Yed Zrnen
Trcek fra Ludvig Harms Liv.
Wer A. C. L. Grove-Rasrnussen.)
Hersmanngburg-Minder.
Der er en Mængde mcevlelige Min
der tnyttede til Hermannsburg og den
vermeste -Omegn, Minder, san-.
Hur-ins, der havde en llar Ertendelse
af, at
»Mindet ladet som ingen Ting.
Er dog et lonligt Kildespring«,
««««««««««««
Rot-betet og Arkiver og lebende op
Fristet i en Række Foredrag. Zum
et Elsempel paa disse Minder og
tillige som Prøve paa Harms’g ejen
dommelige Fortcellemaade meddeles
her et af disse Foredrag. Det lyder
inaledes:
»Den Historie, som jeg nu vil for
tælle, er foregaaet her i Hermanns:
barg; det er en løn Passionshistorie
og den giver en levende Forestilling
vtn M For·hold, sorn den Gang her
stede mellem Fyrste og Undersaatte:.
Den trediveaarige Krisig havde bragt
wsigeltg Elendighed osver vort Land
Ødelæggelsen var ogsaa naaet til
Kirterne. De Kejserlige havde saale
des ilte indstrcentet sig til at bott
tage alt, lwad der var af Værdi —
det var jo lutherske Kjættere, de hav
de med at gere; men de havde ogsaa
flaaet alle Klokterne itu og boktkørt
Mk mindre end fern Vognlæs, blot
for at stolze Kanoner deraf. Ogsaa
sen stsrlte Klokle blev tilsidst taget
ued og spnderslaaet, for at føres bor:
( Kroaternex man havde allerede
spændt Hestene for Vognen, da led
der pludselig Klang af Signaltoner,
og Feltraabet: »Gud med os« for
szndste luthersie Krigsfolk og forjag
Mater-ne Dette Metal blev alt
saa tildage.
Da den trediveaarige Krig var for
bi, samlede Folk sig paany, dog vare
be fæsrre i Tal, og mangen Gaard
maatte ligge ode, fordi den hverten
hat-de Beboere eller Besætning. J vor
Kittel-n stal der kun have vceret 10
Jammer, -4 Stube og Ho Køer at
begynde med. Til dette kom der ef
ter Krigens Slu:tning bestandig Smit
set, faa at f. Ets. i de 30 Aar fra
1650 til 1680 tre Prcefter efter hin
emden dtde af smitsom Sygdorm
nemlig Andreas Kruse, Paulus Bo
seatius, Johannes Buchholz, og den
Pferde Juftns Breyhan, som døde
1686, laa tre Gange for Dsden Det
var trange Ader!
Denne Breryhan var en barnlig tro
seusde Mand, fom blev baaren paa
Heut-der as sin Menighed; thi denne
havde hverlen i det aandelige eller
det timelige nogen bedte Raadgiver
send han. Som en ret Felder stod han
bed de syges og Døendes Seng, at de
dog maatte d- sallg, og svm en ret
Feder trsstede han de Efteflevende,
vg gsd ved sin Prædtlens levende og
Lustige Ord ny Kraft og nyt Trug
de i alles Hier-ten Denne Mund var
en fwr Elster asf Klokeetonen Han
"·M, at det var saare mærtværdigt,!
U den htrmnelste Konge lod sine Mal-J
set M af det samsrne Metal, som’
De fordiste Fyrster lod stjbe Kanonerl
sti, og hans højdste Ønste var igen at
III en klangfukd Klvikr. Metallet var
« )er je, men hvo stulde lade det stobe?
Der bang nu tun en lille Male oppe
t Unwet, sum blev kakdet Binde
- Men, og sosm ftammede fea Aaret
IM (den er der da endnu); den hav
Oe betet Mater-ne for usbetydelig.,
Ied den maatte
sat- Den gav sauste vist en sten
Wde og klar Tone; men den
Ficke from-te Breylhan gtcvd dog ofte
sie modige Staaten naar han harte
Zeus Klang, han mente, at det var
St for ringe for den ftp-re Konget
stillen tske at W nvgen bedte Mol
- Ttlsidst kuude han tkke sove der
Mter var W Sorg stor paa
« spie Fest-pas, i Paistrnsttden og
ngiewelstrnr. En Gang i
L sys, og t sine Ieberfantasier
,- Isn alttd til den irre Gut-,
»dieses-were rap- pm ds
« II kund- bltve ringet rtqttg
-« wkmsigtsenpgtuns
«wa Ma
If M M, at den
III tits- ssa Mast-i
» .- MUIR
sig med hverandre over vor Herres
Jesu Kristi herlige Ospf.tandelfe Paa
den ttedie Osterdag (den Gang var
der altid tre Højtidsdage) sagde han
El I.Icenigheden: ,,at den stuide tro
fast bede for dam, thi han vilde den
folgende Tag gøte en Klotterejse«.
Den næfte Morgen hol-di den gam
«le, brave Ptæftebonde Ebel med tin
lfimple Bondwogn for Præstens Dar
cg spurgte hom, hvorhen Reisen
xgjaldh am det stnlde date en lang el
Ilir en k·ort. Manden Paavilede de:
lnemlig den Pligt. at gøre nogle lange
Reffer paa flere Dage og nogle kor:e
Riejser paa een Dag. »Det sial vceee
en lort«, svarede Pia-sten, ,,jeg tan
ter i Dag paa,1ned Guds Hjcklp, at
Itøre til Zelle«. Eftek at Ebel band-:
Invervoetet Morgenandagten i Prieste
gaarden, thi den vilde han ilte lad
gaa sig forbk, steg Breyhan paa Vog
nen, satte sig paa et Knippe Strau,
ztog sin Hat, sagde arbødigt: ,,J Guds
Navn«, og saa stred det feem Stridt
for S"lridt, som det den Gang var
Fad; thi da havde man itke saadant
lHastværk fom nu. Uldenfor Byen
zholdt man stille og spiste med Bøn oa
Taksigelse Frolosten. man havde taget
med hjemme fra. Saa tog Brenhan
lfin Prcestetjole nd af et rent Lin
illa-de og trak den paa, og man kun
de se paa hang Leber, at han talte
lmed sig selv ellet bad. Den brave
Ebel blev hell andagtig tilmode, og
toete nu not saa modig ind i Staden.
fondi nu kunde enbver ja se, at han
havde en Pecest paa Vognen. Pan
Spprgsmaalet om, lwot han siulde
hen, lod Svaeett »Til Rendebanen«;
del var en Gabe, som fette lige op til
Heringens SlsoL Det satte Edel i
stot Fotundringx men Breyhan sagde
«ntet, steg langfmnt nd og gav Ebel
Befaling at tote «hen til Gastgiver
gaarden; felv gtk han lige los paa
del hertugelige Slot og traf, sont han
lxavde ventet, Hertugen siddende foran
Poeten til sit Slotz thi paa den Tid
af Dagen plejede denne at sidde der
oa være at faa i Tale for felv den
Ringe-sie af bans Undersaatter. Korn
der ingen Banner eller Klager ellcr
lignende frem, saa underholdt han
sig cenligt og gemytligt med enhsver,
ca mangen Bondemand tunde tofe
sig af, at Landets Fader godhjertet
shavde givet ham Haanden Breybxn
ltraf Heetugen ldet bat Gent-g Wil
helm) omgivet af mange Mennefter.
Men der maa vel itle have foreligaet
noget af Bettydenshedp thi da han saa
Ptcetsten komme, vinlede han ham
ftrals hen til fig. Breyhan traadte
hen og fortalte lham enfoldigt og
batnligt, hvorledes det stod til i Her
mannsbutg og hvoeledes Falk havde
svæet ved at tsomme i Gang eftee den
strasttelige Reig. Gevtg Wilhelm
høtte venligt til, og Taareene kvm
Kam flete Gange i Øjnene. naak Bev
han fortalte ham om Sygefengene og
Dpdslejerne. »J vil bede am Hjaelp
i Eders NOT lagde Hei-tugen. »Nej«,
var ISvateL ,,vi knnne nal endnn
ihjælpe os igennem med Henfyn til det
fordiftex men vi hat et aandelsgt
Savn, med Hensyn til det lunne vil
ikle hjcslpe as fett-, og heri sial J:
hjaelpe as He Hering! vg derfot et feg
kommen her i Dagc Derpaa fortaltel
Pan alt dette vm Klassen, om at pet«
stsnne Metal var tilstede, men manl
havde ikke Naad til at lade det sit-des
og det Milde- nu Heringen gelte-l
Hex-tagen glaedede sig over Ptcestlens
lbaenlige, trofsyldige Besen og hans
hiertelisge Tilltd til sin Heereg Hjælps
men han kunde ikle lade dcre med at
satte Beet-han« Tto en Smule paa
Ptsvr. Rede Post-»F fagde han,
»J ltder i det M as Islgewe af
den ttediveaatige Kvig, jeg lider i det
state. Edees Lande-Masse er kom,
min Stotxkasse et vgsna tm, og det
samme et oven i Kchet Also-M med
min Statskasse Jeg tan ekle tyste
Pengene ud af Æemeknr. Ovid alle
Fall i Landet wilde have, at jeg stulde
M Klokler for dem, hvot wilde
det Dom-me fra«. Breeyhan wende, at
det var lidt en egen Sag med Hee
mannsburgx da en cef derengens For
seedee havde sttstet Arten, faa kunde
Heu afhasns Mannen vel vgssaa
M lade en Meile M til den. Wes
hettugen vtlde Me give sig og Ueb,
ved at kam-me med WUWZ thl
W hold-s W If cis-MS da M
saa vil jeg nu besale, at J ladet Klot
len stobe. J ved maaste ille, at jcg
er Ebers Herremanb og J min Fer
ster. En Fæster man staa sm Herre
manlo bi nied Geids og Blod. med
Liv og Æte. Klollen man vi have,
ten flulle vi beuge til vote Gudstjc
nester; J sial ikle give os Klokten«.
men kun lade den stobe. Nu staat
der gansie vist ille i Ebers Fæslebrev,
at J flal stehe Wollen og jeg lan ilke
drive Eber fta Guarden, hvis J ikle
lgive det; men der staat, at J tre Dage
om Aaret sial gøre Ho for mig, og en
Lag hvet Uge gøke Arbejde for Ing,
imod at J hver Gang faar et halvt
Stob Ol. Hidlil hat jeg san-let mig
i, at Ebers Amlsforvaller hat stil
let en Taglejer; men hvis J nu ilke
nil lade Kloklen siebe, saa stal J
selv komme og gore Ho og feelde
thoIet for mig«. Da stulde man have
set Heringen ,,Kære Pastor", sagde
ban, »det hat jeg ikle vidst, at J var
min Herremand; saa maa jeg flam
me mig, at jeg ladet Eber fjna her
ude Kom ind i Slottet med mig'«.
iHan tog Ptæsten i Haanden og fette
Ibam End n· Hufei, lod sin Gemalinde
hente og sagde med hojtidelig Stem
me: »Se! Kære Konel hidtil hat jeg
erset, at jeg var den forste i Landri;
men nu i Dag hat jeg etfatet, at
Breiten i Hermannstrg et den for
fte; thi han er min Herremand. Lan
der nu dcelles Bord, at han lan spise
til Middag med os«. Medens der
blev lcrmpet til Bot-ds, udsputgte
Heringen Ptæften om Sammenhæn
gen, og sil da at bede, at hnn vitlelig
besad en Guard, som horte Presse
Laldet E Hermannsbutg til, og sont
maotte fasstes paa ny, lwer Gang der
var Ptæstestifte, eller en ny Hettug
tilttanste Regeringen, og paa hvillen
ker, foruden de nceonle Forpligtelser,
hvilede en aarlig Afgift· Bette mo
tepe Heringen saameget, at han ille
Not lovede Brevhan at vcete lydig og
lade Klollen stobe, men ogsaa bald
lxam ydmygeligft am. at han bog vis
De fcrftaane ham for Høgørina «cg
bugst, fokoi ban var hell ude as
Qoelfem tillige bad han sin Gemal
!inbe, at hun vilde gaa i Forbsn for
bam hes Præften at han bog vilde
lade Rande gaa for Ret. Dsa denne
Elle tøreckde med at gste bette, nat Ilt
lnart i Orden. Ved Maaltidet
maatte Breyhan holde Bordbønnem
csg man talte rast med hinanden ulI If
Guds Ord.
Den tro Køremand Ebel lunde ill-.
begribe, hvot Ptcesten blev as san
slcenge; og da han erfarede, at Hex
’tugen hat-de tagel ham med ind i
Slotket, kom han i saadan en Angst,
sordi han menle, at der var Meso
tet hans leere Præsi noget slemt, sag
han lsb ind i Slsottet og sotlangte
sin Ptckft tilbage, men blev ille lidt
fotundket, da Pan fandt ham til
Bord-s mesd Heringen og ogsaa selv
sit en Dril Øl fra del hertugelige
Tassel.
Eftet at Maaltlvet var farbi, løtxe
Breyhan glad hiern. Heringen havoe
Elle blot opfym hans Ben, men han
havde ogsaa meldt sig til Meine-»
Jndvielsen i Hermannsbutg og svm
Gast hos sin hemman Bteyhan
havde lovet ham en venlig Malt-tagel
se men paa den Betingelse, ckt han
san vilde lage sin Kone med, fordi
han itle var indtettet paa at msodtage
mange Geister. Nu gis Sagen sin
snsielige Gang. Eli-Ren blev stIbt
i hannovet og blev. som Beeyhon
havde Instet det, fetdig til Festen
1681. Den var ptydet med en tre
dobbelt Jnvsirka Fowven stud:
»Im-et has-m med ltydende Cimdley
lover ham med llingende Cinnlbletl
Alt del sont hat Rande lsve Verren«
sSaL 150). MM paa Siden stod
"der: »Sei-es Willhelstn as Gut-s Noa
de Dem-g sil Bruniwig og Leim
oukg, pp- seiekee Patron-. Fasse-um«
stod dek: »Ist Guvs made ek jeg·
nu igen bleven lebende, og need miu
Klang gevex- jeg Signal til at gaa i
Kiste. Beter huriige og rede, tem
ener sog villiz saa stal Wegsqu ein
ge sinnst naat J bietet M Graveu.
Annp 1681 Mte Mootans See-ne l;
Weder ins-sc Mel- dmne Wie-s
Tom hat en heilig Mang, bildet beej
ringeidenDagiMogyvvdeevit
lau lese wenn-date Jetde paa
ben· :
MS set Mosesan var be
sstemt M Maske-Um dem-gen
käm Dosen l Fort-Heu M In Gemal
Ende og over-Mode list sia Dem
M W hält WM MU
« W WORK-etc
set op i Taarnet og herngte i sit Stil
lads rede til at ringe, og der fsrfte
Gang blev timet ganske sagte med
den, faldt Breyhan paa Knæ paa
Kirkegaarden og ved Siden af ham
Hertugen cg Hertuginden og Adels
;mandeni Hermannsburg, fom hed von
Haselhor5t, og Anss. tssorvalteren sont
,l;ed Pinaeling, oq hele Meniahesdem
Zog medens der blev kimet sagte, blev
Jndvieksesbønnen holdt Efter at der
endnu var bedet Fadervor f kbt de
fulde Klokketoner ind, og intet Øje
forblev wet, da den saa lange same
de Lnsd faa herligt bilgede gennem
Luftm Men den tcere Breybang
Hierte sprang hsjt as Glcrde og lhan
udraabte: »Heru, nu lade du din
Tjener fare med Fred«.
. Om Eftermaddagen var man stille
hfemme7 Heringen gforde et Forspg
paa at tleve Brænde. som dog ille
faldt rigtig heldigt nd; derpaa dar
Præsten saa Edelmodig, at han lo
vede, at han vilde nvjes med den
tidligere Ydelse, og aldrig for-lange
Heringen til personligt Anbejde med
at gøre Ha eller andet Hoveri. Her
tugen bad nu, om man for bang
Skyld villde holde Ætenandagten no
get tidligere den Dag, thi han vilsde
gerne tilbage til Zelle. Fra den Tag
as tom han igen en Gang om Aaret,
enten Langftedag eller i Paasieda
.gene. og i Aaret 1686 fulgte han Pa
ftvr Breyhans Lig til Jorden. Den
ne var tun 34 Aar gammel, da han
»Ist-de. Onsdag Aften for den 6te
sSsndag efter Trinitatis (Datum er
ikte angivet i Kirkebogen), da han
selte, at bans Endeligt var nær, chr
han endnu en Gang ringe med den
store Matte; under Klotterkngningem
medens den stsrste Del af Menith
den ftod i eller udenfor Hufet vg dad.
sfov han ind med Glcedesmine. Hans
dsende Læber fremstammede: »Kri,fte!
Du Guds Lam, fmn bærer at Ver
dens Ssnnder, forbarm Dig over mia
cg giv nria din Frrd, o Jesus! A
»men«. Om Lordagen fandt Begra
velfen Sied. Saa ofte jeg hsrer AM
ten ringe. man jeg tænte paa den trete,
fromme Brenkan oa paa den venlize
Hering George Wilhelm, og diet Ord
falder mig da intdt »En Retfcerdigs
Jhnkommelsse er til Velsignelse«.
; SIUttelig bemerker jeg, at jeg paa
«(3.«rund af denne Historie har fattet en
farundig Modvkllie mvd oen nymvdenö
Aflosningslon J Kraft as denne
chv er fotnylig den ncevnte Gaard
bleven udløst fra Præstelakdei. For
hen var feg den fornemste Mand i
Konneriget Hannvverz tht Kongen var
rrin Festebmäde vg jeg hans Herre
mand; nu er jeg en ringe Landsby
presst; og en faadan har, sorn be
kendt, hverken ,,S’kille7se eller Stim
bed«.
Elfter cdkks Fjeudcr.
J en nf Kanadas stote Stove hav
de et Patti Tømmethnggere under
Ledelse as en engem Jngeniøe opslaaeh
keres Leje for at hugge og senere ch
sorge nedovee Elven, som flpd tæt
soebi, san meget Tesmmee, som de
runde faa feedig i de koste Som
mermaaneder.
Blandt disse Fall var ogsaa en
Regen svm hed Peter, en Unltnindeljg
fmr Fyr, hpj og simfbygget, med
ktufet Uldhaat og en smsilende Mund,
s:1n hveet Øjevktt lod se en prcegtig
Nække as hvide, siknnende Fanden
Peter atbefdede sont for to og var
altisd billig til at give de andre .n
Haandseækning, ncnxe det knnde falde,
lwillet gjotde ham ti! en yndet Mund
bande blandt Kammetatet og hos den
unge Atbejdsheetc
Jngen fa«ldt paa at gøre Nat ad
ham for den Stegs Skylty at hnn var
Regen de fslte alle, at den soete
Mund knnde væee et Eköempel for
dem i mete end en Henseende.
Men en Dag var en ny Mond
bleven optaget blandt Arbejdeene, Ig
da den-ne nyanlomne opdagede, at han
var snt til at anber Side om Side
med en Regen Mev han rasende. Med
en sing Ed for han les paa Peter Ig
ektlætede, at han stulde paskke sitz dec
fes.
Peter saa pp paa hanc med sit
fedvankkge Senkt og senkte ved stg
seh-, hvoe let det vilde veeee fee hom·
at eitpedeke hnm not san lange til
ISde otm han Albe. .
, Sau eettede han sig pp i stn fulde
Heide og svaeede rosig
Dekee W, du snckllet need Ju
genstten osm det. Dei ee W, sosn
tm W wig mä Wen- ;
M Es M II M -
saa hed den ny Arbejder — hen til
Jngeniøren og sagde:
»Her, jeg oil itle finde mig i at
arbejde sammen med en simpel Regen
Jeg har aldrig gjort det sør, cg itte
ril jeg det nu heller. Enten saar han
aaa sin Vej, eller ogsaa gaar jeg.«
Llrbejdghcrren sna paa ham med et
strenat Blit.
»Vel«. saade ban langsomt, »d?l
De itle arkejtde samtnen med Regie
een, saa saar Te gaa. Peter tan vese
op mod to saadanne Fyre sorn Dem.
Den sidste Mand, jeg vil undvære her,
er Peter.«
Smith git dersra mnmlende Eder
og Forbandclser mellem TIndern-:.
Han into-J sin Plads igen, men bele
Dagen igennem greb han enhver An
lednkng til at komme med de styggeste
Haanserd mod den ,,sorte Stubbert«,
som han laldte Negeren. Men Peter
lod, som mn han ikle harte det, og
arbejdede ufortrsdent videre, mens et
aodt Smil kotn og gil paa hans An
sigt, svm det plejedr.
Qm Astenen samlede de sig efter
endt Tagewerk om et slamsmende Baal
mtde i Sinnen De sad rundt mn
rette, og Peter havde lagt sig i sin
fulde Langde med Heenderne under
Hovedet eg Blittet rettet paa Stjer
nerne, som tindrede saa smutt paa
den tlare Himmel. Da kom Smith
gaaende og standsede ved Siden at
bam.
»Din sekbandede Neger!« sagde
Van. »Det er not, at jeg stal maatte
arbejde samtnen med Dig, men have
Dia ved Stden as mig, naar di stal
Livile ogsaa, det vil jeg itte. Vcet
med DTg!«
Og han lsftede Faden med den
svcrre Arbejdsstsvle og gav ham et
sengt Sparl i Siden.
El Øjedlit slød der scm et Lyn
sra Neaerens sorte Øjne, akkurat sosn
ret Glimt, der lyner srem as Staalet,
naar man slaar paa det med Flintz
nken saa kam Smtlet tildage igen, idtt
ban stod op da ait over til den mod
Hatte Eide as Baalet, hvor han lag
re sia ned isten.
Meendene beanndte at tnurre vred!,
lcg en as dem sag-de til Peter:
»erfvr taaer du itte den Fnr
og giver ham en ordentlig Dragt
Penng Du tunde slaa ham saa, ct
slkverten hans Kone eller Moder stulde
lnnde tende harn iaen, stal jeg vcedde
vaa.«
»Det stulde du gere, Peter!«
sandte en anden as Mandenr. »Don
lfor got du det ikte?«
Ter dar et Øjeblils Stilhed, :det
de alle spcrndt ventede paa Peters
Svar; et Slagsmaal mellem Regeren
oa den usorstammede nve Mand vilde
de gerne se paa, tæntte de.
Da sagde Peter langsamen
»Je·a stal sortælle jer, hvorfor Pe
ter itle tan røre ved den Mond den«
Han rejste sig op, og den svcere
Stiftelse ragede op over dem alle.
Han tog sin garnle Straahat as, lut
tere Øjnene, soldede Handerne og
sogde saa med hejtidelig Sternum
«Og det stete, der Dagen var ts
lig, at Peter git ud i Stvven gansle
alene. Og Gud Herren tom dank-ren
te i Stoven, og han sagde: «Peter,
Peter!« Da svarede jeg: »Der er jeg,
.Heere!« Og han spurgte: »er er
din Bro’r?«
»Bro’rt« mumlede en ass Follenr.
»Mitt- is!«
Men Peter harte ham ittr.
»Da tav jeg. Men Gud Herren
sagde: »Peter, jeg bar givet dtg to
Mandö Styrte, for at du slal hjeelve
din Broder —- og du har gsort hatn
sterde!« Og da tvg en Engel sen Bog
og strev ned: »Da GuId herren an
grede, at ban hat-de stadt Peter.«
En Stnnd ttl stod Negeren stille
nie-d lnllede Ostia Saa torn Smtlet
tilbage igen, og han lagde sig ned Jed»
Sitten as de andre. Mamdene vars
tavsex de sjlte det, sorn hatt-de Gud
selv veeret dem need
Nvgle Dage senere var de ved at
liebe en stor Mengde Immer sam
men nede t Bugtm Da Massen nee
seen var findt-g, lesen-de med et Sam
nssensssningerne, og Zimmer-et par
ltge ved at starte ned og tnuse alt,
smn vom paa dets Ves.
Det var et sareknkdt Fiel-sitz snen
de tm dog alle t Lantd — undtagen
en, den ny Mand, Smtth.
then var want med den Stag
Zaeey —- en Ttmverstot traf dam
’og han laa l Bandet met- Fare for
at redet med as Sie-atmen
Da W peter tin-Eule t clpen II
Blend
» Under Ansaldknwsxjektcsvaghey
s Hunde Udse ndk at at viere ded.
s Dr. O)iiles’ Denkt Eure hjalp os
- hclbrededr.
»Je«, neu-et I:-...s« Vemskmnbtd des Uns-. III.
unt-z- dsokt u sise es- un du«-d am- kau onst tust
me« JXg .e" at O Thismdpm I 15 In oq dav
.-Iov-t tnnnke ask-DR ·-« Musik«-, suen ndnl sen oner
Er Mut-« Durst unre. Sankt qu Ums-n Anbring
JA Unvdc Om- kzusns J« ein-r oI han« usw-sc book
; betend Jana Hund« wr. Unles- se«4, at mal-g Der-s
»He-im curi-« ku; ds« tixrext - nisq Im Mode san lustige
«mtald, at ieo ns Im t Mir bin blind. Inder dtsse
mutd sac- W nsp sm sor J. - ! : stssedietnes abso
! ist sltet Aus-.-umslsuing og W tonl»s.«udne, at Its
..1..ilt..«'e5 Itittx .-t. Leg so M sil« d-- » dein-tret
. er Dis-ersonnen tIl at umk-. Inn-if New dicke
»Ein-.- suato Im skttvet dem « anm- mtt Its-n M
nun- Ludelleenkllek.- S. Li— Vnkdo smtmlom sein«
»Im man-betten Folqckm as working-sedle
mutet mec. J et Anm- eure-n I et Elonk cttt
Nod dem-ev es via-w fmk Symptom-. der var as
sann-e Ikttom mtne. Jeq tsne til Judex- Sntbed t
Umste- og min Ztnldet samt en tunq. Lastende Fik
nksnnusl e t Deinem Matt-ed oa o nodtsk hangen-. sei
http onlmq hause sot Inn Inn-nd og todte sen
Mast-i as it. Mtlekdeart Inte. Ottek Untan
den sollte Flusse her teg oldttq merkt help-tret need de
nannte, ahehaqeliqe Symptomen os un er jeI usos
unser mln Held-edeln tot onus-« Lesls III-soll
mtdm 0 c.
Illeslnoteceke set-len- og gekannt-e den tsskse Mist
as Dr. Mut-c Lassen-isten SM- estet sog o
ften-nur oq L-· um« onst-II- Idressu III-«
Mehle-l co» Erst-am Ind.
l
O
":lchk11dene, »at scrtte Lioet til for en
saadan Fyr, smn han den«
z Men i nceste Øjeblil saa de Peter
jmed ncesten ooennenneskelig Styx-te
Passe Tommeket til Side, saa h ns
Hcved og halve Ovettkop tom til
Zone J den ene Arm holdt han
den hvide Mand, thg Hon hoilede
paa hang Stulder, cg med den an
,den soømmede han mod Land. Men
ldene oadede nd i Ztrømmen og sit
gkedet fat i de to og trutlet dem i
»Land, just som Tommeret atter oilde
lkive dem med sig.
l Emithg Anssigt var gansle blegi,
kn« Mændene bvistede til hvernndm
»Don er d-d!«
,,«.lcej!« raabte Peter, »Hei-ten vil
give mig kenne Moden Jeg er vks
pas det.«
s Qa lmn begnndte ot gnide det
stivnede Legeme as nl scn Magd sont
Lom lnn vilde nnide sit eget Liv i dek
« Endelig begyndte Monden at aonde
fragt, og da saa Bwidsthsden oendte
til-age, og han mat aalsnere sine Of
ne, tejste Negeken sig eg stod en Stund
nscd soldede Hænder og opadvenot
lAnssgt i stille Bon. Saa blev han
·qrebet as stckrt Bevægelse oq brod nd
i et jublende Raub:
s »Halleluja! Og Gud Herren scget
«til sine (Engle: »Im er glad over. ct
jeg gjorde Peter saa stærl.«
s Osm Ratten, medsns alle sov,
daagnede Peter Deo at en Mund
ilagde Armen om hans Hals og en
taatevædet Kind ind til haus
,,Petet«, hvistete han med en
Stemme, sont var tvalt as BeVEgelse.
, »Brodet, Broder, et det dig?«
I »Brodet! Jeg et itte nagen Bro
der sor dig. de jeg var det! Peter,
ieg vilsde gerne got-e noget for dig —
Inoget tigtig meget. Men, hvad slulde
»vel saadan en sont jeg kunne gste for
sdig?«
,,Brodet,« hoistede Peter, der er
tso Ting, du lunde gote sor mig, som
tilde glcede ms7g mete end noget and-t.
LDet ene er — band ille mete! — Og
Fret andet —— pris den gode Gut-, sont
Evas givet dig til miss«
, »Men jeg oilde gore noget for
kig,« sagde Monden.
»Dette er for mtg — det bedste
si Verdenl«
’ Aldrig lxsrte man en Ed sta Smiths
Oel-Ober mete. Hver Morgen og Asten
sulgte han villig »Btoder Peter«, som
han taldte hom, ind i Skoven, hvor
de tunde vcere alene, — og alle oidste,
at de git derben sor at bede.
»Ist-oder Peter,« sagde Sinkt-h tZI
denn ved en as disse Anledninger,
«ieg hat aldrig haft sondetltg Rede
paa Religion og Ritte, for jeg traf
dis. Men nu er dln Gud bleoen mtn
Gut-, og naar vi tomsmer til Byen
»igen, vtl jeg folge Idig, hvor du gaat
sor at finde hacn. Vfl du lade mig
spare samtnen med dtg t dtn MAY
s »Hm-en vcete pttset!« svavede Ne
igeten og ttntlede han- haansd i sln
lsvaste sorte med Brodekstabett index
’ltge Var-me. »Mit-sie jeg file, at Gud
ollde give mtg en Brodes»
Bat-laws lndigo Ber
vtt U- illi
km swa
kxenen M Mka M
kkt koh- mdzmz neue syst-·
