E
Tid hat taget Henfyn til den Angs.
Konf» hat man altid gjort dette »tned
en Bestrcenkelfe tii Sitiftens Feinde
mentallærdsosmme«. Nu lan man vil«
med Net fpsegc hvilte ere da Stuf-i
tens Fundamentallændvmime i den
Angs. Konf.? Derosm giver Dr.«
Schmuckers Eftersplger Dr. Bikown
os lidt Oplysning, naar han figek, ati
der i den Augsb. Konfesfwns 21 førfte
Artiller sindes 7 fundamentale, en,
foin itle et fundamental medens de
pvrige Ariiilet vel indeholdet noget af
den fundamentale ziemlich men i de-«
res nøjagtige Udfagn itle ere funda- «
mental. Da Generalsynddens Stil «
iing til den luthetfle Kitles Beten «
dessessltifier et crf en saa løs Natur, «
iaa lieh-wer man itle at undre sig
cvee, at der indenfor dens Enemærlc ««r
findes de forftelligfte Oander, som med
Henfyn til lutkhersl Leere, staat i Del
flarpeste Mvdfeetninger til hverandre. «
Sinn Bevis paa, hvor ulutherfl manl
ian Viere og dog vedblive at vcere Med- «
lkm af Generalsynodem vil jeg her!
l
l
bloi acngive noale Udtalelfer af fees-n
ragende Meend i denfaImme
Tor nogle Aar siden strev en oiks
Te Butler,Pkc1-ft i Wash D. C.
»Mit-heran Osbferver« om at en ung«
Prof. cif en anden Denomination hats-«
de forfattet et lille Slrifi over de
forflellige Samfnnds Lære og Praisss"
oa bad nu Dr. Bettler at slrive et«
Zokord dertiL Dr. But er lod fig«
Be gen evetraklle og fandt deri, ,just
fom han havde tcenkt sig «, forfærdeliae
Ting. Og hvad var det? Den unge
Professor paatstod næmilig derk,- ati
Lutheranetne lcere en virtelig Nasewe
Ieliez af Krifti Leaeme og Blod i:
Nadverem he had gotten in »Rea!i
PtefenceE firiver Dr. Butler ban
iicføjen »Sandfynl«1a,vs havde hani
ogsaa i hans Fremftilling af den luth.
L«æke, Jgenfødelsen ved Daaben og
andre Ting, som fia de dogmatifle:
Sttidigheder i længst forfvundne Ti-«
der ere imnne ned til vor Tid«. Saa«
ledes fotnægtede denne ,,Lut«hemner«i
ken lutherfie Leere. — Densamnie
Mand strivet fenete: »Vi iro itle,«
Hinab den lutheksle Katekisnius leererl
Im Sattmnenternex vi hvekten imme«
cller ville lære vore Born denne Leere
elle: foredtaae den for vore Wenig-«
hedslemnier· Denne Leere om Saite-«
streninne burde fotaiidres faaledes, ai
den passede til vor Td«. Lignende
Udtal2 lser af Mænd i Generalsynoden«
er der flere af —— Ligesom mange afs
Generalsynodens Prcefter have forladt
den luthekste Leie, sanledeg fokladel
de den luthetste Prakfis og pleje tir «
lelig Omgang med alle inulige Seliet ·
Hei-pas et Pat Elsemple::
Øst Ohiosynoden.
Dette sial bevidne at N. N er et
aodt og otdentlig Medlem af den ev. «
lukh Kirke i Kent Poetage Co O«
oa at N. N- efter hendes egen Bech- «
:ing hat faaet sin Afsted og bliveH
venligst anbefalet til Optagelse i
Cvngregationaliftenlielen i Gleveland,
O» ellet en anden keiftelig Kitte, fom
Gud i hans venlige Foksyn maaite
irre hende til; og at, saassnart hun er
dptaget, hendes Medlecnfiab med denne
Riese ophtker.
Paa Kirkeraatdets Begne
Rev. N. Faltzgrass, Paftvr.
Ravenna d. 26. Maets 1889
Og at deres Vewsivb for Seltetne
i den nyere Tid itie et ophstt, se’t vi
af ,,Lusheran Odfervee« fra d. 9· Te
eember 1904, hdot der bekettes om en
Gudstjeneste, som en vis Dr. Noades
i St. Louis holdt i Fallessstab med
Inder og Kakholiiter ..... The first
speater was Rabbi Leon Hat-essen
The weite-e (Dt. Roades) war the
second Maler on the program, ansd
he only mentions it to san, that he was
announced by shis grate, the nett-bi
fhop Eshe Right Rev. John GY Glan
non), with any hesitation in his
fpeech, ad the pastdr of St. Mai-W
Evangelicckl Lusheean Chukch, this
city.«
Nu ek der visitnoi mange i General
siynolden, sont ikle blot tcenket, men
ogfaa handler andeeledes. Alligevel
tan der neppe siges m faadanne. at
de handle i Oderensstemmelse med
W Ord, sont 1 Tim. ö, 22 Tiger
,.Gsk dig og ille delagtig i fremmdde
MA. ——Mnn can vel til en vi
Tld blive staaende i et faadant Sam
fund as We ismvd den deei heissen-de
Tidsaand og Fvedrejelse af Gudt dy
tedave We, men man maa dog
amiq begleitan at Saan
fis-soc M Lan have Wt Felle-Ich
need W, M Lyfet lau have det
’med Met og der-for del og maa for
saadanne me W den Ud komme,
da W 2 Pse. C, N: »Der-for gaae
ud fra dem, assondrer Edet«, bliver
dem til en Samvittigdelos Sag. —
Jeg hat efter ringe Evne sagt at give
et Jnddlil i Forholdene i General
iynoden, og jeg tror at enhver fand
leisten vil vcere ensIg med mig deri,
at vi iike bør drive falles Arbejde
med den. Dei er iiie allene »Missou-«
:ianerne« fom belæsmpe den for dens«
falsle Leere og uluthersie Pralsiz
Skyld men det ger, iaavidt jeg ded,
næiten ethvert lutthetsi Samfund heri
Landet. At Pastor K. allkaevel dri
ber fcrlles Arbejde med dem er jeg
tilbøjelig til at undslylde dermed, at
han maaste ian være uvidende oni
Genekarsywodens san-de Tilstand. I
l
i
Nu fortæller os Pastor Kl. ,i
Sorg«, »at Missouri Menighederne
cre faa dede teods deres ,,rene« Lære.
Ai JJieiis«g-l)edslemmer leve i Drit,l
aabensbar St)nd, synes itle at betydec
meget, blot de med Forftanden anstager
den ,,rene Lære«. Naar man læser
dette ftulde man naeften mene, Pastor
Kloth tcenler: bare Foll er troende,
faa gør det intet, om Lasten ogsaa er
noi saa ,,nren«. Men hvorfor ere der
da ilte flere irrende i de Sainfnnd.
som itle leegge saa meaen Vægt Pa1
Ordet: »Hvo sont taler, han talstrs
som Guds Ord? Jeg er ogsfaa lenkt
i Samfund udenfor Generaltonferen-.
ten, men jeg bar heller iile hos deiin
tunne opdage mere ,,levende Kriteri
dom« end hos, ,Misfourianerne«. Er
Pastor Kloth nu ogsaa vis paa, ati
saadanne Foii, sont leve i ,,aabeni:)-.iri
Synd« ere Medlemmer as Missouri
Menigheder? Hvis faa, bvorfor got
ban ille Meniabedens Forstandere
eller Prcesier opmcerlsom Verpan
M aasle er det ie eller hint Medlenisi
»aabendare Synd« endnu Eile blevenk
iiabenbar for dem Og selv oin de
tilliører Meniaijedem er Paftor K
da vis paa, at de ilte itaa i Tugt for
denne Synds Styld? En Mo Me
nighed ndelulter ille strats dens faldne.
LIJiedlem«mer, inen gaar frem i Ober-,
cnsstemmelse med Matth. 18, 15—18,Z
20. Nyttek det irre, saa folgek den«
Pauli Raad 1 Kor· 5. « Saameget
lan jeg forsiire Pastor K. at en Præst
i Missouri Syiwden iile paa nogeni
Betingelie vil tage en saadan til AL-«
ters, fom lever i aabenbar Syn:-.«
Synderen ital førft loinme til Erken
delfe af sin Snnd, fom han har be
gaaet imod sin Gud og sine Medlriftne
og saavel bede Gud som dem om For
ladelse, som han med sin Synd gav«
Foraraelse og siet Elsempel J øvrlgt
betvivlee jeg meget, at det staar bedre
til i Pastor Kloths Menigheder, end
det gør i Missouri Synodens. Lader·
os dog aldrig faa i Sind at ville be- --
l
l
i
i
komme et helt Samfund efter enteite
Menighiedslemmer eller Tilhprere
Siai vi først til ai gøre deite, da vil e
det visit heller itle være saa vanfielia
for mig, at sinsde saadanne Foli Enden·
den forenede Kirles Krebse, som hveni
ten gør deres Samfund eller deres
Gud nvgen Ære. Lad oö ihuiomme
ten 8. Artikel i den Augsburgsie Kon
fesiion og ikle forglemme Luthers
Fortlaring til den for-sie Bon. La
ren stal være pur og ren, Livet stal
viere heilig i Obetensstemmelie der
med, lun saaledes bliver Guds Navsi
kelliget iblandt os. Hvem der sinar
as paa Læten eller paa Livet, han
ranhelliger Guids Navn iblandt os.
Derfra bevor os himinelste Faderi
H. M. Henrilsem
I O I
optager det efter Past. Henrilsens Be
gering, sinnst vi rigtignoi synes, han
Linn-de have endt det noget kortete,
Jsærlig da han flet itle gaar« ind paa
Peintet i Past. Kloths Svar, nemlig
ils-ans Paalftandt at Missourianerne
lslet ikle unser os for rettroende eller
steil-irrende, og derser er hans Stdn-ras
i maal meningslisiL
»Genetalspnsoden« er det oö flet itte
Iom at gøre hvevlen at anerkende
eller undetlende. Men deng
Belendelse stemmer væsentlig overens
med vtor Mdderlirles, og det maa
Icgees for tiintmrkeng tit, at vi tit
fældig lan holde ei Mode samtnen med
en Mensigihed, der tilbsrer denne Sy
node.
Ist Reiten iynes det os et itin
Sinne as Past. heneidsem ai han
strali M fees-ge at lægge os for
Mittanle for et iiaadant Medes Sie-M
M han saftig stotde ved Tilfkjelt
iem »Ein mig, M du owns-, fa
staliegtigedia lfeemduerC Dei
smcset si den Wüste Mit-the
Aandireinina M du«-e i magst den
leenbez M Agckelie tot Missouri-in
noden oc den« dygstige Atti-Ide, men
i Anm. tilovensiaaende. VI
)
vii vilde not være fri for at fsles paa
Tænderne oig lcegges for Mistanke af
den-s Mænd ved enkhsver given Lejligs
bed. Vi dømmer andre Samfund efter
deres Forhold til Guds Ord og vor
Ksirtes Belendelse, og ligesaa ønsster
vi, at de stal gøre mod os. Vil Mis
fcurishnodens Folt vcere Benner med
os paa dette Grundlag, san vcer dei
komsmen dertil; ellers maa de forst«an,
at vi hat lige san god Ret til at muale
dem ester vor Alen, sosm de har til at
cnnale os ester deres. Red.
Vor danfl-ametikanfle
Ungdoms Ftcmtid.
Stønt det jo not tunde se lidt be-«
gastligt ud at gritbe Pennen nu, naar.
man ellerss itte plejer at sirive Af-;
handlinger i ,,D«ccnsleren«, saa vil jng
bog nove det, da vor Ungdoms Frem
:id ligger mig meget paa Hjerte, vgl
osVenftnaende Einne derisor bar sin l
scerlige Interesse for mig. — Man.
faar faa bedønime Inskne Bevceggrunde,«
iom man vil. I
Da dette Entne er menet Ansat
tende, oq dn det so ilte er formet af
mig selv, unser jeg det for min Pligt
forst at opl nfe hvorledes jeg opsatter:
det, og hvilte Sider det fcerlig er min:
Hensigt at dvæle ded. s
l. Ved ,,dansk-ameritanik
tl n gd o m« forftaar jeg faadannec
unge Mænd og Kvinder, som enten erl
født i Dnnmnrt on, emigreret herover,i
eller de, der er født her i Landet afs
dansie Torceldre — dort et fra, orn
de er i Stand til at bruge det danstei
Zprog eller ikle .
2. Med ,,Fre«tid« tcenker jch
færlig paa, hvorledeg vor Ungdomj
stal blive bevaret siom e n sce del i g,I
moralst, tristelig og danst1
Un gd o rn; samt hvorledes den stali
blive udvitlet og dannet til en dr)g-l
tig, flittig, tro og ftkcesb-»
so m 3 l ce g t, der i dosbsbelt Forftand
maa blive en fand Velsignelse for
det Folt og Land, i hvis Midte vi bo
on dhage; dels ved i deres Liv og Fcrrd
at du«-re Vidnesbhtd onl,
livad fand og lebende Kri
:«ten"dom er, og dels ved ast fere
uaa andre med et godt Eis
e m pe! fom gode amerilanste Bor
gere, der er i Stand til med Ære at
bckvde deres Stilling i S"an1fundet,
enten den er høj eller lav, og saa sam
tidig beonrer den chdrenearv, de
lsaade i aandeliq og sollelig Henseen
de har modtanet derover fra den anden
Side Havei.
En Forudicetning for at kunne tote
sundt on san-di osm vor Ungdoms
F rem t i d er, at man tender noget
til dean N u tid, lægger nøje Mærte
til de Etrømninner, vor Ungdom har
mest TitbsjeligIhed til at glide med,
folget med Udvillingen Aar for Aar
mied det stadiae Spørgsmaal sor Øfet
Hvor baerer det heu? -O-g’saa
her man di »gi·ve Agt paa Tidernes
Tean«.
Forend vi derfor gaar over til at
tale om vor dansk-ccmeritan«ste Ung
doms Fremtid, anser jeg det for baade
berettiget og nsødvendigt med nogle
iaa Pennestrsg at laste et Strejslys
ben over den, paa det Udviklingsstake
»den nu staat.
i Ved at sammenligne vor Mast-ame
iritanste Ungdom med den pvrige
Ungdom her i Landet, lommer vi vel
ncermeft til det Resultat, at FotsleL
len i det hele taget itte er saa synder
Ixig sm. J hvekt Fard heb-ver vi vist
ikte at Engstes tior en saudan Sank
menligning. Men derved er vi jo ikke
kommen Sagen ncermere. Lidt mere
Interesse kunde det maasle have at
anstille en Sammenligning mellem den
Ungdom, der nylig et kommen« herover
fta Dan«mart, og saa den, der alle
cede er ,,ameritaniseret«. Her vil vi
i Reglen sinde ganste betydelig For
skeL Vi har Lejlighed til at stille ne
get-af den danste Foltetaralter med
dens Ejendommelsigheder oversor den
axneritansie og saa sipsrge otn Resul
tatet. Har vi sonst bette, saa lan vi
«'begynde at dann-e os et Beng osm
vor danst-amerilanske Ungsdomg Frem
tid her i Landet.
ESksnt jeg- vel ded, at jeg udscetter
mig for Kettikkens We, om jeg
siger, at denne Sammenligningi man
ge —- tiistmjt de sleste s-— Tilfcelde
Felder-nd til Fest-del -..fot de saa taldte
,.Morns«, saa Mr jeg dogs at
sige det, da jeg trot, det ev Tttlfceldet
, JWkgmnten ee i Regien vant til
Witwe-heb Unheime og Irr-Hab
spi stn .Gerning,- stiller ikke san stor(
For-dringet til Mel men er glatt os
tatnenimelig for li«dt. Derfor bliver
Jtyliommere ofte fsoretrutlet fom Ar
bejdere og Tjenestepiger freinfor Lan
dets egne Born.
Den amerikaniserede Ungdsom hat
mere Tibøsjelighed til at viere flygtig
og ustadig, vil helft raade sig selv og
foretrcekker at drive lidt fremer at
artbejde for en lille Løn Saadanne
Elsempler, soin at en Tjenestepi ge il
ler Karl hat tjent medTrosiab et halbt,
Aarhiindrede paa samme Plads vgl
næsten btliver regnet som et Medlems
as Familien, sinder Man vist ikte letT
«k-er i Landet.
En alinindelig Klage blandt danste
Forceldre her i Landet er, at deres
ftørre Born vil ikle lyde dem mete,
vil i lke tale Dianft oq bryder sig i dei
hele taget ikke noget osrn, hvad der
smager ai dansk. Det amerikanske
er mere pospulcert, og det gælder jos
som at ,,være med Tiden. «
Med disse Pennestrog kar jeg man
sie efter adstilliges Men ng tegnet et
noget merkt Billede af vor Ungdoins
her i Landet, og det ital villigt ind
kommt-ts, at der findes Solsider hist
og her . Vi kan finsde unge Men
nester, som det foranftaaende ille pas-,
sek pas, som ins hat givet Aftaid pu«
Fcedrenes Arv og ikke ladet fig ov-«
fluge af Tidsaandens rullende «Bølge;
men man ital i Regelen søge lange ef
ter dem, da de et fan, og i de fleite
Tilfaslde vil man sinde dem fom tro-«
ende Medlemmer a«f deres Fædreg
Ritte. Der er altsaa den Paavirl
n7na, under hvilken de er blevet be-»
Varede fra moralfk Fordcervelfe og«
opdraget til en saadan Ungdosm, der
er Forceldres og Menighedens Glceoe
on Pind. —- Hermed er dog langtfrti
sagt, at det gaar faaledes med alle
vore unge, der ilutter sig til en Me-·
nighed i
l
Naar oi san herfra gaar over til·
at tale mere direkte om vor danst
aknerilansie Ungdoms F r e m t i d,:
bar de foresliggende Kendsgerninger
fra Nutiden vift os, at den Tidsaand
og de ftcerte Strømninaen der baadej
i inoralst og politisi Hensensde gaar
bin over dette Land og beruser saa
mange med sin giftige Aande, vorsier
slet älte saa godt for vor icere lan
doms Fremtid.
Forst vil vi iovitille det Sipørgsi
m«aal: Kan vor Unadom bli
«oe bevoret Ziom danfk i
Sjcel og Sind her iAmeri
ta? Hertil maa svares: Nej, i
"Lcengden tan den itke. Vi
jlverken lan eller bor faaledes danne
en Nation for os fer her i det Land,
fhvor vi sii Lov at bngge vort Hjem og
iiyde Landets GodeL Men ligeiaa
flidt maa vi bære os ad, fom adst"tl
Ilige got: kcvste vort Sprog, vort Fces
jdrelnnd med dets Minder og alt, hoad
Ivi fil derhjemme fra, osverbord, faa
,snait vi icetter Foden paa asrneriianst
jGrund Det ian baade bedrøve og
harme en at høre Lan-dsniænd, der
maasle ikte enldda hat Været her saa
«lcenge, ilte mere kunne tale sit Mo
idersniaal lier oni det engelssie Sspiog
·langst·fra er lcert), tun tale med Ringe
scgt om »Danmark vor Moder« og i
«tet hele synes at stamme fig ved at
ways dann Brod i sine Ame Oder
for Born, der er opwksede i saadanne
Hiern, er der vift ille ftort at sige om
»dann - ameriskanit«, da det dan
site allerede er osvslugt af det ameri
loniie.
Saa kan vi paa den anden Side
finde Fokældre, der er saa bange for
alt, hvad der ei amerikanis, at de mep
pe engang vil lade deres Born laere
Liandetä Sprog, taler stedse net-stet
tende om det, hvad der itte er dansf,
vg fauledes spger at bevare deres
Born fra al amerikanst Jndflydelse.
Jeg tror itke, det lykkes paa den Maa
de. De Vil næpspe faa Tat as Vorne
ne for saalesdeg at hindre dem i at
’iunne uitfylde deres Pladö som Lan
detö Borgere
Idealet for vor dawst - amerikansie
Ungdoins Fremtid, som vi gennem
Opdragelse og Paavirkning inaa ar
Gejde henimod, staat for mig omtrent
sualedes: Gennein en Sam
·men-«spjn"ing as det bedsfte
’sog cedlefte, vi hat lunnet
give de n as Arven derhjeim
mefra, med det bedste den
Zur kunnet famle heri Lan
et, maa den kiiHine addit
les til at blive Londets
hedsie Borgere baade i kri
itelig og moraisik Heulen
de samt t Dygtighed.» «
» Pi maa viere fortbeeedt paa, ict det
»du-Use meee og meie M spridinde
og blive erstattet af det amerikanTstex
men derfor behøver vor Ungdsom al
deles tkte at opsluges af Ainerilants
mens Aand. Hvad der et indpodet
med Modermcellen :n«kfteå itte saa let.
Er førft Aandslivet og Karakteren
befasstet saa hat det mindre at sig-,
om Sproget for«andres. Personen
bliver dog den samme.
Vor dansl - amerikanske
Ungdom stal itke indtage
nogen Scerstilling blandt
Landets Ungdom, men den
skal bjælpe til at løfte
Slcegten op fra Materia
l·ismens og Usaedesltth
dens Dyib, øve en forædlen
de, rensende og opadftrce-«
bende Jndflydelse spaa'
sine Osmgivelsen
Men hvorledes stal den
dygtiggøres dertil? Det er
jc tlart, at man ikke lan meddele an-«
dre, hvad man Etke selv ejer. Vor Ung
domg Fresnttid er for største Delen af-«
hanng as Opdragelsen og den Jud-f
f'lydel«fe, den enkelte bar været under.
fra Barndsommen af. I
Som Midler, til at taratterifere og
bestemme vor Ungdoms Fremtid, stat,
jeg pege paa følgende:
J. Hjem me t. Det er der, Bar
net faar sin første Undervisning og«
Paavirtning, som ofte vil præge detI
fcr hele Livet. Hvis vi Virkeltg har»
hast eller har et Hjem, der i nagen.
Maade soarer til Navnet, da vil vi
Dgsaa altid kunde samftemme msed
Digteren, naat han sigert »Nei, ingen
Plet paa Jorden er siøn som du mit
Hjem«. Men Ulyklen for en ftor Del
af vor opootsende Ungdom her i Lan
det er, at den egenklig aldrig hat
fmagt stort af Hjemmets Sø«dn1e.!
Hjemmet var et Sted, hvor det gjaldtl
km at slide og flcebe fra Morgen til.
Aften, sspise og sove oa saa en Gang.
imellem slippe ud af Fængslet for rig-.
tig at flaa Gætten les med andre
unge. Forceldrene var kommen her-l
cver for at »make money«; det hat de«
leert, og det forstaar de at lære VIII-·
nene; men det er saa ogfsaa omtrent«
alt. Saadan noget som at gaa ii
Stole er en Btsag; faar en velbegavet
Dreng eller Pige Loo til at frelvenz
We en højere Stole, faa er det simpelt
lksn ogsaa en Pengespekulation. Hvad
Gan man vente af en Ungdiom, der er
opvotset i et Hjem, hoor den blanke
Dollat saa at sige styrer aslt og er
Dagens ftadige Emne. — Jeg adva
rede en Gang en Fader mod at have
et urent og uswdieligt Bilad i sit Hiern,
hvor der var adsitllige volsne Born.
Han fVarede, at der var aldeles ingen
Fute, da de aldrig læste. De bredd
sig itte om at læfe, hviltet var meget
søraeligtx men ligesaa sorgeligt er det
at se Børn sluge de giftige 10 Cent-?
Noveller, fom dort Land er over-:
fvøsmmet med, uden at Forældrene
aner, hvad Bornene liefer. Kunde
dest ikte blive anderledes? Jo, sit
kersligt Hvo kan glemme de Stum
ringstsimer ter hjemme, naar Fader
og Moder efter endt Dagvært tog
os paa Siedet —- eller vi sad ved de
res Side — og de saa fsortalte for
«os eller læste for os eller ogsaa gav
es Bogen, hvoraf vi sit Lov at laese
for dem? Hvorfor stulde ikke noget
lignensde kunne sinkde Sted herovre?
Derigennem lan Foraeldre
priege Bernenies Aands
iliv, lede deres Tanter og
Jnteresser ind paa saa
·danne Spor, fom ønsskes.
Vi har en danckt Literatur, hoori der
lfindes faameget ftort og sinnt der
kan lede Tanterne tnd paa nye Bauer,
lløste Ssjaelen opad til Forstaaelse af,
:at der er noget stsrre at leve for ensd
Materialissmen —- ktlot vor Ungdom
lmaa blive tendt dermed, fsr den faar
"S-mvg paa det daarlige.
Som Hjemmets stø rs te Opgave
Inaa vt dog pege paa dette at brin
ge Bernene tsil Frelferen
ng faa dem bevaret der.
Dette ster ilke ved lange og haarde
Msoralprædikener men ved et helligt
Livs tcerltge Orngcen-geslse, ved at ind
pode det cedle Stud i Trceet, mens
det er nngt, ved nsltid at vtse et godt
ElsemspeL og ved at bære Wrnene
— baade de stmaa og stdre —- flittigt
hen til Naasdens Tenne.
2. K i r-ken. Nest Hjemmetö
Jnsdfsdeltse msaa vi pege paa Ktrlenls.
Den Ungdom der »An-Her op frem
mkxbi Tfor Gud »og han , Ord» giver tkte
ftwre Forhaabntngex for, Fremtth
Den kan» Watte HAVE HELM- Ins-M
og dygttgt sin· Gerntngj meet vt sar
aldeles tngen Gdkanti for, hope længe
dei lan vare. Mange faadanne to
speltable unge Mwmd og Kvindet sin
der vi den Dag i Dag sont fakdse
Men-ne«ster dyibt nede i Lastens Wer «
eller som Fordrydere i Øvrighedeng
Hemden varsor? For-di de instet
sillert Tilflugtststed havde at ty til,
da Fristeren begyndte at- tolle dem.
Den endste silre Tilflugt i al Slags
Sorg, Nød og Fristelse er Jesus Kri
fius, der hat osprettet sin Kirke her
paa Jakden som et Tilflugtssted for
den elendige og af Swnnen part-um
lede. Men oglaa her gcelder det at
frede atn Fædrenes Arv og ikke spbe
fra den ene Kirke til den andeu.
Denne ovekfladiile Flygtighed, der
skal Prøve alt, hat ligesom kamst-kri
seret Falk her i Amerika — ogsaa i
lirlelig Henseende. Men ligefom
den, der ftadig sælger fok at reife an
dre Siedet hcn at kobe, i Reglen end-:
med et Par tosmme Hcender og Erlen
delsen af, at det havde været W at
b«live, lilvok han var førft, fanledes
gaar det ogsaa med den aandelige Om
flallen, der osie endet med, at man
ingentings twr paa mete. Vi hat
faaet en god Arv i vor evangelisie -
luibersie Kirle. Lad os scette den paa
Rente og osverdrage den til vore unge.
Med andre Ord: Lad os beuge den
flittigt og leere vor Ungdsom at for-—
nun, hvokfor vi elsier den- saa Dost
s-3. S l o le n. Den kan h«ave en
afaørende Jndflydelfe paa vor Ung
dom -— baade til det onde og det g-odc.
Da vore offentlige Slvler (baade hsiei
re og lavere) ja er religionslsse —- ja
ofte ligefrem ugukdelige — er di over
lasdt til selv at bygge og apholde vore
Skalen orn vi vil hasve dem faadan,
at vor Ungdom der lan komme under
god lriftelig Paavirlning. Den Sied,
Tom allerede i Søndagsfkolen og den
dansske Religionsiskosle er sasaet i Vorne
hjertet, hat ofte baaret sine ftp-am og
vselsignede Frugter for hele Livet· Det
sor maa vi føge at aplkjolde disse Gere
maal.
ISelv om der i de enge-like offentiige
Skoler ilke maa undervises i Religion.
hat det dsog sin store Betydning at
’faa lristeligsindede Lærere og Later
inder til at unsder’vise, da de ved deees
personlige Omgængelse ofte Lan øve
stor Jndflysdsellse paa Eslevernh
Naar vi saa komm-er til de hsjere
Stoler, viser Jndsflydelsen der sig at
have endnu meke afgørende Jud-siydelse
paa de unge. Mangen haabefuld ung
Mand eller Kvinde er f. Eis. gaaet
ind paa dore Statssuniversiteter og
tonnnen ud mdd en god Katakter meu
sp-— fom en Tdivler eller arfgjiott Fri
itasnten Dei vil væke af stot Beim
Hning for vor Ungdoms Fremtid, at
»den faar en god og alisidig Sie-bedan
«nel-se — ved Siden af den fpecielle
Fagdannelsse i det enkelte Tilfælde;
men vi maa forst og frem
ntest sorge for at sende
»dem til en Stole, hvot de
jille skal blive baade lei
Qsteliatog sædeligt sdelag
ic, som det er flet med faa
ismangr. Der·for trænger pi
,ti«l vore e gne Stolet med
·Lcerere, sont vi tender og
lanllave Tillid til
ISkønt der l-unde ver-re adstilligt at
sstge f. Els. om Selstabeh de unge sp
«ger, om den dawste Literaturs
j— og da særligtce den kristalng
.Literaturs — Bestydning am Be
ltydniing af mere persoan For
bindelse med Mdsdeklandei f. Eis
emllel ved Beleg af Taleke her Hemmt
hra eller ved et Bespg i Mvdeeiath
jo.f.v., saa maa jeg nol fordigaa dette
Fig tænle Paa at flatte, da feg ellets
er udfat for at ovetslride Redaktttens
iLcengdegrænse og saaledes gaa glip af
llbaade Prcemien og Æren, Willet jo
dilde vcere en stdr Sskusselse.
Nogle maatte mene, at jeg hat talt
mere om Ungdominens Opdragelse og
Udvikling ensd am dens Feemtid og
’saaledes ille hat holdt mig til Gm
net. Hertil hat jeg« at sige, at vor
dansl - amerikanrfle Ungdomz Frem
tid er saa affhcengig as dens Orden
gelse og Paavirlninsg, at det vilde oc
re usmuligt — i hderi Falld for mig —
at stride om det forelagte Emae M
i Forbindelse her-med. B o r da us l
am. Ungdomz Itemtid et
«saa lyg fom augens. Baade
fta Opltjsningensk «KIl-i··1cs·»j««
rens leg Fsalketataskteeeiesk ·«’«
Side hat Eden fange-He —- »
o g m asle Hedee —- Freice WI- BEIDE-·
Ibetinsgelsee " fv«m"«77«itigesnj«·’k9·
»N«atipnz; » dlat densescäi « «
dee njeä ejo ,·1j’dliiisei""·« Its-steif
fredek o'g deoatet, Ihn-Ist
er de eldees —og da· suec -
)
l