H
»Es anfkeren".
It halvugentlig Nyhedss oa Lsplyss
mngsblad for dct Dunste Rost
iA merkt-L
HELH .«« s
DANIIEH LI· ; il. l«i ZU-. II f sic,
L’«1J1’»)sss«·
«Osnsskren« udzaat hvn Eimrxtu hg ciredug
Vsis p: Ramang
Ost Form-di Stum s l .5(s. lemsdez — E 00
Blavct buntes c Forskud
Vesiillhig, Be: Jung« Ad!-es:sjct.rcs.1d(1ug og
um«-! anqanends -3«!—1c«-1n..--feiesi:
DAZ ldll LUTZL l«l’lil-. Muth-Es
»Nun. chedku
Urban-In A- M. Anders-w
Alle Vismg m «I«-sis:ken«-Z Jndbolos
Isbaudlmger. Konechoncuucer og Axt-br
cf thet A.s, bebe-«- odxrs fern -
A M A Messe-h -L»!-«:r, Nein-.
satt-teil m- tlns Post Uns-u- zit Utah-« Neh»
II second klus Watte-.
Ackvertisims Rates made himva upim
Ipplicutims.
, Dan f kenn-«
uipet sxndt m Subskribsmer. indtil udtryk
selig Opsjgelse modmges at Udgioerne, ok-, nx
Alb et bescuv i Lockensstemmelie med de
Foreukde Sutew Paßt-we
Naat Izu-ferne henoendek fig til Ists tm
spottet-r iBtixdet, euren iot at tobt hoø dem
ellet for at san Oplysning om vet nvei iskede,
bedes de alt-v onnale, at de san Ruck-risse
mmtet i dette Mad. Det vi! væke m gen
Idig Nym .
leands Revolution.
Den betend-te og fremtagende enge:
ste Journalest Wln T. Stead, som
efter scznrens Ansordning var i Rus
land for at hjælpe tll med at organi
sere Doumaen, traf at være i Fin
land, da anlænderne fortangte og sil
deres gamle Rettigiheder og Friiyed til
bage. Han sitiver sont Øsjenvsidne om
denne højft mærkelige Begivenhed.
,Qmaha Daily News« for i Sendags
indehiclder derom folgende sra Hr.
Steads Pen.
Aldrig hat der fundet en mere ideal
Rewlukion Sted end den, der just et
fnldsført i Finland. Fnldendt som et
Hele var den lomsplet i alle sine Dele.
Den begyndte og endte i een Uge. Hefe
Magten ovekførtes uden et Slag. Dei
er vansieligj at siqe, hvlllten Side der
vandt de herligstr Laurbaer — Rus«
ferne, der wag-an eller Finnerne, der
grob den øverste Myndighed.
Aftenen for Omvæltningen fandt
Sied, slpkfte jeg hsos Prsins Obolensii.
Generaernøren over Stotfyrstem
dsmmet Finland. Jngen af os, som
v-; sad der ved Bot-det, havde nogen
Jde om, hvad der vilde bryde løs
nieste Dag. At det gamle Zelt-berstet
Stfstenh sont General Bobriitvss havde
indsftri for 6 Aar siden, var dømt,
indwmsmedle ingen msere beredvilligt
end min Bert. Han var en Diktatoy
fom var bestillet til at give Diltatot:
systemei en sstmsmelig Begravelsr. J
seksten Maaneder hasvde han været
bestæftiget med at koste Graden. Bvs
brkkoffMegknvents Begravelse frem
siyndtes ved Proklamatton asf den rus
silste Konfkitufion samme Aften. Og
ingen i Sorge-sinken fældte fee-m
Taam end Prins Obolensli.
Det just sketr.
Den sinste Revolution, i Läg-heb med
nie-seen alt andet, der er stet i Russland
lige frsa Jernlbanestrsiken og nedover,
kvm as sig selb, uden Orgsanisaiion
Ali var antovisserei. Jndtil Man
dag havde der ingen Strite veret i
- Zinkens-d. Finlcenderne vægrede sig
ved at blive russfrsicerede endog med
Henspn tsic Streite
Men overbekaensde Delegatisoner
vvervandt deres Betænkligheder, og
one Mandasgen ersllætede de en sym
paiekksi Sltilh der tun stulde vare
f; ice Dage. Man ventede i»l-le, at
f Sitkken stulde indvirte paa den natio
mä Polikils hveeken den ene Vej
eller den andeu, men ved Midnat
Mmdag, ved Kundgzerelssen af den
txt-We Konstikutiom kejssbe Finland
ßg til Situsaiionens Haide. Den sym
-- ·We Jetnbunestrlcke blev til en al
ss mkudesig nakidnal Stein-e og udvillede
; stg til en naikvnal Revolution.
Oele HOMUWS schriebe sig pas
SM. Stoletne lulkedez, og rus
IIt es sinste Elevet matchetede haand
X due-d igennem Byeih vg, idet de
M sasmlede sig Mring Alexander
Des lud-us Statt-e i Senat-eh sang
sw, spenste og sinfle National
W gen-neueren Den cui-we
L
stulde gaa af inwd Follei. Det fin
ste Flog hejstes og finsle National
sange bslev sungne i Gaderne. l
Efter flere patkisotiste Taler beftemte
Foltet i Heifing-"Vrs, at tet fyldte
Senat ftutde afløfes af Pattioter.
Ring-nagen sittlde sam«mentall:e5. De
kusifijie Gendakrner stulde alle sendes
tilbage til Rusland. Alle de »Bei-bri
tsesssti« stulre forsninke. En Delsegai
tion med bele Helsingsors’ Befolkninq
i Hælene ftrøstnmede ned over Einla
n.1:en til TIttaterens Residenz
De fandt ham hjemtne, hielt uden
Vagt fom osm han vilbe modtage dem
tom Venner, der kmn for at dritte
Eftermiddagsthe. Senatoretne var i
Sesfmn ishans Hus· .,Vi fortangee
Tieres Resignattson«, raubte Belege
tionen. »Vi resignerer«, sparede Sc
natoren sp-agt, og 20 Eroærdige
Gentlemen saa tned stvist Holding m
aarlig Lvn paa 84,()00 forfvindr.
Men Befoltninqen vix-d e itke nojes
med noget mindre, end at Senatorerne
selv viste sig paa Balkonen, saa de
selv horte Resignattonen af Dereg egen
Mund. Da denne lillse Ceremoni var
everftaaet, denkt-te Delegaterne sig til
Printsm De otplæfte en Liste over
der-es Fordringek, der endte med en
Anmodning mn Enns Resignation og
det russifte Flags Afløsnng of det
siwfte paa Taget af hans Pult-ibi
,,Mine Herrer«, fvaeede Prinsen, ,,ieg
sial sende alle Teres Forlangendet til
Kej«feren, og indtil jeg modtzgee bang
Jnstrutsy inan vente«.
Jngen Lpstand.
Jntet Slag.
tSaa otdnedes det saaledes, at me
deng man ventebe paa KejserensiSVaL
stulde Polititjeneften i Byen overtages
af re vevolutioncere Autoriteter. Pein
sen holdt Soldaterne og Kosattekrie
uoe af Sigte. En gammel Politirnes
ster, svm Bobritoss havde afstediget
tidncevntes til at organisere en Styx-le
as specielle Konstablen Fuldftaendig
Orden Ebevakeves Hemkneligheeskn
deraf var tkte vanstelig at sind-e. Ved
Stritens Begyndelse var alle Udfkcenti
ningsifteder ordrede litt-lebe
Neste Dag lud Prins Lisolensii sin;
Attilleri-Batterier bringe ind til
«Bt)en. Han ønfkete dem for at fnln
tere med i Anledning asf Mindedansrn
for Keilfetens Troettbestigelse. Hatt
entlede dem ogsaa ncervsceeensde i Til
fælde af, at de stulde lieh-des for
Bestyttelte af Ejendoni. Det taler
Ittærtt for den Tillid, han nob, at
Revolutionisftekne fandt sig i det
Pclnsen indkaldte dsewaa som sine
Readgivere Mænd, svm Bvbritoss
bar-De landsforvift, cg bad dem om as
gsre Udttast til et Mani-fest, fmn ftulde
forelægges Kejferen for at tatisicere
eg legalisere alt, hvad der var onna-et
ved Revolutionen there fotelagdr
han dein sit eget Udtasst til et Breo
til Kejferen, i hviltet han ftceelt an
befalede denne at underftrive Mani
festet. Jntet kund-e hnve vætet merk
tonstitutioneli. Og Resultatet niste.
at intet kunde have vætet folgerige e.
Revolutiontsstetne ftillede en Stnrke
a:f 20 specielle Konstablet som Tät-fees
vagt for Gut-ernstem der hat-De be
twet sig san absolut til deees Myl
telse.
Men da Kejtseeens Tvowbestigelse
siulde celebkeres, udrustede Peinsen
elle sine Trsopper og red med stor
Militcecparade til og fra Kathedralem
medens Kanonetne tordnede Salut.
Alle Vegne herstede der fuldtommen
Orden og gensidig Respekt. Mita
toren og valutionifterne var blesven
Bett-te og alt giot ltyftigt som en
Beyllapg-Klo«vte.
Saa blev Mantsfestet ordentlig Un
derskrevei. Finland btast i Jube»
Rigödagen stal sammentaldez pg
man for-stand at den vil, estet den
Autoritet Konstttutisonen givee den,
over-give sin reviderende Myndighed til
en Forsamling, der sial vælges ved
almändelig Stemmietet. Det hele Bo
brkkoffste Regsmente ee entdelitg ndjlets
tet, og Finland er Alsteva
Medens jeg sittme rundt i hel
singfots t Msriet i de vaade Gaben
tog jeg Fort-Mk i mit ene Kne,
htvvwed jeg midtlerttdig er bleven W
hält. Denne min Halten —- er denne
most ideale Mlutivns endfte Kasu
aliteL
WITH l IT. ANDEWQ
RMMMIIM Kitte
Itt W. Terms-ehe 98 Stdn. Nr
Moses-FOR AMICI
staut-M
«" »He-. — »
Vcekkelfesbevægelfen
i Damika
Hvor dybe SPor Bevægelsen hat
sal i Kwsbenhavm bar vi iktse rigtig
lunnet stønne ud af Beretningerne i
Bladene. «Krissteligt Dagblad«, svm
jo er helt med Paa Bemgelsen, talcr
saa sagte duan Dei giver fsortrinss
vis Mundsmag fra Moderne og tier
om Resulvaterne Men to Tlng sy
nes klart at fremgaa af Beretningerne
baade i »Kr. Dagbl.« og andre Bla
de — nemlig I) at Bevcegelsen samler
stsore Starer om Guds Ords levende
Forlyndelse, Sllarey som ellers aldrig
lotnmer iKirken ,og 2) at Guds
Aand arbejder med, og saa sial der jo
nsck blive Resultaten
En and-en Ting er ogsaa vætd at
lægge MEcrrle til. Det er ikle alenc
et lille Parti af Præster og kristne
Lægmænd, der deltager i Ledelsen.
Men Mcend sorn Hean Ussing og
Biskop Koch hat ogsaa tall ved Beei
lelsesrnøderne, og i del hele taget sy
nes Kirslens lebend-e Mænd at staa
venligt over-for Bevægelfen. Det haa
de taler for og tildels borger
for Bemgelssens Bund-heb
Men hvad vi her færlig vil let-e
Opmærksomsheden hen Paa, riet er, as
Bevægelscn ogsaa breker sig ud over
Landen Omlring Midten af Novem
ber strives følqende i ,,Kr·rsteligt
Dagblad«.
Vcellelsesmøder i Jkæstved.
J denn-r Tid holdes der Væeltelse5
møder hver Asten i Næskred
Til det Mede, scm blev holdl Tore
"dag Aften i Jnrustribygningens lille
JSCL havde der indfundet sig sag
Jmange Tilhsrere, at Salen var alve
chs osverfyldL og mange maatte gaa
’hie:n igen uden engang at kunne foa
;en Staapslalds Moderne bliver holdt
Irred kvrte Taler og megen Sang.
lGroLserer Plum fra Køsbenkavn ind
ledere Moder med Bon, hsvsorefter han
dholdt en kort Tale, i hvillen Inn
lflildrede Guds flore Karlighed til
lhver enefte Mtmnestesjæi. Dersefter
IElev der af et ster Sangtor met
JLekofagellfe asf Orgelfpil fanget Sal
jmen ,,Kærlighed fra Gud'«.
Pult-or Bang, Nusstved, talte den-f
Jber for! osver Order »Søger fsrst
IGADS Rige og hans Rerfærdigched«.
Sangkccet sang derefter nogle San
ge, bl· a ,,Gloty Sangen« og »Sol
lstinsssangen«.
Missionasr Joh. Muts-sen, Nest-ded
«talte nu over Qrdel »Gud er Kerng
«hed«.
«En forunderlig lys og glad Stem
ning berstet-F — ifslge Næstved Ti
kende — »ved hele Model, der stut
tede Klostlen halvtj med Bøn og Sal
men Dejlig er Jorderk sorn blev sun
gen af hele Foanlingen«.
Weitem i Thy.
Fra flrre Egne crf Why — Sump
bn, Huqug, Vorm-In Nors, Thi
sked —- tormner der Bad orn Vettel
-fer. Atter der er chlkelsens Komme
lnytiet tll Bin. Guds Born har at
ter eplevet Den 126. Salmes Unber»
Der bar kmr været redn« heimlle
vis lort veo Beklekiesmiverne, men!
der er bleven bedet meget og ordnet
rnegel Mond og Mand imellem Ei
lille direkte Spørgsmaal hat mange
Gange været det afgsrende, faa Men
nesichjerter har bsjet sig for Herren.
Og Guds Fall er kam-wen til »ev
drægsteligen med een Mund at prise
Gud og vor Herres Jesu Kristt
Fader'«.
Sondagssiolelcttier.
Der er en Trang has mia til at
strive faa Lsfd iil Anbafaling af bis-sc
Noale ril maasske tæn!e, at det er at
ansbefale sit eget Arbeitse, da jeg je
staat sam Mehlem as Sondagsstole
Isomiteeku Det gar jeg. Men da det
jo fcerlig er Pmsieme i Kom» som
hat hast med dette Arbejde at gsM
saa staat jeg jo som enhver andeu, der
interesserer ftg i Sandasgsstole - Sa
gen.
Jeg vil first sige, at jea selv hat
staaset wagst tritt-ff vverfor Teksterne,
men jo mete jeg hat overvejet det, fo(
mere er det komwet til at staa for
mig, at om be tun-de blive brugt, vilde
det være et Istmstridck i vvtt Sen-!
dagszkolearsbefdr. Bi vil jo forstaa, at
Tanten er flej ille at tage wre Bo-«
get Gottlaring og BisbeWotio fn
os. Nef, men bidkage til, at M kunde
komme graut-kam ind i dem og paa?
komm w sm- ksw i sau Merm!
Jeg tkoer, at det vil bidtage til, at
Laterne mere kam-mer til at lcese de
res BijbeL og disfe Striftfprog, somi
et henlagt til Butnene at leere, vil
have sin Bewdning. En anden Ting
tosm jeg til at tænte paa. Det har
itte saa fjælden veret Tiltfældet, at
-.-t Born kom til Sondagsstole med den
UndRyldninW jeg dar der ikte sidsie
Gang, saa jeg vidfte itte Lettien.
Jeg ved jo godt, at Undstykdning es
en Sdnd, sont er dotfet tnd i Menncz
siet og borttages ikte faa let, men»
Lektierne tan komme til at bidrage
til, at der her siet ingen Grund bliver
for den, derved at Forældrene alle
tzkber dette lille Strift og hænger det
paa en Pfadsy hwr det let kan efter
fes, og faadan tan de vide, hvad deres
EBorn har for hele Aaret igennem.
Det vilde jo da ogsaa weite en støn
Harmoni, om det tunde komme i
Gang, san at vi over hele Linien i vore
Sondagsssoler betragtede det stimme
Guds Ord. Derfor tan jeg ikte andet
end fige baade til Fotcekdre, Sondags
sicle Forstandere og Lærere: Ksb
zdem overoej den og bliv ikte for snart
jfærdig med den. Jeg tot tro, dt J
vil komme til at se Inst paa disse Tet
ster, selv tym de maasie kon være no
get ufukdtomne paa nogle Omraoder.
Runde der saa blive nsogen Bpn for
Itsenne store Sag, da stal Herren delsig
ne den, —- sitterlig den Fing, som vil
Fave meft Betndning for den kommen
de Sirt-at
Ebers i Herren.
P. C l a u s e n.
l »-.-— —..
J Aaan set jeg « leledc —— et
;TidS-billede. Dei er prcrqet i mit
IZind, fom et Navn i Sitzt Volk.
I Dei rinder mig i Dr i die-sc Dage
liwr alt, hvad Je: er hellsgt i Tan
matl, srydsek fig.
Kan du husie den Tid i 7()’crne?
«Det par en Højtid for as neue Der
Var Fest i Luften :.’«.!« Begne » eg
Forventning.
Vi ventede en ny Dag — en no Tid
gmsed Log over Minder Den bleo jo
blæft ind med fllngtende Trompetian
faker.
Kan du husie det? Lan du hJske,
hbotlekes vi gil i højsstemt Invent
ning, fom en Bkud for sin BrJllu1·5
dag —- i Forventning osm del nye, del
store, der stulde komme —- den store
Tid med den store Frihed
Lan du hussie en Mien, vi Horn Ja
et Mode, hvor alt dette store ligesvtn
oar ringej ind. Knn du husle, hvor
vi var gtebne — begeistrede Nu lom
det, det mnatte jo komme —- det state,
der stulde fotløse Follet fra dets
Trældom Han sagde del jso — den;
stote Aand, Tidens skore Ver-fet. OgI
faa maatte det jo være sandi.
Oq di troede det. Alle de, der ducke
»n-o»aet i Landej, troede del fo. og
lclle de, der ikle troede det, blev gjorl
til Grin. Og di Vllde vie-re med dem,
der duede noget i LandeL Vi vilde
ikle gotes til Grin.
Og saa gil vi og drpstede die-se
store Ting —- det stulde komme. Og
vore. Øjne sspejdede nd i Øst eftek den
stoke Dag. Vi fyntes allerede at se
Gryet, der vatslede dens Komme.
Og naat den lsom -—— saa blev det
vozrd at lede; vhi den dilde komme med
Sys, kned Sang og med Sommer. —
Den vilde indlede en ny Frihedenö
Guldalder med Velstgnelsens Fylde
over Land og Fell.
Og —- at —- saa kom den flet i"kle.
Der lcnn siet We noget nyl of alt del
der var forjcettet — hverlen Leyfet el
ler Sangen eller Smnmeren. Det blev
til date Nat, til date Motte, Eil en
Vintettid med Kulde over Sindenr.
til en Isid, lyvvt alt del frss og vis
nede, hvori der var Liv. Den Iom Me,
den ftsote Ftkhed Det var bate Lock,
der kvtn m, og Jætterne og alle onsde
Trolde.
Og lyvvr de regem, der er dei ond
Tid. Der blisver Ratten laldt Dag,
og Makel kakdt Lys, og den stsrssie
Trældom — i Svnd og Stern-viel —
bliver kaldt den htjeftsFrihed
Men det faa mange iste fee dag
efter — og mange sisl del aldtlg at se,
fst det var for stlde — fpr Mittel
Mc M sig om derez SM, og
Mlden havde lastmnet detes
Kraft —- Mange gled knd i Mn
uden at vide det —- mange wagnede
del pp og faa Blrielighedem men —
uden Kraft til at vende un, gut- de
faa — IMM.
Dien- de er Im feist-, og vi nein-«
des den som- en end M, im en
s· Brogcdc Billkdck.
I
l
l
fcel Walpurgisnat, htvor alle Mortets
Magter holdt Fest. i
— — — i
Nu er Ratten ved at spinde, og
Dagen gryr i Øft —— den store Dag
vi venter cg derer om — Dagen, hvor
Hierterne vaagner i Staren svm der
Feldes om andre Siedet pna Jordan
Der er atter i Fest i Luften — en
lyxllig Forosentning —- fom i Morgen
gryet før en stsr Dag.
Og denne Gang ftuffes vi itte.
VI ded, at det denne Gang itte er
Loke, der er sluppet los, eller Nattens
mørte Aander, der hat deres Liv i
Mørte og Synsd. — Vi ded, at det er
en Lyfets Dag, der kommer med Sol
stin og Sommer.
Der er del dem, der itte tun se det
itle lan se List-eh fordi det er Nattens
Born — hois vantro Sind denne Ver
dens Gud im fort-findet
Men vi, der med ubedætlet Ansigt
tun siue Herrens Herlighed, di ded,
bdad det er. Vi ded, at det er Rin
teren paa den hvide Heft, der drager
frem, sejrende og til Sejr —- iil Iri
lted for trcelbundne Syndere. Naar
di li)tter til Ton-erne, der i denne led
fnlter Luften, saa fynes vi at here
Die-net of Fortravet for vor kommen
de Konge ——-— han« der kenn-mer fra
Boer i højrøde chrder, han, der er
mcegtig til at frelse. Der-for hat di
lyttet i denne Tid Alt htmd der er
heilig Aand og helliqt Liv i. hat ltyts
tei. Vi har lyttet efter den stille Su
fen, den, der lnn ftige til et Brus som
at nmnge Bande
Lsi di bar dort denne Aandensl
E ksen Ten has lndt hell over til osl
ded Hadet !
La kwor den lnder, ned di at Her
ren er. Ost der, hoor ban er, der
kslsver der Lus, der bliver der Jena«
der blider der Sommer med Sang.
Og di lytter fremdeles — lntier eis«
ter Brnset, nnar Foltet daagner inde«
i vor Hodedftad og naar denne OP
naagnina breder fm ud til de manqe
fovende i det Hvrige Land.
l
Jeg see i Aanden et Billede — et!
Tidsdilledr. Dei tillhorer ilte Forti i
den, men Fresrntiden
Vi to er bleven gamle Mand, men
om di end er araadærdede, er vi dog
saftiae og grønnex thi di er votsede i
vor Guds Forawarde.
Lan du huste den Tid, den vidun
derlige Tid i Aavlyundredets Begyn
delse? Kan du huste hine Dage i
Kioncertpalæet, da den spore Dag be
gyndte at gri) Og tan du hufte siden,
da Follet daagnede vg degyndte at ry
ste den Mare af sig« ssorn havde redet
det siden 70ernes onde Aar.
Ja, den tom, den store Opvaugnen,
den ftore Vættelse, smn ingen tuntds
standse, som ingen kunde tie ihjel, som
ingen tunde grine ihjei. Den tom med
Lyg og Lid og Frihed, og den torn nied
straft fra det hie-je til fornyet Arbejde
Paa at freinstynde Herrens Dag.
Og den er aldrig standset igen den
ne Vettelse; thi den kcsm som Liv af
Liv og til Liv. Den breder sig Dag
for Dog over Jsorden. Og med den
er Fordentningen osm vor himmelste
Konges Konten-e taget til i Styrte —
Forventsningen om hans Komme, itste
til Bettelle, men i Himlens Sttyer
for at hente Bruden.
Der er Højtsid i Luftem Vi er i
Festsftemning; tlyi en ny Dag gryr —
Eil qhedens vidunderlige Dag. Bi
fynes at le Siæret as den kommende
Herres Herlighed brede sig over Jor
den.
Og di velsigner det Fijeblit den
ubestrivelige Stund, da han stal an
den-dates s— han, sont er dort Lw
—- Ihn
Naar ved hans Zins-klägde frellende
Magt
jeg i hans hellige Rai-heb er beugt,
da stal i tatlende Undren jeg faa
alt, Wd as herlicchedecelen lan naa·
Himbnes Ltjft
fyldet mit Brcyst
Og naur det ster,
at dank Ansan jeg ser —
det bliver Himlem ja, lHimlen for mig.
N.P.Madsen.
Kongelige ValgsproQ
J Anledning af, at Hausen Vll
ligetdm en lang Reste of sine For
menng W tue-E stg et Lebewes
nitndser ,,M«orgerchladet« om de M
tspwd Msellige Meer M Chri
stian IV’I Vase bar lagst.
Wen IV.I prgcvar sigei
psm de fslyenbe Wsets ttl Wie
Vchpaa sMn sc D »Wer Ie
mai pie"tas«, d. v. s. Glut-W befor
strr Rigerm. Frevel-K Ill.s Balg
sprsog var ,,D-ominus" pwvidebit« —
Herren vil viere mit For-syn. Chri
stian VI »He-rate et justit.a« — vrd
Gudssrygt osg Retsærdighed. Fre
veril 1V.s »Du-www mihi adjntor«
—— Gud er Teller vil vere) min Hiel
per.
Christian Vlj »Den et populv« —
er Gud osg Foliet. Frdderil VS
,,Pruden«tia et cmrftantia« — ved Mog
fthb cs Standlyaftighed, og Christian
Yth var »gl«oria ex amore patriar«
— Min Æte vkl jeg søge i Kæriigth
til Fedrelandet.
Med Frederil Vl begynder Balg
sprogene paa Hjemmets TungemaaL
tritt denne Ksonges Valgsprog var
»Gu«d og den retfsardige Sag«.
Carl XllLs Balgsprog hidscrtter
di paa Svenst Dei lob: Foltets väl
min högsta lag. Karl Joshans Balg
sprvg var »Funkt? Kerliahed min
Bei-mainer Oscar LB »Ret og Sand
hed«, Karl XVI- »Lan"d ftal med va
bygges« og Oscar Il.s »Bist-verfol
lenes Ve1«.
Kong Christian Frei-til forte son
Kong Christian Vllt i Danmart
Balgsproget »Ganz og Fadrelandet«,
oa de to si«dfte danste Konger Frederit
Vll og Christian IX hat føtt heu
kyoldsvis Valgispnogene »Fottets Kask
l«·a·hed min Sinkt-I« og »Mei) Gud for
Ære og Ret«.
- . ———-—--.—.---—
Boganmcldclsc.
Jeg kan meb Ermde og Glæde
eitertonnne den mig tilftilleke An
knodnina at anbefale Bogen »Den
D u r«. VIan er jo ellcxik faa belendi
i vide Krebse, at man sinlbe antage, a
ten er enbr er i bei læsende Publikum
bekendt Ter Paastcms , at der er trylt
14 Oplag, siden den føtlt blev udgivet
i 18530, og der er folgt over 1 Million
Elsemplaker af den.
Ben Hut et en ung Jede, de.
lwet famtidig med Jesus-, og ved at
folge ham Livet igennem, svm stildret
as Forfotjerem spres vi baade h!
Bewlehem og Golgatba J Overenkw
ftenmelse med Blbelen gives der en
fløn historist Fremslilling af Jesu Liv
cq Fremtrceden. Vi vækles til Med
lidenshed overfot hin Tids Slavek vg
Forbryderr. ved Skildringen as Ben
Hut pasa Gdaleiernez men fnart gaar
tset over i den Messe Enthusiazme ved
at folge hcnn til ksbariowceddelsbet i
Llntiochia.
Bogen » belt igennem interessant,
historissi belcerende og streven i en Iris
sfelig Aand.
Forfatteren Lew Mallace, som hohe
sit-sie Sommer, er ved Bogen »Den
Hut« bleven verdensbetpmt
Den, som ksbek denne Bog. vil san
god Erstatning for sine Benge; og den
Tid er ikte spsldt eller misbtugt, ssom
anvendes til at læse den
,,Ben Hur« fasas i Danisip Lu
khetan Publisihing Houfe, Blaik, Ne
hast«-, og kosten indbunden, 81.25.
C. K r o g »h,
Emmitsbukg, Pa.
, De lan alt-h vcke Inn, Mut :-’
· de var en Meint-fu« as s.
. Romas Msnfsees Medmnns «
tin-let Not ans-activ esaem
ml helsce Dem med Ist Dass El
mit-Yes ffa vors need-nasse
Nah-Immunit- m Mahl ,
. Muts-I ban the-tret Dem
J at spare Doktors-answer
" Ist-Mal »bussckge«siqsss
. - los wahr Stdn »
"«- Bewo- es spätestens-does Ist-I
« ,- le Styls-Tuch
.- The .I. N. Wstleini Mkdthsl
: Gut-s sm,
’ - s; Ul- bono-« imm- Wut-.
" , ( ««,
« « - « ers-c- sitz-einw
---—— ssToRL
IIII EIIouIIsIoIIIEII
Ilg.c.1rliv«·s l km IJ ils I Hut-II l«:III-l
Inn-l
AMERICANss
l)0MlNI()N- og
WHITE sTAR Lines
lium i ll-I. m ’l«re its While st» U
nlells l):tI-I1-«·I«·«. Insmlik Muth cosle
ug celtlc. » im største Ins-Ilsen- I
Verklistk
Alle lmmjmm Itlksmsnilo il· nun
Im« v««t( l-IIII(« «r · r ysik rst l« kwscnnm t»I
Illi- lclzissp «tI-I Fuss-Im «- I·.
l«’»r Im Inner Uplwmi Her l« its » In- «
heim-sc mit-. sjg Iil III-« »min- Ukisni s lls I
FKANcls c. BKOWN.
West-L Pius-. Akt-Im
00-96 Des-dont str» clIlcsxm lll.
»Danstetm« er des enestr kaufte
Blad i Amerika, som udgaar 2 Gange
om Ugen, kostet tun sLSO aarlig.
Jnvsend Bestilling. PtmsNr. sen
des M pqa Forscmdr.