Spanier as et Vatikan-nie
Af Jvar Marias Haufen.
(Sluttet.)
Og se saa der: en Trop Boere lommer marcherende
med en Afdeling Briter, som vare tagne til Fange; de maa
gaa i Jana-sel, men det lyster dem ikle alle; i det mindste
soger en af Fangerne at nndsly. Han scetter i Lieb for
at komme dort. Der raabes: standsl men han here-r det
itte, vkl ille høre dei, men vil vove sm Trøje for den leere
Frihed; men dan mister baade den og Livet. En Voer
rzger Sigte, still-er, Briten styrtek til Jordenz dermed er
han«-, Saga nde — for at begynde igen ved nceste Fore
stillina. —
De fotstellige Befalingsmcrnd bleve modtagne ined
kundrende Hutraraab af det stuelystne Publilum, naar de
lom frem paa Scenen, ingen dog saa begeistret sont Gene
:al Cronje, denne alvsotlige, jcevne« bibellæsende Feltherre.
Jeg tror aldrig, at jeg sial glemme det Øjeblih da man
saa General Cronje efter Nederlaget ved Paardeberg at
komme ridende under Bevogtning af en britisl Komando
hen til Lord Roberis for at aflevere sin Sabel. rælle begge
Arme i Vejret, stige ned af fm Heft, hilse paa Sejrbserren
itle paa militaer Bis men need Haandslag for derefter at
tage Saede hos Roberts og i en Vogn forspckndt med ftre
Blodheste i fuld Karriere ai blive lsrt bort fra Valpladfen
fer senere soin Fange at feres til St. Helena, Englands
fnrstelige og militære Fængfel
Jeg lan ille nceate, at jeg saa med Interesse denne
stvisnTng fra Baerlrigenz den forbenværende Soldat-Z
Hierte flog ordentliat i Takt med Trommer og Kanonen
sit bavde jea drg sdcert ved at forftaa, nemlig, at General
Cronje virielia lunde taae Del i dette Sluefpil. Boerne
lur mod den overmceatige Engelslinand lcempet en hun
Dredaaria Kamp for at faa Hjemland ag Frihed og laempet
med et Heltemcd der har aftvnngei Verden den mest udelte
Bextndring, og General Cronje hat deltaget i denne Kamv
paa den eftertrylleligfte Maade, og saa nu, da Krigen er
endt, og da Bsoernes Hjeinland og Frihed er i Fjendevold,
saa lan den garnle Krigsmand graanet med Hei-der i sit
Falls og Fcedrelands Tjeneste, vcere med til at opfan
Zluefpil af den Kr-Eg, der endte med Boernes Ruin, dei
hat været mig ufkorsiaaeligt Jeg dsmmek ille den garnle
General for det; men jeg lan itte forstaa ham. Nvgle
dave ment« at det var Lyften til den amerilansle Dollar,
der blev Sejrtlerre over Sejrherren paa dette Omraade.
Jeg ved det ilte. Men lad os, trete Leser! passe paa, ai
den itle besejrer mig eller dia. Oa saa ved jeg ille, hvad
dei er, der minder mig om at flutte »Boerlrigen« med
felaende Vers om St. Antonius Prcedikem
Ta Prcelenen endte, og Præsten fteg ned,
Te Gedder, som sorhen Smaafiftene bed.
Eia Aalene ino’de, og Krebsene gil
Saa baalastias, fom altid de havde for Stil;
Med Tytsiden opad de Flnndere vandrede,
Lg alle var glade —- men ille forandrede.
X x ne
Jndiancrindeng Stiernr.
Jndianerne Date repmssentetede paa Udstillingen psrt
en værdig Maarr. For ferfte Gang i sin Historie han«-Je
Jndian Tektjtotn dets eaen Bngning mellem Statert1es.
Tet dar en smul Bygning, 109 Fod lang, 72 Fod bred,
tc Stolvækl i Heiden og med flønne dotiste Zojler ved
Jndgangm Jnde i Hufet var der en stot Forsamlingsi
lal ca forslellige Etuer oa Vækelfer, hvor Landsiabet
ndftillede af fine Ftetribringelsen
Der var liaeledeg »de Forenedaslaters Indiana
flole« paa Udstillkngen. Tet var en stot, ftatelig og heu
fägxgnrckgfkg Bnanina, med høje og lustige Skclevarrelser,
bvori der af mange karcre holdjes Stole med indianfle
Born af beage Kon. Tilliae var der saa udltillet, hvad
der harte til Eslolevæsenet mellem Jndianerne, hvad Rege
ringen got for Oplygningen intellem dem, og hvor lange
de etc lcxnne i den. Ved Stoleng ene Hierne var tejst en
af Vllastaindianernes Talern-fasten en siere Alen høj Trek
post med en Mckngde fantalliste Udflcrringer af Dyr os;
Menneslestitlelsek.
Tet mætkeligfte var ddg de mange forflellsIge indianfle
Stamm-m sorn vare rexvrcrsenterede der. ISqu vidt jeg
hat sotstaaet det, var der nf Udstillingslommissisonceretne
fertigt udsledt Jndbydelse til de Jndianerstammer, sosn
for havde beboet Louisiana, det vil ftge det udelte Loui
siana, som blev tøbt af Frantrig i 1808; men der var vift
Zlamtner fta andre Egne end disse. ChippeivasiJndis
cmexne var der og den-s gamle 92-aarige Dkonning. Hen
des Navn var «Aanderne eke her«, og lkods ftn høje
Stilling lunde man se hende si Fætd med at ver-de Maul-·
ter og flette Kurve hver Dag. Osages-Jndianerne havde
ogsaa en Stamme der; deres Høvdings Natvn var Maho
wallohz han var 75 Aar. Qfagesftammen tcrllet nu blot
ca. 1,000 fusldblods Ætl«inger; den hat for berstet gansle
taltig. Sioustndianerne fta South Dakota vare der
24 i Tal; ligeledes Omalha-Jndianetne, Arapaho-Jndi
anerne og flere andre, ja endog Kwakiutl-Jndianere fra
Baue-Juden Alle disfe »Skovens røde Bøxn·· bate med
saa Undtagelfer deres egne spkaglede Dragter og Macndene
detes Øknefjek paa hovedet og ned ad Ryggen, og man
hstte Nckvne sont «Chief-Tw0-Charge", «Chiei
Yell()w·llair", «CIIief-singing-Gnnse", «Chicf
High-l’p-in-the-sky", «crossiug-tl1es88"in(1",
«l«ittle-XV0U«,«ln-ne-ne-si",«Che-slm-how-kah".
«Afmiel-af-Eagle". «Tallscmne:« «l-ittle(Hut-v",
«Zlack-Tail-Deek", «Man-whoihasiesoppek" usw-.
Om du snsflet det, kan du jv let andre Siedet faa
bedee Bested om Jndianerne, end ieg lan give dig; jeg stal
der-for flutte med at meddele dig Hovedindsholdet af en
Fortclliing om mexicansie Jndianete, som en Handels-«
reisende fortalte her i Chicagso stdste Winter-; han havde
Her aplevet den. Lad os talde Historien ,,Jndianerindenz
Stierne«, ret fom III-erstellten lydekx
Jndlanetne i Mexico have i Tidet lange vor-et
betendte for deres Dygtighed i·Kurvemagersaget vg for
deres ejendommelige Kaerlighed til dette Arsbejdc. Jngen
Eteder i Amerika tan man lebe saadanne Kur-de og lig
nende Fletvcerk som hos dem. De store Handels-hast i
Vore store Byer have deres Agenter til at oipisøge Judi
anetne i Mexico og opkøsbe deres Kurvemagerarbejde, og
det betales med høje Priser. Dissse Jndianernes Kurve
(Basiets) ere ikte blot flettede med stor Kunst, men de
tunne være vidunderligt smutke baade i Tegning, Farve
og Form. Og en anden Ejendommelighed have disse
Kame, idet de ved deres Linier og Fletværk oste fortællc
en eller anden Historie, et eller andet intrin sra Indi
anernes L-E-v.
Saaledes besiegte jeg engang en Jndianerlvinde as
Aztecstammen i hendes Wigwam og prøvede paa at over
tale hende til at scelge min nsogle faa as hendes mange
Knrvtn De rate alle meaet smnth men der var iscer en,
som droq min Opmærksornhed Den var temsmelig almin
delig i dens Form, og alligevel var der noget saa heuti
vende yndigt ved den. Ved sørste Øjekast saa man itke
anden Dekoration paa den end en stor Stierne, men be
tragtede man den ncekniere, blev man var, at hele Bag
grunden dannede et undersuldt Fletvcrrt as mange Stier
ner, og saa tunstfcrrdigt vare de indvævede, at det ilse
ladet sig bestrive; man maa have set det for at sorstaa
Arbejdets Stauden og saa tnnde man tog itte forstaa,
hvorledes Jndianerne kunde udsøre saa skønt Arbejde.
Mit Hiertes Ønste var at tunne tøbe denne dejliae
Kurv, men en andens Hierte syntes ogsaa at vcere tnnttet
fast til den; Jndianerinden lod itke til at ville stille sig af
med sin stønne Kum Jeg sorstod straks, at en eller andcn
Historie var indflettet i Kurven med de dejlige Stierner,
men jeg vidste ogsaa not, at man itle skal sorsøge at presse
en Jndianer til at fortcelle hans Oplevelser, der-for ventede
jeg, idet jeg tcenlte: maaste vil Hsfstorien tostnrnez g
den korn.
Jndianerinden sortckller: »Du, Mand med det bleqe
Ansigt, har! jeg slettede denne Kurv i mine enssomrne,
lange, junge og søvnløse Natter; jeg gik ude under den
aabne Himmel, saa op paa Stiernerne, flettede og takntte.«
»Frne! Hvorfor tunde De itte sahe-? Hvad tcentte
De paa?«
,,Jeg prøvede paa at siove, Inen hver Gang, naar
Slmnmeten var ved at indsinde sig, saa btev jeg vætket
ved at here Pistolstud, Knald paa Knald og atter et
Finald, og med det samme ser jen, at min kcere Mond er
tnyrdet og ligger død ved mine Fødder. Jeg prøver paa
at vætte ham, at talde ham til Live, men sorgcevesz saa
vaagner jeg. Dette gentager sig atter og atter og driver
Søsvnen dort. Jeg gaar da ud under Stiernerne, stetter
paa min Kurv og tænter.«
,,75rue! varfor ser De saa ofte op til Stjernernes
Hvorledes bringet de Dem tskl at tcente?«
»Du, Mand med det blege Anstat, ber! Mission-e
ren, den lyvide Mand, har sortalt mig, at bagved
Stiernerne — jeg ved itke, hvorledes det hcenger sammen,
men den hvide Mand vidste det —- deroppe bagved de
dejlige Stierner paa Hinilem der bot Kristus, oa hos ham
tan jeg mode min tære Mand, som er gaaet sornd, didhen
bagved Stiernerne. Jeg hat ikte mere at leve for paa
denne Jord, og medens jeg venter paa at blive baaret op
til Landet over Stiernerne, fletter jeg Stjerner, at jeg
eltid lan have Stiernerne sor Ofe.«
»Du, blege Mand«, fort-satte hun, »du lan gerne saa
Kyrven med Stiernerne paa; thi der er noget i mig, der
siger, at jeg itte saar Brug for den ret længe alligevet.«
Denned gav hun msig Kurven med den dejlige stote
Stierne og de mange smaa Stierner paa, bed Furt-eh
vendte mig Rngaen og gil. —- —
Saaledes lyder Historien om »Jndianerindcns
Stierne«· Er du med i Guds Riges Arbejde? er du med
at øve Jndianerniissionens velsignede Gerning, som er,
at Lnset sra Naadens Stierne Jesus Kristus kan komme
til at stinne ogsaa for Jndianerne, saa de tunne lære ai
synge: »Im Bettehem til Stierneslot, vi tende Julevejen
godi; Halleluja!« Den sorenede danste Kirte hat en lille
Flot trosaste Arbejdere, sank sorsøge at lade »Stjernens«
Lys straale for Cherotee-Jndianerne i Jndkan Territory.
Gud hat velsianet Gerningen, hans Navn være lovet.
Elst denne Mission, bed for den og dens Arbejdere, og
giv dem inilde Gover, saa Lyset tan naa ind i flere og
ssere Hierter. Hvor vil det vcere dejligt, orn manae Judi
anere maa tunne laere at synge med den gamle Missioncer
i Daumen-h
Se JssaP Rod, hwor den dejlig styder
Et Livsens Blad!
Derfor min Sjæl sig i Herren sryder
Og er saa glad;
Thi Jakobsstjernen mig ledet frem
Og viser Bejen til Himlens Hiern.
x XV.
Mauern-.
En Juveleter fra New York havde en righoldig Ub
stilling af eftergjorie Juveler, Diamantek, Verler, Ringe
og lign. Saa vidt jeg kan forstaa, bestaar hans korrek
ning alene i at eftergøre og eftetlägne ægfe Verler, Dia
manter og andre crdle Steue; og hcm hat drevet det vidt
deri; det var særdeles smutcke Ting, han havde udst«illet,
og en Jtte-Kender maatte tro, at Vaterne date regte. For
at vise Udstraekningen as denne sin Efterlignelssegkunst
liavde Juvelereren faaet alle Curio-pas Regenters —- ogsaa
Pavens — og Sinms Kronek eftergjotte. Dei havde kostet
ham 27,000 Dollars at faa det Arbejde udsføtt; men dcf
var saa stussende og godt gjort, at singen lunde tcenke
anbet, end det var de regte Kronen man havde for sig.
Grundfarven var som det kslareste Gulds, og alle de ind-.
fattede Perlen Diamantey Rubiner, Sasiter og andre
ædle Stene vare faa nsjagtigt eftetgjorte, at endog hver
Ufuldkommenhed og Deer hos dem i Form, For-ve, SUB
ning eller paa anden Maade var taget med i Eftetlignin
gen. De regte Kroners Von-di sial belslbe sig til 12 Mill.
Dollatsz det er sellets en kostbar vaedbedæknsing. »Der
var femten saadanne eftergjorte Kroner ud·stillede: den
russrsle, den italiensle, den franske, den nederlandste, den
danske, den norst-svensle, den portugisnsle, den spanste, den
driti«ste, den lysle, den osterrig«ste, Dronnskng Josefines, den
lombnrdiske Jernlrone, den siansesisle og Pavens tredo-b
lbelte Krone, der jso slal vcere et Symbol paa hans Magt
i Himlen, poa Jorden og i Slcersilden —- jeg undres paa,
om hnns Bælde strcriler sig saa langt. Husler jeg ret,
var der ogsaa en Estergørelse as Neros Laurbærtrans,
as Japans Kejserslrone og as Knng Edward VII’s og
Pavens Sceptre.
Selv om det var lun eftergjorte Kroner, saa var der
noget nnderligt i at betragte dick-se Herslersmyller, og jeg
tconlte paa Kingos Salmevers:
«- «- « « ·-« « « « »W
Kroner og Scepter i Demnnispil lege,
Leg er bog ille den tvngelig Tragt,
Tnsinde Byrder i Krsonerne veje,
Tnsindfold Omhu i Seepternes Magt
Ksongernes To
»Er slen Uro,
Himlen alene gør salig og fro
Kcere Læserl du og jeg koinmer aldrig tsl at bcere
en Itirone paa Jorden, og det er heller itie værd at sørge
over; tnen der er Krone-c i Himlen, on det gælder for os
mn at koknnne til at bcere en as dem. Der tales i Skriften
om ,,Net«sasrdighedens Krone« (2. Tim. 4, 8), ,,Lioets
Krone« (Jal. l, 12), ,,Ærens Krone eller Krans« (1. Pet.
5, 4), og mn en »uforlrcenkelig Krone« (1. Kor. 9, 25),
o«a de beteane jo hder især Salighedens Glocde og LEre
hjemine hocJ den gvde Gud i Himlen. Salighedens Kroner
cre købte til os med Jesu dyrebare Blod og med hans uslyl
dige Lidelse og Ded; alene sordi han bar cn Tornelrone
paa Jorden for os, kunne vi komme tsil It dære Livets
Krone samtnen med ham i Hiinlen. Den kongelige Lieber,
Stridsmanden Paulus ncermede sig Lobebanens Ende,
og da strev han disse udødelige Ord til Vsslop Timoteus:
»Jeg osres allerede og min Asiøsningstid er for Her-n
den. Jeg har stridt den gode Strid, fulvkrimnlet Løbet,
bevaret Troen. J ovrigt er Retscerdigheds Kro
ne henlagt til mig, hvkllen Herren, den retfccrdige Dom
mer, sinl give mig paa hin Dag, og ilke alene mig, nten
ogsaa alle dem, som have elstet hans herli,;-3 Aarenbarelse«
l2. Tim. 4, 6—8). Kan du og jeg opløfte vore Øjne og
sige mod den sig ncrrmende Opløsningsstund: ogsaa for
mig har Jesus en Krone der«hje1nme. En gammel Lxrer
siger: »En Mond vil taale et godt Slag er at lomme til
at boere en Krone. Langselen efter atdlive kronet vil
ringeagte Trængsel vg Kam-p, ja Døden selo, for It naa
Maalet. Saaledes maa Gudsbarnet taalk mange Besinn
liglheder for at naa Livets Krone, og nagt det siuer den
red Troen vg sorstaar, at den er at naa, vil det ilte regne
alle Trængselens Bande, gennem hvilte dek maa vade for
at naa at blve lronet af Jesus. Dersom di lide med ha:n,
stulle vi dasaa herligaøres :: .;- lJ-..m«
»An Solen, Solen, hold paa Solen!« lader Palukan
Müller Eva udraabe til Adam, da hnn ved Aftentide den
sørste Dag saa Solen synle i Vesi. .«.’ln, Kronen, Kro
nen, hold paa Kronen!« vil jeg raasbc til dig, leere Loeserl
idet die-se Blade sluttes. Grib Naaden, grib Kronen, og hold
ssast paa den, ja hold paa den fastere end paa alt i Werden
O, lad innen iage Klenodiet fra dig. Genncin en barnlig
Tro paa og Tilegnelse as Naaden i Jer Blod lommer
du til at eje en Krone i Hin-ihn en tun pna den Maade;
det er alene Jesus-, soin has Krone: at uodele.
Lige sor nyligt har jea facet sølaende Viev fra en
lcer Præstebroder i Danmark. Lces det v»a tasnt over dets
Jndhold: ,,J Tirsdaqs talte jea i G. Missionshus for 400
Mennesler om ,,Jesu Kristi Grle Søns Brod rensser fra
al Synd«. Der var en Pige ved Model, som blev sag
stckrtt arebet, at hnn lom alvorlig i Syndenød Bagester
talte jeg lcenge mtd hende. Mon Kristi Blod ogsaa er
svr min, sagde hun, o sig mig: er det ogsaa for mig?
Ja, sandelig er det, svarede jeg; det gælder blot om at
lade sia tvcette i det; det er den Lydighed, som Gud tm
ver. O ja, sagde hun, nn slal det vcere Alvor. Og jeg
tror, det bliver Alvor; ieg lan ikke tænle mig andet. O,
hvor det er et vældigt Ord dette: ,,Jesu Kristi Guds Søns
Blod renser fra al Synd«. Den stIrste Synd kan as
toættes i det, og den mindste Shnd slal astvoettes i det;
der er itle Frelse i noget andet. Der slinner Lys ud sra
dette Ord, det th, der slal vaere nier, naar Mørlet
«lommer. Kære Ben! hVor er det gvdt, at vsi vide, at Jesu
Blod er not sor os. Der var en svenst Missionær ovre
blandt Gallasolket i Asr«kla — Arvhenius hed han —,
som paa sit Dødsleje fagcde iil en as de faa Kristne, der
var, en as dem, han havde døbt: »Sig mig, Onesnnus
er Jesu Krisli Blod nol for mig?« »O ja, kære Herre«,
sagde Onesimus, ,,Jesu Kristi Blod et nol for dig, det
er not ssvsr alle«. »Ja, ja«, sagde den døensde Mond med
Smil om Mund, ,,det er nol, det er nok!«
Saa langt Brevet. Kan du saaledes smile ad DI
den, sordi Blodet, Jesu Blod, har renset dig, er nol ogsaa
for dig? og lan du derigennem skue Kronen, som er løbt
dig med Jesu Blod? Hlvilten usbesirivelskg Lykle det dog
er at høre den Flol Mennesker til, som folgende
Vers gcelderx
Op, osp d-vg, J salvede, kommer tillige,
Thi Jesus gaar eder med Kronen imod,
Med ham slal J prange i Himmelens Rige,
sOg Glas-den slal være en E-vigshedsslod;
Hlvo her tun faar vunden,
Hans Krans er alt bunden,
sEn Krone, der sunller med llarere Strimer
« sEnd Solen om Middags og Midsomrners Timer.
——( O )—
Godc Bogen
Esternævnte Boger er Urkng
god og kristelig Lcesning. De er
kxdgkvikkchsixkesalst cis-Agug
Forening for Jndremission i Denk
»mark«. Se Listen igennem og indkr
send Bestiitingffforfnogieas Pein.
Olsen i Frihavnen. J Omslas
Pris 10c.
OP til Herren-Z Bord. Fjerde Op
lag, indb. 60c.
Paa Livets Vej. Prædikener over be
nye Teksier, 073 Sider, solidt ind
bunden Pris ,2.00.
P. E. Blumes Prcedikener over alle
Kirkeaarets Lektier og Epistlet
samt Fastepræditener. Jndb· 82.4-0.
Præsten. Fortælling as V. L. 162
Sider. J Omslag 40c., indb. M
Præstegaarden i Harzen og Indien0
As A. Vollmer. 327 Sidet i
Pragtbind. Pris 81.00·
Retfckrdiggørelse og Helliggorelse, 32
Sider, i sint Omslag, Uc.
Ruth. Paa Donsk ved N. P. Mad
sen. J Omsl. 80c, indb. 8120.
Se pack Jesus. Daglige Smaasiyks
ker til hver Dag i Maanden. Miste
Papir og Bind. 25c.
Sighardus, Høvedsmanden ved Kot
sei, af N. Schmidt, paa Dunst des
Pastor N. P. Madsen. 802 Si
der. Fint ib. 81.20, i Omsl. 90c.
Skitser sra Kobenhavm As V. L..
J- Omsiag 60c., indb. 81.00.
Skrøbelig, dog sicerk. As M. v. O.
Kristelig Fortælling for store os
smaa. Oversat fra Tysk as M
BlæsdeL Pris indb. 25c.
Solskin og Sktyer. En Ægtestabss
hist·orie. Paa Dunst ved Pastot
Matthiasen. 214 S» fint ib. 80c.
Sorte-Klippe As Rolph Costa-.
Paa Dunst ved R. P. Mai-sey
248 S. J Omsl. 60c, kahl-. 90c.
Stille Timer. As Sognepræst s.
Juel. Andagt sor syge. 88 Si
-der. Jndb. 60c.
Sybel Garih eller: Lært as Gun
251 Sider, smuki indb. 60c.
Synnove og andre Fortællinger for
Vorn. As Margrethe. 116 Sider
i sint Omslag. Pris 40c.
Teddys Knop. En Historie om es
rast Dreng. As Amn C. Fenste.
Oversat fra Engelsi af H. J. s.
C. Mathiasen. Jndb. 40c.
Teltmissionen nie-d Bidrag ai Dr.
med. Fri. Marie Holst, Fri. Mott
ke, Lic. theol· H. Ussing, Valdby,
Læge Joh. Brodersen, Lnngby. 28
Sider. J Omslag 15c.
To Julesortællinger. As A. Bol
mer. 40 Sitten J Omsiag 10t:.«
Tre Julesortællinger. 84 Sinon Q
Omslag 10c.
Tre Juleastener. As A. Bolhmar,.
Forsatteren til Præstegaarden ä«
Harzen og Præsiegaarden i In
dien o. s. v. 239 Sider. J Om
slag 60c. Jndb. 90c.
Under Faderhaand. KonsirmationI
gave as W. Petersen. 64 Sslm
J Omslag 10c. Jndb. Böc
Bed Afrikas Finder-. Af Annfe I.
Butter-, oversat as Chr. Stricker.
Lage.
Wilh. Becks Evindringer sra mit Liv
Godt indbunden s1.00.
Vor Frev. As M. von O. En Rus
tidssoriælling. Autoriseret Oder
scrttelse bessrget ved N. P. Mad
sen. 639 Sider. Godt inw.
82.00, i Omslag 81.60.
A. Fibiger: Et lille Kvngesoejic Bi
belhistoriste Foredrag oder de sire
Konger Herodes i ny Testamenie»
Pris indsbunden 90c.
Alpernes Son. As N. B. Pan
Dunst ved Pastor N. P. Madsesc
236 Sider i Omslag 60c. Jud.
90c.
Anders Stubbekjcer. Nogie Oplevel
ser, med to Billeder as Forsatteren,
og Mindeord, as Provst P. E.
Blume, samt sra Anders Stub
ljærs Dødsleje, as Pastor Aer
Bülow, andet Oplag, 176 Sibet.
Pris i Omslag 60c.
Beck: Min Konsirttwationsisoosetek
delse. anb. i sint Bind 81.00.
Beci paa Rejse. As V. L. 144 Si
der. J Omslag 80c. Juki-. sLQ
Byen ved Spen. As D. Alcioclx Ps
Danst ved R. P. Mal-sen M
Sitten J Omscag 806. M
81.20.
De belliges evige Volle. M Nichts«-I
Barter. Oversat as C. Plan-. I
Omslag 81.00, siætkt og sint inIs
82.00.
— mais-h Padllshlng licens·
: : Blatt-. Nein-. : :
