, ft- I
»Yansheren"
Uhulvugentligj ksnbeds og Oplys
nings sblad for dct dansce Folk
i Amerika,
ttd-xi1)cst of
DAFISH 1«("l Il. PFBL llt « SE,
Pum- NUM
,
s-,
·DCUfke:-n« aisg m hvek Tnsdag og Medag
bit-z pr. Vorgang
sie For-acht States sl 50. Udlandek J200.
Bladet bekales i Fokskud.
stimmt-D Weh-kling, Avcegjefsrandting og
endet angaaende Bhdpt a. tegferesx
DAZ 1811 l«l’"l’ll. PUBL. llt,)i.’slsl,
Blan, Nebr.
Redaktsn A. M. Unbemit.
Ill- Bidmg Iji »Da-us»ken«s Indhold:
Ifhauvuuger. Rotrewouvaucet og Anmu
If »Ihr-ei Itzt, bkdcs wassera
A PS A -deHen, Blum Nebr.
svtcrui m the Post Otkice at Blatt-. Neb»
II see-mit klas matten
Advent-sing Rates made knows upon
sowieinm-.
,.Danskeren«
kiipn findt Eil Siidikiidmied ändiit udtry
selig Opsxgeiie mootages at Udgiverne, og al
Geld er bemit. i Lverensstennnelse med de
jzokenede Stank-g Posilove
s
Naar Les-ferne henvendst sig til Tals d—u
soekteker i Bindu. enten for at Løbe hocs dem
ellet for at faa Lplysning om det aveuekede,
pedes de aliud ommle, at de saa Avextissp
mentet i Dem zwd Der vä: væke nl gen
stsig Nym.
Fotlugsfortetningen
hat en saure stor Bemdning for Ten
for-euere dsanfte Kitte. Gid det maarte
dlive rigtjg erkennt, san stulde den
an snart komme meget bedre pra
Feste iblandt os, end den er. Men
ogsaa pack dette Omraade er Kantene
ringe; dog vcete Herren tattet for.
hvad han hat gjort for os i den Herr
seende ogsaa; og vor Fordentning cr
til heim om mere Velsignelfe i Frem
tiden. Men Guds Velsignelie lan vi
ferst qøre Regning paa, naar di fein
vil atbejde og tjene, og faaledes maa
cgsaa vor Tillid cg Stolen paa Her
ren gaa Hannd i Haand med dort
Avbejde for dort Forlagsshus.
Pan Direktionens nyligt hoidse
Mode i Blatt blev bl. a. befluttet to
Ting, nemlig at opfordre til et traf
tigt Arbejde for at udbrede vore
Blade: »Dansleten«, »Ki1tebladet««
»D( Unges Blad« og ,,Borneblade:««
og til at gøre en Kraftanstrængelse
for at faa Forketningens udestaaenre
Fordrsinger indtassetede. Vil J, tære
Benner, hjcelpe os med disse to Ting?
Titektionen vil senere ved sin For
mand og Forretningsfører heuvendi
sig personligt til Præfterne om at
træde i Spkdsen for denne Sag i di
fotstelltge Menighedslredse og tale et
godt Ord for den, modtage Subsiriv
sinnen Jndbetalinger o. f. v» og om
ikte Prceften kan og vil paatage sizi
dette, da at bede ham om at opfordre
en ellet anden vaalidelig Person i
Menigheden til at paatage sig dette
Arbejde.
Men ved Siden af denne Hamen
delse til Præfterne Vil Direktionen itke
undlade at offentliggpre oglaa denn
Opfordting og lenke den t’l alle Sang-.
fundets Vennet og bede dem om at
crbejde for dette Formaal: Bladencs
Udbtedelse og Geeldens Jndbetaling.
Bil J venligst væte med i denne Virt
fomhed for Guds RigeZ
Bote Blades Udbredelse er en merk-I
tig Hjælp for Forlagsforretningenx
det vil hjælspe den mægtkgt paa Fort-,
naar den faar denne Stette. Tag
derfor fat paa den, Venner. Det er
paa den rette Tid at arbejde for
Bladenes Udbredelse nu i den konstan
ende Vintertid; fom Regel tan der
gnug mere i den Netntng i disse to
sidste Mauneder af Aaret end i oe
stetige ti —. Og saa de udeftaaende
Fort-ringen tlom Fvelagshuset hat!
De del-der sig til ved 6,000 Dvllats.
Hvtlken Hemtso for vott Forlagzhust
Grillen Fremgang, om det sit dette
Tilgodchavetkdse indbetaltt Aa, kom
me med den Sum, J wilder Fortets
nie-Fett Det vil bltve til gensidig
Gavn vg Zettel-le, at den bliver betalt.
Dei-met- en vensltg Hiler til Lasset
tret-sen.
Pan Direktion-tut Agne
Jvak Marias hausen,
Selteteer.
M
Es us cis-W Bog.
Its-est Jede Strtd. ca
MWM means-met
M hist-Mit des-v visit-t
szksg Hm
, ; Wiesen« e
Drukkeustnb.
1. Drullenslab udelukket et Men-;
nesie fra Guds Rige her og hisfet;
khL Guds Ord siger: Mantete stulde
Elle arve Gnds Rige.
2. Dtuklenstab got et Menneste,
der er stabt med en fri Villie, til en
villieløs Traspl af en vænnnelig Last.
Alloholen odelcegger efterhaanden sepv
den traftigfte Villie.
8. Drullenstaben fornedter et Men
nesie, som er stasbt i Guds Billeoe
og dykeløbt med Jesu Blod, til at
søle sig i en langt værre Sple end
Svinet, der den varme Sommerdag
daster sig i Mudderpolen. Denkt-en
stcib er Fyldeti og Spineti i sin vætfle
Form.
4. Drultenslab ttæver flere Penge
aarlig i vort Land end nogen anden
Ting. Drnltenflaben kostet vort
Land hvert Aar ca.1,225,850,0s?0
Dollarz medens Mel og Ber lun
tcfter 600,000,000 Dollats, og Hed
ningemissionen kostet tun 5500,000
Dollars. Tet er talende Tal. Dritt
Lenflaben forer et Folt hurtigt nedad
mod sinanciel, legernlig og aandelig
Ruin.
5. Druklensiaben pdelægger Ka
raktetlivet og gør en Meengde ellerg
stillelige Menneslet til Forbrndem
slxvotfor den ogfaa er Aarsag til den
ftstfte Mængde Forbrndelset og til, at
Voke Fængfler blivet overfnldte.
6. Truttenflaben er den direkte
Aarfag tkl en Merngde Sygdomm3,
belade legemlige og aandelige. En
Mengde af Patientekne vaa Hospita
lerne og færlig paa Sindssygeanstal
terne lan talte Drulkenflaben for, at
de et der.
7. Dtnlkenfloben odelægget Lins
lyst og Livstraft og er Aarsag til en
Mangde Selvmotd.
8. Drulkenstab Idelægger Hiern
met. En Drantets Hjekn syntek sam
men baade indvortes og udvortes.
9. Drutlenstab er Aar-sag til atm
iige Sorget, Sulle og Taarer loose
Dranlernes Hultruet og Born.
10. Drutlenslab nedsæntek Men
nester i Betymring — Afhængiglzed
og GEW.
11. Drutlenskaben got et Mennesie
udygtigt til Afbejdet og udelukler e:
ellers maaste dygtigt ng begavet Men
neslk lfra ialle ansvarsfulde Posten
Et Mennefte, som er forfalden t:
Drit, tan der intet vigtigt og aufwies
fuldt Atbejde betroes til.
12. Dtullenstaben fyldet Hiettet
cg Hjemmet med onde Winden got ci
Mennesle til et Billede af Djavelen i
Stedet for et Billede af Gut-.
13. Dtuttenskaben gar Menne e
livet til en Fotgaarsd for Helvede os
spree til evig Fortabelse i Helvede, om
der itle vendes em. Hvornaar vi!
Mennestene vaagne til at læmspe for
Alvok imod denne Last, der som en
frygtelig Mute rier dort Land.
14. Drultenstaben ftal belænwez
med Guds Ord, med Bsnnen, med et
ædrueligt Livö Elsempel og med alle
haderlige Midler.
15. Vil du, leere Lasset-, være med
J
I denne Kamp? J. See.
Fm Illinois Krdiens Mode.
Sen-. tillyst afhsldt Illinois Krers
sit Mode i Emaus JJlenigh., McNabb,
Jll» fra den Z. til den 8. thcben
Modet beanndte med Hsjmegse
audstjeneste Kl. 2 den 5. Otlober.
Pastor Nielfen fra Chicago prckdilede
ever 2· Mos. 17, 8—-16. Vi blev
mindede om den Strid, der altid hat
vckret oa altid vil blive mellem Hek
ren og denne Verdens Fyrfte, mellem
Guds Rige og Baden, om, hvorlech
di lan fejre i denne Strid ved frem
for alt at lade Herren ftride for as
Dernæst aabnedes Modet i den tre
enige Guds Navn af Kredsens For
«mand, Pastot J. M. Hausen. Ste
«dets Prceft bsd de tiltejsende Vettern
men.
Da Kredsens Seltetær ilte var til
Stede, valgtes Pastor N. Bentsen til
midlettidig Setretær. Fotmanden
oplæfte sm Rat-port, som saa overgaves
til en Ttmandslomite.
Af stemmebetetttgede ved Msbet var
til Stede fslgendu Prctftkrne J. M.
buntem L. Pederiem P. Rielsem It.
Bentsen og A. Rasmusfem samt Dele
gaterne P. Linden, B. Jenseit, N. E.
Melsem N. Rttrelund og Ght Lau
küssen.
Mit-M Jid Wuttedes Mgt fau
ledes: Ftedca og Indus-Form til
Drcktelse as- Kudsens Mission-ale
genier, sog Mem. ttl Drqu as
Imme, fvm forma.
s- I
As -B-eslutninget, sattede ved Medet,
tan det maaste for Leserne vcere as
Interesse at navne: Kredsens Navn
bled bestemt at stulle viere ,,Jllinoi-3
Kreds«· Der slal holdes aarlig so
Kredsmpder, Foraar og Esteraar,
hvoraf det sidstncevnte stal vcere de:
delegereden Kredsens Menigheder bliv
cnmodede om, hvis muligt, da at an
scette sen Person as sm Midte til i og
indenfok Menigheden at arbejde for
»Udbredelsen as Samsundets Bla)·.-.
»Ligeledes ndtaltes Lnsteligheden as,
at hvek Menighed betalte sin Prastz
Reise til Kredsmøderne, ellers stulde
han have Reisen betalt as Kredsmo
dets Mkssionsosser. En MenigEed i
Kredsen havde nemlig sotud for dette
Mode sattet en saadan Beslutning og
mente saaledes at tnnne soregaa de
andre Menigheder med. hvad de mente,
var et godt ElseinpeL
Næste Kredsmnde stal vcete i Gol
datha Meniahed Chicaao.
J Maasse tet jeg oasaa her ncevne, at
Missionsosseret om Sondagen beløö
im til omltina 58 Dollarsx
Jeg vil saa ncevne lidt om Dis-stel
isen as Emnerne. Ferste Eknne vak:
I»Kann man være lirkelig uden at vcekc
;en Kristenz tan man vcere en Kristen
Enden at date tirtelisg?« —— indledet af
fPastcr L. Wedel-sen
Tet dlev betonet, at — for at vcere
en Kristen —- maa man have
saaet Jesus iom skn Vplwrstepraest
zPeoset da Konge, personlig vide Fig
delagtiggjvrt i hans Gerning for oJ,
selge hans Lcerdom og Veie og take
bam være den uindflrænlede Herste:
over os.
At viere littelia et at stille stg
i Fothold til Kristendommens Yde:·
fide, til Guds Bern, til den Menighed,
der udgøtes as de sande Kristne, til
de Midler, som Herren hat stcenlet
kenne sin Meniabed. —- Men her tan
saa komme, cg lommer saa ofte dei
foriærdeligk ind, at Mesnnesict tan
stille sia i For-hold til alt dette uden
at eje det Liv, der er en sand Fotud
fætning for den rette Btna as Naadenz
Mkdler. »Du hat Navn as levende,
enddog du er ded«. Og al, det er at
besryate, at der et mange Menigheder,
'bvor endog den store Majoritet et
saaledes stillet: Te er med i det ydre
uden at væte sande Kristne.
Men lan da saa ogsaa det mai
satte lade sig Aste, nemlia at et Men
neste tan væte en sand Kristen uan
at være littelig. det er: uden i det
ydre at slutte sig til Guds Meniglxed
og dele ined den?
Ja, mange mener saa; men as Ist
gatnle Testamente see vi, hvor galt
tet git nogle Mennesler as den ganike
Pagts Menighed, hvilte sotagtede Ein
kedet og den as Gud givne Orden -—
de sit en icedsom Stras. Lces 4.
Mos. 16, 1——35. Og gaar vi til det
nye Testamente, vises der os i Oder
slcd, at alle de hellge stvd samtnen m
delte Menighedens Godet tilsamrnen.
stan det end siges, at der not tan
træsses vielelige Guds Born blan:t
Faadanne udenfctstaaende — saa sta!
det ogsaa siges, at de er ,.fyge« og
staat den allersterste Fate for, neml g
at miste Livet i Gud
Dei blev ogsaa bestemt udtalt, hv·k
langt bedre det dog var at have note
Landsmænd til at komme og hore
Guds Ord stadigvcet, selv ont de ilte
rat omvendte, end at have dem til at«
sholdse fig bottez thi hvorledes lunde
Hde komme til Trer uden Guds Ordft
sMen det blev vgsaa bestemt udtalt,l»
;hvor fotsærdeligt det var at viere medl
i alt det ydre, lig de sent ulloge Jam
sruet, og saa med al sin KittelighedI
ende i Delvedr.
Det andet Emne: »Tilbagegang i
ens personlige Kristendow blev ind
ledet as Pastot N. Beut-sen. As Ind
ledningen bette
Dette Emne vil jeg knytte til Gal.
Z, ö: »F date paa god Vet, th stand
sede edetk«
Der var altsaa stet netap det med
Galatekne, som vott Emne entband-i
let. Täkbagegang tilslendegtver, at dek«
maa have varet Fremgang·: ,,J vaeel
paa god Bek- .
M levet so her i et Land, hope des
smange bietet det leistete Ravn, tnenl
hope tun de saa er sande KristneJ
Dei-for lad o- tneeeke os: mittenme
,et Mk Nin en Kundstalk Det mtdeez
svt is ofte: Jeg sendet det godtz du san
sttie lese mts nosetz jeg sendet mtn
Heim-Win. Wen Sagen er demn
Dtsh du sendet med Fasten-dein maa
deutllegne dig need stertet sont dinl
neessaltse Man Du hie
We »Es arme spetabte Styndee«;.
met Ist du pgsn Mk dis: »Mitg»
Jst W W di vundet stal
.- A
alle Synder, fta Dis-den og fra Die-I
velens Magt«, saa du i ham hat faaet
Vislhed om alle dine Syndeks For-la
delse og hat i ham Liv og Salighed?;
Og lever du et Liv i Kerlighed til»
Gud eg din Neste? Ordet »perfon-J
lig« betydee jv nemlig, at det er itzt»
noget, jeg hat høtt o m, men levet ZU
Tilbagegang. Er det viktelkg
muligt, at et Guds Born kan gea
tilbageZ Lad den hellige Strift spare.
Saul, om ham heddee det: ,.Guds
Aand tom heftig oder ft)(1n1«. Han gsl
tilbage saa sprgelig som man vel lau
zcenle sig. -
Jud a s. Han var udvalgt af Je
sus, og vi maa saaledes antage, at
ban var hans sande DiscipeL Hast
endte med at fortaade sin egen Heere
og tage sit eget Liv.
De In a Z var en Pauli Medarbcj
der, og eftek Apostelens Udttyl man
man antage, ogsaa et sandt Guts
Born. Men Paulus maatte beklagend
fxge om hom: »Demas fotlod min,
fordi lnm sit Kerkligked til den nærs
carende Verden«.
Endnu tan ncevnes H t) m e n ce n S
OF Aletsa nder, »hvilte lasteke
fka sig en god Samvfttighed og lebe
Elibbrud paa Troen«, og som af
Paulus blev ,,overantvordede til Sa
ktam at de nun-e kevses til iue se
bespotte«.
) Disse Etsemplet fra selve Ghif
lten maa viere os Bevis not paa, at et
Guds Batn tan gaa endoa ilke alene
»tilbage«, men endog falde heft fra.
Anledninget. Ja, disse tan
jc felvfølgelig vcete mange; men di
fcil her holde os til de Anledningcr,
l,son1 er opgivne i Forbold til de alle
irede af Guds Ord nævnte Personen
Des Saul var det Ulndighed.
EOg saaledes sinder vi det ofte endnn
Ehog troende Mennessek. UlydTgheJ
Imod Guds Aand, Ordetg Tugt, Bre
kdtes Formaning, Embedets Inde
Hat-eke
« Juda s er et Etsempel paa, blos-:
vledes et Guds Born kan komme til
let lesle med Synden. Han havde Fri
stelse til Pengegetrighed, bdilten hcn
Innder forslellige Paasiud og tonne
iNavne tælede for. Qg her liaget sil—
Iterlig en Aarng til mangt et Gut-H
Barns Tilbageaang. To Eisempler
(s,aves. Et Paa en betendende Kriste-.:,
Horn git ud as Menigheden for Pen
sgenes Styld. Et andet paa en FI
Imilie, som et spatfommelig og dersor
Iogsacc hat neg-t. Men stal der ar
bejdes i og osres for Guds Riges Saa,
Isaa et de fcetdige til at bkstaa baade
imed Krceftee og Pengr.
; Demas, et Etsempel paa Ver
denstaerlighed hat disseng mange
sSsslende ogsaa nu orn Dage. Dei ei
Iutroligt hvor letfætdigt troende Men
Inestet tan stille sig i Ferhold til de
vantko i Fortetninqet —- ja endoq
Eines Jndgaaelse af DEgteslaben En
YOU-gen i ulige Aag med de vantto«.
! Kendetegn. Er jo selvsplgelig
Wange; men lad os nævnn Sile-J
lk,ed. Kendes i Bannen, Brugen cf
Guds Ord cg Nadveten. Tager det
ikle lcenget saa nøje med Synden
eller i Spsrgsmaalet om tilladte elle:;
utilladte Tfngx hat innen rigtig Treu-g
til at dele med andre Guds Bornsp
Jngen levende Etlendelse as Synd vgl
del-for heller ingen levende Lcengsell
eftek Naaden. Kan godt ftilte sig lige
med Beeden i Handel og Vandel, en
lille Lsgn og Underfundighed for at«
"slaa en Handel og tjene nogle Dvllars
gsr nu itte ondt mete.
Folgetne af· Tilbagei
gang. »Beste-In de, der have und
flyet Vetdens Wsmittelser ved den
Herees og Itekser Jesu Kristi Er
tendelse, igen lade sig indvitle deri
vg overvindeö —- da et det sidste med
dem bleven Vierte end det speist-h Thi
det havde vatet dem bedie, at de ilte
hat-de tendt Retfærdighedens Vei, end
at de, der de kendte den, have vendt
sig fka det hellige Bud, sont var dem
ovetantvosrdet«.
—- Lstdag Asten lhnvldtes Unsinva
mIde.
Sjndagen var dog den smlig del
signede Dag. En overmaade ftoe Jok
saimling fyldte Gudi Hus baade For
middag og Estemthg, og , Glut
ntngtmsdet om Aftenen var pglaa
W del-et
’ It havde under dele Msdet det yet-(
dtgste Oejr. Gut-, vor Fadek, vsees
»Wer spe sa- Tiug k Jen- nqpme 1
I
U.Rasmuslen, i
; Mel-sent Sein-ten
T l
»so-M »ev- mss w
Pfad s UND-fest me 2 Insel
km Use- M m M Miso-I
Nr.
Nr.
Ny Nætlc af gudeligc
. 506.
. 507.
. 508.
. 509.
. 510.
. 511.
. 512.
Smaasktiftcr.
. Se jeg staat for Dpren og
banker. 4c.
ger. 10c.
. Om nogen tsrftet, han
tot-uns 6c.
Fra Tod til Liv. 4c.
. En tostelig Art-. 4c.
Med eet Pund. Sc.
. Løst nd af Snaren. 4c.
. Den ftore Fotsonings
dag. 4c.
Hat du Fted2 8c.
Gennem Portene, 10c.
Af en Kvindes Liv. 10c.
Julebkev til en syg. 4c.
Fuldkommet Lebet. 10c.
Hannes Højtidsdmgi. 4c.
MælkebondensDatter. 10:.
To Ynglingr. 6c.
Ovenstaaende bestilles eftet Nr. vg
fendes pdrtoftit til den vedføiede
Pris,
som er netw.
Dsuisb Publishing Hause,
Hlnfr. Nebr
P.S. For andre gudelige Smack
ßtifter og Traktatet, se vort Katalog.
. Den fritænterisie Staats-!
(
-—-—-.-0—.---—-. —
Fta Audubon, Iowa.
»Gut begnndt er bald fuldend2"«
sigeg der. Dog, der er ille altid san
let at san beqnndt og faa godt begyndt.
Bette kan vel gælde paa alle Om
raader og ille mindft paa drt kristelige
Lrnrnade. Og ingen, scm er kom
nren til Stelg Aar og Alber, hat faaet
godt begnndL før de er blevsn greben
as Lriitusn san hans KErliqhed e:
bleven dem for ftcert, on de hnr be
gvndt at føge Gile R"ge, svm det
inrfte Der er Sandhed, fom jeg felv
man og vil spise. En russisk Keifer
cjorde en fänden nnd Begyndelse« idei
lkan im at være Fritcknker blev one
dendt til at verre en bibellcrfende Kri
ften. Hnn læfte daglig J Kavitler i
Bibelen. i Kein og i Frev. Onr di
efterfulqte en saadnn Reisen da var
der node Udsigter til at blive Konse
børm baade for nngre og ældre, dn
tilde der blive were Sirndhed, og Folk
csilde blive slønnere bnade Endvortes
ng udvortes, da vilde det ilke alene
vcrre i Santhallandet, at de unge
Mænd hellt udvælger sig Livsledsagek
inder iblandt de bibellæsende Jomfruer,
nten det vilde og vil ogsaa blive her.
l Se nu lun til —.
i Angaaende. hvad jeg faa stulde
dringe den tære »Danfteren«, for at
den igen lan bringe de leere Venner
det, da er det vel baade nnr og gam
nselt, idet noale af Vennerne nylig
hat ver-et iblandt oö til BUT-sinns
rnade, der forn forud belendtgjort
holdtes her fra den 12. t l og med den
15. Oktober·
Prasslerne J. P. Heede, A. M.
Nielsem Brede Johanlen og Th. N.
Jerfrld var Slassere, som dragte Guds
er frem af Guds rige Fort-anw
larnre. Te to sidstncevnte var her dog
lun en Tag, medens vi nnd godt af
Præsterne fra Storftcederne Undee
hele Mødet. Palme N. P. J. Nielsen
frn Bolvrnanns Grove ventedes, men
lonr ilkr.
isn Del fremmede ii-lrejsende, især
fra Ell Horn, Povlar og Bolvrnanus
Geom, for itte at tale om en hel lille
Flor fra Audubon By, var Gaster eg
Deltagere.
Den ssrste Dag havde vi, hvad vi
lalder, udrncerlet Befr, og samme Dng
blev lillige Prerstegaarden inwiei. —
De fire ncevnte Prckster talte hver et
lille Ord, hvvrefier Pastvr A. M.
Nielfen indviede Hufet i den treenige
Guds Navn. Til Slut talte ogfaa
Post-n Christiansen et lille Ord.
Jeg sial itle her referere, tun dil
jeg lige ncevne lidt af, hvad A. M.»
Melsen fremder-g, at huöindvielse
hat stn Grund i Guds Ord.
Se fauledeö 5. Mol. 20, 5 vg l.l
Tim. 4, 5.
Anden Dagen var det ogfaa godt
Vejr —- ja, alle syntes det maaste Me;
thi dest regnede og havde regnet var.
Nattern faa Minder entelte Siedet
havde larnlet sig til en lille St. Jeg
ved nu iste, hvor meget Band der flal
til at danne en SI; men jeg torn i
hu vor Præfrssudtalellle om han«
Velsbesindensde as Egnens Terrain og
Frugtlbarhed alt, han inneres-, var
bate en SI. NuJavlde vi den alt
soa og fattedes tntet. Rennen tunve
sjo osllca besude, at fauler-I rilde
Sud nu demgne dort Risiko-imsde
M der var jo blevm betet, Miste
ivor-roten saa des i sentence Beninc
Kom Negn af det Me,
lad Jordesn oplives, til Lilltedal,
alt, hvad os vor Jesus hat lovet, maa
i Tusmdetal. lgives
Hatt vilve det atme, fortertede Mod
med himmelsie Beet-sie
fokftiste og læsie
af Patadis Floh.
Naat jeg nu komme-r til at tasnke
cvek Seen, saa fortællet den mig, at
saadan er Mennestettpst; thi baade
ten ene og den anden lan fnatt synke
i Juden
Folt tom jo nogenlunde til Mode,
Iser om man maa lade de »gtaa
tkætte Putten en Gang mete, og jeg
lom til at tænke paa, hvad der staat
Katavanen langsomt qlider.
Men, for nn ilte at gm det for
langt, lad mig lige sammentrængt
sige at vi havde et stønt Missionss
mode, at det Var ilte let at unddrage
sig Frelfekens tckklige, indttængende
Bauten paa Hiertedøtem Men oi
slulde jo heller itke vcrre af dem, foin
nnddmger fig, men som de, der ttor
til Sjcelenes erlfe.
Dei bedste tan jeg vift itte fortaelle,
hvett Fald itke endnu — —- —.
— Paftor Christiansen holder nu
Gudstjeneste reqelmæssig et Par Gange
Im Manneden i Audubon By.
—- J vor Kirle hat vi nu faaet et
nyt Orgel, som de nnge hat anstasset,
Dg nu fpiller og synger de af Hier
tms Lyst; men en hel ny Glæde maa
jo ogsaa give sig Udstag fra en hel
ny Stabning.
—- Mrs. Trine Haufen hat været
udrejst at des-ge sin Brodes i N. N. B.
Nebraska. Det var tørt besude, sagde
hun, i mere end een Henseende.
— J. J. Hemmingsen hat Bespg af
sm Ssster fra Kansas. Ja, Ssstende
forholvet et godt, bebst at væte Dos
belt-Spstende.
— Peter Smith et fyg, og vi fav
nede Hain ved Missionsmtdet
—- Hertned en tætlig Hiler til
Blcfdets Lesere og en scersiilt til dem,
der belegte os under sidste Missions
mode.
Jotds og Himmels Hjettebaand
tnytter du acene. Korn
!
f
Langs med Biergets Sidet
Grokaasmussciu
En HUOpOsHHe —-—- Guds
ff re v. Jilegnet Allerup pg Davinde
LULkniqbcdn mer trofast Knlighed i
trange Tiber. USE-» E ker, kwbt ind
bunten mer« Lakdermkx Trytt paa
gebt Papir med letlæfeljge Typet.
Prisen ex nedsat paa denne ypperlige
Præditcnboa til 81.5«.
UANISH PUBL. HOUSE.
lsl..«xlls:. XlIliN
G 0 D E BØ G E R
— FILEZRIDJMEHZ VÄNDksHF
fra denne Verden til den tiltommende.
IAf John Buuymk Mev zwickte
rens Lednettsbestrivelsr. Jndbundeu
70 Centg.
Zum me Bog i Pragtudgave,
meb fortlarende Anmæriningek af
Nev. Robert Ijiaguite, DD·, samt
Forfatterens Levnetsbesitivelsr. Med
HZO Jllustrationek, tegnede of Bar
Inard og andre. 558 Siden Jud
ksimden i Shirtingsbind 82.50; i hel
Matotko med Guldsnkt sB-50.
! DlN BRODERS BLOD.
Af N. P. Madiem 174 Sivek.
J Omstag 20 Cents, indb. 40 CMM
VEJEN TIL FRED.
As N. P. Mai-few 104 Sider. I
Omslag 25 Centsz i godt Shirtingss
bind 40 Genit. (
HERREN er MlT SKJOLD.
As W. V. horn. 143 Sider. s
Omslag 25c., indbunden 40c. .
TROENS BETYDNlNG
tot den, det- vil from i Vordem
As C. Stovgaard · Wem-few 232
Sider, indbunden 60c.
lclllsfl EHEKFØLOELSL
As Thomas a Kenwit 4 Bssget s
et Bind. Paany overfat fta den la
ttnsie Grundsikift af J. Belsheinu
Pris: indbunden i Shirtingsbind»
50 Gent-. s
oANIsu pususmno nousks
e s s ZLAM, DIE-K sie
