—1
Von Grundfætningcr og
Gilde Ord.
AL. L. Rochat.
Bau Dunst as «Vlaa vors« Asholdsstm
ening i Dom-tatk
Jadspndk CI I. J. Lisett, »B1aaltok5«' Fateninge
Betreten i Chleaqo
Mon vor Lov dumme et Men
nesle, uden man sorlt soilsorer
dami- iJoh 7, bit
Staat- den snldstændige Afhol
denhed sra alle bernsende Drikkei
Modstrid nied Gile er eller es?
Tet er Sporen-maulen sont vi vil
undersoge i dette lille Skrift. Man
ge troende Meunesker siger til os:
»Jntet Eteds sorbyder den hellige
Skrist Nydelsen as Vin; den tilla
der og anlsesaler den, ja cnkelte
Zteder priser den den endog. Je
sus lsar beugt Vin; band sorste Un
dergerning var at sorvandle Band
til Bin ved Vryllnppet i Kana; han
beugte Vinen til Llcadvertnaaltidet,
og Paulus sorinanede Tiniotlieues
til at uyde noaen Vin sor sin Ma
vejd Ekyld Naar J un vil sorkaste
endog en maadeholden Brug as
Vin, sorekonnner det od, at J gaar
uden for lsludss Erde Leere-, og deri
kan vi ikke solge eder.«
Andre gaar eudnu videre. »Vi
uen,« sige der, »er noget godt, er en
Gndcs lslave Vi vil uyde den nied
Tnksigelie. Det er rigtigt at lie
kæinpe Misbrugein inen det er selts
lavet Aandeliglied at sordtsde Bru
gen og derved scette inenneskelige
Forskrister og lsjrundsætninger i
Evangelietg Sied, saaledeø soni
hine soruientlige vise gsorde, lwisz
Forlsold Apostelen i stoloesensers
lirevet hat dadlet saa strengt (.8’tol.
2, 16-—23)
»Vil J redde Tranlere,« fore
holder nian ogz sra alle Sider, ,,saa
forkyud Evangeliet sor dein til Lin
vendelse, saa vil J kunne leere dein
Maadeliold ved eders Elsenipel og
ederø Foruianinger, og saa oil vg
saa vi slutte osö til cders Sag og
hjælpe eder. Men saa snart J taltr
til de om Ashold, saa tillader vor
Emnvittigheds osI ikke at sølge eder
og nnderstotte ed:r. Eber-J stud
stcendige Aslsoldenhed sra alle be
rusende Dritte er en Lverdrivelse,
soin vi vil overlade tilEnglcenderne
og thuerikanerne, inen sont ikke
pag-set for osZ her til Lande-R
Zaadanue og andre lignende
Judvendiuger har gjort oö ondt,
sordi de tout srn troende Menneskey
paa lsvis Etsinpati di liavde ventet.
Pan den anden Side er de saa oste
bleven gentagne, at de aabenbart
niaa staninie fra en Missorstaaelse
as vore Grundsoetningerö Natur og
dereø Henvioninger til ltludø Ord,
hvorsor vi anser det sor nodvendigt
paa uy at sorklare det Standpunkt,
vi gik nd sm, da vi stistede lristelig
Llflioldssorening »Der Blau Flor-Z«
paa Grundlag as suldstceudig As
holdenhed sra alle bekusende Tritte.
Da dette lille Skrsft er bestemt sor
troende Mennesler —- og tun sor
dein— bliver Aslsoldøsporgsmaalet
heri kun undersøgt sra det religiøse
og bibelste Standpunkt nied suld
strendig Udelulkelse as den hygiess
nilke og lociale Side dems, som vi
ikke her skal beskceftige osd nied.
l.
Vi itidrotniiier, at i Alniindelig
hed, og hvor intet Misbrug findet
Sted, sorbyder Bibelen ikke Bru
gen as Vin.
Jesus, som i alle Ztylker er os
et Fordillede paa, hvad Meintesket
egentlig skulde være, har drukketVin
og endog givet dein, der var med
ham, at dritte.
Vitilftaar det ogsaa aabent: Naar
enhver vilde bruge Bin lige saa
maadeholdent, som denHerre Jesus
gjorde, havde en Forening, dersin
vor er grundlagt paa Asholdenhed
sra alle berusende Dritte, ingen
Berettigelle. Den vilde i ethvert
Tilsælde ikke sinde nogetsastGrund
lag i den hellige Strist, og vi kan
forsilre, at de, som kaldte den til
Live, vilde da aldrig have tcknkt
derpaa.
ll.
Men desveerre er det ilke saale
des, og vi tor uden at srygte sor
Modsigelse ncevne den hoö os sæds
vanligeMisbrug as derasendeDrtkke
som en as de væsentligste Aarsager
tilElendighed, Sygdom, sædeligt
Forsald oq aandelig saa vel lom ti
melig Ded, thi der staar steck-et
»Farer ikke vild!« —- »Drankere
J
fskulle ikke arve Gnds Rigc« (1Kor.
16,9——-10;Gal fl, 21). .
» Vinen, denne Gnds Garn-, som
mange Folk gerne vil kalde den,7
er altsaa bleven en Aarfag til Faldl
jfor Hundreder, ja, vi tør sige Tit-Z
sinder af vore Medborgere.
Hvad siger nn Jesus, ncmrnoget,i
ider i og for sig kan vrere en nieget
Igod Ting, bliver for os Anledningz
,til FaldP Eiger linn nogetlignende
.som: ,,Vliv paa ny niaadeholden,·
:skn lnn Miølirngein iom alene er.
it)iidig?« —- NejZ — Jesus, iomI
lender det inenneskelige Hierte, ved,:
at et svagt Mennefke, for hveni en ,
lGnds Gave er bleven Aarfag til
Fald, kun kan reddes ved inmitten-«
ldig og een Gang for alle at aflioldei
sig fra denne Gove. Hvor nyttig,s
hvor kostbar endog denne omtalte
Wenflnnd man viere for hain, hvor
’ntere Baand, der end knytter liainl
»dertil, og hvvr finertelig derfor eni
Lpgivelie af den maa vcere ham,l
lian maa dog beslutte sig dcrtil,ä
.l)vi-3 lian vil reddesz.
! Derfor liar Jesus- givet os denne
iiaa lieftemte og bekendte, me» «««"i
’lidt fnlgte Befaliiig: »Men deriomi
din .Lmand eller din Fod for-arger
dig, da lnig den as og kait den fra
dig. Tet er diq dedre at gaa halt
eller soin ätrobling ind tilLivet end
at liave to Heender og kastess i den
evige Jld Lq deriom dit Lie for
arng dig, da riv det nd og kast det
fra dig· Tet er dig bedre at gaa
enøjet ind til Livet end at have to
Line og kastes i Helvedeiz Jld«
(Piatth. M, R- li).
Tet er denne Gritndsreiiiiiii1, fom
vi liringer til Anvendelfe over for
de nlykkelige Lfre for Trikkesygen.
Nanr vi gor osZ Umage for at reife
et paa denne Maade faldent Men
nefke, inger vi frem for alt at bringe
ham angrende lien til Frelierens
Fodderz tlii vi ved, at han alene
kan strenke ham Tilgivelse og straft
til at brnde ined det tidligere Liv.
Men idet vi ferer hani lien til stri
stns, for at l)an kan tro paa ham
og lade sig lede af liam, minder vi
liain oin den Vefaling, Herren gi
ver dem, for livem et eller andet er
blevet en Anledning til Fald Vi
siger til l)ani, idet vi oinikriver Me
sterens Ord: »Da de berufende
Dritte for dig er bleven Anledning
til Fald, saa opgiv dem; tag ined
End-Z Oiælp den Furpligtelie paa
dig fra nu af fuldstcendig at afholdel
dig fra dem; tlii det er dig bedre,!
om dn aldrig i denne Verden drit
ter Vin, Ll eller andre ftærkeDrikke
og indgaar til det evige Liv, end
om du dritter alt dette og bliver ka
stet i den evige Jld.«
Afholdenhed fra alle beriiiende
Dritte er altsaa ikke, soni man si
ger, en angelsakfist Opiindelse, men
en lærlig Anvendelie af den af.Her
ren ndtalte alinindelige Griindscet
ning. Vi ier derfor ogsaa i denne
Afholdenhed en bestcmt Befaling,
som Kristnø har givet, ikke alene til
egentlige Trauten-, men ogiaa til
alle dein, for hvem Dritteriet er en
Aarsag til Fald, og som dog ønfker
at indgaa til det evige Liv.
Ill.
»Jndrønnnelse!« svarer man os,
»vi forstaar, at Afholdenhcd er det
bedste, oin ikke det eneste Helbre
deliesziniddel for Drankcre og fan
danne, fom er i Begreb med at
blive det.«
»Men hvorfor tro nn J, sum al
drig hcr inisbrngt Vin, atJ er for
pligtede til at afholde eder derfraP
Og ist-en hvorfor for-langer J, at
strengt maadeholdne Personer ital
gore det, da J dog inaa erkende, at
hverten Bibelen i Alinindelighed
eller Jesus i Særdeleshed forby
der Nydelsen af Vin? Prædik Af
holdenhed for Drankere, det er
ganske rigtigt; men gaar J ikke nd
over Gnds Ord og Kristi Leere,
naar J ogsaa foreikriver maade
holdne Mennesker Afholdcnhed?«
Vi tan ikke spare bedre paa denne
Jndvending end ved at anfore nogle
Striftsteder, iom de, der fremicettes
»den, fynes at have glemt, og de be
s,lyser netop bedst vor Opfattelie.
i Ganske visi, vil vi sige til dem»
havde vi Ret til at nyde nogen Vin,
men vi gentager med Paulus: ,,Alt
er mig tilladt, men ikke alt er nyt
tigt'«, »Jngen se paa sit eget, men
enhver paa Næstens" (1Kor.10,23.
24). »Vi, iom er steckte, bør da
bære over med de svageö Strsbes
ligheder og ikke behage od ielv.
J
Hver as os være sitt Nceste til Be- l
hagi det gode til Opbyggelse. Thi
ogsaa Kristnsz levede itte sig selv til
Behag« (Rotn. l:',) 1—3). l
Tette er Drivsjederen i vor
Handletnaade Vi er itte afhol
dettde for vor egett Styld, ttten af
Hensyn til de svage, og for deres
Stle opfordrer vi ogsaa andre
ganste tnaadeholdne Mettttester til.
at blive afholdende
Tet synesI virtelig, sottt on« alt
satntttensocerger sig tttod den« der
gerne vil redde6, idet de vil være
Herretts ovettattførte Bttd lydige
og sorsage Nydelsen as berttsende
Dritte: Paa dett ene Side er der
dett Fordottt, at Vin og andre stcerke
Tritte er nnttdooerlige for Sttnd:e
heden, og at ett pludsetig Asvcen
nett og Asl)old sra en Drit, sottt
ttstan er ttattt til at brttge fra sitt
llttgdom as, stal oære stadelig; paa
dett andett Side er der dett store
Magt, sottt liggeri Ztit og Brug,
der ltar ittdrontntet stcerte Tritte
en saa vigtiq Plades i den selstabe
liqe Entnaan Tkorretnittgøsorltin
delstr oa i det politiite Liv; dertil
totntner Epottett, sont ratttttter den,
der oiser et Mlacs fra si·q; ettdelig og
allertttest den Stam, der ttteneiz at
ligge daq ved den :)lfl)oldsdertlæ
ring, sottt ttdelntkende tatt ljscelpe
Tratttere, og sottt bliver forvattd
let sra et Lægetniddel sor dettt til et
Middel til ossentlig Vestcettttttelsex
tlti at asltolde sig sra stcerte Tritte
betyder i dette Tilfælde at aslægge
en ossentlig VetendelsesotttDranker
Hoor tttange as detn, sont sørst
staar i Fare sor at salde, og sont
saa foler, at tttn sttldstrettdig As
lsoldenlted tan redde dem, as dettt
altsact, der ttetop sortjener vor tnest
levende Deltagelse, kttttde vel over
vittde sig til — sorindett del extent
lige, dybe Fald — at aslcegae den
Tilstctaelse, at der itte tttere vttr
Haab sor dem!
.Lwad vil J sige til saadattne ttlyk
telige sor at optnnntre dettt til at
tage dettne svære Vesltttnittgr Situ
pelt heit: »Vcer afholdne. da J itte
tatt vcere tttaadeholdtte?« Men
ttattr de soarer eder: »Tet er itte
tttttligt!« oa ttttar de, efter at J har
anstrengt eder sor at vise dent Mu
liglteden deras ved at pege paa an
dres EteentpeL svarer eder: »Hoor
for dritter De da selv stcerte Drit
te?« — Vil J da sitttpelthett svare:
»For osI grelder der ttoget andet
end for eder; Brttgen as stcerte
Tritte er tilladelig sor os, da oial
drig har ntiszsbrngt dettt?« Vil et
saadant Soar suldsttettdig tilsreds
stille dein og virte optttttntrettde
paa dettt? Fra et diietgsstnndpnntt
var det snldtotttntett rigtigt og loo
ligt. Mett er det et lldtryt for tri
stelig stærltghedTJ Bilde Frelseren
have talt saaledeø i eders Sted? l
Nes, nej, paa den Maade vinder
nttttt ikte Vierter, ei heller rejser«
tttatt dettt op, sont er faldtte! Det
ster itke ved Ord alene, tnett oedi
Gernittg! For at ttttttte redde dies
nltsttelige maa J scette eder t deresi
Sted opntntttre dettt ved eders
iEtøetttpel og srivilligt og as Latr-:
liglted bringe det Offer, sont Nod
ivettdighedcn paalcegqer dettt.
; En Drantere Redttittg — liste
sont ogsaa Verdetts —- tnaa ste ved!
dicerlighed, gettttettt deresz frie
Ittegettnyttige Liservillighed sont
iopgiver deres Rettigheders or ati
l
Watte deres BrødresSvagheder paa
Isig Det er ikte os, sont har op
stillet dettne Lov, ntett dette er selve
lstcerlighedens gttddottttttelige Vovq
» Da Gnd vilde frelse Berden, gav
han Verdett sin enbaartte Sen
Da Sonnen vilde snldettde fin
Frelsergerning, tttaatte hatt sorlade
Hinttttelens Herlighedz for at redde
syttdige Mennester tnaatte hattblive
et Menneste sont de, dettt lig i alt(l
ttttdtagett i Synd; hatt tnaatte scetle
sig ideres Sted, med et Ord tage
alle deres Svagheder paa sig, for
at hatt itte alette tunde esterlade
dem Rand og Daad, tttett frettt forl
alt et levettde Etsentpel, et Forbil-«
lede, saa at de tunde følge i haus,
Fodspor.
Da Paulus paa Besen til Da
mastns harte den opstandne Fru
sers Kalben, sorlod han alt for at
sølge ham: tun i suldstcendig Den-s
gioelse og Selvforncegtelse, underI
tnsinde Farer, Lidelser og Savn
suldsørte han sin Gerning: at redde
Sjæle Ligesom sin Herre scetter
ogsaa han sig i deres Sted, sont hatt
vil bringe Evangeliet. Naar Hatt
L
tror lettere at knnne naa en Vrnders
Hierte ved selv at give Afkald paa
noget i og for sig tilladeligt eller
derved at knnne bortrydde den
Hindring, som holder hain borte
sra tiristngz, saa paalcegger han sig
selv dette Osser. For at Sporng
inaalet kan blive principinæssig og
retölig klaret, paaviser han først sin
gvde Ret og giver dernæst Afkald
paa den as drwrlighed
Dreier det sig s.Ekö. um at rinde
tierinthierne for Evangeliet, ved
han, at han har niedHandelsfolk
at gere, sum ikke gør nvget «vr in
tet, og for hvem det at tjene Lenge
synes at vcere det eneste LivøinaaL
Eaa tager han sit Parti. As Frygt
svr at sætte det Evangelimn, han
fvrkynder, i et falsk Lys, modtager
han intet af dem. For at mod
virke dereszlslerrighed fastslaar han
tndelig sin egen og Varnaba5’ Ret
til Lan, »saaledes har og Herren
fvrordnet for dein, sum sorkynde
Evangelium, at de skulle leve af
Evangelium« (l Kor. li, lil). Men
saa snart deresz Ret er slaaet saft,
skynder de sig, bvor fattige de end
er, at give Askald derpam »Men
jeq link intet brngt af dette. .. det
Var niig bedre at do, end at nogen
fkulde got-e inin Ros- til intet« il
Fior. li, 15).
Dreier det sig oin lied, sont ko
besz paa Torvet, og sum inange
mistne ikke vilde spise sur deres
Zatnvittighedgz Skyld afFrygt sor,
at det sknlde viere Wand-soffen er
klcerer Paulus besteint, »at en Af
gnd er intet i Verden« il stor. H,
—l), oa da »intet er nrent i sig selv«
(dlivin. H, 14), kan man spise as
alt, hvad der sælges i Zlagterbud
nden at sporge for Satnvittiglse
dens Ekyld Men han tilføjer l)nr
tig i Rcerlighedens Aand og nied
Hensyn til dem, sont ved at nyde
den Stagø Kød handlede iniod de
resz Samvittighed ug derfor vilde
have s1)ndet: »Men ser til, at denne
edersz Frihed ikke bliver de strebe
lige til noget Anstød«, og endvi
dere: »Derfor, oin Mad for-arger
inin Bruder, vil jeg aldrig æde
mir's at ieg ikke skal svrarge min
Bruder« (1.sior. 8, Zug 13).
Oele Apostelen Panli Handles
maade lader sig sainnienfatte i sol
gende Grundtraeh soin er de ægte
tiendetegn paa kristelig tiærligliedz
»Ja-g er bleven de fkrøbelige som
en strebelig, at seg knnde vinde de
strøbelist ieg er bleven alt for alle,
at jeg dog for alting knndefrelse
nogle« (1 Fior. 9, 22 . «Ligesoin
jeg vg i alt strceber at tæktesz alle,
idet jeg ikke søger det, svin er niig
selv, nien det, soin er nmnge nyt
tiat, at de klinkte frelses« (1 tier
1l), :5:-3). »Vorder niine Eftersøls
gere, ligesonc og jeg jer Kristi« (1
Kor. ll, 1).
Hvad Paulus selv gjorde, og
hvad ljan anbesalede tierintliierne
at gøre as Hensyn til de svage paa
dereø Tid, det samnie gar vi ai
Densin til de svage paa vor Tid.
Der finde-Z nn til Tag-Z Tnsindet
af nlykkelige, sont ikke er stærke
not til at nyde beriisende Drika
nden at iniszbrnge dem, og lsvein
de er blevne til Fald Der finde-E
Tnsinder, som, naar de knn brin
ger et Glas Vin, Ll eller Spiritne
til dereø Lieber (l)vad vi wande
holdne Folk tan gure nden Fare),
bliver grebet as et satanisk Begær
ester at nyde niere og stadig niere.
Nu vel! naar det er iaaledes, og
naar stærleDrikke for didse stakkels
Mennesker, sor hvem Kristuø ogsaa
er dad, er en Aarsag til Fald, naat
de ligger under, sordi de vil efter
ligne vor niaadeholdne Nydelse,
vil vi hellere hele vort Liv igennem
undveere stærke Dritte end blive
dem en Aarsag til Fald Vi vil
blive disse skrøbelige svmeu strebe
lig for at tnnne redde nogle af dem.
Det vil sige, as Kcerlighed til dem
vil vi sætte oø i deres Sted vg paa
lcegge us det samme Savn.
Man mener, at Bin er et for
Sundlieden ganske unndværligth
ringstniddel; vi vil vise dem, at
man rigtig godt kan undvcere det
uden at lide derunder. Man me
ner, at Vin alene kan glcede Hier
tet og faa en til at glemme Livets
Sorger; vi vil vise dem, at Kristns
virkelig kan fri dem sra deress Sorgs
Byrde, naar de kommer til ham
besværede og betyngede, og at man
kan være ,,altid glad« ogsaa nden
at dritte Vin. Man mener ende
lig, at Vin eller Øl er nundværlig
l
» Vin eller Spiritus.
)
l
l
slig gerne vil hjcelpe dem til at rejse
1
i selskabelig Omgang, ved Form
ningsasgørelser ellersestlige Lejlig
heder; vi vil vise dem,at mantvært
imud rigtig godt kan asgøre sine 4
Furretninger og deltage i Familie
fester eller ofsieielle Festmaaltider
uden at drikke enDraabe berusende
Drikke. Ja, vi vil endvidere vise
dem, at vor Afhuldenhed ved en
hver Lejlighed tillader us at give
vor Glæde srit Lob; thi vi er visse
paa, at naar vore Sloegtninges og
« Vennerxz Ncervcerelse saar Strenge
ltil at klingc i vurt .Hjerte, der ellersZ
er nden Klang, og vor Tungemaa
ske tilskyndes til livligere Udtalelser
end ellers, vil man ikke knnne til
skrive et saadant Udtryk for Mun
terlJed en altsur rigelig Nydelse as
Paa denne Maade vil vi altsaa
vise vore skrubelige Brødre og dem,
sum endnu er Slaver as Drikke
trangen, at, naar vi tale til dem um
Asl)oldenhed, gor vi det ikke sur at
upkaste us til strenge Dommere
over dem eller paa deres Skuldre
at lcegge svære Byrder, som vi ikke
selv vil røre ved,men furdi vi virke
fig, og at vi holder saa oprigtig ug
inderlig as dem, at vi paalcegger
us selv den Afhuldenhed, sum vil
blive surdret as dem, for at de kan
helbredekz
Vi mener i Sandhed, at naar
Jesus har desalet usZ »at elske hver
andre, ligesom han har elsket us«,
og naar han selv as Kærlighed til
us hengav sit Liv, kunde vel not
vor Kærlighed gaa saa vidt, at den
knnde saa oc- til sur andre Menne
skers Frelsesz Skyld at give Askald
paa den i og sor sig —- vi gentager
det endnn en Gang — snldkumtnen
tilladte maadeholdne Nydelse as
Vin.
Saa lsar vi da, til Truds sor, at
vi altid knndc holde Maade, med
Sind-Z Hjcelp taget den Furpligtelse
paa us: i Fremtiden at ashulde us
sra enhver berufende Drit, undtas
gen Brngen deraf ved Nadverbor
det eller ester Lægesorskrist.
klEi er imidlertid meget for faa
til at kunne paavirke den vssentlige
Mening med gudtdliesultat, til med
Haab um gode Folger at kunne be
kæmpe Fordomme og indgroede
Bauer ug iscer til i reddende Zwer
liglJed at knnne opsøge alle dem,
sum ved Drikkeriet gaar deres For
tabelse i Mode.
Bi maatte være en hel Heer sur
at knnne besri vurt Fædreland for
Drikkerietsz Svøbe, og vi er endnu
knn surholdsvis saa, sum arbcjders
herpaal
Hvor skal vi finde Mcend og Kinn-»
der, sum er upusrende nuktil at ud-«
holde den Modstand og Spot, sum
vore Grundsætninger vcekker, sum,
i den Heusigt at ville rejse faldne
Vrødre, vil paalægge sig selv den
Afholdenlsed, sum Vi har anderw
stet os, og sum modig vil lcegge
Haand paa Vcerket?
Hvur andet Steds end blandt
dem, sum er stcerke nuk til at mod
staa Fristelscr, og sum i deres eget
Liv lsar erfaret Kristi Kærlighed?
Dersor søger vi at hverve Med
lennner til vor Forening ikke alene
blandt Drankerne, men ogsaa
blandt de maadeholdne og huved
sagelig blandt de truende
(S-Iuttes.)
StoWaxttgL2
Bogcr til »verm«(1entlig ncdsut Pris.
Ben)·t Lcjlighenom Kob nuglc af disse
billige Roger. inden de er mlwlgL De
udeladte Numre er solgh Da vi jklce
kam skitlle Here lzoqer til de anføkte
lave Frisch mail llcstilling indsendes
snnrest, om man onsker nogle ak dem
lzogcrne til-cnclcs p()rt0ft·it.
lzogcrne bestilles eftcr Nummer-.
280. Sow. En Bestrivelse af Klost
ret, Akademiet, Kirten, Læreansta·.
ten og Sorø nærmeste Omegn.
Med Kort og talrige i Telsten ind
satte Afbildninger og oplyfenve
Tavler. Af Th. Hausen, fh. Ad
junkL .1.08 Sider i Omflag. Rev
· fat fra 80 c. til 40 c.
.282. Fta Videnslabens Vetdem De
I Danstes Kultur i Vikingetiden.
Af J. J. A. Worsaar. 42 Sioer i
l Otnslag. Nedfat fra 40 c. til 20 c.
j283. Vorgetlige Hufe. Scerlig
« Købcnhaan Professorresidentch
j 1540——1680. Af R. Mejborg. 96’
i S. i OmsL Ne« Tal kra 80c. til 4»c.
.284. stärken-Z Arbejvc i de store Byer.
s Meo scerligt Henblik paa den kir
telige Nod i Købmhavm As Hen
ry Ussing, Lic. theol. 96 dea z
Omslag. Nedsat fka 60 c» M 25 k»
285. Jakob Bøhmes Theosuphi. Cz
religionsphilosophist og hogmajzst
Undersøgelsr. Af C. Hentil Schat
s ling, Professor i Theologien Fest
slrift ved Universitetetö Fiel-pag
dredaarsfesL 200 Zider i quqzx
Nedsat fra sl 00 til 25 c. :
286. Cautgick Christian Ihm-si
Sehested. En Bereining af Thyrtz
Sehested. 234 Sider i Omslagjx
Nedsat fra 81.20 til 50 c.
287. En crgang Prædikenet i Ud
tast. Af Niels Lindberg. tVers
Christian Splcis og Frederit Ny
gaard.) 112 Sider i Omslag. —
Nedsat fra 90c. til 40 Cents.
288. En Sommer i Amerika. Af
Anton Nielsen. 200 smukt tryite
Sider i fint Omslag. Nedsat fka
90c. til 40 Cents.
290. Nutidg Spørgsmaal og et
Styiie as det dansteFollsLevneds
løb. En folkelig Julegave til Ben
ner i Norden fra Vilhelm Bitte
dal. 260 Sider i Omslag. Red
sut sra 8120 til 25 Cents.
292. Christi syv Ord Pan Korfet. —
Betragtninger i Fastetiden af Fr
Arndt. 98 Sider i Omslag. Nod
sat fra 40c. til 15 Cents.
294. Evangelisle Foredrag i Anledsg
ning af Pater Langes Angreb pas
vor Kitte. Holdte i Garnisonstit
len i København i Fasten 1892 af
Henry Ussing, lic. theol. 182 Si
der i Omslag. Nedfat fra 70c..
til 85 Cents.
295. Nogle Blade as den itistneKvinss
des Historie. Af Harald Stein.
176 Sider i Omslag. Nedscxt fra
70c. til 25 Cents.
296. Optegnelser om mit Levneds og
min Tids Historie. As Dr. Heu
rii Nicolai Clausen. Forste Hain
«del: indtil 1848, 318 Sider i Om
slag. Anden Halt-del: 1848—1875
576 Sider i Omslag. Begge Binde
nedsat fra 83.40 til s1.50.
M. Halvgrundtdigianismen elle
Bogsiav·dyrielsen. Af Ce Hentik
Scharling, Prof» Dr. theol. 372
Sider i Omslag. Nedsat fra U
til 25 Cents.
298. Danmark i Billeder as danske
Digtere. 152 Sider i Omslng pas
meget fint Papir og i smagfuld
Udgave. Jndeholdende det sineste
Udvalg af Digte, strevne af næstea
alle Danmaris Digtere, hvori alle
de mere fremtrcedende Seværdighe
der i Danmarl besynges. Nedsat
’ sra 50c. til 25 Cents
i299. Den dansie Konebaads - Els
pedition til Grønlands Ostiny
Populcert bestreven af G. Holmh
Kaptajn i Flaaden, og B. Garbe,
Premierløjtnant i Flaaden. 380
store Sider i meget smukt kontinue
ret Bind med Guldtryi. Til Tel
sten hører en Mcengde særdeles fine
Billeder og et Kort over Grønland.
Nedsat fra 83.68 til 82.00.
800. Uvejrstiden En Sitldring
fra Frimissionsegnene af Kappel
Bøcker. 200 Sider i Omilag. —
Nedsat fra 81,00 til 40c.
801. En Samling Vers af Chr.
Winther. 242 Sidek i Omilag».
Nedsat sra 81,20 til 50c.
802. The Saming os the Shrew If
William Sshatespearr. Med Glo
ser og Anmerkninger af A. Ste
wart, Mac Gregor, Selma S.
Kinney og H. C. Damm. Til Brng
ved Selvstudium, Privatundewiss
ning og i Stolernes højere Klas
ser. 182 Sider i Otnslag. Red
sat fra 80c til 30c.
303. Macbeth af Wxilliam Spuke
speare. Med Gloser og Anmerk
ninger af Mr. A. Stewart, Ist-r
Gregor og Mis. S. Kinnetn Ttl
Brug ved Selvstudium, Privatun
dervisning og i Stolernes there
Klassen 86 Sider i Omstak
Nedsat fra 60c til 20c.
804. Jørgem Forteelling fra Vesp
syssel af Kapvel Binsen 176 Si
der i Omslag. Nedfat fra 80c til
25c.
305. Brogede Blade, Digte as TR
Winther. 852 Sider i Omflaz
Nedsat fra 81,60 til 50c.
306. Historikeren Vedel Simonsw.
En Literærhistorist - Biogtasis
Stildting af Anton Andersen. IN
Sider i Omslag. Nedsat In
75c til 25c.
309. Til Een. Digte af Chr. MI
ther. 288 Sider i Omslaz MI
sat fra sl,20 til 50c.
310. John Bull og hans St Engel
ile Nutidssæder og Stille af Max
O. Reli. 294 Sidet i Omstugp
Redfat fra 81.20 til 40c.
M Publisbtng Haus-«
Blatt-, Nein-.
,»«
»L
-i