M
.« VI Ewe
"D"FX·U«J· « Udk0""M« le Tirsdag OS Fredag. F Ucd a gg « äldgav D. »Danfkcken« kostet kun 81.50 pr. Alargcmg.
Nr. 85. Vcair,:Jicvk., erdag o. 27 Oktovck«1905. 14. Ausg. H
n
Almindelig Strikei
Rusland.
Jernbane-s Telegras- og
Postforbindelse afbrudt.
Czaren isoleret i sit
Palads.
Ester hvad der meldes sra St·
Petersbokg den 25. di. synes det,
sont Tilstanden for Tiden er varrre
end nogen Sinde for. Væsentlig
hele Rusland er ,,strile-bound«. J
Tirsdags naaede Arbejdssnedlæggek
sen et alarmerende Omsang, og i
Onsdags gjorde den saadan Fari, at
selv Czaren i sit Palads paa Peter
hos blev asslaaret sra Jetnbanesor
bindelse, og Kejserdømmets Sam
særdsel er næslen ftandset. Onsdag
Aften sandt et Sammenstød mellem
Strilerne og Lotomotivsøreke Sted;
disse sorsøgte at søre Tog ud. Der
vetsledes Revolver«siud, og slere Per
soner blev dræbt eller saaret. De
strikende Jernbane - Mcknd for-stott
tes as andre Arbeidete. Telegrafsor
bindelsen nsellem St. Petersburg sde
Kbariofs er afbrudt, og alle andre LE
nier trues.
Med Jernbanernesærdglen standsei
oa Telegrasen uvirisoin menerSocial
demolraterne, at de bar Regt-ringen i
der-es Magi, da Autoriteterne iiie er
i Stand til at sende Tropper og dein
pe Opstanden i de sorslelliae Byer okl
Provincer, oa med Telenrasen on
Posttjeneften sat nd as Virisomheo
lan itle engana Meddelelse om o-:
vcerste Uordnek fendes ud.
Den Styrie, fom Soclaldemsoiras
terne har lant for Tagen hat sorbavi
set Autoriteterne. De er fuldt saa
destyktede orer denne deres Magr,
sont de var over Gopons Opstand.
Hungeran teuer allerede flere
Siedet i det hjælp ikie ian sendes til
in »sdledende Distrilter. Weisen siaa
Memidler feiger burtigt endvg i St.
Petersbotg, hvor Kod hat steget en
Trediedel paa een Dag.
Onsdag Esteriniddag holdtes der
et Ministerraad under Grev Wittes
Forsæde sor at oreweje Situationen
Folgende iorte Oversigt gives over
Situationen i Ongdags:
St. Peteksborg er praktist talt as
staaret sra Forbindelse med Verden
uden over Finland og Soerrig.
Jernbanetog ii Dstekssvprovincerne
staat stille, og Situationen siges at
væte meget slem i Riga og Liban.
Alle Jernbanelinier i Polen er
standsede, og der er degyndt Strile
paa det store Sydwesi System, som
omsatter Landsiabet sydpaa sta Kiesf
til Odessa.
Postvæsenet ncrgter at modtage
registrerede Breve, Pailer og Penge
til Forscndelse.
Arbejderne ved Oduihosß Putiloss,
Nevsti. Mexandrovssli og Kolpino
Bærkstederne er ude, og ligesaa er Ar
bejderne flere Siedet langs Nevas
Brei-den J Morgen (Torsdag) ven
ter man, at St. Petersborg ingen Ba
nefokbindelse vil have nied den Ivtine
Del as Kontineniet Med det sam
me vil Postsorbindelsen vcere afbrudt.
Endnsu stal vi blot meddele, at
man i St. Peter-barg unter, at Til
standen nil sovmees. Striierne hol
der deres Moder, og en as deres Le
dere erllærede, at den nmærende
Strite var tun en Siyrieprsve sont
Præludiuni til en swldstcendig Striie
as hele den sociale Gruppe.
Gresv Witte talte til en Deputation
for Strilerne, men han« Tale gjorde
iike stor Bis-hing han sagim »Drit.
at Regeringen lan nntligvis salde, men
med den vil J ogsaa forgaa, idet J
vil sakde i Merne «paa den Mid
delsland som J soger at bekam-pe.
Aliee Rossevelt igeu i Amerika.
Lidt fra Taten og
Landingen.
L
L
L Blandt andre fremragende Passa
L g,erer fom i Mandags arriverede i
LSan Francisco paa Pacisit Bestimm
.peren Siberia fra Yokohama, Japan,
Ivar Alice Roosevelt, Jerndanemandcn
LE. H Harriman og flere Senatorer.
L Dampftibet Sideria satte paa den
Lne Tut Retord, idet det gjorde Turen
i 10 Dage,10 Timer og 28 Minut
ter fra Yokohama til San Franciöca
Tet hurtigste, noget Stib havde gjort
Turen f-r, var 10 Dage, 11 Timer
og 25 Minuter.
Der streves saa ogsaa om, at Tu
ren pr. Jernbane fra San Francisco
til Osten stulde blisve »record fmafh
ing«. Derfor havde Harriman gjsort
Arrangement. Hele Turen fra Ja
pan til Østens Byer stulde blive den
hurtigite paa Record. Siden har dct
rigtignot hedt fig, at Proesidenten har
sendt Telegram til Mr. Harriman Ig
bedt oin «itte astfor hurtkg«.
J Qnsdags Morgeg Kl. 9.25 rul
lcde Harriman Toget ind i U. P. Te
pot i Omaha, og der var en hel
,,crowd« tilstede for at faa et Glimt
at se af Miss Roosevelt, men de blco
stuffet — hun sov.
Da Toget standsede for at ftifle
Lokomativ, og Harriman var ftaaet
af paa Nat-formen traadte en Repress
sentant for ,,Daily Retvs« hen og
tlappede kam paa Stulderen og sag
te: »Mit. Harriman, vil De gaa ins
paa at give en Avisniand eet Ord?"«
,,Ye5«, sagde Mr. Harriman, »Gut-d
by««.
Ansgaaenre Miss Alice Roosevelts
Præsenter, som hun medbragte, sagde
hun i Zan Franc"sco, at de var iite
trsstdare men Minder om Turen. Hun
ertiærede, at der var intet virtelig
mærtværdigt ved Taten, og hun var
itle i Stand til at begribe, at der var
asjort saa megenxStads af den. Hun var
ted af, der var rirtuleret saa mange
meningsltse Historier om hende.
Mr. Datriman sagde, at de alle
Vegne var bleven behandlet med Hof
lighed og Respekt, og at Japan git
en god Fremtid i Mode. De regerende
er intelligente og vaagne overfor Lan
dets Interessen og de arbejder sam
men Aed Foltet.
Packers gsr nyt Focfsg.
De tiltalte Repræsentanter for
Beef - Tkusten got nu Forsøg paa
at faa Sagen imvd dem afvist. De
res Advolatet hat i denne Uge ,,filed
pleas« for »not guilty« og «no juris
diction«. De forspger at gøke gæl
tende, at de Forenede Stater hat in
gen Jurisdiltion i den Sag, for der
er ingen Lov, der berettigcr Retter
gang imod dem og Straf for deres
fotegivne Overtrckdelser af ,,Jntek
state Commetce Act.f·
Eu Hund« Ger kedder otte
Menuefkers Liv.
Otte Mennesler i Chicago var i
Tirödags Motges paa Nlppet til ut
omlommc, men reddedes, idet en
Hunds Gøen vællede Mrs. Margatet
Jerry, og hun sit Reften i Huset pel
lede. En ung Mund paa 27 Aar var
cllerede død af Gasduster, som havde
gennemstkømmet Hufei.
Estrces. Clevelaud til Besten.
J Gaak foklod Ex - Pkcesident
Cleveland sammen med sin Hustru
Princetom N. Y-. for at refse til Ne
lbrasla City, hvot han visl holde en
Tale i Ansledning as J. Sterling
Morton Monsumentetö Afsisring.
Mlorton var Akgekbrugs - Minister
under Clevelatpds 2. erin.
Præsient Roosevelt i
Tuskegee.
Taler opmuntrendeog
praktisk til den
ssorte Rate.
As de Taler, Bladene hat refere
ret fra Præsidentens Reise i Sydeu
synes os Engen saa interessant, fom
hans Tale i Tuskegee til Negrene. Vx
stal prøve at give det væsentligste af
den.
,,For den lyvide saa vel som for den
sorte Befolkning er det as ydekste Vis
tighed, at Negeren blivet opmunttet
til at gøke sig selv til en nyttig Bor
ger af højefte Type.
Det er i den hvide Mands Inte
resse, at denne Teori bliver befulgt
samvittigcheds«fuldt, og det er af Dig
tighed for de farvede, at de klart for
staak, at de her i Syden hat en An
ledning til øtonomist Udvitling, som
ikle bydes dem nsoget andet Steds.
,,J de sidste 20 Aar har industriel
Virkfomhed i Syden taget et mldigt
Opsving, og der n Mangel paa Ar
kejdstrcefter ncesten alle Vegne, faa
det er Visdom for alle, som Instit
lingdomnien en god Fremtid, at hjcel
pe Neaeren til at blive saa nyttig som
mulig for ham selv og den Kommune,
i bvilken han leder.
»Syden hat altid ftolet paa og sto
ler fretndeles ver-sentng paa sin egen
Vefaltning til at gøre dets Arbede
Og da der er Mangel ikke alene paa
alminbeligae Arbejdere men ngfaa paa
knndige (siilled) Arkejdere, saa er det
dobbelt svigtfgt, at saa mange som
muligt bliver til størft mulia Nytte
ved at faa sin Foritand og Evner nd
rillede til samvittixkhedsfuld Brug «
» Tuskegee-Skolen.
l ,,«følgolig er Tuslegee Industri
Lstole af ftørfte praktiste Vigtkghed for
lbaade de Hvide og de Sorte, cg den
er vel vcerd bekme Racers Underftøt
telfe baade i Syd og Nord.
,,Deres 1500 Elerer fnar ille alene
Hoved- og .Hjertedannelse, men de
blisver oqfaa opøvede til industricl
Dygtiqhem tlyi Tustegee hat fra Be-«
gyndelsen af lagt Vcegt paa Mcends
og Kvinderö Udidannelse til Agu
brug, Mastindrift og Husholdnkng.
»Entwu, der forlader denne An
stalt, dygtigere som Mastinift ellet
til industv«el V’iermnhed, øgser faa
meget til den hele Kommunes Bel
stand og gckvner enhvek i Samfundet.
»Hm-wein det end betragtes, faa er
Uvidenhed den dyrefte Produkt, der
lan avles hvor som helft i dette
Land. Enhver Dsollar, der anvendez
enten paa den hvide ellet den sotie
Monds Uddannelse med Hensyn iil
Hoved, Haand eller Hierie giver en tig
Dividende til det hele Samfund. Ale
ne fra et stonmnisl Synspuntt er det
asf Weste Betydning for Landets Bor
gere, at Anstalter som Tusiegee faar
.Ftemgang.
Hsjere Hensyn
.,,Men der er andre og højete Hen
syn, hvotfor de hat Ktav paa vor
Stotte. J Humanitetens, Retter
dighedenö og Selvfokfvarets Interes
se bør enhver hvid Mund i Amerika,
uagtet hvor han lever« forspge at
hjcelpe Negeren til at blive selvlhjuk
pen.
, »Bei er i den hvide Mands Jn
teresse cg til hans Besiyttelse at dra
ge Omsorg for, at Negeten bliver
uddsannet. Og det er itle alene bang
Pligt, men det ligget i hans Interes
se at se til, at Negeren nyder Besitzt
telse for Ejendom, Ltv og alle hang
legale Rettigheder.’«
Efter at have omtalt Lynching rg
anden Lovlsslhed baade i Syden øg
andre Siedet t Landet, ogi hvorledes
dei gældet om at msodatibejde den over
alt, priser Pries. Sydeus Befivæbelser
for at reife den offentlige Opinion
imod al Slags Losvløshed og færlig
mod Lynchsng. Han fortsætter saa:
«Jeg haa-ber, at det gode Etsem
pel vil blive efterfulgt baade i Syd
og i Nord, for der er ogsaa Onder
at kcempe iimod i Norden. Og naar en
Flol Mennesler i hviltet som helft
Samfunsd rejser sig for, hvad der er
ret, saa ever disse Mennesier en god
Gerning itke alene i den ene Retning,
»hvori de anbejder, men de giver et
Lsfte til godt Borgevslab over hele
.Unionen.
»Jeg priser oprigtigt, hvad J har
Jgjort paa Tusstegee, og jeg er vis paa,
EJ ilte vil mutte, naar jeg siger, at
’det kunde umuligt veret gj-ort, havde
;det ikle haft loyal Stette af den
ilwide Befollning rusndt omkring; thi
zunder de 25 Aatö Bestræbelse for at
ltlfte (educate) den sorte Mand her
midt i en intelligent og dannet Kom
lmune hat der aldrig vceret et Brud
-mellem Racerne eller nogen betyde
ilig Vanslelighed
i ,,Al Ære til den hdide Mand i
IAlabama og til de Hviide i Tusleg-:e
;fdr, hvad de har gjort.«
l Her ger han saa Anledningen til
Hat sige, at om der stulde opstaa Van
flelkgheder, faa lad dem blive opgjorie
ived aaben Forhandling mellem kae
og besindige Reprcesentanter for bea
·ae Racer. Sluttelig henvendte han
Tig fcerlig til de unge ved Stolen:
»F unge, farrede Mænd og Kvin
der, uddannede her paa Tuslegee, J
maa ved Forskrifi og Eisempel lede
eders Kamme-roter til at blilve cedrue
lige, flittige og lovlydige. J er paa
Ære forpligtede til at staa samtnen
til Gunst for Løv og Orden og til
Kam-d imod al erdrydelfe af eders
Mate; thi den ftsrste U«et, som For
ibkyderen ger, er den Uret han gør
iitnod sin egen Rate. J maa lære
lFolk af eders Race, at de famvittig
Jhedsfuldt maa leve op til enhver Kon
ltralt, de indgaar i god Tro, hvor
Jsvcert det end maatte dare. Om J
lsparer Penge, saa sitre jer Hiern,
ibliv Statteydere og lev et rent, hak
derl·igt, bestedent Liv, og J vil vinde
eders Nabors Agtelse, hvad Rate de
end tilhører.«
Præsidenten slutiede med at opfer
dre til cedel Kappestrid Negerne i
dette Land ejer nu for 8800,000,000,
som de betaler Stat af, og de har nd
sletiet 50 f-« af deres ,,illiteracy«.
Men de maa videre fremad. Sydeus
Fremtid beror paa dets egen Befolb
nings, begge Racers, Flid og Lou
lydighed.
Slutniug paa Præsideuteus Reife
J Gaak sluttede Præsidenten saa
sin Reise i New Orlean3. Overalt
er han bleven modtaget med ftormen
de Jubel. Det synes, som Syden bl.
n. føler sig en Smule stolt over, at
Prcesidenteng Moder var en Sydlæn
ding. Da Præsidenten besøgte heu
des Hjem i Roswell, Georgia, blev han
fctogtaferet samtnen med hans Mo
ters ,,nurse«, ,,M.om« Gtace, en me
get gammel Negerkvinde, idet de stod
i Nærsheden af hinanden foran For
samlingen.
Prcestdenteng sModtagelfe i New
Orleans var den meft ftorartede paa
hele Turm. En 50,000 Mennesier
var samlet for at se ham og bevise
ham Ære. Prmstdenten flulde have
hldt en Tale til dem, men han op
gav det og sagde til Forsamlingem
«Gaa hjem og vær gode B.orsgerc«,
og saa forsvandt han. Hsan var
Met.
DampskibssNotitier.
Scandinavian - American Liniens
Damlper ,,Un«ited- States« er afgaaet
fra Kristianssand Morge, med 635
Pasfagerer am Bord. Den ankom
mer til New YM den 30. Oktober-.
Sport.
Den holder paa at faa
Overhaand ved vore
Colleges.
En farlig Tendens.
J den forliøsbne Uge har der vceret
store Feskligheder i Urbana, Illinois,
i Anledning af Professor Jam-e’5
Qvertagelse as Embedet som Reltor
for Statsuniversitet i Illinois. Der
blev holdt en Raekle gode Taler ocn
fcrskellige Emner af Interesse for
Skioleverdenen, og ikke minsdst interes
sant var Talen om Collegesp«ort, som
Koldteös as Professor Lowrence ved
Harvard Universitet. Collegesporten
har i de senere Aar spredt sig i en
saadan Grad, at der er Fare for, at
Ivore Colleges vil forfejle deres egent
Elige Ospgave Prof. Lowrence sagte
Eblandt andet: »Er det ilke sandt, at
kden almindelige Collegestudent i dort
Lan-d er mindre alvorlig optagei af
Tsit Arbejde end Studenter ved de pro
"fessionelle Læreanflalter? Er det ilke
;sandt, at i vore Colleges fanges Inte
lressen blandt de unge langt mere af
Isport end af Studierne, og at en,
Tom hat disl nogen Overlegenhed i
legemlige Jdrætter, er uden Sam
;menligning en større Helt end en, som
Zudmærker sig i sine Studier? Men er
Eder da nogen rimelig Grund sor, at
ltnge Mænd skulde finde mere Behag i
og søle mere Stolthed over at kunne
lsruae sine Mustler end sine Tanker?
Hvad anden Grund er der vel til, at
Studenter i vore Colle-ges anser Tri
umfer paa Sportens Omraade af
større Vcerdi end Triumfer vaa Turnk
ningens esnd den lortvarige G’lcede,
man føler ved Bisaldet fra en tilfcel
rig Forsamling af .Folk, som er Vids
ner til VeddelamspeneF Jeg vil paa
ingen Maade søge at forringe Betyd
ningen af Collegesiport eller bencegte
Værdien af den Begejstring, den tan
rcekke. Men har vi «kke ladet disse
Ting lcegge altsior meget Beslag paa
vore studerendes Interesse? Hat Its-i
ille ladet disse offentlige Skuespil,
,som Jdrætsøvelserne oed vore Colleges
faa ofte er blevet til, osg som over
vceres af applanderende Mcengder,
skasbe salske Forestillinger hos vore
studerende, saa de ikke kan se det san
de Forhold mellem Ting, sorn vistnok
kan have Vtevdi. og Ting, som hat
langst starre Beerdi?« ,,Dec. Pst.«
Moral uden Gad.
» Mr. M. M. Mangsarian, Fore
Tdraggholder for ,,det uafhængige re
«lägiøse Samfund i Chicago« har nd
fordret den epistopale BIstop Gharles
P. Andersen i Chicago til en Debat
over Emnet ,,Morality without God«.
Efpisiopallirlen har neml.ig befluttet at
holde en Rcelle Moder for at voekke
Lisv i deres Kitte, og det mener Mr.
Mangfarian, at det er til ingen Nytte.
Han foreslaar Bistoppen, at de holder
ei Møde i Orchestra Hall paa Søndag,
ed ist-er ci-f dem hold-er et Foredr-ag, ng
saa ladet de Forfamlingen gaa, faa
Ienshber kan dømme for sig selb. —
-Om Bisioppen hat taget imod Ub
Ifordringem vides ille.
Adressefokandringer.
l
F Past. J. Pedersens Adresse
Jer nu: Box RI, Ethan, Davisvn CO»
"Sout«h Dakota.
Pastor H. J. Dahlsttsms
Adresse er nu: 1327, Maple Sttee1.
Racine, Wis.
»Dansteken« udgaar 2 Gange om
iUgm 81.50 aarlig. ProvesNr. frü.
«Danish Luth. Publ. Dense.
Blau-, Nebr.
Jerty Simpfon dgl-.
(Ligget over fra i TirsloasgssJ
! Den for nsoigle Aar siden i Kansas
saa fremtrcedende Populist Jetty
Simipson døde i Man-dags Mvth
Jerry Simixison var fsdt i New
Brunswig 1842, men losm som Dreng
tned sine Forceldre til Oneida Co»
New York. Fra han var 14 Aar, og
til han den 31. Okt. 1878 var med i
Iet Forlis, fo’r han til S-øs.
i Cndelig kom han til Kansas og
; flog sig til Ro i den-ne Stat. Her flog
han ind paa P-olitikken. Tre Gan-ge
feilede han som Kanoidat for Kon
l»gressen. Men saa bleo han baaoe
valgt og genvalgt af Populisterne.
Han var en Forli-bei for» flere Re
formen som nu er paa Dagsssordenem
J Slutnsinsg af 80erne og Begyndelfen
Taf 90erne prædikede han Regerings
lkonttol af Jernbanekne og den fode
tale Regerings Tilfyn med Assurance
selskaberne. For to Aarstier siden talste
han imod »Packers« Kombination og
Hoftmafkine - Monopol, og før W.
J· Bryan var kendt ud over sit egei
.E«ounty, talte J. Simlpson om Iris-to
« Simpson Var en orginal Abou
Ytionist og stemte for Abraham Lincoln
som PrcesidenL Saa var han Repwbli
taner, indiin Ean i 1873 blev »Gteen
Jbocker«. Siden bleo han ,,Fannier
’Alliance« Mand og sidst Psopulist. Der
sgives ham det skønne Vidnesbysrdt
I,,Han havde altid Hier-te for den fut
ttige Mand, og han mente det stedse
Hæsrligt med, hvad han gjorde baade
iossentlig oq privat. Han glemte al
idrig en Ven, og han undlod al
Jdrig at tilgioe en Fjende.«
I —-—»——.-.---..
l Stillingcn i Nokge.
Den er ikle klar endnu. Jfølge et
Telcgram for Købenshavn af 19. ds.
skulde Prins Carl af Danmiark væte
xede til at tage imod Kongevalget,
hvis et Flertal af Storthinget ftemte
.kskrfor, og han skulde da bestige Tro
nen under Navnet Haakon den
E- y v e n d e.
IMen saa i et senere Telegram (af
28. ds.) heddcr det, at Prins Carl i
stdsje szeblik sial have udtalt Bein-nie
ligheder ved at lade sig vælge blot af
e. Flertal af Storthinget, og Dr.
Nansen er pludselig kommen til KI
«l1enha«vn som Repræfentant for den
norfke Reaering for at føge at fjerne
Vanskeligthedernc
Taft siger fra.
Fra Washington meldes under Z.
ds» at Min. Taft hat udsendt folg.
Udta«lelse: »Jeg hat iklle i Sinde at
udtraede af Kabinettet for at osptage
Kampagne for Præsidentværdigheden;
videre: Jeg har aldeles itke til Hen
figt at kcempe for at apnaa Embedet
Tom Nationens Elsekutiv - Chef.«
Taft er vel tilfreds med sin SM
ling og agter at blive i den, saa len
ge Præsidenten ønsler ham der. Dei
røber da ogsaa Bis-dont hos Monden-,
at han ved at standse den utidige Be
vsægelfe for hans Kansdidatur.
Det forestaaende Valg i Philo
delphia.
Bøn og Stemmeseddel er de Baa
lcn, hvormed Re«formvennerne i Phi
lcdelphisa vil flaa den »vepublitanste
Mastine« paa Valgdagen. Minder
Ine vil bede, og Mændene vtl stemme,
hedder det. vDet er »Womans Ghirspsi
Man Temsperance Union«, der hat
ftartet Bkvægelrsem og de lriftne Sam
fund i Byen stutter sig til den« Det
gældet om at faa Mayor Maver
genvalgi. Foruden at bede for denne
Sag vil swvtnderne ogscca faste. Sa
loonerne sial lukkez sog Ktrkeme viere
aabne paa Valgdagen. Dex stal hol
des Bonnomjde t 6 Atmen