Isttclling as Knien M. Nielsen.«
(Fortfat.) l
»Jsg trsoede næsten, at du oildel
sie-e as stecke ligesom vo: Jomfku«,l
Isgde Rasmus. I
»Je: Jomfru, hvad hun?« ·
»Hu-i et tejft i Dag.« l
»He-we Gub, hat hun nu ogsaa
faaei Les-bespang bdbrod Niels.
«Nej, denne Gang var det bog it
Ie Sorensens Skyros osplyste Ras
tlus. »Pokter maa vide, hvad der er
sqaei af Pigen. Hun haode vakret i
Kitte i Dag, og saa en Etund effer
lom hun ned fra sit Kammer og bad,
Im hun maatte reise.«
»Lg bvad fagdse Bageren til det?«
«21a,han begyndte not at brum
me Om, at hun stulde betale et Fejr
Ungaars Løn og saadan nogek. Men
saa lagde Mabammen sig imellem,
og iaa sit hun da Losv at slippe —
Jeg korte hiende saa til Stationen
web det famme.«
»Men bvad fejlede da Pigebarnet?«
»Ja, det er netop det, jeg bar soe
kuleeet en aod Tel over, for jeg tun
Au rkte tto anbet, end at der er gaaet
Zende nosaet alvorligt imod. Heke
Beim til Etaiionen fad hun saa hoid
i Ansiatet som en død og ftitrebe,
som om der var noget, bun vilde od
dage langt botte.«
»Snaktede du da ilke til hende?«
,«J-o-—o, men hun svarede lige hen
i Vejret. Hlm plejer saarmssnd ellers
at være mild og venlig not, det var
Synd att sige andet; men i Dag faa
det Ttte faadan ud. Og da hun saa
gav mig Haanden til Afsted, var den
faa tlam og told, fom det var et
Tig, jeg røtte ded. Jeg blev hext
ilde til Mode ved det.«
»Es-et oar Da besondetlgtl«
J det famme flog et blandet Hist
as hojtostet Latter og Stemmer op
til dem nede fra Byen, og dem
gjotde, at reZ Tanker pludselig t:.
en euren TRetning
»Nej, hor Dog, hvor de griner, VI
kmedens siboer vi her og bliver hilf
fungsindige!« udbrød Rasmus ogj
tesst sig ,,Gaar du ikle med liot vers
Nevad, Niels?« «
»Næk,-!" Niels vilde da hellere J
Zeug.
»Au. Smal! Jeg faa en lille Piae
Ined rohe Kinder og fort Haar mellem
de andre, da jeg gik her op. Jeg oed
flie, om du siulde kende noget til
ImdeV drillede Rasmus og tneb
Nitlå i Armen, faa han med et Vrcel
Ovppeoe bøjt i Vejret.
»Ja-, hvad Pokker rager det mig!«
»seiner-e Niels, men det lob dog til,
at hcm nu intet bat-de imod at gaa
med, og et Diebsik efter drog de ned
over Ballen
Men inde i Haben sad en Mand,
der særlig under den sitz-n. Del af
: Samtalen havde lyttet aandeløs til
z; den.
vHart havde knuft et Hjerte. Dre
vet en forældte- og hjemlos Pige
« Wrtnusst ud i den store, kolde,
selbe Vetden. Osg det følte han, a:
Ist-ed hende dtog ogfaa hans bedfte
Lytt- og Glæde bott·
e OF han bøjede Hosoedet og trytteoe
fsfiu brændende Pande neb i Gras
Itknkens fugtige Totter:
»Ah ,,Bsitiktelund«! »Birkelund«!
Du et fandelig dyrt kobt!«
Be Uger efter drog et stateligt
Wog til Kitte. Latier og Stæmt
lsd fra Bogn til Bagn, og alle var
i den bei-sie Stemning. Kun Brud
Mkmen sad sbleg og tav5, og ingen
Oft-, hvotfot han lutkede Øjnene,
du han torie forbi Bager Sprensens
Mem Inst da han horte Bru
W ttmge svrte Siltetjole raste
Um Mktegsulvet og Tilsiuetneg be
Indvende hvksten vm heudes droben
De SM, blev hcm wagenle sig
selv iguy og met sikte Stridt fstte
Om- hmde M Utetei.
M Aar var smndne den.
zsz w sang Aar! Hvot mange
WM sg Ists-Most M
H- me ist«-ed sig Bett-en over.
Inst mbt P Ists bestssisigek vs fu«
W deuftvee W. Bot Det
den hat jo tun vatet hin venligesz
Landsbh, der omgiven as sine Pile vg!
Astettceer ligget saa smutt med m?
Balle paa den ene Side og til denneI
vil vi da vgsaa attet vende os. ;
Og Tidens Haand hat da ogsaa
vendt op og ned Paa meget her
skønt det i det siote maa siges, at
den hat været staansom imod denneI
Plet. Hist et en Gaard btcendt vg»
derestet opbhgget langete ude paa;
Matten, her et en ny Stue- ellet La-»
delcenge tejst, og der —- ih, se! der
hat en ny smuk Stolehngning asløft
den tarvelige gamle. Men ellers lia
net Bsyen ganske sig selv som for tnve
Aar sidem Bejen slynget sig bted
og hvidsandet stem mellem Gaatde og
Hufe, got et rast Sving uden oin
Gadekicktet og sottsaetter saa i ssilig
Retning. Men theetne langs med
den, som, da vi sidst saa dem, Ml
nnge Plantet, er nu bleven brede,
Inægtiae then-, det ved Omdtejnin
gen spejler sig smutt i Gadekcetet.
og ovte paa den anden Side ai dette
ligget der et Hug, som vi heller itte
har set for.
Uden sot dette staat en celdte Mand
oa tløvet Brande. Men se, ham
kender vi ja. Det et jo Meis, sotn
en Gang tjente has Jakosb Hohn. Og
den lille btede Kone med det svaete
graasptcengte Haar, som samtnen mcd
en Tolvaats - Pige hat ttavlt med
at stasble Btcende op, et vel saa hans
lille sotthaatede udtaatede sta Ung
domsaatene.
Men intet, hvad der heret Kærsleo
til, hat dvg vist sorandtet sig saa lidi
som ,,Birlelund«. Hei og smuk ligs
get den der paa Ballen, just som i
sordums Tib. ngningerne set mau
ste lidt celdre ud, men er udmcetiet
vedlkgeholdtr. Bag ved dem et kom
men et Par Smaahuse til, nærmest
bestemt sot de mindre ptopte Jndis
videt as Husdytflokten, men de kan
itte ses sta Bhen as, sinnt de godt
tunde vcere belendt at lade sig se.
Ogsaa andre Smaafotandringet
et hist og her gjott, snatt til Gavn
eller Pynt, men ingen af disse taget
sig dog saa godt ud, ivtn de to smaa
Altanet, som et bleven byggede under
de tvende Kvistes Vinduet. Den vii
de Bin, som smytter Vetandaen,
siynget sig fra denne op over Murren
hegtet sig fast i Gavlgesuns og Tag
ltant, saat detestet fat i et Pat tun
stig awbtagte Tvcerstotte og vælder
nu hele sin rige Rantefylde ud over
Altanetne, som da ved Sommertid
blivet de dejligste hengende Los-Ewi
tet. En snmt Tilvætst til, hvad der
alt set paa Gaarden et smutt eg»
hevstadeligt. ’
Og her bot velbyrdigeSogneraads
formand og Sognefoged for Katz
lev Sogn. Carl Jakob Holm —- en
afholdt Mand, en anset Mand, men
steinsvt alt en tig Mand.
Om det havde vatet Jakob Holms
Ungdomsideal at vtnde Anseelse i sin
Jede-by da maatte han have naaet
dette fuldt ud, thi han tegnes Win
get sot at veete Bheng sstste Mand.
Jngen Stemme Var Vægt ssom
hang, naar man samlez til Meder ex
let offentlige Fotetagendet, og Hat
han first sat sit Navn paa en Liste,
betten-let ingen as de gode Bhwcenv
sig· paa at gitte det samme. Saadan
hat det nu vertet i Mange Aar.
weisen-U
»O, min Kadofch!«
R. G u r l a n d.
(Efter ,,Lutheraneten«.)
(Sluttet.)
tionen, horte vi pludsselig et skrækkei
ligt Udraab. En gammel Kom, steh-I
tet paa to Stabe, havde »Ist-Hamme
Rg naaet Stati«onen, just som Toget
alletede havde sat sig i Bemgelse.
Det var den gamle »Moder Hanna«,
kwis Spns Afrejse man havde holst
hemmelig for hende. Hun sit det imid-»
lettid at vide i den sidsste Time og
slcebte sig hen til Stativnen, hvok
hun genkendte sin Ssøns Ansigt sm
botd paa det afgaaenbe Tog, og mev
Angststtiget: »Mit! Son, min eneste
Kadosch!« segnede hun vm.
Vi lignede et start Sorgetog eftek
en Begtavellfe, da vi forlod Inaba
nestationm Nogle stod fremdeles og
stimde paa den fjetne hvide Rotz-sin
indtil de stdste Mætker af Jan-dane
toget lidt efter lidst forsvsandi. En
ung Mge og en gammel Kone stan
fede længfh Den gamle syntes gan
fke finde-thust, og Pigen lalte its
«fden-de til Wide, wehe-us heut-ed egne
Taum- eandt apply-sitz Rogle for
Da vi vilde fotlade Jernbanefm-l
bigaaende Jernbaneerndedsmænd gav
dem medlidende B.likte. Det ftallels
Barn lunde ille behersle sig lcengeth
men hullede nu, sont orn Hierietk
vitde dkiste. »Jeg havde intet, stet«
intet at sige hasm«, jamrede hun;
»ng tunde intet gsre for ham i den
sidste Stund! Jeg vilde vcere tap-l
per for hans Styld, vilde Elle forstyrq
re Sonnens- srnertelige Astked med,
Moderen, og mit Hierte stod stille, da,
han endelig vendte sig om til mig med
sit siidste ,.lev vel!« Jeg kunde ilke.
faa frem noget Ord, nogen wat el-;
ler noget Velsignelsesønsie; jeg havde«
intet Kettegn for hom, som dog er"
mit alt i Berden; selv den Erindrtng,
som jeg vilde give ham med fvm en
Amulet, forglemte jeg i det sidfte Lie
blil!« —- Nn er De, tcere Moder, den
dnreste Aw, som er mig betroet. Jeg.
Vil elfle Dem, pleje og troste Dein,’
saa godt sont jeg lan. Bi vkl via-re
stille og haabe. Gud er barmshjertig!«
Pan Hjemrejsen famtalte jeg med
en crrværdig Inde, der nu havde led
saget sin tredie og sidste Søn paa
Vejen til den blodtge Krig. Da ieg
forsøgte at trsste hom, rystede han
paa HovedeL »Ak nej«, suttede han,
-,,for os Inder gives der ingen Trøftl
iVi lan tun llage med Jeremias:
s,3kuet og ser, om der gides en
Zmerte, lig min Smerte, fom er
Ismizq »fowprdt« tVegmn 1, 12).
»Viftnol føler ogfaa »Gvim« (lJlle
jeder) Smerten, naar Hierte rives
fra Hierte, og deres Votsne Sonner
dies ««l Døden i det fjerne then, end
ssønt hos dem Følelsen af, at For
ældre og Born hsrer samtnen og er
Luadsiilleligr. ille paa langt ncer er
Hatt inderlig og gennemtrcrngede dyb
Ifom hos os Jeder, der lever og lider
tun for vore Born! Hine ved jo
ogfaa, hvorfor de bringet deres Of:e,
nemlig for deres Fædrelandl Men
di dar intet Fcrdreland: di er tun Ub
lændinge i Landet og dar ingen Bor
gerrettigbeder, men maa dog opfylde
alle Borgerpligterl Naar vore Stin
Inett tages, san man de ikle hengive
bar-e deres Leneme, men ogsaa deres
Sjæl: fom Soldater lan de inter
,len holde Sol-baten eller Svcselovenz
sog de farnende Forældre mtfter oste
deres fidlte Trost i Doden — deres
«.Kado«fck1«. Hvad dette betyder, be
døver man ikle at sige!«
Stallels Jsraelk Hvor haard din
Lod! Hvor tung din Byrde!« Hvor
dysbt du foler din udvvrtes og ind
vortes Smerte! Du kender Wyd
ningen af Synd og Nsdvendigheden
nf en Forsoning, du lender Lovenå
Forbandelse, som lwiler over Oder
trcederne, og du cengfter dig for Guds
Dom. Du llamrer dig, forn den
druknende til et Halrnftraa til Son
nens ,,·K«adosch-Bøn«, og forsiaar
for det meste stet ille Betydntngen as
denne Birn, men tænker at de user
staaede Ord hat en mag-ist Kraft,
der slal forlose den pinte Sjæi. Hvor
dsv vg forstaaelseslss du pas Jen
enden Side er ligeoverfor Evangeliet
om Guds Naade i Kriftus Jesus, det
frore Sonosser, smn en Jstaelö Sen,
din ,,Goel'« sForlpser), har bragt til
Forlssning for dig og al Verden!«
Da jeg talte om Messing, ved hvi3"
Saat di stal blive legte, idet jeg ken
viste til Forjættelsernee ei det gamle
Testamente, hyrte han vistnok op·
nmsrksomt pacr mig og teenkte pag
Sagen et Øjeblil5 men til Slut sag
de han: »Ja, dette var vtstnot meget "
sisnt, om man Lande tro det alt;
men vore store ,,Chcrharnim« (Bis- «
mænd) tror det ikte, og di nleetde
Lag-solt man des-g rette os efter dern."
han modtog irnidlertid gerne et
Nytesitrnrente og ltwede at lese det.
var bog Gndz Trusler nsod Js
rael er gaaet bogstrsvelig i Myldeb
se! Esaiaö 29, 13. 14! ,,Dets Vises
Vitdpm stasl sorgsa, vg deti For-stan- "
diges Fest-stand stol stjule stg!« Men
ligesaa vkst stal ogsaa Forjættellen ·
til Israel t det samme Kapitel, Vers
18 og 19, WldM thk Herren dar
talt det! Hans Ord er Sandde
Fri. Sula«uk0 Berti-kunst
seam » oh kLaq as samt Salt-, use i
cito-s itll verk, — Iuldt Hundstern m
tmdel srett Ist-. As Udsesme n set
,»«om etqisssplm Ur, Iotn es qo um«-II
»s.--,Im III( nn) r set CHX us I I N
«-.1Inn t hz r cllth .-w m m !-Is1 oek
Ia-« »-4 -n«kI r a r »mu» ?:.-- -
I-sc:s.. I ( ;:-.l -- -,r t, ---. s. s».—.
Mai EIN-as J« u un «-s r-. Ih- .-« .H:.-1
Mk le» sss - Hri m-s1 · «
Ists-M Asflin Deo-ge sca. B. 55. Vhestom III
Nøjagtig Vægt
staat-um« hohl-elf sein-, 5 ton, 14103
Vongægte
Pan Prove. Bett-ums tmar ttlfrrdg
25 TRUE XWEUIHT (,’«..
Box43. Eoiughixmtuthbs.Yflv
I
Glæden i Herren ovetvindek·
megen Sorg og Smettr.
Bifkap Heuch foriællen Det er nu
flere Aar siden jeg ssom Præst kom til(
en dødssyg Mund en Juleaften. Han
led forsætdelig. Som nwrteBølgek gtk
Smerterne over hans Trek; de nødte
ham til at stønne og sukke, og stun
dom afpressede de hasm uvilkaatlige
Eifrig Han kunde ikke ligge relig
pasa Lejet, Zmerterne tvang ham ti:
at stier Etilling, og dog sik han in
gen Hvile. Da jeg Dom ind og san
ham i hans Jammer, udbrpd jeg
usvillaarlsg: »jeg hat faa hjertelig
endt as dsgl Ak, hvor du maa lide!«
Men da fvarede han —- ikke ad en
gang og sam-menhængende, som jeg
gengiver det, men stønnende og af
brudt af Smertens Sut og Vaande
cg bog med et lyst, ja, jeg kan sige,
et lylkeligt Smil:
»Er det kanste mig, som i Dag
sial fortynde Præsten Julens Evan
gelium? Ja, jeg stal forlynde Vizl
min store Glæde, at mig er en Frelsers
«f-dt. Laa du i mine Smerter, stulde’
du vel erfan, kyvad det er for en
Glæde at vide, at jeg hat en Ftelser
fra disse og alle Smerier. Hvert
Ssmertens Stii et for mig som en
Opfordking til et: Æte væreZ Hvert
Minut, som svinder, føret mig non-,
meke ti1 den Ftekser, som stanser alle
Smertek og fotvandlet Suk og Skrig
til Jubel og Lob-fang evindelig. Før
om Juleaften havde jeg saa mange
Gleden faa mange leere — du ved,
mine koste ligget nu i Graveu, og du
ser, kwad jeg hat tilbage her. Nu harj
jeg bare en Glæde igen; mit Legene
bævet i Smette, og sinnt du høretJ
jeg sukket og stsnner. et jeg alligevel
saa glad, som jeg nceppe hat vccret
nogen Juleaften: Ȯre viere Gud i
ket hojeste.«
—-—s——...--— —
Han døde for os.
Paa en Kirlegaatd i Buffalo staat
et prægtigt Marmorkors med fol
gende Jndltriptkom
Til Minde mn
Emrmdnd Jon Maynakd«
af talnemmelige Passfagerer paa
,,3valen.«
»Am bade for os.«
Jon Mannard var Styrmand paa
Et Dampstib, fom gil pas Eriesøen
mellem Dettoit og Buffalo. Det var
m sksn Eftetmiddog, og Stibet var
fuldt af FolL Da ovsteg der Røg
fm Stibets Agterende, og Kaptajs
nen raabte: »Simpfon, gaa ned og
se efter, hvad del etl« Denne toen
forttrcettet tilbage og meldte, at Sti
bet brændtr. Og fltals lob det fra
Mund til Mund: »Im om-bord,
Jld ombotd!«
Alle Mond taldtes paa Dattet, cg
thmme as Band blev slyllet wer
Jlden, men sorge-ves. Mange Mand
bare Sager i Lasten gav Jlden kraf
Eig Ida-klug Passageretne sprang
w til Stytmanden og sputgte: »Ist-or
lcnqt hat vi til Bussal·o?« »Syv
Nil«, lød Spatei. ,,Hvot lang
Tid tager det, inden vi naar dertil?"
.Tre Kvarlen Dei er bebst, J gaak
E Skibets forreste Ende, der er J
Tængst borte fta Flammerne.«
Bande Matroser og Passageret
ltyrtede nu til Sklbets Fotende. Men
Ztyrmanden, Jon Maynatd, stod
Fremdeles ved Rotei. Jlden begynd
be at btyde ud i hani Nærhely men
Tau stod sitt og fast. Kaptajnen taub
Ee: ,,Jon Mammth — »Dr. Kap
tafn.« »Er De ved Rotetl
.Ja, Kaptajn!« Man vermede sitz
Kyftem vg alter mal-te Kaptajnem
Jon Maynard!« Svatet lom nu
lvagere: »Ja, Dr. Karman »Nun
De holde nd endmx i 5 Minutter,
Jan?« spukgte Kaptajnm »Vil med
Gudz Hielp forssge,« var Spatei.
De var nu tat ved Lande« men
nu var den gqmle Monds Haut
spedet af til Haben, Legemet for
brændt mange Stiel-er og den hsjte
Haar-d fotlullet. Nu holdt han pat:v
Roret med den venstre Haand og
ltod mellem Luetne, indtil Stibetz
landedr. Alle var reddet. Men
Jon May-card sank ned paa Stran
ren, han« Sejladg var endt for
ltedse.
Det forsbræsndte Leg-eine bat-es til
Kirbeqaarlden of Sckibsbesætnlngen vg
Passe-gere, og hele Byenz Befolkning
fnlgte met-. ,
Jesus W fvt os. san gis lgeni
nem den allerliva ZW, Gut-z Bre
des III-.
Såflm låsmil frie Tisle lis vig og »allg!
Jeg ycndkk ftit pf. Post. old-Ile- udetz nogcsn lie
kostniug til alle Minder l Vekdev min seh-l-«shgn-1
sing l Hjetnmet for sygiiomme. speclellc kuk v -.-t
lcjön, ic««·’.’k·s--«tck est lfuk mkckjusiisläaeisx- 0«n-si«·,- «
ota mit eget Tilsijldr. I kiw kurz-re edcsr seh- i schm
mct mlcn Liigcbjelxx Det kostet- edct Inn-L at bir
söge dri, og bri- 1 da besxuuck cxlrr til at fisrt»;itI-c
san vil clcst Lssn koste tät-r omtrevt tosvcksnti mu
ckkpm Drt ul ikke hindre etlcr i etlcm Aus-»Am
Jeg Inn-del lkke Ul Folg. nie-n twrtjkivcrilrmm Prez
mrutisin ikjt Tut 10 Dach lltshmstllim:. Des h- Misse
ttirralkz inme o Osmia »F hvw De linke-u form-m
mxlw »Bist-Jer »An-« . a en onthimstlc ist«-.
Nncsrttsr i kyggesn ellck hinscemkn kt)-:«-«.Ik sy
!- I-« lang-« K)z:1":t(1e-Ii. Trunk til ist gsiåch oft
1-.!u—s(-n. ktfithnh Alt-f mn De ils-r 1,s«- »Ihr-:
(llwl-- FULL l--sr:«m«lrim( i l,-«ic.- ellesr Nssilssst-1--n«t
Luni-ab fest-. futurgct »He-I- ssulitll elim- -.«s- 1:--sitl-!
mwuislosluz R-«11---7.—-ss. III-nun tilgt Vkitt « M susu
tlzk til-km- Mcis M. sUMMEIXs Not-se Dime. faci»
i--I- tu lupmnnskut THE-»der form-lu- uug seh-et
Is!L-«.·nt- he Ustpsksts dpksscscL
’f·I"I IIINPUU Don-II hsk hinkt-, vss CI mer-Hi le on Uns sl Kur. zum hssUIrHIkk Ist-M- l» --·
Il!-ui«-!--:-!(1--H I 122ssus(111231——iq nmsmcsl we Riwmshcrhuq unzzc Ruck-. lu-( x l quill- pslsss f st· ("
;- l.u3:cs »k- —«,-.-:·»- usw-S Duer Yxtngchxn nt nc turlullc sit Tilkkjlde lot-Athen 11c11)1ul««.; c.
k«--·«1.!«i·-E—««.:1-I-- er Ro-—ult-"d nf sit Immer Hüllt-L
ils-ot- l tsukl »Ist-. km its-: homsise eikk til venkkchssnc Icvsnderiedcrg essen Stsst klkps
chnidxk Mm käm-ehst- msch l,·"äj:(-mi(1«lcl. »z: sing III-d UliJo vil ftp-stille andre t.i(1s—mtks»»e«!--·.
mc ni—H-«. vlrkelis Rufes-et- sllo Preis-c Tilgt-mu- I mr Unmut-umc- kvjmksnzxek um«-»H
« ..,I Uhr Rxäuilisme nka Des- saudeyi Himkt Umsth dluldszl Jet til Den-ei Venmstcwik
sit-: hls i1!1(:»ds«vf-«H.
BU- 81 FJWH P. 1·««!«] HIUOY V. Kam-. Pu» Uns-»st- "V--Cv11hkrscedmmldelv Dem. at Des-H JU
-j- s- h ; 1-s·’— l :’ Jud-; :-««« ist kxi sxssiit ji«-z x----1,«!s- l«—-ts-t·- Risslvs un r s- r l«iI(Ic-f1nsslåi1(-l.s«( · Jes
- -: --1«- s«’ .«!«(« I u 1.«—t««t s. « 1:!I«k cis Izu-ru- snu m- gzut j.tilcl-.k:."
MRs H fSuMMTRT sox D., »Im-AS Das-Ic, »so-Ast
— Send Bud fm Dødslcfjet (
En Prwft ftod fcetdig at gaa nd
fta et Has, hvor han havde betet i»
Sygebessg Han siulde sasmme 5ils-J
ten holde Qpbyggelte i en Nabomej
nigshed Jdet han var fcerdig til utl
goa, sit han Øje paa en anden sng
i samme Vækelfr. Dennes Seng stodl
bage et Stærtnbret. Prcesten fini
tede Sterns-breitet til Side og saa
paa den fyqe, en ung Mand, som vatl
ncet ved Dsdens Port. Osvet Sen-ll
gen ftod at lckfe den døendes Nava,
Aldet og Hjemstavn. Han var netop
fra det Sied, ltvvr Præsten stulde
tale oTn Aftenen. meten git til hatn
og spurgte, om ban kunde udrette no
get for ham. Den fyge sagde: ,,jeg
et ved Guds Naade fætdig til at d-;
thi jeg bar fundet Jesus-, rnin Ful
ser.« Breiten sputgte videke: ,,slal
jeg hilse Follet jeqfamles med i Af
ten fta dig?« Da rettede den Men
de sig op med sin sidste Kraft, saa
Præften i Øjnene og sagde: »sig Fol
lene paa mit Hjemäted fra mig. at
rer findes ikte noget saa kosteligt i
Vetden, som Jer chrlinhedf
Efter endt Tale om Aftenen bar
Prcesien dette Budftab frem for den
store Forsantling, hvori der var man
ge af den afdødes gatnle Akbejdsla
memter cg Venner. Menge blev me:
get bevceget, da de horte dette, og
Guds Aand greb mange Hinter
den Aften. Jndstændkg bad meten
dem lckgge sig denne Ilzilfen fta den
Tsøende paa Hiertet. Ligesom han
ogsaa formanede dem,til itte at op
sætte med sin Omvendelse til de
lagdes paa DødslejeL Den samme
Nat dsde den syge. Men hans Hil
sen blev iite fnart glemt. Lcenge tal
tes der i Menigheden om den døende
Vens Hirten og Endeligt.
En simpel Genossen viset Stedet,
hvok ban iwilet ved Siden as sine
Forældte. Og paa Gravstenen fin
des folgende Jndsttift: »For dem,
Tom trot, er Jesus kostelig.«
Mnrlytcn i ät. Andrang.
Jeq hat nulig for anden Gang lckfx
Bogen ,,Martyren i St. Andrelvs.«
Tcn er udgivet af Danifh Luthenm
Publifhing House og Oel Aer at læ
fe. Bande gamle oq unge lunne læte
rmsqet as Den. Hvillet Trocsmsd,
bvkllen Kcerlighed, hvillen Jvek 1å-·
set ille den cedle Wisbatl, Maer
ten Tor Zandbedens Ubdredelfe og
sit Jollss Frelfe fn Nommeklirlenz
fule Mo rle til Sommele Sandbeb
»Es- LUEF
stor herlig vifer Evangeliets
Magl sig over Hierlerne, oa hvkr for
slønnes, beriges oa inderligøres
Makys af Naturen Edle Hjette ved
Slrktligbeden fil og Trer pcm Ful
frrm der af Martyren bnqtes lend«!
Ja, jeg kunde sige meqel: men. lasse
Lasset, Hma du ben, løb Bogen, las
felv oq bliv overbevifl om dens For
lræsseliabed.
Bogen faas i Danifb Luth. Publ.
Sonst-, Blain Nebr» og toller: i
melcm 20r.. indb. 25c·
JelvelL Mai P« 19071
N. V. GlemmenseJL
MONUMENTER.
spkcscu
TiLAuDU
Ist Kunst-»von h- Hil
lud-Llk«·-il«s«l-Ikstssnsr
hint. us tut-met Mus
Zlinnmv uns-I lsssillunf
Fss n l««»il.-U-kl(·-. lml
skrilt sI-(«n-j·:I«-I. »
Fruqt fis-lieh til Den-s
I«--n-IH«I·- ji«-»Mitte
-t;-Ii()ts.knns28.65
licsilvs TIIIiusl KARL-f
stunk-Ort TM Unless
Ins-les Sen-l ins vi-»
in kamt-pp
THE HYNNE BENIWO
ürsalie co.
400 s so Hut-d streck.
i.A cKOsskL MS.
Barlows lndigo ver
vil ileks plans ellsk
got-c stribek iTIjet.
Ihn-z- Is us du l « Aar lus- vIsI- Es et
mit ist-ist ist Alte Kot-minnt sagt-ei- si
Fri Prove m nklt « Akt-nickt ists-Ies
Dcpot No. 233. N. 2. st» Philsdelphiu
TEJ « SALMEBOG NR.1oos « Z
lsn tin ny lnillijmhng itl Zulnswlichsshplisgunl purpur
lurnst l«I»jl «1-tnp1«- x««-lx««-I). mHl NjkkJ Kunst-up Spruch- «
»s-: Unbill-m dilslekw ji«-«- Sjslvtk dulnwhugpss ·-I« »Ja-r «·- II
— . - «
li«.—t-Ht·1.mvsil fiiuCitIl-l—1«ks-g ritt-th- IIlIucntstC «
C IDHI H« UND-f ;s;o——·«-«(lcs gis-n Hans til unge- I«iU·-r xessl '
Kisntltnsxttjism lig·«1««(ls-.— isn Usl l«-t."·-«lct(-:n-·- II« Msnisl til «
III-»Ihr IZr -;c«t«lixz ssn I«—-i«nsl-- Sulnswlmkz sur l( sinds-L
» lnellpinslingssn H· i ils-f ls««l(- miskzssl stimgiulil («·,z siiliJ
«·- lisst isrtlssn :ilmji«l«-li·t,z Isrngtp Hulnnshisg uns-l «l«1ll;s-;4 »g
HL lnsggw ,l’««k-fr:tskke-r. lnsllsinclingpn ·«r uilsnrt i J-- Ihn-sti
sj lsisgliinslssrioT i l-J«r«pu. Frist-« osr f·-«·h·-l-l—x"j— billig XII-«
I)AleH l.l-·"l«f1. PUBL. Illusle cis-Alk. Nlilsld jsj
T THI- :r.1««--«-« ;.-« .- :,.«13;er :k -7-1,.:: :::«:--1;-": «: c, :::-"11::«.-:—:-ä-. .: :: :·; ; Ich-tin
E TM- mosT wakAH « «.-- XF,Æ
Do It y- c- To so» Au- svsiktmuu smmwcss JUÆL
wenns czwocn N. J. es JOHN If» utw roh-.
Zælges i Danish Publisbing House. Bleir, Nebr.
Uh)
:aadc fis-X . has-ach
aadgjvcc«