Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 26, 1905)
..Y-ansl-teren«. et halvugentlig Nyhcds- og Lplys ningsblad for det danske Folk i A m e r i t a . udgivec ai DAXlSK LlJTlL l«l’lzl«. lls " BE, Blum Mehr. -Dmiskeken« adng hver Tirsdag og Judas Pij ok. Vorgang kbe Forenedc Stank 81.50. llvlanbet s- 2()0. Brabet buntes i Fotsfutk Lestiuing. Bemxing. Adressesomndräng og ander angaoende Blabet anegferes: DAZldll LPTIL PUBL. Aufsc, Wun· Nebr. Redattsn A. M. Anverwa Mle Btvkag ti! «T«an-Tsren«z Jndholdz Ifhanbnnger. Rocrcsponxaxxcek og Aa:ik.e: as enhvcr fix-. brch Ohr-Meter « Jl. M Auf-essen, Blan. Nebr. Enkel-ed at the Post Utkice at UND-. Nest-» II Sen-nnd Haj- mutter. Ädvenisiug Rates made know-S upon spplicnlims. ,.Danskeren« bliver findt nl S-.xd1t1id.ntet, indtil udtkyki keltg Lpsigeije modmges as Udgivetne, og al Geld et betalt. i Lockensftemmelse med de Former-e Staceks Posuovr. Naat Læsekne dem-endet sig til F lk der cvemkek i Bieder, einen for at tpbe hos dem ellet for at saa Lvlysniug om der ans-: sende, liebes de alnd omtate, at de faa Nun-risse mentet i dem Blut-. Tet vil være kkt gen sihig Nym. LængseL Jeg git alene m Llften silbe nær der atlantiste Hau Hult DreneLV og butdred’ de Bølger vilde! Stummende Grau! Tanteme ftormede i Brostets FængseL Minderne trængte sig frem. Mit Hierte blev fylsdt med usigelig Langfel efter mit Hieni. Eftek mit Danmarts herlige Eletter, cfter dets brusende Strand; efter dets venlige, straalende Nætterz efter mit Land! Bringer min Hiler, o rullende Bei-gez med jer til Danrkgetg Kystk Sig, at en underlig Hjemve ssg dølget Dybt i mit Brvftl Kys mine yndige blau Violer bist paa den lollandfle Etrandc Bølg om de tusinde, smaa Kaptifoch ilende Band! Nei! — jeg vil med jet, J flygtendse Bølger, — Med jer til Herthas Land! Hei-km paa en Snetle jeg Eber folget end nenne Stund! Flyvensde Aander! o fusende Visite:l Blces paa mit udspændte Seil! Hjælp mig! o Njord, at jeg Vejen ma-« sinde over Havspejll Danmattl elsiede, venlige Moder, . over bin yndige Dal, sue-ver dkn Engel med himmelfte Gy -,» der i Tusindetall Jeg hstet ham synge om Himmelste den hist fra Guds evige Stol! Straaleglans over det danske Eben kalter Guds Soll »s« , -: J --«-.-,s.«-««’s-.-737f I » Himmelen stænte dig trofaste Sonnen kelte med Mod i Barm! Herlige Stjalde, hvis tonende Bsnner fwrke vor Arm. Maatte i Enighed Danetne bygge ihist paa den hjemlige Strand . Da hil bigl o Danmartl evigt til Lytta ! Fednnelandt A xel Ma d le n. Almukker 1905. It bat M faa Amsuaktet for LIA, pas U M selse til Be. SM M, in lus- W. R et is interessant at dav- es M Will-must used darst- In E zittwtudeMJMcs ins-c M usw fes-syn Kan vi væke tient ined det? En ia dar tnin Tnnt e da jen likiie Jaende Ziel ediretticneng sidite -i te. Dei Oe re: t -- klsc eJer admi tieg ede i Prof. Vigs Resignation skal jeg ilte indlnde mig paa. Te: lnnde jc innegr rimeligt. at man fra en teoln Mist ’H F giii Last eitel bedit lunde niodarbejsde ret, man findet ihm pg itrixitigt, i Er .det for at Find iidsnisr Og dennndc at note rent: men Derved er de: iniei at anre. Inn betet rnnn, at Stole direltionen ingen Mundighed var til at modtage Resignaticm kg sont det inne-:- beller itte ts! It anscette ny mid Ierticsig Latet i TeotogLaåien Manfke Ekoledirettionen link Re! :e:i, ekien je,1 føler mig dog beidiet tit at sporge: Knn di vix-re tient dennedI Saa fis l ten tigtiqe Post ioin LKT er i Transa iil iiaa aaben et belt Ant, samt de dertil bevillinede nsenkte anvendes i den forderedende Ziele. Tilline ssal to nnqe Lærere uden irinderlig Erfarsnn breiten i Prekftenerningen eller tun Læreromraadet, den ene desiiden ulendt med Fsoritoldene ber i Land-»st, bei-re Binden ca Anfoaret for Vor Prceiteuddannelie. — Tette dære san uden i minsdite Munde at Ville freien de nædnte Mcknd Tnntinskek. — stillen di ved rolig at odertænle Zagen ian mene, at di tan dxte tient nie-I det. Jeg tret, Vor Zieer usilre Stute tan Vckre en væientlin Grund til den alvotlige Preiternangsdl i Zainiundet, sog de iaa Etudenter i den teslogiiie «Llfs:eling. Hat Zamiundet ddg itie blandt sine næsten Hundrede Prasser, Mcend, modnede i Erfaringens Ziele r E Landet med den for nckrdeerente ncddendine teologiste Dngtighed, der lunde ccere dogtnatisi faite not til at indnrente de vordende Pkæfter, de L«æreprincipvet,i fein Entnfundet ded lender sigZ J iaa Tiliælde tunde Follet faa nogen Garanti for Eng crtetheden og Eoliditeten i de iedlogi fie Kandisdaters Uddikling paa dette san saure vigtige Punkt. En Teclog fka Danmart hat man, en nn Leere-, nættnest i engeifte Fag bar man. nien ikcil den viataite Post Indes ubein fis-; dil de: :i.t ten-irr .e til ei ster. « !:t!ed Tilliben endnu mere end hidtii J:-·I Lin-erlan Laden idnitner til ni »st««-ie for det. Mei: di gli, Ver-: teoso gifle Studenter oil to .b-e dersed ja en i i ef Zamfundets Puls-onus et oder fiaaret, og det mener jeg, vi lan iile Leere ijent med. Fekndale, Cal. d. 16. Sept. NOT-. A. H. Jensen. Este r s l r i f t. Til odenitaaende ital jeg føje et Pai- — som jeg bin - - l ber — oplniende Bemærlninger. For-» Id- .:. red Stolen et iile siet fand-an, sont Pest. A. H. Jener hur cniattei d.t. Med den Forudiatning, at di til Vintet fil tre teologfile Lærere ved vor Stole, talte vi til dikie Im at deliape neiget i Undervisc ningen i den forderedende Afdeling. Tette var de gaaet ind paa. Men da nu Prof. Vig uoentet resignere:-e, iaa di lun hat-de to iedlogifte Leu-ere :ilbage, mente baade de og Direktio nen, at deres Tid og Kræflek heli meiatte gides til den teolog«sie Unster risning. De vigtigste af Professor Vigs Fug vil sauledes blive wette get af de pvrige to teologiste Lakeie, san intet Hovediag vil blive forspmi. Men neiop ved denne Qmordning, lotn der til at mangle Leereltcefter i den soebetedende Afdeling, og der havde Direktionen ftie Heender til ot anscette Lakeie. Dei havde fv visselig veret »ste ligete at faa Valaneen eftet Prof. Vig fyldt strals, men hvvr var dei muligt? Samfundet hat aldkig be myndiget lhverten Stoleditektionen eller Kittetaadet til at ckalt-e kecke gifke Laute uden i entelte forudsete iTilfeeldh Den eneste Bei at have: gaaei for strais at fylsbe Vakancen dilde da have vatet at sammenlaslsde et elsita Aar-- ellet Qualm-U Eilet set, at Stoledireltipnen med Kirieraadeis Mcigelise ivilde have Wiss-i sig at kalt-e en sf vore Pec ftet til Leeret i Teologki fpt indes-ie tende Aar, hveni as dem vilde most have taget imod et faadani Kalb fee blot et Aar? Visite-l engen. Altfaa — det san gerne me, at Inn et dmhqi liest need des W se Des-eins esee used de W Ostens-Weder ved set SN; wen ftekndkghedernc Det staat da OEl kommende Aarsmode at fylde den op ftaaede Volunte. A. M. Andersen, Dir. Sekt. Fta Kredsmødet i Elk Horn. Tet dar et stort og godt Mode. — lStort oq godtx tdi Rongernes Kruge rg Hei-terms Heere dar feld til Etede Leg gjorde store Ting Inod os, san ri die-J glnde. Ewte guddommelige Enndbeder blev forhandlede nxed Liv og Banne og gode Befluminger tagne. As Kredfens 22 Ptæftcr Var 17 til Seere· Tre fra andre Kredse fyldte Znejen T Menigsbedek havde fendt krieg-Inn Burde dæret stete. Den rummelige Rirke var san at sige fuld Ved alle Moden — Lm Epndagen bespiftes 600 Mennester red Menigbedens gckftftie og beicht kede Bctd Da jen ikke dar til Ztede ved Me dets Benpndelfe on Zintning, san Zeig tun meddele, at Pass. C. C. Mengers helft Aabningstaken Tisrssdnn Form» on Past. P. E. VII prwditede red Oejmegsegudstjeneften Edndan For :::id:ag. Rredfens Sinne-: »Genfodelsen og thwendelsen og derei« inrbnrdes Fer l)c:d« bled drøftet Toredag Gier-mid Ing -- sittert ti! messen Beisigneäse. s Jndlederen, Wasser J. P. Heede, grundede fm Jndledning paa Agnel . . » - - Zwar-n -«" (0"« 1:)). s IUOI SOL I Tet soniåge op. faderiige Forhold i -denne Ligneife fkildket det Forhold, tret tan være stell-In Und sog hans Born. l Man m komme en s: stack i Fak bold til Gud fom Gaster gennem Jn )troduction, sen: Tjeneke ded Lejemaal; men Besen af harn diiver man tun ved FodfeL Alle maa keefor jedes paany for at blive Gude Born. Feristug hat erhverret DE Re: til Gudg Rige, menl termed er man Ttte i dette Rige (d. e» l l l fsw Im As »« --« »s et Gung arm. For at faa Tel deri. nzaa man fødes paany af Band og’ Rand (Taaben, —- Joh.f-1, 21.5). Med; rette Ektiftsted et der jo gjorr nmngez Hunnen enen nd risse Runfter vone» jcg fpørg dict: ».L«dad staat der site-i wet? HdotLedeE lxrfer daf« Jkke for d-: retfækdige Getningeris Einld, scm ri bade Pfort, men efter sin Baum-jet tighed frekfxe ban vg oed Genfddelsenö Bad Osg Fernnelfen i den Helligaand, idoilken ban bar rigezig udest over eg« Ved Jesus Kristuss vor Frelfer (Tit.I «. DJIL Eaa er tet da af Naate usw-: stnidt. at di dleve fpdle til a: rastel l I I ( Guds Børn »itte af Blodi, Kedå Il ice Monds- Villie, nsen of Gud«. Genfødelsen i Lcnrendelsen bar ni qen Mem-M i Gut-L Led. Herren: dære taftet for Guds er og den lu-, therfte Kirkes ere drn Genfødeksen es Tenden. Omvendelsen og Genfddelsen over-; sssdiggst ikie hinandem —- Ncsgte me:! net, at Lmvendelsekprwditen hpms blot Hedningemissionen til, andre, Its den tun et nodxsensz ovetfst fanden ne, som tlart og deftemt hat sagt Gudz Fort-et Kett sagt, den findet Modsigelfe uue Vegne; men »Ihr-ad staat der stre vetZ Hvotledes læset du«-« Ranfag, og du vil fe, at banoe Profeterne, Apoftlene, ja Jesus selo Ptceditede Omvendelfr. Ogsaa vore Betendelsesstriftet saan den triftelige Ersating ned gennem Riesens Essen rie viset, at det er site fremmed Leere. vg Svcetmeti. J 2. Pet. Z« 9« og Ap. G. 17, 30, lex-set di, hvem der fkal omvende sig, nemlig alle Mennesiek alle Begne. Dei er iite en Domsprwrikem som nogle mener, men en Naadesptediten.. Hex-d et da OmvendelfsenS (Det er« ikke den dcglige Omvendelle, her et Tale om.) Den destaar ikte i noget Lapperi ellet Selvsfordedring ved det ydee Lip. »Den et en Erkendelse af" Syndetne med Anget og Bedttvelsse. samt at man deiendet dem pptigt?g« for Sud og alvptlig stger hanc Naade. is Kennst-. Dem- nqu umge- Gav; )ps v« (1. Joh.1,9). Dem ex ieee m— Lan Rande men den samme Nacde,l f han tiksagdeds i vor Dank-. Nogie« fernsten og andre ein-sites og over-« set Banden fta detes Baad. Der er mutig mange Guds sten, der, idet de gennem dere- cstnmdelse first da kenn-get M ask lebe et Mdst Camlidl med Sud, Mc san bestu, at de dient i dedes M. dulden-denen W all fis den-, W Stuf-Mk . M Ute- ssid den Wie« l dendje om, eller var han del, for hakt fcrled HjemmelZ sElnl ogsaa saadanne omvendes, son: altid Etat staaet i »der-es Dandspath Man dl ofte sinde, at snadanne, om bdem man tot hande, at de ille er gacxet botl fra Herren, sidcn de blev dødte savner fuld ViLs hed cg Klarhed ever deres Gudgforhold Teile lan have fin Grund i, at de seger denne Bisher-s i dem selb. Te man da Umi lended hu dem seid og til cil se dzn WANT-, hvad han hat gjorl fcr dein paa Kerlen og lwad han gjorde med dem i Tauben. Dei rnaa kunnte til el Gennemdkud med dem, san de lan sige: »Na tror di ille længere for dän Enden Moder eller Præstj) Elnldx sbi ri hat nu felv dort on red, at Je fak- i Enndhed et den Vetdens Ful ser«. if: Jllennesle fodes paann as Band og El nd nden del-J Fortjenesie eg lVeerIialxeky derfrr et smac Born :et yflilledel tli at dobeiks. I leianne Forældre os; LT rere Jst "fk-In:i:e: at forlcklle Tieres Besen den zftore :,1 berlige Enndlxerx at de e: lGUDE Fern daa Grund as Genfcksxå itn E Taaben Terfrk er del ei kn Jer »Im fau, der, ,bli:er i Jesn KIND · i-k(:«. Her gælder del: »V:;: Ists-: Latr-I« Blider de oplærte sog :.sk:.:;:e li den Eandded, at de er Guksz Bist-, del Eil Oel cgfaa fest elle: senkte ;·:..: Jus fee dem med fulb Bediksxbed IF Kl«.l1ed, at del i Enndbek er 5::.. — Lizsefom del en Tag i en Kxivdesjs Li: Vil galt nd for dende nxed fixi: Klu bed, at hun er en Kvinde TerJT r e: deckte Gennembtud nosxel forflellig L f: J Lnsvendelfen Vi ladet vote Besen tøbe med del for Lie, at de altid flle blive bcs Her ren: men da mange desvckeke gest borl som den fortabte Sen, faa man der werd-les Omvendelse ogfcm for deble Mennefler, at de mag vende otn og lko paa deres Dasele Naade; thi »Refoer vi er utro, blicer han Its-; lro«. — »Naadegavetne og sit Kald fcrltnder Gud ille«. lfjenfodelfen hat Fotfoningen og Retfcekdiggørelfen til fine Forudsæts rinnen Hdad Forsoningen er for Werden er Genfødelfen for den enlels :e. Ten er Paradisetsz Optellelfe i TIJlennesletg errtr. Ten lreenige Gud reger ved den Bolig i vort Hinte· Den gioer es Barnenatut og nne Lies ten-steh Omrendelfen er en gennerngtibende Zindisfokandrna samt Vejfotandring. Den ful dd Indes i Angek og Tro. ——-» ,F-alt et ei andet Sind cg vendet o:n« j Um G. 3 19). l Del er baade bibelsl og lulheth naar vi ssger, at Futen-dringen List færdiggsrelsen og Genfodelsen er Guds Verl, og at Omvendelfen og Hskslligsl gøtelsen tillige et Menneflels. Eltiflen fctlanger ille de tre forste as os, men derimod de to sidsxr. Tel hat mindre at sige. om man lslder et dvbl Mennesleg Odergang fta ubevidft til bevidft Barneforhold :il Gul: et Gennembtud ellet Dulden Helfe. Hovedsagen er, at enhoet as egen Erfaring lender, hvad Anger Urer ISnnden og Tro paa Jesus som sin erlser vil sige. To Pkæstet pradilede hvet Stigm dags Wften under Model; men af Fkygt for, at Referatet bliver fcr langt, tot jeg ille fltive nvget om del uden delle: Jeg var glad ved at vcere med at hste de llate Toner om Synd og Naade. erdag Fotmiddag optoges Krebs missionen til Forhandling, med Past. G. B. Ghristiansen fom Jndleder. Islgende Tantet sblev bl. a. udlalt. Missionens Opgave er Mennesiees Frelsr. Den hat sit Udspting i Guds Fertigde til Mennestem. Herren hat ovetdtagel hans Kiste paa Jord at dtive Mission. Denne beflaar i SelvopkyWelose og Udbtedelfr. hart hat sal den i Stand dettil, idel han hat givet den Nandemidletne, Ordel, Das-dem Nadveten og Picener-. Der et Trang lil et leaftigt Mis siousatsbejde indenfor Jowa Kredi. Der findet nemlig omltlng ved 50,000 Den-sie l Krebsen. As dlsfe staat kam 10 a 12,000 l Forbitwelse med its-get Qirdlesamfunly og as der igen et bei tun Windtelallel, der staat Z vieleligt saadt Beendfpthold til End Er der san esse-a en lllsvarende Tuns l Gieb- Fplls hierin M et del-e Alle cost nieset er ver as « heite: »ng Wes luderlls over Zoll-'s Wetvlflpactkbe all-Holder met-« Los-send M se sage meet Most Oel l MIWLMM, es at der ofteie geres Brug ved Mission-J —iiikder af de Præstek, soin hat Vikt telfeiis Naadegave, samt at vi meie «alvoilig bede: Høstens Heere Uddrive tslrbejdeke i sin Hsst. Past. M. C. Jenien Enaholin blev ralgt til Fortnand Paft N .Niel ien til celtetær og Mr. J Hausen, Coiilter, Ja ., tEl Kasseret for Joiva ·Kredfeii. Dei blev beiluttet at Piæiterne iid of Mis itoiisciieti itul de have, l)vad de :res Billet til Kredjiiiodet tostede over 3 Dollaiij Lin Lørdagen droftedes I;lteiiigbe Ren-J Einiie: »Heut» bot vi got-e for at »He-date oeie Bein oq lliige i og for «t:or daner liitlierite Kiile3« Herorn ital »Daniteien«si- Leieie bete mete intere. T lies. P. B ec t. Lidt iiieie oiii Paftor Laiigs ,,Lykl«k«. Vlf li. Z. Zig i l l i Tier et i: zizriirnelt Ord, der siHWJ « J.-: Meer Mit .ii iåde tun Zi.iv«, os. ·:.-.:i?-:-:J-::: Ists-i tssr ietzt faaet An -.:Jr-»:«;. :«.: .:: ers-zie. idet jeg indldd « .:: Kiste Im Osii liineiuide Liiiiki inne-« ct :-.:: wes-ed sor. Blut it.:: get-: sit isor npje . . ::«-.-J Jeisiie Fiiics L . Irrt t-: itzt se ci-· tun-J ,J.: sit: sei .lkr. Tit. at ieg That ikte tm Ei rikezsen Lixtte tiked mig, skz Ze: tr; ::«: isenrxtxrle rith Paiiot ILlieiiiT itte is-; like iriite stritit over ei Zintte i:::: tidkixeke sind-. findet i ..I.’anfteien«. —- Jnde is-. jeq gaar nickt-were ind tin-z Lnttenk Pedigtee Tit-time Gan-g. enster je; St kma en lEinuleiRette med min Kiiiitler ciigaaente han«- L.- diktiie iii »Le oen«. — k-- 11I.-«i . - k«-.. - - »f I i il.»Hvetten Ltcv eller Evan-» f geliuni«. I. Oin Stiittet i ,,«Osk«.fieien'. foiii hat gioet Aiiledning til Bette Ordilizie. ozi iom jeg hit tilladt ini i it 21 Je »e: Ztiitte Loo«, iiccr xer iiiiod Lang: »Eiyllet ter) hderten Loo ellei tioangetiuiii, men et Etiitte Mr ralsilofosi, og Illåvmlfilosofien et hve t ten ch eller Evangelium, thi den stiller sig iiølge sin Natur iidenfok Gilde Oid«. —J dette Etytte findes! kmtrent liae san manae Vildfarelfer, s fein derer Ord, hviltet man :lte ftuldej tiave ventet th en Mand, der gaai i Rette med andre for iiberettiget Brug« af Begreber. Z. For Vet føiite set man deraf at Lang itte forfiaar at ftelne inelleiril .Lov« ca Ubenbaret Lov«. Tenne sidfte nndes gani ste tigiig tun i Giids Ord. Terfor tan Ylpofilen" sige oin Hedninzieinh ai de »itle have« Loren«, neinlig den actbenbakede Lovi lfe Reini. Z, Mi. Men den ianiiiie Apostel siger i fainine Saiiiineiikiæng, at Hedningeine alligevel hat Sov, tende Lon, et dein felv en Lon. -—« Med andre Ord, det natutlige Men itefles Bevidsthed et Lovbeoidfthed. At deite et Tilfældet, deroin vidner itte blot Guds Did, nien Hedenslabet selv aflægget tydelige denesbyrd der oin. —— Deriiied et itle sagt, at itte denne Bevidsthed er i hsjeste Grad fordunl-! let oq forvendt af Synden; thi det. viset Erfatingen. 3 then netop denne Lonbevidsthed er det, sont gsr det inuligt, at Gut-di Ord, som stamme: fra en hel anden sSfcete end den, det naturlige Maine ste levei i, alligevel tan henvende sig til det faldne Mennesie og sinde et, Tiltnytningspuntt hoc bette. Dei er, bekom, Apostlen teilet, naar han Tiger-, »Mei! ved Sandhedens Aabenbatelle« anbefaler vi os til alle Mennesters, Sainvtttighed for Gut-S Aaspn« (2. Kot. 4, 2). Den, verfot sinn itte fotftaar at stelne mellem »Sei-" og »milden-baten Lor«, tan uniulig forftaa det nhe Testamente, og gsr fig styldig i Be geebsfotvttttng. 4. Deine-it fremgaat as det an fstte Ort-, at Pastor Lang ttle for strar, at Motalsilososien er et Udllos netvp af den naturlige Lorbevidsthed, kg qlvsaa et thue-Web em, hvad Appftlen siger, at stsnt heb-ungerne iste hat Leiden, et de dein selv en Lev. —- har lian verfot M i, hoch leg antacer. at neunte Stytte t »Mutte ten« er et Stylte Metalstlososi, san gis-er han miß ined det stimme Uet t, In det er »et Stykte Lev«, og immer altsaci til at sinds-fle, nett-v hvad lmi vil benægtr. Mon itke all"gevel Fett Fortuna er lunefuldi Z. Dei ee flemt at have en mulig fortert prnttelfe af Lntien, wen det er endnu vceere at have en fanden Lpinttelsc af »Loven«, fom er Fund sfætningen for og Forderedelfen for Evangeiiet. —- Jeg antaner nu, at Laster L. vil giv: mig Ret i nein Op Ifattelse af nævnte Sinkt-eis- Knatter, at det altfcia er et Sttitis Lan M Lan derive Ogiaa not blive ettig din, nt ce Frugiek, der san oentesjs ai dei, er Leben-;- Frngter i nagen I.!:’.1ade. Vi er da becekt til at gnn ts! sehe Ein-Ist iden. il. Fing Jeden ecktnr :«: ic gietn 1. Paitoe Lang gn:.t i Tit-one nted mig, see jeg, ford? jeg stai farzt-g have Ezeniwädt mig til Unitenk etnrxixsiogifte Bemsning — og bin en:-.: nnd en af sikie Strickes Led: »Es-II je: itte iibknnget Pan Etyniolesisn«. Bisse sidfte er er san snndc os. s-,«.::de, at ieg gerne vilde uciderftre,«-s· ;r-:::. Mcn jezt dar netep ikte found: 1:-i,« ndeting gi: von Etmnolonien. »«««.:. Trdzt .U:s!te" hat ieg i der-. stets-Use Hist :.«!«: inkirkt rnig p.1ci.T:r:::-.:J th jeg- : :-«::s.et, «.i Beareie »wege« er eine sin kaindelse ful:.:1:::i,7 De :.«nit, denne Paaftanc im Unstok L. ti-: KIND-! os. 2.«.:«. Lan itke «««s::ii,«.e. LU» jeq ans-site ai P. ( Müllers Exinennniit dir newp itke Hdtom riende Ltds Etnrn . Uni. men derer Zins loqitende ell-.r indmnlige Brig i Epeogen det danste Epkog. Jeg dendoidt mit beri tti er- ais erkendt Auge-täten en jen kan, :d·: alt ,hdad der er sagt i modsat Rein-L its« iiie se, at jeq tieri sknr gjort fch. klngcaende Paitdr L.-:- thdarsel Mit-Dr je; :nig dekfok at siget Hus fort-i! L. Jena fial imidlertL - Use gjott mia iinid Bearebzs form inz idet jeg gaat i Rette med Editor Lilien for Begtebsfowireing nkeo Heninn til bans Btug at Lytien, ligcrimod jeg itte nagt i Rette nied Etxsitz « « »Dan fteren« i den Henfeende. Telrtil hat jen at iikm Ten, iom deter iet. Zcekee ret. Ztnkiet i «T.nnfier»:« imk jeg betegnet som et Ztniie Los, en Loven ril jo nna Lntien ved im egen Gek ninn. Men Paitor Llfen spi! EJ neiop viere færlig evangelift, bojde ftn fakt lig til Gnds Ord. Decke km jcg ins-gi: Lnd hain gøke Als-Er beruf, og lnd ham bettenie, at det nne Testa mente iiie bruger Order ,L-:it2e«, og at dets Beim-b on- »an te« er noget gjnike andet, end der sitt-«- n g for ftnns deroed Teri tan jen itte have giokt Utei Post-at Lange Vlnisisei as de man-Ae Tintere, foni stxl i:,«.::« beugt ,,:'nite« i stimme Betndninz3. itim Pa ftcir Olien, raminer niin its-Z, Da jeg sc netop hat gjort opttnkrfiotn pas ncsget linnendr. Dog foreiesmmet dek Inia, at Fru Fortuna hat fpillet hain et lille Puds, idet han Dahn nnfptee Ambrosius Zinb i denne Lamm-en bceng. Han hat vel her txnkt paa Stubs betendie Ord: «Uiorfagt, book dnn min Lykte end i Werden Mike man, oiv.« Den, som vil se efter. vix finde, at ten uiyttelige Digtee her staat paa min Skde. Hans Tanteqnng et nems lig denne: Leid det gan n«ed Lniien, fcm txt vit: »Nati: jeg knn i Naaden staat-, Ltorfagt, ihvoe det Aas-TM Hm stelner altsaa bestemt melletrr ,,Ln!!en«« og saa »at staa i Naaden«· 4. Sau et der Lytønstningen ved Altersang, Konfitmation vio. Den stol, menee L» vcete et Beois itnod mig· Jeg hat en anden Mening. Den ene Leisten Instet ved de nannte Lejlighedee den anden til Lotte, men han siger: »Ti( Lytke og Velsignelfe!· J didfe Otd givet han, uden Waffe at vide det, en Fortlaring ai, hvaf han for-staat ved Syste, netnlig Guds Velsignelse. »Og« hat i denne Sam menhceng explitativ ellek fortlakende Betydning, som man siger. Og fas ledes, menet jeg, at den Kriftne not hin beuge baade Oedet og Begrevet Los-M nemlig med den Full-eins in mente, at Lyllen hvilet isle i detr blinde Stiel-steh nun i Guds Mand, sont ogsaa Digteten ligm »Im-ben des Tsjiee has-user i herren- bitte Brandt llls I. Jeg san ille stutte dette Stytte uden wann at W opmærksont pcn Oelltsheden sont den uendelige Med Messe med andre, og gentage at sei sitt-der denne Vetegnelseaf afdellighedef Materien Jeg vilde Inste. at meinst