..Y-ansl-teren«.
et halvugentlig Nyhcds- og Lplys
ningsblad for det danske Folk
i A m e r i t a .
udgivec ai
DAXlSK LlJTlL l«l’lzl«. lls " BE,
Blum Mehr.
-Dmiskeken« adng hver Tirsdag og Judas
Pij ok. Vorgang
kbe Forenedc Stank 81.50. llvlanbet s- 2()0.
Brabet buntes i Fotsfutk
Lestiuing. Bemxing. Adressesomndräng og
ander angaoende Blabet anegferes:
DAZldll LPTIL PUBL. Aufsc,
Wun· Nebr.
Redattsn A. M. Anverwa
Mle Btvkag ti! «T«an-Tsren«z Jndholdz
Ifhanbnnger. Rocrcsponxaxxcek og Aa:ik.e:
as enhvcr fix-. brch Ohr-Meter «
Jl. M Auf-essen, Blan. Nebr.
Enkel-ed at the Post Utkice at UND-. Nest-»
II Sen-nnd Haj- mutter.
Ädvenisiug Rates made know-S upon
spplicnlims.
,.Danskeren«
bliver findt nl S-.xd1t1id.ntet, indtil udtkyki
keltg Lpsigeije modmges as Udgivetne, og al
Geld et betalt. i Lockensftemmelse med de
Former-e Staceks Posuovr.
Naat Læsekne dem-endet sig til F lk der
cvemkek i Bieder, einen for at tpbe hos dem
ellet for at saa Lvlysniug om der ans-: sende,
liebes de alnd omtate, at de faa Nun-risse
mentet i dem Blut-. Tet vil være kkt gen
sihig Nym.
LængseL
Jeg git alene m Llften silbe
nær der atlantiste Hau
Hult DreneLV og butdred’ de Bølger
vilde!
Stummende Grau!
Tanteme ftormede i Brostets FængseL
Minderne trængte sig frem.
Mit Hierte blev fylsdt med usigelig
Langfel
efter mit Hieni.
Eftek mit Danmarts herlige Eletter,
cfter dets brusende Strand;
efter dets venlige, straalende Nætterz
efter mit Land!
Bringer min Hiler, o rullende Bei-gez
med jer til Danrkgetg Kystk
Sig, at en underlig Hjemve ssg dølget
Dybt i mit Brvftl
Kys mine yndige blau Violer
bist paa den lollandfle Etrandc
Bølg om de tusinde, smaa Kaptifoch
ilende Band!
Nei! — jeg vil med jet, J flygtendse
Bølger, —
Med jer til Herthas Land!
Hei-km paa en Snetle jeg Eber folget
end nenne Stund!
Flyvensde Aander! o fusende Visite:l
Blces paa mit udspændte Seil!
Hjælp mig! o Njord, at jeg Vejen ma-«
sinde
over Havspejll
Danmattl elsiede, venlige Moder,
. over bin yndige Dal,
sue-ver dkn Engel med himmelfte Gy
-,» der
i Tusindetall
Jeg hstet ham synge om Himmelste
den
hist fra Guds evige Stol!
Straaleglans over det danske Eben
kalter Guds Soll
»s« , -: J
--«-.-,s.«-««’s-.-737f I
»
Himmelen stænte dig trofaste Sonnen
kelte med Mod i Barm!
Herlige Stjalde, hvis tonende Bsnner
fwrke vor Arm.
Maatte i Enighed Danetne bygge
ihist paa den hjemlige Strand .
Da hil bigl o Danmartl evigt til
Lytta !
Fednnelandt
A xel Ma d le n.
Almukker 1905.
It bat M faa Amsuaktet for
LIA, pas U M selse til Be. SM
M, in lus- W.
R et is interessant at dav- es
M Will-must used darst- In
E
zittwtudeMJMcs
ins-c
M usw fes-syn
Kan vi væke tient ined det?
En ia dar tnin Tnnt e da jen likiie
Jaende Ziel ediretticneng sidite
-i te. Dei Oe re: t -- klsc eJer admi
tieg ede i Prof. Vigs Resignation skal
jeg ilte indlnde mig paa. Te: lnnde
jc innegr rimeligt. at man fra en teoln
Mist
’H F
giii Last eitel bedit lunde niodarbejsde
ret, man findet ihm pg itrixitigt, i
Er .det for at Find iidsnisr Og dennndc
at note rent: men Derved er de: iniei
at anre. Inn betet rnnn, at Stole
direltionen ingen Mundighed var til
at modtage Resignaticm kg sont det
inne-:- beller itte ts! It anscette ny mid
Ierticsig Latet i TeotogLaåien Manfke
Ekoledirettionen link Re! :e:i, ekien je,1
føler mig dog beidiet tit at sporge:
Knn di vix-re tient dennedI Saa fis l
ten tigtiqe Post ioin LKT er i Transa
iil iiaa aaben et belt Ant, samt de
dertil bevillinede nsenkte anvendes i den
forderedende Ziele. Tilline ssal to
nnqe Lærere uden irinderlig Erfarsnn
breiten i Prekftenerningen eller tun
Læreromraadet, den ene desiiden
ulendt med Fsoritoldene ber i Land-»st,
bei-re Binden ca Anfoaret for Vor
Prceiteuddannelie. — Tette dære san
uden i minsdite Munde at Ville freien
de nædnte Mcknd Tnntinskek. — stillen
di ved rolig at odertænle Zagen ian
mene, at di tan dxte tient nie-I det.
Jeg tret, Vor Zieer usilre Stute
tan Vckre en væientlin Grund til den
alvotlige Preiternangsdl i Zainiundet,
sog de iaa Etudenter i den teslogiiie
«Llfs:eling. Hat Zamiundet ddg itie
blandt sine næsten Hundrede Prasser,
Mcend, modnede i Erfaringens Ziele
r E Landet med den for nckrdeerente
ncddendine teologiste Dngtighed, der
lunde ccere dogtnatisi faite not til at
indnrente de vordende Pkæfter, de
L«æreprincipvet,i fein Entnfundet ded
lender sigZ J iaa Tiliælde tunde
Follet faa nogen Garanti for Eng
crtetheden og Eoliditeten i de iedlogi
fie Kandisdaters Uddikling paa dette
san saure vigtige Punkt. En Teclog
fka Danmart hat man, en nn Leere-,
nættnest i engeifte Fag bar man. nien
ikcil den viataite Post Indes ubein
fis-; dil de: :i.t ten-irr .e til ei ster. «
!:t!ed Tilliben endnu mere end hidtii
J:-·I Lin-erlan Laden idnitner til ni
»st««-ie for det. Mei: di gli, Ver-: teoso
gifle Studenter oil to .b-e dersed ja en
i
i
ef Zamfundets Puls-onus et oder
fiaaret, og det mener jeg, vi lan iile
Leere ijent med.
Fekndale, Cal. d. 16. Sept. NOT-.
A. H. Jensen.
Este r s l r i f t. Til odenitaaende
ital jeg føje et Pai- — som jeg bin
- - l
ber — oplniende Bemærlninger.
For-» Id- .:. red Stolen et iile siet
fand-an, sont Pest. A. H. Jener hur
cniattei d.t. Med den Forudiatning,
at di til Vintet fil tre teologfile
Lærere ved vor Stole, talte vi til
dikie Im at deliape neiget i Undervisc
ningen i den forderedende Afdeling.
Tette var de gaaet ind paa. Men da
nu Prof. Vig uoentet resignere:-e,
iaa di lun hat-de to iedlogifte Leu-ere
:ilbage, mente baade de og Direktio
nen, at deres Tid og Kræflek heli
meiatte gides til den teolog«sie Unster
risning. De vigtigste af Professor
Vigs Fug vil sauledes blive wette
get af de pvrige to teologiste Lakeie,
san intet Hovediag vil blive forspmi.
Men neiop ved denne Qmordning,
lotn der til at mangle Leereltcefter
i den soebetedende Afdeling, og der
havde Direktionen ftie Heender til ot
anscette Lakeie.
Dei havde fv visselig veret »ste
ligete at faa Valaneen eftet Prof.
Vig fyldt strals, men hvvr var dei
muligt? Samfundet hat aldkig be
myndiget lhverten Stoleditektionen
eller Kittetaadet til at ckalt-e kecke
gifke Laute uden i entelte forudsete
iTilfeeldh Den eneste Bei at have:
gaaei for strais at fylsbe Vakancen
dilde da have vatet at sammenlaslsde
et elsita Aar-- ellet Qualm-U
Eilet set, at Stoledireltipnen med
Kirieraadeis Mcigelise ivilde have
Wiss-i sig at kalt-e en sf vore Pec
ftet til Leeret i Teologki fpt indes-ie
tende Aar, hveni as dem vilde most
have taget imod et faadani Kalb fee
blot et Aar? Visite-l engen.
Altfaa — det san gerne me, at
Inn et dmhqi liest need des W
se Des-eins esee used de W
Ostens-Weder ved set SN; wen
ftekndkghedernc Det staat da OEl
kommende Aarsmode at fylde den op
ftaaede Volunte.
A. M. Andersen,
Dir. Sekt.
Fta Kredsmødet i Elk Horn.
Tet dar et stort og godt Mode. —
lStort oq godtx tdi Rongernes Kruge
rg Hei-terms Heere dar feld til Etede
Leg gjorde store Ting Inod os, san ri
die-J glnde. Ewte guddommelige
Enndbeder blev forhandlede nxed Liv
og Banne og gode Befluminger tagne.
As Kredfens 22 Ptæftcr Var 17 til
Seere· Tre fra andre Kredse fyldte
Znejen T Menigsbedek havde fendt
krieg-Inn Burde dæret stete.
Den rummelige Rirke var san at
sige fuld Ved alle Moden — Lm
Epndagen bespiftes 600 Mennester
red Menigbedens gckftftie og beicht
kede Bctd
Da jen ikke dar til Ztede ved Me
dets Benpndelfe on Zintning, san Zeig
tun meddele, at Pass. C. C. Mengers
helft Aabningstaken Tisrssdnn Form»
on Past. P. E. VII prwditede red
Oejmegsegudstjeneften Edndan For
:::id:ag.
Rredfens Sinne-: »Genfodelsen og
thwendelsen og derei« inrbnrdes Fer
l)c:d« bled drøftet Toredag Gier-mid
Ing -- sittert ti! messen Beisigneäse.
s Jndlederen, Wasser J. P. Heede,
grundede fm Jndledning paa Agnel
.
. » - -
Zwar-n -«" (0"« 1:)).
s IUOI SOL
I Tet soniåge op. faderiige Forhold i
-denne Ligneife fkildket det Forhold,
tret tan være stell-In Und sog hans
Born.
l Man m komme en s: stack i Fak
bold til Gud fom Gaster gennem Jn
)troduction, sen: Tjeneke ded Lejemaal;
men Besen af harn diiver man tun ved
FodfeL Alle maa keefor jedes paany
for at blive Gude Born. Feristug hat
erhverret DE Re: til Gudg Rige, menl
termed er man Ttte i dette Rige (d. e»
l
l
l
fsw Im As
»« --« »s
et Gung arm. For at faa Tel deri.
nzaa man fødes paany af Band og’
Rand (Taaben, —- Joh.f-1, 21.5). Med;
rette Ektiftsted et der jo gjorr nmngez
Hunnen enen nd risse Runfter vone»
jcg fpørg dict: ».L«dad staat der site-i
wet? HdotLedeE lxrfer daf« Jkke for
d-: retfækdige Getningeris Einld, scm
ri bade Pfort, men efter sin Baum-jet
tighed frekfxe ban vg oed Genfddelsenö
Bad Osg Fernnelfen i den Helligaand,
idoilken ban bar rigezig udest over eg«
Ved Jesus Kristuss vor Frelfer (Tit.I
«. DJIL Eaa er tet da af Naate usw-:
stnidt. at di dleve fpdle til a: rastel
l
I
I
(
Guds Børn »itte af Blodi, Kedå Il
ice Monds- Villie, nsen of Gud«.
Genfødelsen i Lcnrendelsen bar ni
qen Mem-M i Gut-L Led. Herren:
dære taftet for Guds er og den lu-,
therfte Kirkes ere drn Genfødeksen es
Tenden.
Omvendelsen og Genfddelsen over-;
sssdiggst ikie hinandem —- Ncsgte me:!
net, at Lmvendelsekprwditen hpms
blot Hedningemissionen til, andre, Its
den tun et nodxsensz ovetfst fanden
ne, som tlart og deftemt hat sagt Gudz
Fort-et
Kett sagt, den findet Modsigelfe
uue Vegne; men »Ihr-ad staat der stre
vetZ Hvotledes læset du«-«
Ranfag, og du vil fe, at banoe
Profeterne, Apoftlene, ja Jesus selo
Ptceditede Omvendelfr. Ogsaa vore
Betendelsesstriftet saan den triftelige
Ersating ned gennem Riesens Essen
rie viset, at det er site fremmed Leere.
vg Svcetmeti. J 2. Pet. Z« 9« og
Ap. G. 17, 30, lex-set di, hvem der fkal
omvende sig, nemlig alle Mennesiek
alle Begne.
Dei er iite en Domsprwrikem som
nogle mener, men en Naadesptediten..
Hex-d et da OmvendelfsenS (Det er«
ikke den dcglige Omvendelle, her et
Tale om.) Den destaar ikte i noget
Lapperi ellet Selvsfordedring ved det
ydee Lip. »Den et en Erkendelse af"
Syndetne med Anget og Bedttvelsse.
samt at man deiendet dem pptigt?g«
for Sud og alvptlig stger hanc Naade.
is Kennst-. Dem- nqu umge- Gav;
)ps v« (1. Joh.1,9). Dem ex ieee m—
Lan Rande men den samme Nacde,l
f
han tiksagdeds i vor Dank-. Nogie«
fernsten og andre ein-sites og over-«
set Banden fta detes Baad. Der er
mutig mange Guds sten, der, idet
de gennem dere- cstnmdelse first da
kenn-get M ask lebe et Mdst Camlidl
med Sud, Mc san bestu, at de dient
i dedes M. dulden-denen
W all fis den-, W Stuf-Mk
. M Ute- ssid den Wie«
l
dendje om, eller var han del, for hakt
fcrled HjemmelZ
sElnl ogsaa saadanne omvendes, son:
altid Etat staaet i »der-es Dandspath
Man dl ofte sinde, at snadanne, om
bdem man tot hande, at de ille er
gacxet botl fra Herren, sidcn de blev
dødte savner fuld ViLs hed cg Klarhed
ever deres Gudgforhold Teile lan
have fin Grund i, at de seger denne
Bisher-s i dem selb. Te man da Umi
lended hu dem seid og til cil se dzn
WANT-, hvad han hat gjorl fcr dein
paa Kerlen og lwad han gjorde med
dem i Tauben. Dei rnaa kunnte til el
Gennemdkud med dem, san de lan
sige: »Na tror di ille længere for dän
Enden Moder eller Præstj) Elnldx
sbi ri hat nu felv dort on red, at Je
fak- i Enndhed et den Vetdens Ful
ser«.
if: Jllennesle fodes paann as Band
og El nd nden del-J Fortjenesie eg
lVeerIialxeky derfrr et smac Born :et
yflilledel tli at dobeiks.
I leianne Forældre os; LT rere Jst
"fk-In:i:e: at forlcklle Tieres Besen den
zftore :,1 berlige Enndlxerx at de e:
lGUDE Fern daa Grund as Genfcksxå
itn E Taaben Terfrk er del ei kn
Jer »Im fau, der, ,bli:er i Jesn KIND ·
i-k(:«. Her gælder del: »V:;: Ists-:
Latr-I« Blider de oplærte sog :.sk:.:;:e
li den Eandded, at de er Guksz Bist-,
del Eil Oel cgfaa fest elle: senkte ;·:..:
Jus fee dem med fulb Bediksxbed IF
Kl«.l1ed, at del i Enndbek er 5::.. —
Lizsefom del en Tag i en Kxivdesjs Li:
Vil galt nd for dende nxed fixi: Klu
bed, at hun er en Kvinde TerJT r e:
deckte Gennembtud nosxel forflellig L f: J
Lnsvendelfen
Vi ladet vote Besen tøbe med del
for Lie, at de altid flle blive bcs Her
ren: men da mange desvckeke gest
borl som den fortabte Sen, faa man
der werd-les Omvendelse ogfcm for
deble Mennefler, at de mag vende otn
og lko paa deres Dasele Naade; thi
»Refoer vi er utro, blicer han Its-;
lro«. — »Naadegavetne og sit Kald
fcrltnder Gud ille«.
lfjenfodelfen hat Fotfoningen og
Retfcekdiggørelfen til fine Forudsæts
rinnen Hdad Forsoningen er for
Werden er Genfødelfen for den enlels
:e. Ten er Paradisetsz Optellelfe i
TIJlennesletg errtr. Ten lreenige Gud
reger ved den Bolig i vort Hinte· Den
gioer es Barnenatut og nne Lies
ten-steh
Omrendelfen er en gennerngtibende
Zindisfokandrna samt Vejfotandring.
Den ful dd Indes i Angek og Tro. ——-»
,F-alt et ei andet Sind cg vendet o:n« j
Um G. 3 19). l
Del er baade bibelsl og lulheth
naar vi ssger, at Futen-dringen List
færdiggsrelsen og Genfodelsen er Guds
Verl, og at Omvendelfen og Hskslligsl
gøtelsen tillige et Menneflels.
Eltiflen fctlanger ille de tre forste
as os, men derimod de to sidsxr.
Tel hat mindre at sige. om man
lslder et dvbl Mennesleg Odergang
fta ubevidft til bevidft Barneforhold
:il Gul: et Gennembtud ellet Dulden
Helfe. Hovedsagen er, at enhoet as
egen Erfaring lender, hvad Anger
Urer ISnnden og Tro paa Jesus som
sin erlser vil sige.
To Pkæstet pradilede hvet Stigm
dags Wften under Model; men af
Fkygt for, at Referatet bliver fcr
langt, tot jeg ille fltive nvget om del
uden delle: Jeg var glad ved at vcere
med at hste de llate Toner om Synd
og Naade.
erdag Fotmiddag optoges Krebs
missionen til Forhandling, med Past.
G. B. Ghristiansen fom Jndleder.
Islgende Tantet sblev bl. a. udlalt.
Missionens Opgave er Mennesiees
Frelsr. Den hat sit Udspting i Guds
Fertigde til Mennestem. Herren
hat ovetdtagel hans Kiste paa Jord
at dtive Mission. Denne beflaar i
SelvopkyWelose og Udbtedelfr. hart
hat sal den i Stand dettil, idel han
hat givet den Nandemidletne, Ordel,
Das-dem Nadveten og Picener-.
Der et Trang lil et leaftigt Mis
siousatsbejde indenfor Jowa Kredi.
Der findet nemlig omltlng ved
50,000 Den-sie l Krebsen. As dlsfe
staat kam 10 a 12,000 l Forbitwelse
med its-get Qirdlesamfunly og as der
igen et bei tun Windtelallel, der staat
Z vieleligt saadt Beendfpthold til
End
Er der san esse-a en lllsvarende
Tuns l Gieb- Fplls hierin M et
del-e Alle cost nieset er ver
as « heite: »ng Wes luderlls over
Zoll-'s
Wetvlflpactkbe all-Holder
met-« Los-send M se sage meet
Most Oel l MIWLMM, es at
der ofteie geres Brug ved Mission-J
—iiikder af de Præstek, soin hat Vikt
telfeiis Naadegave, samt at vi meie
«alvoilig bede: Høstens Heere Uddrive
tslrbejdeke i sin Hsst.
Past. M. C. Jenien Enaholin blev
ralgt til Fortnand Paft N .Niel
ien til celtetær og Mr. J Hausen,
Coiilter, Ja ., tEl Kasseret for Joiva
·Kredfeii.
Dei blev beiluttet at Piæiterne iid
of Mis itoiisciieti itul de have, l)vad de
:res Billet til Kredjiiiodet tostede over
3 Dollaiij
Lin Lørdagen droftedes I;lteiiigbe
Ren-J Einiie: »Heut» bot vi got-e for at
»He-date oeie Bein oq lliige i og for
«t:or daner liitlierite Kiile3« Herorn
ital »Daniteien«si- Leieie bete mete
intere. T lies. P. B ec t.
Lidt iiieie oiii Paftor Laiigs
,,Lykl«k«.
Vlf li. Z. Zig
i
l
l
i
Tier et i: zizriirnelt Ord, der siHWJ
« J.-: Meer Mit .ii iåde tun Zi.iv«, os.
·:.-.:i?-:-:J-::: Ists-i tssr ietzt faaet An
-.:Jr-»:«;. :«.: .:: ers-zie. idet jeg indldd
« .:: Kiste Im Osii liineiuide
Liiiiki inne-« ct
:-.:: wes-ed sor. Blut
it.:: get-: sit isor npje
. . ::«-.-J Jeisiie Fiiics
L . Irrt t-: itzt se ci-· tun-J
,J.: sit: sei .lkr. Tit. at ieg
That ikte tm Ei rikezsen Lixtte tiked mig,
skz Ze: tr; ::«: isenrxtxrle rith Paiiot
ILlieiiiT itte is-; like iriite stritit over
ei Zintte i:::: tidkixeke sind-. findet i
..I.’anfteien«. —- Jnde is-. jeq gaar
nickt-were ind tin-z Lnttenk Pedigtee
Tit-time Gan-g. enster je; St kma en
lEinuleiRette med min Kiiiitler
ciigaaente han«- L.- diktiie iii »Le
oen«. —
k-- 11I.-«i
. - k«-.. - -
»f
I
i
il.»Hvetten Ltcv eller Evan-»
f geliuni«.
I. Oin Stiittet i ,,«Osk«.fieien'.
foiii hat gioet Aiiledning til Bette
Ordilizie. ozi iom jeg hit tilladt ini i
it 21 Je »e: Ztiitte Loo«, iiccr xer
iiiiod Lang: »Eiyllet ter) hderten Loo
ellei tioangetiuiii, men et Etiitte Mr
ralsilofosi, og Illåvmlfilosofien et hve t
ten ch eller Evangelium, thi den
stiller sig iiølge sin Natur iidenfok
Gilde Oid«. —J dette Etytte findes!
kmtrent liae san manae Vildfarelfer, s
fein derer Ord, hviltet man :lte ftuldej
tiave ventet th en Mand, der gaai i
Rette med andre for iiberettiget Brug«
af Begreber.
Z. For Vet føiite set man deraf
at Lang itte forfiaar at ftelne inelleiril
.Lov« ca Ubenbaret Lov«.
Tenne sidfte nndes gani ste tigiig tun i
Giids Ord. Terfor tan Ylpofilen"
sige oin Hedninzieinh ai de »itle have«
Loren«, neinlig den actbenbakede Lovi
lfe Reini. Z, Mi. Men den ianiiiie
Apostel siger i fainine Saiiiineiikiæng,
at Hedningeine alligevel hat Sov,
tende Lon, et dein felv en Lon. -—«
Med andre Ord, det natutlige Men
itefles Bevidsthed et Lovbeoidfthed.
At deite et Tilfældet, deroin vidner
itte blot Guds Did, nien Hedenslabet
selv aflægget tydelige denesbyrd der
oin. ——
Deriiied et itle sagt, at itte denne
Bevidsthed er i hsjeste Grad fordunl-!
let oq forvendt af Synden; thi det.
viset Erfatingen.
3 then netop denne Lonbevidsthed
er det, sont gsr det inuligt, at Gut-di
Ord, som stamme: fra en hel anden
sSfcete end den, det naturlige Maine
ste levei i, alligevel tan henvende sig
til det faldne Mennesie og sinde et,
Tiltnytningspuntt hoc bette. Dei er,
bekom, Apostlen teilet, naar han Tiger-,
»Mei! ved Sandhedens Aabenbatelle«
anbefaler vi os til alle Mennesters,
Sainvtttighed for Gut-S Aaspn« (2.
Kot. 4, 2).
Den, verfot sinn itte fotftaar at
stelne mellem »Sei-" og »milden-baten
Lor«, tan uniulig forftaa det nhe
Testamente, og gsr fig styldig i Be
geebsfotvttttng.
4. Deine-it fremgaat as det an
fstte Ort-, at Pastor Lang ttle for
strar, at Motalsilososien er et Udllos
netvp af den naturlige Lorbevidsthed,
kg qlvsaa et thue-Web em, hvad
Appftlen siger, at stsnt heb-ungerne
iste hat Leiden, et de dein selv en Lev.
—- har lian verfot M i, hoch leg
antacer. at neunte Stytte t »Mutte
ten« er et Stylte Metalstlososi, san
gis-er han miß ined det stimme Uet t,
In det er »et Stykte Lev«, og immer
altsaci til at sinds-fle, nett-v hvad lmi
vil benægtr. Mon itke all"gevel Fett
Fortuna er lunefuldi
Z. Dei ee flemt at have en mulig
fortert prnttelfe af Lntien, wen det
er endnu vceere at have en fanden
Lpinttelsc af »Loven«, fom er Fund
sfætningen for og Forderedelfen for
Evangeiiet. —- Jeg antaner nu, at
Laster L. vil giv: mig Ret i nein Op
Ifattelse af nævnte Sinkt-eis- Knatter,
at det altfcia er et Sttitis Lan M
Lan derive Ogiaa not blive ettig din,
nt ce Frugiek, der san oentesjs ai dei,
er Leben-;- Frngter i nagen I.!:’.1ade.
Vi er da becekt til at gnn ts! sehe
Ein-Ist iden.
il. Fing Jeden ecktnr :«: ic
gietn
1. Paitoe Lang gn:.t i Tit-one nted
mig, see jeg, ford? jeg stai farzt-g have
Ezeniwädt mig til Unitenk etnrxixsiogifte
Bemsning — og bin en:-.: nnd en af
sikie Strickes Led: »Es-II je: itte
iibknnget Pan Etyniolesisn«. Bisse
sidfte er er san snndc os. s-,«.::de, at
ieg gerne vilde uciderftre,«-s· ;r-:::. Mcn
jezt dar netep ikte found: 1:-i,« ndeting
gi: von Etmnolonien. »«««.:. Trdzt
.U:s!te" hat ieg i der-. stets-Use Hist
:.«!«: inkirkt rnig p.1ci.T:r:::-.:J th
jeg- : :-«::s.et, «.i Beareie »wege« er
eine sin kaindelse ful:.:1:::i,7 De
:.«nit, denne Paaftanc im Unstok
L. ti-: KIND-! os. 2.«.:«. Lan itke
«««s::ii,«.e. LU» jeq ans-site ai P. (
Müllers Exinennniit dir newp itke
Hdtom riende Ltds Etnrn . Uni. men
derer Zins loqitende ell-.r indmnlige
Brig i Epeogen det danste Epkog.
Jeg dendoidt mit beri tti er- ais erkendt
Auge-täten en jen kan, :d·: alt ,hdad
der er sagt i modsat Rein-L its« iiie se,
at jeq tieri sknr gjort fch. klngcaende
Paitdr L.-:- thdarsel Mit-Dr je; :nig
dekfok at siget Hus fort-i!
L. Jena fial imidlertL - Use gjott
mia iinid Bearebzs form inz idet
jeg gaat i Rette med Editor Lilien
for Begtebsfowireing nkeo Heninn til
bans Btug at Lytien, ligcrimod jeg
itte nagt i Rette nied Etxsitz « « »Dan
fteren« i den Henfeende. Telrtil hat
jen at iikm Ten, iom deter iet. Zcekee
ret. Ztnkiet i «T.nnfier»:« imk jeg
betegnet som et Ztniie Los, en Loven
ril jo nna Lntien ved im egen Gek
ninn. Men Paitor Llfen spi! EJ neiop
viere færlig evangelift, bojde ftn fakt
lig til Gnds Ord. Decke km jcg
ins-gi: Lnd hain gøke Als-Er beruf, og
lnd ham bettenie, at det nne Testa
mente iiie bruger Order ,L-:it2e«, og
at dets Beim-b on- »an te« er noget
gjnike andet, end der sitt-«- n g for
ftnns deroed Teri tan jen itte have
giokt Utei
Post-at Lange Vlnisisei as de
man-Ae Tintere, foni stxl i:,«.::« beugt
,,:'nite« i stimme Betndninz3. itim Pa
ftcir Olien, raminer niin its-Z, Da jeg
sc netop hat gjort opttnkrfiotn pas
ncsget linnendr. Dog foreiesmmet dek
Inia, at Fru Fortuna hat fpillet hain
et lille Puds, idet han Dahn nnfptee
Ambrosius Zinb i denne Lamm-en
bceng. Han hat vel her txnkt paa
Stubs betendie Ord: «Uiorfagt, book
dnn min Lykte end i Werden Mike
man, oiv.«
Den, som vil se efter. vix finde, at
ten uiyttelige Digtee her staat paa
min Skde. Hans Tanteqnng et nems
lig denne: Leid det gan n«ed Lniien,
fcm txt vit: »Nati: jeg knn i Naaden
staat-, Ltorfagt, ihvoe det Aas-TM Hm
stelner altsaa bestemt melletrr ,,Ln!!en««
og saa »at staa i Naaden«·
4. Sau et der Lytønstningen ved
Altersang, Konfitmation vio. Den
stol, menee L» vcete et Beois itnod
mig· Jeg hat en anden Mening.
Den ene Leisten Instet ved de nannte
Lejlighedee den anden til Lotte, men
han siger: »Ti( Lytke og Velsignelfe!·
J didfe Otd givet han, uden Waffe
at vide det, en Fortlaring ai, hvaf
han for-staat ved Syste, netnlig Guds
Velsignelse. »Og« hat i denne Sam
menhceng explitativ ellek fortlakende
Betydning, som man siger. Og fas
ledes, menet jeg, at den Kriftne not
hin beuge baade Oedet og Begrevet
Los-M nemlig med den Full-eins
in mente, at Lyllen hvilet isle i detr
blinde Stiel-steh nun i Guds Mand,
sont ogsaa Digteten ligm »Im-ben
des Tsjiee has-user i herren- bitte
Brandt
llls
I. Jeg san ille stutte dette Stytte
uden wann at W opmærksont pcn
Oelltsheden sont den uendelige Med
Messe med andre, og gentage at sei
sitt-der denne Vetegnelseaf afdellighedef
Materien Jeg vilde Inste. at meinst
