It 4—---—
lysteksee og Seldstadelighed thi disse
dliver da i Kristendommenö Sprog-"
btug tun Vellyster og Kødets Sans,
dvilket er Fjendstab iniod Gud. Dog
maa der stelnes melletn Foreningen
som saadan og de enkelte Medletnmer,
isom itte altid er iristusisjendsth men
som maaste netop af Længsel ester det
nationale eller af anden Grund har
stuttet sig tii disse, men de tan tun
tilhpre dem til Stade for deres højei
sie Interessen nemlig dereg Gudssov
hold, og de burde itte drage i ulige
Aag med de vantro. Her er sittert en
stot Faee svt Unadoni"men, thi disse
Foreningers Aspostle søget altid at
frembolde dem som noget godt, inte
ressant og fordelagtiat. Lad os gøre,
lwad vi lan, for at adoare vore unge.
Den sanime Advarsel gælder selvsøl
neligt over sor alle anieritnnsle hem
meliae Foreninaer llodaeg). Antitristd
stitter i dem, ca den, der itte tør lsetste1
sin Steinme imod dem er i det Stntth
en feig Hund. !
Vi totnmer nu til den tredie Grad-.
pe, som uvgskes as nixtefottet. Dis-i
se repræsenterer aabenbart de højeste;
aandelige VErdier, thi eitersom Gnd
er den absolute Aand oa alt det godes
Ophav, saa maa vi føge det sande ann
delige og det variae gooe hog dem, der
itaar i Samfnndgforbindelse med
bam. Her er vi doa iaen nødt til at
stelne mellem selve Hirten og denj»
Versen ca saa den-J enlelte Medleni
nier, sont itste alle staat i levende Sam
fundsforbindelse med Stittens Herre.
Her vil vi saa forst gaa ud fra Ma
teriatet, sont di findet det, for saa der
fra at draae Slutninaek sat Fremd
den. Men her forefalder jo igen Te
linger, efteksom der er to forstellige
Stirtesamfnnd Oa saa et der endda
fotstelliae Retninaer eller Tendenser
inden for samme Samsnnd Nn hvi
ler, som betendt, Kirten paa Kristns,
sont er dens- Hovedhjørnestem og den
ne Kristus er itte en tæntt men en
vvirkelia og kiftorist KristnsL Men
denne virleliae lfstoriste Kristus mo
der os tun i den helliae 3-trift. Dec
sor dar den Ritte, der staat sasteit
den hellige Strifts Grund, aabenibatt
de bedste Betinaelser for at danne,
daade nu og i Fremtidem en virtelia
aandeiig Verdi. Den Bitte-, hvis
Forhotd til Etriften som Kirtens h
storiste Grundvold er løst og vatiende,
vil itte undgaa den Stædne selv at
lslive los og vatlende paa alle Orman
der, og dens aandeliae Vætd fortnim
steS i ForTlYold til dette Stabe Inno
lertid maa man itte alesnnie, at et ct
at have sit Stade i Orden Paa Papi
tet og i sin Betendelse, og et andet er
den pratttste Udføteise oa Udfoldelse i
Livet. At Betendelsen er i Orden er
et Forttim og tildisse et stort Fortrim
nxen det endet itte Sagen, thi hois
itte Betendelsen biivek levende tilegs
net oa saa at sige eng Ked og Bl·oo,
san er Vertdien jo tnn at betragte sokn
en død Stat.
Hvor sindes nn vor Ungdom med
dette for Øje, oa hvor gnar Strom
men hen? hvor bar di den tonfirme
rede Unadom? Der er desvcere man
ge, sont svigter Korsetå Fane, og det et
en for manae for hver en, sont got
det. Men det er, Gud være lovet
derfot, ogsaa dem, som forbliver den
tro, og nogle as dem, som allerede sy
nes tabte, tommer iilbage for at stille
sig i Rætkerne. Heeren er saaledez
stor not og start not til at varste en
lns og god Fremtid, blot vi ilte slaar
os til Ro i den Tante, at alt er i
Orden, med vedibliver at atdejde frem
ad mod et hpjere og bedre Maul. Thi;
er end Udsigterne lovende, saa er dei
hele dog kun endnn i sin Begyndelse,«
og der maa geres store og traftige
Stridt steinad, om Bestemmelsen stal
naas. — Hvad er da Bestemrnelsen?
Den er en grundtkistelig, tysvaagen og
opdatt Ungdom, der ded, lkvad den vil,
vg vil, hvad den ded, og det, den ved
og vil, et et dyatigt og daadlraftigt
stritten- og Mennestelim et trosast Ar
bejde i Herrenö Vingaard. — Er
dette Maal saa itte sot snæderts —
Jeg mener absolut nei. En god Kri
sten et itte usotenekig med, men kal
det sammen rned et dygtiFt og trus
tigt Mennesteliv paa alle Omraader.
og selve Kirten bestaar jo as s«aadan
ne, som fylder enshver cetlig Ltvsstib
fing. Den bedste Bettnggelse ligger
deri, at en fand Kristen vil ille handle
« imod stn Samvittighed, og dersoe er
han fast og paalidetlig, enten han er
Lovgtvey Bot-forteilen Lovudpvey
Listen Lese, Handelsmand bound
vcerker, »Ist-wettet eller Arbeits-mund.
Etheller ee en god meisten tttfredt nied
mastinnuesitg at gsee tin Mist- men
der ltggee t denn en Opedstmäetn
ogsaa giver sig til Kende paa rent
mennestelige, ja ser materielle Om
raader, thi sor haIn staar Herrens Be
saling: »Gere: eder Jorden under
danig« ikke blot sont Besaling men
sorn Livsktrang Kristendommens
Aand —- lad den unge mærke sig det
—- oætter alle de sovende mennestelige
Evner og sætter dem i Anbede hver
paa sit Felt: »Alt, hvad han got, stal
han saa Lylte til-« Jeg taler her
ilte om Undtagelser og FeleIreb men
om Kristendommen ester sit Vcesen
Kun vil den aldr g saette det som sitt
for-sie oa storste Opgave at underlcegge
sig Jorden thi den vil fremisor alt
lege sit Lid i sin Gnd. Og hvor un
derligit det end tan synes for mange«
re to lader sig herlig sorene, Histo
tien staat atter her med sine usvigelige
Kendgaerninger som Vidner. Hvor
ltriftendommen sindeg isin reneste
Slittelsse, der blomstrer Videnstao,
Poesi, Handel, Jndsustri og Agerdyrt
ning trastigst. —- Lad dem, som oil
berøve Ungdormnen Kristentroem losg
,:( vel Meerte dertil. — Jeg behører
lslsot at naeone Tyslland, Standinaoi
en, England og disseg Aflcegger »Th:
United State5«. Altsaa maa den
tlngdom, Iom vil danne en virlelig
nandelia og Inenneflelia Beerdi. oate
tro imod sin Stud, hans Ord, sin Kirte
oa sin Zamoittigbed: beoiie tristelig
Trostab.
Men hvor blioer nu Nationaliteten
af? Jo, bE nu lidt. Firistendommen
iorolanter sia naturligst oa bedst ved
at gaa i Arv fra Fader til Son, eller,
lIoad der sra dette Synspuntt bliver
det samme, sra Moder til Søn eller
Dotter. Derfor striver Paulus til
Thimoteug oIn »den usiromtede Tro,
sont boede sorst i din Mortnoder Lois
cg i din Moder Eunite og, sotn jeg er
dies paa, bor i dia.« Dersor taldes
de troende Adralysams Born, og Jesus
selv taldtes Davids Søn ester K-«de:.
Og dernæst er det saa, at de, som cr
»l«—undne samtnen med de starkeste
Baand, sont ooerbovedet sindee paa
Jordem Kristi Trog og Ficerligheds
,Baand, de st lles itle let, selv paa rent
lmennesteliae eraader, men søler sig
tragne til hinanden. De vil tale sam
In en, bede sammen, synge samtnen, ar
i
Fremadstrektben og Arbejdslyst, som
dejde sammen: leve og leve sig sam
men. Naar nu den Kitte, som Un,I
llommen opvokser i, er den danste lu
therste Kitte, saa siaer det sig selv, at
Iden maa danne et stcertt Bolvcert mod
»den Oversladisihed og Letsindighed.
sont straks søaer at komme dort sra
alt det nedardede, sit eget og sig selv,
og i Siedet sor prmte sig med laante
iFjer — Men blioer vi saa itte alt
er danste2 — Hvad den her i Lan
det opvotsende Slæat angaar, da ex
lker innen Fore, den vil blioe ame
rikanst not. Derimod salder det spa
;rere sor niange as de ældre at solge de
junge i deres Jnteresser og Jdealer.
iLad de unge undstylde de aamle, og
lad de gamle se at satte Still ngen,
thi duer det Paa den ene Side ikte at
taste alt sit eget over Bord, det vi sokn
Tansle fit i Arv sra Fadeene, san
duer det Paa den anden Side heller ej
at blive saa dansk-danste, at di oil
udelutte alt det ameritanste. Hoad
man bot se ester, er, om det, der
Ins-der os og vore Born, virtelig er
godt og hat Verdi, for vi tager mod
let og ladet det blive vor Natur. Vi
lan nu alligevel ilte udelutte den ame
rikanste Jndslydelse, thi oi er alle un
der Jndflydelse as vore Omgi’velser,
Ia oste alt for meget, Inen det rette
er saa vidst muligt at regulere denne.
Dette opnaas bedst ved at give de
unge virtelige Livsværdier, sorn de
tan gribes as og leve i. Vi hat baade
som lutherste Kristne og dansi Folt
·saadanne, blot vi forstaar at bruge
dem. Her trader en anden og mægtig
Faktor til, netnlig vore Stolen »
Stint meget her er opnaaet i des
Ltenere Aar, saa staat dog endnu kne-’
get til-dage, ja jeg menee, endogsaa
meget mere ensd det, som er optnaaet
Nest Kirken er og bliver Stolen den
magtsgste Faktor i Dannelsen af den
nnges Sind; ja, det er end itte sjcels
deut, at dens Jndslydelse hos den en
telte overgaar Kirken5. — S·aa er der
noget galt! Gansie dist, men Lende
getningen soreligger. Dersor bot der
arHejdez hen til, at Kirten saar sine
egne Bernestoley og det saadanne
Bsrrreidoletz sont gioer Bnnene en
susdi ud Msredsstillende Opdragelse
her gaar det Me an at sige, at de
»so-r blive saa vidt multgt lige saa
gsde som de ameeltawste, thi var oet
alt. dvad stal vt saa med demf Rei,
de ntaa bitt-e hehre og dygttgere end
de ·qu7ilan«ste. — Hdorledess stal det
kunne opnaas? — Det kommer fskst
og fremmest an paa, hvor hsjt man
·sa-tter Religionen smn insdtageliseg
middel, og dernæst hvotmeget man vil
ofre for at lade den komme til sin
Ret paa dette Omraade. Men for Re
ssien er det en underlig Mod·sigelsse,
naar man ser, at vi Danste tofer as
ai at være Verdens meft oplyfte Folt,
og at vi saa alligevel itle mener at
tunne ospdkage vvte Born lige saa godt,
scm Ameritanerne lan gare det. —
Ja, men de komm-er itle frem, fom de»
stal, siger man. —— Jeg hat et Svat·
til alle de Jndven'dinger, sont gøres:
Materialisme, ellet i Striftens Spec-g
dkug: Kirrlighed til den noetvætende
Verden med den Godg, Lyft og Ære.
Hvad er det for en Krkftendom og
Kristentw, spm im hak den Tilliv ins
Gud, at nasat vi opdrager vote Bøkn·
eiter hans Ord og Villie, saa flal han
not velsigne og give dem den Frem
aang i Livet, som de bør have? Det
er en Slam for os Danste, at vi med
iscr megen Snak baade om lebende
Kriftendom og stor Oplysning her
staat saa langt tilsbage for andre Na
tionen Hat di glenit Apostelens tFor
manina, at ,,Gudg Rige beftaar ilte
i Ord men i Kraf«t«? Dei samme«
Falder om den tcnfirinerede Ungdom
cg Ungdomsstoleme. Men alt detie
danner inere end Stof nnl til en fikt
stilt Aflkandlina, derfor tun saa me
aet: Saa længe vi itke ersnaaet faa
ridt, at vi tan sige: Den Ungdom, der
dotier op iblandt os, hører os til
da dens Hierte slaar i Takt med dort!
Hierte i alle vore højefte og bedste Be
stra«belfer, i vore dtybefte og inderligftei
Tanter, saa laenge er Maalet itte
naaet. Derfor maa der tages bedie»
sat, om det stal blive til noget med del
lofe lldsigter, th: mange af de dygtigste
oa bedste sit-after tabes for os, fosn
»Forholdene nu er. — Blot di faar dem
zcnivendt og faar dem helt med Hek
jren, siger nogle. — Ja, det var nu
Hat det førfte bedie, at man føgte n
igøre Omvendelsen overflødig, derded
at man af alle Kræflek søgte at for
k,indre, at de blev fort bort fra Her
ren ved den frennnede og gndløse Op
dragelse. Detnæst er det at vcere hejt
nied Herren rigtigt, og det er ogsaa
for iaa vidt tilitrætteliat. Men man
ntaa iite glemnie, at den unge hat vg
faa et berettiget mennesteligt Krab,
fein maa tilfredgftilles: han maa op
naa en Stilling og note en Gerning
her i Livet. Her er Kunsten den at
faa hans Religion og hans Lidgftli
ling saaledeg fckenet, at den førfte
Laster sin Glans oder den sidste, faq
tat ogiaa denne kan faa Værdi i hans
keine, og saa dan ser, at han ved den
tan tjene baade sin Gud og sine Med
mennestex, som Aldrasham velsignes og
vcre en Belsignelse. Stal han nu
Igaa til de fremrnede og religionsløfe
Stoler for at blive dygtiggjort til
sen Livgsiilling i Samfundet, saa vil
Fden deragelse, han der under, san
ldelig ille tlate hans Begreber i ten
Netning, den v"l og maa efter sin
Natur forvirre dem. Dei er itte blot
ibans naticnale Prceg, der ta"bes, men
hans Religion tommet i den største
lFare og gaar ofte todt. Dei sprste
itabeä fordi han aldrig hat lært Ii
Hunde og elste, hvad vi som Dunste har
Tier er stort og godt, den sidste tabe5.
Jsokvi den udvoktes Stokhev og Gtim
mee, som mIdek ham i det amerikanfte
Stole- og Universitetsliv, blcendet
de unge Øjne og bedaarer det unge
Sind. Dette er simpelthen Stillingen.
Nu mener jeg stie, at vi lan gøre det
umnlige og aftafte ellet boktfeje alle.
Fam, men jeg ded, at vi hat en Guds
ssdni tan gøre Undete, og smn har for
Slii at hjælipe den, der vil lade si94
«hjæl-pe, og velsigne det lidet Brod til
at matte de mange, og det lille Fr
til at blive et stort Træ, under hvis
Grene de af Verdens Bejr piftede pg
jagede Dyr kan finde Ly.
Endnn lidt om Udsigterne for voke
Bestrcelbelser og om Jdealet for disse.
Begge er allerede bettete, men lad as
se at samle dem indenfok en let over
skueslig Synstteds. Udsigtetnt er lige
saa Inse, som hetrens erjcettelsex.
for den, der vil atsbejde, og jeg hat
ensdnu aldrig hart, at disTe flog feil.
Detinwd hat jeg ofte baasde hakt og
erfaret, at vi Mennesser flog feil, der-«
ved at vt forstmte baade Lejlighed
og Pligt, og saa opnaaede vi tell-spl
gelig intet. Lad ad der-for oplyse og
opmuntre hverandre og tage traftig
fat, i herrens Nahm baade unge og
gamle. Naat di san end ikke alt, saa
naak di dog noget.
Og Jdeacet ds- Iw sdet er og maa
viere en dansipamerilanst Unsgdom med
Kristrnthh MUMs Lthet og
med Udsoldetsen as et dhgtigt og
litomstrende Mennessleliv om sig. —
Tettc ser nu let sag-t, nien det er ille
let opnaaei. Jtle blot er det dunste
ligt, sordi der er saa meget udasdtiL
som hindrer os, men der er HEndrin
get hos os selb. Vi er oste sor smaa,
ja smaatige .og lortshne"de, saa oi
staar og stirrer os blinde paa en en
telt Ting. Jeg mener, at denne Fare
Iigger nar sor JndnedMistsiom Naar
man her lcegger saa megen Vægt paa
Vcektelse, ssaa er det rigtigt, sor sag
ridt som Flertallet as vort Folt sover
Dødeng Sonn. Men gør man Bast
telse til en Kætjhest, som slal rides
tidlia og sitde, saa bliver baade Kri
stenlivet og Mcnnestselivet sorlludret,
noget merkt og stin kommer til at
hvile over det hele, og Livsviddernc
bliver sor snaevre. En anden Fare er
at blive sor spredt«e. Dette har vceret
og er den grundtviaste Retnings Sta
de. Men man var oasaa der for
snaevre Daabkkpsaasten blev gjort til
Kæphest. Saa blieb en Del as de
hnare trætte as at ride paa den og
satte Nutidsspørgsmaal i Siedet.
Saa sit man manae Heft-e, jea har
selo hart oa set manae Preedilanter
ca Intere, der red»dem. Dettse bleo
for spredt, siaa mange glemte det, der
alle Taae maa være Midtpunktet i
Gnds Alteniashed, nemtia den historiste,
dirieliae Kt"stu·3, i hvem Gud hat
ajort Forsonina sor alle, men som til-«
liae danner Grundlaget for alt det i
Lidet, der er værd at leve sor, i cg
med. Men naar Grundtvigianerne
sloa til thd for Fadreiandskaerliahed,
Poesi og Historie, saa var det itte
alt sammen ude as Besen. Dette de
viseg trastigst as Bibelen, sain er sutd
as oet samme sra Ende til anden.
Men Forstellen er den, at medens Bi
teleng Fiorsattere aldrig tabte MIN
punttet as Shne og aldrig satte de:
næste først, saa blev dette gjort as
manae as Grundtvigianernse. Dei rette
Forhald betegneg i Pauli Ord:
jJøvriat Brødret hvad som helst
der er sandt, hvad der er ær«l)art, hvad
der er retsaerdigt, hoad dcr er rent,
hvad der er elskeligt, hvad der har
godt Loo, enhver Dyd og enhver Hass
:derpaa gioer AatI« Luther hav
de ogsaa her et underligt llart Syn.
Han var sørst og sreminest en hjertetig
littistem men han var ogsaa stcerlt
national, og han var suld as Poesi.
Hans Bibeloversættelse svulmede as
trastigt Inst, og hans Harpe klang
med incegtige og tilliae hjertevarme
Toner. J Kaburg oversatte han ikte
blot Davids Saliner men Æsopsz
Fahl-er- Er diet nu end umnllgt for
os Smaafolk at have et baade saa
tlart og saa omsattende Shn som
digse Stormæntd i Gudg Rige, saa
er der dsog intet i Vejen sor, at vi
tan have det sammt Jdeal, og at vi
as alle Kraft-en som Gud giver, taxi
arbejdse l«,en mcsd det samme Maai.
Vi elster de unge, og vi elster den
Foraarsfristheo som ligger over Ung
domstivet, og vi vil gerne vor-re noget
scr dem. Men vi tan itle oære noget
for Ungdommen, uden at noget as sden
samme Foraarssrisllhed sindeS i os
Held, og det saa meget as den, at vi
Hier sandere og tangere end de, sowi
zci hat druttet tiere og i suldere Drag
as den evige Unadoms Kilder. Him
len er vort endelige Masai. Men vi
maa for at vare for Ungtdommem hsvad
ri bar, itte glemme, at mellem den
nnge og dette Maasl ligaer Livet med
dets Kaniipe oa Meiligtheden Dersar
arelder det om itte blot at komme ige1:
nem dsette Liv oa hjem til Maatet,
wen det gælder om at vaere noget i
dette Liv og bruge dets Muligiheden
Og det stønne er so, at det er netop
det rette Liv, som sører til det rette
Mant. J. K. Jensen.
Tre Juleastenen
sDen insteresante Bog sortæller Op
levelser sra det virtelige Liv. Disse
stsnne Træt sra tre Juleasstener as
den bekendte Forsatterinde, A. Vol
man, som ogsslaa hat strevet Præste
gaarden i Hamen og Jndian, J Best
gerne og Lotomotivssøteren er en af
de bedtste Julebøger og meget passen-s
de som Jutlegare til Slcegt og Ben
ner. Bogen er paa 239 Sider sint
indiv. og kostet 90c.
Dmish Publishing Housc
Bis-in Hsshe
Baktows lndigo ber
vll tleb pW ils-I
msmwew
e e
er »He-« sts-J ZWMW
kke Pesqu somtas Altona-assis
» vspm No m. N 2 st» kritispr
I
Korres«sosi..rin?erl
——«--— I
chine, Wis. I
Passtor H. J. Dathlssirøtn er kom
men tiltbage til Raeine og har op-«
slaaet sin Bmspæl Nr. 1327 Masple
«Streest. »He-n vil efter Forlydende
igen overtage Bsogsalget i Racine for
Danish Luther-an Pudlifhing Hause.
Han prcediker tillige i de sorskellige
shervaerende Kirker, tilhørende Den
forenede danste Kirkse, naar Helbredet
tillader det, og naar en as Priestern-;
ex wdrejst !
, —- Jmmanuels MenigUhed Pastor
Flildsigs Kald, havde sornylig et del
signet og velbesøgt Missiwonsmøde
As Byens Præsster deltog Bsing, Pro
rensen og Dashlstrøm Naar der her
li Racine holdes Mistsionsmøde i en
as Menigshederne, tager de to andre
liolig Del. Det synes, som om Me
niglhederne og Prcesterne mere og mere
rokser sig stcerle i Entglhed, Kcerlighed
og Samurbejde. «
! —- Om Begraoelser, Bryllupper rg
,.SurpricepartieZ-3« tan vi i Reglen
äkle berette. Det vilde være et uoloer
tonnneligt Arbejde, da sligt hører til
Dagens Orden. Det er ikte sjceldent,
at hsoer af de tre Priester ved de tre
JllenEgheder paa samme Dag har sit
Brnllup eller BegravelUse
— Skomager P. C. Jensen og
Oustru, 908 State Street, sejrede den
ft. November deres Ssøllvsbryllun —
Menigheden, som de tilshører, soran
staltede en Fest sor dem og gav dem
adstillige unselige Gewer.
— Hvad den danste Befollning i
Byen ellers angaar, da spiller den jI
sont belendt en stor Rolle i Byenz
Asfcerer. Borgmessteren og flere as
Byraadsmedlemmerne er danle
Der findes ncecppe en Butit i Bsyen
as nogen større Betydning, uden at
der samme Steds tales Dansl. De
danste Born, der for en Del Aar til
bage sjældent naaede srem til at kom
me paa Højskolem besoger nu i stor:
Antal itle alene Højskolen, men vg
saa Statguniversitetet i Madison. —
Miss Dagmar Hausen as Emans Mc
nighed, som sidste Foraar blev nd
-.-t—:«sa1nineret fra «Statsuniversitetet,
er nu Lærerinde paa Højstoslen i By
en Burlington, Rsacine Cotuntn Karl
Madsen, ligeledes tilhørende Email
Menighed, og Gustav Kildsig fra Im
manuels Menighed, studeret bewole
vig deres Z. og 2. Aar ved Universi
tetet. Om en Tid vil det efter alle
Solemærler at dømme blive den nu
opvolsende dsanske Ungdsorm der vil
tiltcempe sig mange as de højere Stil
lsinger i Byen og i Csountiet. Den
dansle Ungdom synes iklse om at slutie
sig inde i Fasbritterne. En velstaaende
danst Mand, der selv har vakret sattig,
l)ar sin Fornøjelse as at hjcelpe sine
n«bemidlede Landsmcend til ast komm-e
ind i selvstændige Stillinger· Han og
hans Hustru bruger deres Penge og
en Del as deres Tid til at ihjælpe
andre i Gang. De har Rsoossevelts
Synr »Hier-III en Mand til at hjælv«
sig selv«. Og saaledes har de hjul
pet mange til at begynde for sig selv
med Landvaesenet eller anden For
1(tning. De tilshører Jmnvanuels
Menigihed
—— Byraadet har sornylig vceret
Genstand for Sag-sogelse, hoillet jo
Elle hænder dagligdags. Sagen hern
ger saaledes samtnen. J Sommer
tom et Byraadgmedlem ind i en Sa
loon, thor han fandt en tidligere
strasset eller rettere tiltalt mindreaarig
ung Mand, 19 Aar gammel, til hvekn
Saloonværten havde solgt berufenbel
Dritte. Han forhindrede den unge
Fyr i at dritte det opskcenlede Glas,
hvilket han allerede havde betalt for. !
Senere indleverede han (Aldermanden)
en streven Klage Til Byrwadet overl
Saloonsvcesrten Bdrgmesteren ind
taldste baade Salbonvscerten og den«
unge Mand for Byraadsmpødeh hvor
begge ti·lst"od, at alt var gaaet til,
som Aldermanden i sin Klage havde
sremsat det. Men Byraadet tunde
ille blive enig om at tage Bevillingen
(Licen'se) fra Snaspsestættlersem hv«il
tet Lsoven dog udtryktelig byder. Civic
Federation of Racine —- en Forensing
as titlelige Bdrgere, hvis Formaal
det er at staa som en morakst Stette
bag ved den Klasse as Enwedssmaend
der gerne vil ssge eftet bedste Evne
sat opretthsolde Loden og sttasse Oder
traedere, men en Svøbe for den Del
af Embedsstantdem der vtl omgaa Lo
ven.—-.pg lade 7 og 9 veeve lige —- toq
Sagen olp og indstoevnejde hole By
raetdet foe Reiten for at saa det Gy
r-:adet) wungen til at rette sig est-I
Loven og fratage Sulvonværten hau
B«evilling. Byens Sagfsrer havde
tilrasadet Byraadet at toge Bevillingen
fra Saloonværten; men Byraadei
handlede ftiit imod Sagforerens Rand.
Nu nægtede han cot forsvare der-es
Sng for Reiten, idet han —— sont han
udtrytte sig —- ilte famvittigshedsfuldt
tun-De gøre det. En anden Sagsprcr
blev udncevnt til at fore Byraadets
Sag Fredag den 27. Ottokber faldt
Dommen i Distrittsreoten. Civic
Fedcrativn fit Ret i alle sine Pan
ftande, og Byraadet dømtes til at
frntage Saloonvcerten sin Bevillin«g.
J Byraudsmødet den 7. November
fbesluttede ismidlertid Byraalvet efter
en noget vorm Debat med 12 Stem
mer mod 6 at tage Bevillingen fra
Lovsbrnderen Der var altsaa seks
as Byens vsise Fædre, som Instede at
søre Sagen frem for H«øjefteretten,
medens den anden Del holdt paa, at
i saa Tilfcelde maatte de trigslystne
felo betale Gildet. En a)f de saloon
venlige Bsyraadsmedlemmek git end
ogssna saa oidi, at han antydede at
ville iocerisoette en Suilysiripstion til
Fordel for Lovbryderen. Et dejliigt
Etscmpel for en Embedsmand at
scettel Heldkgvis var ncevnte Alder
mand dog itke dunst. Det bliver nu
en Sag for Civic Federation at se
til, at Sagens Omtoftninger ikke nd
sbetales af Byens Penge, men at de
Vnraudsmedlemmer, som git fejl i
By, felv kommer til at betale for des
rcg Dumheder. Sagen fortes for
Civic Federation af de to Sagfører
timan Palmer Fa Gittings og
Harren Fc Thompson Civic Fede
raiion var ligeledes Redstatb til, at
et etstra Valg bslev aflyoldt i Eftew
aaret, hvor Byen vedtog at forhøje
,,Liquor License« fru 200 til 500
Dcllars. Dei noeste Arbejde, som
C. F. nu vil give sig i Kast nied, er
en Forberedeksse til Foraarsvalgei
1906. De Byraadsmedlemmer og
andre Embedsmænd, der crf person
!igt Hensyn foler sig taldei til at til
sidesfitrtte Loven, vil faa en varm Mos -
tagelse paa næste Volgdag, om de hat
Moo not til endnu en Gang at stille
scg til Balg, for itte at tale oni hasm
med Substriptionen til Fordel og Op
muntrkng for den lovbtysdende Salooni
vert. Korr.
Lincoln, Nebr.
sBethanka Men?gl)ed, Denver, Col»
har udftedt Knldssbsrev til Pafior Il.
C. Weis-mann. Lincoln, Nebr. Hatt
hat itke foaret paa Kaldet endnu.
Forst i December agter han at gsre
en Reise derud.
— .—.—·-.—-—— .-. -—·
HvIDTöDZ
Dest sundeste mest velsmsgemle o
niinsmle 01 Horn link-. Garantekes fest
Malt-m Hunde-. Anbeimäemflusindet
M kacken Präisster ug Forelliingsk)lk.
1«-L Fuchte- Mnllöl som ikke esr beru
s(-It(1t,-. los-or 15 Aar furskmh til ukle
sum-k- in Landes« »j- i alle TIERle
gis-U tlen Ins-bie- saiisiiictimk Solid
Azzksnlpt rinskkss SRHY Ul« .
licht-s cl W IIIIIL c0.. Ase-oh Vi
) —- —
STORARTEDE
Hösfs oc qui-E
EXKURSIUNER
51s Dag over Atlanteron
I new-m fass-ge
»So Den einst-E Mucor-uns
cllMlM LlNE
Eli-bietet Ists-J
’l’il skimäinavimt 8 nagt-, 5 Time-z
—..-.»—. .
US KJAIIPSSTOKE, HUKTISH,
UYS dovholtokruo samt-akute
cA Ko N .A, (oodvssmkus).
cAK MAN IA, W sank-«
070 l·’o(l taugt-. Oboco Ton-Isl.000 list-k
'I’0 at tlts sitzt-sue I fest-sind
Ue Ist-Wulst- dobbcltpkopcllcgoexgmpslilhe
LuoÅIlÅ cÅMPÅIIÅ,so.oos«al.«-kk«;iisk
be hurtlsste Ismpskshs i sen York-Liverpool satt-I
ve hurtiggusmis Since-s cum-Mühe
UMBM, HIMIlAFåÄFöJ Wiss-»s
Uo sum-mutato sodhellilttas plans-tilde
sAXUIlA, IVERIIA, M « WI» m.
Ia U so cui-no pay-km to- sen-M meidet Ums-.
Its III solt-( Los-III. In scsfcs Ums-I.
CÄMIIL Iw. 25 »Es-us. . . sowe
chssls. . . Dame
usw-IN · » « 9 Alma-» . du. s
GARMIII, IM. lc neu-Is. . . s· n
Skeciet Rome.
Alle Umser Lunens Damvfkibe et udtm
cui met W Tut-los tote m
liqespm eZ vagIIgI Utah »san«-I Unless-bis
public-nd ombotv. ·———
Specielle Bewemmeliqhedet for spie Masse.
tivafe so Magnet used 2—4 oq 6 sen-ex
va te e a ou ek, Ist-tend- mes sit-de os
a oya vlngaolez you-ne heftet used
Dust vg its-ist Vorteil-us set-ist under
staunequ vs eile-c alt com heult-rot unser
n Sen-etin Ilaölageukue tvssrtes, cal
erlneretc. dumm« sg o rast-is Its-Is
Iieic Tinte-« stell-wes ad I tu fMelis
stuflhe »Zu- ve Im ewetei III-Cass
s· -
dasll amela on med list-« e
lau « Instru- s ermu- « tu
vorm so colst san-s nettes e II I u ;
ne, sah-se indetut ou Its-ents- los-h
m Unmut entsinnen-, Ins unser often
Rasse-m- Iumuz sum « Ostw- paas es
nun tin Ilrke til II « mrued sus- «
Iensh staat-suec is essenan
san II II von sit-II ne a
f. c.IIll7III. Ist-· W s Mlss,cslscscc.