f
" valgte pasa andre Lister, der stal ind-;
Utiqut til Lov om Folteliktens
Fokfatning.
GortsatJ
§22. Valget foretages i en as
Kirteraadslredfens Stoler eller i et
endet passen-de Lotale og ledes af
Balgbestyrelsen.
Valgret lan tun udøves ved per
sonligt Mode. Valget er ftrkiftligt og
hemmeligt og foretages efter Regleme
for Iorholdstalsvalg. Afstemningen
ster i Hewhold til fuldtallige Lister,
ihvorpaa bestemte Personer bringes i
Forstag til Balg.
Ministeriet meddeler ncermete Reg
ler for Valgets Forberedelse og Fo
tetagelse, dog med Jagttagelfe af,
ct der melletn Udlsbet af Fristen for
Kandidatlifters desendelfe og
disse Llsters Belendtgørelse bliver
mindit to Dage, i hvilte der af
Fotsiagsstillerne lan foretages For
andringer i de indgivne Lister paa
Foranledning enten af Forsiagssti!
lerne selsv ellerValgbeftyrelsen, naak
denne erllærer en indgiven .«»iste
for helt eller delvis ugyldig eller
mangelfuld, :
at Kandidatlisten betendtgores mindst
to Dage spt Valget, samt I
at ingen ved at vælges til Suppleant
snaa en Liste asslceres fra at Mel-»
ges til Medlem paa en anden;
Liste. j
En lott Bereining otn Valget ind
føres i Kirleraadets Fothandlingsbog
og forsynes med Balgbestyrelsens
Understrift. En Udflrift af ForhandL
lingsbogen indsendes fnareft af Balg
keftyrelfens Formand gennem Prov
ften til Bisioppen. l
Klager over Valgets Gyldighed
Ofen-des inden 8 Dagse efter Valget
ligeledes gennem Provften til Bistow
pen, der indhenter Valgbestyrelsens
Etllcerng i Sagen og dervaa afgør,«
vm Omvalg stal sinde Sted. i
§ 28. Den Omstcrndikfhed, at no-’
gen i Lobet af Valgperioden slytter
ud af Kirleraadstredsem ssal itte gorek
del nødvendigt for hatn at usdtrædej
af Kirteraadet, hvis dette stiften at;
han beholder sit Sæde i samme. i
Sporgsmnal vm at udelutte nogen
as K«irtetaadet, fordi han af andre;
Grunde ilte længere opfylder Beim-!
gelferne for Valgbarhed, afgsees af
Kitteraadet, kfvis Afgsrelse dog lans
indanleö af vedlommende gennew
Provften for Bistpspen. .
§ 24. Hvis et Medlem afgaar ji«
Labet as Valgperiseden, indtræder den:
for ham valgte Suppleani. Afgaar!
cgsaa denne, men der endnu fjndegI
Suppleanter, som er valgte paa den
farnme Liste sont den afgaaede, ind-j
trader den a«f disse, der er valgt sprstk
paa Listen. Find-es der ikle flere
sSuppleanter. fom er valgte paa sam
me Liste, afgsres det ved Lsodtrælning,
hvillen af de Suppleanter, fsotn er
l
trade. Findes der ovevhovedet ille
flere Suvpleanter, ian de tibbageblev
ne Medic-mutet med Enftemsmighedx
vevtage, at Bescettelsen as den ledige!
Plads tan opscettes til nceste Vath
met-mindre Tallet af valgte Medlen1-«
mer er gaaet ned under 3 ellet underi
Tallet af de gejstlige Medlemmek, idet
Udfyldningsvalg da stal sinde Steg-,
Ihst itle Ministeriet samtyller i, at
dest undlade5. Ved UdfyldningövalqL
stal de ved sidste Valg assattede Balg
liftet benyttes.
§ 25.«·) Udgifter i Anlsdning asl
Valg til Kirleraad faavel som Kitte
raavenes egne Udgifter til Lotale,
Papir og Porto, til Reiter i Anko
ning af Ptæstevalg samt andre Udgii
ter, fom det dem pwaltvilende chw
met-sann udredes i Menigheder, hvis
K r·te ejet stg selv, af Kirten. hvis
Hirten itbe har Midlet til at usdreve
Bei-bet, tilvejebringes det ved Lis
ntng efter de fsor Ligning af Unber
stud ved Kirlens Drift gældende Reg
lek. J andre Menighedet udtedez
Udgiften forsiudsvis af Kommunes
lassen og lan af denne soges dættet
ved en paa Kvmmunalbestytelsens
Foranftaltning foretagen Ligning ef
tet Reglerne for Ligningen af person
liae Mast-r til Foltetirlem We
Hsftidsosseret er oft-si, ltgnes Ud
gisten paa Beboerne samtnen med Af
lspnsingsvedeklagei.
J Ksbetchavn inddtages de af
Kommunelasfen forstttdsvis udredetvel
seid under Lisnlngen as Btdrag til!
Sognettrterne.
i
o) Jfr. Anmerlningm M s 34s i
Il.
§ 26. Kirkeraadets Formmvd sam
mentalder Rendet i det mindste site
Gange aatlig To af Wadets Med
»lemmer lan forlange det samlet, naak
de dertil sinder Anledning.
Kittekaadets Beflutninger fattes i
Moder. Raadet er ille beslutnings
dygtigt, naat ilte Iis)-alvdelen af Med
leinmekne er til Stede. Øsvrige Be
stemmellser om Forretningsgangen
faftsættes of Randet sellv.
Forinren et dalgt Mehlem fnrste
Gang tager Scede i et Kirsleraad, af
giver han i et Kirleraadsmede til
Fornmnden en striftlig Eriloering om
at lsille udfsøre det bettsoede Hverv i
Troslab mod vor evangelist-luthersle
Foltetirle og i stetenssstemmelse med
dens Forsiritften
Søntdagen efter det førfte Møde
lundgør Præften fra Pkædilestolen,
beem der, efter at være valgte til
Medlemmer af Kittetaadet, lyar taget
Sæde i samme.
§ 27. Kirleraadets Forhandlinger
indføres i en sætlig dertil indrettet,
a«f Provsten autoriseret Joche-nd
lingsbog. Den fremlægges for Prov
ften ved de aarlige Syn og for Bi
stoppen oed hans Bisttatsen
Hvatd Præsten foehsandler med
Randets Medlemsmer angsaaende pri
vat Sjcelesorg, tilspres itle For
handliingsbogem
§ 28. Kirkeraadene i et Paftorat
stal famles tkl fælles Moder, naar
Sognepræsten sinder det formaals
tjenligt, eller naar Flertallet i et ccf
Randene begæret det. J TIislsfcelde af
den fedte Formands For-fall) eller
Embedsledighed leder Ncestformanden
i Hovedfognets Kirleraad disse Mo
der.
Kirkeraadet i et Provsti ellek i Ko
benshavn eller i Kebstæder, som hat
flere Sogne, kan sammenialdes af
Vrovften (Ptovstetne) til fcelles MI
der, naar han (de) findet Anledning
destil; de flal fammentaldes, want
nundft en Ttediedel af Kirletaadene
begcerer det. Provsten leder Mo
derne. i
lIl -
§ 29. Kirteraadet tager Benut
n i n g om: (
a. hvorvidt Konfi rmation flal
aflyoldes to Gange om Aaret, jfr.
Losd as 9. Maj 1855;
k. Jndførelsen af ny anweisen
de Salmedøget og Salmebogstils
lceg, naar det setger for, at et pag
fende Antal af disse henlcegges i
Kikien; l
c. Bittens Opvarmning i Hen
hold til Lov as 9. Maj 1893 §§ 1
og 2 og Ligning paa Menigheden
til Tilsvejesbkingelse asf Midlerne til»
Fortentning af og Afdrag Paa dets
i §2 i famme Lan omhandlede Laun
sIaavel som til Anstaffelse af Brcend
sel og til de øvkige Foranstultnim
get ved Kirtens Otpvarmning i
Henhojcs til komme Lovs § Z;
d. andre Sager,fomhidtilh:1r
meet ovetladte til Menighedens
Afgerelsr. i
§ 30 Kitteraadetß Samtylke nd
I
mein-.- til, at nogen af Kirtens Pete
ne
a. es Gudstjenestek ellet tittelize
Handtinger indferek en anden au
toriferet Liturgi eller andre auto
rckserede Ritualer end den hitdtii i
Menigheden beugte;
t-. red de allmindelige Gudstjenestet
indfører andre antotiserede Pete
ditetelster end dem, der bit
til hat decket i Brug i Menighedenz
c. ved Konsfirmastisonsundervisningen
indfster nye autorkserede Hjælpb
midlee;
Knetekaadets Samiylle udlræves
ligeledes til:
d. at en Latet ved Religwnsunder
visnsingen i Folteikolen efter fere
gaaende Aftale med Sognepmsten
intdsfører nye autorisetede
Hjcelpemidlein
§ 31. Ønster et Kieferaad eftee
Aftale med nogen as Kittens Prcestek,
sit der ved de wf ham ledede Gadd
tjenefter ital tunne benyttes andre end
de autokiserede Satmebeger og Sal
mebogstillæg eller fotetages mindre
DEndringer i Listukgi og Ritualet,
man prns Tilladelsse hertil insb
hentes. Tilladelfen tan for Salmebss
getned Vedkpmmende tun gstvei pas
det t § 29 b. nuvnste Vilkaar.
§ 32. Oehandlingen udsat.) Ind
til en Lov om Adgsnng til Asissntng
as Ossee og Achee et vedtagen,
-i«o-,-.cs.as Oveeenstsmftet med de pf
terberettigede oin heitidsosserets Af
lesning af KitteraadeL og Ovekents
.o nfien stadfæstet af Ministeriet for
Kitte- og Underryisningsvæfenet efter
forud inldlhentet Erllcering fra Kom
munalbestyrelssen Naar Ministeriets
Ziadfassielfe fokeligger, træffer Kom
inunalbeftyrelsen Foranstaltning til
Belnbets Lignings paa Sognets til
Fsollelirlen hørendc, osseuliglige Ve·
boere efier Reglerne for Ligning af
den personlige Kommunesiat, jfr. dog
Luv om Valgmeniglheder § 22, Zdie
Sltyllr.
i § 33. Kiktkekacwet sag-er Der i
Præfievalg samt i Afgørelsen af
Spøtgsmaal om Kirkens og Kitte
aaardens Brug og Bestytelsse i det
Omfang, ssom Llovene herein bestem
mck. i
I § 34.«·) Til Fremme af en fri
«kirlelig Fattigipleje slal Kirleraadet
Ifsorvalte, hvad der indlommer i Kik
jlens Bøsser, Fatkiglavler og Blut
IFor Anvensdelfen af disfe Msidler faa
vel sont af Legater under Kirkeraa
dets Bestyrelse og andre Jn-dtcegiek.
zlom Kirkevaadet masaiie oppebaere, af
lcegges aarligt Regnskasb for Menighe
»den. Regnsiasbet afflutles ved hvertl
Ksrleaars Udgang og fremlasgges tilI
offentligt Gftersyn i den forste Halvdell
as Januar Mlaaned efter foregaaende
Belendtgsrelfe fra Prædileftolen.
§ 35. Ved det aarlige Kiklesyn
stal Kirkeraadei give Møde fsor at gw
1e Synet opmærtfomi paa, hville
Fovbsdringer eller Asnslaffelfer der
maatte vaere nødvendige eller ønslelige,
navnlig for at pge Kirlebygningens
Hygge og Verdighed og Gudstjene
stetig Højtidelighed
§ 36. Ved Kirledifitatfer af Bi
flvp eller Provfl samles Kjrkeraadet
for at erfare, og for at forebringe
Mensiglxedens Auster eller Klager.
§ :-37. Kirleraadet er Pligtigt at
sufgive Betænlning og Raad i de An-«
liagenlder, soni af Ministeriet eller
Blifkoppen niaaite forelaegges det.
Rirlemadets Betænlning bør navn-.
lig indhentes i alle Tilfalde, hvor der
foreligger Spørgsmaal af vcesentlig
Interesse ellek bl vende Betydning for
zisitleraadslredsem saafom Spørgs- j
maal i Fsorandringer af Tiden for
de almindelige Gudstjenefters Afhol-v
del«se, om Konfikmationens Henlæg
gelse til en anden Sendag end den
foreskrevne eller Henlaggelse af Oder-.
horingen ved Konsirmatisonen til enj
enden Dag end selve KonsirmationS-s
lzandlingem Spørgsmsaal om Udvi
delse as Kiklen eller Ospsprelse af ny
Ritter, om Udvidelse as Kitkegaar
Den eller Anlaeg af Assiftenslitlegaard,l
ksin Omannelterina om Deling af
Sognet ve«d Opkettelse af ny Sogne
eller Sognedifirilter samt om sOpret-"
ielse af ny gejstlige Embeder ellct
Nedlaeggelse alf eller Flor-an·dring af
lscstaaende Embeder, om Regulativerl
angnaende Embeldsforsholdet mellenil
Pecestetne, lwsor der for samme Me-l
nigshed er ansat flere Priester, osnk
Regulativek flor Kirlegaurde, oml
Præstegaatds Flytning, om Borlsalg
af hele Præstegaardsavlingen eller
N e af den, om prørelse af ny
Prcestegsaatdsbygninger saavel som
angsaaenlde andre SpørgsmaaL der i
væsentlig Grad vedrsrer Priesterw
bedets Ølonvnvi.
Endelig lan Kitleraadets Betaut
ning indhentes i Sager, der angaar
Meniglhedslivet og KZrlens Vel enlen
indenfor det enlelte Stifi eller i Al
mindelighed.
§ IRS. Kirlekaadet er bereitiget til,
cgspa uden ai Anledning deckil er gi
vet det fra de lirlelige Mynsdighe
dets Side, at lage litlelige Anliggen
der og Forllyold under Overvejelse og
indgve Andragender derom til Bi
flolppen, Kirledagen eller Minnisteriet. l
(Fortfcette3.)
III) Underudvalget hat haft under
Oivervejelfe at Anat-beide §§ 25 og
34, men hat siultelig weni, ai dette
maatle udtsættes, indlil Udvsalgei hat
behandlet § 32 samt Sptrgsmaalet
om Kitlemidlernes Bestyrelfe, jfr.
§ 83.
Julen lommer funkt!
» Glem ille i Aar de leere der hieni-·
me i Danmari. lTillsend dem en el-1
Ller anden Julegasvr. Noget af det;
xsbedfte og nein-nieste, J lan sende, erJ
en god danik Bog. En god Bog erk
altid leer-kommen Bsger er kostlbare i
Danmari. men fondoldsvis billiges
bog Danile Luth. Publ. Spule
Blair, Nebr.
Vi tilbyder at sende ist-get og Kori
til den i vor Oatalog anfme Ptis
poviofrit til »Dann-mit for alle, som
Insster at sende Beger com statesan
Btufh, Eolorado.
Fra Affe-n i den store Partie
Ørken er det kun fjældent, at der
høkess i ,,Dawsteten«. Der er vel i
og for sig heller ikke meget at meddele
si Form as womspondanæ Et og
andet hændes jo bog, som Tiden gaar.
Den Stilftand, der hat berstet i
Oele Forretningslkbet det sidsie Par
Aar, synies at være til Ende. Som
meren hat været ualmändelig got-, saa
Høsten var alt, der med Rimeligched
kunde ventes. Runsdt omkring er der
falden Hugelbyger, som hat anrettet
en Del Stude; men Brusfh og narr
meste Omegn er sparet.
sSukkerroeAvkingen ser i høj Grad»
LI
« Z
- ?
JJ x
III
s
s i
fulu
7
111
:EEE«EE
:::—E
AM
H :
« 1..-»JI .« .
Tegning til Kirken ved Brush, Colokado (Arkjtekt H. W» sweettand.)
lovende ud, og de site-sie Landboere er;
gaaet ind pwa at dytte endnu flere —H
nogle dobbelt saa mange — Roer cilj
ncrste Aar, end de dyrlede i Aar. Det;
set ud, ssom om denne Kultur stal cis-l
løse de fleste andre. Lylles den, bli-;
Ver det efter al Sandckynlighed mullgti
for Familier at faa et jævnt Udkommej
paa ]0—15——20 Arres. Dette .)ilI
være af ftor Betydning; thi der b»liver(
Hjem og Brod for mange flere. Der(
cr ogsaa tun faa, ssom nu er i Stand
til at lobe større Farme, da PriscnI
l sidste Aats Tid er gaaet meget op.
Hex er kommen en Mcengde Fami-!
lier hertil i Foraarets og Sommerens
Lob. Paa en Dag lsom over 20. De
hat tillhsrt forskellige Nationen Nogle
faa var Dunste. Dis-se kosm fta Min
nefota, Dakota og Iowa —- alle saf
Hebbtedshknjyn. Vi haasbeh de maa
befinde sig vel iblandt os, og onster
kun, at flere kommer hid, fsr Landet
bliver alt for dyrt.
Her har vceret holdt Religionsslole
i Kolsonsien i 6 Uger. 35 Born be
søgte den. En virlelig Glcede er det
at se den Velvilligheo Stolen hat
nisdt has de allerflefte, og da tør man
se paa Fremtiiden med Haasb, nam det
Kirkcsn vetl P()tter, Nein-. Tegning til Tag-et, lxnset af Mk· Julius Nie-Dem
mit-es at faa Ørelyd for Born-knirs
Velsfcetd. Vi haaber, at denne vel,
signede Gerning flal kunne forksættez
sra Aar til Aar med ftedse stigende
Jnteresifr.
Et Guds Hus er nu under Ospr
relfe. Hiditil hat Koloniens Beboere
maattet nsjes mekv at samles i Stole
og Privathusq men nmnge savnede
Kikkcchusfeh og Rosterne kvm til ut
mde flete osg hsjetet ,,V-i maa have en
Kirke«. Pasa et Menigshebsmøde om
den Sag havde vck den —- maassie nsoget
fjcklkne — Gliede, at hver tilstedes
væreude udtalte sig, og alle —- Mir-nd
og Kviwdet udsm Unbtagelsse — onstede
en Kirke. Der blev da sasa smasat
togest ftai. Dvg blev intet forceret fra
nogen Side. Alle vsar enige om at
koste, og det saa snart det lob sig gsre.
Dei besiuttddeT at Kiitken ikle maatte
kosste over 1,600 Dollars. Asf denne
Sum et over 1,300 subsstribereL Og
saa her maa det med Glæde bemæries,
at her næsten ikcke er en Dansber, som
We hat ydet et Bidrug. Txginsingen
til Kisten er velv’ll.igt udføtt atf en;
«"herværen·de Arkitekt. Deus Stil erx
heutet fra Okvergangstiden fra SpidsH4
buestilen til den gotisie Stil og faOa
vidt muligt gennemføtt i hele Pyg
ningen —- udvensdsig og indvendig.
Jndgangen er paa Siden, dels fordi
det var det almkndelige paa Sphä
luestilens Tid i Danmark, dels fordi
bet giver Kirkens Jndre et noget mere
afkuttet og fuldendt Præg og afgiver
cndvidere Plads til det store Bindue,
hvis Effekt føles i hele Kirtew Det
fivre Vintdue i Vcstgavlen blsiver 7
Fod bredt og 12 Fod højt Siderne
er forsynede med svære Viller, og
nsellem disse er antbragt Vinduer, 2
de brede og 6 de Zwie. J Koret,
18 Tommer over Alteret, er ansbragt
en Binouesturm 4 Fosd bred og 8
Fod hof. Dette Bin-due bliver bog
ilke sat i nu, da det er Hensigten at
faa et Gslasmaleri senerr. Jndtil vi
Dsere dæikes det hete mesd et Drei-peri.
Glasset i de øsvrige Vinduiet bliver
forstelligfarvet Katedral-Glas lagt i
Bly efter et Monster, som kaldes
,,bkcock-spannel« og er meget tiiltalenDe.
Luftet er diet simple Bjælkeloft med
aabent Sparrevært — saa tiltalensde
og vel egnet for Bygninger i Spids
bue- og GothStiL Dei er meget
almindeligt i engelsse Landsbytirker
Dg har i sidfte Aarbusrrdrede fundet
cn Del Aiivendelse i Danmark. Viel
tcrne varierer i Størrelse fra 6—-8
Tommer i Fittant og giver et meget
imponerende Jndtryk. Alteret lavscs
A
nastm 3 Find over dct egentliqe Guld
og blivet fauledes fynligt oiver hele
Birken — selv om den er fuld af
Mennesier. Alt inwvendigt Ttæsvært
l«vil blive vernsisseret Krien sial op
Varmss fra Kcelderen. Skorstenen er
dosvsbeli. Regen føres osp gænnem sst
;7 Tsoimtmers Stsaialrør, som staat midtj
i den egentlige Sk-.1rften. Mellcms
denne og Røret er en 4 To«mm»s»
Aabning, der i Vintermaansederne,«
nasar der fyres, danner et udmætket
Venkilationsapsparat ved at fuge den
kolb-, daarlige Luft bort fra Gu-lvet."
« Menighedens Kvinsdeforening har
vied meget taalmvdigt Avbejde faaeti
samlet ca. 225 Dowarö, som be not
tænsker paa at hygge ap i Kitken str.
Der var en TiCd megen Tale om It
vpføre et Taarn meb det saimme os
dog holde sig indenfor de 1,6()0 Dol
lars Gtænse. Dei tun-de music have
været gjott, men blev herning op
gisvet, hvorved Bygsningskomiteen sattes
s. Sinn-d til at lægge et bedre Arbgjdt
paa det egentlige Kirkehiuss.
vDer opiføres san et miidlertiW
VsaasbethT som sähen stal gsre Plass
fcsr et Taarn.
Maa Guds Belfcgnelse tun hvile
soiver den hele Gern-ing, stal det nceppc
rate mange Aar, før der baade et
Taarn og Klokke føjet til det, som nu
opføres. -
J een Henseende —- om ikke i Im
— har vi været heldigere end de fleste
Bygningskvmiteen ved at faa det
Loft, vi faar; thi nceppe noget givet
vcre Kirter et simplere Prceg end de
«scedvanlige Tøsndelvftet. Den Teg
nina, der ogsfaa er bleven brugt fom
Grundlag for Kirien ved Brufh, blev
udført af Julius Nielsen ved Bot-ten
Rielsen er Bygsmester fra Danmark og
bar der lært og benyttet den Lofts
kon"struktion, han til faa megen Til
fredsIhed har gennemført vesd Ospr
relsen af Kir’ken ved Butter-. Uden
det Loft vilde den Kirke intet have
vaeret. Nu er den blandt vore mesi
kirkebige Gudsshuse, hvsot lille den end
cr. Dei hat været os en stor Glæde
at faa samme Mustruktion german
ført : Kirken ved Brustk. Det bester
tun lidt mere ensd det stygge Inde
loft og er dsog uden Sammenligning
med det.
Da vi hat Pia-der liggende af begge
Planet, tillader vi os at aftrykke dem
i »Dansteren«. Om en ellet anden
Menighed staat for at vpspre en
Kitte, kan disse Planet maaste give
desm nyttige Bint
Vor Kirkes Arkitekt hat meget del
villsigt osverladt mig Originaltegnm
gerne. Stulde en ellet awden Wenig
17ed have Lyft at gøre Brug af disfe
Planet, kan den faa ,,blueprintö« mod
en ringe Godtgsrelsr. Den kan i san
Tilfælde blot sende en Meddeslelfe
dcrom til »E·ben-Ezer«.
Ja, sinnt og ret er det at sinds si
kakde i at bygge og prybe Bedchnfet
til Frelserncvvnets Ære — men aller
sssønnest bog, naar man few fom Ie
vsende, værd—ige, Gud vewchagekige
Stene er fsjet ind i det aandeligs
Tempel, fom er de helliges Samwa
dc frekstes Forsamling.
J. M a Heu
