Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 27, 1905)
M .« VI Ewe "D"FX·U«J· « Udk0""M« le Tirsdag OS Fredag. F Ucd a gg « äldgav D. »Danfkcken« kostet kun 81.50 pr. Alargcmg. Nr. 85. Vcair,:Jicvk., erdag o. 27 Oktovck«1905. 14. Ausg. H n Almindelig Strikei Rusland. Jernbane-s Telegras- og Postforbindelse afbrudt. Czaren isoleret i sit Palads. Ester hvad der meldes sra St· Petersbokg den 25. di. synes det, sont Tilstanden for Tiden er varrre end nogen Sinde for. Væsentlig hele Rusland er ,,strile-bound«. J Tirsdags naaede Arbejdssnedlæggek sen et alarmerende Omsang, og i Onsdags gjorde den saadan Fari, at selv Czaren i sit Palads paa Peter hos blev asslaaret sra Jetnbanesor bindelse, og Kejserdømmets Sam særdsel er næslen ftandset. Onsdag Aften sandt et Sammenstød mellem Strilerne og Lotomotivsøreke Sted; disse sorsøgte at søre Tog ud. Der vetsledes Revolver«siud, og slere Per soner blev dræbt eller saaret. De strikende Jernbane - Mcknd for-stott tes as andre Arbeidete. Telegrafsor bindelsen nsellem St. Petersburg sde Kbariofs er afbrudt, og alle andre LE nier trues. Med Jernbanernesærdglen standsei oa Telegrasen uvirisoin menerSocial demolraterne, at de bar Regt-ringen i der-es Magi, da Autoriteterne iiie er i Stand til at sende Tropper og dein pe Opstanden i de sorslelliae Byer okl Provincer, oa med Telenrasen on Posttjeneften sat nd as Virisomheo lan itle engana Meddelelse om o-: vcerste Uordnek fendes ud. Den Styrie, fom Soclaldemsoiras terne har lant for Tagen hat sorbavi set Autoriteterne. De er fuldt saa destyktede orer denne deres Magr, sont de var over Gopons Opstand. Hungeran teuer allerede flere Siedet i det hjælp ikie ian sendes til in »sdledende Distrilter. Weisen siaa Memidler feiger burtigt endvg i St. Petersbotg, hvor Kod hat steget en Trediedel paa een Dag. Onsdag Esteriniddag holdtes der et Ministerraad under Grev Wittes Forsæde sor at oreweje Situationen Folgende iorte Oversigt gives over Situationen i Ongdags: St. Peteksborg er praktist talt as staaret sra Forbindelse med Verden uden over Finland og Soerrig. Jernbanetog ii Dstekssvprovincerne staat stille, og Situationen siges at væte meget slem i Riga og Liban. Alle Jernbanelinier i Polen er standsede, og der er degyndt Strile paa det store Sydwesi System, som omsatter Landsiabet sydpaa sta Kiesf til Odessa. Postvæsenet ncrgter at modtage registrerede Breve, Pailer og Penge til Forscndelse. Arbejderne ved Oduihosß Putiloss, Nevsti. Mexandrovssli og Kolpino Bærkstederne er ude, og ligesaa er Ar bejderne flere Siedet langs Nevas Brei-den J Morgen (Torsdag) ven ter man, at St. Petersborg ingen Ba nefokbindelse vil have nied den Ivtine Del as Kontineniet Med det sam me vil Postsorbindelsen vcere afbrudt. Endnsu stal vi blot meddele, at man i St. Peter-barg unter, at Til standen nil sovmees. Striierne hol der deres Moder, og en as deres Le dere erllærede, at den nmærende Strite var tun en Siyrieprsve sont Præludiuni til en swldstcendig Striie as hele den sociale Gruppe. Gresv Witte talte til en Deputation for Strilerne, men han« Tale gjorde iike stor Bis-hing han sagim »Drit. at Regeringen lan nntligvis salde, men med den vil J ogsaa forgaa, idet J vil sakde i Merne «paa den Mid delsland som J soger at bekam-pe. Aliee Rossevelt igeu i Amerika. Lidt fra Taten og Landingen. L L L Blandt andre fremragende Passa L g,erer fom i Mandags arriverede i LSan Francisco paa Pacisit Bestimm .peren Siberia fra Yokohama, Japan, Ivar Alice Roosevelt, Jerndanemandcn LE. H Harriman og flere Senatorer. L Dampftibet Sideria satte paa den Lne Tut Retord, idet det gjorde Turen i 10 Dage,10 Timer og 28 Minut ter fra Yokohama til San Franciöca Tet hurtigste, noget Stib havde gjort Turen f-r, var 10 Dage, 11 Timer og 25 Minuter. Der streves saa ogsaa om, at Tu ren pr. Jernbane fra San Francisco til Osten stulde blisve »record fmafh ing«. Derfor havde Harriman gjsort Arrangement. Hele Turen fra Ja pan til Østens Byer stulde blive den hurtigite paa Record. Siden har dct rigtignot hedt fig, at Proesidenten har sendt Telegram til Mr. Harriman Ig bedt oin «itte astfor hurtkg«. J Qnsdags Morgeg Kl. 9.25 rul lcde Harriman Toget ind i U. P. Te pot i Omaha, og der var en hel ,,crowd« tilstede for at faa et Glimt at se af Miss Roosevelt, men de blco stuffet — hun sov. Da Toget standsede for at ftifle Lokomativ, og Harriman var ftaaet af paa Nat-formen traadte en Repress sentant for ,,Daily Retvs« hen og tlappede kam paa Stulderen og sag te: »Mit. Harriman, vil De gaa ins paa at give en Avisniand eet Ord?"« ,,Ye5«, sagde Mr. Harriman, »Gut-d by««. Ansgaaenre Miss Alice Roosevelts Præsenter, som hun medbragte, sagde hun i Zan Franc"sco, at de var iite trsstdare men Minder om Turen. Hun ertiærede, at der var intet virtelig mærtværdigt ved Taten, og hun var itle i Stand til at begribe, at der var asjort saa megenxStads af den. Hun var ted af, der var rirtuleret saa mange meningsltse Historier om hende. Mr. Datriman sagde, at de alle Vegne var bleven behandlet med Hof lighed og Respekt, og at Japan git en god Fremtid i Mode. De regerende er intelligente og vaagne overfor Lan dets Interessen og de arbejder sam men Aed Foltet. Packers gsr nyt Focfsg. De tiltalte Repræsentanter for Beef - Tkusten got nu Forsøg paa at faa Sagen imvd dem afvist. De res Advolatet hat i denne Uge ,,filed pleas« for »not guilty« og «no juris diction«. De forspger at gøke gæl tende, at de Forenede Stater hat in gen Jurisdiltion i den Sag, for der er ingen Lov, der berettigcr Retter gang imod dem og Straf for deres fotegivne Overtrckdelser af ,,Jntek state Commetce Act.f· Eu Hund« Ger kedder otte Menuefkers Liv. Otte Mennesler i Chicago var i Tirödags Motges paa Nlppet til ut omlommc, men reddedes, idet en Hunds Gøen vællede Mrs. Margatet Jerry, og hun sit Reften i Huset pel lede. En ung Mund paa 27 Aar var cllerede død af Gasduster, som havde gennemstkømmet Hufei. Estrces. Clevelaud til Besten. J Gaak foklod Ex - Pkcesident Cleveland sammen med sin Hustru Princetom N. Y-. for at refse til Ne lbrasla City, hvot han visl holde en Tale i Ansledning as J. Sterling Morton Monsumentetö Afsisring. Mlorton var Akgekbrugs - Minister under Clevelatpds 2. erin. Præsient Roosevelt i Tuskegee. Taler opmuntrendeog praktisk til den ssorte Rate. As de Taler, Bladene hat refere ret fra Præsidentens Reise i Sydeu synes os Engen saa interessant, fom hans Tale i Tuskegee til Negrene. Vx stal prøve at give det væsentligste af den. ,,For den lyvide saa vel som for den sorte Befolkning er det as ydekste Vis tighed, at Negeren blivet opmunttet til at gøke sig selv til en nyttig Bor ger af højefte Type. Det er i den hvide Mands Inte resse, at denne Teori bliver befulgt samvittigcheds«fuldt, og det er af Dig tighed for de farvede, at de klart for staak, at de her i Syden hat en An ledning til øtonomist Udvitling, som ikle bydes dem nsoget andet Steds. ,,J de sidste 20 Aar har industriel Virkfomhed i Syden taget et mldigt Opsving, og der n Mangel paa Ar kejdstrcefter ncesten alle Vegne, faa det er Visdom for alle, som Instit lingdomnien en god Fremtid, at hjcel pe Neaeren til at blive saa nyttig som mulig for ham selv og den Kommune, i bvilken han leder. »Syden hat altid ftolet paa og sto ler fretndeles ver-sentng paa sin egen Vefaltning til at gøre dets Arbede Og da der er Mangel ikke alene paa alminbeligae Arbejdere men ngfaa paa knndige (siilled) Arkejdere, saa er det dobbelt svigtfgt, at saa mange som muligt bliver til størft mulia Nytte ved at faa sin Foritand og Evner nd rillede til samvittixkhedsfuld Brug « » Tuskegee-Skolen. l ,,«følgolig er Tuslegee Industri Lstole af ftørfte praktiste Vigtkghed for lbaade de Hvide og de Sorte, cg den er vel vcerd bekme Racers Underftøt telfe baade i Syd og Nord. ,,Deres 1500 Elerer fnar ille alene Hoved- og .Hjertedannelse, men de blisver oqfaa opøvede til industricl Dygtiqhem tlyi Tustegee hat fra Be-« gyndelsen af lagt Vcegt paa Mcends og Kvinderö Udidannelse til Agu brug, Mastindrift og Husholdnkng. »Entwu, der forlader denne An stalt, dygtigere som Mastinift ellet til industv«el V’iermnhed, øgser faa meget til den hele Kommunes Bel stand og gckvner enhvek i Samfundet. »Hm-wein det end betragtes, faa er Uvidenhed den dyrefte Produkt, der lan avles hvor som helft i dette Land. Enhver Dsollar, der anvendez enten paa den hvide ellet den sotie Monds Uddannelse med Hensyn iil Hoved, Haand eller Hierie giver en tig Dividende til det hele Samfund. Ale ne fra et stonmnisl Synspuntt er det asf Weste Betydning for Landets Bor gere, at Anstalter som Tusiegee faar .Ftemgang. Hsjere Hensyn .,,Men der er andre og højete Hen syn, hvotfor de hat Ktav paa vor Stotte. J Humanitetens, Retter dighedenö og Selvfokfvarets Interes se bør enhver hvid Mund i Amerika, uagtet hvor han lever« forspge at hjcelpe Negeren til at blive selvlhjuk pen. , »Bei er i den hvide Mands Jn teresse cg til hans Besiyttelse at dra ge Omsorg for, at Negeten bliver uddsannet. Og det er itle alene bang Pligt, men det ligget i hans Interes se at se til, at Negeren nyder Besitzt telse for Ejendom, Ltv og alle hang legale Rettigheder.’« Efter at have omtalt Lynching rg anden Lovlsslhed baade i Syden øg andre Siedet t Landet, ogi hvorledes dei gældet om at msodatibejde den over alt, priser Pries. Sydeus Befivæbelser for at reife den offentlige Opinion imod al Slags Losvløshed og færlig mod Lynchsng. Han fortsætter saa: «Jeg haa-ber, at det gode Etsem pel vil blive efterfulgt baade i Syd og i Nord, for der er ogsaa Onder at kcempe iimod i Norden. Og naar en Flol Mennesler i hviltet som helft Samfunsd rejser sig for, hvad der er ret, saa ever disse Mennesier en god Gerning itke alene i den ene Retning, »hvori de anbejder, men de giver et Lsfte til godt Borgevslab over hele .Unionen. »Jeg priser oprigtigt, hvad J har Jgjort paa Tusstegee, og jeg er vis paa, EJ ilte vil mutte, naar jeg siger, at ’det kunde umuligt veret gj-ort, havde ;det ikle haft loyal Stette af den ilwide Befollning rusndt omkring; thi zunder de 25 Aatö Bestræbelse for at ltlfte (educate) den sorte Mand her midt i en intelligent og dannet Kom lmune hat der aldrig vceret et Brud -mellem Racerne eller nogen betyde ilig Vanslelighed i ,,Al Ære til den hdide Mand i IAlabama og til de Hviide i Tusleg-:e ;fdr, hvad de har gjort.« l Her ger han saa Anledningen til Hat sige, at om der stulde opstaa Van flelkgheder, faa lad dem blive opgjorie ived aaben Forhandling mellem kae og besindige Reprcesentanter for bea ·ae Racer. Sluttelig henvendte han Tig fcerlig til de unge ved Stolen: »F unge, farrede Mænd og Kvin der, uddannede her paa Tuslegee, J maa ved Forskrifi og Eisempel lede eders Kamme-roter til at blilve cedrue lige, flittige og lovlydige. J er paa Ære forpligtede til at staa samtnen til Gunst for Løv og Orden og til Kam-d imod al erdrydelfe af eders Mate; thi den ftsrste U«et, som For ibkyderen ger, er den Uret han gør iitnod sin egen Rate. J maa lære lFolk af eders Race, at de famvittig Jhedsfuldt maa leve op til enhver Kon ltralt, de indgaar i god Tro, hvor Jsvcert det end maatte dare. Om J lsparer Penge, saa sitre jer Hiern, ibliv Statteydere og lev et rent, hak derl·igt, bestedent Liv, og J vil vinde eders Nabors Agtelse, hvad Rate de end tilhører.« Præsidenten slutiede med at opfer dre til cedel Kappestrid Negerne i dette Land ejer nu for 8800,000,000, som de betaler Stat af, og de har nd sletiet 50 f-« af deres ,,illiteracy«. Men de maa videre fremad. Sydeus Fremtid beror paa dets egen Befolb nings, begge Racers, Flid og Lou lydighed. Slutniug paa Præsideuteus Reife J Gaak sluttede Præsidenten saa sin Reise i New Orlean3. Overalt er han bleven modtaget med ftormen de Jubel. Det synes, som Syden bl. n. føler sig en Smule stolt over, at Prcesidenteng Moder var en Sydlæn ding. Da Præsidenten besøgte heu des Hjem i Roswell, Georgia, blev han fctogtaferet samtnen med hans Mo ters ,,nurse«, ,,M.om« Gtace, en me get gammel Negerkvinde, idet de stod i Nærsheden af hinanden foran For samlingen. Prcestdenteng sModtagelfe i New Orleans var den meft ftorartede paa hele Turm. En 50,000 Mennesier var samlet for at se ham og bevise ham Ære. Prmstdenten flulde have hldt en Tale til dem, men han op gav det og sagde til Forsamlingem «Gaa hjem og vær gode B.orsgerc«, og saa forsvandt han. Hsan var Met. DampskibssNotitier. Scandinavian - American Liniens Damlper ,,Un«ited- States« er afgaaet fra Kristianssand Morge, med 635 Pasfagerer am Bord. Den ankom mer til New YM den 30. Oktober-. Sport. Den holder paa at faa Overhaand ved vore Colleges. En farlig Tendens. J den forliøsbne Uge har der vceret store Feskligheder i Urbana, Illinois, i Anledning af Professor Jam-e’5 Qvertagelse as Embedet som Reltor for Statsuniversitet i Illinois. Der blev holdt en Raekle gode Taler ocn fcrskellige Emner af Interesse for Skioleverdenen, og ikke minsdst interes sant var Talen om Collegesp«ort, som Koldteös as Professor Lowrence ved Harvard Universitet. Collegesporten har i de senere Aar spredt sig i en saadan Grad, at der er Fare for, at Ivore Colleges vil forfejle deres egent Elige Ospgave Prof. Lowrence sagte Eblandt andet: »Er det ilke sandt, at kden almindelige Collegestudent i dort Lan-d er mindre alvorlig optagei af Tsit Arbejde end Studenter ved de pro "fessionelle Læreanflalter? Er det ilke ;sandt, at i vore Colleges fanges Inte lressen blandt de unge langt mere af Isport end af Studierne, og at en, Tom hat disl nogen Overlegenhed i legemlige Jdrætter, er uden Sam ;menligning en større Helt end en, som Zudmærker sig i sine Studier? Men er Eder da nogen rimelig Grund sor, at ltnge Mænd skulde finde mere Behag i og søle mere Stolthed over at kunne lsruae sine Mustler end sine Tanker? Hvad anden Grund er der vel til, at Studenter i vore Colle-ges anser Tri umfer paa Sportens Omraade af større Vcerdi end Triumfer vaa Turnk ningens esnd den lortvarige G’lcede, man føler ved Bisaldet fra en tilfcel rig Forsamling af .Folk, som er Vids ner til VeddelamspeneF Jeg vil paa ingen Maade søge at forringe Betyd ningen af Collegesiport eller bencegte Værdien af den Begejstring, den tan rcekke. Men har vi «kke ladet disse Ting lcegge altsior meget Beslag paa vore studerendes Interesse? Hat Its-i ille ladet disse offentlige Skuespil, ,som Jdrætsøvelserne oed vore Colleges faa ofte er blevet til, osg som over vceres af applanderende Mcengder, skasbe salske Forestillinger hos vore studerende, saa de ikke kan se det san de Forhold mellem Ting, sorn vistnok kan have Vtevdi. og Ting, som hat langst starre Beerdi?« ,,Dec. Pst.« Moral uden Gad. » Mr. M. M. Mangsarian, Fore Tdraggholder for ,,det uafhængige re «lägiøse Samfund i Chicago« har nd fordret den epistopale BIstop Gharles P. Andersen i Chicago til en Debat over Emnet ,,Morality without God«. Efpisiopallirlen har neml.ig befluttet at holde en Rcelle Moder for at voekke Lisv i deres Kitte, og det mener Mr. Mangfarian, at det er til ingen Nytte. Han foreslaar Bistoppen, at de holder ei Møde i Orchestra Hall paa Søndag, ed ist-er ci-f dem hold-er et Foredr-ag, ng saa ladet de Forfamlingen gaa, faa Ienshber kan dømme for sig selb. — -Om Bisioppen hat taget imod Ub Ifordringem vides ille. Adressefokandringer. l F Past. J. Pedersens Adresse Jer nu: Box RI, Ethan, Davisvn CO» "Sout«h Dakota. Pastor H. J. Dahlsttsms Adresse er nu: 1327, Maple Sttee1. Racine, Wis. »Dansteken« udgaar 2 Gange om iUgm 81.50 aarlig. ProvesNr. frü. «Danish Luth. Publ. Dense. Blau-, Nebr. Jerty Simpfon dgl-. (Ligget over fra i TirsloasgssJ ! Den for nsoigle Aar siden i Kansas saa fremtrcedende Populist Jetty Simipson døde i Man-dags Mvth Jerry Simixison var fsdt i New Brunswig 1842, men losm som Dreng tned sine Forceldre til Oneida Co» New York. Fra han var 14 Aar, og til han den 31. Okt. 1878 var med i Iet Forlis, fo’r han til S-øs. i Cndelig kom han til Kansas og ; flog sig til Ro i den-ne Stat. Her flog han ind paa P-olitikken. Tre Gan-ge feilede han som Kanoidat for Kon l»gressen. Men saa bleo han baaoe valgt og genvalgt af Populisterne. Han var en Forli-bei for» flere Re formen som nu er paa Dagsssordenem J Slutnsinsg af 80erne og Begyndelfen Taf 90erne prædikede han Regerings lkonttol af Jernbanekne og den fode tale Regerings Tilfyn med Assurance selskaberne. For to Aarstier siden talste han imod »Packers« Kombination og Hoftmafkine - Monopol, og før W. J· Bryan var kendt ud over sit egei .E«ounty, talte J. Simlpson om Iris-to « Simpson Var en orginal Abou Ytionist og stemte for Abraham Lincoln som PrcesidenL Saa var han Repwbli taner, indiin Ean i 1873 blev »Gteen Jbocker«. Siden bleo han ,,Fannier ’Alliance« Mand og sidst Psopulist. Der sgives ham det skønne Vidnesbysrdt I,,Han havde altid Hier-te for den fut ttige Mand, og han mente det stedse Hæsrligt med, hvad han gjorde baade iossentlig oq privat. Han glemte al idrig en Ven, og han undlod al Jdrig at tilgioe en Fjende.« I —-—»——.-.---.. l Stillingcn i Nokge. Den er ikle klar endnu. Jfølge et Telcgram for Købenshavn af 19. ds. skulde Prins Carl af Danmiark væte xede til at tage imod Kongevalget, hvis et Flertal af Storthinget ftemte .kskrfor, og han skulde da bestige Tro nen under Navnet Haakon den E- y v e n d e. IMen saa i et senere Telegram (af 28. ds.) heddcr det, at Prins Carl i stdsje szeblik sial have udtalt Bein-nie ligheder ved at lade sig vælge blot af e. Flertal af Storthinget, og Dr. Nansen er pludselig kommen til KI «l1enha«vn som Repræfentant for den norfke Reaering for at føge at fjerne Vanskeligthedernc Taft siger fra. Fra Washington meldes under Z. ds» at Min. Taft hat udsendt folg. Udta«lelse: »Jeg hat iklle i Sinde at udtraede af Kabinettet for at osptage Kampagne for Præsidentværdigheden; videre: Jeg har aldeles itke til Hen figt at kcempe for at apnaa Embedet Tom Nationens Elsekutiv - Chef.« Taft er vel tilfreds med sin SM ling og agter at blive i den, saa len ge Præsidenten ønsler ham der. Dei røber da ogsaa Bis-dont hos Monden-, at han ved at standse den utidige Be vsægelfe for hans Kansdidatur. Det forestaaende Valg i Philo delphia. Bøn og Stemmeseddel er de Baa lcn, hvormed Re«formvennerne i Phi lcdelphisa vil flaa den »vepublitanste Mastine« paa Valgdagen. Minder Ine vil bede, og Mændene vtl stemme, hedder det. vDet er »Womans Ghirspsi Man Temsperance Union«, der hat ftartet Bkvægelrsem og de lriftne Sam fund i Byen stutter sig til den« Det gældet om at faa Mayor Maver genvalgi. Foruden at bede for denne Sag vil swvtnderne ogscca faste. Sa loonerne sial lukkez sog Ktrkeme viere aabne paa Valgdagen. Dex stal hol des Bonnomjde t 6 Atmen
