Jakob
As J e n s L y n g.
lEster »Pacisic-Posten«.)
Jakobs Fader var svensk, hang
Moder norsk, og ham selv havde
Skæbnen gjort til Dunst.
— Med Nntidens bekvemme
Koinmnnilationsinidler bliver Blo
det paa to Sider af et Grcensestel
saa let blandet, og det havde da
hverken vakt Forundring eller For
argelse, at Hans Ekkvist forbigik sit
eget Lands Døtre og paa en For
retningsrejse til Kristiania kaarede
sig en hiertenskcer blandt det norste
Folc. Ei heller, at de ester Bryl
luppet hverken sæstede Bo i Norge
eller Sverige, men i Kobenhavn,
hvor Ekkvist etablerede sig som
Købmand.
Frugten af et mere lykkeligt end
langt Ægteskab var et eneste Barn,
en Son, som i Daaben sik Navnet
J. kob.
Under Jakobs Opvcekst forte For
ældrene en stille, men l)aardnak
ket Flamp om ham —- dog ikke
saa ineget for dem selv personlig
som for deres respektive Fcedreland
— Faderen blev aldrig træt as at
fortrolle oin Sverrigs Heltekonger
eller om de Aandens sitt-unper, hint
Land havde fostret. Han reciterede
hani i Sovn med rnnebergske Heltes
digte og vækkede ham til Liv tned
bellmanske Sange. Lg det svenske
Sprog klang saa sorunderlig blodt,
nielodisk gennem det alt og syldte
Drengen med andagtssuld Begejst
ring. —- Moderen sortalte hain af
de iølandske Sagaer, om Nord
incendenes Opdagelse as Grønland
og Vinland, oin Llas Tryaveson,
Magnnsz den Gode o. s. v. — lige
ned til Henrit Jbsen, Bjørnson og
Grieg· Han ndmalede den norske
Natur for hain i hele denø storflaa
ede Skønhed og bescrev, hvorledes
de brnsende Foøser og de mod Hirn
len djoervt strcebende Fieldtinder gik
som et niægtigtvDrag genneni norst
Nationalkarakter.—3aa oel i Sto
len som nden for Stolen —- i Sagn
og i Sange lærte den opvatte
Treng at elske sit egct Foedreland
med dets herlige Minder og rige
Kultur.
llnder diese Forbold vokiede
Jakob op til at blivc en vartn Ve
nndrer af alt, hvad der sandte-o af
stort og lkønt, cedclt og rigt i de tre
nordifke Riget Mcn paa fannne
Tid, sotn haniflere Mander bi
bragtesö et l Forhold til sin Alder
bredt Blik over Ting, fom engang
havde været eller endnn rørte sig
nden om l)a1n, forspnttc Forældrene
ien beklagclig Grad at ndviklc de
rige Evner, der slnsnrede i bang
egen Barm. ·
Folgen var, at da han, kort efter
at have syldt sit syttende Aar, onl
trent sannidigt mistede bque Fors
ældrene og ved egen straft sknldc
holde sig oppc i Livets evigtsy
dende Malftrotn, var han en nn
derlig npraktisk Natur, der kastedeø
hld og did uden at kunne faa Fods
fceste Sau fjk han plndselig den
Ide, at han bestandig blev skndt til
Side hiennne, og lmn begyndte at
laengee udiden store, vjde Ver
den, hvor enhver knnde komme til
sin Ret· — Anh! hvor føltc han sig
ikte nng og stcerk, bare han knnde
komme ud, saa sknlde han rigtignok
vlle baade dem hiennne og dem
ude, hvad han dnede til
— Saa koin han da nd.
En sløn Dag steg han som Eini
grant i Land i en as Australien-Z
Byer, og en llgestid senere be
gyndte han sin Labebane i den nye
Verdensdel fotn »general nlefnl«
hos en australlk Jmportsr.
Det var en lille Begyndelse, og
alligevel var han glad. Han havde
just vnsket at begynde saa langt
nede som mutigt for at faa desto
mere Spillernm for sine brede
Vingeslag. Jo højere Trceet var
at klavke op ad, jo vidcre Udsigt,
nqar Toppen fsrst var naaet, —
jo mexe Modstand jo starre Seit-.
Saa gled Tiden sin jcevne, ro
lige Gang, og Jakob fik baade
Penge i Bauten og ,,colonial ex
perience«; men de lange Arbede
timer, det underordnede, runde
stsvende Arbejde og den Affondring
fra Verden, som han paatvang sig
for at kunne spare desto mere, drypi
pede Draabe for Draabe Trcelle
findet i band SjoeL Han begyndte
at frygte for Fremtiden, noget, der
aldrig sør havde tynget hans Sind,
og for hver Dag gjorde han sig
mere Flid for at gøre sin Heere til
pas as Frygt for at saa Afskcd.
sHans stolte Fremtidspianer blev
Hscerre og mindre dristige Den for
Halle aandelige Substanser golde
erenlust, sont han daglig indemn
dede, henvejrede langsoint, men
sitkert al Ambition Og efter godt
to Aar-Z Forli-b ncerede han ingen
høiere Attraa end at skrabe til
Baute-, vcere pænt kloedt paa og
saa for norigt glide stille og abe
niærket gennetn Livet.
Jo, han ncerede en Attraa endnn,
og det var en brændende Kcerlighed
til Husets ældste Datter, Eleanor,
en ung Pige paa seksten Aar, og
denne hans Sjeels stærkeste Begcer
blev mere inderlig, alt efter sum
han opdagede, at sit-often mellein
sdein voksede·
i J Begyndelsenhavde han l)alv
ivcsz set ned paa Familien, han var
ihn-Z. Monden havde tjent sine
sørste Penge sont ganske simpel
Kludekrceiutner, og as zlnndskaber
havdeingen i Hufet flere end just
det notwendige til Himbehon —
Han følte sig saa berettiget ovale
gen. Menesterhaandei1·soni hansz
egct aandelige Niveau scciikedeø,
blev Folkene lJain mere kennt-nic
dige. Lg da han sorst i Flok med
de andre havde kastet sig paa Knæ
for Gnldkalven, distanceredes han
helt og holdent, og snart saa han
op til Principalen med sannne Ære
srygt, hvortned den simple Tempel
tjcner skner up til den salvede Op
persteprcest.
Saa var det, at han var begyndt
at blive indtaget as Eleanor. J
Forstningen havde han halvvejsz
betragtet hende soin et Barn og
besvaret alle hendes Drillerier med
overlegen Godmodighed. Han
kendte Adelsblodet i sine Aarer —
solte sig soin et fuldbaareut Born
as et udviklet Land-Z sretnskredne
Kultur, — tvivlende aldrig et Se
kund onl, at han jo var bleven nd
set til at spille en as Livcts store,
ansvarssnlde Rollen
Men lidt ester lidt, sum han dro
gees sra sin Piedestal ned til den
saintne Jord, ljvor nun vandrede,
havde lsendes T1«illerier1nere Birk
ning. Han knndc sanledes slet ika
mere lide, at hun kaldte hatn en
»Tutchsnan« eller spnrgte, oIn
Tanmark ikte var en Provinz-s as
Tystland, eller gjorde Nar ad hans
daarlige Engelsf. Tin·q, som han
tidligere lsavde solt sig stolt over,
begyndte han at skannne sig sor, og
der gaves Ziel-litte, hvorhan vilde
have givet alt, bvad han ejcdc, sur
at have vaeret sudt i Etorbritanien
eller i en as hint stolte Rigesz Ve
siddelser.
Men at han kom sra et litte, be
skedent Land, sad halvvejs som
Znyltegcest ved den rige Herreö
Bord og talte daarltgt Engelsf, det
var altsannnen Ting, l)an tned den
bedste Villie ikke kunde komme bort
fra.
Hvad den skælntst lsdt naive
Eleanur anaik, saa havde der i Be
gyndelsen bag hendeö Trillerier
liggct en lsel Veundring sor Jakob.
Han sorstod jo slcre Sprog, vidste
Besked om saa Inange Ting, hnn
slet ikke kendte, og oste syldteø ben
des Sjcel med en sælsom Lcengsel
ester at se oq tende hint lille Land
mod Nord, sont Jakob altid talte
saa begeistret um.
Hviö Jakob dengang havde vceret
sorelstet og tilstaaet hende sin Kret
lighed, saa havde hun sagt ja. Men
da han sørst begyndte at tabe Tilli
den til sig selv og agte det ringe,
som ljan knnde kalde sor sit, sank
han som en unndgaaelig Folge vg
saa i hendes Zins-. Det, hnn sør
havde set op til, maatte hun nu se
ned paa, han saa jo ser ned paa
det, altsaa maatte det være ringere,
end det, hnn besad Naar han tid
ligere med ct eget stoltsiast Ined
Nakken —- uden dog at viere ndce
skende — havde udtrykt sin Glæde
over at vcere dansk, ncesten mis
undte hnn ham hans Lod. Naar
han derimod senere hen sorsagte at
skjule, at an var Udlænding, som
noget, han .naatte skamme sig ved,
begyndte hnn at se paa ham um
trent som paa en Kineser, der itke
havde andet end Slavens Ret til at
opholde sig der i Landet.
Det, der stete, var egentlig kun
en Bekwestelse as den gamle Mut-ö
gerning, at io mindre man tænker
om, hvad ens er, desto mindre
tænker agsaa andre om det — desto
sattigere bliver man. Men sau»
langt som til at vide dette var Ja
kob endnn ikke kommen.
Sent paa Eftermiddagen en lun
Foraarsdag var Eleanor og Jakob
bescæftiget nede i Haben med at
plante Vlomster nd. Den nedgaa
ende Sol kastede sine sidste gylden
matte Straaler over de omliggende
Huse og Haber; men med Undta
gelse as Solen var alt i Vækst:
Knopperne sra i Gaar havde satt
Blomst i Dag, Trceer og Buske stods
svangre med nye, sriske Stud, LI-«
gene skød i rigt Mylr deres zarte,
livstørstige Spirer frem af den
bløde, regntunge Muld, og elskovs
drukne Smaafngle strebte Strau»
paa Straa til deres Reder, der om
hyggelig dnlgtes as det iætle LøvJ
hang.
Ogsaa i Jakobs sagtmodigeHjerte
var der kommen Vcekst. Den Heer-s
lighe , «
nede as Frygt sor, at den — hand
løs, sont den var — skulde bringe
bam Fortrced, pre øsede paa meds
sen underlig, doemonisk Mam
IGaUg ester Ganq havde han stækket
denø Vinger, men de var voks et udj
iigen — kraftigere end nogen Sindes
og bar ham for en Stund op as dets
Dyb, han villielost var gleden ned I s
, Van maatte vide sin Skcebne. s
Hnn stod op, ban laa paa Finæs
ved Siden as 1 Foerd med at flovles
isord om en Blomst. Med eet hoc
vede han Blikket og sagde: »Elea
nor, ved De, at jeg elsker Dem —«
saa inderligt — san vildt, saa me
ningslost vildt. Lg jeg kender mig
saa nsigelig stærk i min Elskov, —
føler, at med Dem i Ese vilde jeg
kunne hæve mig til den Stilling
i Samsnndet, hvortil seg er sødt, og
sont mine Evner giver Inig Ad
komst til.
»Jakob,« svarede bnn koldt, »er
Te fra Forstanden. Hvad tror De,
Moder vilde sige?——Tc! en »Dntch
man«« —- Fadersz TjenestekarL —
— er Te sorrykt, Jakobs-«
»Ja, jeg ved det,« svarede han
sagtmodig, og han«- Stenune sksalv.
»Je·q bed, at jeg kun er en Udlccn
ding, at min Keerlighed er Vanvid,
at jeg intet bar at byde Dem —in
tet —- slet intet at jeg tun er
Deres Faders ringe Tjencr.«
»Naar De ved det, burde De have
haft mere Forstand,« asbrød hun
fort, idct bnn dkejede sig brat om
og gik op mod Huset.
«
Jakob havdc allerede for nogen
Tid siden forladt sin Tjencstc og
var bcgyndt at leve et Liv, sum
hverken skulde hcevc ham iegne
eller andcs Ljne. Det var rigtigs
not ogsaa en flennne Bande-, han
var faldcn i Ocenderne paa: Bot
sere, Jokaier, professionelle Fad
boldspillere, Folk, sotn kaldte Jakob
Kamme-rat og Landsmand, saa
længe han traktcrede dem dygtigt
Incd Ll og Brændevin, og sont
følte sig smigret over, at han be
rønuncde Briterne i lnsje Toner
Paa andre Nationch Vekostning—
sin egcn indbefattet.
Han var innko dybt, jaa dybt,
at alle —- uudtagen nctop Værnten
af den enge-like Nation is Ined For
agt vilde have vendt bam Pygmen
Saa slap hans Penge hetdigvis
op -— og ined dem Venskabct. Hatt
blev snart dereS Syndcbuk og
Godtkøbsnar, og det før saa intime
Forhold endtc med Klamnteri og
en eftertrykcelig Tragt Prygl· for
Jakobs Vedkonnnende.
Døddrukken og halvdød fandt en
gammel, pensioneret Skolemester
ham en Morgen uden for sin Dor.
Der var noget ved Jakobs blege,
forpinte Ansigt, som rørte et Par
af de fineste Strenge i den gamle
Stolemands Bryst. Han havde
selv haft Børn, men de var alle
dcsde i en meget ung Alder, —
maaskc var det Mindet mn dein?
Not er det, i nogen Tid stod han
stille og saa bedrøvet paa Jakob,
saa fyldtes hans Øjne tned Taarer,
sog uden at sige et Ord bøiede han
sig ned, løftede ham med et Par
hosstaaende MaendsHjælp varsomt
op og bar ham ind i Hufen
De, som faldt blandt .,Røverne«,
har alle Dage været mange, og
de barmhjertige Samaritanere tun
Ifaa. — Giv mig en barmhjertic
Stolemesier for tusinde tommej
iKærligheddprædikantey —- -— givl
,mig et eneste optnuntrende Ord for
ti Tusinde gode Rand.
Den Stoletnester, som her er
Tale onn, var en barmhjertig Sa
maritan i Ordets smukkeste Betyd
ning. Han ikke alene drog Omsorg
for den vejfaldnes syge Legeme,
men ogsaa for hans syge Sjcel —
Jakob havde lagt hele sit Liv an
bent for sin Velgører, og denne be
gyndte nu nied at kultivere hans
Selvfølelse.
Han mindede ham først om, at
Nordboerne i lige Linie nedstam
mede fra den djcervefte og kraftigste
Folkerace, der nogen Sinde havde
beboetJordkloden, de gamle Marse
inænd, og hvorledes det den Dag i
Dag i England var den største Ud
interkelfe for en Mund at kunne
lede sin Sloegt tilbage til Norman
nerne Dernæst gik han over til
baade ad Historie-nd og Sprogets
Vej —- at paavise, hvad Jakob nee
sten alle-rede havde glcint, at Stan
dinaverne og Briterne havde feel
les Rod. Ferst havde Angler
(3ønderjyder)fortrcengtEngland-Z
Urbefolknmg, Kelterne; jenere fandt
en stcerk Jndvandring Sted af
Dunste, ijcer efter at Landet var
bleveterobret af Svend Tvefkceg
og zinud den Store. Saa i 1066
erobredes Landet af franske Nor
inanner, bvilke atter i lige Linie
nedstatninede fra Nordboerne
(Mere.)
W
Sior pkizvggsgtthigz
Roger til ipverUrdcntlig ncdsat Pris.
lzcnzst l«ejlighencn. Ruh nugle at disse
billige Uogccy indcn de cr u(1-01gt. De
iultsliultc Numre er solgt Da vi ikke
kim skasse tlerc Bogcr til de aufs-nie
lavc Frisch mail Bestillinzx imtscmlcs
sti;1rcst.0m man tin-kei- nogle af dem.
Roger-ne tilscmlcs portofkjL
Roger-ne bestilles eftcr Nur-uner.
142. Schrøder, Ludvig, Forstandek
for Follehøjstolen i Astov — Ole
Peter lHolm Larsem En historist
Fortælling om det gudelige Livgkøre
hos det menige danste Folt i dette
! Aarhundrede. 252 Sider i Omsiag.
’ Nevsatfkas1 452i150c
143. Gamle i Gaarde, af Jenö
Skytte. Fortoellingen indeholder
en TrcetfugL Det er Tidsaandem
Krybstyttet. 182 Sider i Omslag.
Pris nedsat fra 90c. til 40c.
145. Venner af de kristelige Fokenins
get for unge Mænd. Udarbejdet pas
Grundlag af Biflop K. Krummck
chers «Lebensbilder« med enielte
andre Tilføjelser af tand. theol. H.
L. Lassen. 100 Sider. Nedsatfm
40c. til 15c.
146. Om Stabningen, med et Tillceg
om den heilige Strift, af Dr. Claus
Harms, Sogneprcest i Kiei. Paa
Dunst udgivet af Laurits Christian
Ditlev Westergaard, Sognepræft til
St. Hans Kirke i Odense. 132 Si
det. Nedsat fra 40c. til 15c.
147. Fangen pack St. Michel. For
tælling af Mad. Eng. Betsier
Med et Billede af St. Michel. 265
Sider. Nedfat fra 81.40 til 40c.
148 Engene og deres Paöning. Ai
A. H. Andersen, Landinspettor. 32
Sider. Nedsat fka 15c. til 8c.
149. Jeder og Krisine. En Overfcet
telfe af Rabbiner Lichtensteins Bog:
Jovedom og Kristendom. Med en
insdledende Afhandling of H. E
Meyling, Sogneptcest. 92 Sider.
Nedsat fra 50c. til 25c.
150. Til Overvejelse, i Anledning as
Prof. Høssdings Bog om S. Kitte
gaakd, af N. Teisen. 38 Sider.
Nedsat fra 20c. til 10c.
153. Sømandsliv. Gode Stündchen
tede fra Livets Kilde, til Opmuns
tring og Vejledning for unge og
gamle Somænd Efter Dr. Reh
hoff, ved A. Th. Jacobsen. 137
Sider. Nedsat fra 50c. til 20c.
155. Rye Digtntnget, af Christian
Winther. 290 Stdn-. Redsat fra
81.60 til 50c.
i15·7. C. H. Spurgeong Liv og Ger
’ ning efter «The Life and Monts
of Paftor C. H. Spurgeon«, as
Past. R.Sl7indler ved C.Schlegel.
Med Fovord af Past. Grove Ras
» mussem Nedsat fka 60c til Löc
159. Tubertulofen hog Kvægeh Bi
drag til dens Bettesmpelse og Be
gtcengning. Af S. P. N.Andeksen,
Dyrlæge. Anbefalet af Besiyrelsen
for Fyens Stiftgpatr. Selstasd
28 Sider. Nedsat fta 15c. til öc.
160. Kortfattet dentngslære for
den praktisie Landsmand, af F.
Kramp. 82 Stder. Nedsat fra
166. til sc.
161. Højftoleliv i Ttedserne og senete
Aar. Manddomämindek af Anton
Nielsen. 171 Sider. Nedfat fra
80c. til 35c.
162. Filofofiste Overvejelser. Min-»
dre Afhandlinger as N. Teisen
85 Sitzen Nedsat fra 40c. til Loc
165. 200 Mennein Sammensatte
og Udgivne af KarenPetersen, Hug
beftyrerinde. 112 Sider. Nedsat
fra 40c. til 15c.
166. Uganda, et irisinet Land i
Hiertet af Afrika, af A. C. L.
Grove-Rasmussen. 96 Sider. Red
fat fra 50c. til 25c.
168. Ved Midsommertid. Falte
livsbillede i site Handlinget af Pe
der R. Møller. 208 Sidet. Neb
sat fra 81.00 til 50c.
1.70. Judefolket i Nutiden. Ei Fore
drag, holdt i Odense den 20. Aprit
1893, af Lic. Theol. A. S. Poul
sen, Slotspræft 34 Sider. Red
fat fra 14c til 10c.
172. Laura Kielen Silhouettet.
» 144 S. Redlat fra 75c. til 25c.
t173. J Aarenes Løb. Digte af Ma.
thilde Levetzau. Med Fdrord af
Paftor Vilh. Beck. 58 Stdn-. Neb
sat fra 30c. til 15c.
174. Til min San, den unge Stu
dent. Med Forord af Bislop H.
Stein. 45 S. Nedsat sra 25 til Mc.
175. Tandernes Frembrud og Siifte
populcert fremstillet af Dr. med. E.
Engelsen. 48 Stdn-. Nedfat fra
20c. til 10c.
177· Dr. Motten Luthers Udlceggeliei
af de syv Bodssalmer. Oversat afs
L. Schwert-Linn Andet Oplag.
123 Sider. J Omslag. Nedsat fra
50c. til 15c.
178. Om Kendsiab til Bildtets Spor
Foredrag ved den førfte nordiste
Jagt og Fjerkræudstilling af C
Berner-Schilden-Holsten, Hofjæger
mester. 89 Sider. Nedlat fra Zöc
til 15c.
180. 80 Sange og Krigsviser til
Brua ved Vaabenbrødre- og Me
daillefester. Samlede af Lm. Pe
tersen. 44 Sitten J Omslag. —
Nedfat fra 10c. til 5c.
182. Den gejftlige Død. En Forml
ling fra den tatholste Præstestand
af Emil MartioL Authoriseret
Overlættelse af A.Kierulf. Nl Si
der. Nedsat fra 81.35 til 50c.
185. Apoftlen Pauli Brev til Ephe
ferne med en lort Udlcegning af R.
L. Balslev, Prcefi. 60 Sitten J
Omslag. Nedsat fra 8c. til 5c.
186. Fra det brede Lag. Fortæls
linger og Skildtinger, af Peder R
Møller. 196 Sider i Ort-Tag
Nedsat fra 81.00 til 50c.
187. Luthers Venner. Kittehistoei
fle Nutids-Skizzer, fra Pest-Thit
land og Elfafs af Pastor Fr. Ny
gaard. 487 Sider i Omslag. Red
sat fra 81.60 til 50c.
189. Om Forspgene paa at grund
lægge en religionsløs Sædelcere
Et Foredrag af N. Teisen, Adjuntt
ved Odenfe Kathedralsiole. 43 Si
der i Omslag. Nedsat 30c. til 20c.
191. De ti Bud. Kristelige Fore
drag fra »Bethes«da« af J. Scheus
boe, Sognepræst ved Garnisoni
Kitte. 244 Sider i Omstag. Neb
sat fra s1.20 til 35c.
192. Hans Adolf Brorson og hans
Btødrr. »Det rate Kløverblad fka
Randrup«. Livsstildringer og Bi
drag til et Tisdsbillede ved John
Hansen, Sogneprcest for Gislev og
Ellested. 312 Sider i Omflag.
Nedsat fra 81.60 til 75c.
194. Kristelig Husven. Daglig Lies
ning knyttet til de nye Evangelie
tetster. As A. G L. Grove Ras
musfen. 224 Sider. J Omslag.
Nedisat fra 81.00 til 50c.
196. Machs - Evangeliets Op
fattelse af Herrens Liv. Fremstillet
i Gruntrael af A. Andersen, Segm
præsi. 810 Sider i Otnsslag. Nedlat
fra 81.40 til 80c·
197. En lille Huspostille med Predi
iener til alle Kirleaatets SM- og
Festdage as Lauritz R. J. Balslev,
Kapellan i Haarslev paa Fyen og
Holm Hausen, Sogneprwst i Viby
Paa Fyen. 298 Sider i Omflag.
Nedsat fra 90c. til 50c. .
198. Als. Femti seks smaa Vers,
mest i religiøs Aand, ved Aatets og
Livetö Fest- og Mindedage, af —N.
Med et Forord af Pastor Wilhelm
Beck. 32 Stdn-, elegant indbunden
Nedsat fra 50c. til 25c.
199. De Apotrysifte Evangeliet til
Ny Testamente med en Efterslæt
Oversat af Verkn. G. Gregetsen
Sogneptæst. 184 Sidet, i Omslag.
Mdsat fta 81.30 til 40c., tndbun-’
den 80c.
I
, Bkhriugs TubetknlosemiddeL
Dersom striver en Dr. J. i »Das
bladet« as 7. Ott. bl. a. folgende, der
sittert kan regne paa Lcesernes Inte
resse:
Atter er Verden bleven overrasket af
en af disse Meddeleslser om et nyt
Middel mod Tuberkulosen, som regel
mæssig viser sig et Par Gange om Aa
ret, jager en flygtig Sensation op sig
forsvinder i det Gslemselens Motte,
der gemmer saa mange andre sensa
tionelle Meddelelser fra alle inulige
-Omraader.
De fleste af de espokegørende Midler,
der dukter op mellem Aar og Dag,
hat det til Felles, at de er ufejlbarsli
ge: mod Tuberkulose, msod Krcest,
eller hvad det nu er, at de endnu ikke
er helt fcerdige fra sOqJsinderensHaand,
at deres Fremstilling foreløbig hem
meligholdes, og at — de itke duer ne
aet. Men eet hat de heldigvis ikke
til Falles: deres Ophavsmænds An
seelset
,,P Jsølge de Meddelelser, der tele
grafisl er naaet hertil om Behringä
Middel, fvreligger der nu gansle den
samme Situation som da Efterretnin
gen om Kochs Tuberkulin for fem
tein Aar siden sløj ud over Perden og
valte en S«pænding, der natura-admir
digt maatte efterfolge af en mcegtig
Jndignation mod den Mand, der saa
nbesindigt havde sat hele den medivinsie
Verden i Bevcegelse og bragt den li
dende Menneskehed saa stor en Stuf
felse efter at have vakt saa stote For
baabninger til Live hos utalte tut-er
kulose Patienten
Professor Bethring har imidleriidi
trukket i Land i Tide, og hans Med
delelse vil vel næppe bære de Folger
eiter sig som Kochs forhastede Senja
:ion.
Jmidlertid er det ganske umuligt
paa Basis af de Opilysningeh der hid
til er fremkommet, at udtale nvget
siktert om Sagen, men man staar lig
vist ved at vcere uhyre skeptisk paa For
haand. Skulde man blive skuffet paa det
’Punkt, var det jo tun glcedeligtl
i Om Emil Behrings Liv osg Lev
net er der det at meddele, at han et
født den 15. Marts 1854 i Bestpreus
sen. Sine Studieaar tilibragte han
ved Berlins Universitet og levede der
Paa ret ubemcerket nogle Aar sont Mi
litcerlaege, indtil han i Begyndelsen af
Halvfemserne gjorde sig bemærket ved
sit Arbejde paa Berliner - Jnstitutet
for Jnfettionssygdomme, hvor han
vkrkede under Professor Koch som den
nes Eilev og Medhjaelper. J 1894 fik
han en Professorpost i Halle, og Aaret
efter blev han Direktor for det hygiej-.
niste Institut i Marburg.
Med et Slag erobrede han fig Ver
densry ved sit Difterit«serum, der frem
kom i 1890, og som senere indbragte
kam Nobelpræmien. Siden da hat han
stadig øget sit Ry som Batteriolog og
har vceret Genstand for de støkste Ub
mærkelser saavel i som udenfor Disk
land. Han er i Besiddelse af en kolos
sal Flid og Arsbejdsivey og hans Be
gaoelse er haevet over enhver Tsvivi.
Men hans Ævgerrighed stal vcere
uden Grcenssen og en ncesten sygelig
Selvfølelse har bidraget tisl at be
røve ham hans Kollegers Sympathi.
Dertil kommer endelig, at Professor
Bebring osste hat set mindre ideelt
raa sin Virksomshed og ikke ladet for
retningsmcessige Hensyn være udenfot
sin Birken til Gavn for den lidende
Mennestehed.
Personlig er han lidet afholdt, men
alle bøijer sig fsor hans Forstnings
stnukke videnstalbelige Resultaten Og ·
stulde hans Methode til Helbredelse
af Tusberkullose ogsaa tun blive en
stor Skusselse, hat man maasle Lov at
vente sig noget betydningsfuldt paa
andre Omraader af Distersiserumkts
Mudsnærlede Otthasvsmand
I Agcnter ønfkes!
Danish Lut«h. PusbL Haufe i Blait,
Nebr» ønsker en rejsende Agent for
hver af de følgende Stater: Nebraska,
Iowa, Wisconsin, Minnefota, North
oa South Dakota; Lokalagenter for
alle Settletnentet, hvor saadasnne ikke
Ifindes, og Agenter til at rejse udeluke
kende for vore Blade.
Gode Betingelser. Tilskriv Paul
Peter«sen, leair, Nebr» Bestyrer of
DAleU PUBLISMNS IOUSE
si-BLAlK. NESIL s - -
! —————-.O«--—————-—
»Dansteren« et det eaeste danke
Blad i Amerika, svm udgaar 2 Gange
om Ugen, kostet tun 81.50 nat-Ug.
Danish Luth. Publ. houstz