Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 6, 1905)
- H-».-·--W- -- Yed Zrnen Et Balg. Fvriclling af waren M. Nielsen (Fottsat.) Men medens al denne Snak ftot paa, sad den ene af Genitandene fo1 den møkt og ensom oppe paa sit Kvists verelse med Haanden under Kinden. Hin uforglemmelige Fredag Mrr gen, da tmn nassten ude af sig selv hav de forladt sit Hjern, havde han im standfet Farren, for han havde naaet Niels stlanfens Gaard, fom laa i Sognet, næsten en Fjetdingvej frc hans Hiern. Gamle xtiels Klansen var juf1 itaaet op og tog fynlig forbavset imok den antomne, hvem han vel havde ven tet, men rigtignol ikte paa denne Tit af Dngnet. Men hans Ansigt sit et nyt Udirnt af Forundting, da Ja kob nu ikte blot nbetinget »slog til«» men ogfaa med fedrilft Jvet forlana te, at Zagen tom i Stand saa snart som vel mulig. Jacobs Beeer huede i det hele ilki rigtig den tloge gamle den Dag, men da han bog tom under Vejr med, J der under bans ligesoni forhaftede Be ssg stat en alvorlig Beflutning, bler han ret fornøjet, og Paa Jacobs gen: tagne sanle om, at Fokbindelsen snart maatte komme i Stand, svaredt han, at der blev der nmppe noget i Bejen for. —- Men nu tunde de jc snakke med Sosie og »vor Mo’e«« om det. Sack snaktede de med Sosie og heu des Moder, og fra deres Side var der intet i Beim Sosie lagde sin smuttel hohe, men noget stote Haand met Værdigbed i Jakobs og gik faa ad« ladende Forældrene for-handle de me ee nogteene Skder af Forbindelsen Og Jacob følte stg ligiefmn beto liget ved bendes kolde Ro, som ingen Karlighedsertlæringet foadtede, hvad han jo umuligt kunde give. Sau san han jo ogsaa nu ind i den glim rende Fremtin fom han havde ofrei saa meget for, og det gav ham saa megen Selositkershed tilbage, at han med nogenlunde Ligevcegt lkunde af gsrk med de to gamle, hvad der tm n-dvendigt. Hen imod Middag Ist-te han hjem sfom en rig Mand, men tned et Hierte faa mishandlet, at han end ilke turde kalte et Blil i det· Hans Moder tog itan ham ganste grcedefaetdig af Uro; men denne veg Pladsen for den niest straalendehenkyk telse, da han nu fortalte hende, hvoe han davde været, og than alt dar ordnet paa det bedste, og i sm Gla de glemte hun da ganste at tage mere Notits af hans salsvmtne Adfeetd i Aftes. Lg dette koni just Jakob til Pas« tbi han snstede nu intet hellem end at beholde denne Sag for sig selv. Okdknap og underlig foesiemt gil han stille o:n, og en opnuerksom Jugttcp get vilde let falde paa, at han mete lignsede et Mennefle med en forpint Sjæl end en lylkelig Bmdgmm Neste Dags Eftermiddag lttte han faa for sin Moder og hin gamle Slægtning af hanz Fadet over til « Riels Klaufens· han havde i Sinn dingen valgt den gamle til sin Forb vey da han ingen anden Familie hav de der i Byen vg like dar splagt til Döoksecå its-g Ratarrh beivreaet stets acke Post sskcftfswfksuzv »so-mer 95 as 100 Tillslcle xss ImvlsmL kommt-c 111 for Inn-ROHR er Ze:::!t.::.r;.. ..-" Ema-Essi · Icatsrkh i Hut-ges sue-r Mencmctch Luftkvjrnk dlhsek tilstupxcktle ul La t-':kklla1:ikr ««xs«»t,sr«1rit)s.;e7· Sism St:«11-I.·-kr Ile- Uhr-s nsncle Bism- lsevskxkkhtk Iudtil disk-: ,U.s.(--n«LkL-:;:» er botthermst ck in ka nenne-flehe mutig I-x-1 Kmircøre len- ikkk dirs-s gjenmsm stunk-sing eilt-r si)r9jtnit1g; der-« kom mcr drt n( th.«nI-kk-kr »j; LEerikhc kut- jun-redr 0kct vom mtsr cr w Erst ««n-I unrktiyzth AS t1t7 rr Iss vickvngszwkikz Kur ins Kahn-Hi brvisex h--.-«1« Des vcki klingen MARan Den Umnpatron « Dom skahrs ( Actimx og imm- xjennkm ne cvstakiske Riikltun Mrliemoch uplwskt de Utmhalslce Aksonclringcr Ha »ja Vej Uns dem Tut-Orge» Og Manch ern-ne »Im-unser, Ambolto Sei-Himle l det inshrnsttge Ort-, sag at de liver mosltagellge for de ruf-Miste 1.ydvibratimier. Actitm hsk ,1clrijk sama-U It hakt-re samtnen for Uns-e. Cii has- sen-It Rath deei Anmle bar Mit It sie-me a ha zeslge Fort-emineng sonst ek blevae bclbkk Als an s lkgck vcd Brugea s- Actina Ac tins clbtccler oksxm Astbmth Bkoakitis.s--11 list-. svoge Lunge-« Forli-leise o- Not-ed pioe com alle direkte sllek indirekt-e komme Isk icstskklh Actias sen-les Moll-it po Ptssr. skriv til os ma Dei-es Tlltseldr. V1 k Its-d krit besten-te liess-et tot Sel tse. Prof-W lsons 100 swek«t)letioaak) Dis-ist« krit. Tilslkkiv New York sta- Ma os Ums-se Assoelsttoa Ucph 258 c« II « sito sit-sey Ins-s Eli-, Io. « at Wre andre Omstændigheder i det Stytte. Saa var man hos Præsten og nød derefter saa megen Opmærk somhed og Opvartning af Sosie og Lende-I Foraldre, at det dled sent paa Aftenen, for man atter vendte hieni ad. Men da Jakob den Aften havxse dudt sin Moder .,god Nat« og kom ssp paa sit Værelse, havde han et Arbejde at gøre. Et Ardejde saa tungt, at han itte oidste, hdor han stulde kom me oder det, neinlig, at lade Jennn dide, at niellem dem maatte alt vcere glernt. Han satte sig ded Strioebordct, dyppede Pennen og begyndte: ,,Kære Jennyl" men lcrngere kom han heller ilte. Hele hans hjertelose Mishand ling af den unge Pige traadte frem fo: ham i fuld Klarhed Hans eget Mer tesaar sprang blødende op og over vceldede hain, saa han en Stand syn ies at maatte sprange alle Baand og ile til hende, til hdem alle Hiertets Længsler bar darn. Men saa dnll:: de Rissen op igen med sin rede Hue, Rissen fra i Gaar Morgeåy og viste harn, hvad han stulde mifte, samtnen med al den ,,Snat«, der nu vilde fol ge efter. Nei. nei. det maatte doa blive, fom det dar —- han lunde dog itke andet, men det følte han med det «sarnrne, at han aldrig vilde faa Mod eller Kraft til selv at meddele hende sin Beflutning. Nu var ogsaa Sandagen snart gaaet til Ende. Jacob havde Hnstet. at hanB Forlovede og hendes Forel dre havde gæstet ,,Birtelund« den Dag, men de var budne udenbns tsl en starre Familiefest og kunde derfor ille komme. Saa hadde han tilbragt det mefte af Eftermkddagen samtnen med sin Moder, men nu var hun gaaet en lille Tut ned til en Veninde i Born Derfor sad han nu alene her Paa sit Bærelse. Sturnringen begyndte at liste sig nd af Krogene. Alt dar itille om harrs, ja, saa stille, at det blev uhyggeligt, og saa tdælende varmt, sosn der do-; tunde være under Taget. Han fol te sig l;elt ilde til Pas og git derfor den og aabnede et af Vindnerne. Uden for var det Graavejr nnd ftrid Bind. Trceerne Under hans Vin dne hvislede med cengstelig Busen, hilfte god Nat med et But. Dei maat te gpre godt, om denne Vind agsaa tunde suse om hans Hoved Han tog sin Hat og gik ned, drev en Stund paa Maa og Faa om E Haben og flog sig tilsidft ned paa en lille Græsbanl under et Par høje Birke, hvor han stundom sov sin Middagsspvn, naar det var for hedt inde. Alt var stille i Harm, men nede fra Byen lød af og til Latter og Snalten af Ungdontmem fern var fanrlet paa Gaben, og udenfor Hadehegnet, hdor noget Grantpmmer laa opftablet, sad Niels, hans Karl, og prsvede Gang efter Gang at brumme en ny Vikto ne til Ende. »Gott Akten, Niels, naa, her sidder du i Ensomiheden og silosoferer«, lod pludselig en fremmed Stemme. »Ja, en stal da forslaa Tiden med noget. God Aftem Rasen-us, nett-nn men!« »Ja, Tat. Faar jeg maasle Lov til at sidde ned?« ,,Vcers’god, her er da Plads not, siulde jeg mene." »Da frist Luft for Lungerne«, ftetnte den anden i. »de var det for Resien, du sad vg brwnmede paa, da jeg koni. Var det »Aer og Jnger«?« »Det stulde da verre faadan noget«, mente Nielz, «men jeg tan tkte rig tig faa Magt med hendr. Lan dn hende iste, Rasmusk »Jeg! Er du galt —- jeg hat ja itte en Tone i Livet.« T »Ja, det er nu da heller ikte saaj farlig meget, jeg hat-", sagde Rielg,» »men en hjcelper sig jo, sont rnan lan.' »Ja, det gtr vi jo alle samtnen — men. hvad jeg vilde sige: Nu sial J not fnart have nh Hnsmoder appe hat« jer.« »Det ladet jo til det«, sagde Niels. »Der faar Jaeoth Halm not Grun M ,,Det siges fo. — Det san ja vere, at han vgsaa trcnger til dem.« »du da maaste merkt met der MI« »Wer ! da’tte sacken derban hat feg not maattet fornemnie, at der Nr Ist-get W i Este k den stdste Tid.« . »Als-Bau dei, dick -»I«.WD«MMMMOM Uslatwmtdestdstettsey k; faa gnaden og utimelig hat han da ret«. »Saa——aa!« uddrpd den anden for bavset, ,.da stulde man dog ellers mene, at faadan en Bunke Tusinder not tunde sætte Humor i Kludene.« Man ftnlde ncefien synes det. Men skal bar Ist at Væte saadan hder Dag. frrdi ban er dleven en Virkelig rig :llland, faa iaaer Niels lige faa stille sit Tøj og rejser til November.I (Fottsckttcs.) --—— -- --C.I »O min Radosch!« R. G u r l a n d. Eiter ,,L11theraneren«.) l thiek igen »Mobilisation«! Men denne Gang tominer Turen til de cel dre Reservesoldatet. Mænd med Steg, der ilte alene efterla«der For aeldte og Eøstke, men ogsaa Huftruer csg Born, idet de dkagek ud til den Krig i det fjerne Osten. Det er dan skeligt at afgore, hvem som er vcetst faren. be borirejsende eller de tilbage blioende. Hvor tysiende dog Afsteden ek! Huftruer. Born og Oldinge din aivek de bortdragende og er alle koni ne for at ledsage deres Ofre paa Vejen. Med biege, tummetfulde An sigtcr betragiet de de boridragende, idet de ventek paa det grufonnne Jeknbaneiog, der snsatt flal doktfste deres lcereste paa Jordan ngaa Naturen synes at sprge med. Tit er en mer-l, kold ag vaad Efter aarsdag. Tet bavde regnet om Nat ten. Foran Jernbanestationen et der state Vanddamme, som de an kommende maa vade iaennem, Him melen er Werten-lieh merke Skyet tralter sia mod Ost Tom om de vilIe ile foran Tosen der endnu ladet ven te Daa sig. Blandt Refervesoldaierne sindes cgsaa flere Jeden der dannek en ser caen Gruppe. Stire og stumme staat de der — et Billede paa trostesløs Re signatisnI Den dybeite Smerte hat innen Erd. Lilien deres Leksagete er fazmeaet ntere devæaelige Da inni «fomme, ladet hid og hid, tasllet Pai terne, iøraet for Btevkort, Apier Proviant oza Lcksning under Reisen for de afrejsendr. De bliver ofie fix-wende set at iagttage detes paar iZenkes Ansigter ca indvtæge sig de ;tes Ansiatsudirnk, der hder Gang Hidnek om Radsel Lænet til Geer-bei staat der nagte gamle Jeder indhyllet i tynde Rappen De gestitulerer livlig med Handerne Fg famialek haldt i Jatgon, halvt paa Hei-raisi. Jeg tunke tun opfange nogle Ord faasonn »Rochmono Liz lan«, (den barmhjettige tedde psy ,,Jotn hadin'·, (det er Damme-is Tagi, »Chukwes Jerosolain« (Jetu salems Iorstyrtelse), »Von Sans« spres Jason Lotewach«, were San gier spres som Faat til Slagierbcen ten). Hvetn vil sige »Kadofch««) Of ter os? —- Bare nu itle den gamle syge Hanna lommek hidx hun vilde ikte udhvlde Asskeden med sin Ssnk« Hist fidder sieke jsdisle Mpdrc J detes Eine affpejlet sig Billedet af Deres tmnmethlde Sjai. De bee rek omhyggelig fammenbundne Pat-» tet i Hænderne ag trytlet disse ofte; til sit Hjettq de vil indtil det fidsste fast-holde den sidste Etindting ums deres moderlige Fotsokg —- soin otnl itte alletede not Kætlighed Vom Vet )signel’se og Taaret var lonnnet med Hi Patien. De findet derez Bein frem Itil dereö Mand, for at BIrnene sial være i Fedrenes Nærhed ved Aftek sen, at Fadetens Ansigt maa ins-pra ge sig i Batnets SjæL De fmaa syntes ik te at fotstaa, ihvad dette stulde beiyde, dog adlId de. Fædtene og Btpdrene syntes fremmede for dem i dekes defe. satte Peldhuet og med de alvotlige Ansigterz det hasti delige Nvot gjarde dem siy og eng fielige. ) Nogle Piget, fein var fotlovede kned Bestraft-wann lv og sptgte, naat ISoldaktne talte til dem; de vilde I «) »Kadpsch« er paa del-tatst den stn for de dide, fotn Sennen efter sin Iadets ellet Modets Dsd daglig bedet i Synagogen gennetn Sorge aaret og senete beder hvert Aar paa Fotcldrenei Dsdsdap Til »Kä dasch« setter den knien-de Jetaelit sit sidste haad ein at dlive befriet fra Den-edel Pinr. Den, sotn altsaa ikle efterlader sia MSM »chv!ich«, eei uden Qual-! Wen tun Sein-en tanl dede »New-IN Datteten kommst Wirt ille i settaginins t Wa IMM i sahen-hart vkse sig taptr. Men naat de vendte deres Ansigtek bott, syldtes deres Øjne med Taarer. En gammel jødisi Kone og en ung bleg Pige saa ængstelige henimod ·Stationsshusets Don ,,Han maa dsg endelig tomme«« sagde Pigen, ,,alle de andre er jo her!" En mcktckvcerdig Følelse gteb hende pludseligz hun havde børi og last, at mange Jeder løb verk, naat de blev kaldt til Mi litærtjeneste — des kunde dog Irkk ikke være Tilsældet med hendes sorlovedes ,,Rej, han et ingen sejg Usling, han komme-.- ganske dist!« Og se, han kom! En ung, strom, god jsdisk Soldat« paa hvem man kunde se, at han alle rcde havde gjott Tjenestr. Med In sende Øjne styttede den tapre lklle KE reste kam i Mode; men næppe havre han mcerket sin gamle stælvende Mo der, føkend han omsavnede hende med sme ktasttge Arme og bedæktede hcnbes Ansigt og hendes Heender med Aus-. Moder og Sen staat sast sam menslyngede og set hinanden ind i Seinenr. Ssnnen sotseger at smile, medens Modeten under Halten kun genjnget Ordene: »Min Son! Min Kadcssch, min Date leere Gut!« Hans stakkels Kæteste synses at vcete ganske sorglemL Hun stod stille ved Siden as og harte paa, hvorledes han tr stede Moder-en og kærtegnede hendex men for hende syntes Jan ikke at have noget Ord eller noget Blik — ak, og hun havde jo endnu saa meget It sige hom! Men den staktels Pige vil raste tappekz hun vil ille give As steden endnu tangere for ham; han skal se, bvad en svag Pige sormaakk Da tinger Klolken højt og siarpt to Stag. og der gaar ligesom et Bind støb gennem Nod-lerne Folket klyngede sig omkring de bott tejsendr. Al underttykt Smette btpd les; man høttz Kns og Hutten; Re servesoldatetne maatte stige ombotd. Jeg havde allerede i Fordejen givet hebt-risse Nytessamenter og Jargon nytestamenter til de jndisse Solda fet. der modtog dem med Tal mer Undtagelse as to, som viste dem til boge. Jeg havde endnu tilovers nogle Nytestamenter, Davidssalmer, Traktater og Missionsblade. Da sputgte en gammel Jede mig, om jeg ikke ogsaa havde hebtaisse Miser? ,,Nej", sagde jeg, »det hat jeg itkez men jeg hat noget bedre og nyttigeke5 se bate!« »Ja saa!« sagde ban, »Biblek, Davidssalmer og Nyiesta menter, hm! det behever vi jo alle!«' »Ja, og J kan san det alt uden Be taling lkgesom Lns og Luft," fsjede jeg til. »Er det Dereå Alver?" sputgte han. Og da Isan sau, at jeg gav en Soldat et Nytestamente uden »Betaling, tog han den hele Pakie sra Ewig, sinktede ind i Kupeen —- og feg Lisette kun, at han raubte: »Er-dre, Ihek has J den vedsie »Zw» Las-»sechs lcMad for Reffen)! Om en kott Smnd kam kkan tilbage igen med tomme Hander. ,,De vil da snatt trange til det, de siakkels Oste,« sag ds han og fotsvandk i Bei-Inten. CSIuttesJ Gtcv Schutt Dei af ,,Provinfialfoteningen for Jndre Mission« « ZleHvig udgivne ,.Kirkeligt Eøndaggblav« anebolbcr i sit Nummer for R. September forste Tel af en Lednsdsskildrina nf afbøde Lenggreve Schock til Schaden botg, forfottet of Pasior Prabl i gam mel Hat-erstem tidligere i Møgeltøm der. Dei estersiaaenbe er et llddrag. »Bei var det tunne, trcktte List-el festmi. fom den mangeaarige Brig Vom havde indgkavet i dette blege Amt ME, over hvilket der alligevel laa Ud-x hkkdi et thkyk as »dqu Hengivekse! ? Guds Visie, en Genspejling af Fre-? den, som fnldte Hinter lld of ethoett« af Smerter genncmfuret Menneskeis cnsigt takes et SpøtgsmaaL — a!,« tspt et wskegmt pg hasbtpsk Roms-« maal. Den Hensovende bavde faaet« Sonnt, i hvilket han sandt sin Fred.« Tet var det samme, som fordum Apo-: vf««·1 Hasßnk for Jst-innen As ote Rheine 1 I It I Hymseiaheolseesöriin belas: ngkszåsp MWOMM W yet-Im et esquisses-: ETMMMITYI re , Hier-steuer ten-ehe- Obre-Des Fast-« mu la hats eme met at enge Ia passiv sel. seine det Ins II Iem Ie- her Fette- hat« Mme Ioeat ess et Iddeh is- hell-redet legm smen als Wen tss III ohva FIW Läg atsece denen for alle » Rei. R. Gaumens-« ; loro o« ..ir. DOM- Judo »— Den samt-, her-mit Litseanstalt knxkossosssnc co., O-. c. P. FR!ESE. Mstjscsl SJOM er den kursiv flmcksinaisich Lusqmusmlt i Amerika spm gspk VJWNW as kroniske og private Binduan til steck-it Fug og lsrcvurxlck Imsd norm-ozxr—.1nstcP«n-antcrpaadekcs kgkt Zpkog« Privaie og ucrvofc Simdommc fnrnnx«s«mcdc as llnzxdonnillhsinkahcdvtz Illmtlltlige Vunck mcd nUs den«-z furfærdchgc Folger, Tom-Um ZanlIklsk, Tab af BREme llsssskct III Forrctsting, Nur-c- oa Vlrkrmmdomntr, jung Ryg o. s.1s.», hshmzsz tun-ihm oknsorqsimdt, bin-m m i dnbeftc Taudljcd msd sitrc m Wulidilm :1.Iccdn-1nn«, jpccjclt prcparcrct f-: lkocr«1!.11!;c1xt. klchdxcmcr scndpz nun-alt U nadommcus tIiaadgivcr, » . . - . « Uns-sie hunmki nahst-it Nun-Hahn man-» Zuva III-Immun- Fa drcco Instink ts. s v . tm stiftu- luscd M nomin- Ins-J · Mand. Zmdm ins I inne-un Lmium tu muss-k « som sum n Positur-I um I Ani- iniv.-c fsu Ahn-on til N. ROSENSERG CO» 80 Dearborn st« D 9 :cchA60. ILL "stelen Paulus hanke nwdtagetJ »«»·I.Itin Rande er dig not!« U. nor. 12, W « Han har ladet den oare not Ia M llig og ydning baaret JTOTTOL sVTU Guds Haand havde tagt paa Trank Hans Livsmod blev itle drudt Verord; i det sttsbelige Lege-me boeke en itært Rand. Haar lunde dette Aniiat ia: sandte fig, naar ban talte am de inne SpørgsmaaL paa hvilte hans Sjasi ’itadig arbejdede· Saa brød der en ·«Strsm af Lns frem af disse inatie VØjnm og de sløve Trccl spanntes til Utryl for den lraftigste Tanteenersih Men aldrig var dette mere Tilfælde end naa·r han med Venner, iom tm sorbnndne med ham i Troen. lunde «tale one det, foin var bans Hiertes og TOin indetlkgste Klenodir. »Som de dek dø, og se, vi lede«. — »Hvis endcg vor udvortes Mennesle fotdærves, «fornyes dog det indvottes Dag fra kDag.« (2· Kor. 6, 97 4, 16). ngaa «paa den Hensovede er dette avaftolisse Ord gaaet i Opfyldelse. i Alle-rede i den tidliae Unadsm be igyndte for bam Lidelsernes clole. tcver det grevelige Aus hvilede i det «forriae Aarhundrede en tuna Flasan spVi dør alle tidlia«, lunde han vel xsigt Hans Moder, en Datter af .:.Ilmtmand Von Krcab i Tander be tclte bang Fsds l med sit Liv;l1ans Fader blev bortreven fta dann da ckan var fire Aar gammeL Han sefv ivar et meget fvaaeliat Barn. Den iivære indvortes Lidelse, under hvis :Trnl han bar maattet fulle ker sit ,Liv, begyndte allerede meaet iidligt at titre sta. Men Gndsz Naade bavde at «ter sicrntet dei niederløse Barn i bang Faders anden Husmh en Taster til sden Hedengangne, en ret Moder, sont imed tigefte Rettlighed og den Immeite «.f;iengivenhed satte hele sit Livs Kraft ind paa den base, ansvarsiulde Op Igavg som Æatemanden og Søsteren efterlod kende fom den iosteligste Ler tillige med deres Barn. Hans Barndom faldt i en bevaeth Tib. Eftet Nationalismens mange Paarige Herredømme var i bans Fade Iivgn Møaeltønder ved den nnge ener ,aifte Paftor Zonne’s Forlnndelie dct aamle Evangelium om den eneite Frelfei Trer paa den lorsfaeftede oa sopftanvne Mel ier alter siillet paa Ly seinigen- Tsek ait en dle Bevetgelie igenneni Menigbeden og sam det ille Kunde vaste anderledes —- Aanderne begnndte at stilles. Det grevelige Hus fulate Valgsproget: »Jeg og mit Has, vi vil tfene Herren«. Den fælleg Betendelfe til dam, der til alle Tiber hat været Jederne en Forargelfe ag Gen-lerne en Daarlighed, tnyttede rnellem Stattet og Ptæstegaarden et inderligt Bann-, og ligesom dette nee te Forhald inwirtede velstgneliesrigt paa Drengens Udvitling, saa tunde heller itte Bevogeliem sum gtl igens nem Menighedem gaa spart-it forbi thans Sinkt Saa vidt hans barnlige Sjæl lunde fatte det, sit han allerede den Gang nogen Ersaring af, at det red Spsrgsmaalet om Guds Nige ickte lommer an paa, at man gtr det udvortes med, men paa en personlig Asgtrelsr. Ved lang Opdragelse stod dygtige Padagoger Modeten bi; fauledes hat Provst Reuter i Beoager i en længere Tid varet hans aandelige Feier. J sin ienere Deengealdek bessgte han Latinsiolen i Kiel og Dresden, eg Tit-en i Mel blev for den unge Gteves hele Livstetning afgsrende. Konstr mandundervisningen has Genie-aliu perindent Dr. Jenesem den Gang fer ste Ptæst ved St. Mkolaj Arten, geeb han« Sjcl i det dybez mellem Stxiftefader og Striftesbarn uvsspandt der sig et inderltgt og vaetgt For hpld, og bot Yaslingen mehret-es hvad der alletede has Drangen var spie-M han blev en bevisdst Verteu DiscipeL For Feemtlden er Beken delfen til zielte-gen fochleven han vix-» U wie der stte bunt inne Um sj!:(11m"s:1 thitl Mk Fkiitciikc UT »spz.«.rjzz·zz.»z« ioxn Dei fcr den rings Itdelik —m-.3n: nat endnu itørre end ist »ein-c neu kzinI i VI ETIWTU HAVE Ew je l v n— f,«-,»kc II H Upfhjskk hIM Eili il Linden 1163i21«1k1!17)dk11’« 93 Iillid. J tinxelix Lienicenke iälhsite Arm :crnr oi Arle Ve: if den iIME RUIE sxwm i Inn-: Elnth tunc-— Huiss Interesser tun-J Livstnld OJr Ies Emek given Tit Fette Fuld se tik f:..!·. »t: norufte sig Deo sine Itxoexknste TEmdierx en Anfckttelie E Its-UND sTjJ rciie Fu- isn Ildtii titfith Ti! lnnö innre Tilbojelinbed svnrede ·-n selsirtteli en neD Meteoidcnftw -3 Istiiinetalvirenftab rintinnvt nie-set Hist; lnns overordentläg eine Ist Inianqesidigt udrnstede Blond-? bele sdllnlcrg lenvifte lmm til Kalb-It forn Lkrrtn J nlvorliae Videnftnbelige "-Et11dier af clm ndeli 1Llrt, i ins-Ps ! nde Beftcrftiael se nzed Stunstcnt Mk is vermutet sont-.- lmn qkrsriftninu Hin lmn itle Var i Etjnd tit n: fætte »He sine ztrwftcr ind ps- n diszie FIT zumal, Lar et Essen forn lmn brate Zfit Huses Bel. J en forlwldsvis inenet unzi Jll ner nmntte tmn overtnne sin Zlæzth ;L’lev. Den OFva com dermeds lilev Innm stillen var innen let. J re« a - kninbelite Rednnnqcstiks i Beaii ndl-e tin af det fertige Aarlmndiede harre cgfaa det gunxle Ztnrnfæde liDt somet. Eisen Var Fonnoldene blevne Anker iedeg og bebte; nlligevel bleo Der en: Ittu ftcre Omivek timan szrt ftulde «l-.sfeg. Pan Dem satte Den uns-e ittreoe fm full-e Kraft Ind. Hans-·- Maal vie et Vobbelt; sit Huses nednrvebecszrtinb eiendom søgte han i enhvet Denken ·d—e at lonsolideee og afrunde, men satntidig ogfaa at stille den af hnin »Aha-name Bondestand paa enne Fed ztser og fauler-es at give den Betingeb sfen fcr en uninbret rg hell-dringende Erinnrung-. Hvad hcm tin-wehte » zlnttebes hnm i tiqt Maul. Web hans sTed Var of i ntt Am Festebønder somtrent 400 blevne frie Banden of :Ets.1mlmsets tilforn aftandedeGitunds lesendom vor en ftor Tel kommen :i! Links-.- oq Godfets Ateal for-net ved Erlwervelse as de stote Gaatde Sols Vig og Stute Taube Hans Hjerte bang ved den Hieni egn, i hvklten hans Sleegt havde haft sin Nod i over 200 Aar. Hvor og bvotledes ban tunde, spgte ban der «fcr at fremme dens Interessen Saa ledes var ban en af de fptsfte, som vat Slesvigs Besityft med Enetgi ovtog Hedeplantningens stote Opnavr. Alle tede hans Fader havde gjokt et For søg dermed, fom bog itte lovede noget vaeigt Resultat Den Gang tenote man endnu itte de Vanstelighedet, som det ved denne Opgave gelber at soveevindr. Sitzen den Ttd havde de Igeniale Fokegangsmcend paa Hedetuls tukens thaade Dalgas i Jyllanv Emeis i Slesvig - holstem vist Bei itil en virtelig og grund:g Ovetvins bekse af Ødematten Ab bisse Brit fette Sonnen det af Fadeten vaabes »gyndte Brett til Maalet. Nu dannet »voeralt, hvpt Grev Schock havde faaet Felswle trafttgt sig udvttlens te Stov Vidnesbyrdet om bang hel dige Vitksombed.« ! Ins-, ou lasaki Thi ttsev » Mut Las if samt Isid, Ist - Mant- Urvktk — Ildt stum- it - hotdeeskkektiir. end mo- ex sit iu- etquldfyldt Ue, tu- e- III-mete« ,«.—·«-Ilqt. sc atv e set 0 cum tm M Drei-ne « er ellee III-e- ocuseltt der tax-« A S Iftek q! me tun-»- Juve let i me smc et. Seid Deus ein-esse on It otl terms ssm Im- » m- kommst oq sun- de » sum. sei-e as tut-, ca tlce ist-v I sde It Hive tmss Meil- ümsc s- co . s· sQ. III-stos- M. kann-kön sts-net- hen-lam- anF Otto-Ausst. «- sitt-stude HW kmmtusstctk. Det aut- suth Io- Im eth M. lose- lsmWe M Ill stsm II »W. i sue solltet-I Leibs sollst ch »Ist-»Is