Sebvsftlgellg den Maade, Worpaa
man kan naa hier-ten de Midler, htm
med man kan bevcege HjerteL Og
ristnok lan der vaere flere Msaader og
Midlekz men Hovedmaaden bliver Ta
len, og Hovedmidlet et Gwds Ord. »
Dette er det umiddelsbare Arbede
men der et ogsaa ei middelbari Mis
sionsarbejdez ishi »ud·en Mad og Drit
te, duet Helten ille«. Anderledeö er
det heller ilke med erkferens Ero
bringshcen
Den Tid ligger iite langt til’bage,
da mange af Riget Busen saa med
Mistcenikfomhed paa Missionsakbek
det og Deltagelsen deri. Der vak,
mente de, saa megei at gsre her hieni
me for Guds Riges Udbredelse, saa
meget Hedensiab indenfor Menighe
dens Hegn, at det var Synd at spilde
Tib, Tanker, Penge oa Krceftek paa
MsisicnsarbejdeL Saa vidt vovek
man sig dog næppe ud i vore Dage
Det Standpunkt maa dog visinok an
tages for almindeligt apgivei. Man
stenner not, at vilde Meniaheden ven
te ined Misiionsarbejdeh til alle Van
tro, ugudelige Navnkesstne var ons
vendie, da bar den sig ad sont Man
den, der blev staaende ved den rindens
de Flod for at vente, til den løb for
bi, og som saa«!edes aldrig kom af
Siedet. Man stonner let, at havde
den Tankegang. raadet i Menigheden
tidligere saa havde vi alle siddet i He
rsenstabets Nat.
Troende Mennester vil viftnot nn
indrømme, at Missionsavbefdet er
berettiget, ja et Pligt. Ali-gebet un
draget de sig. Man Tiger-: ,,Mis
sinnen er en stor og god Opgave7 men
Arbejdet for den ligger ikke for mig,
ieg over-ladet det til andre og snsiek
dem af Hierfei Lykke dermed«. El
ler man sigert »Missionen hsrer nu
iike til det, fom er Opgave for den
Retning i Menighedem jeg herer til;
vor Retninget atbejde paa andre
Felter«. Mod a«l saadan Streiten-i
Land fra Missionsarbejdet maa vi
stille Missionens Herreg soleklare,
nivetydige Ord.
Jeg vil kottelig pege hen paa Jn
diens henved 300,000,000 Sjælr.
som siddek i Dsdens Nat og Satan-?
gtimme Lenker. Indien er os aabnet
af Herren; vil vi insdtage Landet?
Zaa sandt vi er Herrens, hat ban
en befiemt Gerning for enhvek af os.
»Im hat givet dig mit Liv, vi!
du give mig dit? Jeg hat elsiet dem
og lidt for dem: vil du ikke ogsaa eisie
dem? Gennem Tiderne hat jeg ar
kejdet, pg jeg akbejder endnu. Maa
jeg fra denne Stund arbejde aennem
dig?«
anrger vi endelig i Almindelig
bed km Missions Frugter i name
vckrende T i d, man det sprst siges, at
den indisie Mission i løj Grad hat
Btua for de helliges Taalino«d«·gshed
on Tro. Den niærtelige amerikanste
Missionckr G. Born-n der levede i
Bornsbaygarsle som en sattig Ind
født og blev æket for sit heilige Liv
baade af Hedninger og Kristne, be
ten-der eftek 40 Aaks nidkætt Arbejde,
at han ilte vidite om en eneste Sjæl,
der var vundet ved hans Forlyndek
fe. Og der et mange af den Slaasz
Erfatinger i Indien.
Ligespm i Kina hat det hyppigt
væket Missionens Hvætv at hjcelspe de
elendige under Hungersnot-, der er
den direkte Folge as Regnmangel og
oer hjemsfpger sinke Egne as Indien
med den ydersste NO. Og altid hat
del da tunnet ten-des, at Hedningekne,
ladte i Stitten af deres eane Gut-en
i stvtt Tal hat von-et villige til at
hske om den Gud, der hat givet sine
Tjenete det barmlyjettige Sind.
Det høtet til Sjældenhederne, at en
hel Familie af Kastefoll vindes. Men
kyvot det ster, got det et dybt Jud
tryi paa hele Kastesamfundet, lige
fom ogfaa det tristelige Familieliv
da blivet en ftor Magt ved sin eaen
indre Hnligktwd Saaledes belendte
en gammel Hindutvinde, der langt
am lcenge havde ladet sig bevæge til
at acelte sin Son, en omvendt Hin
du, der hat-de cegtet en dsbt Barnes
ente: »Jeg hat siere Ssnner. Den
ene foklod mig oa blev en strikten Jea
regnede ham som en Paria. En an
den bliv Fatir, og jeg var stolt af
dam· Nu set jeg med mine egne Of
ne, htid de er. Den krisineg Hiem
ligner Hkmlem Falirens hiem er en
« Msdding.«
IJ Neglen maa den Hinw, der la
det sta dive, btyde med alt, hvad
han hat leert paa Indem miste For
ckkdre, haften og Rennen ofte Livi
llilling vg Brod vq derbes gennems
naa de mell« findest-wende Ort-in at
Sorg og TecngfeL ja mange Gan
ge lide awbenbar Forfslgellsr. Det er
fremfor alt Kasten, der faulebes bin
den Og blandt et blødt Folt svm
Binduerine, der fta Hedensstabets lan
ge Nat itke aner Samvittigshedenö usi
chetingdbe Myndightd og dertil er;
svage af Villie, tan man let forstaa,»
at de mange gstyser tilbage. Dog tan
man allen-de deri se Fremgang: det er.
nu tun det endelige Sstri«dt, Daaben
tseltx som man betænster sig paa. Det«
ladet sig gøre baade at høre og lcese
Ordet og komme samtnen med Krist
ne paa mange Marthen uden at Brud
det indtræder. Denfok er der —
navnlig as Missionsstolernes tidligere»
Elever — et meget stort Antal Gram
sefoll tblandt Hinduerne, Mennester,
der itte er langt fra Guds Rige, idet
de i Hiertet er overbevifte, mesn ilte
tør gøre det sidfte Stridi. »Vent i
tre Maaneder«! bebe de o·fte, og atter
i tre, oa maaste det aldrig bliver til
merk. Blodt nogle Elsempler, valgte
fra spkedte Egne i dette Tidsrmm
En ønsler at blive døbt paa sin DOH
seng. En Baber vil gerne være Mis
sion-cer, men uden at dMsz en anden
samlek Venner i sit Hjem til Bsøn og
Lcrsnina af Guds Ord. En Krebs af
unge Mcend i Kaltutta holdt Bibel-»
llasse, døbte hverandre indsbyrdes ved
Haandspaalceggelse og holdt en Slaas
Nadver sammen hver Langfredag, ja;
beacerede at komme til Herrens Bcordj
I- Kirtm Bis-selig, her træves Kcerq
liabed og Bisdom fta Missionærernesj
Side og fremfok alt megen Bon. This
her liggek Missionens ftørlte Haab I
Indien. !
Jndsendt af A. J. Ha n sen. !
chemct erholdcsr links Livsslræfs
ter fra snldslændlg for-muri Jude.
Sulld Fuchs-leise fmsyurr Lege
msst nnsd rrnl Mul),n1rn Mitve
olldck er Folgen as llsorllqllxxhlsd
l Mud og Tl«lll.-, oq slllavcundlsr
fnrfmrrcr hlslc Suslcnllh llflllds
stasudig llm Jst Fode suer l Ma
v-.-n, World Sturm-, Amm- og
sivulnxc sommjuulsixx Nunr man
jmdlglxuirrfonnmslwalks-Ettlin
— von oq ihr-sei nd, hmmi Tlxipvusi
f bllk Tilslqislk ·
'.Ll)«li7lsri"p Wall Fllxithl lnrcs
·« rck Lklsmum Tcsn l) irr-r Maul-u
og ,«(-ld1)olinsllls for faltlllli-kll-uln-Dc
Elolfc m gut-Pfaden til-: Om- illa
voll lmrllssz link-W, og d n natur
llqts EIcmulullon lssolrlrr nnd
Ellhkslml lisdfugsl ni Umk- l.l ut
full-uns Juden l lldsr.1.:llilg.
lecun llln kurnvmrllls Piave-n
mcd d«llc lculdc ozx traun-Zuc- Lu»
qclmddlsb Forfug Tini-Holde
Blact Tralmyl fluuj. Un Pulte
lau faul-J hosz Omldclgnmndrn for
25 C«-In-z. Qui-z halt llle l)-1r den«
da imd Prilglsms nl Clmummoga
klllldtcnns Co» Ls lpslllnnciogm Ten
llcszsrc, IFq cu Uullc vll bll scudl
med Pollen
. THEDFORDS
· , BlAclcsDRAllGllI
lutemat’l Live Stock Exposi’n.
Miit-um« Don-Inder lOlei lu Zikli.
lll unler to arrange-, sur heller fu«-ill
tlss ln hinnlllng llns lxirgv zlllksmlkuusle
:lllli(«lp;ll·«cl sur llslki grlssll Junius-il wosnt
sunl un um«-»Im »l« llns sinnlullly »l· illi
·«mlilsl0«l.s l-« tttistltpltslss lin« Illllgllllllkeslll
til-w «.ltss-lilll»«·-ut·l« »I- limi-. ll ltim Ins-»I
l«»lln(l luscodszilry lu plisljmnlt llns l«·.XI«
sit-Un llnlll llne du«-H illmvis lIIssnlluInscl.
All »l· llsts uns-ils zulvwcslislscl will lu
lnsltl on ll«« stilka »l« l-li·- wes-k- wisse
spontllng l» llm ilaltss arrange-J sur Un
pnsviuus n«l«(«k. All pr(«I-;n«illn)ns im
luslnk Imslts l» umke- llns ten-til »m- lule
t, lsis l··«l«(«I«l-(«»··l« «l"l1(«, Nilus-»st- in llm
lliuv will lirlc L- ll ul n sit-um« »l·ll«
year wllcsn lt will imcluulsllic»ss»1-·«.(-»«
nsnltsnt knr n lilrkkms nusnlsisr l» illlelltl
links til-DR SIHLX SEND hist »Hle
Den smukkeste Gove.
En Ptysl km l«it-srsll«- in( lluzzslmls »
l’lU"A liTli
SKITSHIQ sÄNUlj »t- l««( )R’l’«I-,l-I«I«LN1)E
mule As lVAle kl«ls(ls.(;·x-xkl-.
klgl llluntr. Fisntutlguvtu »Hu sum tslmttu
linl Pius-in Pmullplntl i FurvrlrylL
lniloslmlillsc l««--rl«-lllngssr. Nkllqsr nx Hine
tl·-t" tm Uhu-ums tll stillt-lu-Hskjsltssh As
lusllrllcmlts Umlks lr(«ntll.: Ell Ums-li- lll
ltpk hle ()8·-s-.ss«lls«ls·«« til bssglslsk Juli-l
falls i Hin Titl Huull ists Pfg-tunc uslsml nk
Ansprlk «- nslllkdtts llistsklw fu«-hinz-»
sinkt-n kuntrr luul IUIO »F sit-into
1-.-k·.»«ll til t-« lsvillusn ist-in Idol-l Ätlnsssu
Als-us llpkslilllng Hin-litt- til
lsAklilklsclåGxkald sur-MAle
Abonner paa vokt Samfunds
sBladu »Dansteren«, 81.50 aarlig,
.udgaar hver Tirsdag og Fredag;
»Danst luthekll Kitteblad«, PLOO
«aatlig, udgaat hvet Onsdag7 ,,De un
«ges Blad i Amerika«, 50c. aarllg, uds
gaar hver Maaned; ,,Bøtnebladel",
50c aarlig, udgaat hvet Smdag
Vor dann-amerikani«
Ungdoms Frkmtid
Denne Opgave er jo et SpørgZL
meral til Besvarel«se. Og sprst lan
saa hertil fvares, at det er iksle let
at optegne andre Menneislers Frem
t’id, og alilaa heller ikle den dan«st
amerikaner 11ngdoms. Men Menin
gen hermed er vel heller tun at frem
scette de Biltaar og B.etingelser, under
lpville en ospvotsen Slcrgi tan have en
Fremtid for sig, under den Forsudsæi
ning og Overb"ivisning, at enhder
Slægt er i Herren-Z Haand iog under
hans Varetægt, og at lnn den Slægt,
som vil lade sig lede af Gud Fader i
Himlen, lan have nogen virlelig
Fremtid Tor fig. Thi over for
alle, som vil gaa deres egen
Veje, gcelder hvad strevet staat, at
,.Herren sønderbryder Vaaben og op
brænder Vognene med Jld.« Altsav,
her maa vasre Tale -om, hvordan man
tæwler sig, at den dansl - amerikansle
Ungdom under Gudg Varetægt lan
faa en Fremtid saa vel i menneslelig
ssom i national og lriftelig Henseende
Herom stal saa ogsaa digse Linien
oreje si·a.
Bencevnelsen »dansk : amerikanfk
Ungdom« giver og jo at forftaa, hvad
det er for en 11nadom, vi her hat med
at gøre. Det er en Elckgt, der er
født af dansle Forceldre, men som le
ver og opvotser her i Amerika. Dette
er altfaa noget af et blandet For-l
hcld, noget, der faa ogsaa let sprer iil;
en blandet Udvill—ing, i det Inindfte i
inenneftelig og borgerlkg Henfeentel
Og vi vil da begynde med dette blan
dede Forhold og faa herudfra frem
sxtte vor Betragtning om den unge
Slægts mulige Fremtid i det faci
kaldte ,,Jren1ftridtets Land.«
Dette blandede Forhold, som be
staar i, at en Slægt efter Fødslen til
horer en Nat«on og med Hensyn til
deragelse og lldvilling ncerineft
ltomnier til at tsilhsore en anden, det hat
sbragt mange Tanler — og da ogsaa
mange Belymringer — frem. Vel
.findes der Mennefler, der lonnner let
over altkng og fom med Hensyn til
Fsoll og Fædreland hjælper fig med
den Betragtning, at det er lige godt
Zog lige meaet, enten de f. ists-. er
Danfle eller Amerikanere eller hvad
Heller-s, naar de blot tnn samle manae
Penge og have det lunt inden Dose.
Men alvorlige, og da ifcrr krisine
Mennester tan nu ilke lage Sagen paa
en saa død og todelig Mande. Saa
tanne vil not se paa blandede og dan
flelige Forhold lom de er, men de vil
ogfaa se nd efter, hvorledes de kan
komme iqennein dem uden at tage
Stlsade Paa det, der er »langt mere
værd end det røde Guld«. Under alle
thhold vil og Inaa triftne Menneslet
have det for Øje og paa Hierte, fom
lyfte for gamle Esra og andre alvor
tige Jsmelsitter ude i det basbyloniste
Fangensflakx Esra fsortaeller i sin
Bog, at da han og den Flot, som var
rede til at folge med hain til det gam:
le forjaettede Land, var fcerdige til at
drage af Sied, da samlede de sig veo
en Flod derude og der ,,bad vi«, figer
han, ,,at Gud vilde give og lyltelia
Reife for os og vore smaa Born«.
Og at en Mand som Esra toenlte paa
noget højere med »en lyttelig Reife«
end blot det at komme i god Behoid
til Jsdeland det sigcr sig fett-. Men
naar det nu gcelder om en lytlelia
Rejse for vor dansl - amerikanfle
Ungdoni, san findes der en Anvisning
cg Befaling til Israel-z Born under
veres Fangenstab i Babylon som
nol lan tjene til Vejledning angem
ende det nu laldte »danst - amerikan
fle«, stsnt der selvfølgelig er en sur
Forstel paa Jedernes Bortførelfe iil
Babylon og vor ftivillige Udvandrina
til Amerika· Men det fælles er, at
under alle For-hold og under salle Him-v
melegne gælder det for Herrens Folt
om at vcere Tjenere, hvor de kommer
on spqe det Folls Bedste, som de le
zver iblandt. For Joderne var det n«
haakdt at komme til Rette med dette.
For Bortførelsfen var de Sorqabede i
de store Magter oa faldt paa Knæ for
dem, og det i den Jndsbildning at de
fra den Side slulde faa HieelsP. Meu
da saa en ftor Vetdensinagt flæbte dein
til Babylon, saa sit de Ojnene op for,
hvad der var ved at stole paa Stor
magternr. Men saa flog de om iil
den modsatte Side. J Babylon vilde
de ingenting; de sad ved Pudels Flo
der og græd og hangte deres Mustllim
strurnenter ap i Træetne og vilde hva
ten lhnge eller snart sagt nogesn Ang.
Men da lod herren the til dem, at de
siulde Mage- Hwh Mute-Manard
leg indtmde i Ægtesrab«, og ver at
incerte, de fik ogsaa den Befalinsg, at
de stulde »bede, for deres Erlefjende
Kong Nebukadnezar og hele hans
Riges, og dette begrundes derhen, at
,,naar det gik Kongen og Landet vel,
saa gil det ogsfaa dem (Jøderne) vel.«
Se her er vist en gvd Lcerdom i det
te for den Ungdom af fremmede Na
tioner, sont vokfer op her i Asmerila og
spiser Landets Brod. Svm een Be
lingelfe for en god Fremtid maa need
nes det, at den opvotisensde Silcrgt (og
da vi andre ogsaa) slal vcere gode ame
rikansle Botgere, vg det ikte blot pan
den Maade, at de adlyder og betaler
Sitat og gsør alt andet, hvad Loven
bhder; men de maa under alt have
Landets Bedste for Øje, og som Mist-J
ne bør de ogsaa bede for Landet vg;
dets Ovrighed, altid ihuksomme, foml
det blev sagt til Jøderne, at nasar
det gaar Lan-del vel, saa gaar det vg
«saa dem vel. Og det maa ogsaa be
ttagtes som en naturlig Ting, at new
fom fødes og opvolser herovre, vil be-:
tragte dette Land ssom deres Fædkez
land saa at tale, selv om dereg For-;
ældre eller Bedsteforceldre er tomne
fra et andet Lan-d. Dei vil fanledes
f. Els. med Heu-ihn til Landets Sty-»
telse og Lovgivning have mere utl
sige for den dansl - alnerilanste Ung
dom, hvad de foretager sig i Kon
gressen i Washington end hvad der
arbejdes paa i ngsdagen i Reben
havn. Og det samme vil gælsde i alle
andre Forhold og Jndretninger. Dei!
man lever i oa berste-es af, dei faarl
man ogsaa mest Interesse i. l
Men netdp med Hensyn til detlel
et der noget at paatale som noget, dir-!
illc forjcetter nogen god Fremt«id. Og(
det er den underlige pjanlede An-(
skuelse, at hele Verden drejer sig om»
at blive Ameritanere i den Forsiand,’
at man ser ned paa alt Indei. Det
maa betragtes som en dum Vittighed
at bilde sig ind, at man sial ryfte paa
Hovedet af alt, sdin ilte er amerikanfl,
sbvilket ofte gasar saa vidl, at del vg
saa lommer til at gælde eng egne
Forceldre, blot fordi de ilte er fine
Ameritanete. Og det er heller itte
jmindre D-un17hed, naar nogen bildet
isig ind, at de bør glemme og paa en
zMaade fokagte deres eget Sprog bloi
Isor at tunne tale Engelsl. Saadanne
dansle Amerikanere tunde irænge til
at blive bekendt med, at det lille
Danmarl har fosiret en Mund sProf.
Rast), der tunde bevaege sig i nogle
og halvttedsindstyve Spwg, og han
dar endda itte mere franfk ellet kines
fisk, end at han fette det Valafprog:
,,Sit Fædreland siylder man alt«.
Og saadanne tunde oasaa have godt
af at faa at vide, at det lille Dan
rnarl hat vceret faa meget med i
Aandens Verden, at del med Sandhcd
lan shedde:
»Tnsind Aar sfod Kriin Kirke
paa ftn Klippe blandt og tryat«.
Da det kan saa oafaa bexnærsieg, at
vori lille Fabr-stand er oasaa faa vidt
fremskreden i Haandens Ver-den, nt
det er ikke sjældent, at Foll fra frekn
mede Lande aaar til Danmakt for at
fe, hvad der foregaar. La fra det
her nævnte vil det altsaa fes, at der
findes mere mellem Himmel oa Jord.
end det, man fek her i Amerika.
Men nu med des for Ofe, at den
yngre Slceat lever oa vil vedsblive
at leve her i Amerika, faa kan Etwas
maalet blive, om det hører med til :n
aosd Fre1nt«id, at den fkax forandre
Sproa Sei-der va Stifte, med andre
Ord, om den stal blive fuldblors
amerikan«st. Førft Lan hertil svare3,
at det er den ch det hat« beayndt at
aaa oa nosk vil vedblive at aaa. Og
hertil ksan faa wies, at faadan hat
Dei gaaet med alle Nationers Folk.
som hat udvandret til fremmeve
Lande· Som Etscmpler fra ældre
Tid kan nsawnes «9(naler, Sakser ca
Jyder«, der i sin Tid ndsvandrede til
England; og Normanner, Gother og
andre, der sing deres vackl op i Syr
eurospa. Og saa med Hensnn til
Sagen i sig felv maa det sian, at naak
Svrvaforandrina oa and-en Famu
lspring bkiver lkaesom en Natnrnødvens
digshsed, saa vil det nock være i sin Or
den at gøre det. Men her maa det
bei-ones, at hverken Springforandring
ellet nsoget andet bot foregaa blot for
bi det er stort og moderne. Oa man
Geh-ver heller itke at være Profet for
at fotudssige, at den Ungdotm sosm tan
teløst og principlnst fakder inb til at
agere Wmerikanere, bkiot fovvi det Im
Fesngang ex pas Mode, as den Ungidsom
vil ikike have nagen stor Ikemtid for
«sig, men- vil snareke bltve sont døde
Fisi i et ftort Follehav. Det, der
Ihrr er del fwre Sdørgsrnaah det er si
og for sig iklke om dansk eller ameri
Htansi Sprog, men det er, under hvilke
»Onrstcendtg.l)eder og ved hvilke Mid
ler en Slcegt bedsst lan tjene baade
sig selv cg det Folk, den lever iblandt.
Og derior but-de der under alle For
l,-old og alle Forandringer gsøres no
get tilfvarende til det, der-fortcelles
skm de gamle saalaldte Riddere, at de
nemlig naar de blev Kristne, lagde de
res Vaaben osp paa Herrens Alter, for
at disse derved stulde helliges til Her
Ums Tjeneste. .
Men naar der stal vcere Tale orn
en Slægts Fremtid, saa maa det og
saa med paa »Programmet,« at
»Gudsfrygt er nyttig til alle Tina«.
Folt tan not være ftiltelige, have me
get Land og mange Penge uden at
være Kristne, men uden Kristendom er
det hele rodløft og aandsløsi. Men san
maa det ogsaa fremkhceveT at Kristen
dom er noget andet, nogel højere, end
den løse Snal, at alt faataldt reli
giøft et lige godt og lige taer Den
ne luftige Betragtning hcenger noje
sammen med den pjankede Maade et
blive Amerilanere paa i del hele taget..
Men over for alt Sdcermeri sog alle
falske Lærdomme maa det gaa efter«
denne Regel: »Nej, vi vil file dritte
du’s med den, der sspsytter i vort
Krus«. De, der er flade og luftiige note
til at spille paa den faler Melodi, at
al gudelia Snak er »Guds Ord«, har
heller ttke stor Fremtid at Vente; de,·
der faa at sige ingen Mening eller
Karalter har, er tilovers alle Vegne
og da ikle mindst i Amerika. Fremti
den for vor dan!fk-amerilan-sie Ungdosm
tsil komme til at hvile paa, om den
baade med Henspn til det lrsistelige og
alt nationalt og mennesieligt lan tage
denne Tone:
»Kæmp for alt, hvad du hat kærtz
dø, om det faa gsklder,
saa er Livet ilke fvært,
Boden ille heller-«
: Dette tilønfles vor haust-amerikan
flid llnadom. P
l
I
Vor danfk-aincrikanfke «
Ungdoms Fremtin
Vegrebet er vidt og omfattende.
Der vilde uden Tvivl fremkomme
ftore Modscetninger i denne Sags Be
«handling, om Anledningen var given
alle dansfle Blade her i Landet. Med
for-stelltest Ssyn staat man overfor
Ungdomsmen og Fremtiden. Men d1
Anledningen til at fremkomine med sit
Syn i denne Sag kun er givet vort
F«olteblad, »Danfleren«, er det
iandfynliat, at Betragtningetne vil
blive noget ensidige i deres Fremftil
Eing; men for at Stpørgstnaalet skal
tunne behandles nogenlunde logisk
efter sin Form, fordres der noget of
Alsidighed og et alment Kendskab iil
den dan«si-amerikanste Ungdom over
hele Linien.
Hat vor dansl-amerilanste Ungdotn
en lys Fremtid2 Ja, lige faa god
oq lys som en hvilken som helft anden
Nation her i dette Land — den ame
ritanfke Ungdom ikke undtagen Hat
dcn en Femtid sont dansk Nation?
Ja, siklert ogsaa det! Dei gcelder jo
sasa o.m, hvad man for’ftc1ar ved det.
Hvad den sproglige Side angaar, da
sbnr den det næeppez Forholdene, hvor
under vi lever, forsbyder os at have
dette Haut-. Engelst er jo det ame
rikaniste Folls Sprog, dette Spqu
Ydominerer baade i Forretningslivet
oa t det sociale Liv. Men derfor be
«l)øver Vort danste Sprog dog i«kke at
qna helt til Grunde, og selv om det
trængeg tilbage og i en vts Forstand
bliver et indtslrcenlet Adiaphora dei
tfot er ikle dermed den danste Nation
aaaet til Grunde, men maa vel nier
smest betegnes fom et amerikanst- dansi
Fallefcerd Om den bonI-amerikan
sle Ungdom fkulde gaa til Grunde sont
danst Folkefcekd, det vilde kun take
Daarligt for denes Forfædres Qp
kriagelse At det allerede er stet med
mange «Jndividet, o»q meget taler for,
at denne Skaebne vil times et ftort
Procenttal, det asfgør dog ille Sagen
for vort Falk, som et Hele. Men det,
som- ikke bebt-ver at gaa ta"bt med
Sprogei. det er den Karakter, som er
denne vor Nation ejendommeltg, og
Idet er den Religion eller Trosbelem
delfe, der er bleven dort Folkg bedste
Este ——-.den, som hat befiel-et Hort Falk
·i tutsinde Sleegttled, som vi altsaa hat
modtaget som en Arv fra vore Iet
fcedre. Don-mark staat som Nr. I
hvad Dygtigthed, Jntelligentse og Ener
gi angaar, og dem af vort Folk, sont
shar forladt Moderlandet for at gøre
dette Land til der-es fremtidige Hjems
land — taget ssom et Hele ——, de hat
List den famme Energi, Dygtigched ag
.Fli«d her-obre i der-es Foretagensdsey
saa at de «og«saa herovre staat i førfie
Rcelle i saa Henseende. Det er dette
Folks Karalter. Om den Ungdom,
der saa vokser op under bis-se faa
forsiellige Kaar og under saa forsteki
lige O«mgivelfer, faa ogfaa tan holde
Stand msod Tidens Ster og bedare
det famme Prceg, det er Vel en anden
Sag. Men ud fra Nutidens Stand
punkt at dømtne, da er den haust-ame
rikanfte Unadoms Fremtid god i san
Henfeendex tchi med nogenlsunde Sand
-l,ed kan dette siges om Folcket fsom et
Hele. Lidt anderledes er Fortholdei
blandt Dort Folk, naar man kommer
ind paa det andet Gebet — vori Falls
Religion eller Tros«bekendelfe. Her er
Tilbøjeligsheden meget ftørre til at kaite
dette over Bord som Vraggods, der
intet synderligt Ward har. Hvor lia
ger Stylden faa? Ja, den enkeltes
lommer til at ftaa til Ansvar i sin
Handlemaade: men naar man sial
tale om den hovedfagelige Styld, da
cr den hos Opdragerne. Og til die-se
maa jo i egentlig Forstand nævnes
F«orældrene, men i forste Jnftans bli
ver det dog Kirken eller Folkeleder
ne, der faar den første Styld. Og
Kendsgerningen viser, at her har dst
idanske Folk delt sig i to Leite, en Del
eller Kirken, der spger at bevare og op
retholde dette vort Folks nedarvede
Klenodie, vor lutherske Betendeltfe oa
Tro —- og en ansden Del, der betrag
ter dette fom en Mellemtäng eller no
get værdiwfi.
Her gaar det altsaa ikle godt an at
tale om vor dansbamerikansie Una
doms Fremtid under eet; thi her er
Lejren delt i to grundforsiellige Ret
ninger. Endnu udøves den hovedsa
gelige Jndfsydelfe gennem det dansie
Sprog af begge Retninger; men det
TryL der oves af den amerikansie
Nation — sproglig fet —, er for
stort til, at deite i Længden kan holde
fig. Men Religisonen er ilke faale
des bundet til Sproaet, at den sial
falde med dette. Men der, hvor det
relig7onsløse er det herstende, der er
Tilbøjeliaheden meaet starre til, at det
af danisk ejendominelige oil gaa helt
til Grunde og blive opslugt af det.
»der er det amerikansie ejendommelige
L— nemlia det religionsforvsirrendr.
Der er jo Religion og Trost-etw
idelife nok her i Landet, og under faa
mange forstellige Former, at det
flulde viere noget underligt noget, der
ikle kund-: passe i en og anden aif
disse. Og naar dette ster, da vil
de fidste Nester af det for vort Fotk
ejendommelige nok fnart vcere tilinter
gjort, ng der kan ikte længere viere
Tale om danst-amer«ikanft eller ameri
tansiidanfL Naar man betragier den
ne Del af vor danst-ameksikanssie Ung
do«m, da sial man være nceget as n
Sanaviniler for at iunne sige, at
denne Ungdom hat en lns Fremtid
som faadan. Men paa famme Tid
sial man ikle Vaere faa melankolfh
eller lad mia rettere sige vaniro,
at man siger, at der er ingen Fremtid
for den, fordi Forlioldet er faaledes
,nn, oa man nodes til at tale saaledes
om den fra et Nutidsftansdtpunktz thi
vore Kiriens — Udssigter er liae
saa lyse som Giids Forjættelser er.
Det aaelder jo saa o"m, at vi som Kir
Pke vil tro, leoe og prasttisere Guds
Forjcettelfer oa dertil lnyttede For
pl«iatelfer. Vi bar fom Kirke en Ov
iaave oa det at have en Otpgave og vi
de sin forpliatet af den, det er mere
end der i Grunden med Rette kan
Jst-ges om forannævnte Retning. Oa
;Opaaven er ftor fordi vi betragte den
Ii Eviahedeng Los — og itle fom en
sblot og bar mennefkelig OPgaVe, men
en auddommela Og Fremtiden er
Lns fordi at til Udførelfen af denne
Vor Opgave er der ik·ke givet os« lode
liae oa menneslelige Vaatben men ann
deliae oa eoiae. Da Opgasven er ilke
overladt os alene, mein den Inferi
tepfe er lnnttet dektil: Se jeg er
smed eder alle Daae indtil Verdens
Ende -—- oa mia er given al Mast i
Himmelen og paa Jorden«. Vor dunst
amerilsnsie Ungdoms Fremtid, den
man beredes af os i Nutiden efter den
ne Regel — da er den god og ins.
Og da er oi fom danssi Fokkefcerd
need at danine denne Nation — den
amerikanste Nation — til en solld og
lnYkelig Nation, med store Fee-michs
Iudsigter. Proz-ika «