L
Yed Zum-on
Teæk fm Lndvig Hatms Liv.
We A. C. L. Grove-Rasmussen.)
Hat-Ins og »den sidste
Bugenhagen«.
As de Personen fom Harms i Den
Mild, han var Huslæret i Lüneburg,
iraadte i Samfund med, var der ingen,
hvis Minde han fenere hen hellere doe
Iede bed, end »den siofte Bugenhagen«.
Og da Forholoet, som ubviklede såg
mellem de tokt i fleke Maader er be
iegnende for Harnis, tan oet not
fortzene en Plads i en Levnetstegning
as hom.
Pan Lande: tcet ved Lüneburg l«:
vede den Gang en LEtlEng af den gam
Ie pommerste Slægt Bugen«hagen, der
to Gange hat spillet en beiydeiig
Role i Donmarks Håftbrie, forft i
Modelaldeten ved Ridder Niels Bun
ge paa Halb, senere i Reformatione
tiden ved Luther-s Ven, Johan Bu
genlhagen. Denne Bsugenhagen mente
felv, at han Var den enefte, som bar
Nat-net; han var dog ilke en glimrens
Be Ridder eller lierd Theolog, men
hskte til Smaalaarsfoltet, ejede et
lille Lanvboelsted, som han dyrlede
ved Hjælp af et Par Stude. Hon
hat-de gaaet meget igennem, havbe
mistrl sin Huftru, sin Stdn og Sviger
dattet og ftod nu ene i Verdem tun
en Sonnedattey en ung Pige, havde
han tilbage; hun hosldt Hus for ham
vg gik ham til Haande ved Agn
let-aged
Vugenhagen var paa den Tid naact
SWB Aar; han havkse altio fort
et stikkeligt og cerbart Liv, gik regel
mgsfig til Kirle og til Alters, frem
» sagde daglig sin Morgenpr og sin
Ustenbsm nogen dybere Forstaaelse
og levcnde Tilegnelse af Kriftendvm:
then var han derimod ilke kommen til;
knien da siete noget stort og underligt
tue-d den gamle Mand.
En Sindag var ban i Kiste. Prak
Jien Akte HarmsJ holdt en Prcedilen
im Bonnm J- den sagde han, »a:
de flefte Folt bildte sig ind, ot de tunde
bede, men oet var idel Lsgn og Jud
bildining, tun oe færreste Folk kunoe
bede, og de havde tun leert det med
sur Mose; han teoede ikke, at noget
Menneste lunde det, som ilke havbe
sitt sig selv at me rigtig i Diebe
Iens Mon; knen den, sont tom i kir
celig Syndemed og san Helvede aabent,
tacbte i sin Nod saa lcenge, indtil
Helvede stugte hom, eller Jesus feel
ste hom, ligesom den, der laa i Van
ttt og over hvis vaed Bølgerne flog
ben, siteg saa lcenge, til Aanden slzp
fes han, ellet indtil nogen horte Ran
bet og kom ham til Hintpr Prws
Ie- tilfpjede, at ,,naar man saa ved
Met Islelse af Syndetnes Forladel:
se vat vis paa at vcere virlelig frelst«"
of Jekus fta virkelig Nod, da hande«
M en lebende Frelset og da tom
m til at bede og leerte altid nt
bebe bedre«. Ydermete sagde Pras
stem »at ligesom man lendte en
Isgl paa. at den lunde flyve, sau
Iebes kendte man en Kristen paa, at
Isu knnde bede«. Denne Predilen
Z- FM sddbt i den gamle Monds Hier
sh, der faldt läge-sont Stiel fra hans
M Hei-til havde han gaaet og
W Tot en Wen, men nu saa
S-;
JFYEkksgSgiver synenl
ZEIT-lin- xt tslbzgelagt Standpunkt
!
»Mit-X en states-tot Opkiatlelm du helwa
»de- iiäe Use-— os Ukmysdommc udea
Oper-lieu elle Nasid-m
Ver tsr ins-en Nødveadighed for at skjerh
Its-Im euer bkage Medic-inu- kor soget stag
Cis-Zwang thl et aktt system km- Zehn-III
tsgen nkdlsse er oxsfuns
tschi-vorweg Alle sinkt
tesalde og fxakbsrisks
Methode-s er aflagtr. 1n—
gen Resiko ellek Eins-o
rimentering. da Tusitk
cler er blevae helhkedkscle
for Blindheit, svage ch
ne. ster, »So-d i vxjnes
Us- og mais-e Øjacs ygdomme ved der-ne stor
seJqu items-a Eule øjealc er bar
Iz- Neclcmiadek an its-es Uch Ussg It
Cis-M skbvmte ri modtasekfleteciazlig
Ut. Ä. O T. Pers-instan. s del A ent
Ists-I Ist-est Use los Co. .. ansa- lty,
»Ist-. visiko MAS- hku Acri-a i fleke Aar
Im- Ited libede sahe nie riet Oom Kut- kot
Hmoi og list-makes- lslclbkcdede mi
vtlet sm- Suec
Cur-im card-well Euer-tm Icu . s wet
«Jseg et 73 Anr. Jex var sus- bilacl at je« kut
Ist-cis lcjende Personen- pu Stett-merk Este
Itsseu AkAcUns lau-Leg ou tksede ca Nest
Ist-I Untier-. «
Post tw. c Gomäwikh Motive Kut» sit-l
tsbsl n oprlgtise Meains un Acri-Ia et
-..- en es cis merken-Its Optik-dolus
III « Den Unter-de min- Mne us Inl- Isla
Issiok Atti-mer «
MI- sk andre Akte-tex- ksu sendet
Musik-. »Hm-« et Edeln-Elsas
III- edc Misso- tasea es s a
Ie- ok spukt-I III-« Pksn vor-wirst
tm os Adresse tt
most-wo t It Mic« VIII
III q Ma
TM May Most-Its- III-Cli
- MMOI Trunks c- the cy(
W
III-. MU- Anthpsm Pius- « z
IWIIIUUWMMIUIMMII
see-II W« III-ener. Ins-M Its-tin
IMM, stritt-blinkt Santssheln W- Seiattcm
ssdelpsldet liva Ovlim eset Vorst- oq Malaspi
ssen Its-tm strewirtnlneey II VIII IS Zenti. Ia
Ipstcket ell- fesdei If
de. Atlcs Meile-l co» sichs-Ich hellan
ban, at han havde smvet i Vildfarelfe
og i Grunden trostet sig ved egen
Retfcerdighsed i Stedet for ved vor
Herreg Jesus Kristi. Han tom i Nod
og Angst og vidste hverlen ud eller
ind. l
Saaledes gik en Tid hen for den
gamle; da mødte han en Gang i en
tyklelig Ztund paa Veer fra Kitt
Harms. Denne bavde givet Aat pack
lram i Kirken og lagt Meer-te til, hver
tummerfuld han saa ud. Tet rørte
Harms’s Hinte, og han, hos bvern
Hierte og Mund altid laa hinandsen
non-, lunde ille andet end gaa hen Ig
ils-arge »Hvad feiler Dem dogZ« Den
gamle fullede Tkllid til den nnge
Mand, der talte ham saa venligt til
og saa san flog og mild ud, oplod sit
Hjerte for ham og klagede sin Nod, at
ket var denne: ,,han vilde faa gerne
bade at vide, mn bnn Var en Kriftent
thi falig det ønsiede ban at blike
men han toivlede om, at han kunde
klive det«. Hatms spurgte ham da:
»om han virtelig troede af Hiertet,
at Jesus hab-de forladt ham bans
Zynd«, eg dernæst: »Im han virlelig
selsiede vor Heere faaledes, som han«l
hat-de elsiet Huftru og Born og liotj
til.« Han sparede meget anbent: ,,at«l
klan indtil den sidfte Tid egentlig sieti
itle navde vidst, at hnn var en Syndec,
oa heller ikte Hunde han sige, at han»
havde elstet Jesus, ihvorvel ban stolz
havde troet, at han var Guds Son«;;
ce- Han tilføfede: ,,c1t hvis det at bede»
var som det blev stildret hin Dag i;
Hirten, da kunde ban ikle bede«, eins
,.nt det bavde siaaret hcnn i Hierteni
at en ret Kriften maatte vasre en ret:
Beder«. Der udviklede fig en Zum-s
tale mellem de tvende, hvori Busen-J
bagen paa en Gang bloltede sin ltere
Udidenhed nied Hensyn til Kriftens
dommen, men cgsact sm ftærle Lend
fei eftet at biive ftelft. Sarniuiesi
trat nd til de naaede Bugenhaqens
Hiern. Harms fulgte med bam ind i
Hufet og gav sig til at udlcegge de
ti Bud for dam. Det blev lxurtth
klart for den opmcertsomme Tilhører,
ai han var ftyldig i Overttcedelse of
kwett eneste of de ti Bud; derpaa bad
de samtnen og Hatms git bjem.
Orntrent 14 Tage efter lom Darm-s
igen til Bugenhagen; denne fortla
rede, at ,,ved hvert af Buddenes For
klaring havde han faaet sorn et Stil
i sit Hiern, hviltet han slet ilte tunde
»forvinde«· Nu gennerngit Hakntk
äroesordet med hom, og her gjorde
navnlig Luthers Fortlating af den
enden Troesartilel et stærtt Jndttnt
paa den garnle; der staat jo de for et
bange Synderhjerte saa dejlige Ort-:
,,Som hat genløst rnig fortabte og
fordømte Menneste, erhvervet og pun
det mig fra alle Synder, itle mer
Guld eller Solv, men med stt hellige,
dyrebare Blod og sin usiyldige Lidelle
og Das-C
Da Haka tredie Gang bespgte frn
ny Ven, modtog denne ham strats med
de Ord: »Na ved jeg, hvorledes en
Synder blivet reifeng og salig«.
,Hvotledes da, leere gamle Fader2«
— »Bei) Trom. Naar jeg nu Not
kunde tro! jeg hat forssgt paa det,
men jeg kan ille finde nd as det«.
Harms sagde: »at det glcedede dam,
at Busenchsagen var kommen faa vidt,
It han vidfte, at han innen TIan kelv
kunde", og tvg sig nu for at fortlare
Katekigmens Patt om Binnen, bad
med ham og formanede ham til at
Rede saaledes, som ,,et elfket Barn be
det scn take Fadet«; og hvet Gang
li Tom giee Amen rigtkg stæktt og
sige: »Ja! Ja! det sial bis-selig stei«
wri- ung m Darm-s- fast
Otd: »Na Fckerl hvorlwes gaar det
med B-nnen?« — Busenhagen mum
at det gil der-nied, sont naar man gis
paa en strr Js, den ene Gang holder
denogdenandenbristet M, Os·
fortlarede at han feist-M ,,at det atl
bedevat hans Sazmnatdethseth
m and-u in at W. »Im ekf
vi M Maalet«, sagte parat-, og for
klarede, »at det, W GUO M
ker et- SakramenW. Sen tog
deWogfemteMcantei
Wfpyogdeibiwkksttforsns
sigek det gamle Ord, og Harms min
dedes alle Dagej at han ved saaledeiI
enfoldelig at gennemgaa Katetistnen
med sin gamle Ben, felv føtst ret var
tommen til Forstaaelse af »den vib
1inderlige« Tantegang, der gil igen
nem den, saa han fra den Tid af dag
lig »fuaede Paa« den lille Katetismtis.
Nu var Bugenhagen kommen til
»Troens Glasde«, og han git flittig
til Alters, ved hvilten Lejlighed han
altid bar en lille llrtetoft i Knaphul
let: dermed vilde ban beteane sig fom
Jesu Brud; og hver Gang han tom
fra Nadverbordet, faa han saa darne
alad og salig ud, fom om han alleiede
balvvejs var i Himlen. Han folte
ogfaa en mckatia Trang til at laerr.
Llarle oa silde laeste ban i Biblen, og
Harmäs maatte steil-e bam Bibelsptog
op, som han tog med og lcefte paa,
medens ban git baa sin Plov. Men
det faldt hans gamle Hoved fvcert at
hatte Ztkiftens er nøjagtig. medens
alle den-Z- Lianelfet og bistoriste For
tcellinaer bleve hurtigt, tlart oa leben
de tilegnede as dam. En Dag traf
Hakms bam gkcedende. Det var Pauli
er i Gefahren-eh »An af Naade
ere J frelfte formedelst Troen, og det
itte af Oder, de: er en Gnds Gabe«,
fom voldte ham Kvide; ban havde
last og læst og attter lcest paa dem,
men tunde itte faa dem saftnet i sin
Hutommelfe oa udbkød i Fortvsvlelsu
,.at en,der Var faa dum fom han,tunde
Gud beftemt itte bruae i sin Himmel«.
Harms fokeboldt ham Herrens Ord:
,,Jea tattek Dig, Fadet, Himmelens
on Jordens Herre! at Du hat ftjult
dette for de vise oa forftandiae ca an
benbaret det for de umnndiae". Men
lian tilfejede, at det isfejlbarliae Mid
del for en daarlia Hutommelfe, sont
for a; anken Daakliatted Var oa blev
Wonnen. Bucennastn mente, at det
aller-de var ftort at lJede otn »Syndet
nei- F:ssadelfe«, rkrcn at med Banner
o«n «·.nd.inne ZEIT-g tutde man dog
oitt ncepve befvære Gud. Harms
mindede om Herrens- Ord: »Da hvad
som belst J bede om i mit Navn, det
Vil fea ante«. Disle Ord blev Bu
aenbaaen alad vedx han tog Herren
naa Ordei. bad om en aod Entkom
tnelfe ca sit den, laa dan nu tunde
Kasse alle Bdelsptog med den storste
Letded. Det dar dog ilte blot i dette
Stntte, at han anvendte oa sit Stad
fckftelfe oaa de til Bannen tnyttede
Guds Forjættelset.
Hans Sonnedatter sit Tnfus og
blev dsdsyg; Ltekgerne havde, sont
man siger, opaivet bende. Harms etc-«
farede det og git til Hufet. Da hanc
ttaadte ind, faa han et Syn og hortel
Ord, sont han aldrig glemte. Hanl
besikivet selb, hvad han oplevede i den
Stand saaledes: »Pigen laa Paa Sen
gen uten Bevidstded, man tunde need
pe hsre, at lnm trat Aande, Ansigis
tiæltene vate som en Døcndes. For
an Sengen laa den gamle Bedstefader
vaa Anat-, det snehvide Hoved var bøjet
lidt tilöage, de gamle, klare Øjne
stuede op over Biergene didhen, knot
fta Hjælpen kommen Han bad hast;
aldrig saa lceng sont jeg lebet-, stal
ieg glemme den Bon: ,,Hette Jesu!«
led den, »du hat en Gang opvalti
Jaitus’s Dattek og han havde hende
bog itte san meget ntdig. som jea
hat min Sinnedattetx thi han havde
dog en Husirux du Hat en Gang givet·
Enten i Nain sit entste Born tilbage,
men dette et- ogsaa mit eneste Bam.
Se! jeg et en fattig, gammeh spott
aatig Mand, og w sed, at jeg tan
itte rigtig.tage fat paa Isget uden mit
Batnebatns Hjælp, detfsr tan du da
anmligt bete det wer dit Vierte at;
lade dette Barn di fta mig, jeg vidstes
fa saa siet Me, hvad feg stulde gstes
Ver nu dog deckst saa got-, at lade
hende blive liebte tgett Jeg fattige,
gamle syndsige Mand et det san-sie
vist ltte verd, at du fsijet mig, met
jeg er jo dog dit tcete Bam, fordt du
hat tilgtvat Ists mit-e Syst-der og det
for hat jeg ligefaa wegen sitt til at
bede til dis, fein alle de ntange Men
nestey det beugte detes Syge ttk dis
cg hvilte du helbredede. Nu got det
tære Hex-te Jesus! vt M ogfaa leve
Mk WARRme Hdste
Stund; du hat jp ogsaa sagt: »Ah
Grad J bebe i Mit Radst, det Ul its
,gtve eder«« — Man bad san et za
ldeem faa andcgttat og wdtalte nat-n
ltg Ort-et »M« med et faadant
Ton-falls pg Eftettvysh at det gtl mtg
v
lgennem Sie-lett Eiter at han endm
en Stund havde ligget tavs og still
paa sine Knie, reiste han sig og hant
Ansigt var som for-klarer Han sa(
paa sin Sonnedatter og hvistede mig
Tret: »Hm-! bliver not hos mig«
’.,Ja«, fvatede jeg, »det gar hun dist.
not; thi hun er afbedet Gud". Oe
hun blev th harn til hans Dsd
feist to Aar eftek den fandt hendes
Hjemgang Sted«.
Bugenhagen blev ogfaa en Vam
Migsiansvem der fandt en Glcede i I1
give sin Stærv til Missionem mer
han havde tun lidt og var altid let
af, at hans Gave var saa lille. Sac
tom der et Foraar, da han følte sitz
meinst svag. Han tilfaaede fom sied
vanlig sin lille Jordlod, og da han var
sandig. bad han indekligt til vor Hek
rc, »at han dog vilde velsigne hans
Udsæd med dobbelt Grade; thi det
blev not det sidste Aar, han lom til
at dyete sin Jord og han vilde saa
gerne, inden han dsde, give et godt
Stub til Hedningetne, saadan en 50
til 60 Dalek (K11kant). Herren kund-.
iagtens gøre det; thi han havde jc
felv sagt, at nogen Jotd gav tredivs
og nagen hundrede Feld, vg her var
jo da tun Tale oin ti eller tolv Fold«.
Ogsaa den Bøn hyrte Herren, og des
EMortensdag tom gamle Bugenha
zgen med et frodestraalende Ansigt og
fdtagte Hatms 55 Dalet til Missionk
Etassm
Tet blev agfaa den scdste høst for
den ttætie Olding. Ved Advents
-tid blev han fyg. Hatms blev op
lmærtsom paa, at han et Pat Sondage
ilte havde vaeret i Kitte, besiegte haxn
ig fandt ham ien saate lpftet Stem
ning, -an havde netop nydt det hel
lige Sakramente, om hviltct vi med
Sandhed synge:
i
x »Paradisets Bin og Brod
» Stytter os i Liv og Dod«.
De to Venner stiftede mange gode
Otd med hinanden. Saa bad den
Syge om, at Hatms vilde lcese det
17de Kapitel as Johannes Evangelium
hsjt for dam. Da det var stet, bad
ban Sennedatteten lnæle foran sm
Sena, lagde derpaa sin tyltende Haand
paa den unge Piges Hoved og del
signede hende i den treenige Guds
Navn, efter at hun havde lovet ham at
blive sin Frelser tto indtil Boden
Saa gav han sin unge Ven og Bro
det Haanden og bad hatn endnu en
Gang bede need sig. Mod Slutningen
af Bannen ansprte han Pauli Ord:
»Hei-ten vil og fti mig fra alt Ondt«.
Den gamle, som hidtil hat-de ligget
stille, rejste sig nu med foldede Hirn
det, og fuldendte Seiningem idet han
med hof, klar Stemme udbtsd: »og
frelse nilg til sit himmelfte Rige; ham
date Ære i al Evighedk Amen'. Da
han hat-de sagt Ame-n, sank han til
bage paa Puden og dtog sit sidfte Sul
med Smil am Les-ben.
Du og ikg og vi to.
sit er Det, sum jeg strev sit-sie Gang,
at smtligheden itte san .,bevises«.
cftersvm den just begyndet der, hvot
Elle Beviser og Grunde hsm op —
sog estersom den Karlighed, jeg disk-r
Judex-, fort-i jig can regne ist-, at dct
,betalet sig«, stet ille san betegnes
zued bei-te Nahm
Noget helt andet er det, at det tun
bade sm «- yt.«-e, nackt vi Mennesiee ad
Tentningeng og Oplysningenö Vej
bliver klar over, at Egenkcekligheden
altiv et dum og stader sig seit-, fordi
Mensestet, fom Aeiftotelei siger, et et
Samfundsvæsen, saa vi hat Btug for
thmkdem
Egentcerligheden lignek hin Mand,
fom Holberg fottæller am. Dei var
i de Dege. da Konmes Sake ved
Gassidbud blev »Halt-et« med kofkbact
TIL som ved Gildets Slutning blei
spivet til Pris fot Gesteine Da vor
der en Mand, der var saa irrig eftet
’at faa fat paa et Styste Tsj, at han
ikte lagde Mætke til, at en Sppgefugl
stat Midnne as hans Inne. Da
Monden kvm og viste en Von sit
Stykte Tisi. fvarede demu- »Jeg ser.
«at hvad du habet vundet udi den ent
«Ende, havet du twbt twk den unben«.
—- Det, han hat-de MU, var meet
verd, end det, han havde minder Of
Ifaajedes gaar dee altid med Egen
kærlishedem —
J nein Fjbeegn boebe der en Ori
ginal, en gammel »du-mond, der havdt
et has til en Ko nippe mellem noglt
Hofe, og fom kalt-fes Pee Den-. has
shavde den Baue at snakte hijt med sie
fett-, og den-ed Tom han ofte afoti
500
- 0 ————-———
apcksygg W FI; —
mmc saetcgnc fo tt Hättst
kmæUT
m as
mäknth
Weis Te Lan Kot
o vvm or baue ungea
egn Um
Abt-conqu
40 D « ok.
carboku StJos« Ltsf
, NO A o, Säiä co
cago J ,.I
- sa. u
.-...,.-..:...«,,.:,::.« ---...-·.. . -s
H,
»F
Ä
.
J
i
«
.
.
.
. -zs
:c Do UWANTA get rask ou lykkelsg ? .;,
«: II s UULA NTA Wst k"-I-« li-i-i. UmJiskn les ijms ktzrvsis liiprnp.1)v- :
H liix m: —1-«...» um« ? it k. m iic ici !: s« i ’·i--- fing spunmc n tin-d Umks sji
IF http-THE !·««-««T "--s« « J« si« i iiiL s()i«kiitici· «;i
Hi tm I· — II
, — —
—..—..---.-. u w A N T A ....-·-»--—-· .»
Or »Du kniest-: Pr rii piiriiti( n pack M.irin«si« l i l);ixz. sum Ins-d Eis-M IInnsrisr
!««- r I -«,» ists ux JOHN-» Akt-ist« linhwth ug «X·1·» «":"»:;«»«I««·
gis-Iz
« nlikkis 1.--(! A«,-i-««I«««s«««. Den Lin-- Jst-»Me- uf i;·-—ts:s«I-is:i sur
M in—:" Ju -! criicr in cimi i titsros Anr hur ssksppstnusnhsrsst uns-i u« us Rntxs »Y
Hx UI«A NTLX ssr mit-n l«i;:s- i sicva ist«-!irmychtsnicn i Uag Zur »F qsxssvntp M
Sy»il«muics Tnkincicr sif imscnciss Viaincr kein unzij Viuncsbyrei um
III den-, iicsisiruiomip Hin-f -«L k;.k-:1.-skiit»sr. J
ls UWANTA -,--«t ruhig san Send 81.00 for en sten- Fias .
? ske-, b Pia-Risi« f--r ss lIL »k: Miv kur(-rt-t. Disn liiic link-. »Th-« Ripiui ts
»« llciiith". J « f- gisr graut- tnui DivchmskLU giver nnjcrc Apis-mager
Hi Aufs-sap: ;
TI« Eli SPMU i Hi ilillil ""’«·ll M ·· I
«- SWE Mk . . .» es Mes, uwa
ist«
;·«-- - « - - - - -« -— sss -—s« s- — . 7-:: r--:.!:-g1·kj«t- «- -.--; » «--k;;::.s—;«r:.;r;. : :.--1;.:...- -"
EUREMUIL
chHsEcZEMA cURED.
lKKE NOGET, der vil cURERE ALT, men en sog-( iekt Rein-pp must meet gew
Ivek ZU Aquorkkilurvtsnni1«. links-ess- en as London Ist-dau- llmissz YOU-H minnt-k
EURECALOL ECZEMA CUREN er riet hemmt-« chgtsmiiisipL Unsinn-Mk til
isurtis ut ins-in- ok fuitisiukmiis linke-«- enlivcr S)·k(1«)ctilllsi(1 eile-r Bindi-. UH er Id
solut antiscxstisslk »s- Ip titdnkhemlr. Tat-indes- ss Vidmssbynl Um sit-L- l-’s-rtr.-s·ti(s1igln«t1.
sPlLD IKKE Don-i- Tni ng Pers-e pas »Ur-rette- -lt". 1I0 Hm als-»Im intist gotis.
striv strah- tsl os euer vor hemmte EUKEUALOL Eczsms 0ugx. inst vil tun-Dil
siscorieu most- spreriscsnsenrie end Sider us Argumente-t- l’ris »Nun-ist« f-0c »s- Il.·l).
LID MKE under Cis-(- tortutiuhlø PlLEs. Bn Avvtsnclcslw us cis-n Ists-more Sust
KALOL Its-S cum-: vil Live Wohnsier Lin-nichts Prig p(-.-ipai(l. 50 cis-Um
Ists IUKEMLOL ZEIka c0.. lI07 IERGEN sTKEEL BKOOKUN. I. Y.
J
-.S·kz’
- ’«
sk
·J:«««» HOMESEEKERS
ExcukssoN
VIA
F sPEclAL LOW RATE
«
sssleLlNolS cENTRRL RMLRORDW
TUESDAY, Nov. m, to posan in
Äiiilmnm South Carolina
fiewUzhi Trunks-vi
Kcsntnrky Virginia
Mississippi Lunis-instit
Nin-il- Cnrolina hin-L New Orkaka
TUESDAY, Nov. I4th,
t« uil puintg iu Fluritlzk exists-« Kvy Mist
At only so pct· of the one way rate for the wund trip.
Tit-luste- gumi fur return 21 sinys from tiatcs us Salt-.
litfurmaliun ami tickets at 1402. anmm st»
SAMUZL XURTIL l), P. A» Umahkh Nein-.
Darende uV ngm De Tantek, sont andre
s fkjuler.
En Gang i en vsxnsselig Hist hande
tan da faaet fin anle Sckd i Huå.
Decefiet siillede han sig ved fm has
gavl og »in-stie« ganste hij: »Sa.1.
læ’ ’ed no !ejn!·' Nu var han dætket,
rg faa var han lige qlad, om det gik
galt for anbre. Men hvis vi nu
mutet os, at de andre var bleven
ruhet-et san vilde Pet Hyv not have
faqu bet at følk, f. Els. i Form of
KommunesstaL Og for Resten lunde
Per Lim- ikke gis-di undveere andres
Hjælp f. Els. til Pksjning.
Vi Mennestrt hat Brug for hinan
ten. Men den nærsynede Egenkce:
lighed set det ikke; den tru, at de
andre ek i Beer for os
Det var i min Hjemegn en anden
Original. han var ,,sin«. Oan havde
von-et Fort-alter og gi! nu paa Getsteki
fsom en SIng pænere Faitigfokspv
9ekfe). han gis gerne med en gam
mel hoj hat. svm en ellek anden Præst
havde oft-st, og andet »stat« III.
Saatedez humipede han am veb sine to
Statke (som ogfaa var sine). Han
heb hedsesbjerg, og det var en af
hans Yadlingötankey at der var for
. mange Mennssier. Don sagt-e japa
lig med en vis snorkendc Sternw
»Der er for mange Mennester. De
19 as de 20 siukde staas khjeb san
blev der da noget M vol andve.«
- Sei nn, at deue We var gaaet
i Mkdekse (og V. var Neven Mit
den wunde, fotn kean leve). san
Funke san was-sie have faoei et first
! Ztytte Jord, rren bon vilve itte være
Jx Bund til at dyrte bet, og hart vilde
»jo itOc kunde faa Tjenestefolt, eher-«
’jom alle de tikoveröblevne fra det store
Bindi-ad jo hver ksozr yavrie deres
HSWLC sum
.L.(s:«felbjekgs Hei-Knie var vel not
Fmexp kras end o!:-inde1ig; men noget
-i des- Llietnkng tun Man tidt horc.
H Tag sn.1a man her Iægge Mckrke
til, at det særlig et Fall as ens egen
«Etilling, man inne-J der er for mange
sof. Stomagetue Ihm-T at der er for
mange Stomagete, wen im, at der er
for mange Suedkere ffor Snedlerne
Humor jo ogsaa Støbler). Og Streb
ketne synes, at Des er for man-IS
.Snedkere, men Me, ot der er for man
qe Skomogere sfcit Stomagetne bru
oet j: ogfaa Botde og Stole).
Sandbrsen er tmidlettio den, at
den ineste Elsas Mennesler, der er
for mang- af er Dovenlroxypq baade
de sige og de fastng
Gab hat folget 6cr, at der et Fsde
no! til os de fptsie Par Aar —- og
de føtfte Pat Tusind Aar, naat blot
oi vil tage sat, og naar vi viI lade
viere at se stævt til vor Neste, men
.,·Iicrlpe ham og staa ham bi i at
Le.1einssare«.
K. Vierte i »ka. Fit.«.
Nøiagtig Pægt
Its-lust- hbe set-, s tou, qu
VognsVægte
M srtvr. sen-uns nagt tust-di
825 Okle WDIOAT co..
Mis. Zinchtmton,N.Y.