Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 6, 1905)
Salmcbog Nr. 100. En fin ny Jndbindsng as Salmebøi ger, elegant purpursarvet Fløjl tputple oelvet), med Nittel Ramme, Spcende og Metaillomsmytte paa Siden. Sal mebngen er særdeles tynd, med sint Guldsnit og runde Hin-met ! Ten er meget pas-senkte som Gave til unge Piger ved Konfirmatiom lis gicledes en vel betcrntt Gave fra Mand til Huttle Er scerlig en passende Entmebog for münden Jndbindinqen er i det hele meget smagfuld ein solid. Det er den al mindelig beugte Zarmebog med Til lasg og begge Tetstrcetter. Jndbindinss gen er udført i de sineste Bogbinderier i Europa. Prisen er fothotdgvis bil lig 82.50. Danish Publishing Hause. Blatt-. Nebr. Forligelsen. Foredeag as A x el M a d s e n. Binde det itte Kristus at lioe det te on at indgaa til sin Herlighed?« stac. 24, 2i;.) »Der burde Kristns at libe, og op Ttaa fre. kct DIRE« (’.’1p.Gt. 17, Z. ,.".Ui’en vi rose cg i Geld ked vrr Heere Jesus Rrkstiis, ved hvem Vi nu have iaaet Forligelsen.« tRonL 5,11.) Ledet ,,, orligelse« foretoknmer, km jen bat observeret ret, 80 Gange i der gamle Testainente, men tnn en enefte Gang i det nne; men Forlinel feni ttendggerning viser sig allevegne i benoe Testament-en beqyndende med Abels lslodiqe Esset-, og assluttenoe Ined ,,Lammet, der var stagtet i Tro nens Midte.« — En Mond sagde en Gang til en andert: »Im tan itte se nonen Leere om Forligelse i Bibe len!« --— Den anden svaredeJ ,,J.g prevede forgangen Asten pcm at tue-n de min Lampe med et Stutteapmss rat!« — Den, der tan læse Bibelen nden ct se Forliqelfens, eller Fortv ninaens Late, bcrter i sit Sind For dommen5, eller den falste Leeres Zluttei1pparat: tbi Forligelseslceren lieber forn den røde Traad igennem fiele Bibel-in, » ja, » stinner sont den ftraalende Zandttedsscit overatt me Nile Ords Himmel Tet namle Testamentes Petsonet saa del som det nnes, bnade Proseter og Apostler, ifteminet med Dsøberen Johannes: »Ze! det Guds Lam. srm bcekek al Werden-:- Snnd!« —- Forligelseng Nodrendinhed er tun benægtet at dens» der set et Lns i Snnden Hvis Hunden var en Stodhedens Spire, eller tun en Stags Sindsfotblin Bette, da havde man ganste vist in nen Brug for Fortiaelsem jo mindre sagt om den desto bedke; men det er tlart, at Gud betragter Synden sont en Bortoendelse sta Kam, som et Op tok inkod binn, som en Sfcklesvgdom, der ol enoe med eoig Død i Helden-, fom en motalst og anndelig Lovløss bed ca Forvitdetse, der holder Him len ude cis Mennester, og Mennester nde as Himlen -—— og i det han ser fand-in paa Synden, trcever bans Retfærdighed, bvad hans Kerlighed alt hat beredt: s— Forligelse! — Den gamle Kirtefadet Origenes, ts. 186 — o. 253) leerte, at Gud haode betedt en Forligelse soc dermed at titsreds stille Dscevelen Man set deraf at den gamle Fyr hat nceret alt for høje Tantet om Satan. Mennestene hav de folgt sig selv til Satan, —- sagde han, —- men Gud tsbte dem ved Kri tti Død tilbage igent Mennestene Itnivde imidlettid ingen Ret til at seel ge dem selv til Satan, og han havde lige saa lidt Ret til at tsbe dem. Sa tan telv tiltmrer Gub, og dennes Bes sivdelse at ham er itte tilintetgjort tot-di rtkan et bleven en Ort-ten Satan er en Magttanet, og alt det Gud stylder· hom, ee tun Straf sor bang oedtyolbende Hut-Wo og hvis Mennestene vil scelge dem telv til hom, da maa de som hans Warst-feel ler finde sig i at dele hans Straf. — Saadan var de gamte Arianeteö sal sie Forstaaelse as Iorligelssem ander ledes et de tomerststatolsies. De la tet tvært tmod Striften at Gud stal foksones med Psnttense og Stets-Im En saadan Forligelfeslcere, ee tun stet og eet et nedeedrægttgt Paafund, not-alt -..s tcesveagttge Priester Bi sioppee og Paven hvotmed de stger at tue Mennestet tnd under de geist -ltse Unthoritmn Den sande For ltgoltse sinds M, giver Mennestene tutd W, httesvaatvtnger dem Sta velcsnker. · -’ En tredie satst Forstaelse as Forligetsen er Rattonalisternes. De fortalte og sortæller, at Jesus døde tnn sem en Martyr for en stor Sag, —- som vort Etsempel, for at leere os tjvordan di stulle leve, og hvordan vi stulle ds. Han tom itte til Verden for at do, men døde tun serdi han var her i Bei-dem hanå Korsscrstelse stcte tun paa Grund as ct tilsceldigt Oderfald as den .a sende Pøbet En saadan Iorstaaelse tan itte tjene sont Fortlaring til der Ord som staar i Ap. Gr. 17, Z. »De? lJurde Kristus at lide og at opstaa!« —— Jesu Zpørgsmaah «Burde det itte Kristus at libe?« — bliver gjort Ineningsløst. Man tonimer ogsaa i Modstrid nied Hebt-. 9. 26. »Han er engang i Tidernes Fuldtommelse aasi benbaret for at afstasse Synden ded sit Offer!« —- Grunden til at Ordet -iev Fied, var den, at han vilde bott lage Synden med sit Osser. Hang Kot-H var ingen Tilsceldighed Der er stemdeles det Mont Blanc, deri raaer op over alle de andre store Bes; givenheder hvoras bans Jordeliv var; saa suldt. — Hans Opstandelse ers tslandt andet tun en Betræstelse paai lsang ustyldige Lidelse, og Hinilenss Stempel paa hans gyldne Ofser. Da Hint »Fu(hhmgt« var udraasbt, dal var Jesn Gerning dirtelig fuldbragtzJ inen han vilde itte tIste sig knd i sini Faderg Himmel gennem Dødgrigetsl Port. Han vilde vise dem han vars ddd for, at han var Herre ogsaa over? Tod og Grad, —- vise dem et han ait til Faderens hejre Haand i det ljøjez Inen dette sidste var itte det das sentligste. Tomas tender den op standne Kristug paa Naglegabene, Jg de andre Disciple viser han sine Ham der eg Fødder. storsets Marter tog l)an med sig Ebjem til Himlen sorn :«(fre-:stean, da i Aabenbarinasbogcn snnaer de hellige i Kor: «Halleluj-:c! Pris og Ære vcere Lammet som ar slaatet! — Nu er der noget andet, sum jeg paa Grund as et naragtickt Zspesrggniaal der engang stilledes mig, vil bade llartajort. Judas var stut: dia i Forrcedreri mod sin Herre; det jødiste Naad var stnldig i hans Dsedsdom; men det stat forstaas, at Jttda5’5 Forrædderi og Sande drietg Fordømmelsegdmm var ingen Tel as Forliaetsem Jesus tunde not have berttaaet Ennden ved at osre sia selv uden deres Hierin men han tillod dem at arbejde paa deres egen Fiordømmelse, medens ban beredte en Vej til Frelse for dem, som de tunde have vandret om de havde v«illet. Tu sinder as Martyrrer bar lidt Døden baade sor den boraerlige og den re lkaiose Fribed, og di priser dem, me sdens vi misbilliaer deres Morden-. Morderens Styld er itte mindre sor di hang Offer er ustyldigt, men :"narere starre. s— Tet falste Syn paa Forligelsen er baseret paa det beer geriste Begreb, at Betendelse og Bod er "det eneste, som Gud fortanger med Hensyn til Syndem men hvis di Gilde prattissere det Princip i rent ;niennestelige Anliggender, da stulde Ydi snart ersare, at det itte vilde virte stilsrcdgstillendr. Jeg har læst vm en troende Dame, der medens hun var ’sya, blev betjent as en vantrv Lage, der prøvede paa at saa shende til at Iantage nogle as sine teologiste Jud lfald, som et Slags Tillæg til Medi icinm Der var saa iblandt andet den Theori, at der behøvedes itte at sste nogen særlia Forligelse mellems ztstud og Mennestene, Betendetse ogI sBod var under alle Tilscelde tilstrkrt teliaL Ester at Damen var bleven rast indsbød hun en Gang Sagen til Middag hos sig, og ved Bordet sag de hun saa til han« ,,Jeg ved Dot tor, at jeg stylder Dem et aodt Hono rar, da Behandlingen as min Sim xdom har veeret Dem til en itte rinqe Judgifte« — Doktoren tintov at has-s Udteeg havde veret temmelig betyde llige, og han var glad ved at here heu de udtale sin Forbindtligbed ungan ende hans Dygtighed. »Men nu, Dottor!« vedblev hun, »h» seg de itendt sor Dem, at jeg er i Deres iGceld, vg sor at vise Dem min sande stlnaer detover hat jeg besluttet itte Iat ville blive det erstere, det vil sigc:l ljea stal itte sende Bud efter Dem, naar jeg bliver syg nceste Gangl« dem saa, tyvor hun vitde tyen, kige Ijeblittes liq, og en Del soevirret begyndte han at ans-re Grunde mod en saa praktist Anvendselse as hans Leereskets ntnget; men Ism W med venltg, men bestemt Paustaaettghed ved at holde det fast, at enten maatte han otng sit Honorae eller stne sollte Beste-been Man hat so saa Lov ttl at hande, at F.-——— han fil fm Daatstab at se, dg kom til at forftaa, at man tan ikke betale Zyndegcelden med Betendelse og Bod. Betender man sin Stle, da nøddens diggøt en saadan Betendelse tun at Stylden blider betalt, og Bod vil aldkig daere i Stand til at tilfredsH ’ftille den jernlyaarde Lod, der skdlt ftaa fast, naar Jorden redner, og naarl Sol og Stierner falder! Dei rette Syn paa Forligelsen lan man faa ved at lasse Rom. Z, 24— ZEIT »Vi blide retfasrdkggjorte ufors slyldt nf hang Rande, ded den For-i løgning, sont er i Kristus Jesuss tidilten Gud hat fremftillet til en Forsoning formedelft Trcen paa hans Blod, for at dise sin Retfcerdighed ded de forden beganane Synders For ladselie i Sind-J Langniodighedz for at vise sin Retfærdighed ipaa den nærdcrrende Tid, at han man dæie retfærdig og aøre den retfcerdig, sont er af Jesu Tro!« Der kan lasres fern Tinq nf disse Ort-: l) »Vi ere retfcekdkggjorte usokstnldt af Nnade, ded den Forli-»S ning, sont er i Jesus striltus!« — ,,Af Nide lietdder, at det er uden iiegen Fertjenefte fra dor Side; Grundlnnet for det l)ele, ek: »den Fotløsttitiq, som er i stristns Jesusk« Vi, ere retfasrdiggjorte af Rande; der for er det at gøre Naade til intet, nackt man dil gere sine enne Gerninger til cn Del af Retiærdiggørelsenz men at likerningerne fremkominet sont et Re inltnt nf Retfcerdiggørelfem er et lrone Nanden mesd den Ære, der til toinmer den. s-- Jeg ternler at det blandt os dil dære odekflødigt at ke met-kle, at Guds Naade faas i den ksellige Daub, nien for at dcere alde les korrekt vil jeg alligevel gøre et, on tilliqe benicrrte, at det er ikle not at den entelte hat faaet Gile Naace i Daaben, det acelder oni, at man hat ten i sin Bseiiddelse nu. — 2) »Gut) bar fremftillet Jesus fom en Festsp ning!« on: ,,detudi beftaar Kcerlikis beden: itte at di bade elftet Gub, men at han har elitet os, og udsendt sin Egn til en Forsoning for ddte Sim der!« l. Joh. 4, 1l). Gnd elfkede itle ds, fordi di elstede dann han elstede os nllerede niedean di dare onde on utceri litte· Hnn badde bedist Menneslene fin slærlinkied paa mange Maader, men lrnnsz stcrrliabeos liøjeste Stigm, gao fiel det meit natienlmre 11dflnq, da drin sendtc oc- sin Son. itte alene tosn dort Elsempel eller dor Leerer, men »fom en Fatfonina for vore Stin der!« Mennestene date alle styldige, on for at der sknlde tnnne sinde en Frelse Sted maatte Sknlden først dorthin-s Den itore Henfigt ins-d Kristi teonnne i sie-det, dar den« at Gud nden at modarbejde sig selts, tunde blive i Stand til at ketfærdig gere Enndere. Ved nt betraate denne Stig, lomniet di til at ftue saadanne llretfærdiahederg Trib, soni det er uinuligt for us at udniaalez vi korn nier til at skue Guds Retfcerdigteds Vierge, der er faa høje, nt di aldrig lunde stige til deres Tod; nien nied dort fvage Zyn kan di dog se, at den retfcerdiae Gud knn itle bannt liæde sin retfærdige Regering og fiel fe den uretfnerdige Synder, uden at der ster en Forsoning. — Baade Gndg Kærlighed og hans Retfærdink hed er forstaaeliggjort for os, naar di set paa hdad Maade hans Lin-klin "l«-ed tildejebragte Forioning: »itke, at» di hat elstet Guds men at han elstedel dgl« Gud for-langer itle at Fortd-l ningen ital sie ved en andens Offer, men hans egen Natur ltaevet en For skning, der ster vedGudsSøns Jlførelse af Kødet, hans Mennestebliven cg ftivillige Offer asf sig seld. Hvad Guds Retfmdighed teæder, det gidcr bans Kæklighedt —- 3) Forsoningen ltonimet tun os til gode »ved Trer paa hans Blod!« Hin Paaskenat i Ægyopten dar et levende Lam, bun det til Dsdstolpen ilke tilstrcetleligt. Forfoningen sker itte ved Trer paa den lebende Jesus. Tro paa et fuld tmnment Fovbillede kan maafke ind fpieere til Edle Han-dlinget, men en saadan Tro frelser ikke fra Synd. Tro paa en vis Leier, kan maaste bringe os til at sidde ved hans Fed der, men en laadan Tro fjerner ikte vor Styld. Tro paa en Mand, der var i Stand til at gsre Mitatler, Ilunde man-sie vise os Glimk af Kraf tens Gut-, men den tunde aldrig fes os fta en ond Samvtttigched —- Nei! —- kun ved i Tro at tynke ned ved Fodeu af Golgattlna Kote-, stet For ligelfen. —- 4) Gutds hensigt med Fotltgellen er: »in vtse sin Retter dighed!« »Golgattha,« er Guds Of sentlige Kundgstelsfes til hele Univer set, til Mennester, Engle og chevle, at hans Trone er grundfæstet paa Retfcerdighedens Piller.. —- Jesus døde for, at hele Verden stulde se Da tende Gudg Retlfcerdighen og preo san nied Tanken henvendt paa dette, at forbinde Tanten i det Striftsted: ,,Gnd beviste sin Karlighed imod os Verord, at Kriftus døde for os, da vi endnn vare 31)ndere!« — J Kristi Tod, lcegger Gnd sin Retfcerdighed for Daaen, og denne Retfcerdighed er det ftørfte og højestesBevis paa hans inderste Versen, som er Kcerlighed. Gud vil i sin Retfcerdigheds Art-ben barelse bringe os til at tro paa Kerk liabeden. Karligheden aisver alt, hvad Retfcerdiaheden forlnnaer, og Retsfaer diatseden qlæder fia ved at niodtage lsrad Karligheden given Jeg sluttzr nzig ille til den idiotiste Udtalelse, Tom et Vrøolehoved af en qr11ndtvig anfk Priest entrang fremtom med: ,,"Zaa har da Guds Kærligked besei ket Guds Retfcrrdiahed!« —- Aa nej! -- Sind er innen Bombe, soin mod ftridende Krafter er ved at sprcenge, llii i den nllerdndeste Forstand er Jesus selv Freden i Geld! — Retfcer dinhed og Rande kan ganfle vift itke ver-re i Fred need h«nanden, fordi ke reits Naturer er arnndforslelliae on hinanden aldeleg Inodfattez ftal re to Tina forliges, man Retfckrdiabc den tiltredgstilles med, hvad Nanden bar at bringe; oa naar Nanden, dre Det dertil af stccrliahed,tilvejesbringer alt, bvadRetfærdsgheden har Ret til nt trade, da, men itle for, tan Rand-en glcede sia i Retfcerdtahed oa Retfcrr diaheden fryde sig i Rande. —- Paa denne Mnade er det, alle Ting forlis aeH ved Jer Kristi Forsoning· Gol antha er den Nodetavle, hvorefter Himlens Harper og Jordens Citre fammenfpiller i evia Harmoni! — R) Ved dette Bevig paa Retfærdig rl·.ed, ,,lan Gud nu vckre retfaerdsig, og gøre den retfcerdig, sont er af Jesu Tro!" Hvig man derfor modtager Je sus sont det Gide Lam, der bærer al Verdeng Zynd. da har man Rest til, Pan Retfcrrdighedeng eaet Grundlag nt trakrie Frelfem ,,.L7vi5 vi bekender vore Sonder, da er than trofast og ret«fcrrdia, san at han forlader os Syn«derne!« Tilaioelfe er nn Ret fcrrdighedens Firav oa Noa deng Gade ,,Naaden oa Sandhcrcn inødtes3, Netfeerdinhed og Fred have tngfet hinanden!« Ter er innen Firig niellemGudLsEaenflaber. —- Hvis Gud frelfte en Synder udsen Forligelse, da slIIlde bang Ztcl styrte, og chevle og Dcenioner have Lob til at trampe ham ! Støoet, —-— oa liaeledes, — hvig hnn tilde nægte den Synder Frelfe, der tomnxer til ham og beder oni Rande for Jer Blods Styld, fandelig, da stulde ogsaa hans Trone falde. Baade Himlens og Helvedes Grundvold bed der ,,G«uds Retfcr-rdighed«. — —- Men lad oS itte nlenime,at baa ved alt dette ftaar Guds Kcerliahed, sont jeq er vis paa, at selve det lnende Helvede er et Udtryl for. Denne Kensdsgerning vil di iniidlertid lade ftaa hen, oa i Stedet for betragte den Karliqhed der staber Himlen her og hie-seh ved Forligelsen med Gud, ved Jesus Kristits. Gnd elslede itle os, fordi Kriftus døde; men Kristus døde, fordi Gud elslede os: »Saa elftede Gud Verden, at h.in gav sin Søn den eensbaarne!« — Paa Golgata hcenger Guds Kærligbeds højeste lldslaa, —- og d e t — tilfredg ftillede Hans Retfcerdinhedt —- Denne Forligelse er almindelig: »Don er en Forfoning for vore Synder, dog itie alene for vore, men for den ganste Verden!« -—- J. Joh. 2, 2 —- og dcg er den bestemt, eller begrænseL J 1. Tim. 4, Ut, staat der: ,,Vort Haab et til den levende Gud, som er alle» Mennefters Frelfer, mest deres, som tro!« —- Et Reservoir bar Band nokz til en hel By, men tun de, fom vil dritte, tan faa deres Tørst siukket.; Der er tilstroekteltg Frelse og Naadcj for alle, men bis-se Ting tan tun bevisej stg i Kraft hos dem, der vil tro dec-’ paa. —- — Nu er vi saa tomne liae ind til felve Hieriet af det Emne, som vi hat for os, og vi lan efter min Mening Bedst udvtlle det fuldstændigt ved It sbefvare to Spørgsmaalt 1. »Er det Ret, at en Person lider for en anden?« Burde det Kristus at lide2 Vor en Moder lide for sit Baru? Bot en Ven lide for sinVenI —- Grcelenlands Historie fortoeller om en Man-d ved Navn Ftntias, der var detmt til Do den. For Henrettelfen blev det ham tilladt at sgaa hjem og sige Farvel ttl sine toere,- hvts bang Ven Damen vtlde være hans defet Da Ftnttas var gaaet, bad Damen am, han maatte i k Male-ski erfabrikerct faa at de er extra stcrrkr. Saa- H lerne er ajlanrede og seigc, og euhver Søm er XXX jka jun at den xiil holden xW To Flur nf Mauer Stole-So vil holde läge san lasnmy jom trc Var uf den swdvanlige StagH. · · Te fparrr en Trcvikdci. Te er de stærtcste Sto, som er sabrckeret og ml vwre Hotdvmsc som Jeru. Enhvcr Wandequ Ztotmndlcr vil forsyne Dem mcd dem. Ovid itkc, da skriv til os. Lasq lekasrkc til om Mauer Forretningsmærke -,-« finde-H paa Zank-In »N« VIsavrucrcrliqclrdeci,,s)onorbilt« Sko L - for Mwnd og ,,»j!Tes1ern Laby« samt « R ,,Martl)a Washington-« Sko for-Rohma - v « HHI k. Hafer book k- shoe co» (- «-, Mist-nahezin " IF ·«"« « ? EMJWWM III DANA COLLEGE sssekiki ist-HEFT- Ii1its. i KURsUs. ) limlts TtniissittisUkkeIseL f Toren-L § ] d « d T» II Lydts diculssztueh I uslness (b hol-r mn Trifft-Ope «1«···«’"«Ih!g WCI Dilmps l Academie Uclementærkiigx Tnl si ist-Hide- (;)«mniistiksai. college (t() eilt-i- iiro Aal-L du« «»«s«««mg· Music (V«mlin, Orgel ( g Piano). Fordereciemie ((il Semiimript po « H- »· « ’ « s· « «««"t«"""mgu· lytekniske ug Latidiniigs «- HMRKW HZF l«’«i·(-(1mg, ’l’uiker, 0piæsning skoier 0. s v ) « ic« .nist«-uj««su-«Iervjsuing. DOMOSMECOIOMY(M-!(1!d"si«g) » Axt icultuke (I-an(1brug). s! EJ 815 for Ase Ugers Ophoici og Undervisaiug. » Jsj Skoien aabnes 3. Oktober mos Skriv efter Katalog. J. P. JENSEN. Box 337. Risik, Nebe. L« L «:':-—«-r«——--:- CTJFJEIEL ZEIT-;- WIT WEBER ZEIT-Ists - NOka C OZHH XVI-O Am THE-ON « k-(--« ,-;-i,«--f: -k , r - -;,-«, · h Xx-7«-- -— », s J I « »sp-)» I) « HFIJOJXJCD xywy DJMJØ PE- Ny an.;ommen klassisk Literatur. k·) """" ··'.-«. ....... ". D ·«-««·'«··«· «««««««««««« -«-«""·-«««. . s 8 kM»-—. Fr. Psludan Halle-·- M M Egptiske skrsfter i Udvaig » T I sv - s Ott(I isiisgsmt mißterin Bind. iiiit LRöi Zwei-, in(icimi(ien(i(s alle den bei-Amte liigtcrs Ho ve(iværker. f. Eks.: »Ädam Hotnu««, »Autor og Psyche«, »Dansekinden«, »Kalkmus«, »A— hasverus eile-r den evige Jode«, »Abeis Ded«, DYD STI » k »das «-.—’«-»-·-««-;Z s -« I k- » » »E: .,l’am(iiset« o. m. fl. — —- Pris. nette: SI4.80. . Ir: sk kzxj DANISH LUTH. putzt-. HousE, mai-. Nev. J ss BYYPVZYY HI lide Døden for sin Ven, hviltet ogsna blev tilladt, og da Fintias kotn tEl dage, tvistede de to Venner med hin anden om at faa Lov til at dø. Ty rannen Dionysing Hjerte blev smel tet Ved at se paa dereg l5icrkligk)ed; han »Um dem fri og bad om, han maatte blive Medlem af deres Venfta«bsfok bund. Jngen hat endnu vooet at sige, at Dionyfios handlede urigttgt Den nc Historie hat vokret og er Digteres .Emne den Dag i Dag. — En Smed Hi Tyskland sad engang i et Landsbl) Postwntor omgiven af sine Naboers Born, da en gal Hund pludselig viste fig i Døren. Monden tænkte ilte paa siq selv men sprang til og greb Dy Iet i Struben med sine stcerle Hcender og drcebte det; men felv blev han bidt i Armen, og det forgiftede Hundebid fotaarsagede hans Død. Mon nogen Iurde sige, at denne Mand begil Uret, da han gav sit Liv for Bornene? — J Aaret 1710 ftod der et Søslag i Køge Bugt Inellem den danste og den spensie Flaade Skibet ,,Danebrog«, der blev ført asf den tapre Kommandør Jvar Hvidtfeldt, blev studt i Brand. Nu gaves der tun to Maader, hvor paa Hvidtfeldt tunde frelse sig selv og sit Mandstab: enten ·ved at sejle ind til Køge By eller hen til den ov kige dansle Flaade. Men lejlede han ind til Byen, tunde det antændte Skib let foraarfage dens Brand, og sejlede han hen til Flaaden, udsfatte han ogfaa den for Fore. Da Jvar lMidi feldt blev klar over denne Situation, Zldtalte han de Inindevcekdige Ord: »Af to Onder stal man vælge det niindsste!« — Han blev, hvor han var, og fyrede lystig løs paa Fjenden. Om sider naaede Jlden Krudtlammereh Stibet sprang i Luften, og ,,i de stolte Luers Favn« fle Danmarts herlige Helt mod Himlem Jngen hat ensdnu dadlet ham for det skønne Osser, han lod flamme paa Fædrelandets Alter. —- Et Regiment tsterrigste Soldater havde engawg gjort sig styldige i Myt tieri, og efter Krigsloven havde ide alt san forsspildt deres Ret til at leve. Strigsretten bestemte imidlertid, at tun hrer tsende af dem skulde do, og Ostene stulde bestemmes ded Lodkastning. Loddet faldt iblandt andre paa en gammel Soldat; men i sidste Øjeblik red hang unge Søn, der var Tambour dreng, Faderen til Side og modtog den zeugte, der var tiltænkt ham. Mon en saadnn Handling var urigtigI — Hdig itte, tør man da paastaa, at det er Ilret as Jesus at gøre, hvad Mode ren Vil gøre for sit Barn, hvad Ven nen gør for sin Ven, Patrioten for sit Land og Barnet for sin Fader, s— Dann som elsler oH mere, end den sm imeste Moder sit Livs Frugt, —- stulde shan ille have Ret til at lide for sinc? L. »Er det Ret, at et Menneste dra ger Fordel as et andets Lidel·ser?« — Stalde et Land ncegte at modtage de Fordele, sont dets Soldater hat lobt med dereg Blod, —— da lad Niels Ebsbessens, Kristkan den Fjerdes, Jvar Hvidlseldts, Tordensstjolds og den taspre Landsoldats Statuer blide nedredne, — thi da maatte jo disse Helte have gjort galt i at lide for Danmart! —-- Hvis en ilte skulde have Lov til at drage Fordel as en andens Lidelser, da havde man jo heller ilke selv Losv til at lide for andre. Det eneste, et Menneske saa haivde at gskey rar at passe sig selv, vg alle Karligs hedggerninger mod Næsten vilde da give Plads for graadig Egen’tærkig -l«-(d, og der er kun eet Trin sra dette til hierteløs Grusomhed. — Paa den Enden Side, hvis den selvapofrende Kaerlighedsaand, der giver sig sit stre stc Usdslag i den døende Jesus paa Flor-seh var i Virksdmhed has ethdert Menneske i Vetden, .da vllde denne Jiotd blive et Glcedens Port-dis. M Kkig dilde holde op; thi hvis Meutre slene elslede hinanden paa en saadan Man-de, at de ønskede at d- for hintan den, da lunde den ene ikle splnge Stsaalet mod den andenö Pandr. — (Sluttes paa Side 8.)