Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, September 29, 1905, Page 5, Image 5

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    sat at man da itte vil laegge mere og
nndet ind i Okdene, end der er, og
Aarsmødet mente, at, ved Siden af
—- »de egentlige Højmessegudstjenes
ster« med de centrale Hovedmomentet
(Daaben, Nadveren og Ordet) i hele
vcrt tietelige og missionerende Arbei
de, — Missionsmeder, Opbyggelse5
moder, Samtale- og Bedenmder ogs
taa tan bidrage sit til baade — Lins
voettelfe og Ltvspleje og Samt-Im
smeltning i Retning af ,,eet Hierte
ca een Sjce1«.
En faadan Forstaaelse og Fortvlt
ning tunde man med Billighed hat-e
rentet af vor teologiste Professor.
Men hxvad faar vi at se og here tsl
dyb Bedrøvelfe og berettiget Harme?
Vt faar en vrang Fortoltning af den
lille venlige Opmuntring og en —
mildest talt —- tomisi Argumentation
cm Metodiften, der Summa Summa
tum stal gaa ud paa at vife Verdem
»Den forenede danste ev.-luth. Kirke i
Amerita« er —- metodistisl, svcermeresk
ca ulutlyersh Den get to onde Tins3:
a) Den leerer ——— det rammer alle os
Preefter i Særdeleshed — at dens
Ijtcdlemmet stal spge sin Saligsheds
Bist-heb i subjektive Ersaringer i Ste
Det for i Kristi Gerning og Guds
Ort-.
b) Den leerer —- selvsplgelig kam
mer det oasaa mest Præfteftabet —- at
»den tat-renne Opbvggelse, Samta!e
Dig- Becsemøder er satte over baade
Gmds Ord og de hellige Sakramenter
nted Hensyn til at udvitle og pleje
tet bellige Eamfundsliv mellem Guds
Bern«.
2. Mod disse Bestyldningek —
jea tan i at Fald itte med min bedfte
Villie opfatte dem anderledes, end som
Beftnldninger —- nedlægger jeg i »Den
serenede tanfte ev.-luth. Kirse«2 Navn
en starp Protest oa ertlærer dem for
at veere ufande oq falste.
Vor leere stirtes Hovesdlcekdomnse,
t·om er baade apostolifte, bibelsle og
lutherste. hat vi, som Samfund nd
talt sasledes:
a) ,,(Ft Menneste retfekrdiggøres
ved Trcen nden Lovens Gerninger.«
b) »Tette Tuns-fund trot, leerer og
ketender, at den hellige Strift er
Guds Ord, anbenbaret os Mennester
til Frelfe og Salighed7 derfor maa
alt og alle indenfor Samfundet bøje
sfg for denne som evetste Myndighed"
(Ze Rats-b. 1897 Side 55.)
Endnu flutteligen bette: Paa sank
me Tib, som oi aftfaa viser de to
reenncevnte Bestyldninger fra os —
orn ,,at føge fin Saligheds Vished i
subjektive Erfaringee«, og ,,at vi
stulde feette Ikzssionsmsder over Guds
Ord og de hellige Sattamenter«, ---
sna beendet vi med lige saa stor Star
te, at end-ver iblandt os, fom vil blive
salig, maa selv persvnlig faa subjek
tive Erfaringer i sit Hjerte: Troens
Talige Erfaringer —- Livet i Guds
Zen, der fester med sig Guds Fred i
Hiertet og en uudsigelig Glcede, samt
manae andre hetlige Erfaringer i
Zielen, itle som Saligheds Grund,
men fom den saliggørende Trog
Frugter i Hiertet. Og endvidesre
beendet vi med Styrke, at baade Mis
fionsmeder, Opbyggelsesmødee, Sam
tale- og Bedemsder, faa langt fn
er Svermeri og Metodisme, at det
meget mere er i god Samtlang med
apostolist og dtbeisi Kristendom Med
Reiten, der lsd til Augustinus, vtl jcg
blot sige: Tag eg lces Acta 4, 24 flg.;
Acta 15; 1 Kor. 14, 26; Col. 3, 16.
De helliges Samfundstrang hat
altid været sig lelv lig og vil blive det
til Dagenes Ende. Det lkgger liges
frem i de bibelste Betegnelser: »Vi
ere eet Legeme i Kristus« og »eet Brod
ere vi mange«.
J broderlig Ærdsdighed.
G. B. Christiansen.
NODERSMAALDT
Øvelscjattnle,1.1-Dc
ozt skrive Don-sc
Udnrbcjdct us SE
. s Anker. lesdrhamklcs
» nu af Dsnlsh Luth.
’ »Es- L pay-. muss-miss
1 link-en er 128 sids r:
.«’« 4 I«Ii-: 111t1b. 40 Cts..
i
jxsclhundcn i S.
iinphikm so cours.
IS'-Alle Bestilx »
g» Orden tm ges-un
til Publ· Hause, dg
Vi nsr ovektaget Restoplsget og heu
Fotbandlinqen af dem-c ypperlikw
sm-. Fokvcntende Deren Grün-.
Dsnlsh Luth. Publ. Hause-.
bist-. Nod-.
»Danstetm« udgaar 2 Gange Im
Ugew 81.50 seelig. Pape-RI- NO.
Er »Den foken. d. ev.-lutt1.
Kirtc i Amerika« saa btevet
et nictodistist Samsundt
As P. S. Vig.
As »Dansteren« Nr. 78 set jeg, at
Vladets Nedattør begyndet med at
nocgte sig selv Ordet med hensyn til
at svare paa min Artilel, sksnt han,
saa vidt jeg ved, selv er en as Sam
sundets Einbedsmaend Men as
samme Nr. as Btadet ser jeg tillige,
at denne hans ærlige Bestrebelse ille
er lntledes hinn; thi han svarer jxp
alligevel: »Jeg er grundig uenia med
Artillen«. Altsaa er Ordet i denne
Sag endnu seit, saavidt jeg lan fe.
Naar fea dersor beder onI Ordet endnu
en Gang, saa er det itke sordi. jeg hat
Lyst til at siae mete, men ieg er blevcn
nødt til at aøre det, idet fea er opfoei
tret dertil, baade offentlig og privat.
Oa kworledes stal jea efterlomme
nenne Opsordring nden ved at strin
isamme Blad, hvori mit første Etnlke
stemtoth
Lad mia begynde med at sige, at
mit svrriae Stntle var hverken et
Assledsbrev til Den sorenede Kitte
nxed bvis Leere og Belendelse jeg ved
mia i hiertelig Overensstennnelse, oa i
bvillen jea hat mine bedste Vennek Da
Trosbrødke baade blandt Præster on
Laafoll, baade de, der holder Bede
møder, og de, der itle gør det. La
endnu mindre Var mit Exnlte et
Friekbrev enten til Den danste Kirte
eller til Den weites-Innon sotn noale
inneg at have ment. Lad mig faa
Lov til at sine i Parentes, at naar det
attee oa alter er rendt mig i Nasen,
at jca i sin Tid ital have sagt o:n
Optaaelse i Ten norsle Snnode, men
kslev raadet til at blive staaende, hvor
jea stod osv. osn., — saa er det
llsandhed sra Ende til anden· Jeg
lkak aldria, enten direkte eller indi
1ette, spat om Lsntagelse enten i Den
norsle Innede eller noaen anden Sy
node, oa sen anter itte at aøre det.-—
JJten mit Etntte nar et ZpørgsmaaL
ca det itle et letscerdiat, bovent
Epørgsmanl sra min Side, men der
imod et SporasmaaL som hat kostet
nig mange oa pinliae Overvejelsek,
mden det nnaen Einde torn sot Of
fentliabeden. La naar man bar ladet
mig vide, at man itte har lunnet
snckrte noan Sorg eller Bedrøvelse i
Vet. saa tør sei-. sorsitre, at det er
Sorg, Bedrøvelse og Harme, som hat
srenitaldt det, Sorg Drei-, at den
lutbersle Rirte nu er bleven san sattig
blandt Tansle, at den ital laane mem
riikisle Lapper at pnnte sia med. th
tet sra min Sitte er ment alvorlint,
lan fes blandt andet ogsaa deras, at
min Resianation fra min Gerning sont
Leerek ved Samsundets Stole ce
raseret oasaa derma, at Samsnndeiä
Flettal sejler i metodististe Bande.
Hat jeg taget feil beri, stal ingen
alte-de sig mere end sen ved at blive
crerbevist derom. Men nol here-nd
Oa vermed til Sagen.
l.
1. Mit Ztytle var et Spørg":—:
maaL Det hat man dels overset, del-Z
itte taget Hensyn til. Naar jeg nie-V
Villie valgte Spptgsniaalssormem
par det, itte fordi jeg selv var i Bilde
rede, men sordi jeg vilde veette Op
mcerlsomhed sor den Sag. jeg havde
for Øj Jea bar tildels naaet mi::
Hensigt, nien ogsaa tun tildel—:—. Je:
bar intet Zvar saaet, soni jeg lan
være tilsreds med. Og dersor vi!
jeg selv sorsøge at give et Spar, saa
tlart og tydeligt, som jeg er i Stand
til. —
2. Og mit »Er-at er da dette: »Den
sorenede dansle evangelist-lutiherste
Kirle i Amerika« er itte nogetlmetw
distist Samfnnd. Den er det itle i
sin Wettbele som et saa ren lukherskj
sent noget Samsunds i Ver«den, san»
selve Motten Luther vilde glcede sig
»rei- den. Og den et det heller ille it
»sin sPralsis, sot en stvt Del as Proz-»
stets og Mentghelvees Vedtommende,
tder ogssaa i den Henseentie staat paa
sgcd lutherst Grund. Det er jeg over
jlsevist om, og var jeg itle det. vilbe
sog maatte jeg trcede ud as Den sor
senede Ritte. Men —- soe der er et
;,.men« ved det.
B. Og det, jeg mener ved heite(
»,men«, ek, at der sindes et Pakti is
ssDen sorenede Mele, svm i hveet Fald
»den er metodissttst, at det anser Bede
ng Samtalemsdee sont et scrligt
Naadesmtddel til at Mille og plese
det helltge Samtsunsdzlliv mellejnt
Guds Bom. Lad mäg her saa leovl
»ti! at stge, at seg er stcttt tnde str»
at det hellige Samfundsliv mellem
Guds Born bliver baade udviklet og
ptejet. Og niedens jeg trot, at dette
er den Helligaands Gerning, saa ved
jeg, at han ogsaa til denne Del af sin
Gerning bruger Midler. Men jeg
tror rigtignok ikke, at offentltge
Verme- og Samtalemøder er det
Middel, hatt færlig gør Brug af ved
dette sit Brett Dog, hvor Herrens
jAand er, der er Frihed.
« 4. Men —- for der er et ,,men« til.
Men ved sidste Aarsmøde fsorspgtc
mon, enten man saa ved af det eller
ej. at fætte Samfundets Segl pcn
denne »særegneOpbyggetfe«, som man
Halt-er den. Derslmod hat jeg prote
steret, og protefterer jeg frenideles.
IBed jeg da itte, at der tidlsigere hat
Ydætet holdt Bede- og Samtalemøder
«s Santfundet? Jo visi, og det har
jeg ikte noget imod. Men jeg har
Fiestemt inwd, at disse Moder ftal
Istemples som ct særligt NaademsiddeL
sog at det skal vcere et sccrligt Keim-.
Itegn paa hellige Præster, at de holder
faadanne Moder — eller paa Guts-s
Vern, at de gaar med til dem· Thi
rette er absolut Metodisme —- og jeg
ei itke Metodist og tun af Samvittig
hedsgrunde ikke være det. —- Jeg pro
tcfterer altsaa Ekte mod Bede- og
Samtalcmøder, men jeg protesterer
bestemt imod den Stilling, som MAD
difter oq Meningsfckller giver dem —
og det bltver jeg ved med.
Il.
l. Ja, siaet man, tnen Aarsmødet
i lsedat Falls bat netop ilte givet
risse Mødet en saadan Ztillina. Den
ctgistetet lnn i din ean Jndbildnina.
Tn fckatet mod Etraaincend, du selv
bat dannet. — Lad mig, inden jer
aaat ntetmete End hetpaa, saa Lov
til at siae i Patente5, at naat jen,
eaentlia iniod Inin Willst-, kom til at
nndetstteae »Livsvætkelse« osv. i mit
scttige Einsie, saa loin det af, at Tea,
da sea lasste mit Stntke iaennetn, bitv
slaaet as den Liahetx der vat mellem
nasvnte Stytle i Aatszbetetninaem sont
seg citetede, oa saa en Konstituticsm
sont stemlotn i Opløsnssngens Dann
? Den dansle Kirsc. Der var nemlia
kiae saa tidt Tale okn »den helliae
almindeliae Kitte«, ,,titlelig« osv..
fom der i Vott Zamfttnds sidste Aar-J
lwtetnina et Tale om »Livsvaekkelse«,
.,liv:-vcrltende« ost)· —- Tet var i
NOT at noale oa tyve Meend ved ej
Mode i Nacine, satte ra ned oa be
ftemte, kwad den sittlde ante, sont vilde
teanes til Den danite Kitle i Ame
tila. Da saa btast det kMe: tbi det
er altid fatiiat, naat et Patii vil fort
sktive Love for Kitten.·
:?. Blltsaa: Aatsnmdet i Cedat
Falls hat itle aivet nannte Moder
ten Ztillina, jeg proteftetet inted.
Altiaa et tnin Protest tnn Bind. Las
tnia siae, at tnaasle trat man itle
eaentlia villet gøte det. Men sesg
paastaat, at man hat ajvrt det.
Wenig-. Uden her at ansøte det lanzke
Einlke af Aatsbetetninaen. sum en
tsret tan lasse andet Liebs, slal feist
gøre opmastksont paa, at lwis man
havde sat Punktum estet Ordene:
,,inen oasaa ved set-regen O«pbnaqelse,
Samtale- og Bedenk-det«, saa lavde
digse sidste thet jcevnstillede med Ot
dets osfentliae Fotiyndelse og Sakra
nsentetnes Fotvaltnsing, sont jo sindet
Sted ved en Inthetsl Hosmessegith
tjenesie, —- og det var alletede aalt
not, sttidende mscsd den lnthetsle stir
les Laste· Men idet man ndlsasver
den ,,sckteane Opbnaaelse, Samtale
Da Bedentøder" og føjet til ,,saa det
ilbelkige Samfnnidsllisv imellem Gttds
HBøtn kan udvitles og pleies«, saa et
ldet aldeles «klatt, at dei sidste ses som
Tden scetlige Hensigt med nævnte Mo
der, der asltsaa, hvad angaat Udvik
ling og Pleje ais Samsundslivet, stei
tes over baade Ordet og Sakramen
tetne. Og dette et absolut MetodiSH
me, sotn jeg protestetet itnod. l
B. Og teil man ikle indtømme
dette, saa nsdes man til at indtømtne,
at det et Tautolsogi, naat det hedder:
»et stadigt ltvövatlenide og livsples
ende Avbejde i Menighedetne osv. osv.
— saa det hellige Samsundsliv intel
lem Guds Batn kan udvilles og
plejes«. —
Enhver. der san og visl læse Dunst,
maa indrsmme mig, at seg hat tatst
tigtxigt Det et altsaa ikte mig, vet
hat lavet Metodtigmenj men jeg hat
gfott opmasrksotm paa den« Ml man
Oikke ten-des ved den, saa meget desto
bebte. Men man hat saa alligevel
heti et Bevis paa, at des ikke et helt
hen i Vestet, naar der er sagt as en
tysl Kitkchistvtkker. at Metodismct
s :
ligger i Lusten i Amerika. Og der
fra er den saa kommen ind i vor sidste
iAars«beretning.
Der er dog vist her en Mem-rn
tstation. Og denne Mellemstation heb
der Hjertet, saavidt jeg tan se.
Ill.
1. Der er ingen, »der stal hilde mig
ind, at saadan nsoget findet Vej til
Papiret, med mindre det ihar været i
Hiertet sørst. — Og naar man er
aaaet saa stcertt i Rette med mig sor,
at jeg offentlig hat fremført denne
iroldsornme Anklage mod Den spre
nede Kitte, naarf. Ets »Dansteren«k
;.licdattør ertlærer, at han er grundig
Juenig med min Artikel, at han vil
Inise sin Lutherdom ved et positivt
Arbejde os«v·, ossv. Saa tillader jeg
inig at mene, at man itle har ret bei
tæntt, hvad man siger.
2. En af de største aandeliae Fa
rer, der nogen Sinde hat truet den
lluthersle Kitte, er netosv den rational
I stifte, salramentløse, reforinerte Tan
Itegang, som er herskende, itte niindst
Ii vor Tid og i vort Land. Og det
Eer fra den sakramentlose reformerte
sttirlz at baade Bede- og Samme
lmøderne stammer, saaledes soin de nu
iscrdvanlig bruges J den reformertse
Isiirke er det egentlig Mennestet selo,
Iker danner Naadeniidlei, ilke Naade
inidlet, ver gør Mennestet til et Guvs
Ill,ienneste soim den lutherste Kirle
ickkcL
At advare imod denne uhyre Fare,
slan itte være noget negatin Arbeji
de, og det bot itte betragtes som et
nedbrydende Arbejde.
Oa man er ilte absolut død orto
dots eller en Fjende af Livet, sordi
man advarer mod denne Fare og pro
testerer mod den, naar den stikter Ho
vedet frem.
:3. En as dem, der har svaret mig,
nævner, at man i Jndre Mission i
Danmart holder Bede- og Samme
møder. Det hat jeg aldrig ncegtet,
rg jeg hat aldrig protesterei mod disse
Moder, men mod den salste Stilling,
man hat søgt at give dem.
Men mon itte den gamle Vilsh Beet
advarede imod den reformerte Strom
ning, som søgte at finde Jndgang i
Jndre:Mis-sison? Kæiiispede han da
mosd Liret? Og mvn Faren her i
Landet stulde veere mindre end i
Danmart? Jeg mener det itte.
4. Bist er det, at reformert Pral
sis hænger paa det nøjeste samtnen med
reformert Tanstegang og onivendt.
Og vist er tillige, at tesormert Taute
gang er den herslende i den protestan
tiske Kirte for Tiden. Men hvor den
bliver herstende, maa den lutlherste
Kirle do, selv om man behvlder det
jutherste Navn. — ,,J er af en anden
Aand end oi«, er itte et Ord, sosm er
talt i Overilelse men en mcegtig
Sand-hed, som Historien indtil Dato
tilsulde stadsæster — og den kommende
Historie vil gore det samme. Som
betendt, blev ncevnte Ord udtalt as
Motten Luther ved Modet i Marburg
i 1529, da de resormerte bad hatn
give dem Samsunds højre Haand.
Men hivor der er Aanxdsforstellighed,
tan der itte vaere Samsund.
Blatt, den 18. Septbr. 1905.
Medsmødc
Wisconsin Krebs af.»Den forenere
danfte evangelisl lutherske Fiirke i
Amerika« afholdt sit førfte store Mode
? Poy Sippi, Pasior C. M. Olsens
Kalb, i Dagene fra den 15. til den
17. September
Modet aabnedes Fredaq Formibdaq
med Højmegse og Prædiken, henholdss
vis ved Stedets Prceft og Paftor N.
Hausen, Oregon, Mäs» hvoreftek
Kredsformandem Passtor J· P. Noa
rup, erklærede Modet for aabnet i;
desu Navn· !
sEfter Middagsmaaltidet, som ind
foges i Fwllessiab — ligesom under
voire Aaksmøder —, samledes vi attcr
i Herrens Hus ikke for, som vi havde
tænlt, at famles til Samtale om et
Guds Ord, men for at stede en ung
Huftru og Moder tiT det sidste Hvilz
sied. Pastor J. P. Naarup kalte et
Trostens Ord paa Engelsi til den spr
gende Mand og de moderløse smaa,
og Paltot C. M. Olfen ligeledes paa
Dansfk En stor Skare Mennesier
Vverfyldte Kisten.
Efter Begravelsen samkedes after
Kredsmsdet, hvvr saa Kredsens Em
ne: »Mennefket" fSaltne 8, 5), indle
dedes til Drøstelse ved Pastor AWL
Land, New Denmark. En kort, men
livTig Droftelse paafulgte, der bestrickt-J
sre maatte aftortes, da Tiden var langt
isremfkreden.
I Lordag Formiddag indledede Past.
’Chr. Hanfen, Kenosha, Menigshedens
Emne: Gal. :T;, il, hviltet han, ligesom
den forste Jndleder, gjorde paa en
for os alle meget tilfredsftillende
Maade Ogsaa her fulgte en livlig
Drøftelse, hvori flere deltog — ja selv
den gamle velsianede Dr. Martin LUJ
ther! TllJi en af Præsternse, som ellers
itle manaler Ord, foretrak denne Gang·
at tie for at lade Luther tale, idet han
ud fra Dr. Martin Luthers Fortla
rina til Galaterbrevet fremdrog sog
opnkste adstilligt, der nor runde kastei
Lys over dort herlige Emne, og som
raahørtes med mean meærtsomhed.
Lordag Eftermiddag samledes Vi
iaa om Giuds Rian ydre Sager
iblandt os. Der var førft Valg af
Embedsmcrnd til Kredsbestyrelsen.
Til Kredsformand i den famlede
Wisconsin Kreds valgtes Pastor Js.
P. Naarup, som forhen var Kredsfor
mand i nordre Kreds, da Wisconsin
var delt i to Krebse; til Kredskasse
rer valates Hr. Jakob Hansen, Neenah,
Wiss oa Sekretcerstillinaen overlodes
Tit Pasior N. J. Binn, Racine.
Baade Meniahedsfolk og Præster
laade paa dette Mode megen Varme
Da Interesse for Dagen for Guds Ri
aes Sag-( blandt dort Folk. Krebs
missionen drøftedes alvorligt oa godt;
Vi folte, at vi stod foran et nyt Af
snit i vor tirteliae Udvillina med et
siørre Ansvar paa vore Skuldre end
forhen — men Herren Være lovet, vg
faa foran mangen en aaben Dørt !
En god Ordning blev truffen an
aaaende oore fremtidige Møder. Det
rieb befluttet at afhoide et a a r l i gt
JDeleaeretmøde Ved Efteraars
itide oa saa, for at de smaa Menigthe- ;
tret I Kredsen oasaa kunne faa et størreJ
Mode en Gana imellem, der adfkillerj
sig fra et almindeligt Missionsmode
red at Præsterne er forpligtede til at;
aive Mode, at inddele Kredisen i to»
D istr i t te r, et nordligt og et fyd
liat, der henholdszvis fammenkaldes
Ved Foraarstide as Kredsformanden
os. Kredssetretærem som da vcelges
saaledes, at Kredsforrnanden bor i det
c:-: skkkpe Dkftritt af Kredfen og Krebs
fctretceren i det fydlige eller omvendt.
Sondaa, Herrens Dag, var vor sto
re Højtidsdaa, som den altid sial vom-,
tsrsor Kristne famles. Ved Gudstjene
sten i Poy Sippi Sondag Formiddag
prcrditede Pastor N. P. Simonsen,
Wanpaca, oa Kredsformanden tillige
nsed Stedets Prcest tjente ved Herreng
kxelliae Alter, ved hoiltet mange nød
vor Herres Jesu Køds og Blods
Maaltid.
Et betydeliat Osser lagdes paa Als
teret til Krebs-: og Samfundsmisfo
nen.
J Saxeville, Annexet tEl Poy Sippi.
tjente Paftor A. W. Lund for Alte
ret, og en anden af Prcesterne prckdi
fede. Oasaa der laades efter Omftcen
dialiederne et godt Offer til Guds Ri
aeI Sag.
Efter Fællesmaaltidet S.øndag
Middag samledes vsi Kl. 8 til M-øde,
denne Gang under Stovens Kronen
En stor Forsamling thavde givet Mo
de. Poy Sippi Menigsheds veløvede
Zangtor begyndte Mødet med Af
fyngelfe af den dejlige Saltne: »Ma
rer my God to Thee«, hvorefter Past.
Chr. Hausen lasste et Guds Ord og
ledte os i Bon. Pastor N. Hausen,
iOregom Wis» talte paa Engelsi da
en Flot, som itte forftod Dunst, hav
de givet Møde. Paftor E. A. Hjorts
bang sluttede med en Præditen paa
Dsansk.
Oin Aftenen var der Slutnings
mode. Præfterne J. Søe og J. H.
Scott prcrditede. Derefter talte Ste
dets Præst og Kredsformanden et Par
Takte- og A·fstedsord, og efter Sang
og Bøn og Belsignetse sluttedes Wis
consin Krebs-« sforste Delegeretmøde.
Vi havde skønne Dage i Pioy Sisppi.
Guds Ord om Synd og Rande, om
Retfoerdiggørelse og Helliggørelse to
nede klart fra Prædikestolen eftersom
Giud gav sine Vidner Naabr. Ter
blev samtalet og sunget meget under
dette Mit-de, en smut, kristelig Aands
gennerntrængte det fra først til sidst«.
Vi er itte Methodister og tor sau
ledes ikle todelig eller falst aandelig
Bis sige: saa mange bleve vakte, saa
mange omvendte o».,sv men vi tot i
Tro paa Herrens- Ord sige: Modet i
Poy Sippi vil faa Evigshedsbetydning
for nogle Sjæle, Herren til Lovt
En Ting som for-gebe Modets
Gloede var, at en itte lille Flot fra
New Den-mart, Osihtotih, Neenath og
andre Siedet fra havde givet Minde.
»Bist-et er jio naeften som et lille Ante-«
,møde« hortes flete end en ak udbryde,
eg saaledes flal det vcete, lad der kom
me fart i vore Kredsmsder Bennetk
saa vil oisse Moder blive en af Livs
nerverne i vort lære Kikkesamfund.
Nceft den gode Giud, som gav es
alle Ting rigeligt at nyde, er vi Pre
sten og Menigheden i Poy Sippi tak
nemlig for den Kærlighed og Gestfrii
bed, vi mødtes med fra førft til sidst
under de nu svundne, men mindetige
Dage. N. J. Bin g.
——-—-.O-.--——
Heinmelighedeu opklatct.
Dr. Knatt, en Tandlcege i Des
Moines, hat genlendt Plsomsberingen
det fundne Ligs Tænder og dermed
fjernet al Mistanke om, at de ikle
ftulde vcere Griswolds. Han havde
sauet Tænder fyldt for faa Maaneder
fiden. Det var paa Mrs. Griswolds
Forlangende, at Ligkiften blev anb
net og denne Underspgelse blev furc
taget. — Osm han er falden for sin
egen Haand eller for en Morders, det
er silke opllaret, de flefte tror bog, at
han er bleven myrdet.
Ei forgræmmet Ausigt,
blegt og guftent, efterlader et dybt
Jnsdtryl pna dort Sind. Hvis det et
en af vsore ice-res, Moders, Hustrus
cller Varus-, fyldes vort Hjerte med
Bedrøvelse. Saadanne Ansigter for
felger os i vor Søvn og forlader oD
ejheller i vote vaagne Timer. Dei
ligger i Mennesteis Natur at være
lsckymret for sine lcere. Kansie du set
fcsr dig, medens du lceser disse Linliey
ej elsket Ansigt, der er bleoet tyndt og
bleat, martret af Syg«don1? Hvad
vilde du sige, om et Par Flafler as
Kuriko vilde forandre dette til et Bil
lede as Glæde og Sundhedcck
Dr. Peter’s Kurikv bringet Sol
flin i Hjemmet derigennem, at den
lindrer Lideslfe og helbreder Sygbow
Slriv til Dr. Peter Faihmey E
Ssons Co» 112—11.8 So. Hoyne
Ave-, C-hicc1go, Jll.
Den nye Tur- og Prisliste for
Host- oq Juleekskutstonerne er nu
fcerdkg og udlommen. Den sendes
frit til enlbver, som indsender Navn
og tydelig Adresse til A. Mattener
Fc Co» 126 E. Kinzie Str» Chicago,
Illinois.
Vi hat modtaget mange gode ptllige
Boger, iom ikle er opført i Dort Kata
log. Summe fælgeg til neofat Pris,
fault-enge Ovlaget vater. Prisetne et
netw, og Bogekne sendes portofrit, til
Oplaget er udsolgi. i den Orden. fom
Vestillingerne indløber. Striv met
det samme, inden det er for sent. —-«·
IIBipgetne bestilles eftec Nummer "’-»
272. Ftirlelige Lejlighedsstriften Af
Dr. H. O. C. Laub, Bistop over
Viborg Stift. Udgivne til Minde
om den afdøde Forfatter af G.
Schepelern, Sogneprwst ved Trilli
tatis Kitte. 296 Sider i Omslag».
Nedsat fra sl.50 til 50c.
73. Kjøge Byes Historie, famlet eftct
trytte og utkylte Kilder. Af An
ders Peterer, Laster i Ball-by.
440 Sider i Omslag. Nedfat sra
85240 til 75 c.
274. De avignonste Paveks Forhvld
til Danmarl. Af L. J. Moltefen.
246 Sidek i Omslag. Nedsat fra
81.28 til 65 c.
275. Lysglimt i Tusmørke. Uddtas
af N. F. S. Grundtvigs, Ssren
Kittegaards vg Rasmus Nielseni
Strifter. Udgivne af Jakobs
242 Sider i Omflag. Nedsat fra
81.00 til 40 c.
277. En Pilegrimsfcerd i det hellige
Land. Af C. heutil Scharling,
Professor i Theologi. Med et
Kort over Jerusalem og 31 Af
bildninger. 412 ftore Sider i Om
flag. Nedsat fra 8270 til 81.50.
278. De hellige Bjerge. En Dist
cylus af Karl Getol ved G. Sche
peletn. 76 Sidet i meget smalt
lomponetet Bind med Guldtryt og
Guldsnit. Nedsax fra 80c. til 65c.
279. Nordensliølds Reife omtriug
Asien og Europa. Populcett frem
ftillet af A. hovgaard eftet W
Dagbøger. 356 Sidek i Ort-Ins
Nedfat fra 8820 til 81.50.
DAMSH PUBL. HOUSE.
H e H »Es-»O
«Dansteren« er det ernste W
Blad is Amerika, Tom ubgqor 2 W
om Ugen, kostet tun. Akso aavlls