ä-- H
Yed Zrnen
En mærtelig Beretning.
Den, som en Gang en smut Som
mermorgen hat staaet paa Gemmis
svolte Top, 9000 Fod over Havet, vg
frn dette Sted set ind i det franste
Schweip’s herlige Alpeverde11, han oil
være enig med mig i, at denne Udsigt
wrer til det skønneste, som Jotden ha
ac byde. Men han vil ogsaa erindre,
at det majestætiste og det forfceroe
Zige her blandes paa en forunderl g
Mande. Medensz i det fjerne Walxi
fer s Snebjergene hikser os i fortlarsrt
Glans --- ligger Landsibyen Leut
neden under Gemmi i en trang og
Inb Dai.
»Bei ek,« strioer en gammel Rei
-f-ende, ,,!frygtelige Klippen der hoesver
sis mvd Himmelstr, og fom er forscht
delige at skue.«
De er ogsaa i Virteligheden saa
«fryg«teltge«, at endog en modig Mund
føler sig trang om Hjertet. Dei synes
næften unruligt at gaa ned ad den
smalle Sti, fom er indthugget i Klip
perne Alltgevel er Nedstigningen itte
Poe-beendet med nogen Fan, og paa
bin Sommernwtgen (1876) fteg vg
saa jeg ned i Daten efter en tung Af
sied med det ftraalende Gaum-L «
Men jeg havde ikte gjoet tusinde
Städt, fIr jeg stansede. J Klippen
var der nemlig indhugget en lille
Nische; i den stod et hvidt Marmor
tors, og paa dette var der sitevet dis
fe to Ord: »Unica spez« (,,eneste
hat-by
W skulde dette Kots med den
fækfvmime Jndstrtft betyde her i den
vtkde .B-jergklø'ft, kwsor Fieldet næsten
lodret ftyrtek ned i den dundløfe As
grund?
Pan dette Sted ftyktede for 18
Aar siden en ung franst Grevinde
Dek- Novn d’s)erlincoukt med sit Mus
kyr ned i det 1700 Fod Svcelg.
Midt i et rigt, foltlart og fkydefuldt
Mennestektv borteeves pludselig den
blomstrende unge Kvinde, og hendes
Efterlasdte genfandt itte engang ben
des kaufte Lege-me.
Lwad Banden havde da den ulytH
tilige Fader og Moder, Ægtefælle og
Ssskende mod Fortvivlelfencs Al Ver J
den-J Heklikijsed Stønhed og MaaN
M ikke rækte dem nogen Bakfmw
for deres Saat, —- og al Verdens
Vigdotn og Filofosi tunde itte staff-!
den: en enefte Lysstraale i dette Mor
Lr. De vidtfte hvetten ud ellet ind,
Endtkl de omssider git i sig selv og beIr
Alle deres Tsaarer og Stnettet hen til
Kot-set Da bleo der stille i Hier-ter
ne, da opkackdt Motdenrsden for dem,
da fandt dekes stækvende Fsdder en
Grund, hvorpaa de tunde staa.
Tit Bidnestbyrd herom satte de et
Kors paa det Sted, hvot deres Livs
Gliede og Trsft var seyetet i Afgtum
den. og paa Korset strev de: ,,Uni-:a
ffezf
Its stamme: mig itte ved at til
siaa, at jeg sit Taaret i Øjnene ved It
tente paa alt dette.
Var det Sorgens Taater over al
den Jammer, svm Jordeltvet betet
wes
Viilfeltg — men det var tillige
Medeas Taarer over, at der gives et
»Unica sspe5«, som fstst da blisver ret
cevecrde, uaat alle Stabningenä Ro
Hee foestmmnet og døt hort.
For et- Øjeblit glemte jeg Ali-ever
Ienens Skmhcty men i Stedet der
szx leede for mine Øjne den evige
WMM d «an« wrika.
Rohen symmet«, den Vjcelp, det be
sxcat deri, at Gud oft-tret alle jine
Gent-. Tat-sen H
Menz- jeg siukde fnart komme neo
pen- For-den tgm « -
Ha leesindig Franks-Muh- svm Ieg
page-u i Jst-seien hcvde leert at ten-.
i
de i det uIItheVoktDth i Schwa
Mch, Its ved Siden as mig. Den
khewevaetetStyktemeteww
Isi« end de fleste Franssmond, han
satte uemltg findende Syst. For
M var den Professor i Natur-·
W og stod aktsaa paa »Don-H
o
W ·
W hqa hat-de itte Dannekse not
MstMetmitAnstgtmgetafdet:
Meistesigtminsjcelzidetm
W Mutw- sagst-· dem
m Wiss MI- sQ- W M
Me« M W altid vcere »Mi
?
Han: »Hm-w jeg vikde gøreY Knyts
te Nerven og vende mig i Sengen«.
»O«g da?«
Svan »Raadne naturligois!« og
med disse Ord lo min Professor san
haanltgt, saa foragteligt, at erhvert
oidere Qrd dode paa mine Lag-ber.
Der gives Mennesier, for hvem
man bare kan bede, alt andet er tun
bortlastet Møjr.
J Leut tog jeg venlig, men alvor
lig Affked med Professoren Mit
sjolke Ord lød omtrent lom Gretchens
Ord til Faust: ,,Henrik, jeg bozver
for Dig!«
Men itke sandt, hvor fattigt, hv:r
toml, ja hvor raat —- hsvor raat trods
al Dannelsens Fernisl — er ikte
Mennestet, naar det foragter og sw
der fra sig KrE-sti Kors —3 book
:-an vilde det gaa i Verden, dersom
den moderne Videnstab kunde tilins
tetgore det ,,unicci spes«, som lydck
til os fra Korset2
O, J Mennesier, som er saa stolte
af eders Penge, af eder Dyd, af
Ebers Viden, af eders Dannelse, J,
fom paa eders stolte Htjder med
Haan fer ned paa deres Slare, som»
grædende og bedende drager op til
Golgata. hvad vilde der bsive afx
Verden, dersom »den fotlængst over-’
levede Kristendom,« dersom »der gam
le Pergament fom man kalder Evan
gefret,« virkelig gis labt for Menne
steue?
Tag bort af Verden den tornekro
nede Frelfer med del saarede, blodige
Hosved, lag bort den opstandnes for
llarede Stillelse, — hvordan vildel
lDei gan? Hvad enten J tror det el-(
kck irre: alle de Livets Kildek, dekl
endnu vceder denne Verdens terre»
Stor, lede forsvinde, og alle de dej-’
lige Himmeldlomster, scm vi kalder
Karlighed og Ømhed, Mildhed og"
Medlidenhed, Trost, og Herd-, vilde
snart visne og bange med Hovedernr.
Gud oære lovet! Evangelist er»
rndnu en stor Magt i Verden, og detj
hat sin Jndflydelse selv paa Krifien:z’
dommens bittresle Fjender, om de ekzdF
itkp dil indrømme det.
Men om en Verden, hvori alt Ars
lsejde og al Kamp var uden Maul.
cl Trængssel uden Lys, alle DIE-S
lejer uden Trost, alle Grade uden
Haut-, —- om en faadan Berden ok
de ogfaa jeg sige med den arme Seba
renxhasuen »Der-Hm Gud har stabt
Ver-den fkulde jeg ikke tnske at verre
Gud; denz Jammer vilde spnlerire
mit Vierte.«
I Sandelig, man behøver ikke It
zvære nogen Hekgemesler ellet Adve
’kat for at demse, at Ver-den uden
Evangelium gaar til Grunde.
Dersom altfaa — som Filososerne
frger — »det er fornuftigl, som er
nsddendigt til Verdens Bedarelse,«
da er i Sandhed intet saa fornustigt
fom Troen paa Evangeliet. Thi
hvor Evangeliets hellige Trinken hoc-r
Jssu Krifti Aand vkrkelig modtages
med et rent Hier-te og med alvorlig
Villie, der oiser der sig saavel i der
store og hele sont i hvert entelt Hierie
og hing, at Krfstendvmmen er Ber
dens Legedom hemggiwkle og Flor
nhelse.
Dei er ingenlunde »en Religion.
som fsrst hinsides beviser stn Kraft-'
nei, nef, Krkstendomrnen er alle-rede
hkt paa Jorden Saltet og Lyset i alle
Livsfokhold
Dette maa Jesn Estethlgere Wei
Verdem hver i sin Kredö, og noar de
gsr det, da hat de levetet et starrem-e
Fpkquk for Krisis-Wen l
Hvor denne Apvlosi fjres — ikfe
paa Pan-ret, men i Gewing og
Saal-bed, der vil alle Ungreb i Leimg
sen pil- sig sont SICH i Lust-u- jct
forn elendisz Dumhed eller rissest
Allers, der falder ferne-sen as sig Av.
O. Innere. «
l
leMMM SUMLS ut tut wunuj
km- RI. M. W. III I. s. v
Steel Fkame og siehst Sksle Ilec
Liiu Is---t.1s-"«1i
spua wol-«
ÆUMJ Akt-L -.s’ lsi » « .— I
geht-, derer .s.n--1 i,.«:..- i. r« x-1«er let-I sm
ksuwbsteio-·s«1- «- l ..,-j-.-·e«n.v km
cMcAOU FILAUI ctJUPANY,
«()2. 204 ?«)«- jgkstc n I- - . (·h"s(:sc0 ’ -
steel Alloy Ich-he- ns stoss
KLOKKER
Wie-could- QQMOOJIIMO
Hjemmets Hyggr.
—- Hvor gaar du heu, Geong
spurgte Fru Wilsmh da headesMand
reiste sig fra Aftensbordet og tog jin
Hat. -
— Aa, jeg gaak lidt nd -—— svarede
yan stpdeslsstx
— Men hvorhens
—- Kan del itke vcete Dig lige me
aetZ Jeg stal not komme tilbage til
sasdvanlig Tib, Entmu
Den unge Kone tsvede lidt, og hun
blev lin tød i Kkndemr.
Der var noget, hun gerne vilde fis-.
noget, hun ofte havde tænlt paa; nu
par Lejligiheten der til at tale.
—- Kan dsu ilke forstaa, at det itxe
Yek mig lige megel, om jeg ved, lyvor du
et eller ilke, — sagde hun mildt. —
Naar jeg man savne dit Selsiab her
bjemme, vilde jesg bog i det mindle
være lidt toligere, naar jeg oldle
lyvot du vat.
—- Men du ved jo, at jeg er sitler
not, og hvad meke kan du Inste at
dive?
— Jeg ved flet ille, om tm et »sil
let nol«, naar jeg itte set Dsg. Jeg
ved intet osm Dig, naar du et dorte.
— Aal Wer du, at jeg ikle for
ftaar at passe paa mig sele
— Du udtyder mine Ord galt,
Georg. Dei et dog timeligt, at jeg
er uwlig, naar du er dorte. Hvis leg
ille holdt saa meget as Dig, vilde jeg
vel lage det mete ligegyldigt. Naar
Du et paa Kontotet, fsler jeg det ille
saadan; saa ved jeg, at jeg kan spge
Dig og finde Dig, naar som helft jeg
vilx men naat du er botte bis-se lange
Aftenet, begtyndet jeg at grunde over,
hvot du vel lan vere; saa fslet jeg
mig ene og fokladt; den ene Tanke
drager den anden med sig, til jeg»
feler mig faa urolig vg ulyklelig
Aa, gib du dvg vilde blive hjemme
hos mig nogle af dine Aftenet!«
— Rau, flap del saadan ud? Jeg
Iænkte jo not, at det var del du sug
tede til. Du vil have mig til at fid
de hjemme her — væte samtnen med
Tig hele AftenenZ
— Ja. lan det andre Dig: jeg plä
ede at vcte megel lyllelig, naar du
xilbtagte en Affen hos mig, fsr vi
blev gift -—- og del vilde jeg ogfan
vcete nu.
— Naa ja, svarede hendes Mand
finilende, det Var ja FortetnansmI
der. Vi ordnede alt for vor Fremtik.
— Ja« en asf vote Planet var at
stabe ej Hiern!
L
— Hat vt Da tue faaet det?
—- Vi bar et Steh, hvor vi last
bo! srygkcde bang Hxxstru lett.
—- Ja, altsaa et Hiern. Og husi
min Pige, at Hjexitmet er Hufttuens
Dorne-ne Hun flal lage sig of det,
alt hendes Arbejde ligger det; men
Manan Gerning laldcr ham and::
Stets ben
—- Ja mcn Aftenen hat du bog
til bin Roudighed Aftenerne hiern
me hos Fadet og Moder var IlliI
faa hyggelisq det hat-be jeg altid no
gen ct tale med; her siddet jeg gansie
me og lukleluter. Hvokdan mon du
bilde synes am, at jeg var botte Af
ten eftet Afterr, mens du stulde sivve
her?
—- Det vilde jeg ikle have det mind
sie .Emsod.
—- Mcn du vilde vfsi ilke have
Lny til at pkpve det.
—- Jso, hmrfor dog Alt-? sagst
Georg flet.
— Vil du blive her hjemme hvcr
Aften i nceste Uge, mens jeg gaak ud?
-— Ja, med Mede. Jeg lcvset Dig
uvcn i Kjbeh at jeg ikke stal fsle mig
som Offetlams
Og saa gil den unge Mund og var
snari hoc sme Vermes. hcni hole
sue-get as sin kastrus han var en
flink Forretnixtg««.and, wen som Tir
sindek as andre Ægtemænd havde hIn
faan den Barke at stnlie silbringe Af
tenetne ude —- det syntes han« var
bans Ret; del var der da ikte noget
ondt i.
Han betragckede i Gran-den nærmest
sit hjem W et Steh, hvot han tun-:
de fpife, drikk sowe; et Sied, hani
Kpnk tog« sig as, spm Vertindeu i et
Penswnatz og naat han blos altib
sorge-de for, cri hun hat-de Benge, naar
stun stulde bruge dem. aMd betalte
chningerne for des-es fælleg Usvgsster,
ija, san syntes han egentllsg han havde
gjott sin Plkgt —
Mansdag Mm krim, og Geotg Wil
Ton var tw mosd ssii Liste. Dank hu
stru sog das vg Jst-je paa; han fagdc
wissgh at hsan vikde bllvc hiemme og
ssw our«
—- pm m vi- mM am is
ek Mk W M
—- Aa, jeg vsil liefe, spille lisdt —
jeg stal sagtenö faa Tiden til at gan.
— Naa, jaja; jeg sstal not komme
bjem i gsod To
Saa git den lille Fute, og heuer
Mund var alene. Han havde en god
Bog og satte sig strats til at lasse den.
Han lceste til henad 9, saa begyndte
hatt at gabe og lvert Øjeblik at s! paa
llket. Han reiste sig fka sin Stol og
traveve op og ned ad Gnlvet, mens
lksan fløjtede sine Yndlingsmelodier.
Zaa tyede han til Klaveret —- von
kkede attec op og neb, bondede, saa
pas Uret. Satt kom hacm Hustru
hiern.
Ja, her et jeg, Georg, sagde
lmn — hvotdan hat du moret Dig?
— UdmatteU Jeg havde ingen
Anelse om, at Klollen var saa mange.
Hat diu haft det takt?
— Ja, jeg hat virlelig moket mig.
Man Menget bog ogsaa til at se an
dre Mennesfey tale med dem, det
fkisiet op, det er bedre end denne
ftadige Sidden hjmmir. Jkte sandt?
—- Aa, det ved jeg bog iilel sva
rede Gevrg lidt usitler.
j Neste Aften betedte Emma sig til
tat gaa paany
I —- Jeg sial not komme hie-m i god
Tid —- sagde hun let.
— Hvor gaar du heut
; — Aa, det ved jeg ille Bestemi. Der
Her saa mange Steder, jeg tan gan.
Farben Og smilende git hun ud ad
Boten.
Atter sad Geotg alme; han pes
tede at flaa Tiden ihjel Tom i Gaae;
men det lyttedes endnu haarligere.
As og til gled bang Blil hen over
bang Hwittus tomme Plads, og uvil
laatlig greb hatt sig i at langes lidt
efter hendr. Dsa Klotlen var 10.
kegynsdte han at lytte efter, at hun
siulde komme som i Guar; men der
gil en halo Time og en hel, uden at
hun oiite fig.
Han begyndte at kigge Ud af Bin
duet — ingen —— htn blev hed E Ho
redet af at lytte. —
— Aa, det et ogisaa for galt! ud
brod hcm pludselig hojt. -—— Hvor
bliver hun bog af. Hun butde vir
telig ilte komme saa sent hjem. Her
sidsder man og ventet . . .
Endelig henad 11z lom Emma.
— Ja, det blev lidt sent! sagde
bun, men det er itle saa nemt at slip
be fta Fell. Jeg traf nogle gamle
Vermu, og saa git Tiden, uden at
jeg tcentte over det. Du Tor vel
haft bei takt?
-——- Ja, rjgttg godtl svatede hom
Diss Mord tappert. -- Hjemmet et
oog all"gevel et gebt Sied!
Ja, isckk nnak man tan have det
tigtig for sig selv! sagde hans Hu
situ med et lille Sideblik til hats-«
Linn svarede i!ke.
Ræsste Aften gjorde Emma sig set
läg sin, inden hun git ud; hun sys
fede sin Mond til Farbe-l og inveke
lädt, Enden hun aabnede Deren.
—- Du er san elegant! sag-de Georg
S en oxshiksfet Tone. Hvot stal du hen?
—- Ja, hvot mon? Gast, min Ven!
Nach men for Resten tun det da være
Dig et samme. Du ved fo, at jeg
et stkker not!
—- Ja, naturligvisk
— Dei san vere, jeg set ind U
Onkel Jchns — jeg ved det ikke be
stemtt Jeg bei-te noget sm, at Broivn
stulde komme der i Akten og Mottis
— nan, nu lsber feg!
Gern-g Wir-sen kastede fig 1 en Stol
og var i ydetlig stet Hanf-n Han gad
ikte krie, Bogen irritekede hern. Mu
silken syntes ham en ganske over-ftp
dig S«tøj, tun egnet til at plagt hans
Nerver —— hvad stulde han beftilleZ
Hoad i Alt-erben stulde han bog
bestilleT
Og der løb Im Hans Unge, anbelng
Hustru gansfte frefdig If Sted fra
hom, Gud ved hvot den«-? Det var jo
Vanvid at lade hende goa, mens han
sah her og var ved at fvrgaa af
Leengsell
—- Ja var dei ille LtmsgseL hisn
føkte — Lengsel efter hendes søde
Smi1, hendes glade Lattet —- nu stod
knawsie den Fru, Lauis wan, og
Itskettetede med hende —- hvor hun
saa gebt ud i Wften —- faa smidig
Iog rank i den tæt stuttende Male!
Nu sipillede hun not for dem, vgl
han vendte Nvdebladene og stitkede
paa heut-es kwide Atme.
—- Rej, hvtot her bog er stille —
bIU-— itg trot, jeg gaat hen til On-1
kel WI og fer, om Etmna er dek.
Dei vikde vie-te en Attelfe Mai at se
beredet Awgt Men jeg gaar Mc ind
Nei, det »in-e vog W at yWJ
W for nieset· En m sollst-Ue
käug W bei ver-. M, fes sont
tktr. Hat hun holdt ud t mange
Maanedet at være alene himme, faa
tan jeg vel bete det i en Uge.1
Og bang rastlsfc Bau-bring begynd
te Many. Pludsselg koste-de han et
Blit paa Utet, gkeb sin Hat og gil.j
Det var Maanestin, Vejret mildt ogt
trift. Uviltaarlig rettede han sin
Gang mod Onlelens hvide Hus..h»1n1
gil lädt usiktert, vidsste enbnu iltsi
kigtigt, hoad hcm vilde — dsa hørte
ban lette Sttfdt og faa en Windeng
Stillelse komme ham i dec Hm
saa nsjere til —- han tog ilte fejl —
Det var hans Huftkut
Hans sprite Tanle var at undgaa
bende; men det var for sent —- hun
havde genkendt hom.
—— Men Oeorg bog! sagde hun
cvenastet —- et det Dig?
—- Ja, som du ser!
—- Og du er altsaa itte hjemme om
Llftenetne, som jeg troede?
—- Det er fokste Gang, jeg hat
veret botte siden —- siden du hat vak
ret ude — og felv nu hat jeg itte
vætet 10 Minutter fra Hufet — det
givet ieg Dig mit Otb paa. Jeg
havbe blsot faaet saadan Hovedpine.
Jeg git ud for at trwkle lidt frisk
Luft. Men hvor stal du for Resten
ben nu?
—- Jeg stal hieni, Georg. Vil du
gaa med mig?
— Ja, naturligvis, Batnt
Hun tog hans Arm, og de gil
hiermit-.
Han følte hendes lille Haand pas
sm Arm, mærlede, hth gvdt og let
bun føkte sig; hun ststtede sig ganste
lidt til hom, og hendes lette Boa
ftrejfede hans Kind.
Der laa deres lslle Hus fokan dem,
lyst, mildt, freveligt, men ingen af de
unge sagde et Ord til hinanden, me
Dens die git ind. Emma sog Oder
tsjet as cg satte sig til N(:ke i Gna
qestolem
— Du tom tidligt hjem i Aftem
lemærteve hendes Mand.
Den unge Kone saa op i sin Manns
lensigt og sagde halvt smilende,
medens Tauterne var lige ved at bty:
De frem
t
»s— Georg, lom her hen —— jeg vl
hetro Dig noget: Jeg hat opgivet Eig
er1snentet’ Jeg hmde jo føre dcj
nennen i Gaak eg Forgaars,111e:l
— ja du maa itle le — jeg lnnde
itle i Aften. Naat jeg tænlte paa, at
tu fad her olene. sit jeg hkændenve
Lyst til at være has Dig. Her hetet
jeg jo til! Georg, jeg hat itle moret
mig det allermindste! Jeg hat intet
andet Hjem end bette!
— Er det sandt? usbrw Wilson
og tog en as hendes smaa Hander i
sinc; de fmaa, hvide Hemden der san
trøfast vcernede om det hjem, han
Elle haode slønnet tilstrækleligl paa.
— can lad mig ogsaa tale rent ud,
Einma. Jeg hat ille beflaaet Pro
ken hehre. Da jeg gis herfm i Af
Len, var bei itke, fordi jeg havde Hv
vevpine —- men fokdi jeg ikle innre
udholde læugete at sidde het, mens
ou var dorte. her var jo intet hiern,
want miu spdg lille Hnsttu var horte
Jeg git neh til Onkel Johns for —
for at faa et Glimtnf Dig at fe,
Evis det var muligt . . — Jeg hat
stirvet pag hin tomme Stol, til det
gjorde hell onht i mig as Lcengslel
Jeg var ogsaa jakoux — jeg imme,
du motede Dis og lo, menhens jeg
fah her og var elendksg. Leg tm Un
Hannd her ei Øjeblik —- her paa min
Bande —- jeg trot, jeg hat faaet Ho
vedpine alkigevel —- Emma — Wa.
-—— Don syssede heade. —- M to hat
ksegge lett nvget i disfe Miener. Din
Nawærekfe her kastet Sol over alt
-—— vi to hsret sannnen; den Tom-nd,
lom jeg hat fslt ved at sidde her gle
ne, sial du ille mere udfattes for —
hvis du da endtw Mder Dig kaa
weg-i Im W dumm« usvthige
Mand, as du gerne vil tilbringe Af
tenetne her samtnen med hams
Og Entma bsjede sig hen nwd ham
vg lagde stille
— Jeg synses som du! M hat
kegge mmdet veb hette Forli-g. Nu
lwstet Hi Elle mere Vtag pag det gamle
Ord »Hiemmets hygge«
øNsKER DE AT køBF
en Eiemlom eller en korretning
II nagen slsgs no
Ict stccl l Fort-noti
stutchda send uns
et l«u.——tk()r! vg kam
um fri Katalog·
1(-·.;l-«s"1«ltntl Isls
Hist1rcng kn« sil- u
lss. ·--.l’cn«« X sitt-;
ikkr nun-kru- ulus
A. P. Tone leson, Jt..
sie-l list-te specisJIe-.«.,
Tot-sich KANSAS
Frm Frit«
TII ge IIII IIIIIIIIII
Helbrchixsc for Deres
iygdom
Sendes Dem frü.
Frit paa bcastæring.
Issät sit Dem.
TII de IIIqu, de lidrnoe, III IIIIsIs I:I.-:. I--II:«IIs-ve
WITH-I I:»III-ntI.
du«-· I IsI.:«-rI«- III-III
tsc IIIIII IIIIsIsII II !·I-l
III Tr. Fest-I- III-M
Im kII III sp« -
bebaut-Iqu er IIIIJ
Ins-d II H o l III sof!
vatIiIIiIEIIIItn Inn. I I
IMM- II· :cII:i I-- III
UII l-II Its-I H I I »I« III,
III-III Ist-I tsIn III II «I
Tons IIII«I. IIIIIkI l.-!
k IIII Ik««sI -
IIIdIkJ II.;:« - - »N—
sls II .I : ·
zkIIcIIIIIIII « «.-I
II hfIIJI, III-J F I
lIrsIIIP k !- ’!7
III «I «
III-Its I« L, . «
III II-II1I. is . s- —
IIIIIW -
Jeq justu- ve wiss-sod
ch fasset at IIIIIIH dIm Is III-, III-» »Ist-«
lIItI IIIIt IIe I: It IIII IsI ges . . , . .
cIIIFIIIIIIIIqukne vcd dem hist-L- Mir-I »- O II les-näm
itbste cIIII, Ich-.
Im link- am- rIIII III-II IIIIII :Oi«k E -IIc .« b.—tk- NOT
IIII k »Mit- iI m« I s ·«II·I I« « II
noch bedre«—men IIIIIIIIsr III-II Ic.I« I'. III-urkr, II«.I
«.· Isftk sta- I« II I IT« k
I;« IIkosIL -..—-I
IIIIIIIII Isom « .
Tun III «-., . . «
IZIHsJI Es . «"s.
III- I» P-I««:.:. .
VIII-II VI .
III-TM Iw, . . IT
.-Ir III- k II ’
Or«1I-IIII,I- -.., «I..
IIIITI II IIHD
Dis » III-J IT-:»I II ns IIZ Te-. ,II’le. III-: -: Z ..I
YonITklIdIskai.IIII ..IIIIII: Uns - Ihr-II III;
IU
HeII::-1mI-IIII rve IIII ·.« II IT III rkxth II. III-«
.I.-. - ..IIc III-Zwie- .I II KIND-II I.!I:
sfe Argenti-stets vi! helbrcdih
..I II I:---«:-.—I I. s- s IsI IIIIHIIIIII :.-IIsI--. sue
«---:.:-I-« III- I.-I:I; r-« III-»I. Ists-In I.«:’-I It
«1«- I-- I· :I;.I kIcIvI-r!.- II s:II:.;’c-:st.IdI«I1-II«qu
- - - ’ cIIIIIIsssIIIIIIeoIIIIvss
""« -I -« -—II—-: «-» - IsI«k-.-»«—sinIIeIadc
I« -'. . .I- Iris-I «.- Ist Te vIIs
» III II’!I (-iI«-k, IImI
»Jukka « .
..I,II IIIZIE II, Iu LI. ":
s » mij return-t
I « «’ « sp - II ’!I’ ««11-kIIkst-IM
I «.: ,I I . « »Und-»Ihr IIIIIIIkas
s k; «I II « ·: ,« »:...1-»I,«:III-:Idi
F «-f; III-II- kaII »An-»He
..- «· mIJdoIII, IIIIZIIII I
t « »Hu-r IvI , I:::I
. . .I risse lrIssIeIIIIdIek IIIl
i« - ' -" — 'I I : III IIIIII III-Luna Iclv
· «5-.«..««.-I II.
iff I s,---: IIIIII Ins-I Ist-»O
part II Tit besin
rcs- ma InIII
. « - .--,kr ein-wem III
I: . iIugIt udIsII »Im
. Fig-Läg W.-Iivd,
H76, me. Tut-» U· S. A.
IIJICsI Tk EssiI d Iokat
.. , . j I II; III wand-III lege,
; . »spi« «. sp-«·-Is mis rpltgttb
"-.«j.: i «.j,s·«.:- III:"—7.
«,—.’ SAI
III
»Dansketen" udgaat 2 Gange om
Ugen. 81.50 aarlig. Pape-RI. seit.
Kan Dyrcnc grade?
Ovenstaaende Ipørgsmaal er hids
til altid bleret besvaret kenckgåendez
men der er nu samlet en Mosngde
lstsempler paa, at mange Dyr Lan
udgyde virkelige Natur« twen i Ka
ket under lianende Forhold som brin
get Mennestet til at græde. Markt-i
de Dyk, som leitest kan falde i Graad,
kegnes Drøvtyggerne, lyvis Tilbsjes
lghed til at græde er saa betendck, at
tsek i Ttyskland et opstaaet en Tale
maade: ,,Gtcede som en Kalv«. En
bvet Jægek ved, at Hjotfen kan gre
de, og det fvtsikres, at ogsaa Bismen
ixdgydet Taaret, naar den set, at denc
sidste Time et kommen· Jkte mindre
soff-Im et Girassen, scm med kaute
syldte Wine set paa Jægeten, der hat
saaret den. En enaelsk Forsatter for
tcellet om en asrikansk Antilop, som
han i lcengere Tid havde sorfnlgtt
,.Skumfsager siøsj sra dens Muse,
Stksmme as Sred hcwde givet des-s
graa hud en blaalig Fakvningz Staa
rerne lsb ud af dens store, sokte Øjne,
cg des var tydeligt, at Dytet selte,
at det var sin Ende nær.« Hunde
grædek let, ligeledes mange Aber.
Jjckangfotdige Udsagn hat man om, at
Elefanten er titbsjelig til Graad; den
udgyder Team-, naar den er bleven
saaret eller naar den set, at den ille
san lsbe bort ska sine Ists-lang sg
state Dtaasber triller stem as denö
Oer lige svm hos et Menneske, naak
tet er i stækl Bevægelsr. Den stote
Elefantjceger Jena-nd der ssom faa
andre tat læri dette Dnrs Adfcetd us
tende, sortckller folgende om en Ele
sandfhjotd, der var bleven End-sangen
i en Jndhegninsg: »Nogle sorholdt sig
selige, ligde sig ned paa Jorden og
gav detes Sorg til Kende alene ved
Taarer, som uden Afbkydelse mengte
stg srem as dereg Dimk
Ogsaa msange Banddyr fvtnmar at
gut-de Saaledes er alle Jagttagete
enige am, at Delsinetne i Bebt-je
bsikket udsstpder et dydt Suk og udgys
der tkgellge Saaten Ahn bar ogsca
set M W MEMWD ges-de, da en
W dichte den.