«xiansheren«.
et halvugentlig Nyhedss og Oplyk
ningsblad for det danfke Folk
i Amerika,
udqioet as
DÄXIISH LFTIL PUBL. H- ««8E,
Ums-, Acht
·Dsnskeken« udgmk hvek Tiksdag og Frei-as
Ptis pr. Ausgang
übe Formen-States 81.50, Mucan k200.
Bladet heraus i For-stud.
Vesttlling. Betaling, Adresfefotandring og
under angaaenoe Blum acrccsseres:
DAN ldll LUHL PUBL. UULTSJL
Blan, Nebr.
Siedet-In A. M. Audenm
Alle Vidmg tu »Musik«-PS Jndhold:
Illusion-mer« Korrespondancek og Amttet
m enhues Its-k, bebt-H aducisekets
A M A ·dexie:t, Blum Nebr.
Unten-d m tlir Post Office at Utah-. Neb»
II second klug matten
Advenigiuk Rates made known upon
III-sicut inn.
,.Danskeren«
Uiver findt ul Suhftiibmtet. indtil »du-ps
keltg Opsigeiie movtages as Uvgwerne, og at
Geld er bekam i Lockensftemmelse mev de
Fotenede Steuers Poftlovr.
Nam- Lasseme bravende fig til Falk du
wettet-et i Blut-et, knien for at købe hosz dem
ellet for at saa Lvlysning om det over :s-cede,
Indes de alnd mnmle, at de faa Unwisse
auntet i vette Not-· Der vix være ul gen
sidig Nym.
Vor Stilling og vor Opgavr.
Dei er vi Dem-sie i Ameritas SM
ling og Opgave, her tæntes paa. Denl
et ganske ejendommelig, og det hat
siktert ikke tinge Betydning at blioe
tlar over den.
Vor Stilling.
Er v"i Dawsie? elle: et vi Ameri
tanereZ eller en Blanding as begge
Dele?
Overflavist set tan der jo svares
raa disse Spørgsmaah at saa manae
af os, som hat taget vore Botgerpa
spiker her, vi er Ametitanere, og de
sotn itie hat gjott det, de er Dunste.
Men dette Svar tilfredsftiller nceppe
ret mange. Vi maa Dybere netd i
Sagen.
Der er mange Ting, som maa tages
7 Betragtning ved disfe Spsrgsmaats
Vesper-reife- En Nation i Nationen
kan vi albrig bljve. Vi mangler alle
væsentlige Betiugelset for at væte en
egen Nation, et eget Fett. Vi mang
ler et eget fcelles Land eller Stat,
falles Regeting og Statåfotfatning
pg saa at stge alt det Fallesskab, fom
en Regering tepræsfenteret Vi tan
tage ewhver som helft civilisetet Na
tions Regering —- «Danmarls, de
Forenede Statets eller nogen andens
— og saa tænke over de forstellige
Fellesinteresser, der representeres i
en saadsan Regerings forskellige De
partementer, saa vll vi stracks se, at
vi mangler disse Fallesinteresset at
Tamle os om svm Falk
Gans vt ind paa Forholdet til
Udlandet, saa er di straks paa ameri
tmst Grund. Taler vi om Fotsvarss
winket —- lige"saa. Ellee Postvcksenet,
Fiwansvæsenet, Retsvcesenet, Indu
strien eller Agetbruget m. v. —, faa
snarst vi gaat ind paa een as bis-se
Fellesomraader, saa et vi her i dette
Land sttaks paa amerikansft Grund,
enten vi synez am bet ellet Me. Der
er sau, og det Lan Mc blive ander
Iedes. Vvt SIattepRgt bebt-set det
Mem-me.f J saa heuseende er vi og
mua vi absolut være Amerikanera
Dei staat ikke i vor Mast at formtdre
det. —
Der er saa andre Jnteresfessærer,
hvsor Forhsoldet er noget forstelligt.
Vi hat fælles Spr«og· Dei er jo
sogsaa unægteligt eet af Sacktenderue
paa et Folm Det er rigtigt not.
Men vi hat alligevel ikke dort eget
Spros. Vort Sprog nyder her i
Amerika tun den fremmedeö Ret.
Som amerikanste Vorgese, hat vi
Frihed til at lære faa mange frem
mede Spieg, som vi vil —- Dunst,
Svensi, TM, IMM, Sipanst o. s. v.,
Tom enchvev bchagetz men alle disse
Sptvg nyder bog tun den fremmedes
Reh Gcssterettem her i Landet. Kun
Lan-MS eget Spwg, det engem-, et
tetsllgj OMIi.
Lkdt anderm-es er Forholdet atter,l
naar vi Moder ind paa Littetaturcnö
Omcaast Det- hat vi spmi andre
Jud-andrer- en usstraskt Frished Der
san ri mdog hævde os ved Siden
as Amorikanmvr. W det gen-er
f MÆinkug og Ansstnekser, san
man same stg nieset Its-andern bi.
lau damit Odgsavkkinsn as tm essen·
Me, stiellse pq sonstige Sitte
«WWM. Osdetlsatjowh
med FolMakakteren at gøtr. Men
tetom nærwere langen fremme.
Og gaar vi endelig iud paa dei
stote religipse og littelige Omtaade,
sasa — ja hvad sau? IV, der hat
di den Insteligste Frihesd, Gud vcete
lovet og takTetZ Men dunst? —
Ja og nej. Vor Betende1se, den
kan vi bevate i fuld Overensstemmexse
med ModerkitkenT og vi kan staa i
Aands- og L··rvsforbindelse med denneJ
wen Forfatningen —- den ersl
og bliver ametitcmät Vi mangler;
forfatningsmassig kabindelfe med;
Mvderkirken. Bi hat ingen hverkenl
Fvl’ke-Kirie eller Stats-Kirie,
ingen fælles Arke-swale intet falls-s
Universitet ellet Præsteskolr. Vi maa
ordne os i friMtRlige Samfun-d, svm
vi kan blive enige om, og en«hver, svm
bil, stiller sig helt udenka Kirien.
Dei falles Basand iblandt os ssom
Danske mangler ogsaa het. Saat-an
et Stillingen. (Mere.)
Offer til »Aber-de Udgifters«
Kasse.
Aarsmsdet i Cedar Falls, Ja..
fattede folgende Beflutning: »Kassen,
som bencevnes »Lobende Udaiftek«,
kbvaer sta-aende, og sdter optages et
Osser til samme en Gang am Aatet
paa alle Stedee, bvor Samfundets
Priester virter. Af renne » asse nd
betales Repatationer paa Stolethg
ninger, Asiurance, Direkticnens Reise
udgiftek o. f. v.« Det blev ovetladt
til Direktipnen at bestemme Dagen
for Offerets Osptagelsr. Desaatfag
henvender ni os herved til alle Præster
i Samfundet faavel sont til alle
Menighedet og Missionsnladsee« som
betjenes ined Kirtens Godet ved
Samfundets Pressa-, om at ontage
et Qsser til Lobende Udgii
ters Kasse den føtfte Sen
kag i November. Stnlde ncgen
ai gobe Grunde ille se sig E Stand til
at eftektvmmt Aarsmskidets Bestem:
melse paa ovennaevnte Stint-ach faa il
samme not gsre sit bedite til, at Foltet
faar Lejlighed til at laegge en Gan-e
til denne Sag en ai de paafølgenke
Sondage i November Magnet-. Denne
Kasse maa, som ncevnt i Aaksmsdetz
Beflutning, blantdt andet betale fo:
Repataticnet paa Bygninget, hviltst
for i Aars Vedkommende bei-bei fia
til flere Hundeede Dollaes, og tillige
maa vi istandiætte Varmeappaeatet,
Idee i Fjok vifte sig ufulvkommen til
at opvarme alle til Stolen hsrende
«Btygninger, hvcrtil Vetalingen liaes
ledes maa komme fta »Lobende Udaii
ters Kasse«. Derfsor tecenger Sam
fundet til at faa et gvdt Ossek i
November Maaned til denne Kasse
am vi itte ital ftifte Gall-. Men Gatd
et let at undgaa, om enslsoet vil am
sin Pligt ooerfosr Herren og over-for
Samfnndei. Lab es nu, da Herren
hat givet os en saare rig Nit, viie
vor Taineinmelizhed nwd ham vesd at
give ai vor Ovetflod til hemns Ger
ning iblandt vort FolL »Naar DE
gsr det Gede, da lad os ikke blive
ttætte; thi vi sial og We i sin Tit-,
iaafremst vi ikle forsaget«.
hetmed en braverlig Hilien og
Tal til alle de man-ge ossetvillige
Hjetter og Stolens Nennen
Paa Samfnndets Bestre
J. J. Kildsig,
Find· i Stolediteltivnen.
Im Transvaal.«.s f
— —- Efter to Ugers Forsisg paa
at laere at blive Miner, tvang mit
daatlige Hefbted mig iik at opgise
Vet, hvowver jeg er meget tev, da bot
er det bevste Haanbværi her for sta
ng Besiæftigelsr. —- Jeg var bog igen
saa held"ig at faa Arbejde, rigtignoi
paa wbestemt Tit-. Jeg lheut nu arbei
det i 5 Uget, og lwis Entraptensren,
for hvem jeg anbejdeh itke faat flere
winterlich bliver vi farbige paa 5
Ugev til. Dettie er et holt nyt Mine
fctetagen«de, men meget stott; fra den
vestlige til den sstlige Grauselinie er
8 Mil. Man avbejder tun paa to
,,fshafts« entmu, begge pac- den vestlige
Ende med lidk over en Mit imellem
dem —- de et »er shaftj« — de
hat 6 »an wmpaktments« for
uden ,,pump and laddek committ
ments«, faa naat engang »He retf«
nass, som der ventes vil sie paa ca·
«) Dette Btev fta Transvaal et
sent-i vs as Mit-gesen, Juli-us
Muse-h MCWQ Ida-. Dei tsr
wi regne paa Interesse Ied.
3000 Fest-, saa kan umaadelige Mas
set haandtetes hurtigt. Dame Frem-(
gangstnaade anvendes paa alle nye
Miner, stden Englandetne kom til atJ
reget-e, saa dej set nd, som dekes»
Formaal er at akbejde Minetne nd
saa hurtigt som muligt. —- Dette er
et nyt Mitwde 30 MilØstrn for Jo
shannesbuvg. For et Pat Aar siden
dar her kun et Pat Kulminet, sont nu
et arbejdede nd; men nu er der Guld
miner i alle Retnknger. og nogle af
dem et ved at for-ge deres Battetier
Eil 600 Statnips, og desuagtet er
Avbejdslssheden lige stot, —- det lom
for mange Mennestek herstil eftet Kri-«
gen —- mest Besten —- —— (
Vi er endnu ikte komne dort Mazl
med ,,-Skand’inavetnes Monument«
nærmere —- nej, des fyne3, fotn vi
gaat tilsbage i Siedet for. — Siden
Monumenternes Ankomst til Cast.
London hat vi haft ikke saa faa Id
giftet for dem — for et Pak Uger«
siden sit vi sauledes en Regning pcn
8 Pund 17 Sh"llings og 6 Pence —
faadan en Udgift got et stori Staat ij
det lille Beloh, fom det hat lykkedes«
os at tilvejebtinge; og saa kommek
der andre Fotttædeligkkedet til —- vi«
vil nemlig ikke faa Lov til at reife«
Monumentei paa Valpladsen, hvor
rote tapke Kammekater faldt og bleo
begrccvnr. Englandetne fandt Paa at
flytte dem ind imellem deres egne
faldne, endog de vel vidste, at vori·
Foketagende med Mindesmætket varl
? Gang, og de var ogsaa saa kloge
ikke at lade os oide noget bekom, sac
vI knnde indgsve Protest — de sing
tede bel, at Monumentet vilde dtage
Interessen fra deres egne. om det stod
for sig felv.
Jeg sitev til Præsident Steyn og
bad ham om at bruge sin Jndflydekse,"
saa at vi lundse faa Tillodelse til at’
ovfætte Monumentet paa den engang,
vedtagne Plads Walpladsen), og sit
folgende venlige Svat2
Des-n- ser
The Presidcsnt has rssqnestml me to
acknowlediee receipt of your letter and
to teilt you how plmtsecl he was to heim
that you are going to ers-et a monument F
to the- memoiy of those braust- men, your
cscan)atriots. who tell at Jlagssrskoutisitk i
South-. if ever men opzervetl u Ins-nu
mknt. they dick Ue was very Fries-ed
to learn, that there is some clissicultyi
in Stettin-z Use owner of Un- knrm to
cui-sent to the mooummt being kmctecl
on the spot where those mein selt. «
lle does not know, in that way he can
dest Mist you, but he willdo bis litter- ·
most in this matten-. and will let you
know lau-r on.
1 remain Yours smoercly.
M. T. Lärm-m
Hvis vi nu itte med hans Hiele
erholder den forpnstsde Tilladelse,
frygjet ieg for, at Monumenterne vi!
gaa tilbage og bkive opstillede et elle:
endet Sted i Standinavien. —- — —
G. Christenfen.
—-.-0-.-—
Nækmeke.
Bev om Den Vorm-» o uvvalgte Zjæ1,
hvormed Frelseren opildne Lan d:
Brvftk
Gan, naar ban droger, --- bøj Lret
til hans Kaldk
Last bog at Lende bin Zimlehyrces
Rsstl
Naar aljid du vandrek med hang
Billede i din Botm,
vil Mistcentssomched og Otrdstab i
Hjettel ej sua Rum;
men haabet, det himmelsie, oq Glie
den, tig vg vorm,
vil du favne, med ,,Lovens Hader
sum«.
Og stwet du alene i stille hellig Sorg,
vg suttet du og gradet paa din Vei
E Lysets Beginnen i htmlens Konges
berg,
der venier Naadelsnnen paa dsg!
Lad Beiden da tun sige, at bit Liv er
saa mut,
den sendet ej bin dytebate Stett
Ved Jssu Ich at seht-e, mente Marthe
var dumt,
saa tcnket does-, svm jtke hat alle
Ting fotlavtt
M hcvet du i Troen til Ftelseten
vie M,
og legser bis sitme i han- Atm,
da vic dem bis W used Rettig
hebeut Drit
og ttylle Ug sag mit ikl sin Bam!
stelMadsete
l
I Vettelfe i ,,Siloam«
(.Zudien).
I As N. P. Hause-» Sognepkqsst
l i Todbjekg !
I
For alle os, forn ver-, hvorledes de:’
Aar igennem af troende Menneckker i
fortstellige Lande er bleven bedt orn en
Arbeitsdauele en Viellele der
tuntde omspænde hele Verden og over
bevisse Vetden am, at der endnu er
Kraft i det gamle Evangelium —- for
scss er det en stot Glcede at se, herve
ledes Svarene nu begynder at komme
og Jlden at tænde over den hele Mode.
l J frdfte Nr. af »The Christian
»Patriot«, som udgives i Madtas, for
tælles der osm Vcettelsen i «Silvarn"
folgende, som jeg tror maa interessere
de allerfleste af »Krtsteligt Dagblad"
Leser-e:
En aandefig Vettelse hat i mere
end to Maaneder vieret i Frembeud i
Tirukvilur (»Sikvam«), en af Danst
Missions-Selsiabs Statisoner i Syd-!
T)lrcot.
J Juni blev der afljcldt en Ratt-H
Moder, ved hvisse man især dvælede
red Pinsens store Unber. l
Ved diese Moder fette den stedlige
Wisse-may Joh. Andersfem Ordet og
talte om Helligaanden, og efterhaan
ten som Moder-ne stred frernad, he-l
ayndte en dyb Synbsertendelse at
vaagne hos Tikhøternr.
J denne Henseende synes Vettel
sen i »Siloam« at bade fulat den
samme Lob, sorn man ogsaa andre
Eteder bar tunnet iagttage, den Lov,
fcm Herren felv hat givet i erjce«
tclfen om Trostermandem som »sta!
overbevkse Verden om Synd«. sOg
denne Syndsevkendelse blev ogsaa her
eftersulgt af wegen Syndsbetendelse
os- as den praktiske Fremvisning af
,Omvendelsens verdige Frugter«.
Og famtidig blev Bpnnens Aand i
rigt Maal udgrydt over Tilhprerne,
faa at mange, som aldrig for havde
aabnet deres Leber til Bon, nu ftod
fkem og deltog i Binnen.
En alrnindelig Fslekse af, at GUI
rar min iblandt dem, gennemtrcengre
ved Msderne alle med en hellig Akte
fkygt«
J sidste Uge blev der holdt nogle
fertige Mckdey ved hvilten Lejlskghev
cn ny Bølge af Velsignetse skyllede
hen over «Siloarn«. Ved bis-se MI
der t lte Mr. Paramanandam, en.
intepr Præft, under Aandens Ende-,
tige Jsuvfcyverse i
Mange alovrlige Bøpner var gaa.t
for-nd for dissfe Markt-, og Zoaret
rina Diese Vor-net var af den Na
tur, at det moatte fylde alle Hierier
med Tini og Gliede.
Elutninggmødet, scm knm i Fund
uden at være Planlagt i Forvejen og
vokede 2Z2 Time, var en samntens
beugend Strom of Vidnesbnrd,
Tatsiqelfer oq Banner blandet tret-«
Afsyngelsen of Zzlmer og aandelige
Zange.
En Gcrst, som var til Etede ved
risse Moder, striver: .
»Der hele git for sig paa Tamulsl,
og jeg forfwd saa godt som itke et Qrd
derafz og dvg Hunde jeg med Hieriet
saa godt opsatte det Karlighedesns,
T-.lbedelsen5 og Lovprigningens
Spros, som lpd omtting mig. Hok
ket tilforladeligt Jndtkyt gjotde itke
disfe Steuuuek, sont offe, seid mist
under Lovprisningem blev brudj as
hulkem
Osg deres Ansigter, hvor lyste og
ftkaalede de itke as Herrens GlædeL
Jeg sit hetigennem en Focestiwing
om, hvotdan den for-sie Dag i him
len maa blive, hvad det vil blive at
staa i de fort-stes hellige Stute vg
falde den koksfcftede og tkonede Heere
tskl Fode og ptkse Kam for hans Mer
lishedö og Frelses Undet.
Og dette var saa meget merkelis
gete, smn Fall as den danste Mission
slet me er vant til at ftaa ftem ved
ossentlige Ali-der og aflcegge dete
Vidnesbyw.
De for-tolle msg efter et of Mk
deme, at en ung Mund, com ftt
Msdei hat-de Mit-M, at han vilde
ganste afholsde sig fra at tate, da hcm
mensc, at de andre tun teves med as
detes III-Weh blev sag gteden as
Gudi Rand, at hrm moctte asikegge
sit Vide fammen mä de andre.
Eil Mattd stod vp for at Me,
men var saa werde-weh at hem tun
kunde faq dette ene Otd »san-thospam«
kGlcdy stem, og detfot gentog del
den ene Gang eftet den andeu.
Un auden Mund, Ihm — five i
stue egne kais-set —- ncemest tun var
Wen tti W for at W og
ttkMeve stue srtdre, foebavsede soe
samljngen ved at begynde at bede paa
en faadan Mande, at dei lunde ten-des
af alle, at han var steget ned fra
Dontsmersædet iblandt de sendetlnuste
sog ydmygede af hjekteL
Jeg gik bott fea det Mode med
Felelssen af, at jeg havde gjort snin
Taste Erfaring i Henseende til den
Væflelse, som med GUM hjælp spart
vil btede sig over hele Indien. Jeg
gik dort med en Fslelse, som den maa
have. der fstjte Gang hat set Hauen
og jeg gil bott med en ny Forstaaelse
af, hvad Baenaibas maa have selt,
da hon lom til Antilokia og faaGuds
Naade og glædede sig".
Joh. Anderer striven ,,Atbejdet
sortscettesz der er stvr Glcede i »Si
loam« og saa megen Bpn som aldtig
fet.
Den almindelige Folelse her paa
Statlvnen er, at det ee en Bespgelses
tid. Nogle staat imvd, men alvmrlige
Bsnner opfsendes for saadanne, og
vote Kristne hat Lysk til at arbejde
med. Vi havde i Gaar et særdeles
godt Mode med megen Fokbsn for de
unmvendjr. Jeg ved ilke Tal paI
alle de smaa Bønnemødet, som blivek
holdt her i »Siloam«, men de et ikle
fau. J Dag hat jeg meet med txl
tre saadanne, og i Affen stal jeg til
det fjerde.
Sau vidt jeg lan se, er Stillingen
denne:
De fleste af vote Navnkristne er
bleven vaktez nogle af dem vie-tells
omvendte.
De ttoende hat faaet et mcgtigt
Sieb fremad og er bleven fyldte i en
tidtil Ukendt Grad nie-d Bannens og
thbønnens Aand; og de er bleven
fyldte af en Tat og en Gliede, soxn
detes Osmgivelfer isie kan andet end
lcegge Man-te til. De hat begyndt at
arbejde og vidne som aldtig spr;
der er i adskilsige as dem en beken
dende Trang eftet at faa andre feel
ste —- en Trang, som sittett vil lede
t«l stote Resultaten
Men Akbejdet et langt fra fækdigt.
Nogle et saaledes endnu i dekes Syll
tkr. De, smn et hatt, maa ledes
ftem til Omvendelse, da de ellets il
falde tilbage igen. De, som hat
naaet frem til Omvendelfe, maa ledes
videre til en klareee Erkendelfe og et
fukdeke Liv.
Vi hat nu stiftet en Fotening til
fcelles Ban, og vi hat delt hele Me
nigheden her i site Klassen for at alle
maa kunne faa den nsdvendige Vef
ledning i Fochvld til deees Ebnen
Men vi trænget saa meget til andres
Forbpn'«.
Saa vin »The Christian Patrivt«.
Herren give, at vi snatt maatte here
noget lignende fra vor hovedsiasdl
»Kr. Dagbl.«.
En midaldtende Pigc
cllek Enke, der et vant til at leve pqa
Landst, onstes som Husholderslr. ofive
nennen Oplysninget striv til
Pedet Pevetfen,
R. I D. l, Simon-Illu- Vom-at
Bagetfvend onstes.
Un danst Vogetfvenlx helft uglit, kan ice
Plads sika Bcevc angaoende denne Mal-I
iendes til Tanish Luth. Publ. Hause, Blum
sltebk,, under Billet mæckec kl. H
Lætet Hasses.
Vor erlfets banske lulhetsse Menighedi
Pest Ainboy, N. J» stget en Lasset, sont san
undekvile i lsngelsk imvellom Hausk, for
dens Von-Malt Tonnen er 8570 us) anklig.
Stolelid Ii Maaneder· Nu, fom kan ipille
Orgel, foketkælkeg. Neilektekeude bedds hea
vende stg ul Menighedeng Wurst
Villads B. Skov.
chmtcr onfkes
paa Wuupaca Bornehjem Man heu
oende sig snarest muligt med Unbefa
linger til
Rev. L. Jolmlom Wand-arm Wis.
VI manslek gode Lokal-Agnus- R
sit-Mi- wun- Pumilies Flusslirinosr 424 Ell-II
Ysir til-muss lnsilssk Im- F·pllt·( ng I- vnke
dir-In«ic«-r i slp sitt-n- ITZ Kin. costs sit ist-fide
»s- ·.-«·u i Erim-Order- esllksr soll-· vil n senkte
ist-m t-« Hi ds- fnlkkncst-: sun- Tlnnxst (’III-e.
XII-km Ums-s- ("-sli·- Meilicints us ( «-»n Furt-.
Bn Fron- Vil how-im- dcstsd Iturtsnsmsp Kraft.
DE sÆLCEs LE f. Acht-sitts
stak Mediclac co» cis-»le- clty. law-.
z Den nze danske HøjskoLE
ved KENMARE N. OAK..
vil Les-Utah sit mmlv skultsnkir ils-n
ZU. November Wiss-.
For-alm- l·«(l·-rvi—.njng i cl« almimlek
like- sknlkfng » hatulos Pius lmnsk osk
Engelsli. vjl ils-r Nin-s nlnlosrvisit i IMM
stsnlinIn. Kjrk·«- ng Misstmmlsttorlc
Fur Ists-»mer- HPIFWZHKOT klein-Halst
tmul si« til sicut-Ins l·’«ksk;u«lo«r.
JENS UlXEVL
Konte- s. Kommst-e. North Dskou.
I Ny 809
lole Kkiqen mellsm
Rusland og Japan.
III Mai-shall Speise-b
Instink- Konsums-uns- ug H)«s«-«tfs-I-t!r Kfisdsi
Ins-Link- mn Vorm-«- -n«-t-— k «- sitt-s
okssk stisnitsf Itzt-s sit-I s-«x.s1-I(( us svfns
Jk - RI« g I --,z»n ssk »u« "-(·I Rufs-r tut-d u
illumsutmnr -).- Hutt. H- —-nc1(-«·p0k(0II-J«
) Inn-It lvstllvimlink li« III-l i Flor-sc Fu III-s
III-»- .-cml lsepttllint us Pfuner Unsre til
JPKED JocnumSEN.
, cEUAK FALLs.IA.
Undck Fadkchaand.
En fmult udstytet lille Bog met
rigtig et sandt, belatende og bog let
fatteligj Jndhold.
Fast den Udbrebelfe som forijeut,
vil den bringe stok Velsignelse.
Fang i Danish Luth. Publ. houfh
Plain Nebr» for 25c, indbunden.
H. Bett-helfen.
Jndianapolis, Jud» 1905.
--s-sv— »s-I- v
w- WW W- QIJ I
»MQTCTMM«. » »-».
Fotografi- -Illbums.
Von« n)-c Alt-ums ek- de Akte-te og meist elegantc Alhnmav -
ils-r exkl-»se- l)e er smagiulclt udstytede med siebet spejsghns
Hut i Lagle Ramme og adpolstkede i des Eins-sie silheplys i
nie-J scnagfulcle kulokeiz ladvcndlg list-er Cis Mishngnitnk
Ä
V
M
.x«
TO-xcc
ZEISS
MM’
r -
«·W««·»«W "".. M. ":"». WWFW
is « Billige Prim. « ss
«
JI .- Fine All-ums
Der et- Plads til 75 knapste-, stoke og uns-» endvjdsns isi
det- en since-. som k-- kam-w es. so Fotogksiior eint-I Dei
et ordnet til st sit-us op. com slllsdet via-.
Dette Alt-um er es Pkyd set Ujem os pas-et- godt til at
Isttes pas riet Ave Bord tstudsstnea o- gemme Fotogmtiek us
slogtaiasq Vermei- osk Betst-Oe t.
Pfluo hsk seist s7.50. Nu set-des P4 00 sonnen-»Op
tlet sodt ladpshhet ojk poktofklt for . « lagst vsket
ZKRIV san nunrt Som mullgt til
Vnnlsh Luther-m Publ. thust-, Blatt-, Nein-»
om Do vll stin- Dnn est sit tliisae km« Nimm-.
