stal fnatt stasse dem Rett« Dette,
at Mennestet stnder Gud til Side,
sont Voldgistsmand i detes Assceter.
og felv taget Hasvn over deres Mod
si«andete og Fjender, viset, at de ete
befjælede as Batbatismens A«and,
der lyvetken anerkendet Lov ellet Ret,
men menet, at hvet Mand er Dom-met
i sin egcn Sag. Et Liv uden Bon,
er et Liv i Asnerski, og de Mennester,
der itte beben et Anetlistet og Spel
taftelmagete alle ttIl Hobew —
Lignelsen otn Pharisceeren og Tol
derem der er fodbunden med Ligneltsen
om den utetfcttdige Dosmmet og En
ken, giver os en Jde om Gude Dom
metftilling. Dette er en Lignelse am
en retfcetdig Dom«mer, der et givet os
lam Modscetning til lyin om den met
fmdge. Bi nieder ogsaa i denne en
hel anden Slags Bedere. anens
Klage var for hende selv, into-d den
des Modsftanderz Phanfsceetens Bøn er
vgsaa for ham selv, men han ved ilte
af nvgen Wind-standen Han foetcellet
tun Gnd alle de gsode Ting, han ved
om sig selv, og ladet Selvet tjene til
Forspat for Selvet. Han lomsmet ikte
i Retten fot at for-spare sta, --— ban
lonnnet der tun til Parade. Han be
det itle om en Frifindelsesdmm thi
han hat forlcengft ftifnndet sig selv
og menet sig at vcete ydetsst tosværdig
og forttcesselig. Han tiltalet simpelt
hen Dommetsen, og ledet saa for Reiten
meoerkfointyeden hen paa fin egen
' agstvcetdige Pers-on, hvoreftet han gaar
bott, lige saa selvtetfakrdig som han
kom. Han hat fimqoeltthen bearet Ret
ten med Rn Tilftedevcetelle og menet
selvsfølgelig, at den stote DWunet man
sintde fra heilig smigret over, at et
faadant Dydsmsttet vilde aflcegge
ham sit Belog. Han staat sfvm et
staaende Ettsetnpel paa de lum«pne
Ætetnve, svm denne Verden et sa:
fuld af. — Tsoideten detimsosd koni
met til Gud med det rette Sind og
Hjette. Hans bøjede Hoved vidnet
om hanss Ydmyythed Han hat lige
sont Enken en Klage at føre over sin
Mvdssidndet, oa Msodftandeten et hans
egen syndsige Natur. Han flaar sig
for sit Btyst, ligesom fot at vise Ste
det, hvor Modstandeten, det syndige
Hinte, bot. — «Gnd vcet mig Syni
det naadig!« et niere end Syndbei
tendellfez i en mete bogstavelig Oder
scetteltle vilde det heddet »Wer en For
f-oninsg, — siaf Farliaelse for mixx
Synder!« Ovet en sackdan Bon.
svcevet Jesu Blod, og svm Sbat der
paa, lan Vi hpte det dnbe »Btast« af
hans hellige Hjette paa Korsets Tra,
We hart blev gfott til Synd for os.
Det er en Vsn om Naade for Kristil
Fottjeneslvs Skyld
Fasse-neu btuget Grads Navn een
Gang, pg deritnod den nieget unbefa
lende UdtalelTe: »Jeg«, fern Gange;
han W ligefom lade en Naadestttnr
flryde oOP til Gad, og han ladet Ggeni
Italian væte Drivlraften —
Wien fotbinder med Ordet ,,Gnd«,
den asftlycngige Udtale —»mig«, og det
paa lasset han sig felv i den Naadei
stttm, der nedflyder fra Kristi Kors.
Gud vifet sin Kætligshed, Kraft og
Mittaan paa tufmde Maasse-J
men jeg kender tun en Kanal, hvoti
igennekn den Naade, der betydet Til
givelse for en falden Sonder, tsan
flyde, og det er Jesn Kors!
Det vilde vceke utetfcetdigt, hvisx
en Ida-atmet tilgav en siyldig Mand,
nden at Lovens Ktav fsrft blev til
ftedsstilletdr. Hviö Guds Retfcetdig
hed ilfe siete FyldelL tunde han ille
»dem-e vettfiastdia og tetfcttdiggøre
«) Dettie kan dog itlle gsres geei
denldse i almindelig For-stand
Red.
den, som twr«. —- Hviö Naade bliver
gi·vet, uden at Rettfærdiaheden bliver
tilsfreds«stillet, da er saadan Naadew
Uretfcerdiahed thi den styldige bliver
ilke behandlet efter Fortjeneftez men
hvis Stylden er betalt af en anden,
da wkngee selve Retfcerdigheden Naai
den til at tilgive — »Hvis vi beten
det vore Sand-eh er han trofast og
retfærdig, saa han fotlader os Sizii-«
derne!« ——- Guds retfærdiae Fotlan
nende aaat ud paa, at Synd ftai straf
fcsz men Jesus døde, »den retfasrdigH
for de utetsfærdige!« »Hast bar vore!
Syndek paa sit Legeme paa Trcket«,
,,og vi have faaet Lægedvm ved hans
Saat!«
Den, sont sigek, at Syndsibekendelse
ei tilftvceklelig til at fotsone Gud,
viset, at han ikle sendet hing Räson
digthed At betenlde sin Synd i Ret
ten, er iltle det samme ssom at tilfredh
stille Laden; ch at belende sin Sslyld,
er iile at betale den; det nødvendiggøk
dekimod at den bliver betalt. Dei vilde
derer ille have været Ret at tilgire
Farifæerenz thi for det første bekendle
han ingen S-ynd, og for det andet
state han at bringe Dommeken i Gald
til fig. Hans faastaldte Bøn var me:-e
en Henstillina til Gud om at vare
ham en lille Smule fokbunden, for«:i
han var et saadant Pragte«lsempla:,
smn han vak. At retfcerdiagøre en
faadan Mand Wde vcere at retfardia
gøre vnblæft Forfckngelighed og den
Aand, der foragter alle andre. At
tagte saadanne Mennesler ind i Him
lcn vilde vcere at fylde Faderens Hns
med selvifølende Kritilere i Stedel for
med lydige Born. En saadan Mandl
med en Paafuglehale asf sine egne for
feengeliae Anfluelser vilde Væke en litt
noverenssteintnende Figur iinellein hine
i de bsvide Klædek, der f1)nger: »Ære
vcere Laimnet, sont var slaatet!«
Han tunde ille istemine den Sang; thi
den eneste Hymne, han kendte, var:
»Ære vcere rnia selv!« -— Farksceeren
staat som en Type paa den Klasse,
der nu oin Dage talek oin det gilddoms
melige i Mennestenatuken, niedens de
paa fainnie Tid fornægter Krifti Gub
doni. Naar saadanne Menneftet be
tet-, lommet de itte til Gud for at
sie-ge Frifindelfe men nærmere for at
lade ham dire, at han kan aodt lceasxie
Reiten til Side, thi de er itle i For
hør. Hvig Gnd dømte en Zynder til
Bad og Held-jede da var han jo en
grutslosm Tyran, fom de havde Lov iili
at finde fta Tronen. Saadanne bløsx
de, venlige, lcerlige Sjcele, fom de selos
er, vilde da aldtth behandle nogen paai
den Maade, og natutligvis, saa vil
Gud da heller ilte. De hat stalbt en
Gud i dekes egen Lignelse, og han
hat bake at gpre, hvad de befaler.
Hvad de mener et haardt, det ma:
Gud ikle gere; thi hvis han aør det,
da kan han bade det saa godt, for
faa vil de ikle have hasin til deres Gud
lcengere. Med andre Ord, de hat
finidt Gud fra Tronen og er selv
lrsbei np paa den. De gør Fordring
paa, at de værfte Mensneftek paa Jot
den flal laldes Guds Born, forglem
mende det foefmædelige, som dette
medindlbefatten da Born jo stulde ligne
deres Faden Kotigen, der herstet i
Retsærdigthed, hat de gjvrt til en
Svcekllna der handler med Starke oa
Fotkceddere. Hans Befalinger er bei
thdningslsøssr. thi han er jo for stil
telia til at satte dem iaennem Hans
vældige Naturlove erlender man for
urvileligr. men sine Motallave har
han ikte Lov til at hcevde. —- Men saa
hat Giud jo heller ingen Ret til at til-;
give, naat man hat frataget ham Retsk
ten til at fordømsme Og lyvsordan
stulde han ogtfaa tnnne til-give, naac
Mennsftene ikle beder ham dekosm?
naar de tlike ertender dekes Shnd, sg
naar hans Trdnes Autoritei er regnet
for intet. Fatiseeeten gi-! dort uden
Tilgivelset Hvorf012 Fordi han itte
bad deram! Han stlosd uretsætdig for
Gad, men ketscekdigsgsjorde sig selv
uden alle hean tiI hamz han renfer
sig iselv og sparer derved Gud al
Uletjlighed dek'med.
Men det er Gusds Pligt at fvake
paa en Bøn om Til-givelfe, naar han-Z
Net til at ford-m«me er erlendt, og
Shtiden betendt fsor hom. Denne
Guds Wulst-eitel er ilte grundet paa
Sentismensialitet eller Syg-fpie"lsfe, heller
Wie alene paa Naaden, ——· den er
grundet paa Rettfmdtahed, thi den ans
gerfuldes Skyld et borttagel as en an
den, spm itte var tvungen dertil af
Laden, nien alene titlsthndet as sit eget
kærtlllge We· Ogs Reisærdigheden
af denne Ztesmlgangdwade blivee os
aldeled tlae, naar vt htm. at- Dom
meren fer hat met med til at danne
den For-Welle ved hvtkten den Inl
l
(
i
dige iske alene bliver ftifunden men
ogsaa erklæret for rekfærdi"g. Der er
meget i For«fsonin«gens Henmnelighed,
fom vi vElle for-staat og akoeles ilke er
i Stand til at forkl’are, men ud fra,
ljvsad vi har ·b,-ørt, lan vi forstaa og
være klar »ver, at det er Guds usw
vigielige Pligt at besvare en Bøn om
Syndskilgbvelse for Jbsu Forsoningå
Skyld, efter at Synden er betendsh
og Gluds Ret til at straffe erkendi.
At lckde en sasadan Von usbesparet
tilde vckre Uretfcrrdisghed imod Jesus.
(Sluttes.)
W
Lidt Eftetslæt
Eiter hvad Redsasltøten oplhste, saa
hat vi vel nu snart set Enden part
Ptigafhandlinsgernr. Kan man faa,
Hr. Reda«k’tøt, faa Losv til at komme
fteni med lidt Efterslcet
At deltaae i lKonkurrenten fot Pri
fen var ikle faa lige en Sag. Der
er lanat friete at komme frern nied
sine Tanltler am dette Emne bagefter,
suadan sont det bedst lan falde sig.
Ja saa blev det da til noget nied
at sitive, og det er vel i oa fot sig
aodt, og meget q·cdt er det slrevet ons
Vor danflsatnetilanste Ungdoms Frem
tid· Men faa et det endda noget jeq
savnet.
De fleste af Afthandlietgerne hat
forttlinsvis opholdt sia ved vor Una
doms Vevatelfe som Danfle. Men
som Regel maa vor dan-sl-arnet«il«ansle
Ungdvnis Ftemtid fo falde her i Ame
t"la, og hvotdan sial den faa bliveI
Tet maa vel afthænge af de to Fakto
ter —— Ungdctmmen og deres Chancen
Manae af te garnle Dansft-Ameri
inneres Fremtid hat vi jo alletede set.
Deres Fre-mtkd, da de Vom her, er
nu bleven til Nnti"d, ag de flefte Jud
tandrere, som hat deutet her en 20,
KO, 40, 50 Aar, levet jo under tei
acdse Kaan Mange hat endog ap
naaet Vehstand
Osa ikte alene i atonomisi Henseenke
lsat de tidligete Jndvandtete ,,gi«ott
let aodt«; de hat oafaa ftiftet tri
sieliae Menigbeden anbysaaet en
Meensade Ritter oa flete højere Sko
der. Det et i Virtelialeden et statt
Arbede de celdre hat ajott. Bil de
unlge nu bhaae videte, som der er be
avndfk Eller all de fætte osvetstht
det, sam Fcedtene hat samlet o«g op
bvgget?
·H'votdart var de gamles Fortidk
J iaa Henseende tctntet jeg paa to
Ting. Danfterne af den almindeligr
Klasse var i Fædrelandet opdtagne
til at ernckre sig ætliat og tedeligt ved
Flid og Sparso·m«melighed.
De stillede istle stiore thdringer. da de
tom her, og paa modfatte Side havde
de et aodt Kvantum af Kmher ag·
Udholdenhed at frette ind paa thhzts
gerens Ospaavc Det Var del ene —— de
var aodt ndrustede fwr Opgavetne
som Amerika ftillede dem.
Det andet, jeg tcentet paa. et d.n
Nigdsorm salm Amerika gemte for dein
i sine Sle«ttet, Bjetge, Stvve og Seer.
Oa de kunde faa nsot at tage fat i.
at stasbe sig et Hjem als, fot — Enter
ellet saa godt fom intel. Jmmigtan
ten fra ,,det gamle Land« og Amerika
passede flortræsseliat sum-men, fhneg
det mig. Dertor et det oasaa gaaet
aadt for alle, solm hat benyttet detes
Chancet godt.
Men nn Ungdsctnsmen —- detes
Bern! vardan nton deres Fremtid
stal bliveT
Detes Nutid er add, næsten glim
rend·e. Man den il«te er altfsor god?
Forshaldene et saa forandrede. Den
i Amerika fødte og opdtagede Ung
do«m hat itte lctrl hderlen Flid ellet
Slparslosmmelighed fom detes Jota-l
dre havde. De hat not leert at ar
vejde, maaste de hat faaet altfot me
get as SWO og Slcelx Men egentlia
Flid at tage Tiden vel i Agt, oa
Sparsiannnelighed — det for-staat de
sig i Reglm illle Paa.
Man lan høre de gasmle fottcelle,
hnotledes de kom paa en Homestead
med de bare Hemden Saa sit de en
Ko ,,t1·l Ha·lvt«, ellet om en vat san
gosd at betto dem for en. Kunde de
saa faa et Par Okset at »du-ekle
Ptirie« med, faa var det udmætttet
Men det vilde jo aptage fvt wegen
Plads her at Vom-me insd paa Nylbyw
getnes Kaut. Men jeg hat hakt for
teelle —- fot Reiten tror jeg-, naar jeg
timlet mig orn, at jeg selv hat set
ltgnende —, at Farmerne otn Winte
my naar de spukde den lange Vej til
Bys i Slnetftlotm ag, bitten-de Kullve,
at de da M gamle M om Fid
dkrne i SMet Iot Ost-etwa Asak ja«
siege Etwler kunde jv items-us
uden Tal. Men Enden paa Sagen
er, at de nøjiedes med, ljvasd de havde,
indtil de sit R«igd’o«m«men loktket frem
afstordem
Prøv at byde Ungdosmsmen lignenke
Kaatl De stal helft gaa flth klædte;
et Par Sko til s5·00 f. Ets. Og stal
en Tjenestetarl —- ilsle fom dekhjesmme
flsotte sig me!d Ur sog Pisbe —
nej, han stal have Heft og Bugge
osg G«·gar i Wunden! Det ta’r sig ud.
Men hsvad Fresmtid lover det? Nu
er Landet snart olptasgei. Der, hvorri
der for ca. 35 Aar siden tunde tagegk
H«ome«stea«d, der kosster Landet nu osps
imsod 8100 pr. Acke. Der er saaleJ
des umaadelige Forandringer til begge
Sider. Hnordan stal de unge tun-ne
stasse sig Land, vante sosm de bliver til
at bruge mange Benge, og der stal
saa stvre Smsmsmer til at løsbe for?
Og en and-en Ting taler itke godt
for de unges Fremtid. De stal i
,,business«. M arbejde paa Farsmen
duer sior man·ge illte mete. Nlotgle
slaar sig paa SPelulation. Derved
bar jo mange Wmetitanere ,,lasVet
Penge«. Men mvn ikte vor Ungdom
er ,,tommen en Time for sent« til det?
Og det er ikte alene Karlene, det
er oprsaa P««"gerne, der ilke har risgtig
Ltjft til at twge sat. Der er natur
ligvis hæderlisge Undtagellser blandt
beage Køn. Men Reglenl
Een Ting vil jeg endnu minde om.
Fortjenesten er starre nu, end den var,
naar di gaar en Mennesiealder til
lsaqe Der gives jo rigtig aode Lon
ninsger til baade Kavle og Pisger, sont
V·il tage sat, saa der er Muligshed
for, at der tunde blive nsoget af det.
un Pengene ille git alt-for let.
Og saa lige et Var Ord endnu om
vvr Ungdoms Fremtxd i tirlelig og
triftelig Henlseende
Jeg er jo ikte lendt faa vidt ow
ir«insg. Men hvor jeg er kendt, der
synes jeg, at Unsgdosmmen itte rigtig
kommer med. Bis-se Siedet tonrmer
di« lun lidi i Ritte, andre Steder er
del bedre i den Henseende. Men jeg
synes, de lommer for lidt med til
Meniglhedsmøder, i det hele taget, hvor
der stal handles oa ofkes tiil del aller
bedlfte Mon jeg er hell fejl paa det?
Men kyvor ligger Stylden2 Ja, hvem
kan del uddele Stylden rigtig. Men
det tunde taenles, at vore unge har
faaei for lldt a«f Kristenidommen ban
de forn Oplysnina og Kundstab og
Tom Hiertepaavir"tning.
Det er faa nscsgle af de Trinken jea
hat gjor't mig angaaende vor Ungdosms
Fremtid. Jeg tan ille godt være uden
Betymking for den Sag. Men jeg
Ved god’t, at hvethen jeg eller andre
udrestter noget med vor Bekymring. Vi
maa not anbefde og gøre vort Bedste
og saa lægge vore Bewmringer frem
fscsr Herren i Bon. Det tan jo ,,se
nraat og blive g·odt«.
- P e te r K r o g.
Vor traust-amerikaan
Ungdoms Fremtid.
As Niexs Ehhesm
Dem Spørggnkml er jo ning
1igtisg, begnmdet paa, at det itke cis
mager af den entelte Person nie-Ie.
men olf hele vor danfte Unsqdom her i
Amerika. Vi nma itte forglemme, at
di ved at ffabe oLi en god Fremtid
her-note vi! glæde note icere demjeni
me, og mere end det: thi hele den
danske Nahm dilde se«l"vfølk1ekig vcete
k1lad ded at horc, at del qaar deres
Børn godt herovrc i Amerika. Men
bar nu, hdad jeg tcenter, vi maa gere.
Føvft og fremnteft maa vi vcrre klit
tige til dort Arbejde; Insen dette er nu
faa l«idt sagt, for der er jo mangen
en M«and, der arbejdet goldt i sin Pro
fesssivm ja vi hat endog dem, der har
tagei Sol-o- og Guldmedaille dient-me
oq sau, naar de er kommen herum-,
bar de væket daarligt stille-de, begrmk
ket paa, at de enten Mc vilde, eller
ogssaa hat tænckt, at de var klvge nsok
til at akbejde ssom Haandvcerkere.
Men det er ikte rigtigt at tænke sau;
thi der san komme en Tib, hvor du
,«hivO"s du tunde paatage dig noget
mere end djn meession«', ksunde faa
en bedre og mere vellønnet Plads end
i selve Professsionm Dust-, lad os
ikke lade os nøsje med det materielle.
men ogsaa forspge os i det ftysme og
mawste i dest klassrske for den Sags
SIde ogxssam lyvsotxfot Me?
Vi ved iso- alle, at der er stor For
siel paa de forstellige Ratt-mer med
Henssyn til a«t leere det amerikanste
Spro«g, og vi maa Elle regne oö selv
Hl de festeste i den Retninsg, t"vcert’i·nwd,A
feg hat ikke sei Frage-n her i Amerika
bHer datdukksgete M at leere def end
H
de Don-fle. Dette kunde maaste se
noget felvrosende ud«, men begrundet
paa, at jeg hat hørt Ameriskanerne si
ge faaledes, tillader jeg måg at tildele
mine Lands-wand det samme. Der
for kad os ikke tage os det for mage
ltgt, men lcere saa meget som msutigt
i den ksortseste Tid v«i kan.
Nu vi’l maafte nvgle sige: »Vi har
har itte Tid«, og andre vil maafte
tcenke, at det’te, at stulle gaa tii Stole,
naar man har anbejdet en hel Dag, det.
er for m-eget; »nej, det er ittte til at
udholde«, vitde andre nraaste sige. Ja,
det kan være meget rigtiigt, naar Je
ser saaledes paa Sagen; men der er
noget, der siger: ,,Lysten »driver Varr
ket«. og dette at gaa til Slksole maa
itte anses for Arbeide men for en
Uundvcetkig Aankdsudvitling, noget,
srm fenere tan tjene tle Bedsfte, ihvor
hen vi end stal komme. Lad derfor
i«k’ke Tiden gaa o-m«sonst, men benyt den
til at udsdanne dig selsvs i de ameri
tantste Sinken a«f hvikke vi har n-ok.
Saa er Slpørgssmaalet: ,,Vil vi be
nytte dem?«
Men dette er jo istte alt; thi selv
km vi var nok faa vise, nsot saa dyg
tige og ffinke til at studere, saa kund-e
det dng itte gøre as lvkke1i«ge; nei, det.
der staat i Matth. 22, 37: »Du sial
eisk: Herren dkn Gsud af dit ganssie
Hsjerte, Ssjæl sog Sind, og din Neste
fom dig selv«, dette er Grundstenen
for al fordisi og himmelfk LytkkeHA
Thi vi hat ikke wogen T"ing, som Vi
maa scette højere end Gud, og der-for
masa osg sial vort Avbejde være ved
Tanken om, at han alene skal have
Æren.
IKcere Lckser, stulde vi et Øjesblik
sc paa, hdiltke usbeshasgelige Fplger det
vikde have —- og hat haft, kan vi gerne
Tige, tshi vi har desvcrrre alt-for mange
Etscmspler paa dette —- at eler sig
felsv for højt Jea skal fremvise et
SHl at tjene andre til AddarseL
En ung Mand, der havde lært sin
Professsion og ellers var et dygt«igt,
dannet og i mange andre Retninger
godt begsavet Menneske, kom til at
søge dsaatligt Setsstastx d. v. s. han selv
troede, det var godt, og han sagde i
Reglem »Man sial altid spge det fine
Selsstasb«. Mesn efterlhaanden ssom
Pengene git, blev han fer sløjere og
ssøjem Strsats da han betraadte
Setfkalbsssalonernh blkv han modtaget
med den Y-n7dest, sont er Sekflaberne
egen; han blev osverøst med Komsplis
mesnter for Bdrdtaler osg lignen«de, tu
den besrnsende cmen fa’lsie) Sødnie,
ssom han mvdtog fra alle Siderz
ajorde den atmindetige HaanIdværkck’
P) Ja og nej —- som det tages. Vi
ril over-lade Leseren at tænke over det.
R e d.
H
»———
til en i alle Henkseertder Selstabsmand
eller med andre Ord, den rolige, agi
vcerdige Huandveersler blev til en duck
lsig Kara«ktet, i hvem Hiovsmodet half-Je
føvste Rolle. Elfter at han havde op
tra»a,dt sauledes nsogen III-, blev
Haandværlet for tvungent, og da han
itke kunde være uden Penge, begyndte
han at fttjælz og dernæst begik hatt
Falst, og endelig efter lang Tidg For
lka Blev han grebet crf P«olitiet.
Hans Fatder blev sysg, og mange an
dre slemme Folger fulgte paa, Stam
pletten pcm Familien og Ferngilet for
ham selv.
En god Ting er det, at naar de
lommer der, at der ogtsaa er en Vej
fra Fængselspvtten til Himlen; khi
det Hovstnod, som alt and-et vamvslx
stod for Fal’d, og da Dette faldt, bles
Farisæeren til en To’lder, og naur lieu
og alle used ham bedec, fiom Tokderew
bad, saa er der jo heller ingen Sem
der, der er saa stor, at Jesus ikde vil
sige til hom: kmn hjem. Deut-oh ladet
os ftrætbe efter at blsve flittige og nd
vspkldde i Aanden og bede Gab hjclpe
os, kjvis vi stulde bli«ve for egenkærs
lig«e.
Til Slut fkal jeg sige, at for at life
Spørgsmaalet »Vor Ungdoms Frem
tid« til det bewe, maa vi alska be
intte os paa paa bedste Munde It·
udnytte de Ting, fom er givet os til
Bsedste og faa bebe Gud, om han vil
lægxge sin Velsignelfe til; saa stal v«i
fe, at Fremtiben vil bltve goId for den
dansi-asmerikanlste Ungidom i Amerika.
Jkkc tolde Fodvcr more.
fiusun IN lnsqu Monds
1«(1«I«1u«u..»un·«u
FOOT WARMERS
Cu vcrtminid Ihr-Miso as Mit-komm tm L
kamt-hat« tut-» Null -Ht«: spanian stsns Hei »
of Nis- uwnvnm Um- lllwhumsliqhiksic wo
foun- JJUDNL .· «1ux«.;sk-xnrlsnm u« M n -T,.s.u «
nns m jun-» nnd non-Hm lxmis 1««1:1171n-n«s, P
Irinweils-UxtlbcucrsI.-1«I«ik Ek-. z
.1-amk-«:1tm«ist-ruhnqu sh) ()()
«))-·I·- Zsltjuufsk I s .- sle« JUO
L«» « »- - im til lnssltmcinm
l Eis-r »ic« vka thskslumsiscxs
a« html-it
Mc nu Zwist-th- oq
Imm- inns Lss ickdvunlm
dumm«
Itsx1(,·uII«-nldiu Ax .
Mus.s«s-i«. k..
Söfltm lås mit sie Tiltiuv til dig ag Alles
Jes ges-der ktit Fr. Post, steleles mir-H pokus- Ho
kostuing til alle Rrimlck l Verdcn miu Ich-Sack -!—
sing l Bjemmet for Syixdomme, itpgeche im- ess
Kjön. tixsijzxswcci en Aug mrcijasclmimiejck UND m »e. »I
om mit eget Tilfithc 1 Lsm kurerc edcc sit Es J : . -«
met udcn Lägehjch Det kostcr ctjxsr in«.« .-« t« »s
söge det· og brile beslutter edct til at 1 « - :
sm- vil der knu koste edvt omtrcut tulvu i-«
Vgcth cht vil ilcke hindre ekle-I- i echer A«
ch tim- dct ikke til Salz men boryzixkss «; , - .
Farmiun trit for 10 Degen Behandltup,-. Lie-! h
er alle-: male o wish of lnsis De Ism- cn sc-'
tnclse n Nedtry the . s
Sinn-tei- l Ryggcn ellet Max-en. ou !..s,.«s-».k.s His
splse Inn S kvgmdcm Drang til at Hinz-Is- -.«« ’e..
Blussekh rätsiech ellet um De sm- :·c r«
gilt-Mc Hoch, Fondndkin iLcsic eller Hut
«inn()(1cr(-n. formeget el er suclHt knu- su.
isixtatjedcli KOCH-ex Tmnofs eiles- viitt f . »
du til-LIA- Ks. M. SUMMEKS Rossi-; VIII-Cz Umh
i"uk frj 11’einmekur. Tusiuder komm-n muss-esti- ek
blcvne lic«l-recle-cle den-ed.
Dis DIIMFG sont III-I- lssitI-(-. vil Eies mcsddcle en simpel Kur. som beim-oder vaiile Port
OF Hnorkefulu »Ur-r ukcgelllläsdku mssim -’. ";-e Renseslserlms unge- Pi est. Der vjl spare evi- k ssysc ? s»
UL lustige og spare eders Däm- sdmz gehe-n as at ioktälle Sit Tit älde for guckt-. Zelbrcd ask-et
snsukt Udsccm e er Reh-unstet II txt hmke Midlet.
ll vor l mal sonst-. kim Je«i-,«benvise ede- til velbekjendte Kvlncleti oder-s seen seac rktek
co««:ly, som vIII-det- detle Ugsxmuldkh opx Suta tue-i Cliiklo vll lot-Lille andre 1«i(jcm1c.as. Jus-k
Wcmme micldes vsklcellk states-et- slle syskellke Tilgt-two i vor ömfsncllixxe kvindelige Organs-me
ik at Jst gjör Kvmilcmc tat-litt Dct sämcles i bluukt Umslag. Modle det til Dei-es Ver-Inder us
c kiv til uns dem- spread
MRS. R1«2V. P. EL EthOLNL «-;.me. Pri» sickiverz «'Jex( vil den-ed meddele Dem· at Dei-ess- Mo
ssjrinck har gjott mis( risk. ng de rr.s;utvi(1l jeg ved.(1e lpmlste Muliciuer sur Untierlivslideslhcn JC
sknl zttsbcfujc Jen- LEI alle-. da de Rudrer Um lidet es spurcr san tin-gen 1«idclse."
MR8- M. sUMMSRs« SOX D., NOTRS DAME. lNDlANAs
j.—.
en overksfinxxnvsiss Fee-Ies
»F - s .
lzndbmdmg as Bong
Vi ønfter at gøre Oore zlunder op
maskaomme paa, at vi Jaa Grund af
Forlmjclse af Acbcjdsløn og Materiale
Etli- fer us E Stand til at indbinde
ciitcltss Besser ti! vore sit-Were billiqe
Prifcn
Danish Pu?-1ishjmz; Hin» J
Bla«r. N T
» z
»Dansieten« er det eneste hauste
Blad i Amerika, fom ndgaat 2 Gange
Im Ugen, kostet tun 81.50 Carlig.
so YSAIIs’
EXPERISIIOL
PATINTS
Tand-: Mit-us
Des-eins
com-meins sc·
Anyono somit-m n sketcsh ums tin-oft loa Issk
qnlekkly unsers-am mu- tsssuntsu trog It ausst- III
snvontsun Is primus-W II--t0!1mblc.(umatuaic
liuns Ist ktctly vonnkisntlul IIIIII on P
sc- m- sroo. Ums-at saßen-( y iuk somit- ttsk »stan
HUSMI taten I much Mann « («’0.kocs1vt«
wert-« notice« Instan chsksa wt Its
Sciemitic Amerika-.
A bund-»mon lllvstkutmi wiss-It bat-Ist Ok·
Pult-ihm ist any scionusv spukt-Il- "l’sksss.ss s
you-: sinn- month-. 81.8 soltl dysll Its-VIII
WW L co. ssssssssssss IM Volk-«
Bis-ach ums-o. M lk st » Wut-last ou. D. c.
Co Im- Janus-h
- Minknkbkidekh
skonlxuggkte· Insndnaskltkkk samt Ach-Were
et sasrlig shktct for Arbeit-etc af enhver
Magst
Lwdcrct i bis-se Sko er omlmggeligt
udsøgt og Santerne er fomrbeidet uf seigt .’
og bøicligt Saalelasden De er holt-date
svm Jeru. Den-r af fortkjnngtMateriale
og fomrbeidsde af de dncligste Arbeidete
og dette lar M Mutter Zko oucsr alle an
dre i nasse-ende- ttl Sturke oa Halt-hak
hcd. Paastaa at De kun vil have Maykk
Sto, on fee eftrr For1«etiti11gsittærkct pua
Saalen. Deres Oandlende vil sorfyue
Dem med dem.
For Sandagszsko eller Spadferfco bør
De bruge ,,Honotbilt« Herreskm
k. sichs Boot c shos co
Uilwtubsh Ils.