—I
Opdragelfvcøtil Sparsomhed.
tDet svenste ,,Astonbladet« udsatte
·sor en Tid stden en Rælke Pris
belønninger for de bedste Besvarelscr
as Spørgsmasaleh »Hvorledes stal det
fvensle Folt bedst opdrages til Spar
somhed?« As de 250 Svar, ssom et
Endløbet, ossentligaør Bladet et Ud:
’valg. som er as scerdeles stor Inter
esse. Bi stal her, striver »Folle«bl.'·,
meddele en lsort Oversigt over det
væsentliqste af de fremtomne Udtal
elser:
Omtrent alle anler stakrlt over,
lirsor ilde det for Øjeblittet staat til
med Sparsonchedem Der spildes TikH
srin er Benge, oa der gøres lidet fori
at læage sig nvget til bedste. Hvad;
Tiden angaar, Peaes der paa, at udit
vandrede Sventste i Amerika faak
lcksre at benytte den bedre, og at de
rasaa gøt det. Som belen«dt, hat
der oftere vceret gjort opmærtsom paa
det samtne for de udvandrede Nord-»
mcrndå Vedtommende. Der er intet
iom helft i Vejen for, at Personer af
beaae Landes Befoltnina, vel udriks
stede som de er baade leaemlig das
aan«telia, lan udfolde en ganste and-en?
Arbejdgtraft, end almindelial er«
bietnme, og arbejde baade mere oa’
intensere.
Mcn derttl maa de ovdragea Te
frenste lldtalelfer aaar enstemmia uo
paa, at Ospdkagetsen til Sparsomlied
baade i Retning af bedre Udnyttelsx
as Tiden oa i Retning as at lcrage
nvaet af Jndtasgterne til Side, maa
legynde i Barnealderen, i Hjemmsgt
ra, i Stolen. Der paahviler i dette
Styfte sørst og stemmest Forceldrene
en Opga«ve, som de hat mangc Mid:
let til at lose. Ved sit eget Etsempei.
red Fortnaninger oa Raad og ved at
holde de smaa til Arbejde i Huset tan
de udrette overmaade !neaet. Den
rraltisle Opøvelse i Arbejde sor de
nnae lagan der scrrdsles Vcegt pan
-Esa:r fremhcevses Tmslelialteden af, at
den tvindelige Unadoin virkelia faar
lcrrt, hvad der boter til at slyre et
Hass. En as de store Aarsager til
den daarliae øloncmisle Tilstand er
nu, at saa manae unge Kvinder kom
mer i den Stillsing at slulle viere
Husmødre i usbemidlede Hjein uden
at for-staa, hvad der i denne Wirksam
hed lraeves af dem.
J Forbindelsen med Undervisnin
gen i Bornestvlen peges der paa
Fortsættelsessivler as Praltist Art; en
as Forfattetne lcegger særlig Vatgt
paatlndervignina i Jord- og Hare
beug.
Sporgsrnaalet am, hvorledes Beri
nene og de nnge stal varnnes til at tage
Vare vaa deres Smaastillinger, bei
spare-Z paa forstellige Maader, sotn
bog alle tilsith viser ben til Spare
banten svm del solideste oa bewein
sneste Sparested J Fordindelse
hermed anbefales startt en Formerelie
oa lldvilling af disse nyttige Benge
:nstitutter.
»So-m et praltist Maal for Anbrin
gelse as Sparepenge anbesales as
mange Anstasselsen as eget HUZ.
Flere sremtyolder, at Tanten paa
dette bot vortles vg opelstes allerede i
Bakneaarene og Begyndelsen da geres
til at samle de Mit-ler, soin behøveg.
Som et gadt Middel tisl Beiparelse
anbesales Kooperatton og lignende
Samt-ists De looperative For-entn
ger i Byerne har hidtil væsentlig be
staaet as mindre beknidlede Personen
og dog har Resultatet as deres Virt
somhed i slere Henseender været glitt
tende. Der er intet i Vejen sor, at
scasaa de mere vetftillede tan tilegne fig
de Fordele, som fler as denne Ast
Samuel-ehe Paa Landet med den
mete spredte Befoltning, hvor almin
telige tooperative Foreninaer hat
vansteIligere ved at trivrs, bør man i
l,vert Fald have Opmærtsomhedm
teuvendt paa Farrninger til Fælles3
indth as Vater. der behøves for Joa
bruget.
Bogsørsel fremstsvldes svm et i
l)sj-este Grad virtsomt ijelpemiddel
sor Sparsvmhedem Kun ved altid
at have fultd Oversigt over sine Jud
lctates« og freinsor alt over sine Ub
g-ftet opnaae man Klarhed over, hvrr
der yderllgere lan sivares, og hville
Post-er der tan behsve Iget Tllllud.
Bogspesel bot deksor viere Stolesaa
Alle gvde Mtdler til Skstte af
Hollewlvsntsngen hat Man sin Jud
flydetse t den her mutalte Retning.
Ei vel W M hat alttd liebte Be
ttngetler sve at forstua Gar-som
af Kundstab. Der anbefales i dette
Øjemed Udgivelse as passendc Strif- «
ter, Afholvelse as Foredrag og sign.
Ogsaa Foreninger, mcte ellet mindre
omifattende, kan tage sig af dette og
tcsiægiesde FotmaaL En af Forfacs
ferne anbefaler særl-7g Spareforenin- ’
ger.
Men det, som føtst og sivst kommek
igen i alle Svar af det opstillede
SpørgsmaaL er bette: De berufende
Drine maa blive Gensstand for bem
delig for-mindstet Btug eller, om mu
ligt. helt ude«lukles. Der synes nu i
IEvervig at være en meget stark
Ospinivn for Maodeholds- og Af
·hokdsbevckgelsen netop paa Grundlag
af, at den er i Stand til at fjerne
manae Fristelset til unyttigt Sløferi
mesd Penge, og at desuken et ædrueligt
Folt er et arbejdsdygfgere Falk. En
virksotmmere Fokholdsregel mod Fai
tigdomsmen end Bekæmpeifen as v-:
starke Dritte kan vcmskelig vaavåseg i
vore Dage.
Noglc Minder om
Pasior Friis Hausen
As Villads Hausen,
Missionær i Tabor.
J en lille By som Allinge vil der
oltid ver-re en Del spændt Invent
ning, naar man venter en ny Priest,
som man slet itte tender noget til i
Forvejem Saaledes var da ogsna
Still-innen i Allinge, da Friis Hansen
i Begyndelsen as Aaret 1890 toin
dertil. Alle stulde i Kiste den sørste
Sondera, ljan præditede. —- ».Han er
Itte saa dngtig en Taler soin vor sor
1iae Prcksst'«, bemcrrtede en Mand, dsr
di tom kjem sra Kirtem Og deite
var riatigt. nasar man ved en dygtig
Taler forstanr en Mand, der paa et
slndende Sprog holder en tantetlar
Prcediten.
Ræste Sondag, vi git hjem sru
Ritte, sagde den samme Man-d: »Hvor
tan han dog bede, den nye Prættl
Zandelig, han vil ved sin Bøn tunne
nedtalde Himleng Velsignelse over sin
llJien’g«he’d!«
Ja, dette var ogsaa rigtigt. Hans
Prceditener dar itte nær altid kaute
’rige, og hans Fckedrag var tidt langj
fra flydende. Men hvor tunde han
bede og »prcedsite Guds Ord"! Og
shvoe tunde han ligne den strenge
Dom-mer, naar han redsede Sondern
og —- som vi syntes ligne Jesus
selo, naar han san taerligt og indes
ligt taldte paa Syndere, om de bog
vitde komme og lade sig snrlige med
Gudl —
Nogle Dage efter, at han havde
Etiltraadt sit nye Em«bede, tom han en
iDag ind til den Mand, hos hvem jeg
Eukocjveoe, og vicde hicse pack os; »t-hi·«,
sagde han, »det er dog sørst og frem
nest de tvoende, jeg er Prcest for«.
i,,Er der nogle troende unge Miend
its-er i Allinge?" spurgte han i Sam
talens Lob. »Ja, der er da een«,
sagde min Mester og pegede paa min.
,,N-aa, det var rart, saa stal vi have
dannet en Ynglingeforening«, sagde
"l;nn. »Ja, men sor at danne en For
cning niaa man da vaere mere end
cen«, bemasrtede jeg. »Ja det er
sandt; men jeg vil ogssaa viere med,
og saa er vi jv to«, svarede han smis
lende. »Se De nu at sinde saa man
ge, som De tan tcente Dem har en
lille Smule Lyst til at vcere med, og
san stifter vi en Ynglingeforening i
HHerrenH Navn.« -
Det var en mattelig Mand, tcentte
jeg. Jeg havde selv mvdtaget stor
Velsignelse gennem Yngtingesotenin
gen i Lemvig og havde dersor ogsaa
tcentt paa om mutigt at faa en Ang
tingesvrening dannet i Allinge; men
jeg hnrde stadig syntes, at vi dog forst
stnlde være nogle til at begynde nied.
Den nye Priesst derimod syntes at
tunne beaynde nie-d næsten ingenting.
I Jen talte san med en Del unne«
ZlJtennester, som jeg tæntte mig maafiei
tunde have «en lsille Smule Lyst til
at voete med«, og en Sondag Asten
ilte saa lcenge ester var vi sein unge«
Mand, som meldte oZ hsos Presten
efter et Mode i Mskssionshusei. Han
monstrede Flotte-n med sme klage,
tærkige Øjne, foeetlog en Salme, som
et sang, hvorester vi alle tncelede ned
tNad ved en adf de Iange Bænte i
det state Mittvnshus og hol-M Ben,
d. v. s. Peøsten bad, og dee saa tndek
ltgt og tratsttgh at vt alle maatte faa
en Ziele-He af, at vt var i samtale
med den leben-De Ort-d, M enten saa
——------ --- - . -
lDermed var Yngkingeforeningen i
Ullinge stiftet, og den voksede hur
tsgt; thi Friis Hansen sit naesten alle
sine Konsirmander til at siutte sig til -
sen efter deres Konsirmation. Na
turltigvis git en Del bort igen; men «
Der tom dog et Arbejde i Gang blandt
te unge, hvad der itte var spr.
Vi holdt Møde hsver Uge, og Friis
Hansem som hoc-de i Olfter Svgn,
tom og besspgte as faa tidt, han kund-I.
Og altid var det da iscrr Fællesbøm
nen, der opmuntrede os faa meget,
men ogsaa hele Praastens jaevne, mun
tre Odmgang ined os unge.
Jeg gleminier aldrig en Gang, han«
tog mig under Armen og fpsadserede"
med mig gennem Sandvigs Gaben
lFller en Affen, han tom ind til os,
gned han fine Heeka faa form-jet,
faa omtring paa os med det mest
fmilensde Ansigt og sagde paa sin for
nøjelige Mande: »Hm, J unge, lendek
J Tyskerneg ellevte Bud?« Nei, der
gjokde vi da it.ke. »Ja, faa stal jeg
laere eder det; det heddeu »Man scllt
sich nicht verblüfft-n lassen«.« Og faa
ait han videre med at fsomnane os vil
Frimodighed i Vidnesbyrdet overfor
andre unge. »«J stal itke lifte fortii
en Flok vantro ung-, J ins-der paa
Gaben, fo«m om J var For»btydere,
der itke har Ret til at etsiftere; nei.
da! er der noaen, der bør se frit )p
cg tale frimo«digt, faa er det nol Guds
Folt«.
»Lad os fynge Salknem O, lnmk
krselsse Salighed, Jesus er min!« fors
slcg han en Gang ved Slutningen
af et Mode. »Den tender di ikte!«
»Hvad, tender J ikte den? Den maa
J sandelig have lccrt!« Og faa sang
han den for os og med os Gang efter
Gang, til vi felv tunde synge den.
Det havde han Tid til, sinnt Kloklen
var 10 am Aftenen, og han stulbe
langt nd paa Landet til sit Hiern.
Jeg høtte en Gang, at Friis Han
sen som ung Ksansdidat følte Kald til
at rejfe ud som Hedningemissionær,
msen at kan af Helbredshenfyn maatte
ongive den Tause. Om dette er t?g
tigt, ved jeg flie: nien jeg bed, nt
han elflede Hwninaem"issionen. J
sine Praeditener mindede han pfte om
Hedningemissionem og især ved dore
Ynalingemøder stildrede han Helmin
aemissioncerernes lyklelige Lod sog
citerede Udtalelfer af Missionæret i
faa Henfeendc. »Mon nagen i vor
Alle-Mast her lunde faa i Sinde at
aaa ud til Hedn-ingerne?« sluttsde han
en Gang f-pørgende og faa omtring paa
os. Jeg flog vist Øjnense ned; thi
jeg havde da allerede i fleke Aar tæntt
derpaa, men jeg tut-de ikte sige det til
noaenx thi hvsorledes stulde det igaa
til? Jeg var jo tun Bagerfvend og
bavde itte engang Midlet til at lcese
for. Men digse Ord blev itte
glemte, og Friis Hausen glemte heller
ikte fenere at minde om Hedninge
m?s·si«vnen, bl. a. ogsaa med at laane
os Bogen der handlede demn. Undxr
Laksningen af en af disfe gav jeg Gud
det Lnfte, at jeg vilde gaa ud som;
Hedningemissioncer, hvis han ikte paa’
en eller anden Maade bestemt ftandfetei
mig, saa jeg llart tunde se, at det
ilke var hanö Villie.
(Eftet »Kr. Dagbl.".)
til dig —!
(Sach. 1U.)
»Zum kommet2« —- «En Konge
med Scepter og Krone,
meb slæsbende Putpurkaaim
Bered ham ch —--— lad Tusindcr make
bang Navn med jublenke Anfangs
Tone!«
»an Konge kam beder jeg,
viderc Drage
pq helft til en anden Klobek
De Kottqer hat siaffet os bitte Dage»
bar trampet os ned for Fore.
Thi Hersiernes magtsyge Purpur
drømme
hat gødet Jorden med Blod i
Strømmr.
Hvav sial vsi med frisch Jeg bere
ham mmmr. —
Se, din Kongc fommcr
!
Hsvem kommer?« —- »En D o m m e r,
som Ret vil ove,
som Mørket med Sandheds Lyn vil
Ume
— ,,En Domweri Hasm beder»jeg
videre drage «
—- jeg vented’ en bedreZ Komme;
»Der faldcr bog nsok akf knusmde
Domm- —
Dg alle vi hu i bei lyssty Mssrfe
— hvor Hiertet i Angstesns Vold er
givet —- «
:n Dommer, hvis Røst med Sand
heds Styrke
Zar døsmt os —— dømt vs fra
Livet. —- —
dvem lommer?« —- ,,E't B a r n, som
træsnsger til Varme
— hat Straa i Krysbben til Leie.
Paa hjemløse, natlige Veje
Iet lcenges mod Ly a«f favnende Atme«.
.,Aa, Batn —- BarnlilleL . . . Nej,
hol-b det tilbage
Zlandt Skyer has Englene milde!
Her lyder alt not af de spædes Klage,
ssom frysser og lider ilde.
Hvem wmmer2« —- »Et Hjekte ---
som levende banker
med hver af dit Hiertes inderftc
Taniey
som bringet den stote Karllgsheds
Glæde,
Du tørftensde søgte, hvsor Mennester
træde,
fom lider af al din angsthlde Kum
mer . .
Ei Hjerte, hvis sttømmende BTod hat
Livet —
som dysbt i sin springende Kilde tum
mer
Liv for hvert Hierte, i Døden giveL
Et Hinte, sont kcsmmer
at fylsde dii bundløft ga«bende Secan
— ,,Velstgnet — velkommen i Hier
rens Naan
Aa, Barth Barnlille — min Konge,
min Dommer —
mit Hierte —- velsignet i Herrenö
Navn!«
Jngeborg Maria Sick
tisorrespoudanccr
Royal, Ja.»l)
Om vor lille nye By ksunde der viere
en hel Del at meddele, den er et Cen
trum i dette stsore Settlement, der
ligget mellem Peterson og Spencer.
Dei er nu itle om den betydeslige
Vate:O-mfæstning, der foregaar her(
ose søgne Tage jeg denne Gang vilde
strive, men lin om de lirlelige For
l)old. Royal er Centrum fsor Miss
sionsavbejdet der Wes i distfe Egne,
«t,er bot Praeften og betjener de an
dre 3 Plads-«r. Peterson Menighed
ligger 18 Mil i Sydvest for Royal
og Spencer 12 Msil og St. Pauli
Meniahed 18 Mil i nor«dø"st Rein-ing.
Den danfle Besfollning bot med faa
Undtagelfer tversosver Ciay Co» der
fcr bliver Afstandene saa betydelige
mellem Menighedernr. kaønt der
sindes flere Jernsbaner, fom gaar gen
nem Countiet, er der dog ingen Pra
sten lan afbenytte ved Betjening af
Meniglyderne men er henvist til at
tote med sit eget Ksøreiøi. Efterfvm
Præsten maa betjene to Menigheder
hver Sønldag saa er han ikle at trccsse
hjemme om Sondagen lcengere end
mens han er i Kisten J Gaar den
29. Okt» havde vi vor Præst hjemme
«i Royal hele Dagen og da besøgie saa
oqsaa Menigheden ham efter Guts-J
tjenesten i samlet Siare baadse celdre
og yngere, Vejret var just ille videre
pasnt; thi det fneede hele Dagem men
trods det, ssaa klom næften hele Me
nigheden og indtog den smutke Pice
ftebolig. Nogle kIrte hjem til Mid
kag, andre tog lyen til Slægininger i
Bysen, men en Del anrettede et stort
Maaltid med de medsbragte Gover.
Og da alt var anrettet sindbød man
Præsten med Familie at deltage.
Lidt hen paa Eftermiddagen var de
alle samlede on provede paa at fylde
det ru«:n«melig-.s Prassteshjeim men Ie
forspgie oasaa osm det var muligt med
te mange Gasver, de havde med at
ibid-e Spifetamssmer og Køklen, saa der
kunde vcere nagen »Fortaad til den
kommende Vinter. Farmerne har her
naa digsse Egne en god Host, saa de
bar not tcenkt psna at lade noget af
deres Ocverflødiqsed tilflnde Priesten
Dei var nu om Anretningen jeg
hat meddelt, men det maa heller ikke
ferb«igaas, at det blev en siøn Opting
gelseö-ftnnd. Sangeren lom i Brug ag«
den store Ungsdosm sit Lejlighed til at
beuge deres klare Stemimer faa Prie
steboligen blev fyldt med Lovsangs
toner Prcesten greb Lejligheden til
at tale ud fea et Gsuds Ord, saa vi
blast-de en opbyggelig Stand og et
siønt Milde, twds det miptke og ttiste
Vejt uden«for. Korr.
(
m) Ved en Ovekseelse kom denne
Korrespondenee tkte med i Tit-sagt
t-. «
z ss huma
S Mick 09 M L. 3.j;i17 FHQHSOO maanedlig
7 Miet- men Mng E. S. gav SS l.00 maanedlig
U. s. tjenfe Forskjellen..«..534.00 mssaedlig
STUsN--na. l-,l«.. sei-IX 25. 1905·
Jes: her-Man- hprva ntjqk den 2m1ks April 1003 kjøbte as Des-es Ase-It
cn at Des-es Nu 7 7 «’.. l«’lw1k-—scxmrnt-Ir(-r. »k- (-fu-r AL jeg nur lara-It dens
»v» 2 Aar " (- pknl Unrecht l 1002 zuletkjexk Mælken Ums-te s
Not-r til Mcj J. us cjjssp Kirc- gjrnnesmgnitfiks III 1.()() many-Cl F.
l P«r»«n-t l· jvcs t» isf mm liess-Unfugs 7 Køer ng mslkede e
. .«s-s1 fm sie- 5 kkses wu- s-1-5.U() 1nssnedlig« en For-Mel
: f »J« UJi Pay-or MU. S. Sepärstorem Um for-meinst fis
is; Uecdjgc der-te devesbyrck Iz. D. Birne-.
Miso-a lwsdr hnHigt Ak Mk. Brut-e slnc Pemze tilh -
Ist-mit? svsnsk ek-. at ssen enn- Pkost Sie-se betonte ot
·«-1:U Si de mer-neue 1(I Use-. Msnke Taumel-til
1kcftse Brugere bringen It
U. S. FLØDEsSEPsARATORp
der balder Vetsensreleokden tos- Rentkumnlng.
er dprt k»-r(!--I.-sgs1·:,szshs Rekssrkstnr en Hirn-» knn kiøbe Uen
In-«I-Ir--«r · s-- l«-·,-(--Arh:-»·,css spnl««-1I.-.«.lt« TÄJ «i-·’tl(1ctlllljlld
:»-te Vsnshelizzhml ok- tlen mindste l,-’(lsjlt. og den
Bett-let- fuk sig selv--huktigt.
Mkriv ester kri Katalog No. 550 F. disk- sortasller tydellgt
mu Grunde-ne Jcr1j'.
EZEJOW MM MOWE w« Bellows Falls, V
t. ..
IS f) »du-m- u«k»-,ktsw tI:-s ums-d Fuss-. us can-st- ill »
-
-..-- --..
Stok Nisus-LECLng
Baker til nvcmrdentlig neclsat Pris.
Izenyt ijlighenetx Hob nugle as disse
billige Bogcly indes de er ucl—olgt. De
udelarlte Numre er zolgh Da vi ikke
kan skasse tierc Hager- til de anførte
lave Priseiq maa Bestilling inclsentles
sum-est, om man onsker nogle ak dem.
Bogeme tilseniles portofrit.
Bogertle bestilles eftek Nummer
254. Bibellcegning i Hjcmmet B.
Bind, ved R. L. Balslev, over
Pauli Brev til Galaterne og Pauli
Brev til Menigheden i Phillipi.
80 Sider i Omslag. Nedsat sra
40c. til 15c.
255. Kristen Kost-. Follehøjstolens
Banebryder, as Frederik Nygaard
2. 20 Aars Højstolevirksomhed
med ni B.illeder. 300 Sider i Om
slag. Pris nedsat sra 31.40 til
50 Cents.
256. Danste Komponisten Fire
Stildringer, as Carl Throne. 282
Sider i Olslag. Nedsat sra 81.00
til 50 Gents. (
257. Den moderne Katholicisme, dens
Udvikling, Maal og Mibler. J
Kortted sremstillet as G. Schepelerm
164 Sider J Omslag Nedsat srai
til 30c
260. De Krisines aandelige Prale
dømme. Ashandling for den Tep
logisle .Doltorgrad, ved Universite-’
tets 400-aarige Fest, as P. Mao
sen Professor i Teologi. 195 Si
der i Omslag. Nedsat sra 81.50
til 50 Cents.
261. Om Betybningen og Sansyn
lighedsbevis for Kristendommens
Sandhed, as N. Teisen. 54 Sidet
i Omslag. Nedsat sra 30c. til 15c.
262. Knud og Magnus. Tragedie i
fem Alter. As Ernst V. D. Recke.
224 Siber. J Omilag. Nedsat sra
81.10 til 40c.
265 Romertirtens Hovedvildfarelser.
I En Haandbog sor Lægsoll as G.
’ Schepelern, Sogneprcesl. 450 Si
) ver i Omscag. Nedsat sra s 1..80
I ti150c.
l
l
l
266. Dei babyloniste Fangenstab.
bibelsie Foredrag as V. Gas
sche, Sogneprakst i Fredericia. 140
Sider i Omslag. Nedsat sra 56
c. til 25 c.
;268. Danehosset og dets Plads i
Damnarks Statssorsatning. As
Anna Hudr. 244 Sider i Omslag.
. Redsat sra 81. 20 til 50c.
269 Embedets og Menighedens Sam
i virtcn i dct lirkelige Arbeide. As
sP P.,Madsen Professor i Theologi
en. 92 Sitten Nedsat sra 60 c. til
i 25c.
!270. Under Cromwell og Carl den
; Anden. As Fors. til »Fra Luther-i
Liv«, Optegnelset as Familien
i Schönberg Cotta. 248 Siver i
smutt Binv med Guldtryl. Nedsai
sra 82 50 til 81..00
271 Billeder as Nordens Historie
As Frederil Barfod. 296 Sider i
meget smult iomponeret Bind mer
Guldtryl. Nedsat sra 81..80 til
75 c.
272 Flirtclige Lejlighedssirister. As
Dr. H. O. C. Laub, Bistop over
Viborg Stift. Udgivne til Minde
om den asdøde Forfatter as G.
Schepelern, Sogneprcest oed Trilli
taiis Kitte. 296 Sider i Omslag.
Nedsat sra 81.50 til 50c.
273. Kjøge Byes Historie, samlet estcr
trylte og utrytte Kildet. As An
ders Petersen, Lerci i Ball-by
440 Sider i Omslag Nedsat sra
82. 40 til 75 c
274. De avtgnonste Pavers For-hold
til Danmarl. As L. J. Moltesen
246 Sider i Omslag. Nedsat sra
81 28 til 65 e.
Mö. Lysglimt i Tusmstld Uddtas
crf N. F. S. Grundtvigs, Streu
Kirkegaards og Rasmus Nielsens
Strifter. Udgivne as Jakobe
242 Sider i Omslag. Nedsat sra
81.00 til 40 c.
277. En Pilegrimsfcerd i det heilige
Land. As C. Henril Scharling,
Professor i Theologi. Med et
Kort over Jerusalem og 31 As
bildninger. 412 store Sider i Om
flag. Nedsat fra 82.70 til 81.50.
278. De hellige Bjerge. En Digt
cylus as Karl Getol ved G. Sche
pelern. 76 Sider i meget smukt
komponeret Bind med Guldttyl vg
Guldsnit. Nedsa: sta 80c. til 65c.
279. Nordenstiølds Reise omtting
Asien og Europa. Populært frem
stillet as A. Hovgaard efter hans
Dagbøger. 356 Sider i Omslap
Nedsat fra QZLO til s1.50.
280. Sow. En Besirivelse as Klost
ret, Alademiet, Kirlen, Læreanftab
ten og Sorø nærmeste Omegth
Med Kort og talrige i Tetsten ind
satte Afbildninger og oplysende
Tavler. As Th. Hausen, sh. Ad
junti. 108 Sider i Omslag. Nev
fat fra 80 c. til 40 c.
282. Fra Videnstabens Beiden: De
Dansles Kultur i Vikingetiden.
As J. J. A. W«orsaae. 42 Sidet i
Omslag. Nedfat sra 40 c. til 20 c.
283. Borgerlige Hufe. Scetlig
Kobenhavns Pkofessorresidentiet
]540——1630 Af R Mejborg. 96
S. i Omsl. Ne Tat ira 80c. til Oc.
284. Kirsens Arbejde i de state Byer.
Med særligt Henblit pack den kir
ielige Nov i Kobenbavn. M Hen
ry Ussing, Lic. theol. 96 Sidet I
Omstag. Nedfat fra 60 c. til 25 c.
286. Cantsler Christian Thomeseu
Sehefted. En Beretning as Thyta
Sehefted 234 Sidet i Omsletgf
Nedsat sra 8120 til 50 c
;288. En Sommer i Amerika. As
Anton Nielsen. 200 smutt ttylte
Sider i sint Omslag. Nedsat srtt
H soc. til 40 Centr.
i290. Nutidg Spørgsmaal og et
Stytke as det danfteFoltsLevnedb
lob. En soltelig Julegave til Beu
ner i Norden sra Vilhelm Bitte
dal. 260 Sider i Omslag. Red
sat fra SL20 til 25 Cents.
292. Christi syo Ord paa Korset. —
Betkagtninger i Fastetiden as Fr.
Arndt. 98 Sider i Omslag. Rede
! sat fka 40c. til 15 Ceuts.
I294. Evangeliste Foredrag i Anleh
« ning as Pater Langes Angteb pat
vor Kitte. Holdte i Garnisonslits
ten i København i Fasten 1892 as
Henty Ussing, lic. theol. 182 Si
der i Omslag. Nedsat sra 70c.
til 35 Cents.
295. Nogle Blade as den iristneKvith
des Historie. As Hctald Stein.
176 Sider i Omslag. Nedfat sra
70c til 25 Cents.
296. Optcgnelfer om mit Levneds os
min Tids Historie. As Dr. Hen
rit Nicolai Clausen. Første halb
del: indtil 184R, 318 Sidet i Om
flk1·a. Linde-n Halvdeh 1.848—187s
576 Eil-er i Omslag. Begge Bis-d
nedsat sra 8340 til 51.50.
M. Halvgrundtvigianigmen elle
Bngstavdyrtelsen. As El Hentil «
Scharling, Pros» Dr. theol. Us
Sider i Omslag. Redsat sta U
til 25 Cents. ·
298. Danmart i Billeder as days «
Digtere. 152 Sider i Omslcs pss
meget fint Papir og i smacsnld
Udgave Jndeholdende det Mit
Udvalg as Digte, strevne as nieste-s (
alle Danmarts Digtete, hvott II
de merk fremtkcedende SW «
der i Dank-unt deshan Mist
sta soc. til S WI.