UUJRETEU«
. 21aksa"g«
» 3150 Pr« d
kun
« koster arg
»Dc1nskeren 14’ A« «
s , VBO - -
-xldga
» . . days · « her 1905«
« Tiksdisg D« —
« . . - Nc «
UYOALP Blakn
-.—- —cdk1g og II
« . bpck Ca- -.-----«———
. « UdkommJ (
«danskenn
Nr. 84«
XVI- Itsto »I« t-—-s«i)(J«
-’«».«.«s——
—)M
txt-A ff
Voldsomt Uvejr.
Mianae Mennesteliv tabte.
Mange Stibe fotliste
eller stkandede.
Snefaid siere Stedet.
J erdags git der en frygtelig
Stokm hen over Landet, og den var
særlig streng over de store Jud-sper.
Vladene er enige om at berette, at
Stormens Huttighed var 76 Mil i
Timen. ,,Chi. Retord Herade sont
er eet as voke paalideligste Wabe, be
xettede i Lordags, ak 26 Stibe ellei
Fartojer var sonliste, og 20 Sømasnd
var omtamne i Stokntem og det til:
fø«jede, at slere Stibe savnedes, scn
naar Estettctningerne om Entelthe
deine sorelaa, Vilde de not vise For
saelse as baade soeiiste Stibe og deut
nede Ismean Et Blad sra i Gaar
Mvrges stger 24 Smnænd drutnede.
Et andet bereitet, at 32 Stisbe et
gaaet til Bunds.
Bare nogle saa Entelthedet:
Stonnerten M i n n e d os a sank
paa Laie Huren, og ni Mennesier
dtutnede·
S. E. S he l d on, et Datnpsiib,
strandede paa Late Eric, to omtomne
J. Z. Fay, Dainpsiib, sttandede
paa Laie Huron, et Menneste Antoni
met.
Tasmania eliet Ashiand, en
Sponnett suntet paa Laie Eric. G
Mennester sorntodentlig onitommet.
Dog, de mange Enteltheder anstan
ende Stibe og Futt, som vi itte ten-s
der. et as tun liden Interesse
Den stpkste Huttigheb naaebe Vin
den ved Clevetand, O» hvor den regi
stterede 76 Mit i en Time. Ved Bus
falo Var dens Furt sck en Tid 50
Mil i Timem Stonneng Centrum
git over Strædet ved Salt Ste. Ma
rie. Binden blceste sra alle Retninger
i Lesbet as 12 Timet.
Stibet IJiennedossa var paa Bei
fka Fort William til Lake Ontario,
lasteb med ca. 80,000 Bushels Hvede.
Assutance - Selstabet, scm hat-de as
suretet dets Ladning, taber ca ABO
000.
J Bussalo var man i nagen Tid i
stor Ængsteise angaaende Passaget
stibet «Mestern States«, sont iike
kunde naa ind i Havnen Men hen
paa Astenen senrte dets Kaptajn Te
iegram sra Long Point, at han laa
der i La, og Ængstelsen tagt-e stg.
Ved slkge Lejtigsheder som de oven
omtatte gives der ofte Lejligsked til at
jve Heltevaad. Vi sial soktælle otn en
enielt.
Stonnerten Mautenee strandede i
Stormen 18 Mit sst sor Erte, . a.
Snart estet, at Skibet var stødt paa
Grund, begynvte det at siaas sonder.
Der var intet haab om at naa Land
i de sit-Miste Redntngsbaade. Sau
tilbsd en af Besatningen skivilligt at
fees-ge at svennne i Land med en
sLinr. Qtn end ncsten udmattet gen
nem Brandingetne naaede den gallante
SImanaLansd og sit Ltnen fastgjort·
Paa denn-e Maade reddedes hele Be
scetningen, kstaaende as 5 Mennestet,
een of dem en Kvinde tthe cook), Mes.
. Kate Daiiy.
J Fotbindelse med sum-me Stiokin
Gerettes der om Snefald sea .stek(
Stehn i de nordvestiige Stater. Saa
Iedes ira Plainsiekd Wiö.: En voldsow
Suestoem for denne Aatssttd Wien
Wer Sne spaa Matten. Fta Lu
veene, Minn.: Den voidsmnste Sue
Rotny man hat set paa denne Ams
ttd . . . 6 Tvmniet Sne paa Jordesn
Mster City, Ja.: Dei begeynhte at
sue her i Gaat Esm. (Toesdag)
Meere, S. D: Den stsrste Snestorsm
man bar set paa denne Aar-tin Dei
ligger sleke Tommer Sne paa Mar
ien. Fra Dmaha, Nebr.: To Tom
met Sne et faldet over nordre Nebra
ska og sydlige Soutsh Dakota.
Fka Vyerne i Wisconsin langs
Michigansøen —- Sturgeon Bay, Ma
rinette, eren Bay og Racine —- mel
des der om Stormens Herjingek, lige
saa sra Askyland og Superior paa
Lake Supetior. Det er særlig Fässer
ne og Søsarstens Fort Stormens Ode
1æggelser hat kamt i disse Vyer.
Tast og Btyan·
Jste saa snatt hat den ene Prcesv
kent vel begyndt sin Administvatiom
sør der spekuleres paa, hvem set stal
blive den nceste. Tast hat allerede for
ziemt nævnt som tiktommende kam-bli
tanst PkæsidentkandidaL Der orga
niseres allerede »Tasi - Clubs«, sog i
Lørdags var Tast indbudt til at taie
( en saadan i Ohio. Walter Wellman
visl intet prosetere om den Sag sog
ret vil vi da heller itke); thi de tu
sinde Ting ian ske sør 1908. Mcn
Tast omtales saa alligevel som en
Mand, der næsten et Jdealet as en
Foltetg Tjener, der besidber en god
Del Vigdom Stytke og Arbejdsevne
i det store Hcved og det trastiae Leg:
ine, og alt stiller han til Landets Tj-:--«
niste. For mange staat han næsien
sont selvstreven til at blive Kandidai.
Qg Btyan —— han paastaas alle
rcde igen at vcere bei demokratiske
Partis Leder. Vil han ikie selv være
Partieis Kandadat i 1908, saa kom
met han til at ndpeae og ncevne Man
den. At det slog san sorgelkgt sejl
sor Demokraterne ved sidste Prwsidenls
Lalg at sorene Staten New York og
»Ehe solid south«, det hat overbevist
Demokratekne om, at detes Stnrke lia
gcr i Radiknlismen, og det betydet det
samme som Bryan. Tette sidste innre
være mere sitkert end Tafts Nomina
iion —- men vi vilde kun meddel-,
hvordan Snakken i saa Henseende gaar
for Tiden·
Fra Peæsidentens Reife.
Zorn meddelt vilde Præsibenten
holde Sondag i St. Augustine, sifla.
Der tilbrsigte han Tagen i Ro. Om
Zondagen optræder han ille som Ta
ler. Da ladet han Pest-stets pecedile.
Han overværede Gubgtjenesten i den
preisbyteriansle ,,Memor-al ChurchC
Prckftem Nev. J. C. Stout prædiche
ud fra Tetftem »Bei-trüg Lammet,
fom er slagtet«. Han ajorde ingen
Hentvdninger til Præsidentens Nekr
rcerelle. Kirlen var oversfyldi.
Eftcr Gubstjeneftens Slntnin«s,
lørte Prcesidenten en Tut rundt i
Byem Efter at de havde indtaget
Lunckieon lørte Peæsidentem hans Pri
vatfelretær Loeb cg andre til Fort
Marion, hvokfra de sejlede til Ana
ftasia - Den. hvot de blev foefynede
med Badedragter og tog sig et stysp
lende Bad i Sydeus fsalte Van·d.
Eftet at Pecesidenten og hans Sel
stab havde spist Dinnek, tørte de til
deres Teg.
Si. Augustine vae fuld af Befie
gende, som hængte omlring Hotellet for
at faa et Glimt at se af Landets Pia
sident. Men han modtog tun faa be
fpgende. Han tecengte til Hvile.
J denne Uge bei-get han Mobcle
Mandag, Tuskegee, Montgomety :-g
Beeningham i Dag, Little Rock, Arl»
Onsdag, og Torsidag vil han vcere i
New Orleans, hvotfta han vil teile
om Astenen til Søs efter Washington.
Adeesfeforandrtngen
Pastor H. J. Dahlstrsmg
Adresse er nu: 1327, Masple Steeet«
Racine, Wis. »
Past. J. Pedetlens Adresse
, ee nu: Box 33, Etham Davtson Co»
- South Dass-ta.
Det danlke Hedeselskab.
Resultater of 40 Aars
Virksomhed·
Oberst Dalgas’Betydning.
J Forbindelfe med del dansle Hebe
fclstabs Aargrnøde, som nylig er af
holdt i Aar-has, giver Aviferne spl
gende Oversigt over. Sclsiabets Virt
somhed i de ca. 40 Aar, det hat be
staaet.
Selskabet stifiedes i Aarhus den 28.
Mart-s 1866. Der valgtes til at be
gynde med 20 Repræsentanter og en
Vestykekfe af 8 Mesvlemmen
Denne Bestyrelie henvensdte sig
strals til Sogneforstanderstasberne for
at faa flere M-edlemmer. Dei blev
imidlertid ikke ad denne Vef, at Ax
bejdet sætlig vandt ·Fremgang. En
kelte Mænd maatte interesseres for
Selfkabets Opgave, og da detie var
stet, gil del fremad, saa Selskabet, der
. 1866 taslte 797 Medlemmer, i 1870
jtalte 1616, i 1878—3,266 og i 1904
I— 4,·721 Enhvek der betalek 4
lKr aarlig eller 100 Kr. en Gang for
alle-, er Medlem af Selflabet.
Selstabets Opgave er udlrylt i
Nat-net — den besinnt i at faa He
den gjort ftugkbar. For dette Maals
Opnaaelse arbejdes der med Van
iding af lavere Sirøg for saaledes at
forvandle disie iil Eng. — Beplant
Ening of Klittek lFlyvefandsbakker),
«hvorveb de rund-s , .- til Skov, —
YIIVlørring of Mcjseh hvorved de bli
ver flillede for Eng eller Agekland.
Kot lfattige Egne tilføkes ogsaa Met
geIl
z Zelflasbets Beslykelse og Repkæsens
«tanter vitket nu mere invitelte og
spejledende i flige Foretagender. De
Jforetager Undersøgelser as Jordbun
den paa Hedeegne, spger efter Mergel
Zog Udg ver Strifter, som omhandler
derben hsrende Etnner. Selstabets
kVejledning erholt-es gratis ved Hen
vendelse til dets ncrrmesi boende Re- (
præssentani. !
Af Aflckggere paa PlantningsomU
raabei sinbes der nu 50 Foreniiiger
med hver sin kyndige Formand. »
Spredt omlring i Landets for-sieh
liqe Distrilter hat Selflasbet nu 100
Forteiningsførere, der modtager Jud
.:nel«oelfe as Medlemmer o. l.
Da Selsiabet begyndte sin Virli
fomshed, kendte det itle stort til den
Liebste Fremgangsmaade i de foxsielliae
Retninger, og verfok støitede det sig
meft til Erfuhqu der var invundet
i andre Land-» færlig i Hanover,
Tyfiland, dels ogfaa i Holland, hvor
man var gaaei videnstabelig til Berti-Z
Paa ei fenere Tidspunkt bkød Hebe
selflabet i Danmarl sin egen Bank,
idet det satte Ptaltiske Mænd til at
dtive Verklei, og gjorde senete Brug
af Specialisier, naar der krcevedcs
Svar paa færlige Sspørgsmaal og
Løsning af walemer. som Ubvillin
gen stillede.
Selslabets Jndtægter.
Allerede i 1866 ydede Staten Sel
stabet et Tilisiud af 1,200 Kr. J
1870 var Statens Timud 4,0(-0
Kr. foruden 2,400 Kr. til Mannian
og 11,.160 Ke-· til Vandingsarsbejdek.
J 1901 var Sitmstinstuddet i dkt
lspele taget 291,000 Kr. Andre Jnd
tægier er Medlemsbidrag, stinillize
IGaveiz Refusiosner fra Stifter, Ane
tek, Byer, Sparekaösek og Fokeningen
For Tiden udgør Medlemsbidraget
ca. 19,000 Kr» og Jndtægien fra
sFonds, Sparelassser o.s.v. 11,600 Kr
I Desudm hat Selssialbei modtaget
jGavet fra forstaaende Rigmcend, Pen
·geinstuti·oner og ossenilige Myndighe
idcb
«« - Folgende Olversigt over Fremgan
Jgen of Selsslalbetö Atbeijde er scerlig
Iintereslanh
J 1860 var der-« et Ureal af 130
Adadratmil (dan«st) utultiveret Jord i
Jyllankd. J 1896 var dette Areal
soundet ned til 70.4 Kvadkat - Mil.
Der var eilt-san i de svsundnel 30 Aar
siden 1866 tagt 596 Kvadrat - Mil
under Kultur. Dette Areal Var vak
isesntlig Lyngihede og Mofejord tun
2.6 Ftdadmt - Mit Klitland.
Tit Udgangen af 1902 var der med
Selftabets Hjælsp tilplantet 10 Kna
drat - Mil, hdoraf de 9 Kvm. var
»Fredsiov«, sitret for de kommende
Slægter. Antallet af Plantager un
der Sekstasbets Ledelser var i 1902
fteget til 1474.
Hedefelsiabet felv ejede i 1870 480
Tønder Land, i 1902, 10,066 Tr.
L., der ved Selstabets mulige Op
løsning i Fremtiden vil tilfalde Sta
ten. Selfkasbet har saaledes, fom det
vil stønnes, ar-bejdet uegennyttigt Jg
tun for at hjælpe Landet og særligt
dets Hedeboere frem.
For at lette Anstasselsen af gode
Planter til en billig Ptis har Sel
stabet selv anlagt Plantestolet. Det
udleverede fauledes 100,000 Manter i
1870 til en Vækdi af 732 Kr» men
i 1902 udiederede det 13,205,500
Planter, dreer 135,885 Kr.
Af Mergel fragtedes der i 1890
1,1()·),(.)() Puan og i 1901 56,800,
000 Pund til Jyllands Hedeegne.
Staten holder faftlønnede Mergelsø
gere, og visfe Dage om Ugen befor
dres Mergelen i lange Tog frit
paa Statens Bauer, de saataldte Mer
geling.
Den Mand, der fra Begnndelsen
af og i mange Aar var den vætteme
vg drivcnde Kraft i denne Bevckgetfe,
var Jngeniør - Oberftløjtnant Dat
gas. Det var ham, der efter Tabet
af Slesvig ndtalte de veltendte Ord:
»Hdad udad er ta«bt maa indad vix-.
des«.
Og han udtalte ikte alene disfe
Ord, men gennem et udbosldende Ar
bejde genuem mange Ord viste han,
at han mente, hvad han sagde, og at
det tunde sie. Danmart vhat nu ei
ftørre tultiveret Areal og stsørre Falte
mængde end for Tadet af Slesvig.
Talgas forstod altid i sit lands
gavnlige Arbejde at finde de rette Veje,
idet han ftadig støttede sig til Erfa
ringer og Kendsgerninger. Oderfor
hans Foretagende var der vantro
Tvivlete not. Særlig var de mindre
Jsotdbrugere paa Heden fene til at tro,
at der tunde komme noget nd af den
golde Sandjord. Men Tvivlerne ble)
overbevifte, itte gennem Tale, men
gennem Kendsqerninger. Naar Re
sultaterne af Arbejdet laa for Falls
Øjne, ailøstes Tdivlen of Tro paa
Hedesagen, som nu nyder almindelig
Tilsiutning oder shele Danmart.
Hedeselstabets Virtfomhed og dennes
Resultater har dersuden haft gunstig
Jndftydelfe paa andet Rydnings- og
Dyrtningsarsbejde, af baade privat og
essentlig Klarattey i Lan-det.
,,Danfkeren« og ,,Norden«.
De, fom ønsker at forny Subskrisw
tion paa »Danisteren« og ,,N-ot«d-en«
Ytilsammem san forny paa begge Blace
jfor 81.90.
Nye A«bonnenter paa »Dnnsi-eren«
tun faa baade »Norden« og ,.Dcmstc«
Fen« for 81..90; »Norden« kostet ellerg
IMOO og »Dansteren« 81.50. Alt«saa
spat-es der itte faa lin ved at fende
Penge til os for begge B«lade.
Dann-h Indus-hing Dom-.
EIN-« Bebt-.
P. S. Dersom Fornyelfe for »Not
den« fendes alcne, bliver bet 81.00,
scm kan tilsendes os, og vi vil da sende
frit 50 Cents Værdi af Bpger af vori
seget Forlag (se vort Katalog). Dei
femme Tilbud gcelber n y e Abonnem
tet paa ,,Nokden«.
M«artkko-Asfækeu.
Sensationelle
Af«ssløringer.
I
I Patisetbladet ,,Matin« ossentlig
i gør under 7. ds. ifølge R. B. en Frem
ststilling af Mavolko-Assceren, der til
"3syneladende er inspireret af Delcassö.
« VIadet foktæaek bl. a» at i det Mi-E
ini·sterraad, hvori Delcast indgav fm
«Demission, gav han sine Kolleger
Meddelelse om, at England havde ver
ret rede til at understøtte Frankrig til
kdet yderste ag i Tilfcelde asf et pludse
« ligi Angreb at stille sig paa Frankrigs
«Side. »Matin« tilføjet, at England!
faktisk havde givet den franfte Rege
’r-3ng Tilbud om, at hvis Franlrig
fskulde blive angte"bet, var Englands
rede til at mobi·lisete sin Flaade, be-(
fætte Kejser Wilhelm - Kanalen ogl
i landsætie 100,000 Mand i Slesvig Igl
«·Holften. England lod senkte den fran
sie Regering vide, at hvis den suslede
det, var England villig til at gentage
sit Tilbud siriftligi.
»Matin«s Afsløringer hat dog kun
kalt ringe Opsigt i London. »Daily
Mail« trok paa Englands militære
Understøttelfe af Frankrig i Alminde
ligbed uden dog at der er gjort noget
Toestemt Tixbud. »Times« findet- »Der-I
franske Regering bat llsogi afholdt sigt
fra at tilslynde den engelsle Regering
til at give et saadant Laste, fom det
»Maiin« omtaler«.
l
Gule Febek inart farbi.
; Der ZEIT-Wes i Gaar fra New Or-i
leans, at der atter i Sondags inte«
Dødsfnld indtraf fra Feherem og det;
war den femte Dag i Trckk, der inteH
«Dø«dsfald var indtruffet. J SøndagsJ
Zmodtoges i New Orleanå det opmunsI
Jrsende Telegram, at Stufen Missis-;
Isippis Sunvhedskaad kundg-k, at dktj
Zhavde besiuttet fta Dato at hæve all
HRarantæne mod Feberm
» Frei Texas meldes samtidig, oh
Stufen vil modtage kejsende fra
ILouisiamL naar de kan vise Attest forj
jat de ikke hat været indmfvr Justi
Itionspimkter i 6 Dage
Kun to ny Tilfcklde rasppokteredes
i Sondagå
Expresp-Tyveu Cuuclisse.
Han fandtes og blev arresteret I
«Bridgeport, Conn. i sidste Uge, hvor
fra tycm under Bevogtning er ført M
bage t:l Pittsburg. Pengene, han var
lsbet af med (P101,000) fandtes strais
Hcm nær jom 81(),()()0. J Dag til
Morgen udtales der Tvivl om haus«
mentale Sundhed.
En vidt bereist Mund
er den daner Baget Carl Petersen,
som for THE-en opholder sig i San
Francigco, hvor han iflg. »Ugbl.« v:l
blive Winter-en over for senere at rejse
til Japan og mulig hele Verden rsundt
som Reprwscntant for et eller andet
amerikanst Bla·d. Petersen er dsanst
Borger, født i Kolding. Han hat tid
ligere vandret Jordsen rundt til Fods
og besfsøgt alle Verdensdele. Efter
.denn«e Udflugt giftede han sig og neb
"sc1tte sig i Stockton, Cal» fom Bogen
lSau døde hans Huftru og lille Dat
t—cr, og Hjemmet var brudt osp. Tex:
efter aflagde han Bespg i Fædrelandet,
lier han holdt Foredrag om sine Reg
fer og Oplevekfen Paa samme Reise
reprwfenterssde «h«an Staten Califor
lnias Govd Temspslsars ved denne Ot
dens Verdensmøde i Bkskfast, Jrlanv.
Nu er Petersen attek i California og
crbejdet for at ttæsse Arrangement
.med et Blad om en Rejsse om Jorden,
som han Mal begynde uden at have
Penge i Lamm-en.
Til vore Absnnenterl
Flere har tilslrevet os, om de kunde
tilsende -og et mindre Beløb af vors
Tilgobehavende for Vladc. Ja, sikkert,
Venneri vi er meget takncmmelige for
enhver lillc Afbetaling paa vort Til
go"dehavende, og det glcedier os, at der
betales nogetz thi del vskscr bog, at de
vil betsale, hvad de kan betale.
Derimod bedrøver bei os me-get,
naar nagen skylder os, og vi tilfender
dem Regning efier Regniing uden at
faa noget som helft Spar, og at det
gaar hen Aar efter Aar , uden at der
bliver gjtort noget ved Gælden eller
tilsirevet -os saa meget fom en Und
slyldning, hvorfor der ikke er blevcn
taget Hensyn til vore Henvendelser.
Vi kunde vfte fristes til at offent
liggøre Navne og Adresser paa Folf,
fom ikke vil betale der-es Tilgodeha
vende, for at ikke andre ligesom vsi
stal blitoie sat paa Ventelisten eller
strevet i Gslemmelbogm
lDer er mang·e a’f vore Abonnenter,
som er weg-et punkt·lige. De indsender
hvert Aar Ved Js«uleiid Betaling for
der-es Blade og betaler et Aar i For
slud. Saaledes bør det veer og vi
·baasber, at deres Antal i Aar vil blive
fort-geh da det vil spare os for at heu
vende os personligt til vore Adams-en
ter for vort Tilgodehavende.
Dei er en god Skik, at betalle Blade
og Regninget paa Boger punltlig, og
Di haaber, alle vore Venner ikle vil
glemme «os, men tilsende os vort Til
godehavende.
Paa Dianifh Lukheran Publishing
Housfes Vegnse:
Paul Peierson, Bestyren
Bethania Mgh., Racinc, Wis.
,,Folkets Avis'« af 19. Okt. striver:
Paftor Blickfeldt i Bofton, en ung,
begavet Theolog med ushildede, libera
le Anstuetser i det hele taget, hat at
cepteret det Kaldsbrev, som Bset"k-ania
Menigheden senkte ham efter Pastor
Gottes Bottrejse, men visl itke vcere
i Stand til at overtaae Ein-bebst før
efter Nytaar. Menigbeden vil derfor
blive betjent i et Var Maaneder endnu
af vitarkerende Prcester. For øvriat
gaar alt i sit aamle Spsor i Menig"t)e
den. Der bliver l)o«1dt Moder rg
Sammenkonister samt Søndagssiole
akkurat snm tidligere, og nu paa Man
kag vil Højfkoleforstander N. P. Jen
scn fra Hilholm, Danmark, som er
Paa en Rundrejfe i Amerika, holde
Foredrag i Kirkens Kr«yspt.
Sne og Uvejk i Sud-Europen
Der foreligaer Meddelelser em, at
det har sneet i de fidste Dage i Manu
IAlperne samt i forsielliae Dele af de
bayerste Alspeiz strives der den 10.
Okt. Ligeledes meldes det fra Ziirich,
at der i de fidfte Dage bar berstet
stcerk Kulde over hele Schweiz med
rigelig Sue. Dei daarlige Vejr, der
begyndte at optrcede allerede i Midten
af September, hat ikke alene gjort
betydeligt Staat i Fremmedbespget,
men ogsaa i høj Grad siadet hele
Schiveiz’s Vin- og Kartoffelhøssi.
—- Fra fortstelliae Flod - Egne
Zorn-mer der Efterretninger om Oder
svømmelssek· J Nærheden af Sta
tionen ,,Eismeer« paa ,,Jungfru« -
Banen er der styrtet et mægtigt Styl
ke af Klippen ned og har ødelagt en
nyanlaat Vej samt gjsort Bauen delvis
ufarbar.
Ogsaa fra Milano foreltigger der
Meddelelfe o.m, at der i de sidste Dinge
bar optraadt ftcerte Regntstyl i Dame
syd for A«lperne, og at de hat efsteds
kosmmet store Jordsired i Milanoö
Omegn; i Vigezzo - Dalen f. Ets.
ramie det et Areat as 40,000 Kuliss
meterg Støtrekse. J Netheden af
Cannosbio sdelagde Lavinestred nogle
Hase fuldsstcendig. Dog gik iniet Men
nesteliv iabt.
