ttl at klage over.
Otn den katholsie Kitke saa hat
dundet .ller todt ved del fotandrede
Jan-hold det er en Sag for sig. Vi
sial her anføre nvgle Ord fra »Cbi.
Rec. Hetfs fom vi-ser, hvorledes Ka
tkyolsikketne seld ser paa det.
Bladet, eller Fiorfatteten J Cor
neer kaldet det, der siete Onsdag den
6. Dec» den viatigfie Begircnbed i den
tredie Revablits Historie. Man hav
de ventet et Flertal crf 70 for Ad
stillelseS-Loven, men den opnaaede 76
Stemmers Flettai. Alle de moderate
Mlikanete, lig M. Meline, en Ta
ler paa Hojere Side, leenwede irnod
Forslaget i Kikkens Navn, og andre
Repubükanere lcenwede imod det i
Rspudlikkens Navn Men i begge Til
fælde manglede der Long og Alver,
M Republllkken og Kirken var stedse
Hinandm mvdsaL oa faa siger For
Mtem at samme Lov ikke kunde være
fjendtlig nwd begge.
J Mkbeligsljeden hat den katholfke
Kiste til Date været anti-respublilansi,
hvad der er naturligt, da Nepubltktens
og Kirkens Print-»wer modssiger hin
enden.
Decke-m de Remerfkkakholste, der gør
Ktav paa at ver-te Krisis Gfierfslgete,
Ewig Rige ikle var ask denne Ver-den,
vil nedlægge deres Kanup imod Redu
IIMM saa vil Adsiillelses-vaen for
Kisten bkive en Fremstridtz-Lov.
Jntelligente Katholiiiler in-dmnmer,
at Kirken kan udsvislles under den n1;e
M. Dei er Pavenö og det hellige
Wollecmns Mening; dersor maa de
Nonvetfkkatiyolste spge at gsre Fred sogl
ikke lænaete farnmenblande Religion
ng Politik. Man maa haabe, at Pa
ven, som herefter vil have Enetet til
at lehnt-one Mskospspet, vil indskrcrnke
sit Valg til saadanne, som er intel
lisente og liberale. Man masa videtJ
M, at Kisten under deres Ledelsfe
vil begrænfe sine Bestrebelser til Re
Wen og Brodersiasbets Jdeer, saa
der maa fikge meget gödt af den af
siovte Krise. J hvett Fakd holder
anttig og Kitken nu deres Skcebne
Vvet i fin Haantd Saalangt Cop
nely. «
W mener nu, at det stete vil blive
ttl Gavn for basade Staten og stärkenf
Nu hat da hvet sit Omraade at regem
W. Dei nytier nu Mc lengete for
km Rath-TM Mike i Franckrig at spe
- M M at lede eller blande srg i
Wiens Usiæter. Og Frihed er i
M Elt, M sit-km Wer for
It M W Den hat eudog
W Md seid under Mgelse.
I XII Its-W i Fkankrkg et
KUMM esse-hierhe
äcse M WM »p» .
Al viere ktrtelig.
Dette Udsttyt, at væke tirMig, fores
tommer aanfte ofte i Tale og Strift
Hvad eller hook meget det egentltg
tusmmer, ved jeg ikke, men jeg hat
tasntt om det ikte er noget itbestemt
cg oin·fattend«e, faalsstses fom det i
Almindeligkhed but-ges J mange
Tislfælde er det io godt at have og
beuge Ord, der dcekster over meget,
Ord, hvormev man siger meget; men
ethrert Ord hat jo bog sin Agra-us
ning, og derudover bist man itte
beuge det.
»Den Mand er tirkelig«, siaes der
f. Ets» og stundam føjes der til:
meget ljrtelig. Man slutter deraf, at
kek tan vcete Grater i Kitteligheden
Man taler om forstellige litteliae An
stuelser, tirteligt Anbede iirtelige
Feste-r og Sammenstomster oft-. Ud
tryttet tittelig er naturligvis be
flcegtet med og staat i Forbindelse
med Ordet Kitte. Optindelsen til
Qrdet Kirte stal være usikler, men
bl. a. Betydninget af dette Ord er
ogtsaa den, at ved Krke forstaak man
det, der betet Herren til. Denne
Betydning et cgsaa i gsod Zamtlang
med det nye Testamentr. Nu set det
nd for mig, som et og andet har
saaet en beklagelia, fejlaatig Paa
strift, naak man hat givet det Til
lægsotdet tittelig, fotudfat at den
Fortlaring et rigtig, at det titteliae
er det, der herei- Herren til.
Man lasset jceonlig okn Festes og
Sammentomssteh der slutter med en
,,Svingom«. Saaledes lcestes om et
Seelvbtyllup i Cal. Der hebt-en
»Efter at alle var bleven mcettedc.
blev Bortene fat udenfot, og Forsam
lingen tog Plads vaa Bænlene. Jeg
talte atter l"dt. Don-lebe fertig ved
ten Forstet der er paa at leve et
Liv i Jnk«bildning, og det at leve i
Virtelighed. Siden fortalte Jsch.
Niekken fta Selma et Eventyt for os.
Nu sit gamle og unge en Svingom,
Brudeparret forte an«. »Fall« satte
sig ned at æde og drisle og ftod csv
at lege«. Mvn det saa var et Liv i
Jndchildning ellet i VirteligbeM —
lUden at være en Kent« af stigt snnes
det klatt not, at en Svingom er it e
let samme fcnn de meget pt ste gamle
Foltedansez tlyi dersam jeg itte tager
helt fejl i visse Sagen faa et en
Zwingmn ensibetykende med, hnad no
gen hat fokdtistet sig til at talde det
,,trrvielle Slcefberi«. Det hedder nem
Tig i Medlvelelsen fra en Fest: »Sei-.
dag Ast-en dansede en hel Del ung
ncgle gamle Foltedanfr. Det var te!
chrnjjeltgt at se paa, og man tunde
ken- Iake vom at misie has sig set-v;
Gib dog de unge alle Vegne tunde
læne den Stags Dante i Stebet for
ket trivsielle Slcesbstd der nu er saa
meningslsst alm?ndelig". -Jeg ved
itTe, am det tan tatdes et »froms«.
-Øn-fte« for de unge, men jeg ded, at
riet deles itte af alle. Hvotfot de
gamle Folledanise stulde have Fortrin
fremfvt de ,,trivielle« og faaledes ai
lefe disse, det for-staat man itte. for
ud«fat, at det altfammen er tirtelia,
medmindre det kan bekaes, at de gam
lc Folketzanse et mete tirtelige og der
for httet Herren til fremefor en
Smngsom Men vi fotftasan at der
som Herren skal tunne være med ved
vore Sammentomstet og i vort Ar
bejde, saa maa han ogssasa have Lot- til
at give det altsammen sit Præg. Q
ves der da blandt de unge eller cekdte
nogen Slags Duns, at Herren tan og
vil være med til, saa tan man vel
ogsaa i en vis For-stand sige, at Dan
sen tillhorer Herren, oa det derfot et
rigtigt at tale om tiMlig Duns.
Ltdt Fersen-bring i Veedsligheden
hat man altid tustet og ind i KirtenJ
hat man ogsaa altäd tnsstet at faa saa
meget. som mnltgt af Ver-Ost gheden l
Men mvn Me vi, der beuge Navn af
Henens Tjenete, »Sde i Kristi
Städ« —- gpt vel i, fsot vor egen og
for dort Falls Styld — at under
«f-ge, am vi i nvgen Munde spat-er
tkl vott Nava, vm vi forretter Herrens»
Ærinde paa den as fvtesttevnes
Mande.
Ksan vi ikte blive enige om at Mise;
den Glæde og Lykte, der kan sindes if
Samfund med herren? Det tnnde
maaste ogfaa bidtage til, at Herren
bedte tunde efteekvnnne det Ønfte og
den Btm der lydex fra nogle as det
dem-ste, lwttyetfte sei-Halt her i Ame
rtka, det M og den M nemlig,
at Dei-ten M sende et Pinsevejy en
Betst-Its Mist over nett Fett
HAVE Reelsem
IF
(Nærvævende interessante Digt af
»Fattigsm«ansd« tan da med Rette kal-»
des danst-ameritansis! New
Sftkrsict. , I
l
The future of 1)auish-.—Uneric:iii yonth »
Hat Fortids og Nutideris Grund;
The-it- joiimoy wiii both be rough mui
smooth
Som de gamies til den-ne Stund.
The same- Gootj Lord and the tompter
strohg,
Der vtinskebe Fat og Mo’r,
Will swuy the-h- (ioings to right or
wrong —
De vit følge i Fædmies Spor.
Wir-it are then the satt-ers - tno hnmhlo
Danes —
Er der nogtt ved dem, der er godt?
They seem to remain on the com-non
plus-es,
Og ftiger og falder tun sInaat.
The ««true" - the «graii(i" — tin-, «hright"
of their own
Ej kæles as Verdens Rost,
Yet inward and mitme this see-cis are
sowu
For Dunstean mähhftftige Host.
This hsrvest was ever s oonsoionce
etc-am
Holdt blank ved Retfcetdigheds Frygi,
lt treu-blos ist sight of the tempiers
sorgen,
Der vil stjule, hvad Lscven hat byg’t.
Another shoaf is a mesroikui sunL
Dir sit af Guds Naade en Msagt
»«1’opitythse erritig — no matt-Et- how
j fotil —
Og gaa imod Grumhed paa Vogt I
such heissen-sent bonum-s are guitiing
! the «01(1" —- f
Der et karg-et hvorfka det tom —- Il
lTho- chjltl of to Cup- th the- l)-tIIish solch
Dier Liv, wkser stcerk vid dets Fig-m i
lk often the Tempicsr siiooeeds w ith hi
! smesr
»Og mortner Samvitttgheds Glanz
) A mer-citat havior is always a- Ins-»in
LOg tritt-te- til Stmdetem stauns!
’1’h(-·hest" in the nation that circies
the stobe,
Er sjælden »d( hpjest paa Straa« —
Rememher tho vestth and tho hingly
tobt
Som Kristus ved Fristeren
saa —
Thi- host in the notions -— the happiest
too —
Ere de, der fra synsvimle Tind
k0«l(m«’s( hrist to the iowhmtts hks mis
sion-z to du
Omend Kotsvfmerter trytiet paa Sind
khe samessooii Lord und the temptor
sum-g
Ionet Fiag Akt-erben omtring,
Amt alt tho- worhis chiioieu do right or
wrong
Under Farren hvorvm de staat Mag·
But ever und always the iittie trug ttock
Der stob, hvsor Gudssbanneret bod,
llas l seen to the teuyi ster u stunihlii g.
l hiook
Psg en Sutvejg til himmelste Brot-.
IThen fes-it to the rezr ansi taith to
i the fore,
JDer er Fremtid for Danstetnes
J Birn,
JTheir past ario the-it present to
! veiils 3 core
zÆ en Kraft. der beswd mangen Turn.
!'i ho Lord wiii help, as he- ulwsyg must
’Egen Kraft jo alb: g staat til s
Amt he gave our Routh in int-eritoci
! tragt
To Kurs-form — om saa man vil. —
i
Saa gav han et Flag, der omfoider
de to —
For hero’s of both it has use —
Dets Stregct er Trappetrin, smebet
ved Tto
0ri the rulo that permit« no nimm-.
Med Skjemerne vinter det hssjere op
To a okaoe -« liho in milder-r of tin-ht- -
Og Danaætten v·!l not folge Trosp
Untier tkimie symhois of Richt.
Fattigmand.
W
Juleslictncn,
Innre Mission-« Almanak og Julei
csaven til de hellige i Damniarl ventes
hver Dag. For-sendelsen er bleven
Tot-sinkst paa Grunid as «Hellig O
lav«ss Ukhellx
Bd beder vore Vennek indfende Be
frillinger paa ovenncevnte Hafter. De
ssal da blive tilsendt, faa snatt d
nnckvsmmer.
DAleH PUBL. HOUSF
Ul XII Vl,
Paul Petersvn, Bestnrer.
»Dansteren« et det eneste danke
Und i Amerika, som Idgaar 2 Gange
vm Ugeth kosiet tun 81.50 Carlin
Indiens Millinz Bisse-Nr sen
det fät m Festtagen-.
,,--- ,
kskk
« --s- kz-;,j,-- j
Ved Bill-. Bette Baarr.
Indien-di as J, D.)
Jeg flettek en Krans til bin Baute
Af Tat og tue-d Kæckshedstaarr.
Jeg elsier og Erer bit Minde,
Mens- Tider de komme og spinde.
Jeg tænker paa Ungdommens Dage,
Da Freden jeg for-ff sit at smage;
D- i n Røst var den viel-Lende Stemme,
O, det tan jeg akdrig forglemme.
Jeg siden hat fuslgt dig i Lisveh
Lg Vennehaand hat du mig givet.
Tet et san vernodigt at mute,
Vi stulle i Graden dig senke.
Odem stal nu din Getning optage
LI-g styre i kommende Dage?
TM stam- m"g ej klakligt for We —
Men Herren han bost i det hpje.
Til ham vil as Hiertet jeg bede,
At han maa es styte og lede,
At han os fremdeleö vil samle
Og lebe i Spotet, det gamle.
To siulle vi not faa at merke,
72 Ftelseten selv et den stcetke,
Sag vi kan hans Tjener uwdvære,
On Tiberne end blfvet fvære·.
Farrel da, o Ven! vil jeg sige,
FakveL til vi fes i Guds Rige..
Dit Liv var bin Heere til Æte,
Nu maa i hans Ncerhed du vckre.
Jeg siettet en Krans til bin Baute
As Das og med Kætfgkhedsttarex
Jeg aldrig vil kunne dig glemme,
Gud glckde dig evigt dekhjemsmd
Johnhansew
Bonnen
Foredrag af Axel Madsem
(Sluttet.)
Z. Gud er vor Ben, og del
er den e«ne Vens Pligt at høke og svake
paa den andens Andragender. Lut.
11, 548 siget Jesus: »Om nvgen as
eder hsat en Ven, og vilde gaa til
harn om Midnat, vg sige til how-:
Kerke! laan mig tke Brod, efterdi m«in
Ven et tommen til mig fra Neffen, og
jeg hat intet at scette for ham!«
Tette feret os et Poe Slridt ind.
pna den modsatte Sde af Dommml
Naar vi hat betendt vor Synd ogI
modtaget Bleiwele et Gud itle ten-T
gete Mntek, rnen Ven. Ætahamj
lom til Gad, ssonn Ven tomsmer tilz
Ven. En teisende kam-met til sini
Ven, og denne, stm ikke hat noget at.
aisve han, gaar til en anden Ven fotj
at laane det. Nu bliver Slpsrgsmaa-!
let, om det et Bennets Pligt at hjcklre
binanden i trytlende Nod. Og er
tet ogfaa rigtigt, at en Ven giver Ven
slabet ttl« Grund for en Binfaldelsz
for en anden Ven? H Og et Forbønj
en P"ligt? —- Vennen ntegtet ftrals ati
staa op i den ulejl·ge Midnatstime vgl
nndsiykdek sig med, at hans savendel
Bm vix bnve somme Hansl
Hensynsfljlr«hed til andre faar han-.
til at nele. Man lan her jagttage en
Sttid kmellem Venslab og Karligthed
Faderens Ketliglbed gar, at han vaas
get avet sine Borns Belvemmelighed
m-dens hin Monds Venstaib for den
refsende gar ham paatrcengende. Ben
slasbets Odenhceng ftridet med Ker
ligbedspnstet am at lade Boknene svves
i Ro. Bornene i Sengen beder islle
om at sove i Fredx deres hjæbpelpöshed
er detes eneste Bon. — Men nu et
tret et Msnnefke i Nod, for hvillet en
Ven beben for bvss sieblilteliae Trang
selve den ubelejlige Midnatstime er
Talsmand. Gud sorgec for sme
Born og vaaget over dem, men naat
en Ben Iommek til dam, bedende for
en nsdlidende, da et han dog ogssaa
billig til at gvre sine Born en lille
Smule Ulenwe og Ulejlighed, for at
en saadan Bsn kan blive besvaret og
Nsden aflyfulpew — Gnds Bsrn er
ikle ssabt til at Agae og fnue altid·—
Den hele Sag mundee ud i det
Spskgsmaetlx »Ha: Vensiabet Mig
tek, der sial twerkyvldesW —- Enchver
asdel Natur« vkl der-part spare, at det
tilde veeke absolut galt, lwis en Ven
nasatede at hjælpe en anden; og nges
ledes, at det vilde viere Urigtigt, om et
Mennefle forsssmte at gIte den, det
lendte smn sin sande Ven, belendt med
sin Niv. Sandi Venstad stiller det
swn et retfeeedtgt Kkav at have Lov til
at Heil-pe, og at mvgte W det, svtn
man indes-must Mennestene, vllde
veete uMgt.
4. Gnd et vor Faden og det
er en chers Nat at htte og fvare
paa sine Bank Steig. At talde Gud
»Fader vot«, -—— og deknæst paastaa,
at han ikle bthdet sig om sine Bskns
Raatlz er at gøte ham laveee end Mak
’tens vilde Dyr og Himlens Fugle,
thi de herek deees nsdlidende Ungere
Slrig og ilek dem til Hjæl-p. Dei er
Faderens Pligt ai» here, eller han
maa staa brendemækiet fom hjerteless
og gruscm. En Falter hat natutlig
skis Ret til at beuge sin overlegne
Vide og bestemme, oni Batnetg
Foklangende stal ospsfysldes ellek ej, ihr
lJan hat ekle Lov til at give det Gift,
ein det saa steiget aldtig faa meget
sot at faa fat paa den fmulte DEle
hvoti den sindes; men han maa svare
med »ja« ellee ,,nej«. Han tan itile
tcere ligegyldig. Jeg hat hptt en
Mund sige, at han holdt af, at hans
Born bad ham om alt, hvad de Insstete.
De fit dei ille altid, for somme Ti
der var han Eile i Stand til at give
tem det, og til andre Tiber fandt han
det llogt at for-holde dem, hvad de
bad am, men deres Bønner glcedede
dam, thi idet de bad, vifte de desres
tætlige Tiliro. Saadan et en Faders
Hierte, og Gud et en fand Fadetp
Han byder os i alle Ting at lade vore
Bønner og Begceringee stige op til
kam med Talsigelie,.og naat vi beder
km noget efter hans Villie, da herek
lan os. Batnei hat ingen Ret til atl
byde over Faderen uden ved sin Lysl
Nah-ed oa vi kan lun befale Wer;
Gud i Naturen ved at lyde hom. Hvis
V" adlyder Damit-Ins eg Eleltricite
tens Lobe, da lan vi ogsaa befale over(
Eis-se Manier. Dei er paa samre
Maade, naar Gud lover noget paa
visse Betingelserx naat vi da opsyl
der disse Betingelset, blivee Guds
Løste vor Befaling, og elslende hans
Bill-e hat vi Lov til at ttcknge paa
bog hom, til han opfyldet det. —
Hvis di paa en egenmægiig vg dil
taarlig Maade byder Gud gste vor
Villie, da er detie ikte Bon. Hvis Geld
lyttede til alle saadanne Bpnney stuzde
Ieg føle mig fristet til at iildele denne
gamle Verden et Spott og derpa
liste nd af den, ishi den blev alligevel
ille til at vcere i. Uetsfatne iwende
og vantro Menneslet bedet jo daglin
Gud om Ting, hvormed de vilde gsee
Jotden til en stor Ratterbule og Sri
nebutih om de sit dem. Nei, rigtig
Bøn besiaar E at komme til Gud med·
et ydmygt Vierte, fotventende af hans
Naade, hvad det behaget ham at give«
es. Barnet hat Lov til at kundgøtel
den Faden Paa hvem det fuldt tan«
"stole, alle sme Ønsiee og viere aldeles
fowisset om, at han dil føte og gske
an til del heb-sie for det. Dunst
Hjcipemnnek ek intn in den grubig-«
End eftet hans lærlige Billies Raad-!
slutning. Hvis en Fader opfyldte allel
et Varus Lunet, Griller og felvisie
sZnster. da vilde han begaa Ursethrsl
binde imod det, thi alle dets namens-E
stemmende Forlangender Vilde ode--"
lckgae det og gste hans Hjem tl env
Ravnerede og Anattiftbule. Hvis
Bein i vore Dage istle blev føjet faul
meget, smn de got, da behsvede Ver-«
den ille·slet saa mange Tugthuie, fomi
den get nu, og det evige Helvede tun-l
de da bmsnide paa et mindre AreaL i
Llltfaa: Dei er Guds Pligt —«
ssm Hersier at ftcenle Undetsaattecss
nes Bønnet sin Opmærisomhed, —Z
sscm Dammes at lytte til Klageren,——s
Isom Ben at opfylde en anden Vens
F«orlangende, og spm Fadet at give
Bat-net dei, hvorom dei bedu, hinkt-«
sihan efter sin Visdom sindee dei godi.«
Saamegei Im Bwnens guddormnek
lige Sid-, —— vi vil nu betrngte den«
mennesteligel i
Er det Mennestees Pligt at bede? —
Jeg hat allerede besvarei det Spiege
maal; thi, Tit-is det er Geld-Z Pligt at
lytie t"l Bitnneh da er dei fandelig
ogtsaa vor Pligt at opfende dem. —
Den faitiigse Ente kommer til Dom
meren og bedet am hans chelp imvd
sin Modstanden Bilde dei have ver
tet kigtigt, om hun havde undladt detke
sog i Siedet for peovet paa selv at
We fig? —- Nej, —- ,,ihi Hasan
shøker mtg til!·« siger Herren. Men et
det faa Ret, at Guds Born frembæret
Klagee til heteen over andre, som
denne Ente gjorde det over tin Mod
standeti —- Ja, — thi Mattyeetne i
Himlen siget i Aal-. S, 10: »Vate,
Heere! — du Hellige og Sanddtuet
— hvot længe tsvee du, at dmsme og
hævne dort Blvd pas dem, som bo
ipaa Jokdeni« —- Den Fslelse, der
tot-langen at Utetfærdighed pg Gru
tpmhed ital steasses, findet ogsaa i
Mmlem Un det ee en eetfærdig MI
se; men U hat tagen Idet til few at
Weide Streifer M hat
Wir M til at bringe Zeiss til
,,al Medeas Mer«, stolende paa,
at han vil lade Retfændighed ste th
desfn Hin-is et Mennefte gtt et Gudc
Barn noget ondt, da hat dette isptge
Kkifti Befalina ille Lov til seld It
hcevne fig, men det hat sandelig Lrw
til at give Gnd Sagen i Hemde, og
re dein, der fotnlemtper Herrens- hel
ljge, dein, der siingek den almægtiges
Weste-net ——— Bcet for-nistet ein« at
bans heevnende Hannd en Gang stal
eamme dem, og den ital endda rainine
siltekn Men fokdi man bringet In
iaadan Sag til Herren, er det itte
cngdetndende med, at man stal gaa
med Had og Nag i Hierfet til dem, der
hat giort as ondt; langt fra! tsi sinl
tilgive dem, og dog bede onl, at Gut-s
Retfcetdigdhed maa blive haandslytevcn
El Guds Batn er nidslaert for Gut-F
Æte og ded, at reticerdig Gengceltelse
er det bedste, han tan sende den, der
nasgter at omvende sin. Det er bedre
for den vsantm at Gud ladet ham lide
for sine onde Handlinget og dem-d
aadnee hans Linn end at han stnlde
lade ham gaa nantastet og udodfcen
dia, med et glat Stind og en itkv
Natte, ind i det enge Helvedn Naae
den Helligaand tun veileder os, og del
aamle Menneske ilte faat Magtem da
beder Vi paa rette Mond- for vore
ffjenden naar Oi beder Gnd ftandie
cg fttasse deres onde Handlingen
Dei er erhvett twende Menneitci
Pligt at loinme til Korn-lernte Kenne
med sine Bennen Hvig det hat Sorg,
da bek det gaa til Kongen seid, fee
det gank til nagen as hanes Ministin
int det hat liae saa stor Ret der sont
de, og Kongen dil been om det frsa
toni ined Klagen Alle de Hienie
tnidlen der er at finde ved hans Traue,
staat til hans nsdlidende Underfaak
ters Raadighed Naae Menneslene
hat saadan en Kruge, da er del en
Fornærmelse inwd ham ilte at bete
til ham, og et Liv nden Von er der
for et Liv i Majestætsfokbrndelse nmd
Universets Behalten
Der et ilte nieget pna Jord, der lan
bencevnes tned Navnet s-— sandt Ben
ftab -——; rhi il.ttennestene er genann
fnitlig kaadne som Pæter og falite
fix-m Stum, men sandt Venstab hat
der dog etsisteret paa Jotd og eisi
iteret endnu, og det et sande VennerH
Pligt at hjælpe hinanden i Neb, Gnd
bar lscvet os, at han vil viere vor Ben,
eg end ydenligere devist, at han er
ket; er del da itle vor Pligt at stole
paa hani og vise hani vor Illid ded
at fvetælle hani vor egen og andres
Red? Hvi stulle vi nele med at gaa
til ham i den mnrteste Midnatstisme,
naak di hadde en Lejlisghed til at gpke
godt ved hans Viel-p. Fortkolighed
eg Genstdigthed et Tegn paa Benitasln
Hvis vi er Gnds Vennen da er vi rede
til at glæde ham ved enhvet Lejlighedz
og hvis han et vor Ven, da er han rede
til at sende os Gleise-n hvis han i sin
Betst-im fer, at vi lan taale den.
Den, som levet et Liv uden Ben
forncegtee altsaa Gnd svm sin Ven.
Jmellern Fenceldre og Born bot der
viere et sandt For-hold Born der viie
kereö Fotældre Karlighed ag Talen-n
-:nelighed, nten de flal ogsaa have Lov
til at tsorntne til dem, naat de et i
Sorg og Red, og det er da Fort-Idee
nes Pligt at hjælpe dem med Naad og
Daad, htvis de et i Stand dertii. —
Fotældte, der undladee at gsre dette,
btr seettes i Klasse med de Væsnen
man taldet Udyn Jeg er vis paa, nt
ket vilde bedenke en fand Faden der
sem han erfakede, at hans Ban hav
de besiuttet aldtig at bede ham vrn
nagen Tet vilde jv viere at haane
hans Kerlighed Et Liv uden Bein
beviset derive et unatutligt Sind.
Sand -n Undeksaat lontnier tEl fm
Hersten sont en Klagee til en Dom-—
men sorn Ven til Ven, sont et Born
til sin Faden saaledes hat hvett ene
fte Gnds Vorn Len til at komme til
t-« Heere-s Jefu Kristi Faden Men
itte at bede er at leve et Liv i Plini
fotspmmelse baade mvd Gud og Men
neslen Ten, der beder i Jesu Navn,
til blive fyldt med den hsjestes Kraft
og finde Naade hog »a«l Joedenk
Dommet« og stedle faa Lsov til at leee
l hans rige Velsignelle vg under hans
naadige og alineegtige Forstw. Ovid
du ilte levet Bennene L"d endnu, vil
du da itte tomstne til Herren med Tal
derens Ben: ,,Gud, veer mig Snnder
naadig!« ? —- Gse det, og Jesus stal
tetfæediggssee dia, nredens den Heilig
aand stenmtee din Sfcls heilige Hat
pe, iaa den san tllnge used ltønne
prtitningstonee til den Entge
Æeet W.
