Ajed gxrnen
EtVacg.
Fortælling as Kann M. N ielsen.
(Fottsat.)
Og bra: ssulde han sank Its-so
han vidste det. Nede oed Mosem ct
Kvarterg Gang fra bans Hiern, doede
bang Faders gamle Slcegtning, han,
iom i r-. Tid havde gib-et Faden-n
Anvigxti::; Pan »Bittelx1nd«, for
shan entru: Iar kendt der paa Egnerk
Denne sttljez zanmle Enkemand nar cf
og ti. trmrnen der paa Geman fix-II
et dajrt Its-Inde, bndde stund-am bin.
pet lidi ti; i Dosten og var saa attcr
lister ne: til fin lille Ejendom, book
Pan Der Innre holdes tte tawelige
Keer sog irr-. lille Heft. Han Var som
san-: Ente-AND oa da han tillige var
barnløs, Stande han i den fidfte de
jasvnlia fiaact paa, om Jakob itke
Eunoe bade Lyst til at overtaae han-?
lille Ejendvm imod at yde ham m
rimelig Ilskcegtx thi nu var han trxt
af a: Träne det selv. Tilbudet var
meget ferdelagtigt, og Jakob bavde
derfor sa-: godt som lovet bette, men
riatianot Ined den Tanle, at lægge
Jorden in: under »Birkelund«, ng
saa rioe Byaningetne ned, naar den
aarnle Var ded. Nu lunde det se ud,
som orn ban maatte vcere taknemlia,
vm de tilde nde ham Tag over Hode
det.
Der tagte sig pludselig fom noget
centnettungt paa hans Btyst. Hvors
ledes flulde ban, som ncesten lige fra
sine Trengeaar havde vceret vant tl
at londe Ia regete oppe paa den ftore
Gaard. nu fmde sig til Rette i denne
law, brkklcllede HytteZ
Lg san bans Moder! — nej, Gud
see Lon, hnn havde jo selv givet ham
fri Hrnden Oder-for hende havde
ban bog ins-et Ansvar.
Men Jennn da? Havde hun dkøn1t
om at bxice Hersterinde paa »Bitte
lund". Var det en af Kilderne til,
at hun bcldt af ham. Nej, dest troede
shan sit-: Fcr hende Var det ringe jo
lige faa Jede fom det store, og sit
kett da O;sa:« k:er. Desuden var hun
vermißt i Tmaa Kant, bdad han ja
ikke Dar. Terfor faldt der beim san
svært — ak, Dirkelsa saa fvasrL
Og fas. bans Anseelsek En knu
gende, forfcerdelig Angst kom plud
selig over dam, thi dej var jo saa
Sæd der i Bnen, og vel Verden over,
at Tom man ejede, saa agtedes man.
Var det Elle-. fordi han var Søn af
den ftørstc Gaard i Eognet, at ban
Tom Dreng al Tid havde haft et vis:
Heeredømme paa Legepladsen? Var
det ikte derfon at han i Stolen hav
de nndt Opmærksomhed baade cf
Præst op- Lcerer, medens Motten
Husmandjs Hans ovre fra Moder-,
ssom doa var langt dvgtigere end han,
jun blev taweligt paaslønnetZ
Og sons- i Barndommen saa og nu.
Nu var der jo stcekk Tale om, vidste
han godt, at vcelge ham ind i Sognc
taadet, men ingen ncevnje Haus« som
nu var bosiddende og san hcedeklig
en Mand fom nogen.
Saadan vilde nu ogsaa han glem
mes. Tillidsposterne vilre ulige let
tere finde op til de store Gaarde end
ved til ham i Moschusei. De rige
We med deees Gilder vilde lulke
Es for hom, maaste ikle lige ftrak5,
Ists-u dog lidt esfter lidt. En and-m
tilde indtage hans Plads paa »Bit
-kelmtd«, og medens denne holde Klub
smed hans fordutns Kammetatet,
ssaa han sig selv km til Mslle med
den lille gule for Pindevognen.
« han tsrrede langsomt en Rette
Zolde Sveddraaber af Wandern Ak,
, Wer var Sie-Ihnen da ogsaa faa
,vbawchjettig at stille ham ovetfot
et fu fee-stetige Balg. Hvorfoe var
U itke llgesaa gvdk Sosie Klausem
Der Zavde Jennyt Pude, eller Innre-,
der hat-de Sosies Penge, saa kunde
hu bog blskvc i den Stillan fom han
see-Pest ille syntes at kmme undvceee.
West var han da ogsaa nsdt vertil.
M han i Grunden lovet hende
M Spitgsmaal tvm pludfelig
W bis pag dam, sælsomt udt
" , M sog san Ewig. at han nnd
jå erfragst Wie M det.
Joncs betalcr
Fragtcn !
Pogtisægtcst
Pan Prove.
Alter Jeru. Etaal og Mcgsiua
JONES - 347 Binghamton. N. Pl
l
Hatt flisd det næiten med Ver-mittels
se fra ssg, men itirrede Dog famtima
frrtmoret part Jet. «
:I«’ej, derei- Mode i Nat ltcwde nrrr
sixeit Været en Udoetsling af Folel
fer, naeften uten Ord. Laster var
aldeles ite blevet vetslet imellem
dem.
Men derfor kavde de jo ligejulkt
scrftaaet hinanden.
Ja, det tunde jo itte staates —- —
Han ftattede Albuerne vaa Knaers
ne og gemte Anfiatet i Hænberne. Or
faa tom Tanteme igerk Maske og
knugende ver-liebe de ind pas barsz
l:idfede as et Sprevet Einds og In
gcnnemvaaget Rats Lveripændthed
malede de bam det ene Billede værre
end det andet af bans tilkommenbe
Foruedrelfe. Det var slet itte til at
abholte — Da medens disfe Einer
steh-se taarnede sig hsjere paa hans
Himmel, blegnede Jennvs Billede og
gled mere og mere ind i deres Fing-ge»
En lille, varm Zolitraale trcenate
sig pludselig ind mellem hans FTnare
og bragte bam til at se op. Eolen var
staaet ov. Hele Egnen lIa badet i dens
Straaler. Han rejfte sig næsten frr
tumlet kg dendte sig ttviltaarlig imsd
Gaarden. Hof oa Vyntelig laa den
der paa Batten. stan fom ingen Sin
de, funtes ban. Lin Etrsm af Les-s
laa benover Tagene. Mute-ne rødme:
be i Zolens Lus. De mange Ruder
Var sem tintsrende Guld . . . . Nei
lzan tunde itte flivpe den! . . . . Gurt
iilaive bank, ban tunde itie! Vsrr
iet da itte cqsaa Uret at draae en
Jnden med ssa ned i Fattigdom naar
ban tun tunde aøre kende ulnltelixt
Jed sin Iltilfredsbed, —- og var dkt
bog ille ogiaa Snnd mod bang MI
der, naar det ail til Ethik-st, bun,
der saa vel som ban feer altid Vilde
favne deres fremtrwdende Stillinaq
—- Nej, ban lunde itte, nei, nej,»Z
nejk . . . .
Men faa maatte der handle-Z ftrats,
—- ja, far en anben Etenming knuligss
Vis fik Herredemme has darn. Hm?
kendte ikte mere sig felv, stolede itjes
mere Paa sig fe!V, derfcr maatte hartI
aribe til, mens Tid var. Og af Sied!
bar det on ever Balken, stedfe but-I
tigere Da hurtig-ere, medens der dvkt
i bans Brnft var fom en Barneftems
me. der bultede og grad.
Jdet ban rev Porten sp, bavde an
mer lebet liae mav fm Karl, som just
TVar ftaaet op og rku vilde gaa ud It
Ifkytte Hestene.
»Er-End strats den lille røde for
Jagivognen!" befakede hatt otsbidset
Karlen ftirrede vaa bam med act
ben Mund, og Jacobs Udseende tun
de not ogsaa faa en stitlelig Fyr
fom Niels til at glemme at flytte Be
neue.
»For- Fanden, hører vu itle, hvad
jeg siger!« totdnede Jakob og stam
pede i Sturmer »Den lise rsde
for Vognen, og det sjetktittelig!« Og
cf Sted fo’r Karlen ud gennem Por
tcn, medens Jakob med Kasten lkge
faa stot Hast git inb i Stum.
Ti Minutter efter jag. han nd af
Gaardm
» Folk, spm var til Wdagss
sgudstjeuefte den næsttmgmde Sta
’dag, havde ncer tabt baade Rose og
Mund af fokbavselse, da ver lysies til
Ægte fstsie Gang for Einng Karl
Jakob Halm til »Bitte-kund« og Pi
gen Johanne Sosie Klause-, begge
af Armee-.
Nyheden drog med Kittefoltene
hjem til Gaarde og Hase og satte der
alle hjcerner i Bevckgelse. Qvornaar
var denne Forli-helfe kommen i
Stand, hvvrfor og hvorledeglt Ovar
dan vilde de to nu Passe sammelt? J
Grunden var han for lsn til heade,
og —- mon ttte htm var for ,,kras«
til harrt; wen maaste hatt var ntvtj
til at gsre et gebt Parti; det var dirs
jo klogere Fall, der mente . . . Dette
og mere til var, hvad der den San
dag Gftermibdag dspftedes Byen
over, —- ja, om det saa var de unge
’ Karte, sum med Rtsien over Stal
« des-u steuttebe til Wie-New saa
fasset-Rades de dems- Begtvenhed.
Wlettey
Jndttyt fta Kobenhavn
Af en Embedsmand i Provinfernr.
tEfter »Krit«telkgt Dagblad«.)
IV.
Jerøvrigt er det je, sont betendt,
langt fra atene i Oe Gewer, hvor de
effemlige Rotndfolt hat deres Halm
at Umgten stiller sig fretn paa feel
Vis. Bande Tivoli og forsiellige Of
Hovedstadenss Varieteer er Aften ef
tcr Aften fulde af mere eller mindre
rssentlige Fruentitmner, der ilke just
f.1,laner sitt fa a frwtt, fom de oben
Err ftildrede proftituerede Kvindei
etsjftenser, men fom bog tommer i
Varieteen med dct bcvidfte Formaa!:
nt kam-e ftg Kavalerer, der tan og vil
trattere dem med Mad vg Spiritus,
iitkod at de san sitsen bedrtver Utugt
ner dem. Jmidlertid stal jeg ilke
Dvæle sidere ved bette, ej heller ved
betre, at de »Forestillinger«, der ydez
vaa Varieteerne, gennetngaaende er af
tmnfrwndizr Art: ,,vovede«, liderlige
Zange, Llftlædningssscener o. lign.
Men der er et chesen, sotn jeg
selv er bleven Vidne til Gang eftet
Gang, cg fom jeg endnu til Slutning
stal tillade tnig at heulede Opmætb
sombeoen poa. Og det er dette, at
man næppe tan fast-des noget Stevå
i Kebenbavn ved Aftentide, uden at
blive rendt paa Ærmet af lese III-in
ter, der bndet sig til. Disse Imm
timtnett er vel not itte — jeg er for
Reften itte nøjere inde i de Ting —
tmdee Polittets Opsigt, men dtiver
deres Uvæfen i Haab om itte at bli
re forulempet af PolitIeL Hver enefte
Atten, naar jeg git bjem til Hotellet,
klev jeg antastet en eller flere Gange,
idet disfe Kvinder gansle roligt med
segende Ding smaanynnende, Mien
de eller via-J enden Munde segende at,
xzøre sig betnættede. iagtnete deres
Gang, naar de mthe en, eller stand
fede on tiltalte en.
Er da Polittet hjælpeløft oveefor
renne Norden? Man bar fvært veb at
antun-e det. Man er tilbejelig til at
:t:ene: der er itte Tale om manglendek
sinne. Vlitfaa er det Etat-heb, Sløj-k
fed, Lägequdinhed cg Dentoralifntienj
Its-:- Tstnndigbederne l
I
t
Te: er net oqfaa Hemmeliahedem
Te iUtcenV, der stulde tage ftg of disse!
Forbeld og sætte Stepper for hl ben-i
ne Foratgeligheb, er vel gennemsX
igzzende as fnmme Beftnffenhed, som!
Fon ek stest i nebenhva Og Forei
ssm De » stkst i Konntest-m synes visi;
itte, at die-se Forhold, som her er!
still-rede er noget, det er vcetd at go
re mange Lphævelser over. z
Jeg taite tned n celdre, hejtstanen-;
:e Its-end under mit Ophold i Its-H
benhavn. Vor Samtnle totn til at
itrejfe De her omtalte Eing, og jeg,
unalte, hvab jeg mente derent. Men«
renne Ijiand, sont ganfte sittert pur-I
tenberer at vcere et Mennefte, hth
bele Lin og Liosanstuelfe er beteten
san Det mest folide moralste Grund-7
lag, fmilede overbcerende ad mine»
ert sen jeg itte ferner-, et sandant
maatte vcere i KobenhavM Jeg meint-I
te jo erinnre, at Ztaden nu hat-de
en halt- Millfim Jndbyggere, tvrt
jagt: var bleven en Verdensftad, en
nirtelig Etat-statt Men deruf fel-,
get n-dvendigvis, at sandte-ne On
der — natnrlignis i og for sig On
det —, fom masa tendetegne de store
Bner, ogsacr man begynbe at vise sig
i Kebenyamr. Det tan get-erste sun
pelt ikte viere endet. Til fnadanne
Ondet here-r Mitationen, Lamme
tyve og andet mete.
Ja, det er nn nemt not ct komme
fra det: det can itte væee anbet. Men
Kssmbccvnmte lan ilte være bekendt,
at detes By sinl faa den sprgelkge Be
rennnelse, at bete en as de berste
Btyer i Bei-dem naar Talen es m
Ussdettghcd
It alt dette eitler demoraltseeende,
dicker sont en giftig Smstte vgsaa
pcm san-danne, sont ilie t Pratsis
hat med det at gere, merke-e man
idetigi. Jntelltgente Fell t Asden
Txetvm der gsr Fort-eins pas It lal
tseg brenne-de Mennestet, der holder
paa den gode Tone, tcggee i betet
Konversation — mangen Gang sit
tert nden fer at bit-e bet —- en Man
gel paa Blttfeetdtghed for Pagen
sont man sandeftg ttte lieh-ver at bee
ee snceepet for at finde ftasttdendr.
Alt 4 alt, mer« tan site nden Be
tymring tcente paa de kommende Da
ge, da eng Sinner vil notse til og
maaste sial deage til Dovedstadem en
sont Student, en enden sont Soldat,
en teevie som Mandmtersvend, el
let lfoad det me illdet TM de tun
ae siaa tmod de Frtpesey fein bet
vtl tax-de dem, ellee vtl de selbe fee
dem, gaa M Bunds, komme tikbage
fcm fotfaldne, demoralksekede, som
saadanne, for hvem alle sædcligeVæn
dick er bleven gjott flydende, Tom
saadanne, der er voksede fra cg gjorfe
tolde og lsgegyldige for det, som vi
hat ftræbt efter at faa dem til at
elsie som statt og gebt, som stønt og
hetlith Skulde noget saa sprgeligt
sie, —- og det ster med adskillige
unge, saa menet jeg, at for en stot
Del de Myndigheder bærer Ekvldkn
derfor, sum lukker et Øje for, at kon
trollerede Sløger dtiver deres chcs
sen ukonttolleret, og at ilke kommt
lercdc Sieger qaar og traun-« pag
de meft befætdede Stng om Aftenen,
og —- jeg Lande have Lyst til at til
føje —- fom tillader, at Kafee:,
Ølknefper og andre Faldgruber staat
nabne det meste af Ratten.
h- «..-—.
Fotfent.
En ung Mond i England, eneste
Sen af ttoende Iorwldre, var ble
vet et Sorgen-Z Bam, en forloten
Son. Jmod Faberens Villie havde
han ladet sig hverve soxn Soldat.
Snart maatte han med Regimenlet
flytte til Indem Her, i dette frem
mede Land, under Soldatetlivets
Anftrengelser og Sahn valtes Erin
dtingen om Hjemmel og de Lætdom
me, hnn der bavde modtaget. For et
kvasle bis-se Minder lastede han sig
cndnu dybere i Udsvckvelser end fer.
Da lom der en Dag et Btev frn Hieni
Inel. Han actbnede del hurtigt i
Haab om at sinde Penge i det· Men
da han blol fandt el med Faderens
Haand tæt sitevet Bkev, lagde han del
med en Ed ind i Konvolntten og kn
jtede det neb i sin Trunk; han vilde
ilke Lende sig med at lcese det. »Tel
Inbebolder nol ikle andet end For
maninger«, tænlte ban, og disse v3!
de ban bvetlen here eller folge.
El Aar fenere laa den unge Mund
fyg paa et HospitaL Hans i Synden
forspildle Liv begyndte nu at sten:
sma fcr bam i et nnl Los. Mindel
cm Hjemmet vaagnede wann Da
lom han ogfkn i Hu det ulæfte Bren,
Tom et helt Aar bavde ligget for
gletnL Hnn bad aneplejerflcn ben
te det. Med dyb Rotelse blev det
genneknlæft. Men bvem lan bestri
oe den nnge Monds Folelfen da han
i delte Brev underrettedes Din, m
Hans Fadet ved en Zlægtnings TID
mr lommen i Besiddelse nf en flor
FormuQ og at hnn bavde feil-Ist
Eønnen fta Kriqstjeneslen samt be
tcl:««bans Reise til England med et
Stil-, fern vaa en bestemt Dag flulde
afnaa fra Kallutta, og til hves Kav
tojn ban havde givet alt, hvad Sein
nen behøvede vaa Neffen.
lfndelig slultede Brevet med Den
erinneer Tilgt-Use for den forganz
ne Tid og med en bjerlelig Indle
rselse til at komme hiern.
El saadant Brev havde han ladet
lsgge ulceft et helt Aar! Nu laa han
der for Dsden og Lande ille adlnde
dm lætligbedstlbe Opfotdring rtl
at rejse hiern. Tet var forient, for-I
sent. Han maatte d- i et fremmedJ
Land. Han slulde akdkig genfe sin’
Faden aldtig faa de Godet og GnsT
ver, denne havde tiltcknit hom.
,,Aldeig kan jeg glemme bette(
Bren,« siget hans Sygeplejerftel
»Am-is vil jeg lunne glemme denf
arme, angerfulbe Ynglings bist-eer
trivlelfe, da det bkev ham flatt, at
ban felv gennem Foragt for Fadetens
Otd os Bkev havde fokfpildt den Lyk
te, sont denne havde beredt hatn.«
Aa, hvor den himmelste Feder vil
txlgive dig, sotn hat forladt ham og
verek ham ulydlgl Aa, lag bog de
many-e Breve i Bibekem hvsk han fil
byder gode Gavet og fri Reise hfem
til des bedste af alle Fadekbuse! Lad
det ikte blkve for-sent med dig!
Eu Fomndting til tret verte.
J den italienste By Milano lede
de for mange Aar siden en Maler,
Leonakdo. Han hat malet mange
strnne Billet-et fka Ftelsereng Liv;
det stsnneste er dog Billet-et af den
hellige Nadvere. Pan dem arbejdede
han mange Aar og under sind-g Bon.
Til Aposiletnes Ansigler fandt han
Modell-r blandt stne Benner i Byen.
Men han Ianvt file nogen, sont kunde
vcete Model til Frevletent Ansigt
Dei-til see-pedes jo baade Sksnhed,
Majestæt og Hellighed ellet Renihetr.
Endellg blev han gjori opmctksom
paa en ung Maul-, Pietro Bandinelll,
Jota var betendt blandt endet for sin
ttf de nhttittdtliq sottkottmttttbk Zttttbonttttc Not-unt
. 71i clfl ti tm ttttttt Lind, du stimmt dt thh ! ttttttttr. Er IJst
—.««b l dct otl ttnsc LElodch vtl htlbrtdc Qttqdotttntem
Dr. petcr’i
Kuriko
Ins tUs s«!t Ltttis t at t- tsst .· t!-«t !«st--111ts op Zitfttntki. Fett bar twkct i
- " - ttt l-tr!f« l-«n—«s Nur-I :::tt it Fett-r.
s-; «t--:t· Z.t.st-t tttts .«ts..-tlttkcttn
:t:’. t tut. Httxtt til
DR. PETER FAHRNEY
»Ist-« so. Hoync Ate. cttlckxmx lLl«.
.«
udmckrtede Sangftemmr. Her sandt
Leonardo. hvad ban legte. Tenl
nnge Mann havde et elstvcxrdigt Uds
seende, Renhed cg Zrcinhed lnste udl
af dans Dim. Lg alle. forn tendtes
darn, gav ham det bedfte Studsmaah
for hans Liv. Denne Island- antogj
Maleren til Model for Frelferenisp
Billede. ’
Streits Billedet var færdigt, reiste
Pietro til Rom forat uddanne sin
yndige Sangftemrne. Dette blev hans
Ulnlle. Han kom samtnen med sletle
Kammerater, og hint Otd opfyldtes
paa ham: »Eig insg, hvem du em
gaaes, san stal feg sige dig. bvem du
er.« Han blev snart som en af disse,
ja sank saa dnbt, at ban endog begit
en stor .Forbrydelse. Alt dette var
kLeonardo uvidende om. Jmidlettid
Inæemede Billedet sig sin Fuldendelfe.
Der var bate en Person, som mang
lede, nemlig Judas Jstariot Til
dette Billede manglede Maleten Mo
del. Men en Dag, han spadferede
»Na Gaben, msdte han en elendig un
Iseende Mand. Klæderne hang i La
Her paa hansis knagre Legeme, Haare:
var ulæmmet og hang sammensiltret
emtring hans Hoved, Lejnem havde et
Ysturnrnelt Blit, og Ansigtet bar Prasg
Iaf et lastefuldt Liv. Maleren stand
Hedr. Her mente lznn at se en Mode-l
Hfor Judas! Han Vetalte Monden til
Hat sidde for sig. Da Billedet var nie
.f1en fætdigt, san Monden: »De hu
sler vel ille, at De hat nmlet mig en
gong ist«-"' Maler-In havde glemt
hin siønne Yngling, men nu steg del
frem for hans Erindring. Og k,.«.
blev tavg af Forundring over den
Forandring, sont var foregaaet med
den ulytkelige Mand.
At, mrn itte denne Mond baade
»k,ar haft og har mange Busan
Mannen Yngling, som engang var
sca sisn og ren, er nu til Afsly for
.c:lles Blitte. Unge Mund og Kvinde,
zlad det itle blive taa med dig!
u-,M— k- U ä. ,
Tcn rigcsic Mund chrdcn.
Veso TO TM for-Ellen
T» Dife TIXILTZ Kissen vrerratte
n Tag sin Ren Vlkjda en ftot Zum
,
A
.
Pisngc m hat e:
»Hei-J 11b, tas: e Ven, IF Lcd r1381 en
gcd UnKeeI1"«’kadi-:—fe Penge
Jsgzr o In biixer z1.1: -el U im km
«:x-:jpe merk, traust vi osts tilla.:e
Uc- den og hat Vcrt fäkre nimmka
Mitrk txg inwd Pensgene oz1kejf:..
Am fm Reise traf san ::-:.::»s.:
dirolninqer og Tigqere, jil hvilke nun
esterlkmnden Odem alle Takfons
Pius-: Lg N bcn AUEM ikke havde
en Etillinj tilb«1-.-«e, rekfte Trm thetrt
szcn til sin Ven.
Trnne spurgte:
»Er det en fmut Ejendom, du hzk
krit? Er bei geb Jord? Er den ind
dringende?«
Ilkiba fvcnch
»Ja,her1iuere Ejenrsom finde-E- der
itke i kele Werken«
»Du hat vel faaet Ehe-de pn den?«
»Ja, Siedet er ffrevet af sehe
Mong Taoid m luder sa.1ledc5:»1en
fism qiver mesoet til den THE-L
Den rijesee LUZanD i Werken«
Ja forfwd Tarfon fm Ven; bm
:,-mfavne·ide bam og fagde:
,,.5rwre Ven, mt fer jeg, at fkonbt
jeo er Rabbi, er du bog min Mefter,
as bvem jea endnu bar mequ at lære.«
Fkii Huld-sub PMB-Z
se mer« » cl« r-: kq as samt Ould satt
cska st U vnk — saldt aammem at
ipgtdeksuckt11.s-. As ins-ems- st du
Dom et,:1-.«isnidl Ur. um e Hm ewva
Wa- III m s Ist MS s» s m
I! M- ---.1-7 eu» Irr-u m- s O
« m Nl »Po- )e«s! I: :.s . — -.«
s org-. se with-« Im m—e U t-- « s t«
dei Antis- cseofse s- co.. Z. 55. Uhr-ton. Ill.
Esel-l Allm Kjkkss sog Alt-ple
KLOKKER
STIMI k» KOCH-II c. S. Zell co» M Mieme
i—
-—,,, » .- « ..-..,. « « . » - . . -..». .,- « « »sp. « .. .- .· .-.. -, , ..Y-«»
Io UVVANTA rat-It ms sk ov lykkeli97
u« NTAH . · -·----«.--» --.--.-;.-kc·— ;
· - »k- sk-. s. Z« --. - — »we- link summ- n ni d n- -x
77111Ms » Hitz-(«,»s.1«el II
uWANTAEs
........- —..... . .. «
—- »
·s- - .«««s!« Pkc pas II :.1-1 x »san«-!- - ’ IM. z. socnnss«c1H----1Links-r "«
-«-«-,-,«l«- i« ««---J«:· L- s--r, lnslrsul Ir- »»- ,X’·1«.k:-;-l»»««(« ,
- »Hu-is l(-««««««««- hssn .·s«»«-«s «,..s--M» sif its -- —,-«n fic« «
q n-' ««: «. is!’e» -·s. n ; II« r- .T.--k««.1c(-o-—k-·--:mi«nL«-r-s« 11«s-«-«-s — Unu
UW·,’«NT . .·«-«-l-’.T««1s««-«:«-«-«:· nukosVsTdcu 111.-,( ·- : us. um«-nu
; d)--.«: ,-« 1 N-. · s .-: . -. .- stetisr Inn cis-give V«111s—i-I)ykdc-m :
« dem he--l»r«101.c! L-;s,k« « -.. -« - ..«-- «—!« .
33 It Uw .NT,.« s, -:.i-k sa- gend Il.0() for »- stor Pla
J Jus. b FI. «-k ! 15 «- ; s kannst-L I)cn11·slelk»xz« »"I«?1«R«Z«’«ts
- .«.-1 »zr-«-1««--j«v-sr Rai-ke, kiver »Wen- ()p:»«,«-n.n-:«
.·«-«II-'8-«
sz Mill. SPLW Isls MARTHka Wä? lles angs lan
Es-: »in- sxpsspxk » -:-. si: k— n »Hm-J- wkysc on asthzsthj
LUHEKA UJL
chHsECZEMA cURED.
IKKE NOOFI l» xrl C ,«Rk- HL Ak. T. tin-« -«« »I-« 1«s.1(--- pl. l-«s-tm--1«psg
Ist-alth"
.« Irr N
r-.
sk-«c- · » s.- k! sssitlss Uns-« « in u·l.»««1--ul»-«l—·--II-:L- g —;---«i«-1s-ts-k
EUy.«-(,A»« , 1«szA( URLN sc .-1«k «V-« -n« l.s.;s«ssi--!1ss1.,:,-s«s-ts-1-«llit
ji«-«Hg.is»s«s:ss --,.«.«- i-«i«"--« - .«» its-sit- .- Acri-. TH-«J-I---’I—1«J«. :1«: sc IX
« --«!n« «--.««-««p-..—k -. z. c ·lI.oI-««1·I-. «l u-««·1««r askHlnessshyn1mnits-»O ·«-«.«:1·-I«;l»-k1
SPELU UKKE D-«««- TM sc-( PHUUI pqu "Knt«t«st u!t", lit« H « uZ » Jus »Ur-I Ist-U
» SIHV istnikss l« --.-i Mit-- xus bis-. tut-· kaTLKA’ OL ECZEMA cufn.. l)«-t Hl lisktsells
; Hin-tune« »so-n- is.---’s-- Ins-»de- ssnss Mit-se : f Augustin-Mr Pis- si--»I«vsl w »z: III-j.
l UD skkf un 1s-.- s1 -«—-- its-Kurs M P;L’ s, l«.-1An««-I««ssl-s-«k «1·««i«-«.m-le« Izu-s
F qssLOL ;«:Lr .- «»· c; ·.-:: -«.-.«·- op«kkljhkcsji-,; Lumäsnt«,:. Wes-« :----’1-«-I. ·««(·- ss s
T me tust-um« »Hei-» cu. »w- nkk«s-N zween Month-m sc I
