-
sVore Grundsætninger og
Guds Ord.
As L. L. R o that.
Paa Dunst as »Man Kors'«’Asholddsur
ening i Danmark.
Jndsendt as I. J. Otten, ,,Btaastuks«' Fucci-ing
Setketær i Ihm-go.
(Sluttet.)
IV.
Te suregaaende Furtlaringer vil
forhaabentlig have uverbevist de
sleste troende Mennesker tilstraekke
ligt um« at vure Grundsætnidger er
i snldkummen Loerensstemmelse
med Aanden i Evangeliet ug den
kristelige siærlighed
Men der gived maaske endda
nogle, der alligevel naerer Vetcenke
ligheder ved at nnderskrive en Af
lsuldserklæring, medmindre Gnds
Ord skulde bugstaveligt billige det,
—- ogsaa Striftensö Villigelse kan
vi paavise. — Der finde-Hi den hel
lige Skrist slere Eksempler paa
Mcend, sum dels srivillig, dels ef
ter tiluds Veialing har givet As
katd paa de beriisende Dritte.
Nuale gjurde det for at sikre sig
selv ug deres Esterkummere mud
Faren sur at iniszbrnge dem; andre
sur suldt nd at knnne vie sig til Her
rens Tjeneste, atter andre sur ikke
ved deres Ekeempel at bringe de
svagere i en Fristelse, sum disse ikke
vilde vaere vutøne. LIg dieseMcend
fik alle Herrensz snldstcendigste Vil
ligelse.
J den gamte Pagt er det mest
træssende Eksempel paa det sørste
Tilsælde vistnok Relabiterne, um
hvem der taleø i Jer. 55 Tisse
Relabiter, en Numadestamme as
steniternes Scrgt, var flygtede
til Jerusalem sur Nebukadnezars
Fremrykken. En Dag samler Pro
seten Jeremias dem paa Herrens
Bud og byder dem Vin. Men de
have Mud til at sige nej dertil,
stunk de sum Flygtninge havde kun
net besrygte derved at sorncerme
dereö Veskytter, ug til Truds sur
tiitæstevenstabetö Luve, sum i Lsters
land er as meget starre Vetydning
end hos us, ug nanset dens Magt
og Karakter, sum talte til dem, ug
sum var en Herren-Z Proset. »Bi
dritte itke Vin,« svare de; »tl)i vor
Fader Junadab, Retabe Son, har
besalet us ug sagt: J skulle ikke
dritte Vin, hverken J eller edersZ
Vorn evindelig ....paa det J maa
leve mange Tage i det Land, hvur
J ere sum sremmede. — Og vi ad
løde vor Fader Junadabö, Rekabs
Sons. Rost i alt det, han havde
budet us, saa at vi aldrig i vure
Dage drikke Vin, hverken vi, vure
Hustrner eller vure Sunner ug vore
Tøtre . . . . ug vare lydiqe ug gjurde
ester alt det, sum vor Fader Junas
dab havde budet os.«
Tette er vie-selig et Eksempel paa
den snldstcendigst mulige Llsholdens
l)ed! Lg mange as dem, sum finde
vur langt mindre absolute Ashuldss
erklcering usorstaalig, tcenle maaske,
at Junadabø Besaling ug Meint-i
ternes Handlemaade sortjente sna
rere Tadel end Russ.
Jmidlertid tænkte Herren ikce
saaledes; han ruste dem tværtimud
sur deres Lydighed mud deres Fa
deris Bud, opstillede dem sum et
Monster sur Jsraels Full ug gav
dem den herlige Furjaettelse: »Saa
siger den Heere Zebauth, Jisraelszi
Gnd: surdi J adløde Junadabs,
eders Faders, Bud og huldt alle
hans Bud ug gjurde ester alt det,
sum han havde bndet eder; dersur:
saa siger den Heere Zebauth, Js
raels Gnd: der skalikke fattessor
Jonadab, Rekabö Sen, en Mand,
sum skal staa sur mit Ansiat alle
Dagel« sum isslge Or. Professor
Neusö’s Furtlaring betyder, at
Nekabs Familie bestandig sknlde
staa under Herrenö scerlige Bescyts
telse.
Jndtil nu er denne Forjcettelse
bleven suldstaendig upsyldt; thi Re
kabiterne eksisterer endnnz sur
nugle Aar siden hat Dr. Dr. Wulss
trnsset paa dem i Mesuputamien,
hvor de udgsr et Fulk paa ea. 60, -
MMennester He. Molss snlgte
deu Jndbydelse. sum en as dem
sendte ham, og sandt dette Fulk,
sum har ilevet i mere end-Mitar
hnndreder stjnlt i Mienen, sum
trulig hae iagttaget deree Forsaders
Bud vg endnn den Dag i Dag af
holder stg sra alle berusende Dritte.
» Vi findet altsaai Guds Ord mere
West-sen simpel Silligelie as deres
t— J
lHandletnaade, sotn asholdt sig sra
Bitt sor at folge ett Statttmesaders
Bud. Bi sinder tillige i visse Til
sælde et as Herren selv soreskrevet
Paabnd ont Asholdenljed sor en
Tid eller sor lsele Livet sor saadattne
Mcettd, hvis ziald sordrede ett gan
ske sceregen Helligelse eller yderst
klar Dotnntekrast
Dette var Tilsceldet tned Pp
persteprtestertte, hvent det nttder
Dodssstras var sorbndt at nyde Bin
eller siærle Tritte, ttaar de sknlde
gaa ittd i Forsantlingens Paulnn
(3 Moseb. m, 8——10).
Dette var ogsaa Tilseeldet nted
Santson, sottt sra Moderss Liv og
til sitt Tod sknlde vcere ittdviet til
Herren sotn Naziraeer og dersor
ntaatte asholde sig sra Bitt og stærke
Dritte lsele sit Liv igetntent. For’
at denne Asholdenlsed sknlde være
sttldstættdigere, blev det ettdog
Satnsonsz Moder besalet, at l)tttt;
ikke tttaatte drikke Bitt cller stcerkei
Drikke sra dett Dag as, da Herrenr
Ettgel sorktntdte ljettde det kont
tttettde Soangerskab(Dont.13,-l—7).
Endelig tttaatte Toberen Johan
nes, ltvent Jesuo kalder dett storfte
blandt Proseterne, ligelcdegs ester
lssudö Vefaling hverken drilke Bitt
eller stcerke Tritte (Lnk. 1,15).
Forndett disse Mættd, sottt ester
Gudo ndtrylkkelige Besaling ntaatte
aflsolde sig sra berttsende Tritte-,
sandte-Z der ogsaa andre, Nazirres
ere, sottt sor lcettgere eller tortere
Tid snldstcendig vilde vie sig ti
(szttd, og sont ljoerkett ntaatte tttsde
Bitt eller stcerke Tritte eller sade
dereo Haar klippe, saa længe deresz
Loste varede. J Siedet sor at dadle
dein dersor tillod Herren Naziræep
leitet og opstillede selv folgende
Forstrister sor det: »Og Herren ta
lede til Moses og sagde: tal til Js
raels Born, og dn skal sige til dem:
naar ett Mattd eller Koittde lover
et scerligt Loste ottt at vcere Nasi
rceer, otn at vccre aslsoldende sor
Herren, da skal hatt vcere asholdende
drikke Bitteddike eller Eddike as
stcerk Tril, og hatt skal ingen Saft
drikke as Trtter, hatt skal hverken
hatts Asholdetthedsz Tage slal ltatt
ikke rede ttoget.,sottt beredeö as Bitt
stollett, lsverken interner eller Stal«
(4 Mos. 6, 1—4).
Hvad der er oö paafaldende i
dette Beste-Z Form, er Bestenttbe
den; Nazircecrenstal aabettbart ved
sitt lsele Holdnittg protestere tttod
den Stade,sotn de bernsettdeDrikke
soraarsager.
Dette oiser oø i ethvert Tilstelde.,
at selv ont Bitten er enttznds Maue,
sra Bitt og stærk Trit; lian skal ikke
æde friske eller torre Drtter. Alle
sont tttatt saa gerne vil sige, liars
Herren dog ikke gjort det til ettPligt’
sor Mettnesket at benytte dentte
Gabe, og hatt dadler aldeles ikke,
ttaar det giver Askald derpaa.
Tvcertimod, man can lige oversor
dette Forbnd sige, at Gnd knn as
Godhed tillader Nydelsenz thi ttaar
en Mand eller en Kvinde as From
hed vil vie sig sttldstrendig til Her
ren, befaler han dem allersorst
sttldslrendig at asholde sig sra Bitt
og stcerke Dritte.
Nazirceerlostet blev itnidlertid ilke
alette erklreret sor godt as Herren
og dets Bilkaar sastsatie i Loven,
men det sik til vie-se Tider Vetyd
ning as ett gnddotnntclig Mission,
som har nogen Lighed tned den
prosetisle·
Et Sted hos Proseien Atnos vi
ser os virlelig, at i Tider, da As
guderi og Daarlighed blev almitt
delig ndbredt, opvakteHerren Pro
seter og Nazirteere5 Proseter, hvis
Ord stulde strasse Folkets Opsorsel,
sorkynde Guds Damme og frem
kalde Bod; Naziræere, hvis Ets
entpel skulde vise Nsdvettdigheden
as suldsteendig at hengive sig tilGud
sont Rednittg ud as den almittdelige.
Fordærvelse, og netop sor at naa
dette Maal skulde de asholde sig sra
de berusettde Dritte, som oste sjerne
Menneskette sra Gad.
Paa det samme Sted has Prose
tett Amt-s soreholder Herren Isra
els Folk dete Utrostab og de ang
diske Ceremottier, ved hvilke Binett
spillede ett Rolle. Dan opregner
derpaa alle de Gange, hatt har be
friet Folket, og tilster sont det sids
ste Bevis paasin Godhedt ,,Og seg
W opvakte nogle as eders Ssnner
« lProseter og nogle as eders ttttge
Inner til Nitzirceere. Mon» det
Mc er saa, EJsraels Birn? Mett
I gave Nazircertte Vitt irtt drilke
—
og gave Profeterne det Bud: J
stulle ikke spaa. Se, derfor vil jeg
trykke eder ned ....« (Amos 2,
6—16).
Profeter og Naziraeere er her
stillede paa samme Trin, og det be
tragtes som lige saa strafbart at
forlsindre Nazirceerne i at holde
deres Loste ved at tvinge dem til at
drikke Bin soni at asskcere Prose
terne sra at opfylde deress Sendelse
ved at sorbyde dein at tale.
J den nye Pagt finder vi ogsaa et
Eksemszel paa Aslioldenlsed fra Bin
og en besteint Billigelse as deres
Forl)old, sont ikke drikker Vin for
ikke at blive deres Brødre til Fald
Ekgsemplet, soin vi onsker at aan
re, er Titiiotlseus. Dei bliver i Al
mindelighed anvendt til at bekæmpe
vore lsiruudscetninger nied; men
naar man betragter det ncermere,
er det tværtiinod gunstigt for vor
Lpfattelse. Tiinotljenø var afbol
dende, og Paulus-Z daler hani albe
lesz ikke derfor Naar lJan skriver
til han« »Trik ikke mere Band,
men nyd lidt Vin for din Mave og
dine jcevnlige Soagheder,« saa er
det, soui Aposteleno er udtrykke
lig siger, alene fordi Tiniothens led
af Maoesnierter og ofte var daue
lig. Vi har her ikke at gøre med
et religiost Bud, nien med en Seege
forstrift i Anlednina af en særlig
Sisgdometilstand Netop saadanne
Tilscelde sorbelsolder vi os, naar vi
underskrive vor Asholdserklakring
(1 Tini. :’), 2:z).
Paulus var saa langt sra at fra
raade de troende at asholde sig sra
Bin sor de svaaecs Skyld, at han
endog udtrykkelig lcegger Romerne
det paa Sinde, naar han skriver:
»Det er itke godt at cede lind eller
at drikke Vin eller at gøre noget,
som stodcr din Vroder, forarger el
ler renaster lsani« (d)ioni. 14, 21).
Dette er blev rigtiguok skrevei
med Heusyn til den Vin, sonI var
dleoen osret til Asguderne, og soni
mange dersor betragtede soin nren.
Men vi tur paastaa, at Paulus slet
ikke vilde indskrcenke det sagte til
dette enkelte Tilfcelde. Det sigter
til alle de Tilicelde, hoor den i og
for sig ligegyldige Nydelse as sind
eller andre Ting oilde viere farlig
for dort aanelige Liv. Dette freun
gaartydeligafselve Apostelenscrd,
som, ester at han har asgsort dette
scerlige Zporgsmaal oin det til As
guderne dragte Lsfer as Bin og
Kod, paa sædvanlig Maade ophojer
siu Leere tiletaliuindeligtBud, idet
han tilfojer: »Der er godt
ikke at gure, hvad der forarger din
Bruder, « soni han allerede lsarsagt
det onitrent med de sauune eri
Vers is
Vi har altsaa her den negative
Side as de saedvanlige Bud, som
han paa andre Steder giver den
positive Fuldstcendiggørelse, og vi
slutter deraf: Paulus harte ikkc til
saadanne, soin tror, at de lKristne
nudoendigviö maa drikke Vin,sordi
Gnd har ladet Vinstokken vokse, og
lige saa lidt til dem, som anser den«
frivillige afHensyn til de svage paa
tague Asholdenhed for en Overdri
velse, der gaar videre end Evange
ljet, da han asgjort billiger dens
Handleinaade, soin asholder sig sra
Vin, for at undgaa atgive sin Bro
der en Leslighed til Anstød, til Fald
eller til Svækkelse.
Folgesluiningen
Det staar endnu tilbage for os at
drage Folgeslutninger as det hidtil
sagte.
l. Asholdenheden i og for sig,
foin en ren asterisk Fordring, be
tegner Paulus selv sotn vaerende
modsat Evangeliet i didse Ord:
,,Hvilket vel har Skin as Visdom i
selvgjort Dyrkelse og Ydmygelse,
og idet Legemet ikte spares og ikke
holdes i Ære til Kødets Mættelse«
(Kol. 2, 23).
Men Asholdelsen ester vor Op
fattelse stemmer overens med
Evngeliet. Viharjoset, at deri
Grunden tun er Anvendelse as en
almindelig, as Herren selv opstillet
Grundsætning for dem, for hvem
Bitten bliver Aarsag til Fald.
Hvad den srivillige Afholdenhed
angeme, som de maadeholne paa
lcegge sig iden Hensigt at give de
Ivage enAnledning minpye til ekalt
eller ved der-d Eköempel at hjælpe
dem til Forbedring, saa haaber vi
at have bevist, at den fuldstændi
er i Oderendsteinmelse med Gud
A
Ocd ug lsvilec paa Huvedgrundscet-·
ningen: kristelig Kcerlighed.
Vi kan altsaa slutte med den
Erklcerin·q, at den Grundsætning,
som har furanlediget Stiftelsen as
kristelig Ashuldsfurening »Det Blaa
Nur-ZU ug paa hvilken den stadig
lhviler, er i suldkummen Overens
kstemmelse med den heilige Skrists
Aand ug Ord.
ll. Med hvilke Ord skal vi da
vende us til dem, sur hvem disse
Vlade scerlig er bestemteP Skal vi
sige til dem, at, da vurtArbejde
suldstændig hviler paa Aanden i
Euangeliet, er det dereö Pligt sra
nn as at ashulde sig sra berufende
Drikke, sur at de derved bedre kan
bekæmpe Misbrugen as disse hus
andre. Det er maaske nuk den lu
giske Slutning, sum de venter, ug
sum deres Samvittighed allerede
»ved Læsningen as diøse Linier har
lagt dem paa Sinde.
Hvad ud angaar, trur vi us ikke
berettigede til at gaa saa vidt. —
Vi vil ikke gute andre det til en
Pligt, hvad vur egen Samvittighed
lsar paalagt us sum en saadan; thi
vi ved, at huad Samvittigheden
»byder den ene, kan ikke uden videre
paabyrdes den anden sum Lun.
Men saa meget uil vi i det mind
ste sige til dem:
» Det er edersZ Pligt at se al den
zElendighed sum er upstaaet ved
:Udbredelse as Drikkeriet, i Øjnene
»ug ester bedste Evne mudvirke den.
s Gennemsug i denne Hensigt Ve
Hretningerne sra Huspitaler, Sinds
»sygeanstalterugRedningshjeimlæø
illdtug as kriminelle Beretninger,
ug J vil saa at se, hvillken Del Drik
kcriet har i disse sørgelige Annaler
um Sygdum, Elendighed ug Fur
zbrydelsen Gut endnn mere, yd
nuget bedre· Riv eder i nugle Ti
smer lud sra eders sredelige ug be
"hagelige Familiekreds ug undersøg,
Ihuad der bliver as de Hiern, hvur
stamiliesædrene er hengivne til
sDriL
Og har J een Gang set disse up
luste, elendige, til Undergang sur
dømte Familien die-se under den
altsur timge Byrde bujede ug knack
kede Entsinner sum mister Mudet
ug lade-r alt gaa, sum det bedst kan,
hat J een Gang set disse slet ernte
rede ug daarlig kloedte Born, der
sum Følge as deres Faders lldskej
elser altsur uste er sygelige, kirtel
svage, udtterede, epileptiske eller
aandssvage, cller dem, sum ved de
res Eksempel dliver surdærvede,
drevne sra den tidligste llngdum til
Uscedclighed, til Tiggeri, ja mange
Gange til Tyveri, ug sum ikke sy
nes at vukse up til andet end til at
besulke Landets Huspitaler og
Fcengslert —- Har J set alt dette
med egne Øjne, saa staa stille ug
betrunk, hvad J kan gut-e for paa
den bedstmnlige Maade at kunne
bekæmpe denne Plage.
Skulde disse Undersøgelserbringe
eder til det Resultat, at der gives
et bedre og muegtigere Middel end
Forbindelsen as Evangeliet ug As
lJuldenhed, saa bliver det aabenbart
eder-Z Pligt at lcegge Haand paa
Vaerket ug bruge det Middel, J
har udsundet; »hvo sum ved at gøre
gudt ug gør det ikke, ham er det
Synd« (Jalub 4, 17).
Naar J derimud, ester umhygge
lig at have prøvet dette Spørg-3
maal ug set det sra alle Sider, lige
sum vi, naar til den Overbevisning,
at Ashuldenhed er det Middel, sum
Jesus selv sureskriver de angrende
Drankerez naar eders Samvittig
hed, ligesum vor, uverbeviser eder
um, at man kunde surmane Dran-;
kere med mere Berettigelse ug up-J
fordre dem til Esterligning, naar
man selv er asholdende, vil det saa
ikke være eders Pligt at gøre et
FursøgP
Naar saa ester en passende Pra
vetid (mindst 6 Uger eller 2 Maa
neder) ederö Helbred ikke tillud
edersuldstændig at upgive stcerke
Dritte, naar J kum til at lide as
Besværligheder, sum J tidligere
ikke havde kendt til, ug sum virlelig
lud sig hensøre til ederö Trang til
alkoholholdige Nydelsesmidley da
vilde vi lvistnuk med hiertelig Be
klagelse over Tal-et as eders virks
summe Hjælp, men as Pligtsølelse)
gentage sur eder-« hvad Apostelen
Paulussz nbesalede Timutheus, ug
sigetile er: Brug,nugen Vin sur
ederd kMaveD ugs eders hpppige
Sygeljgheds Skyldl »
Dogmaa vi hurtig spie til, idet
·vi ikke alcne talc til oder, men til
alle troende Mennesker, hvem al
vorlige Bevceggrunde afholde fra
at slutte sig til os: Eet vil vi bede
alle Prcester og Lægmcend om, som
ikke vil træde ind ivore Roekker:
aldrig ved eders Optroeden at lceg
ge os Hindridgeri Vejen for vort
Arbejde; søg ikke at tage Modet fra
vore uerfarne Tilhcengere ved at
sige til dem, at de har handlet urig
tigc i at binde sig ved en Erklæring,
som er unyttig for dem, og fremfor
alt, hold ikke dem tilbage, somkunde
have Lyft til at træde ind i vor
Forening, enten fordi de er drik
fældige, eller fordi de ønsker vedi
deres Eksempel at vcere med til at»
rejse de faldne !
Hjælp os langt hellere til at op
dage de Drankere, som oprigiig
ønsker at blive helbredede for La
sten, uden at det endnu er lykkedes
for dem. Opfordre dem til at træde .
ind i vor Forening. Yd os- mate- s
riel og aandelig Hjcelp til at offent
liggøre Skrifter, til at uddele Trak-!
tater om den Sag, vi kcemper for,
til at grundlægge Kassehuse og
Foreningslokaler, i hvilke de beru
fende Drikke ikke udskcenkes, og i
det hele til alt, hvad der kan for
hindre og undertrykke Drikkeriet.
Endelig og fremfor alt, skcenk os
den Hjcelp, som eders kristelige
Sympati og Bøn kan yde os, for
at Gud maa velsigne vore Bestræ
belier og staa os bi i den Kamp, vi
har optaget, for at han maa ind
give os alt, hvad vi skal gøre for
saa hurtig som mulig at fremme
hans Riges Komme blandt dem,
sotn ikke kan vcere maadeholdne.
Da den kristelige Afholdsforening
»Det Blaa Kors« alt siden 1895
har taget Kampen opiDanmark
inod de strecke Drikkes fordcerve
lige Jndflydelse og gerne vil vinde
Meniquedens Sympati og virk
sotnnie Hjcelp, skal her til Slutning
givesiiogle Meddelelser oin vort
Arbejde og Virksotnhed.
Der finde-s for Tiden 132 Lokal
foreninger i Dantnark med 10,112
Medleinmer og Tilcengere.
Lokalforeningerne afholder i Re
gelen ugentlige Moder, ved hvilke
Gndø er og Bøn er de mestfrem
trcedende Midler; der meddeles
smaa Trcek fra Livet, holdes Fore
drag om Afholdenhedens Vcerd el
ler oploeses god Afholdsliteratur,
som man kan saa sra »Det Blau
Kors« ’øHovedkontor, Gothersgade
Nr. 154, Stuen, åibhvn K.
Saadanne Moder har vist sig at
besidde en ikke ringe Tiltræknings
kraft for Mcend, og »Det Blaa
Kurs-« liar faaet Naade fra Gud til
ogsaa her at være Redskab i hans
Haand til Drankeres timelige og
evige Oprejszning.
Det er nødvendigt, at Ledelsen
as Arbejdet paa de forskellige Ste
der komnier til at ligge i troende
Menneskers Hcenderz en scerlig
Velsigneise vil der altid vcere ved,
at Stedets Prcest er knyttet til For
eningen, og under alle Oinstændig
heder maa der tilstræbes det nøjeste
Samarbejde ined den levende Me
nighed, thi »Det Blaa Kors« har
sont Opgave at fore Drankere til
Jesus og hans Menighed, og der
maa derfor vcere Forstaaelse og
IVillighed hos denne til at tage
intod disse.
Som Vejledning for dem, der
maatte ønske Oprettelsen af en Lo
kalafdeling as »Det Ban Kors«,
anføres her nogle af Hovedbestyrel
sen assattede
R e g le r
for
Oprettelsen as en Lokalforening
n. Hovedbestyrelsen f. »D Bl. K.«
(Kristeliq Asholdsforening forDanmark).
I) Naar mindst 6 troende Menne
sker i en By eller et Sogn, hvor der
i Forvejen ingen Lokalforening fin
des, har besluttet at ville danne en
saadan, kan dette ske ved Hamen
delse til Hovedbestyrelsen. Den nye
Forenings Stiftere maa dog først
nnderslrive folgende Afholdserkloes
ring: »Jeg erlærer mig herved for
at være afholdende fra al Nydelse
af berufende Dritte, undtagen til
sakramental Brug, og naar Lqegen
forordner det, og forpligter nan til, «
hvis jeg bryder min Afhold fähed «
eller af anden Grund udtr er as
Foreningen, at sende Medleiiiskort
og Emblem tilbage. «
L) Medstifteruc af en ny Lokal
forening bliver straks Medlemmer
med Pligter og RettighedeviHew
hold til Lovene.
3) Senere tiltrædende maa der
imod først være Tilhængere af Lo
kalforeningen i 3 Maaneder, følge
YMødcrnc og vocre tro imod wen-·
anførte Afholdserklæring, forinden
de kan optages som Medlemmer
(jfr. Lovenes § 20).
Z) Alle Lokalforeningens MI
der skal indledes og sluttes med
Ban, ligesom Guds Ords Forkyn
delse stal ske ved alle Mødcr. Den
øvrige Tid af Mødet stal bruges til
Afholdsforedrag, Oplcksning oft-.
5) Jøvrigt yenvises til Lovene.
»Det Blaa Kors« i Danmark le
des af en Hovedbestyrelse, hvis
Formand for Tiden er Sognepræst
N. J uhl, Frederikssundsvej 26 A,
Kobenhavn L.
»Det Blaa Kors« udgiver sit eget
Blad »Det Blaa Kors, Evangelist
Afholdstidende«, der udgaar een
Gang maanedlig og koster 30 Øre
kvartaarligt og Postpenge.
Hvert Aar i Juli Maaned afhol
des det aarlige Reprcesentantmøde,
paa hvilket der raadslaas og be
sluttes om Arbejdet og dets Ord
ning.
GODE BØGEB
DlN BRODERS BLOD.
Af N. P. Madsen. 174 Sider.
J Omslag 20 Cents, indb. 40 Cents.
VEJEN TlL FRED.
Af N. P. Madsen. 104 Sidet. J
Omslag 25 Centsz i godt Shirtings
bind 40 Cents.
HERREN er MIT sKJOLD.
Af W. V. Horn. 148 Sider. J
Omslag 25c., indbunden 40c.
TROENS BETYDNING
for den, der vil from i Verdru.
Af C. Skovgaard - Petetfexk 232
Sider, indbunden 60c.
KRlsTl EFTERFØLOELSE.
Af Thomas a Kempis. 4 Bfger i
et Bind. Paany osversat fra den la
tinske Grundsttift af J· Belsheinu
Pris: indbunden i Shirtingödind,
50 Cents.
Summe Bog i ill. Pragtud
gave. Overfættelsen paa Dunst be
sørget af Pastor H. B. Klæboe. Med
Forord og Forfatterens Levnetibei
strivelse. Med Tegninget af Hoff
man, Schnotr, von Caroldsfeld, von
Fuhrich samt andre fremragende
Kunstnere. 328 Sider. Pris: ind
bunden, 82.50.
Klar og usvigellg
VEJLEDNlNG TIL FRED.
Af C. O. Rosenius. Udvalg i tro
Odersæsttelse af Bistop N. J. Laas
che. 345 Sider. Jndb. 50 Cents.
DEN LYSE GUD
(THE FAIR Gom.
Af den beten-die Fotfatter Lew
Wallace, som hat strevet den bevttnte
og meget udbredte Bog »Den hur«.
Bogen »Den lyfe Gud« omhandler
Mexicos Erobring af Spanierne. —
Den er 307 Sider og kostet, sint
indbunden, 80c.
KRISTEUCIE BETRACTNINOER
til hvek Das i Astet
Af Dr. Martin Luther. Udvalgte
Steder as bang famlede Skrifter.
Odersatte af Pastot h. P. Mslles.
437 Sider. Jndbunden ck Shirtingss
bind 81.00; i Bælstbind 81.205 l
Shirtingsbind med Guldsnit 81.50.
HUSANDAGTSBOG.
Af N. P. Madsen. 2 Sidet Les
ning over udvalgte Sittiftstedek til
hver Dag i Aaret J Shirtingsbind
81.605 t godt Vclstdinld 81.80; i
Vcelfkbind med Guldsntt s2.20.
R U T l-l .
Af J. Jhlenfelsd. Pca Danst Its
Paistor P. P. Wen. thlagt Of
Rittelig Forentng for den tndte Mis
ton i Dan«mark. Als Sidw J Om
lag 80 Cents, tndbnnden .M.
dass-h Mit-mu- um«
Mki NM
L
