—l
havde denne Opfattelfe af Hellighe
ten, der hvetken stkider mod Valglevs
Lateng ellek Guds Ord, hviltet Pa
strr Lang heller itke hat bevist.
Den rammer det, som et Hellighe
dens Modsætning, nemlig Syndem
san lige i Centrum, fom det vel e:
muligtz thi Synden er i sin Rad Ego
isme, Egenvillie og Egentcerligheb.
Egenraadighed ofv. Er vi enig om
dene, faa maa vi ogsaa tunne enes
. km, at Helligheden er, fra en Side
set, uendexig Medsplekse med andre.
2. Jeg shar iike faa lidt Medfsb
elfe med Lang, idet han sigek: »den
Ixsennestelige Medfølelse et bog be
gtcenfet, felv om den trædet frem i
sin stonnefte Skittelse«; thi en saadan
Udtalelse vidner om, at han i Virlelig
Beben itte hat forstaaet, hvad Talen
her er om —- fra min Side.
Lad miq sporge: Er Guds Kot-rüg
lzev itte uendelig? Jo, ganske visi.
Lad mig fpørgc Er ikte Guds Kar
lighso udøft i vore Hjekter ved den
Hell gaand, som ek as given? Jo
Guds Ord siger fauledes sse Rom.
-'-, 5,). Bel, men er saa ikte denne
Karlighed, som et udøst i vore Hier
tek, uendelig? Jo. Er ikte en Form
as denne sexwlighed Medspleler Jo.
Men altfaa kan der jo med Rette takes
om uenrelig Mebfølelse.
Vil nu nogen sige: Ja, men saa
bliver den uendelige Medfølelse ja en
Fragt af Gide Karlighed, itke af hans
Hellighch saa svaker jeg: Vi kan
steer mellem Guds Kerlighed vg
hans Hellighed, men vi Lan ikke stille
dem ad. Hans Hellighed er netop
hans Kastlighed t31 sig selv, og hans
Kætlighed er altid hellig Karliahed.
Men Paftor Lang vil sige:
Mennefket et endeligt, dersor et ogssaa
tsets Fslelset endelige. Hertil fvakes:
Mennesket er endeligt, «hvad dets Til
vætelfe i denne Werden angaat, men
som stabt i Guds Billede er det nen
deligt, og ved skans Naade gsres det
modtageligt for det uendelige, det evi
ae Liv, og fom faadant tan det ogsaa
have uendelig Medfølelse med andre.
Blum d. 22. Sept. 1905·
Bngct til tirdfattePtifetz
Vi hat modtaget mange gode otlligs
Bogen fom iklc et opfstt i vokt Kata
log. Summe feiges til neosat Pris
faul-enge Ovlaget vater. Prisetne e!
nette, ng Bygerne fendes poktofri.t, ti!
Lplaget er ndlolnt, i den Orden. lons
Bestillingerne indlsber. Slkiv met
det samme, inden det er for sent.
tnyVogel-ne beflilles efiek Nummer
153. Ssmandsliv. Gode Raad,hen
tede fra Livets Milde, til Optnuni
trina og Vefledning for unge og
gamle Sømænd. Eftek Dr. Reh
hoff, ved A. Th. Jacobsen. 137
SideL Nedsat fra 50c· til 20c.
155. Nye Diatninget, af Christian
Winibet. 290 Sider. Nedsat fta
8160 tll 50c.
157· C. H. Spurgevns Liv og Ger
ning efter »The Life and Labours
of Pnltor C. H. Spurgeon«, at
Past. R.Shindler ved C.Schlegel.
Med Form-d af Past. Grade Nas
tnussem Nebsat fra 60c til 25c.
159. Tubetlulosen has Kvægei. Bis
dtag til dens Belcompelse og Be
qrasnsning. Af S. P· N.Anderlen,
Dyrlænr. Anbefalet af Bestykellen
for Fyens Stiftgpatr. Selstab.
28 Stdn-. Nebsat fra 15c· til 5c.
160. Kottfattet Gsdningslaere fvt
den praktier Landsmansd, af F.
Kramp. 32 Sider. Nedsat fra
16c. til öc.
161. Hsjlloleliv i Ttedserne og senkte
Aar. Manbbomöminder af Anton
Nielfem 171 Sider. Nedsat fra
80c. til 35c.
162. Filosofisle Ovetvejelfek. Min
dre Afhandlinger af N. Teilen.
85 Sider. Nedsat fra 40c. til 20c.
165. 200 Menuer. Sammensatte
og Udgtvne af KatenPeteksem Dus
bestyterlnde. 112 Sider. Rot-tat
fra 40e. til 15e.
166. Uganda, et triftnet Land i
Hiertet as Afrika, af A. C. L.
GrovesNasmussem 96 Stder. Red
sat fra 50e. til 25c.
167. En Ausgang Prædtleknet i Uds
taft as Niels Lindberg. 108 Sider.
Nedsat fta 55e. tll 25c.
168. Ved Midsvmmertid. Holle
livsblllede t site handlingek af Pe
det R. Msller. 208 Sitten Red
lat fta 81.00 til 50c.
170. Jsdefvllet l Nutiden. Et Fore
dtag, holdt l Odeuse den 20. April
1898, as Lie. Theol. A. S. Pouls
L -
sm, Swtspkckst. 34 Sivm Red-’
sat fra 14c til 10c. «
171. Om Ligbrænding. Ei Fore
drag, holdt i Odense den 25. Jan
uar 1893, af Hatald Stein, Bisiop
over Fyens Stift. Sælges til bed
ste for fattige Stolebørns Bespiss
ning. 28 Sider. Nedsat fra 20c.
til 8c.
172. Lauta Kielen Silhouettet.
144 S. Nedsat fra 75c. til 25c.
17Z. J Aarenes Lob. Digie af Ma
thilde chetzau. Med Fotord as
Pastor Vilh. Beck. 58 Sider. Red
sat fta 30c. til 15c.
174. Til min Son, den unge Stu
dent. Med Forord af Bislop H.
Stein. 45 Stdn-. Nedsat fta 25c.
til 10c.
175. Tendernes Frembkud og Stifte
populært fremstillet af Dr· med. E.
Engeler. 48 Sider. Nediat fta
20c. til 10c.
178. Om Kendflab til Vildteis Spor
Fotedrag ved den iørste nordisie
Jagt og Fjerlræudstilling af C
Betner-Schilden-Holsten, Hofjceger
mester. 39 Sider. Netdsat fra 85c
til 15c.
181. 12 Taler for Born. Samlede
af Sira Lind. 56 Sitten Nedsat
fra 20c. til 8c.
182. Ten gejstlige Død. En Forml
ling fra den tatholste Præsteftand
af Emil MarriOL Authorisetet
Odersaettelfe af A.Kietulf. 271 Si
der. Nedsat fra 8135 til 50c.
186. Fra dei btede Lag. Fottæli
linger og Stildringee, af Peder R.
Møllet. 196 Sider i Ort-Tag.
Nedsat fra BLOO til 50c.
187. Luthers Rennen Kirtehistori
ste Nutids-Stizzer, fra Pest-TM
land og Elfass af Pastor Fr. Ny
gaatd. 437 Sider i Omslag. Red
sat fra 81.60 til 50c. .
188. Praditener holdte i Hospitaletg
og St. Knuds Kitte i Odense afs
Ludvig Heimg, Dr. theol. og phil.
Metr Forfatietens Billede. 412T
Sitzen Nedsat fra 81.90 til 5i)c. i
NO. Om Foksøgene paa at grund
lasgge en religionsløs Sædelærr.
Ei Fotedrag af N. Teilen, Adjunit
ved Odenfe Kathedralstolr. 43 Si
der i melag· Rediat 30c. til 20c.
191. De ti Bud. Krittelige Fore
drag fra »Bethesda« af J. Scheus
boe, Soaneptceit ved Garnifons
Kitte. 244 Sidet i Omfiag. Red
sat fra 81.20 til 85c.
192. Hans Adolf Btorson og hans
Btødrr. »Bei rate Kløverblad fta
Randtup«. Livsstildtinger og BL
drag til et Tisdsbillede ved John
Hanfen, Sognepkaeit for Gislev og
Ellefted. 812 Sidek i Omslag.
Nedsat fra s1.60 til 75c.
196. Marcus - Evangeliets Op
fattelfe af Herrens Liv. Fremstillet
i Gruntrcet af A. Andetsen, Sowie
pkcest. 310 Sider i Omslag. Nedfat
fea 8140 til 80c.
197. En lille Huspcstille med Predi
iener til alle Kirteaarets Son- og
Feftdage af Lauritz R. J. Balslev,
Kapellan i Haarslev paa Fyen og
Halm Haner, Sogneptcest i Viby
Vaa Fyen. 298 Sidet i Omflag.
Nedsat fta 90c. til 50c.
198. MS. Femti setz smaa Bets,
meit i teligiøs Aand, ded Aarets og
Livets Fest- og Mindedage, af —N.
Med et Forotd af Pastor Wilhelm
Beei. 32 Sidet, elegani indbunden.
Nedsat fta Soc. til 25c. ;
199. De Apotrysiste Evangelier til(
Ny Testamente med en Eftetslæti
Oversat af Herin. G. Gregetsen,!
Sogneptcest. 184 Sidee, i Omslag.
Nedsat fra 8130 til 40c., indbuns
den 80e.
200. Vetdenshiitotiste Smaasttifter.
Af S. B. Ihrige, Professor ved K
benhavns Universitet. Jndholdt
Franfte Dronninger. — Dei nye
Gretenlandg historie. — Italiens
vg Seebiens histotie. —- Niederlan
denes hist-prie. 142 Stdn-, i Om
flag. Nedfat fta 8240 til 80e.
202. Folte-Æventyt. Samlede II
udgivne af Klaus Betnssem 186
Sidet, i Omsiag. Nedsat fea Soe.
til 40e.
206. Dei trisielige Liv feemstillet i
8 Preditener og een Vielleitale,
holdte over de fvrestrevne TeMee
fra 4—10 Sondag eftek Tttnitai
tit. As F. Heimg. Neviat fra 40
til 15e.
207. Billedet af Nordens historir.
Ved Fiedetit Batfoed. 294 Stdn
i Omslag mdsat qu 81.20 til
, soe.
208. Gunde Rastatt-ans Et Bidrag
til Danmarts histoeie under Fre
- detit den Indie. As Ehr. Brunn.
284 Sider i Omslag. Nedsat fra
81.40 til 50c.
209. Fka Bstnegudstjenesten, fein
Prceditener med tilhsrende For
tællinger af ChristenMsllenPttrst
ved St. Pauls Kirke i Kobenhavm
Henry Ussing, Kand. theol. En
regne With, Curio theol. 72 S.
Nedsat fra 32 til 20c.
21(). Embede og Okdination i betet
in«dbyrdes Grundforhold. Et hi
storiti dramatist Fotsøg af Fr.
Wilh. Andetsem Proost og Sognes
præft. Nedsat fra 81·60 til 50c.
211. Luther. Et kirieligt FestspiL
af Dr. Hans Herig. Autotisetet
Oversættelse efter Originalens 13.
Oplag, af Otto Kyndr. 94 Sider
i -Omflag. Nedsat fra 50 til 25c.
212. Fra Weichselfloden til dei stille
Han. Fortællinger af polste For
fattete, ved Joban Grave. 294
Sskdek, i Omsl. Nedsat fra 81.40
til 50c.
215. Livet paa Landet. Stildringek
af Anton Nielsen. 185 Sider i
Omslaq. Nedsat fra 80c. til 40c.
216. Tre Noveller af Emil Marriot
Fotfntter til »Den gejstlige D-d«.
Oversat af A. Kiekulf· 231 Sider,
i Omslng. Nedsat fra 8135 til
50c.
218. Smaaslrifter til Oplysning for
Kristne. Udgivne af Prof. Dr. Fre
deril Nielsen. Pavens Ufejlbarhed.
Tte Breve fra J. von Dollinger.
Med Jndledninger og Anmærtnin
get. 40 Sider, i Omflag. Nedsat
fra soc. til 20c.
220. Maa han komme? Jnierior i en
Alt. Af Anna Kjerulf. Opsprt
forste Gang ved Festfotestillingen
paa Dagmartheatret i Anledning af
Kvindernes Udftilling fra Fortid og
Nutid 1895. 30 Sidet, i Omflag.
Nedsat fra 20c. til 5c.
221. Luthers Fasteprædilener. Neb
sai fra 65c. til 25c.
225. Fra det atiende Aathundtede.
Af Chr. Arentzen. 193 Sidet, i
Omslag. Nedsat fra 81.00 til 35c.
228. De himmelste Ting. Kristelige
Betragtninger, af Emanuel Bohn,
Sognepraeft i Ulsp og —Østetege«ve.
175 Sidet, i Omsiag. Nedsat fra
31.00 til 30c.
ZZIL Nutikgsspørnknmnt Belyfie
i It Foredmn ved Efterankgmødet
i Vlitov 1RR6;. quioet of Lndoig
Ect)rober. M Skder, i melag.
Rediat ita Mc til 2s)c.
222. Om Slriftemaal og Altergang
i dereg steiftmcessige og liklehistork
sle For-hold til hinanden, af Jacob
! Holm, Sogneotæit til Vadum. 19
Sider. Nedsat fra 10c. til 5c.
»2.'33. Vor Herres Jesu Kristi Gen
lomst. Bibellæsninger over Mat
thckus Evangelium, Kapitel 24,
holdte i Adventstiden 1887 as G.
Genick-h Sogneprcest i Fredericia.
69 Sidet, i Omslag. Nedsat fra
30c. til 20c.
236. Danmarl, Preussen og Pragecs
fredenå Paragraf 5. As Bilhelm
Bittebol 27 Sider, i Omslng
Nedsat fka 15c. til 8c.
240. Hvorledes flulle vi opdtage vewe
Born? Letfattelig Opdragelsesoei
ledni.ng, udatbejdet af »En Krebs
af Lerere«. 68 Sider, i Omslng.
Nedsat fra 20c. til 10c.
243. J Sommer-fetten Lysispil i
site Alter« af Vilh. Malling« 162
Sider i Omslag. Nedsat fta 75c.
til 40c.
245. Nutids Spørgsmaal og et Styls
le af det Dunste Folls Levnetslplx
En follelig Julegave til Vennet i
Norden, fm Vilhelm Birledai. 259
Siber i Omsiag. Nedsat fta 81.15
til 25c.
247. Danmarls Stigm, Falt) og be
gyndende Rejsning i Midalderen
En foltelig Jalegaoe til Benner i
Norden, fta Wilhelm Bitledal 284
Sider i Omilag. Nedsat fta 81.20
iil 25c.
248. Overgangs-Tiden i Danmart
fra Midaldet til Nyaatstid. En
folteltg Julegave til Benner i Nor
den fta Vilhelm Birledal 308 Si
dek i Omslag. Nedsat fra 81.20 til
25 Sents.
249. Særligt og Alment. En fol
lelig Julegave til Vennet i Norden
km Mit-Im Bitt-var 284 Give-H
t Wag. Nedsat fta 81.20 til
25 Gent-.
252. Bibellæsning i Hjemmet 1.
Bind, over Pauli Breve til Rom
metne, ved R. L. Balslev, Stigm
ptcst i Paarup. 88 Sider i Om
slag. lNeVsai fm 40c. til 15c.
VIII-II Publlshing Heu-«
- : Blatt-. Neb- « -
Splinter af et Verdensspch
Af Jvat Marias Hausen.
(Fortsat.)
x x I.
Jusmandglwem
Man saa en grøn Mark og i Baggtunden en Lund
eller «Slovl)ave, og Himlen, som hvælvede sig over Land
!s:abet, var drømmende blau, og hist og her drev en klar,
jhvid Sly omkring oa dannede sont et Brudeslør for det
Ydejlige blau. Hvad faas der mere paa Maleriet? en Ko!
en fvcerlemmet og velnceret Ko stosd min paa Pladsen og
beherstede hele Billedet. Den stal Snuden frem og stod,
som den var ved at ville btøle efter nagen i det fjerne. —
leem Dyremaleren vat, som havde malet Billedet, hat
jeg glemt; men jeg tccnkte, at han dog vift maa have ver-set
et temmeligt prosaisk Mennesie — trods stn Kunst -——,
Jidet han valgte en Ko til at være Hovedfiguren paa sit
lBilllede Men jeg lom med det samme ogsaa til at tænke
Haa, at en Husmansdslo dog eng-ang i det mindste hat
lrirlet inspirerende paa en danfk Digter og faaet hans
lSijIldeaarer til at flydez Dkgteren var ingen mindre end
Chr. Richardt; og jeg stal nu afskrive dig bans Digt, saa
ian du tænie om det hele, hvad du dil.
l Jeg er Husmandslol En ret behagelig,
Tennnelig magelig
Levevej.
Min Herre, Husmand Jøraen Madsen,
Han hører fillert til Arbejdgstlasfem
Men itie jeg.
Naar ingen Fluer for ncesvift driller,
Hat jeg det trygt som i Ncas Art —
Hvad jeg beftiller?
Jeg gaar og geber min Herres Mark,
Jeg siider Fo’ret, jeg napper Løv,
Jeg la’r mig flytte, jeg tygger Drøv;
Jeg gi’r mig Stunder,
Jeg grunder.
Lad andre tygge Drøv paa »tro« og »vide«,
Jeg maaler Dybet mellem ,,glo« og ,,bide«,
Og ønfker jeg min Mælt at afiev-ere,
Behøver jeg bare at sige »Bu!«
Saa er man hos mig i sum-me Ru.
Det er os, der regem,
Jeg og Konem
Men jeg er dog not Hovedpersonem
X X I I.
xra Zorvrnderverdeuetn
Der fandtes en righoldig og interessant men voldsmn
Uhyagelig Udstilling i Underviåningsvcesenettz Bygning fka
Forbryderverdenen. Dei var ifcer Politivassenet i St.
Louis, som havde gidet denne trimjnelle Udstilling jit
Jndhold, men ogsaa andre Zteder fra jaa man Gliint
fra Rasphufene og Galgerne —- envogsaa de betendte
antrnmordere fra Chicaa·o, Lietgert og Vetter, vare der
nie-d deres Lille-den Der var Ølser, Revolvere, Knive og
andre Mcrdvaaben, hvrrmed dette eller hint belendte
Drab var udkmetz man faa Reb, hriori en eller and-en
berygtet Forbinder svar bleoen langt; der sandteg et Utsil
af Title og falste Uckøgter ——- noate laoede nie-d ftor Dngtig
shed, ja Knan —, som Jndbrudstnve havde benyttet sia af;
der var Fotoarafier af mange betendtc Forbrydere, endog
i deres chrettelsegftund og efter at de varc lagte i Kiste
og ,,Relic"5« fra nogze af de uhygftelige »Lynchingg«, der
af oa til findet Sted her i Amerita.
FraFasnaslernc vare lange, like-de og mange Boger og
Lister vfremlagte ined Navne paa og Billeder af baade
mandlkge og tvindelige Forbrydere, sont eftersøate5, nogle
for lovftridige .Handlinger, nogle fordi de havde »mistet
dekeg Paroi«, det vil sige: de havde brndt det Æresord,
paa hvillet de vare blevne losladtc fra Fænaselet, og faa
lod Lobens Krav til alle bis-se ulytteligez ,,Arrefter diHsc
Foll, naar og hvor du trcesser dem«. Dei Var sandelig
sorgeligt at læse die-se Navne og betragte dette Billed
galleri af Tngthugtansdidater, smn man der havde for fig;
de vhande næften alle Forbryderinaerket trykt faa tydeliigt
paa sig, at man uden at vide det lunde Tige, »Einem de til
hster, og hvot de hat hjeinme«.
OnltJHningen jtrgeiz siger man, og Berden gaar
ftemad i Kultur og Opfindelser; ja! inen Forbrydelsernes
Antai stiger ogsaa Aar for Aar. Mord af alle Arter,
Røveti. Ovekfald, Tyveri og saa at sige alle mulige For
brydesser florere sotn aldrig spr, og ved at lasse og høre
derosm kan man ilte andet end spørge betymreh hvad stal
Enden blive? flal da Slagten endog i det tyvende Aarhun
drede sdelcegges af og gaa under i Synd og Fordrydelse
og ende mesd en Historie som Sodomag og Gomorra-Hi
ALL, hgvor hat dog Satan faaet et ftygtesligt Tag paa den
arme Menneslesiægtt
J denne Forbwdelfernes Udstilling var henlagt for
Hslellige Billedet og oplysfende Boger og Smaasiritfter, i
ihvilte man lunde lcesse om Fængselsforholdene i de forsiel
ltge Tngthuse, og deraf fremgaar, at der i Mnnestetætlig
hedens Interesse gnres meget for at lette Fængselslivets
Byrde for de ulytkelige Zangen de kunne arbejde og tjene
noget derved, der holdes Stole for gamle og unge; der
gives Sangundervisning, og i mange Strassehuse findes
veløsvede Kor, hvori Fangerne syngex der holdes Foredrag
og Ptædttener i Fængfelslapellet til forstellige Tiber;
der tin-des state Bogsamlingey fra hvilske Fangerne kunite
laane Bogen og t Cellerne kunne de have Lys og lcefe og
stkive om Aftenen, og fammenlignet med Fængfelglibet i
Oftetland med dets stumle Huler og Tortut et vore Fan
get heldtgt stilledr. Der drives ogsaa Mission iblandt de
fængslede. Der- laa en lille Traktat, sont var bleven nd
Ldelt tblandt dem, med folgende Spwg: Rom. B. 23;
Esajes 1, 18; 58, 5 og Joh. 8, 16, og man maa hande,
at Gudg Okds Sæd og«saa slaar Rod i nogle Fangers
Hjetter. Og ved at gaa i denne Forbrydelsernes lldfiil
ling lokn man let iil at icenke pag den 126. Salme og at
sulle med den: »Hijemfør, Herre! vore fangne lig Sydlans
dets Strømme«. Vort Haab ogsaa for Fængslernes
mange Besboeke er til ham, som sag-de: »Jeg er fendi for
at forkynde de fangne, at de stulle lades los« (Luk. 4, 18).
Og lad os ilke forlade denne Afdeling uden at min
des, at vi alle of Naturen eke Fsorbrydete mod Gud og
hang Lon, og Ordren fra Moses lyder: »Arrester disse
Mennesler«; naar nogen hat brusdi Loben, sial han dø uden
Barmhjertig"hed (Heb. 10, 28), ja dø efter to eller ice
Vidners Udsagn, og mod os er der not ilte to eller tte
Vidner Inen Titusmder om vor Synd og Brode, selv om
vi ille ere Tugbhuskandidater eller have voeret i Forde
dtingshufei. Vi have gjort, hvad der er ondt i Herrenz
Øjnez al! ldet er dog det allervætste at have —- ilke blot
syndet, men syndet ’ige for Dommetens Øjne; selv den
slilkeligfie er skyldig for Gud og hans Dom.
Paa Sporvognen sagde Kondusltøren til mig: »Slal
De rejse til en Konvention?« ,,Jeg skal op i Wisconsin til
et Missionssmøde«, svarede jeg. »Well, well!« sagde han,
,,det er godi; De vil prøve paa at osmvende nogle flemme
(bad) Mennesler«. Konduktøren udtalte, hvwd saa mange
trenle, at det er lun de rigtig slemme, som behøve Linden
delse. Dei gælder derimod alle: »Dersom J itke omvende
eder, fkulle J alle omkomme paa samme Vis«, osmlomme i
Helvede lige saa vel som den fiørste Forbryder, fom ikke
vil omvende sig fra sin Vejs Vildfarelse. Søg da Herren,
medens Dsøren ud a«f dii Fcengsel endnu staat nahen, og
medeng Naadens og Frihedens Dør endnu er lukket op.
En svensl Prcest sagde paa sit Dødsleje: »Jeg hviler som
en Forbryder paa Klippen Kriftus«. Hvil du dig lkgeledez
paa dette sikre Sied.
Jeg paa Klippen Kriftus staat
Med den frelste Synders Kant;
Hvin jeg mod min Gud forbrød,
Er betalt red Krifti Død7
Naade jeg paa Klippen fandt,
Hat Guds Aands og Ordets Pant.
x x II t.
Borrlkrichn
Vi have alle Boernes Krig med Briterne i frisik
Minde, og vi huske, hvorledes det lille tapre Boerfvlt i
Zydafrita maatte undertafte fia det rovgrifte Englands
Reaimente. Det var den gamle syndige Komedie, som der
blev fpillet: Retten sidder i Spydstagen De britiste
Pengematadorer vilde have fat paa det frihedselsiende
Boerfolts Diamantgrnber og Guldminer, felo om et has
rerligt Folts Hjerte fkulde fonderrives, og Strømme af
Blod flyde derved. De naaede deres Hensigt; Krigen
endte med Sejr for Brktaniem dva, mon den egentlig er
endt! Der er dog en retfccrdig Gud i Hirnlen, hvis Sag
det er at tage de undertryktes Part; og hans Hjemspgelfe
tommer itte altid lige ftrats. »Sent male Gudernes
Molle«, sagde Hedningerne; det tan ogsaa undertiden siges
om vor Herres. Den afdøde Prcesident Krüger sagde
enaanat ,,Det vil sblive en dyr Staaterregning for England
at betale«. Ja, Reguinaen med Bsoerfolket kan blive Bri
terne dyr not, naar den engang forfalder til Betalkng. K
Paa Udstillingen havde man en Fremftilling af enkelte
Optrin i denne Boerkrig. Den taldte sig »Ehe areatest and
most realisiic militarn Spectacle known in the biftory of
the world'. Arenan dæktede over flere Tonder Land, og
fra Zkuepladsen lunde det hele over-fes; der var Sæde for
ftere Tusinde Mennestrr. Af Boernes Officerer deltog
Generalerne Crsonje oa Viljoen og andre og den drittka
Major Steward og Kap. lffrantling og Dix m. fl., og all-«
Soldaterne vare saadanne, fom virkeligt hats-de deltaget k
lBoerlrigen —- det foregav man i det mindste. Der var
Jnfanteri, Artilleri, siotste Højlændere, Hestfolk, Ambit
lance- og Lcegetorps oa andet, sont hører virtelig Krig til.
Desuden var der en Del uciviliserede Mennesier fra Syd
afrita: Basutos, Zulukassere, Smazxiere o. a. De fortt
nævnte red over Arenan paa noale smaa lette fodafrilanste
Heste — jeg maa vist helft sine fløjx thi det var nceften atra
ligt, saa hurtiat fom disse smaa Hefte kunde pile af Ste«d.
To tunge afritanste vane Ined henholdsvis ti Sspænd
Muldyr Vg Okser for kørte over Valpladsen for at give US
lidt Jndsigt i Transportvasfenet i Sydafrika De staklels
Dyr gik og lob saa stark de tunde; men det aik dog ikke
saa hurtigt sont et amerikansi ·Jltog. Selve Opvisningen
omifattede Slaaet ved Kolenso, hvor Boerne erobrede
Major Longg Kanonen Elaget ved Paardeberg, hvot
General Cronje maatte overaive sig til Lord Roberts, og
endelia Vovehalsen Christkan De Wetts halsbrcekkende
tIndvigekse fra 5,000 forfolgende Britere. Der var megen
Musik under Fore'stillinaen, og den var grisbende og alvor
ltg. Naar Krudtrøgen drev bort efter de forstellige Slag,
saa man Valpladsen ligge overstrøet med »saarede« vg
,,døde« Soldater og Hestex thi ogfaa Hestene vare faa vel
indøvede i Komediespillet, at de laa paa Jorden med Be
»nene i Vejret saa stille, fsom om Kugler og Gran-am havde
gennemboret deres Hiertex og de rejfte sig islke, for det
blev kommanderei. OEn Soldat var bleven ,,faaret« k
Slagets Hede, og hans dejlige Stimmel ligesaa, og saa
stulde du have ·set, hvorledes de begge humpede ud af
Kamppladsen, Soldaten Paa halvandet Ben og Heften paa
tre; man kunde næsten faa Taarer i Øjnene ved at se paa
disse Jnvalider. Det gil til et vist Sted, faa lsd Signal
hornet, og begge bleve ,,kurerede« nie-d et Stag; Karlen
svang sig paa den grau, og sidstncevnte løftede Bagdenene
paa en Maade, at ingen dødelig stulde Inste at være i
den umiddelbare Narr-heb af den, og i hvtnende Galop gik
det bort fra Skueptadsen.
(Sluttes.)
