Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 15, 1905)
Arabien. (Eluttet.) Il. Arabien et den gode Lej lighedsz Land. Det et et Land med tig Anledning, et ,,Land af Op pottunitn.« »Ob« and »pottus« be tydet fotan Haonen. Tænt dig et riat ladet Ekib just fætdigt til undet hetdige Bindi og Sttotnforholde at sejle ind i Harmen. Saaledes et Stillingen i thabien i Dag. Der hat aldtin været bedre Anledning end i vore Tage til at vinde denne mohatne dansle Faltning for Jesus Kristus. Den gode Anledning et fitdobbelt: 1) De politiske Fotholix Manne menet, at Arabien et en int iift Provinz: nien det fotholder fig itle inaledes. Mindre end en Finde del af Arabiem der et site Gange stotte end hele Frantrin, og Moder ne R Millionet i Tal, anerkendet Eultiines Oder-l·-øjhed«·). Tte Fick dedele af Arabien et uafhængigtx og tte Fietdedele af den atabifte ant et under det enaelsle Flog og sendet Tntet andet. Jtle alene Aden et en ltiiiil Vn, men bele Ennen et nndet Jndflndelie demf, det mcettes baadc Pan Handel, Poli, Telegtaf og det fotbndte Elavematled on i Eejlad iens Eitterbed vaa det arabiile Han. ZzTen opbloinfttendc Handel. J Fjot bleo der sendt fta Brig-taki 150,«00 Tons Dadlet. Handelen ined Bei-let belebet sig til .«:(')«,HM Pund Sterling. J Fjoe i December iaa jeg en Kata oane paa 2000 Kometen sont Var ladede med Fiobknandsdater, meft Tojet, fta betendie Föniaet i New Port on Bohnen Lg Fingers Sonn fline bat jeg fundet i lwet enefte am lsift Vn on Landgbn jeg hat vaktet i. Vertens Born aoi ofte Lnsets Born til Stamme. stj J inteleltuel Heusc en de et Atabien ogfaa ved at vaags ne. Ter findeg for nætocetende oder 200 Nobedsblade i Arabien. Nogle dlivet ndgione i New York, andre i Brafilien, eet i Matfailles, men de ileite blioet trntte i Beitut og Kakro Ei itifteligt Blad i atnbist udgives i Bimix dzt i Kaieo publifetes et Unqdomgblad iom ttvttes halvt paa thabift ca haldt paa Engelss. En cita bift Tonnnet i Hanel hat Encyclo tscrdia Britannica vaa Arobisi odetfat af en intkil Ktiiten oa ttytt i Beitut. Lg dette Lpiving paa Oplysningens Ltntaade tan blive en aaben Dot- fot Ktiitendomnien Bi pnsiet, at unge tiiftelige Mænd vil taae fat het, og fotdandle Preser i Atabien fta at rette muhamedanft on fancitist til at vitte i Jesu Kristi Tjenefte. 4) Dei geriet i Atabienz man er utolig detnede. For hundredc Aar siden tugede Mtlhamedanismem fom et tytt Motte ooet Atabien, men i dore Tage datlet den i sine Grund oolde. thabien staat paa Tceetne esg dentet paa noget andet end det hat. Missioncetetne hilfes næften deltonis « ne alle Vegne, ifaet de medicinsie Mis sionætet. Paa de mest uventede Ste der findet man Atabete, fom hungte og totste eftet en bedte Religion end Muhamedanismen. J Fjot blev jeg kaldt hen til den tyttiste Gatnison i Haåsa for at tale om Kristendommen til Soldatetnr. Batattetne lao tcet op iil en tyttift Moste og der i Sing gen of det gainle Tempel dtsftede di de Ting, sorn hetet Guds Rige til. En af vote Missioneetet, sotn lige er vendt tilbage fta en Missionstejfe, sttidet: ,,Jeg maatie taale en Del Beivætlig·hedet; men det var opmunz ttende ilete Siedet at sinde sogendel Menneliet som sputgte eftee Krisiuflli Jelvfplgeligt et det Fate fotbundetj med ai blioe Kristne i Atabien, ofte Livsfate, men detfot et de atabisse Kristne ogsaa af en ttaftig Att, de· hat Mattytömod i sig. Og i hete; Atabien et næppe mete end Metta ogz Medina luttet for Evangellet. Meni i Jiddah, fom tun et 32 Mil fta Melta, tun enhvet Missioncet faa Lov til at oitte, isat de medieinste, naae de hat tytlisi Tilladelse til at praltifetr. Jo, i Atadien et der god Anledning; hvo vil gtibe denf III. Arabien er et soieettet Land.· Jntet andet Land, naat l«") J Notdist Konvetsattons Leist kon latei, at 5 Millioner Uta bere et under Inttenz wendet synet sanledes itzt t veete Til fældet. « « Ovets. k— I Polæstina undtages, hat Gud givetl faadanne Forjættelser som Arabien.! Tarni paa Jsmaels Historie: haust Fødsei. Abrahams Bon, Engelens· Aabenbarelse, og hvorledes han vg hang Elcegt modtog Omsiaerelsens Tegn. Jsmaels sprftefødte var Ke dar og bang Broder var Rebajoth ysZør Forjaetelfent »Alle de af Schelm ystulle komme; de stulle bringe Guid Ioa Rogelfe oa forlynde herrens Reiz Alle Kedars Faar stulle sam le sig orn dig; Nabajoths Vceddere stulle tjene dia; de stulle ofres paa laut Alter til smit Velbehag, og min lHerliaheds Hus vil jeg fvrherlige« (Ef. 60). Dette fiele da de dile lMernd kam og bragte Guld, Rogelle kog Myrra til Kongessnnen i Beile lhenm Dei shedder i Salmerne om Messias: »Han stal regere sra Flo Iden lEufraO tkl Jordens Ende«. Fermed har du Arabiens Gen-user airne. Den førlte Hedninaeniigsio ncrr Paulus rejfte først til Arabien, og da den Helligaand blev udgndt paa Pinsfedaa itle blot Kreterne vg andre men oasaa Araberne hortej Guds underfulde Gerninger forlhndt paa deres Tungemaal. Jesus saade: »Uden Hvedeloruet falder i Jorden og dør bliver det ene; men dersom det dor, bærer det meaen Fruat.« Den før nævnte Jen Keith Falconer var en Mand med en hoj Tannelse, en fremragende Athlet tyndia i Stenograsi, Lærer i Arabistz i Camebridae og aift med en Dattert af en as Londons rigeste Bank-ter; han ofrede sia nied alt, hvad han varl oa havde paa Missionens Alter i A-. rabien Paa hans Gravsten i Adenl l ’rss disse Ord: »Ou! noaen tjenerl min, ham stal Faderen cere«. Rejss til Muscat, hvor Georg E. Etone hviler; Jan var en af de dyg tiafte Mand, scm nagen Sinde gis ud fra Hamilton College eller Auburnl Zetninary. Han blev Missioncer il Arahien for noale faa Aar siden, tjente Herren ndmyat oa tro og taal modiat oa aav sit Lin i Missionenz Ismene Paa hans Grav strev vi disse Ord: »Da ban stod op, forlodj alt cg fulate Jesus«. Tror du, at iaadanne Mands Liv er faaet for acrves E Guds Rian J fhv Aar arbejdede min egen Bro lder Peter J. Zwemer mellem 1 Mil slion Mennesler i Lman og blev an arebet af en Feherfykkdotm for hv:l ten han butlede under. J Busrah oa Bahrein er andrei Missioncergrave og Berns Grabe Pan en Gravsten let-fes: «Vcekdig er4 Lammet til at annamme Rigdoin"l? Vil han alemme Osseret? J en Grads hviler Marion Wells Thones, grad dueret fra Universitetet i Michigan; for snv Aar arbejdede hun som en Engel mellem sine arahiske Eøltre, elsiet as dem alle. Hendes sidfte Ord Var: ,,Sig til Kirterne, sig tkl Mis sionsfelstaberne, at· de maa fende flere illiissioncerer til Arahien at tage de res Plads, fom falde ved Siden as Vejen«. — Vori Missionsselsiab opfordrer til, at dette Arbejde maa fortfastteg i Bahrein Hospital, det eneste i hele det østlige Arabien; hvor er der en una gudhenaiven Kvinde, som vil tage Miss Thones Gerning ep. Tank hele Arabien med sine 8 Mfllioner Mennesier har iun tre Hospitaler og 8 iristelige Lager i Iali. Dersom det itie ian anbefale sig oa drage i os, hvad nwn da tan? Dei bedden »Den, sont har vGren, han horc« ,,At have Øren« Vetyder Evas-; ,,at here« Lejlighed; ,,han here« er Anfvar. Det er umuligt for dig oa mig at ryste Anfvaret af os. Hvorledes kan vi opfylde vor Pligt mod Arabien? Noale af eder ved at give ederg Aar og Kraft til dette Land, andre eders Penge og alle vore Bønner. For 6000 Aar maaste fandteg to Hvedekcrrner ved Nilen. Ved et Til fælde blev den ene svsbt ind ved cn Mumie og holdtes der af Dødens tolde Haand Summe Kerne blev nylig funden i det bvitifie Museum ved at rulle Mumiens Forbinding op. Men Karaen blev alene. Den anden Kerne faldt i Jorden, dsde: men i Dag bslger Nildalen af Hor den, som sprang op fra det dpende Korn. Du forstaar Eignelsen Der er Msdre, Fabre, Sestre og andre Monds Ststre —- eller egeniarlig Ærgerrighed, som fees-get at holde dit Liv fast med et Greb sont den akgyptiste Mutniesz men derved vil dit Liv blive ene. Jesus Krisius, sns sier at tage dit Lin-, dine Aar og saa dem for sit Rigr. Der er male, der altid see paa htndringernez de see paa L v-« Klimaet og dette og hint, og hvad der mangler dem, et Villighed til at spl ge Jesus alle Begne. Vi synger: Guds egen Søn gaar frem til Krig han Ærens Kranz vil vindez men medens vi synger, sidder vi i Lee neftolen i Magelighed. Ønster du at fynge saaledes, da gaa ud til den hel lige Krig — til Indien, til Afrika, til Rina, til Chicagos stumle Op holdssteder eller til det mørkesie Ara bien. Disfe Salmelinier er mere end en smul Poesi. Det sidste Billede vi hat af vor Frelser er i Anb. 19. Som en Rytter drager han ud fejrende og til Sejr og paa hans Klasdebon staat strebei: »Kongers Konge og Herrernes Herre;« i hans Mund er et starpt Svckrd og Himlens Hære folge ham. Vil du være med til at folge hom? -—---.-.-.--— Dodens Engel. (AfoelMadsen.) Naar Iliorgenvinden truser Livetg Han, da tcrnter stertet ej pna Død Og Grav; den spckde smiler i sin blide Sommer. Men Moderøjet fer en lille Zky paa Horisontens Rand, og hendei Fryd forsiyrre45, thi hun ved, at Døden kommen Og Tiden gaar med Timeglas i Haand, og Barndomksand udrinder! — Ung-l dotns Acmd pna Vejen danser mellem Rose-: rede. Da brat en Stand, san grusom, mørt og fel n1ed Jernhaand griber om den glade SjæU Den unge set med Skrcek sin Død i Mode. Men Frygten lcegger sig san inan igen, « fom Tcrppet drageå for hint Natsyn ben csg atter gaar han i beruste Dromme. For siælved han Ved Sorgens dybe Rost, nn nander Livet hnn med fulde Brust, rg aner ej, han gaar i Dødens Tømme. «: Fra nu af følger Døden Jordens Zon; men, som en dejlig Engel, ung og støn indsvøbt i lette Sorgetlæden ! dslf hvide Blomster bcerer han en: Kranz ( om Stranlepanden, og i munterDanHY med ham sig Verdens Dante glckd-s:r.4 Der lyder ingen Tokden i hans Fied, men Livetg Fastlel Gans han slynget ned mod Jotden, at den mattere tan brcende. l Vlid Slummet bringet han i Pinensi Stund, l rg tygfer Jordens Bam, med tolde Mund, kg hvisier om den Fred, som han vil sende. Han peger op modHimlen, hist og her. Nu Morgnens Dug og Damp for svunden er, og Middagsfolen brændet med sin Straale. Men Englen voksetz —- mcegtig, høj· og stor, han rager som et Taatn op over Jord, da sicrlver Monden, som han git paa. Naale. . Thi Englen dtager nu sit blanke Svcerd, og siyrter frem mvd OldingernesHær', mens Sjæle stælde i det fvare Mode! Forskmkket flyver Lysets Straale bott, cg Nattens Aand, saa gyselig og fort, sit Treppe ruller over siagne dødr. ( l ( Den tommer snart, den underlige Dag, da jeg mit sidste matte Aandedrag, stal lade stige fra de dlege Labet. Snart Livetg Tone fta mit Btyst dortflyer, og gennem hine msrke Udejtdsiyey sig Aanden svinger fta sit Legems Drehen Du, som hat Lenker paa hin Engel tagt du, som hat knælket Dsds og Helveds Magi lad Men ej min dyre Aand beholde! Besiyt mig med dIIt blansle Kotige sværd! send mig i Dtdens Stand din Englei ver og lad mig sinde Skjul Izqg Salems Volde. l— —1 » Fra Smidagsfkolcmødct i Council Blnsss, Ja. Erster Mødelg Beslutning ftal vi atter i Aar nied Redattørens Tillu delse forsøge at meddele »Dansteren«s Lcefere lidt fra dette vort Samfunds andet Sondagsstolemøde, ker afhvldi teL i Council Bluffs fra JO. Aug· til fl. September. Det er en glcedelia Kendsgernina, at Samfnndet har taget denne ftvre Gernina op, valgt en Konnte til czt arbejde fvr en fastere vg inere ensur tet Organisation, vedtaget at 11dgive en fcrlles Tekst- eller Leltiercetke o.s.v. — alt ined det Maal fee Zofe at frem me Søndagsskolesagen blandt vort Falk· Derkmod er det mindre alædeliat at erfare, hvor lidt Interesse, des-Si Virteliaheden er for denne Sag i manae af de lvtale Meniaheder og selv hvs adslilliae Prcester. Dvg har di itte Grund til at klaae vver Man ael Paa Interesse under ModeL Eelv om et sterre Antal Teltaaere vilde have verret biettelia veltvmne, saa var der doa heller itle saa gansle faa, va Zamtalen vm de forstelliae Gmner førtes med Liv Da Varme, saa man virtelia tunde marke, der» var Hierm, fvm brcrndle fvr denne« helliae Saa. an Zluffelse var det, at Vastor N P. Einrvnsen« der stnlde have holdt AalmTnagaudstjenefih var hindret i at komme paa Grund af Fiirleit:d-s vielse i sin Meniabed —- Det var vasaa lidt uheldiat, at der netvp i de fannne Daae afholdtes Ungdvmsmv de i Ziour City. Men til Gengcrld bavde vi vasaa flere store Spinnst tringer under Modei. Pastor Pro venfen, Racine, Wis. besøgte vs paa Vejen til Siour City og boldt Nab nZnasanstjeneste. ert Samfunds Normand, Pastvr G. B. Christiansen, vifte Sagen den Interesse at tage rsirtsom Del i Modet. Pastor A. Kirs keaaard, Zøndaagstvletomiteens tid ligere Formand alcedede os oasaa ved sin Na«rvcerelse. Pastvr Anler aflagde os et lille Besøa en Dag. -— Der var Reprcefentanter fra adstil liae Meniaheder baade i Nebraska va. Iowa- Fra Zøndaasstvlen i Zionxi Ciiy modtvq di ei vpinnntrende Brettl med Instet oni Herrens Velsianelse. Te bruaer vvre Tekster og elfler Maa den at arbejde paa. Onsdag Aften prceditede Pastor Provensen om det stvre Fifiedrcei. Han peaede paa Herrens Befalinat »Far nd paa Dybet«, vg den Tro, der gaar vaa bang Ord oa ille bliver bestetmmet eller selv prøver at tage Æren Han peaede oasaa i den For bindelse paa Betndninaen af at taste Garnei nd blandt Bornene Da vvgte sig for at tvcele de helliae Zvirer, der lomnier freIn i deres Hierter. En rigt Købenbavner niistede sin Hustrn. Saa fil han en hellia Hugholder, der bl. a. stulde taae sig af hans eneste Barnsp Opdragelse. Hnn leerte den lille Dreng at bede og viste klanr Vejen til Guds Rige, saa han lom til at elsie. Esaade hende og Frelseren Fideren var en brutal Fritænter, va da han horte Drengen bede, gjorde han Nar deraf, sagde, det var Løgn altsam men, der var ingen Gud o.s.v. Der ved tnldtastede han alt, og Drens gen, fom troede sin Faden blev en srcek Gudsbespotter. Tet er en stor Velfignelse at faa Lov til at vcere med at voate Jesu smaa Lam. Hvld ud dermed Paa Herrens Ord baade i Medgang og Mvdgang, i Sorg som : Gliede, saa du ikle, naar de er blev ne volsne, stal have Bebrejdelfe, for di du itte vogtede dem. Hold fast ved Jesus Kristus og ved hverandres Hunder, saa gaar det fremad med Glcedr. Torsdag Morgen taslte P. Claufen, Albert Lea, sover Salmen 132, 4—5, hvorledes David længtes efter at finde et Sted«for Herren, faa bygget en Bvlig for Mien. Hat Herren faaet Bolig i vore Hierter, saa har han en Gerning for os blandt de smaa. Jntet rører Hiertet — selv det tareste —- som Ordet on ,,vore Bsrn«. Vogt dem for de falste Pro feter i Hirten, der vil føre dem paa Aspeje. Dei var godt, om di i disfe Dage kunde faa lidt mere af Neids Sind og Nidlærhed —- ogsaa over for vore Born. Stundom vil Her ten beuge os, men vor Tunge er tavs. Lad oc lægge vore Bsnner samtnen og billigt gaa Herrens Ærinde, faa beredet han os en Bong til sfor-Ue tilsidst. -. Pastor Deede, Couneil B-lusss, t- J mindede om Josfef, der sagde til sine Brødre i Ægt)pten, at de siulde ikke se hans Anfigt, om ilte de førte de res nnaste Broder med, og Ihvorle des Jnda talte om, at hans Faders Hierte var bundet til Drengens Sjæl, san han vilde do, om ikle Drengen tom med hieni. Er Faderhjertet i Himlen faaledes knyttet til Bornene, oa Foraeldres og Søndagsstolelaere reszi Hierter knyttede til dem, da kan v? gaa vor Gang oa øve vor Ger nina blandt dem med frejdigt Mod. Derefter erllærede ban Modet anb net oa bød alle Gcefterne Velkomrnen. Oin Eftermiddagen holdt under tegnede et Foredrag over Eninet .,Søndagsflolens Bei-et tiaelse, Krav oa Velsig nelfe«, bvilket Foredrag vil dlioe offentliaajort i ,,.Kirtebladet«. Torsdaa Aften prwdikede Pastor G. B. Christianfen over Titus 2, 10. Han mindede bl. a. om, at det er stott, vaar en aammel bliver omvendt, ftørre naar en una bliver det, men ftørst om et Barn bliver svundet oa kseoaret for Herren. Den Sag at beoare vore Vorn i deress Daangaade er itte alene stor,1ne«aet stor, Inen det er den aller itørfte i vort Sainfund. Derfor gastder det for os om at faa Guts- Ord mere nd iblandt os fom et levende Hiertefprog, der ogsaa maa lnse for de smaa. Der fpørges saa ofte om, boad vi stal aøre for vore Born oa Vore unge. Jeg har lagt Meerke til, at de bedste Dage i Js rael var disse, da Ordet ftod højt blandt dem. Dei samme har vceret Tilfcelde gennem Kirlens Historie. Fredaa Morgen beayndte Pastor Ftirkeaaard med bl. a. at fige: »Hvis den Saa, vi her er famlede om, ikle alene skal fortlares men dirtelig kla res-, saa er det en stor Dags Gerning, der liaaer for os. Den ftørste Hjælp for Sondaasslolen er Hjemmet, men det kan oasaa blive den storste Hin dr?na. Man taler om, at Bøtnene leerer ondt Paa Gaben, men de giver maasfe oafaa Undervisning deri. Hiemmets Jndflndelfe — det er Sa aen. Manae sendet ikke Vørnene i Zondaasftole for at leere noget, men lslot for at faa dem af Besen. Dei er farligt at mcne sia riq not og itle trcenae til noaet. Vi ligner ofte et Glas med Bunden ovad, der kan ikke fyldes noaet i. Hvordan flal Tran aen vceltes? Ved Guds Aand. Selv de troende kan være uimodtageiligr. Lad os siaex »Heute, jea vil virkelig lære noaet af dia i Dag«. Pas paa, du itte holder saa fast paa dit eget, at Guds Aand ikte kan drive noget andet ind i dit .Hjerte.« P. Clausen, Albert Lea, indledede Entnet om: Zondagsskoilens ca Hjemtnets Genfidig hedsforb-old. Han mindede om Ordet: »Eder ca eders Born hører Forjcettelsen til«, hviltet Ord staat fast, selv om de torsfcestede Forjcet telfens Herre. —- Efterladelfessynder cr i Realen altid de største — vg faa overfor denne Saa, vi er samlede om. Naar Bøn om Herrens Vejled ning oa saa et trofast Arbejde følges ad, da kan Vi frejdiat tlynge os til Forfcettelsen. Et Gensidiahedsforlhold er at aaa Side om Side. To, der aør det, lan aøre Livet surt for hin anden —- men ogfaa lyst Og siønt for binanden, f· Els. Ægtefolt. Søn daasslolen og Hjemmet kan godt ·ig nes ved et Par Ægtefolk, der maa folges ad gennem Livet. J- Sondags stolearbejdet gcelder det først af alt om at give Jesus sit eget Hierte, saa be de for de fmaa og prøve at le de dem. Til de smaa Biørn siger vi saa ofte »kom«, naar de bliver stinkt-, heddet det oftere »aaa«. Godt om Forceldre i Siedet for altid at sige »gaa til Sondagssfole« en Gang imellem tunde forandte det til »lo m med til Sondagsstole«. Det er rn Olpmuntring for Sondagsstolelcerev ne, om Forceldtene vilde des-ge Son dagssiolen flittigt, og det er jo itie andet end en simpel Pligt af dem. der vcelger Lærere, at de ogsaa under søger, hvad de lærer Moment N. Johnsen, Morhead, Ja.: Bor nene «vil i Reglen not til Sandags flole; men det er ofte daatligt med Samarbejdet mellem Sendagsstolen og Hjemmet. De Sandhedzspirer. der er plantede i Scndagssklolem san Hjemtnet let sdelcegge »Hvordan vil du, Moder, driste dig til at stlaa frem paa Dommenss Daß og forsvare«« It du vtd din Færd spie de gab-« »Jeder i dit Varus Viertel» blev der . fes-. nogle Aar siden .spurgt i Dan L mart. PlZSten gælder først Meins bedens egne·Børn, men vi maa heller iskte overse dem, der staar udenfpy selv om de er udøbtr. — Ofte er fdet vanskcligt at vælge de rette Sondags skolelærere. Hos os overlader vi til Menighedsrsaadet at vcelge dem. -- Det er dog den fix-erste Gerning i Gudz Rige at faa de smaa bevorede. Lad ikke Gftersscegten kunne sige om os, at vi qjorde intet. O. Vonde Weston, Ja.: Ofte et der slet intet Forhold mellem Hiern met on Sondagsstolen. Vi hat jo ogsaa Zøndagsskolet udenlfor Me nigl)ederne, hvor Forceldrene snarere holder tilbage end tilstynder Bernene til at gaa. Godt om Bornene kunbe dem hjem med en hellig Paavirlning fra Søndagsskolen og faa sprede Bel signelse i Hjemtnet. Hvorchn fkal man dedst draqe Bornene og paavirke dem i saudanne Tilfælde, hvor Jota-Idee ne er liqegyldige? Hvordan stal man inddele den korte Tid i Søndagössio len for at faa det bedst mulige Ub bytte af den? Hos os vælger vi i Reglen Lærere paa den Maade, at Lærerne bringet Forslag for Menigshedens Aar-Zinsbe P. Nielsen, West-In, Ja.: Forel rrene kan di ofte ikke faa med; blot de saa endda ikke vklde modatbejde dg. Jeki har set Efsempler paa, at Born stjal sig bort fra Hjemmet for It komme med i sSøndagssiole, da Forældrene ikke vilde lade dem gaa. En Faden hvis Dreng var noget nstyrlig, fagde til en Lærer: ,,.Hvis han ikke skikcker sig, saa send sham hjem straks. Han stal ikke gaa i Sondagsskole og volde jer Befvær.« Det gælder om sat holde ud i Tro baade i lyse og mørke Dage. — Guds Børns Kulde er ver-« re end de vantros Spot. — Blot bog hele Menigheden vilde vceke med til i det mindste at bede for den ne Sag. S. C. Lotsen, Council Blusss: Om Ssøndagsskolelærerne mærker, at alle gode Jndtryk bliver staaet ihjel i Hjemmet, da vilde det ver-re godt, om Lærerne bespgte saadanne Hieni, vidnede kcerligt for dem om Jesus og prøvede at paavirke dem. —- Børnene kan ftundom komme hjem og kluge o ver en Lærer, og felv i troende Hjem kan man se Efgempel paa, at der gis tes Jndrømmelser. Saa kan en LE rer i Reglen ikke gøre mere med et saadant Born. Pas paa, hvordan J svarer Bornene. (S’luttes.) Skrivepapir Konvoluttsr Tar1ishL11th. Publ. Houfe vil gerne trykte Skriviepapir og Kondu tuttssr for Korrespondance for alle, som maatte ønfke at bruge trykle Ronroluttcr og Strivepapir. Vore Prifer er rimelige paa alle Trnlsaqer ca saa lade, som noget Trvksaqer og saa billige, som de lan være noqct Steds. kleKorn-Mutter.«45»x61.3Tmnme 81.45 ltMI —- — 215 Ists-Arie skrivrpnpirdlgixll -- 1.90 1000 — -— tät-S 2«"-0 - -- Styx-U- AC 500 - s— s- läg two - — -- 2.35 Znnikt udført Arbejde paa gobt Papir Vg gode Nonvolutten Ver faa Venlig at sende os eders Bestillinqer. Vi vil til enhver Tid nted Fornøjelse opgive Priser pack alt and-et Trykarbejde. Ovenstaaende Priser gcelder for fri Tilsendelfe af Trylsagerne. Dei Vil glckde os at modtage Be stillinger fra Dem. Danish Publishing Hause. Blatt. Nebr. Visitkort. De, som ønsker Visitlort, kan faa dem frit tklfendt fra Danifh Luth. Publ· House til folgende Brich 100 for s .75 400 for 81.25 200 for PLOO 500 for 81.50 Kortene er sint Karton, Stint-elfen cfter Behag. Vi lryller paa Kotiet alt, som forlanges, paa en Side med sine og smagfulde «Slrift-Typet. Naar paa Rejser ellek Bei-g, et det nemt og belvemt at bruge Visit lott. Det er en let Maade at gute sig selv og sin Gerning sbelendtz og man glemmes heller ille saa hurtig of nye B.elendte, naar de hat faaet et Visitkort til Erindring om del nyliq stiftede Belendtstab. Sækligt anbe fales Visitkoxl for Ptckstrr. DANlSH PUBL. Hcllssp umne. NFBR