»Yanskeren«
It halvugentlig Nyhedss og OWN
umgsblad for det dauskc »so-Z
iAuch«ik(I,
»du-»s- is
DAFISU l«l·Hl. ITHL H " sckL
Inn-« «)i H.
»Musik« eu« M gern hvec Li smiq og Fiedag
pas pr. Ausgang
i Ie For-nein Seite- sl.50, thundei - 200
Bladet vetales i Fnrfkud.
sesiilliug, Ver Ian Adtepsssumndking og
endet astguacudk L« . idJ c: n cxse es:
DANIRH LI Ill.lUBi-.HU18E.
Blut-, Ach
Rede-nein A Uc. Ruhmes-.
Ille Vidmg til » T·u-1fk-sren«g Jndhold:
Ifhemvlmgec .not-t.«spon;iancec og Ach-«
If enhver Au, bedeg obs-Hierei
A M Assvene-I,N«nr,’1kebk.
stika tl at Uie Post («««cc at Bluts-. Neb· »
II schmä kl is matt -.r
Advent-sing kate- msele knong upon
Ipplicsi inn
,.Danjkeren«
Ueber smdt M Subskribuner, indtil udtryk
selig prigelfe modtageg ac lldgiverne, og at
Gelb et heran i Lvereugstemmelse ji«-ed de
Formrde ctaeets Besinne
Neue Lasseme henvender sig til F lk di e
Meter i Blodet, einen for at ksbe hos dem
ellee for at faa Lplygnjug om yet avei c(kede,
E Iedes de altid ommle, at de soc Avertizfn
Ientet i dem Blut-. Ver vix ockke m gea
Idig Nym.
»Zum dig felv«.
Dei er Reglen, fon! Gud giver for
Kærlighed tll Messen. Lg bei nd
trykter saa vist baade Graden og
M a a d e n for Nasstekceriigsheden —
faa højt og saalebe5, sscm du elslek Dig
sclv, sial du eler bin Neste.
»So-m dig selv« — saa fcettes S lo
ej jo da egentliig forst. Elfter et
Mennesie ikke sig selb, saa bliver Der
jo efiek denke Mannes ikke tx:
noget med Nestelcerligbedem Tet staL
festes eqfaa i Livets Vittelighed. Den,
der ijke bewmrer sig orn sit egel Bel,
stulde han mon beknmre sig om Nek
Tieres-.
Pointet i dette Bad er egentlig: Du
stalelsie Mennesletl Budet om
Kceklighed l««l Gud gaar fsorud, oiz
saa folg-er Budet om Kærligbed ti!
Stabningen i Gudss Bill-:
de. Og der stal da ingen Forsfkel go
res paa mig og Dig, paa Selv og NE z
ste. Gud got ilte For-stel: ,,3aa hats
Gud elssiet Verden«, ,,han ladet sin
Seel opgaa over onde og got-St
,,Selv" blivet fo saa alligsevel forsc,
men Messen følger ligx tckt efler. Dei
ligger ogfaa i selve Ordet Næstr. Detj
trcldet ogsaa frem i Pauli Okd omT
sætlig at ,,førge for sine HusfollCH
Kærlighedens Virlsomhed stal begytk
de indensfra og saa stedse llaa større
Kredfe udcibkl s— ikke omvendt, for
saa blkver det flet itle til noget.
Men er det nu ogfaa nødcendigt
at minde om bette? Ja, det er. Det
er fkfe alene en beleckdt Sag, at man
gen en Mond eller Kvinde, der et en
»En·ael ude, kan være en Djævel i
sit HienM Men endog Predikantec,
fom hat syntes nidlære for andres
Inst hat forfsmt deres eget Hien:.
Den Friskelse ligget neer for many-:
— at »g-aa over Floden efter Vand«,
eller at løbe fra sin Pligt mo’d sig
selv og fme nærmeste og saa osise
Travkhed uldadtii.
»So-m dig selv« — det gælder ikle
nlene enskelte Wenn-sie knien ogscu
Sammensimktninger ckf Mennester.
Her tcenker vi saa fstst og fremmest
paa MeniMeder og Kirkesamfund.
Dei maa ogsaa her væke Reglen, elle:
—- maaske tetstere fagt — dsen gud
vom-mell«’ge Reqel maa oglfaa her spl
geD. swdenfra og udckN Elleks gaat
del ille gosdi.
M var bog ikke vor Tanse i denne
tot-te Artikel at give paapegede Sand
heb akmskndekig Anvendelssr. Vi ten
ker særIig paa at anvenide den paa dei
Joche-M der ligsger os nærmesi —
wte W.
M bit M danste lultherste thstne
Aufl-e vs swsmmen om at applyle nd
Habe og Werts-e vore egne Blake
»So-n dkg seh-« — hast det. Som
an Krisstne nma vi vcere os
feste-, M vel site »du-re os felv
twkll Wange Mr det. De
W Mit Dankt-o danske
M, Pol-pl visjse et ftptre og kom
s III-stehest, on san ladet de vor
« sey wie egne Ma
stie- M, fis-m bebst
» eset
du«
eller dem, der stiller sig udenspr eller
imsob Krkstrndmnmem og om vote
nor-sie Fremder bar sig Wgedan ad,
faa de sit sig sebv forsprI-Bin jfvsi
til es nteo bete-J Stptty fass M
ket endda bsres. Miete ddt Eis-be MeU
Cn anden Taute. Der runde jv se
u«d, sosm v’i Basler Egenlcerligæhekus
Sag. Men det er set modssatte. Mrn
—- ja, lceg tun Mart-: til, hvad der
nu kvmmer —— mrm der ikte Nil-des
siikke en Smule Egenstcerligched under!
det, at en Mond grkber eftet det frem
mede, fokdi det er billigere, ellIer fordis
det er mægt’igere?!
Men er vi os bevidsh at vi ssomI
luthersie Kriftne har faaet en stor
Opgare beide-eh saa er det kkke Egert
kærkigshed at lægge Krefterne ind og
lægge Ktæfterne sammen og ofrc for
kenne Opgaves Lvsning. Des tan
trok med Rette Tale Seiokærlidbed
men det er en Selvkærlighed« som vg
saa emfatter Ncestens Bel.
Det er net-w derfor, vi danner
Samfun"v, at den fand-e Kwrliphsd til
es febv kan vcere i Vir·!«fvmhed, og
Kceriitheden til Næssten ikke stal for
sank-mes.
,,Ssosm disg few« maa vasre Reglen
for hele ver VIIrksmnshed — indefra,
aller indersi inde fra og udckd i starre«
Krebse. Saa gaar det. Tænst nu
over det, Vennet J vil finde, at der
er noget i dei. Lad os ille strtte det
fremsmedse og faa Yade vore egne Op
gaver i Säften.
Siælens Verrde
PLlf J. J-. JansenJ
Foredrag ved bei krisfelige nngdomg
fcthnds jubilcrumsmode i Drammen.
Otto Funcke fortællek i en af sine
ckldste bog-er et træk fra sin barnbom.
En omreifenbe udst"ller havde lovet,
at han vilde ftemvise for tilshxetne
«det indre as et menneske'«. Functe
qlcebede sig umaadelig til fremviånim
gen. Han trocke, ban nu siulbe san
se famlet denne vrimimel af forestilliss
get og nun-sieh tanker og Kosten fosn
ban havde børt faa meget orn. Hart
blev siusset ---— naturligvi5. Tet. hcn
sit fe, var —- blopomlsbet og aare
nettet.
Men dette n sy n l i ge indre er d:t.
jeg vil tale om idag og stille eder for
øje —- fjæ!en.
Den mer-e bkftvtelse bar formet mit
thema: »s j æ le n s ver r d«. Tec
invod hat den, som rfmekigt er, its-;
sagt mig, hnctledes jeg stal tage dem
theknm hoig rigdotn er deis oansielig
heb. Jeg bar bestemt mig til, at jes
itte vil tage det vfytologissdheoretish
men tekigiast-praktisi.
Der er i bibelen to ord, fom bruges
verlende om hinanden, saa man Mon
ner, de et i et med hinanden Der er
crdekm ,,sjce1« og ,,1iv«. Jeg "«i!
bare ncevne to sieben i forfte Mofeibog
2, 7 staat Det: »Qg Gud Herren bla
fte livets aande i hans ncefe, og
mennefket blev til en le Ve n b e fjck!«.
Dei andet sied, jeg vil nævne, et
Jer ord hos Matthæus 16, 2:·)—26’,
fom jeg nærrnest maa betegne som mit
Totedraqg text, cim det forteften dar
nogen.
Jesus siger i Muttshcnus 16, 25:
»Den, som vil bjerge sit liv, skat
miste det; men den sorn mkster sit liv
for m"in skyld, ftal finde det.« Og i
det sexogtyvetete vers fortsætter han
soaledest »An hvad gavner det :t
mennesie, om han vendet hele verdeu,
men tager finde paa frn sjælZ eller
hvckd teil et mennesie give til vederlag
for sin sjæl?«
Her et der en gansste markelig um
stckndighed. Og bei er, at de to ord
,,l i v«- og »sj ekl« i den greste grund
iext udkwkkez veb ei vg sank-me ord:
,,psyche«. Jeg ans-m dette som benig
for, at begge boger efter bibelen
gsaat i et mesd "hman-'ore, og mit spr
sie spat paa fMgMakt am sie
lens værd :r: »liv.« Sijdeng værv
e: ,,!iv«.
Og bete ded, at naat vi stal no
irykke i et ostd det hsjssie gebe, Heer
naat ungwmmen fM »Richtig hvad
den W fasten san r det: «UV'«.
Lebe —- rigttgs leve du! —- det et det,
Hi Ul. Er det Me?
Men her ins-der of en Mägden
Hvad et Av? — Wn san ng det.
hvab ensten U tret-set w behka
· . »J ··," fszf
det. Da jeg i mine yngte dage stude
tede psylologi. læsste jeg hos 20 for
skjellige silvsvtht the stijellbgc desi
nittonet as »liv«, og jeg gjotde setv
den 21de; men det vil vi itle gaa ind
Paa. Vi dil itle hu nogen file-soft(
het i tidehuset idag. Nei jeg vil tage
en entelt ting i livet, som vi ljendets
as etfating, og gaa ud fta den. Lieg
sotn naat en lceter stsal laete et dani,
lwad en blsvtnst et, saa taget han en;
entelt blcnrsst og ladet bat-net bettagteH
den og saaledes se, hvad en blomst et.
Jeg vil tage en enlelt as livsvæt
dietne. Og hvilten? — glckden.
Det blivet egentlig itle saa stot for
sljel, dvilten livsvætdi jeg tagen Thi
naar de, som het :·dag, søtes op til
sin teligiodse telation —- op til Gad,
saa mødes de og blivet ti. At væte
glad og at Væte god f. ex» begge nip
des i End og faldet samtnen. Den
gsode et glad og den glade go«d.
Men jeg talet til ungdornsmem sog
jeg vælget glæden.
At dem gla, tigtig glo, det et lio
ket
Men her maa di stanse ved det
matteste i verden. det sotte punkt, som
lastet sin stygge over tilvætelsen, en
fotfcetdelig sing-ge Hvad lyeddet den.
Den heddet — syn d. chtvelen si
get: »ja, livet et at vcete glad; men
du maa synde, om du slal blive glad.
Bott sta teligsionens slavetil Bett
stct Gad! Lad dig ille lægge E lam
tet, du Inaa væte sti, om du stal nnd-e
livsglsckden!« —- Dette et djcevelens
bietgptcedilen sot de unge. Og det
et mange sont hat lyttet til den.
Er det nvgen het? -
Ja det et to siags glæde, en glitt-e
med Gud, og en glctde botte sta
Gud Der et to siogs glctde. Ovid
slal jeg talde dem? — Jeg vii lalde
dem den hvide glæde og den sotte
glæde Mk vil maaste nvgen spptgn
,,et det itte ogssaa ncgen mellemfatve2«,
—- Nej. —- Zelv Um vi teentet paa;
»middeltingene«, som det tales saa
meget om og iile mindst i Ungdonsszss
foteningetne, sac- et ogsaa middeltin
gene enten hvd qlæde ellet sott glade
et as to.
Den sotte glæde dtæbet. Dei et
den tvide giæde smn et livet.
Hond et stillet melletn den hvide
glcede osg den fette glitte? —— Det et
tlistendommen Og her vil jeg sige
et vtd otn de kristelige ungdomsfvte
ninget. De tristelige unchmsfotei
ningetetden hvide glctdes lic
ragt
»Du maa glentme Gud sot at bxive
glad." Dei et den stote livslssgn, sont
ktedet sin fort-. singe oder en stot dsl
af Not-ges ungdtym
Den vontto unge mand —- jeg set
hom. Jeg set ham i hjemmet hos sin
bedende nmder. Vtanten, luttet, ins-d
et tingeagtende smil til hendes Lot
man’fnget.
Jesg set ham i varieteen· Rinden
blussende as drit, pjet blantt as uten
ltjst, tungen fuld as smudsig spsg.
Men jag set dam ogsaa i lsnlanp
metet. Der et iite glæden saa stot.
For der hat satnvittigde «n otdet.
Samsvittighedem denne merk « al
liance, uden tyvilten Jesu mer-to sittl
de atbejde fotgætcs for hans sag i«
verdeu.
Men nu vil jeg fottælle edet noget.
Dei et ogsaa noget sta en varietec
Men en glad ting. Et as de hetltsgste
ttcet sta den sidste stote dæsltelse i Lon
don. Jeg læsste det nnlig i et blend
Quenton Aksdlnn vat indtil for nn
lig en as de sitt-sie tanste den mest
betsmte vatietetotnitet i London,
,,tasen·de msotsom«. Men en asten
ttaadte han ftem vaa scenen og sagdel
stille: »jeg tasn ikte give edet min sed
vanlige undetlfoldnsing iasten. Jeg,
et bledet ømdendt til Gab « «
Hnt et par yttintget as heim til en.
joutnalist, cts lydem han blev intet «
tiewet. Om sit tidligete ltv, det alt
saa tilsnneladende var more og glæxs
de, sagde han: »Jeg var en pjalt
Justet interesserede nng Jeg feltes
mtg alyklekig.« Om sit nuveetende liv»
sagde han: »Der-sont nogen hande»
sagt mig, at feg lande blide saa Ini
telisg, som jeg et nu, hat-de ieg leet dems
ad«
Og lignende siger Wer andre.
Wage exemplet jsg Lande ans-te,
ogsaa fta Kristiauid i disse lMens
dage
At sjclen san komme i
sein«-nd med End-bei et -
sjclens die-d Somit-nd med
Sitzexdenwglsdejapaaen
via spat- steh-, W sei :
« M- sk M M Mag
s
U inse- weh-Molche
tshi Gsuds sen er dsd for ak gis-re den
neul"ig.
Men at samsfundek med Gud er denl
stprxfte glæde kan ogsaa bevisses faa at?
sige mathematisL Dei er klatt. at dek»
som elfredsstillee vor dybeste trang det
maa vcere den drybefke glæde. Nu er
krangen til Gud den dybefte krang il
menneslene. Dersor det· personlige
samfund med Gud den dnbeske glædez
men den dybefte glcrde er den storfty
Lad og sammenligne med andrek
store !nennesieglcedek. Lord mhg vcere:
dristig· Lad mig sammenligne med
ekskodens glæde -—— den deilige demn,
som der-ver i de unges sind, og som
ogsaa Gud dil skal opfyldes. Den
stund, da du faar høre fra hendes
leider, som Gud dil fvrene dig med,
at hun elsker dig, som du elfker henoe,
og J fmelter samtnen sjæl i sjeel — er
der nogen storre lykke?
Ja der er.
Lad mig sammenligne med fædre
landekjærliskxhedens glæde, der nekop i
dIsse dage dar gennesmrislet vore hier
ker med sin høje lnkke. Jdet famtidig
kcerliqbeden til andre nationer bjev
darmere og stcrrkere, stemfor alle
Iderinee folk.
Tet tnltes mig pludselig, at Nor
g-: fern vaa miq med et nyt ansigL
Fieldet og skooen — lundens Lea-er og
matkens gtcrs og blrmsfter vor ander
lekeg at se paa — stiftete stcerkere,
gladerr. Er der nogen storre glcede
end fcedrelandgkcrrlighedns høje ædle
lykke?
Ja der er.
Jeg del-der ikke at beraabe mig
paa enkelte fremragende leiser-es er
farinz1. Jeg kan beraasbe mig Pan
alles. All-e fom dar oplevet dette at
tages ind til Gud, smelke samtnen mcd
Gud og kende sig fom hans darn, de
siger fom med en mund: »Beste et den
fkpvste glæde. Der er ingen lykke sont
denne.«
Men den fortrcknqer maafke de an
dte glcekerZ —- Nej, den er ikle blot
den stø tske glckde, men ogsaa den
un i ve r s a Ie: den lægger Guds
kærlgdeds vidunderlige straaleglans
over ai anden glæde.
Men nu oil maasie nagen gøre en
indvendinsg oed min fremstilling eller
om ikke en inddending saa dog en be
mertning, nemlig denne: »sjcele·ns
vierd bestaar altsaa bare i en mulig
bed. at di k a n komme i samfund m-:d
Gud". — Ja, alle verrdier i dek
perisonlige lisv defkaar i muligheder,
fom skcil realseres
Det er som naar du haode en undis
ning paa 100,000 kroner paa Nor
ges dank. Den maa habes, realisetes,
lpvis den stal nytte.
Sejcelens Vcerd maa realiseres Hydr
ledes realkseres det? — denne herlige
muljgshed at komme i personligt sank-—
fund med Gud, hwrledes blirer den
til virkelingheM — Her vil jeg Man
bare sige en tingt
B e s k e m d i g!
Du maa visde mesd dig feld, at du hat
fettet den beflntning: jeg vil viere en
kr sten. Koste hvad det koste dil, san
eil jeg date Herren til. Du man kun
ne erkndre en tid eller stund, da du
bestemke dig. Dei er detke, fom sat
teS srnangr.
Der er, ikke mindst i en statskirke,
mange svage og tvilsomme kristnr. De
Im sympati for kristendommen. De
til ikke have den dort. De steiler pris
Jan den· De gefser ved vantroenö
Iabne angieb. Men de har ikke havk
wegen tid eller stunk-, da de de s t e m
:e sig til at ftlge Kriskus, for-di de
Iar »gre-bne« asf Kri«fkus. De er ikke
desbte med valgetö ilddaad.
Nu hat jeg bare en ting M at sitze.
Zielen-'s need maa ikke alene realises
res, det maa sge S. »He-ad et det for
en kanke, jeg visl lag-ge ind paa eders
— Dei er feemskridiets tan
Ee. Jeg ten-let ikke paa theologist
7temkkrfd"t, men paa fremskridk i den
cnkeltes bestende eredeö Iges
zlcekden i Gad? Ved fremskrfdt
Den reügisse magt i Jefu person
öeroe paa mange fing; men den de
nor Man Paa hans intensse indre re
kigisse fremsktidi. -
Og hustet J Paulus? oed i Wehe-kip
penlfeobeevet s, 12-—14? Gid jeg
kund-e strWe dem med Abstika i eders
M: ,,Jk’ke at jeg alleeede er full
kommen, men jeg jage-r dersefker, orn
leg og kan gebe dek, efketsom jeg er
stehen U Wi Jesus. Joek jeg
ziemet det sont- et bog dg· sieosker
mäg O Oft-r dek, com er feiern, Uet
leg ji«-d makek«.. Dek et detee spm
sattej k WI keiW Den-se kl.
Mk W msden M ieg ek
MOM U Fu u W M. Es
Rossi um«-i mit-Mosk- Ins
scrul og en kund flckd lsue over et:
vattett ansigt han havde sendt det
hie-m fra et sinnt land til forældtene
sine samtnen med et bren, fom trssstede
Um Hart havde nemlig svigtet frem
siridtet herhjemmh jeg mener i sine
studier. Nu stulde det blive ander-1
ledes. T
Under fowgrafiet hat-de han site-!
tet folgende okd paa engelsi: »Fall«
steam ahead!« »Fuld damsp ftekmweth
Han vilde fige: »Im nsu as stal det
gaa fremovet med misg — mdd al
min kraft fremover«. Jeg ved ikte, vm
han mente noget religiøst; men jeg
vil anvetide hans otd rekigijst idog:
»Full steam asheadP Lad det være
sitevet over eders kristendosim
St f. ex. i det stonomiste, der
ladet du dig ikte nøje uden fremstkidt.
De r ved du det gjceldet, at gaat "u
itke frem, faa gaar du tilbaige. Du
vil itte lade dig npje met-s at tjene
naat du er treti at, det du tjente, da
du var tyve. Nej du vil fremad.
Lad dia, heller itske i bin kristendom
npje uden frem stkidt Sjæiens værd
maa real. seres; men det tealisekes itke
uden fremskkidt.
Er der ikie angen, du tan blive spit
Isre mod? —- Et der iite nioget du tan·
ophøke med for Jæsu stykd, eller noaeii
Du tan begynde med? —- Er der itke
en fre"mgang for dia at gate i trven
paa stu blodZ —- Kan du ikie blivel
meke modig til at beisendr. meke attiv
i moderne, jeg mener i de teligiesei
nieder Kan du itke blive mete ivrigl
cfter at faa tamerater med d g til Jst-l
fus? —- Kriftendommen er et sam- i
fund, hvok der siet itte er btug Iok
passive msdlemmer. Bate for aktive
Gid jeg tunde staalsækte edek med
fremsikidtets energi. Gud tan det
Ved sin aatfd.
Mit foredrag er tiiende. Dets fid
ste otd er bette: —- Glem det ikteI —
F re m ad idin kristendom! Fr e m
a d i Jqu navn!
Thcsdfords Block Tmuqht et bedke
ist«-to til nt kommt sy L « us«: 1n·.10;
holde qunnt sinnt um ins.«»mk
den M duUnI Tm cr olnd fix-»Im ttl
i pktalomnmmk Tule c» nt hinu
Lnokr,so:1: tmpmx kund-if r i rn
liucr Annnlus saafnm di nls1. word It
tlsc «Wildifn,.-,,5.J:11J«1.k«, -.«.1s. ch
sog Manqu
Thisrifurst Mich Tmnixistkr bestan
rmxsudty umwun- quisnnciocl de
»Muv.· Ernst- oq :«(’1;1··.--.snd--««. Tm er
sc :« nde PZ«13..-.. sk-11Icil··«g mark
n.1.su«tL-:.1t ut Mute Tuttxmxk Tut
.ck Wesqu Amsel U for »P. Im spm sur
VOxui-. En Tun : as MI. n Aquin
cxit TIun m l s: 1«..: tu rstit « km
Tilf u« as sl tqousins :s-1,’sur.tm)s
TpklsH uq blinka sttax szuumm how
vessttukp. — mi · N tunan innipr
Tuns-ill
:. i..--.— s« I
t» Uuk »Ja Lt e tu-, ej vi
k- -I. Y?A«Ill:«s.k1chfc «.«.i «
lxun en Tun-» « css « so — i:
mir-L Littmk 1i Mk mi. ;
.« lJ.«11p.uxe-1 Unu- uztulm r.
«-u««,,.,t. Jka U
st LWU
.. . . mie. o
arm uns« M U « es « Clur
tu14u).11,iu.uegjsc, og en PJUe Ul thut-!
wes Lune
Fulekott til Uddeling i
Sondagssiolm
Vi hin et fisori Oplag af billige
Ju,1ei«ort, passsende til Uvbeling i
Zenwgsskoler. Prsver sendes for
halv Ptig paa Forlangende.
Prisetne er 1, L, B, 4 ogs Cenuä
kakek i Partier gives Rabaf
Glem Mc at beskille dem i Tibe, det
kan snakt bkdve Jul.
P.S. Vi hat elegante og smagsstuk
b( Julekvrt til 10, 15, 20 og 25 Ets.
pr. Sti. til Juleerindring eller Jssule
dissen
Dsnbls Pol-Nilus Noth-.
Mik. Nod-M
For Sondaggssolehøku
awbefales ,,J-·ulegrsnt«, Pkis 5c, til
Uddeking i Spndagssiolen ellet ved
Juletrwet
»An-neues Ju«lebog«, tidljgete Icar
gansge, illwftteret, fmn fssk hat veret
Mgt ssot 10 og läc, faas nu i Par
tier M Wut Pris 5c nette.
lM Publlsbins Haus«-.
Sinkt-. Nein-.
Julebsger.
Juldstjernm, Juba Missions Al
manai og andre Julebøgek fra Dem
JInatIt scientes omtring vsb den 18.
December-.
Miker modtaiges niu, og Pt
getne Vil Not til-sendi, saa snati de
ankommen
Dsnisb Publishinx Houk,e,
Blnitx Not-n
Bannen.
Foredrag af Axel Mabsnk
»Den, fom dsmmet den gav.ste
Jord, stum han Mc gøke Ret?
(1. Mos. 18, 25.)
»Man bøk altid bede, og iHe blive
tret. (Luk. 18, 1.)
Dgse to Sttiststeder bringet as
End pan Ethittens Omraade og sm
tcecier os ein« twad der er Guds og
Altennesters Pligt. Naar en Mond
staar paa et ethist Grundlag og ev
sig sin Pligt bevidst i alle Tim, da er
han iden Retning, sont han bot vier-.
Med heilig Dtistiglyed soreholderAlbra
ham Gud set-v, twad der er hans Pligt.
Han solcr at dct vilde vcere nrigtia at
Idelassgge de tetfcerdige kred de um
sckkdige og han spler sig paci lignende
Magie næsten sorvitzset o«ni, at det
Ulde være Ret at spare de mange
ngudelige sor de saa retlscrrdiges
Skyld — Etrætten over den Tanle,
at Gud ftulde kunne gøre ncget sor
tert, saar ham til at stille det Sporn-S
Incal: »Den som dømmer den ganfte
Jord, ftulde han ilte gere Ret?« —
Dette viser os- Bønnens guddommeliae
Eide, set sra et ethist Standpunkt, og
di lan spørge: »Er det Guds Pligt ne
svore pna Banner?« — Gar al Jor
dens Dommer Ret i at give Aukdiens
til saadanne bonsaldende sorn Abra
bani der beder for Sodoma? — Tet
andet Sttiftsted vtser os den inenne
stelige Side af Bannen, set fea et
ethist Ztandtyuntt, Og det besvcuet
Swrgsntaalet: ,,.f,)tvem staat pan det
rette Stade, den Vantro, der praler
as, nt lkan aldria bøjer tin-I, eller den
Irr-sende, iom beder? ---— Er Bonnens
Liv et moralst Liv? —-« og omdendt:
er et Liv uden Bmt umcralst?« —
Paa alt dette svarer Jesu tort og
godt: »Man bot altid bede!« —- Bon
nen er en Pligt saa vel som en Rande;
den er en Pligtens Ulvfsrelse, saa de der
itte bedec, tan ikte være pligtbevidfte
Karatterer. De anser Bannen for en
Stam og vil vaa den Mande, bevidst
eller ulbevidst atfhvlde Gud sra, at
svare paa Bønnem vil afholde and-re
Mennesster ira at opfylde Bannen-g
Pligt.
Der ligger stor Filosofi i Jesu Leere
om Bannen; jea hat itlte været i
Stand til at se meget deras, men no
pet af det, jeg hat set, stal jeg prpve
paa at holde stem.
Vi vil nu sørst betragte Bsnnenj
guddcsinmelige Side.
1. Geld er Kvnge, og en Konge
Inaa hsre og svare paa sine Unver
saattees Bønner. Den, som itte be
der, viser sin Utendstab til eller, i fleke
Tiltsældh sen Foragt cnvd den Hsjestr.
Det Menneste, smn iktte bedec, hat selv
laget Plads uden sor Civilisationens
Grcendsepeele, og tan dersor ikte mere
laldes Menneske, men tun Mennesie
dyr. Hvis det indrtm«mer, at der
Indes en Gud, medens det paa samme
Tid naegter, at han hsrer Donner, Ia
hat det gjort sin Gud til en gtuspnt
hedensst Hat-ding, der tun levee for
sin egen Fern-fehle uden at bryde sig
um sine Undensaatters Be og Bel.
Person den sum lever et Liv nden
Gn, Leder et Ltv i chrisme, -—
er en Bartbar — elendigere end en
bedning, tut-de maaste takdes Konnt
bal, da de, der lever uden Bsm gsx
alt, hdad de tan, for at eede htnanden.
2. Gud er Dvnrmer, og man en
dontmee idte here og svate paa en
Klagets Andragender? J Lignelsen
hat Enten Klager at fsee imod en vis
Modsstanden og endtstsnt Dommeren
Er uretscerdig, tvinger hans Stiman
siom en Rettens haandhævek, dank
sog til at here paa hendes Klage, og
Ied hendeö vedttkoldende Overhæng bli
oer han ydevmere tvungen til at give
hende Ret. hinkt me en uretfcrpijj
dommer, for stn osientslige Stiche
Sinn-, et Waget M at hsre M
Is« pas-? ved den Wut- quuskz sp
wen-ges M at M W, hypmggsz .
.7-«
nete man da est-Mut «-- Bezka -