: Ruhm-P og Oplyss
" for der danske Fvlk
i Amerika,
- udgivet af
1811 LFTIL PUBL. IICITSKY
Bunt, Nebr.
J Keim-« udgaar hvek Iiksdag og Fredag.
» Was pr. Aufgang
Form-MS Lckitcrsl Zo, Udlandet 8200.
Bhdet betales i Form-d
Milling Be: nng Ildregiefomndring og c
Glaser Jngnsmhc Nil-»O adrekseYeN
Dsdl ll Ll Ill. PUBL. 1101 slå
Hak« Nebr
Nedokmn A. M. Andennh
Alle Vide ul »Tai-It usw«-s Induser
Ifhcmdlmgen Kontinent-unter og Amter
as entw. :t-k, dass-J ask-ist«
Ll M iIls »Hei-, Blon, Nebr« .
Zuerst-oft- m tsus Post Usiicr at Blei-sc Neh»
user-nnd Ich-.- cui-tret
Advenjksinu Rates made know-z up.)u
sppljcitsium
,Dantkeken«
blivek smdt !:1 E abpisivs ntek moril udnyk
selig Lpixgene modmges as Utsgioeme og at
Geld er bem: t i Jvcrengstemmelfe med de
Fonnisde Zwerg Loftloou
that Lasset-ne hcnvrndssr sig til R lk dkt
Cocttetet i Binden einen for at cøbe yoe dem
eller for at im Lplngniug om der av ii rede,
pedes de alt-d Eins-am at de faa Just-krist
mentet i dem Und Les vi: vcrke ut gen
. fähig Nym.
Min »Alle og Prof Vigs
»Fru Forman
As N. P La ng.
Ja, der er n1 ille Zøstende og bli
Ver det heller itte, men derfor t; n vi
maaske lede lige lylteligt. Zimmer
tid bar det fm Interesse at se, hvor
langt vi er kommen, og derfor väl
jeg foretage et lille Eftersyn.
Jeg vil begynde med Stutningen
og siger da, at Fortlaringen til »Hel
Iighed« overlader jeg fcr mit Bed
kommende til Prof. V5g, da han e:
saa glad ved den, og jeg ikke kan se,
at jeg hat nogen Brug for den« Der
er Dameteologi, og jeg undres itke
over, at Prof. Vig itte hat mpdt den
bog Ptæsterne. Naar den fornødneF
Kommentar er nied, lan den manste
dgsaa bruges, felv om Kokntnentaren
minder om Ordfproget: »Alle Veje
spree til Rom-«
Derneeft er det iaa Ssdørggmaalej.
om Pasi. Llsens Brug as Ordet Lyk
ke er begkebsfowitrende. Det tan
maaste fynes at Voete en Trivialiiet,
men det er jo et Mennesies Sans
hedssag det omhandler, og derive er
det not værd at oide, orn det er for
virrende Tale, ikle alene lwad Past.
Olsen siger men de mange, der sizJek
lige san-dan, ogsaa Ambofins Stub;
thi han hat nemlig tilladt sig at bruzle
Ordet andteSteder end i den af Prof.
ng nævnte Linie. Hvis altfaa Prof.
Vig ikle vil sige, at de, forn biuper
Ordet i den Betydning, forvitrer
Folks Begreber om deres Selig-bedi
sag, saa hat jeg fremdeles den Me
ning, at hans Paastand om Past.
Olsens Udtryk er ubegeundet, og del
et det hovedsagelige i den Forbindelse.
Men «l;-Vor langt er Prof. Vig og
Past. Olsen san i Grunden fra hinan
den? Prof. Vig fortlater, at nagt
den ene Kristen snfler den anden »iil
Lykte og Velsignelse«, saa er ,,Lykle«
vg »Velsignelse« det samme, det fid
fte en Fortlaring til det føtfte, alt
faa en Slags Hendiadys. Naar
Prof. Bsig saa snster Past. Olsen
»Lykke og Velsignelfe« i et saadant
Tilfælde, faa menet han, at Lykke her
et den Velsignekfe, Past. Olsen bar
faaet i Ssakkamentet — hos Jesus.
Og medens han saa bwget Ordet
pas lamme Maade, sont Past. Olsem
sbebtejder han hann at det et begrebs
for-inede Det Resultat er mid
. d alt, hvad jeg bryder mig otn i
den Sag.
Jndledningen og fjtxste Kapitel af
Prof. Bist We er en Rolle naioe
Munde om Biwfarelser, Uklathed
tsg demge, sum det ille kostet megen
ije at ftte til Tom-, og hat stn
W-"thtjeneste i at jede Tancen
M ft- det hovedsagellge. Dei gi
m Wyk as at me en Ranle
Fest-festeren hat ladet for sin egen
Wiss Wandle- og leg M det
fdt Wem-se mts til at pttve den
»so-w we m here er sys
MM ck M es WalsiMvi
ee Mo es Ist TM
sksk W. Mag W »va« pg
" EIN Zweit i Gut-l
I; -1
heden paa Grund af Blinken taler
mindre klirrt.
Naar den aadenbarede Lrv nis
des med Mrral lsilosofien, ridner de i
Samtlang ——-.’ tdi Lor- og Moralsi
lososi er et og det samme.
NImr man verlor bar givet Meutre
stene et Stelle Morals lciofi. der
hverlen taler om Gud eller Die-eve
len, Trv eller Vantro, Bund eller
Rande-, men med klare eg tydeligeOrd
forkynder dem, at Lisets helfe-sie Lnk
le (Saligbed) naas ved derssks ezlne
Gerninger Og lun paa den All-Date
faa lan man trygt sige: »Nu hat oi
nivet eder ot Stvstte Lov’ som stal
berede Veer for Evangeliet!« Ja.
det er den logifke Koniekren3, men orn
det er den Slags Konselvensm der
ril foroge den acmdelige Velitand
blandt Foltet, er der i det mindste en
Mand. der tillader iig at betvivle.
»Te hat oglaa Net«.
Ved at folge med den Luni-lieh
ker har været fort i ,,Tanfler-n« om
Lotte, er di inmitten til at tænle pac.
en lille Hist:rie, som vi engang horte
en Tusker forlcrlle.
To Mcend V.r konnten : Turm
—- hvad der jo derzværre saa ofte
ster. Te var fcerdine til at droge
ksinanden for Retten Zaa gil den.
ene of LUlændene til Fredsdomnieren
cg sorelczrde denne Es gen, fanlercsz
fern han iaa den »T-: bar Net min
Ven«, erklcertde Fred:donimeren. l
Men siden lom ogsaa den enden:
Mand til Fredsdommeren osg llaqueT
sig. Da Fredtdontrneren havde del
nam til Ende, fagde han: »De bar
Ret, min Ven«.
Jmidlertid lom der ogiaa en Konr,
scrn ikle tun-de begribe, at de begge
tunde hcwe Ret, til Fredsdommeren es
fpurgte, hvorledes Gan kunde wenn-, «
at begge de siridende havde Ret. ,,Te
bar ogsaa Net«, iagde Fredsdomme
ren til Konen.
Der er aldrig den Irren-, udcn
der er nogen Ret paa begge Eidec.
Var del anderledes, faa blev der j-:
intet at trcktxes em. Paa den and-n
Zide lan der jo gerne tillge ockre ei:
Del Uret pasa begne seiden og Tau
ledek faar den tredie Ogiaa Net.
Hrsordan Iet nu irr-holder iig met
det forste Stylte, di optoxt, og U
gav Aarsag til dette Ledfliite :,-n
Lykte, faa bar del satenbart gjcrt
Stille Faa Artitier bar fremlssxfx
faa wegen Diskussion og Tat iaa man
ge Tanler i Bevægelfe fom denne.
Hvad saa selve Brugen af Order
Lytte angcicxrf da bar vi Lnit til »I:
ssge et Var er til Flut.
Der er maafte i vcrt dansle pr k:
faa Ord, der er udiat for at blitzs
hrugt i iaa forslellig Betydning scxt
Ordet Lyttkr.
J »Dann Synonmnit«l· Her ZU
r«r.: Lnlte er alt Det, lJni e.
Mennesle tpr snfke. Hel d er dssl,
han tan hast-be Lylte er derfor i
det hsjeste en Frugt af Jndfalcx
Held dersin lan være en Fru«t
of Plan ·. Der derer Lylte tl all
blive rig uten Arbejde vg Streb
somhed; men ved noget Held lan
en atbejdsom Mond blire rig.
Og Müller siger farnme Steds:
Held bestaar i, at et Foretagenre
gaar efter Ønstr. Lykte taldes det,
naar et Gode vedersares os, svrn vil
ikte selv stund- bevitlr.
Asf disse Udsagn forftaar vi, alj
efter dissse Sprogtyndigeä Mening!
stell der ved Lykke sorstaas et GodeJ
forn lomrner til et Menneste udenfra,’
og smn det opnaar uden selv at have
været madvirtsfomt dertiL H
Betreffende erholdet mellem del
af Lylle afledede Tillcegsord lyt
kelig og saa bei besiegtede Ort
salig lan ans-us fra femme
Kilde af Müller: Salige spger
man ikte paa Jst-dem det er de he
derrfarne fromme, der kaldes salige.
De saltges Bollger tontet vi es
ihtmletn Bed Salighed for
stasat man en fuldkommen IMME
hed over de varigfte Gover- Bellt-del
se. Inn set-Ase Willk- givet der
her pas Jordan De lykteltge
er de, søm bar Mang; meu da
Lykkchiulet liber hart em, vtl tagen
neune vene- ryrsetw la yan
et i Ha seen-.
., M dem-e wickelte stiemer vi, at
.Zs)fsiteves set falls W pag
,W sie-e w Malt-. et lud-e
·"W Z Geleit-» G ves- M
I—
væsentlig for det samme fom at have
Lytle.
Eftek disje Siproglyndiges Sksn
komme-c Begrebet af Ordet Lylke og
lyttelig ilte engang i Ver-einig
med, hvadOrdene salig vg frelst
bruges til at betegne.
Men hvad —- Folt. naar de taler
eller steiner, retter sig jo ille eftek
Ordenes Elnmolkgi eller deres oprin
delige Betndning. J Stlyndingen er
der itle Tid til at tænte over et Otds
strenge Begreb, man bruger det, sont
det er bleven gængs at beuge det, og
deere maa man i Renten beje sig.
Dei er dog langt fra ligegnldigt,
bvorleides vi bruger Ort-ene. Der hat
efte fulgt en bitter Sttid as et Otds
fejlagtige Brug eller foklette Opfats
telfr. For at forstaa bverandte ket,
man den. der taler eller striver, ng
saa de, der hører elle: lckser, hanc
samme Opfattelse af et Otds Be
tndnincn Oq jo højeke og helligere
Begredex et Ord betegner, des vis
tigere er det at beuge det ret og for-.
staa det ret. Terfor er det innen .
lunsde Tidsspilde en Gang imellem at»
cer lidt Tid til Granftning af LI
nenes rette Brug. «
Den gasngse Brua af Ordet Lyttel
on det afledede Ord lntlelig er ofte
vkllaarliq oa forftellig fm diåsfe Erd-L
Vprindeline Betndninq. Man her-Or
Folt siae t. Els.: »Man du nu bl:t
bade Lntle med dia« eller: »vere.
lnltelia«; »ban var sjcelden lntkelig".s
Lg i flige Udtrnl brunes disle Okd"
i kam-nie Betndning forn i de ovenanss
fette Elzemvler. Tet druaes til at
keteane nrxiet ndre godt, tilfoeldig
Mednana Men det fnnes, at fass
fnart Ordets Brng orerfores toan
lristelig Grund, faa betegnee det no
eset forflelliat. En of den belendte
Rnles Traktater beerer til Odersirift»
det Epøtggmaal: »Er du lnltelig?«;
Her lutes-net miteng ilte ndre Medse
gang men meget mere en indre Titels-;
tilftand, Zindets Tilfredslved l
Vi ftal ilte trcktte Læseren med
Jnange eller lange Anførfler, men dog
give et Vor Etsentpler of den hellizde
Etrift til Bedfte· »Alt. bvad han«
got-, ital han faa Lntte til« heddsrr
det i Zul. 1 om den, der grundet paa
;.5:serrens Lov Tag cg Nat. »Du flal
Unzen Lvne have M inne Veiem
Tiger Herr-n f5 Mofln 25«'. 29) til
Israel, naar det er ulndigt. Her
mærler man Ordets Lverførelfe p«
leistelig Grund — fra een Side set«
den optindeliae Vetndninxn nien det
er itle den blinde kämean der na
der fee Lyllen, det er Gut-, der get
ret. Den er unterlaat Guds Lon.
Den lndisge tør vente Links-, den um«-«
tiqe derimod Me. J
For vorigt tan bemerktes, at stere«
Z!eder, bror den norste Bibeltetst haH
lldtrntlet ,,rnc1a have Lntle«, der hat
ten danfte ,,maa gaa dig vel«. Lp
Rom. 1, 10, hvor den norfle Tetst
str: »inaatte facr Lntle til«, der hat
den danne: »montte faa Held tit«.
Og 1 Kor. 16, 2. hat den danfle
Tetst: »forn han bar haft Velsiqnelfe
til««, den norste derinod har: ,,l)vad
ban faar Lnkle til«. Altsaa veslsler
U-dttyllen-: gaa dig vel lBelgaaend:I,
Held og Velsignelfe li det timelixxel
med Ordet Lnlle. Men alle Begne
sparer diöfe Ord og Udtryl ncermest
til den optindelige Brug af Order
Lylle med den Undtagelle, at Tanlen
csrn Stæbne er helt udeladt. Lyklen
er undetlagt Guds Lov. Lylslen be
tegner et Gode udenfor, et Gode sra
Gud, men ikle en indvortes Sicle
tilftand Dette sidfte Begreb sind-Je
vi satt-ig, san eet vi hat lagt Mætle
dertil that ille videre anders-txt
det) i den senere Tit-S kitlelige Spros
beug
Men i den oprteidelige Artikel var
Oebet Ltflle og lylleläg netop beugt
til at betegne —- enten det saa stal
laldeö et Stytle Moralsilosoft elle:
hvad — ikle en udvortes tilfeeldig
Mel-gang, men en indvortes Sjeels
time-nd indre Tilfredihed væsentlig
tun gtadkforflellig fea sulig. Men det
var ille i Betydning as stelst,
det var beugt. Fressen et en Gut-g
Getntng need es i Mennestet. Selig
beden et en Feige as stellen, den be
stem i at have Fted med Gud i en
gpd Sckmvittigped
RU er det sit-lett og flatt, at t del
gamie Testamente et Lykten tnyttet
til Loben, men kigtlgnok med For
udseetntng if Pagtetfvrspldet Og
- det var del jeg, svrn Ist bewertet
kaM i del wriwellgchth on!
« OW- U Mit-DOM- Gut-stet
"hIlM-Me Ist Web W den
I send-s M, den ins-;- sie-Mitbew
-"(IH, Win- ved Lesen pas syn
l— .
dexnes Fokladclfex men med den For
kdfceining er det rigtigt at tale om
Julig i sin Gerning«, ,,lyltelig i
Kwtixnhedens Hengivelse for anore«.
Selv et ftelst Mennesle tan ikte vcete
lntteligt uden ved den »Tro, der et
tsittsom i Kcerlighed«.
A. M. Andersen.
Dr. Batnatdo og hans
Gctning.
Dr. Barnardo, om hvis Død vi
tidligere hat meddelt, var en af Nu
tideng mest bekendte Filantwper.
Gennem sine Londoner - Børnei
bjem i Stepney Causeway hat hnn
kostet Redstctb til Tusinder og atter
Tufinder as fattige, fomldreløfe
Beinc- Eli-editing
Mellem 40 og 50,000 Born et i·
Tidens Lob bleven ovtagne paa disfe
Hieni, Der famtidig tan stimme over
Zenit-.
Vamardos Bntnehjem er da on
faa lannt det ftorfte i hele Verden, og
de: leiser-eg- i absolut lkiftelig Aand,
ligeioni det hovde sine Stotter inden
icr Lttienighedem
Thomas Jobn Botnardo var alles
rede scm Student tommen til lett-In
de titlendelte af Gnds Nande i litt
stus —- og han beftemte sig san til
at optane Lageftudiet med en Kinn
miSfioncers Maul for Øje.
Men Akt-treu hadde andre Taktik-n
sundet en Kolera - Epidemi, der leer
lisg hingebe i Ost-London, hvot Bat-:
nnrdo njorde Hvipitnltztjeneftr. lagde
man Mikrle til bnns Mod on Ope
fkelfe for Bornene — on han ton nn
selv fat med en fantaldt ,,Pjalte«
sinke. Lotnlet var itte scrrlig sint,
—- det bunte dcriet Akselsftaln
Lin Tag bad ka —- en as de
Sumadrenge, scm belegte Stolen —
km nt san Lov til at blive der Rattenl
over. Hon ftulde ellers — fom san
mange andre fntine Londonerbørn —
overnatte under anben Himmel.
Lille Jims Von aabnede Bernar
dkg Øfne for en belt nn, mere Din
fnttende Gerning — on med triftnei
Venners Hjælp til hon 1866 aabnet
sit fortte Bornehjem Dei kunde
tumme 25 Born og var beftemt scr»
Trenge nlene -— de usleftr. man tun
de finde —- i Oderensfteminelfe nied
Barnatdos Tante: at viere Inder for
,,Jnnens Born«.
Fra denne ringe Benyndelse vol
iede Gewinnen forbavsende hurttqt
rn dog fundt. Allerede 1878 iunde
ikan i Jlford ved London bygge det
forste Hjem for Smanpiger — sg
kegge digse Hjem er blevne Centret
for bete stoloniet
J de sidtte Aartiet hat Bnrnardo
til Dritten maattet indsamle ca. to
Mill cnet Ar. natlixx Men der ftulde
jo ogfact meget til at niætte de mange
»Tusinde Munde.
L Da Børnehjetnenene var 20 Aue
»gamle, bavde de alleeede set 30,1955
iBstn indenfot detes Mute, vg
Imange Tusinde Mennester, som da
isad i jævne, iunde Mennestetaae tundt
rm paa Jotden, tattede da Baknardo
;«som deres »Fnder«. Alene til Kanada
Evat da overspet 10,000.
! Tto mod sin ferste Tanie holdt
Barnatdo Hjemmene aabne for alle
Ist-inge, hjemspse Bom.
! »Jntet hjemlpst Born af
)
Evises« staat der i mcegttge Bog
ltavet paa Hovedtontoeet, der holdes
iaabent Diag og Nat.
Bed Siden as Bomehjemmene
vokfete der efterhaantden en hel Art
Diakonisseltifftelse frem.
J Kent sit Bamatdo grundlagt
»The Bwbies Castle« for ganste smaa
Bjrn (til 5 Aars Aldeeen). Hei-im
tendes de laa til Hjemmet i Stepny
Cincinnat-, hvor de fast Stolegang og
nddanned —- i Reglen i et eller andet
the-unwert
Mange sendes san til Kanada —
til Jnsdustkifaemen i Russell i
Manitoba —- eller for Pigetnel
Bei-kommende til Kvslonien i Pe
tersbotough i Ontatio.
Kanadadkdelingen hat en Central
anltalt i Torenw.
Der et System i hele dette Kett-lis
Ejebsarbejde — og Dr. Darum-do an
tlapi da ogsaa for uatmindelig begavet
lot-n Organisation
»s, Wen redet-for dette Verachtung
ij findet man saa en hel Rolle
Quenchjettighediausialten am fig
eendc mssd at sve en Senats-ans
Pewing oveekyt Ast-Wut nihkies
- tge Um -·«.og pure Use-vom
Ist et ei AMMO Mii
SALMEBOG NR.100.
En sitt ny lndhinding as sinnst-bogen esltsgimt pur nir
fakvet Flojl Ums-file velvet). mecl Nikkel Nimmst-. speisnile
ng Medaillonssmykke pan sitlcn. Sulmelmgtkn er sit-r se
les tymL med lint Guldsnit ng runde Hjørncn
Den er weg-et pas-muck- smn Hin-(- til unge- IHLH ved
Kunsirmathnz ligelssdes en vol hetkvnkt Unn- fm Mund til
Austrit. Et- sakrlig en passende salinehug sur Kvimlesr.
lndbindingen et- i det hele Imng Anmgfuld ng sulid
Dei erdtsn Almimiclig hrugtc Solon-bog tnctl THle »L- I
MAXV Tkksfkkkkkeh lmlhindingesn ist« mlført i di- tincsstc
lkughindtsrier i Europa Frist-n er furhnlclsvis billig IS'-' TM.
g DANISH LUTkL PUBL. HOU8E. BLAIK. NEBR.
T M : — "--:W;« « ««JiF-W - —4:3,W-—O—:xks
WÆMW
L
gf
» HUSANDAGTSBØG R
N. P. MADSENS HUSANDAGTSBOG.
Tss sich-r l«;(-st1inzxcver mlvnlgtes skriltstssslpr til li--·-;
l)«g i Aus-et. imllsnntlcn i sltirtjmxslsiml N NO i xcss »
Vnslkslscl)it1(lsl.s«. i YaslskhindugtnulUulslkicxh « ' --
Demu- Uusuntlngtslmg holmver sogen Au- (-lulmg.
lmmlts den ng Furfnttcnsn er vol l)(-k011(lt blnnilt tlts LH
cinlo Sinn-til her sum i l)nnmark.
Dr. Martin Luther-: KRlSTELIGE BETRAGTNlNCER
til hyer Dag i Aste-L
Ptlvnlgus Steclcr nf lmns S:1ntli,s(lcskrister, (w(-r.-.-1tt«· rsl
l’.«lstur l'. U. Heller-. 437 sitchtz imllmnclisn i Miit-tin-vR
l)in(l TOle i shirtingshiml og Int-(l Huld-mit :7Ål.T-«. s
Nonne fing but-de ejess nf enlwer tru Luther-mein
DANlSH LUTH. PUBL. HOU8E, Bleir, Nebr.
»- sANpEREN AM
3ANGEREN, i Lommeformat.
lIn stmling us witan OF nycsre Erden-Ums Sangs-. er sssl J
i nmngo «l«u.-iin(le Ekscmplnresn Pris itnlhuntlcsn i dlssr
tingslritnl Alt-» i l«xk(l(-rl)insl ist«-« i llnt Namle Nsv .s
llnt Mithilckn uzx mul Gultlsnit PLOO
i SANGEREN, i Stort Formel-, med Nodetc
l lnsllmniltsu i shirtjngsliind Inml Smmlkiumelnir Pl
soliclt imllmmlttu i l«n-(l(-rl)in(l ng mul Unhle Hi ss
jlmjcligt llnt Maroklculpiud tue-J rumch lljur:«-7. it: "
rmll under Unltlsnit PZJCL
DÄNISH LUTH. PUBL. HOUSE. Blair, Nebs
.«
slcle for Piget, Rednlngghjetn for«
fokvildede unge Piget i London —
Feeslelontoy Bornchospitah Reism
Dalesscenthjem og Diakonigsestiftelfe«
!»— med Hjem for blinde Bern, Krle
linger osv »
Lendons ,,G a d e-A e a be r e« fit
«hele den Monds Kerlighcd —- og
denne Kcrtligihed var opsindsom.
Saaledes greb han til at danne en
Sllopudser-Brigade, en Kludefamlers
do. — sit lavet »Kafäpaladser«,
Landbrugsflvle —- all med Bornenes
Takv for Øjr.
Jntel Undee, at Dr. Batnatdos
Bsørnehjem blev verdensberøtnt, og et
hans Erfatingek pan Opdtagelfens
vg Ophjældningens Otnraade hat
faaet Betydning ovetalt, hvor der
got-es vel imod de mesi forlodte us
alle fotladte: de hjemlsse Børtn
Han sit et langt Liv —- sik meget
udrettel og gjorde del til Kristi Æte.
J Sommer-, da man fejkede en Fest
for kom, blev der aflagt det All-neg
Tbyrd, at han havde stærleee encd nogen
onden bidraget til, at i England af
tager Ktiminalitei i Barnealdeken,
mens den alle andre Siedet Klingen
Og det Vidnesbyed var bygget paa
Kendsgerninger.
Arbejdede end Dr. Bamardo efter
et andet Princip end den for faa Aar
siden afdøde Gevrge Müller i Bristol
—« vil begges Navne dog blive user
glemmelige, sont dekes Gerning —
indensfor Reiten af de sande leistelige
Samaritanek, der bitte og adlød »den
barnfhjettige Samaritan«s Ord:
»Gut du hen og gsr ligesaa«.
(«Kt. ngl.«)
Hvad mich hat kostet.
Mennesleliv og Materiel.
»Entwurfs« fis-get gennem en
Rcekke Data, heutede fra de forslellige
Begtvenlheder under Krigen til Lands
og til Ses, at opgøtey hvad den lange
Krig i det fjetne then hat kostet i
Mennesleliv og Mater-il Bladet er
selvsplgeltg ikle blindt for, at der paa
det nuværende Tidspuntt endnu itte
ril kunne opgives nsjagtige Data om
de forfækdelige Tab af Menneskeliv,
og det ans-res, at hverten Russerne
kller Japanerne syst-es at have ladet
sig det være magtpaallggende at ov
give Tabene korrekt Ttl Russlernes
Opgivelset nagtet Bladet ikle videre
Tillid og got omnækbsom paa, at
Japanetne aldrig hat givet n-iagt’g
Oplystring am deres Tab ved Port
Art-but og Mulden.
Rasse-nett sum-lebe Tab af bade og
laakede paa Landfan og Ssen
l
cpfores med ZZOJTO Mand, o; Japa
nerneg med ls;6,756 Mand. Rus
fkmes maritime Tab aljaices til
-;,()()« Mand, Japancrnei til 3,l37(),
lkvotom Bladet thaler, at Tliuzfeknes
Tab sillert maa vckre opaivet for
ringe. -J Fiampene oed Mulden fka
den 18· Februar til den lOL Mava
csnaives Rusferneg Tab til 17s2,500
Mand, cg Japanetneg til 52500
Man-d; Port Arthuks Belejting
lnflede Rusfetne 2s),()00·Ucan:1, rg
Japanerne JTWOO Island.
Til det anføtte Tab af Døde og
faarsedt lommer for Japan-»Aus Bed
tcmmende 646 Fanger, oa for Rus
sunes 67,701 Fangey lworoed Bla
tet for Russerneg Vedlommenpe
tnmmer til et samlet Tab as -"?-58,480
Mand mod Japanernes af 1-1’7.402
Mand. Tet tilføjes, at en ftor Del
af de Personek, som staat osstegnecx
som saatede, sillett er bsevel tjesksts
tygtiae, men Antallet as Zwang som
er bade ellet bleven utfenftdygtkge pas
Grund af Syadom, er gansie
ubelendi. Bladet mener doa, at
Sygdom hat gfort mere lyft T Rus
letnes end i Japanernes Natur« og
Aar opmærlsom paa, at der under
Boerlkigen bade tte Gange faa mange
Arigete as Sygdom, som der faldt i
Kamp. Dei-sont noget lignende hat
vætet Tilfældet under Krian i
Manchutiet, da lan Antallet af dsde
for Rusferne sætles til 260,000 Mund
og for Japanerne til 120,000 Mand.
Hvab de materielle Tab til Sss
angaar, bringet Blatt-et de tioligete
on1«talte, beleudte Listet over de tat-·
tige, for Størstedelen nye Ski"be, som
Rusland hat misteL Dei er en hel,
mægtig Flaade«, omfattende me min
dre end 15 Kampstibe, 3 par-stehe
Kysssorivatsslide, 5 panstede Krab
sere og 2 andre Kost-setz som Rus
land hat mistet, foruden en Mangde
Tvrpedvmaleriel og adstillige Hjælpes
stibe m. m. Jlle mindre end 25 as
risse ftvte og starre Silbe betegnes
som »scntede«; dette stete som betendk
paa fotstellia Maul-ex 4 panstede
sSlilbe erobtedes. Ei enlelt Kamp
siib og nogle Amt-setz hvilie et ibi
tegnede de ans-M Tal-, desarmetedes
i fremmed Halm Det er som bekendt
lylledes Japanekne at bjerge enkekle
af de af Aus-ferne see-stehe Stibe.
Japanerne wisse-re 2 Kampsiibe —
det ene af dizle vll maligvls bllve
bjerget — og 2 Miso-fett forudejt
nogle mändre Stil-« Mc et eneste
japansst SM- gil tat-i i Kamp. og
Regnosttfltek opgsteg, som folgen
Ausland hat mästet ømkring 300,000
Tonk, medens den japanste Flaade
gaar 25485 Tons starken uv of
Lampen end ved Mgens ngndelfg