..Yanskeren",
It Iqlvugentlig Nyhedss og Oplyss
uwgøblad for det dauske Folk
i A m e r i ! a ,
udgivet as
DAleH LIJTLL PUBL. EOUSI·J,
Maik, Nebr.
.Dsnikmn« udgaar hver Titschg og Freitag
Ptis pr. Antgang
I de Zorenede States 81.50, Udlaadet 02.00.
Bladet buntes i Fokstud.
schwing, Betaling, shtessuokandring og
Inder aagaaende Blut-et adregiereg:
DAN 1811 LUT11. PUBL. soc-BE
Blatt, Nest-·
schalt-n A. M. Indetsesc
II- Bidkag til «Danfkeua«s Jndhold:
Ifbsndlmgm Korrespondaneet es Immer
If Inhvet Akt, bedes adkesieretk
A. M Anbetsem Blau, Rebr.
Ists-ed It the Post Omce It Blei-. Reh-.
I second Uns matten
Adkttisinszsth III-l- knovs upon
sppltcstimm
»Danskeren«
Most ienvt nl Substribemet, instit nimm-:
MII Lpsigelse mobtages at Ubgivekne, vg at
Isld er beta1t, i Operensstrmmelse med de
For-liebe Statt-I Posilooe.
Ncat Lesenu henoendet sig til Falk, set
Immer i Bladet, enten for at kob- hog dem
ssu for at faa Qplydning om der avekterede,
Its-I de altid omtale, at de saa Unwisse
smuet i dem Mad. Dei oil seen nl gen
IUI Nym.
Til Past. Vigs Artikel.
Zorn jeg fkreo, ootog jeg Pastor
P. Z. Vigs Artikel i den Tanke, ct
naar fliae Anfkuekser angaaenve vort
Zamfuno alligevel got sig gelbende,
sag maa de lige saa gerne komme for
Lyfet. Det samme menet jeg envnu,
hoor faa elle: mange jeg saa end
maatte sinde Samftemning hos.
Og naat jeg saa videte tilbod An
leoning til at svare Past. Vig, faa
var det itke mete, end jeg var npdt
til. Men detmed hverken sagoe eller
mente jeg, at jeg vilde aabne ,,Dsk.«s
Spaltet for en Dtøftelse af de i Post.
Vigs Artikel berøtte Spørgsmaal
Det var min Tanke, at nogen af
Samfundets Embedsmænd maaske
nærmeft vilde fple sig opfotdret til at
spare. Ta jeg til Dato intet hat
modtaget fra de Kamer, butde mit
Lthe om at svate vel komme i Be
ttakkning. Men da jeg ikke anset vi
dere Diskussion af denne Sag som
gavnlig eller onstelig for Blavets La
fere, er jeg kommen paa den Tanke,
at det maafke er baade rettest og klo
gest at jeg begynder med at nagte mig
ser Ordet, og jeg vil derfor nojes med
blok at spare: Jeg er grundig
uenig med Artiklen.
Min Lutherdom vil jeg faa prsve
paa efket Evne at lægge for Dagen
ved et positin Arbejde for Guds R·.
ges Opbyggelse og Sjæles Ftelse pack
vor Bekendelses Grund.
A. M. "Andersen.
Pkæftemanglen.
Jo, Der var all-gepe! ncaet i ret,
vi optog efter »Lutl)emneren«. Meh
fke be to Grunde, der var givet for
Ptæstemanglen, ikte er oidere Dass-J
tige; men Der var sagt een Ting, fern
Var godt, og Det var de Ord, der
faldt til Slutning: »Naar vi bede:
Herren uvdtide Atbejdete i sin Host,
da bør vi ogsaa fe eftet, om der ikle
i vor egen Midte sindes nogen, som
han kan bruge, og om vi ilke ved
Opmunjring og Tilsiyndelse lan
hjcelpe faadanne Vaa Vej til at bl7ve
Atbejdere i Herrens Host«
Dette Otb interessetede os, fordi
det itke nsjes meb at pege paa mu
lige Aatsagek til Ptæstemanglen,
men det peger i Retning af at faa
benne afhjulpen, og det er jo det, der
et Hovebsagm
Det er vel et Par Am siden, at et
interesfetet Menighebs- og Sam
fundsmeblem sagbe til mig: »Du-sont
Menighebetne i vott banske Kitte
samfunb ikte kommer til at betale
Ptctstrtne hojete Lon, saa gaat bet
galt med Kitkens Bestaaen«. Dei var
i hvett Fald Tausen, han ubtalte, og
bei syntes, hatt ubtalte den meb O
vetbevisningens Bis-heb Jeg auf-m
bei het, fotbi Ubtalessen kom ille fra
nogen Ptæst men fw en Lægmanb,
idem ssaa tet jeg for-staat, Guds
Menighebs Sag ligget paa Vierte.
Des Innbe ji«-« san ligne bet, ht
TM Melken ßget som en Klage fta
te Mk: ,·, bet et fot libt i bet«.
bog et· Tbå en WI. Det ei
M- W If me OTTO bei
I Was .k m .»,. n
Msmweyägom O anben
M ni- ns ·- mei- sidi
l. - - . , .
net, bar en Herrenes og Kirtensz Tie
ner je suld Ret til n: seprgn »Er
zdet en Gernrnvn .er km giee mia
ILe kehre-IT »He rren b·r fo rork net for»
Ers. « der fertisrder Eve..g eliet n: Oel
stnl lere H L.ailgeliet«. »Den ,7:-et»
nnderdisei i Orden stal dele nllei
bannde nodt gned den« sotn bnm un z
derviser«. Linnende lldtnl elser bar ril
flere ers sra bnade Jesu; eg bang-l
Ylnoitle i
Zagen er den, at et ijenneste to n’
jd not være lKristem in endog en
riatin levende Kriiien og Betender cg
nrbejde for cheteszs Frelfe uden :.t
dærePrcest, eg dersdr tnn deswer
niaal not komme til n: nore siq Hur-H
dende bos en unn, levende, »den-sei
on begavet rnen ubemidlet Keinem
Etal jeg liene Herren som Præft Ol
ler i en nnden Lipkstilliiin? Hnn ser
tnnste ilte en Gang Rand til at nnn
Manlet at blde Prtrsn selo om bin
solte Kald Vertil. For demidlede el
Ier rige Ynglinne stiller Ennen sig n:
get nnderledes. !
For itle at dlive missoritnnet Dil:
sen sine, at jen jlet itte tænler Pia-I ct
bebrejde dem, jen bar dceret Prcest se r»
— snarere solet ja mis. E Tatnecnii
enelinbedånceld til kern. Ter er n-:n l
ne i dore IJieninbedeL der est offer-ekl-!
line mod deres Preester, on de: stan
Elle q!e:nme5. Lllten fordi «.llie1i'·i1l«-e T
dernef VII de sleste -:-.-der er snis:,
lslider Resultitet Iste all-. edel dac.
liqt net fer Priestern Her er no net
nt overveje scr alle, Even: Vor Kirtes
Fretrstid läg-Fee nnrmt pnn Hinte
det føler sen min overbevist ern i
En enden Tanlez Jeg tror fxrl
visi, at feld dm many-e If dere Pras
sier link nrbejdet under noget trnngez
Kant san bar de dog været glade ij
deres Gerni ng og flerc bar nn Vot: "e
Sonnen som de nerne san træde i
Faderens Indien«-. om de ellere dar.
v
stittede dertil. Men — lwem at
re Præster er det mulint at holde enl
Zøn eller to Vaa Stolen en T a F
Aar? Og ser vi den til oeldre Kirte
samfund,sn.1 V«Iser Erfarinn at ket
altid for en stor Tel er Prestesenne c
der er blevet Priester. Saaledeg
iaa i standinaviste lutlrerste Ziman
i dette Land. Nu mener jen flet itte,
at Præstesonner i den Henseende stnis
de foretrættes. Men det er von den;
csnden Side uheldigt, orn de Pen?
Grund as ølonomist Trnt ital boldeål
tilbage fra at optage Faderens Ger
ninq.
Men det er tanfte suldt san meeet
entre, fom det er Præsterne, der kris
ner, at »der er for lidt i det« THE
ellers staat Adaanqen til Preesteceri i
ninaen jo läge san oid gaben for cn
Tres Zonner foln for PræstespnneH
Det er hele Gudz levende Menigbed,;
tet Spørgsmaal orn PræsternanneZY
maa Plage paa Hierte. Lq seerlin
snneå jegl, det maatte ligqe bemidlede
irrende Forceldre vaa Sinde at sper
get mon itte Herr-en kun: e bru se en
as vore i Kirtens TjenefteZ vi lunde
jrs godt have Rand til at lofte den for
nsdne Uddannelfe paa hom.
»Mere Ktiftendom san faar tJil
flere Præfter«, mener Chr. Nielfen.
Tet tcm gerne viere, han hat Ret
Men hvor vil ban lIen med det? Er
tet vor Ungdvm, der har for lidt
Rriftendom l Hiertet, til at sole Kal
det til et Arbejde sfot Sjceles Full-?
Er det dem, der ille fer Sagen som
stor og herlig not til at forsage og
ofre noget for? Eller er det de bemkds
lede troende Forældre, der ikle hat
san megen Kristendorn i hiertet, at de
lan ofre noget til Uddannelfe as deres
egne eller andres velfliklede Sinner
til Preesftegerningxns Eller er det
maaste Guds Menighed hos os i det
thele taget, der hat »fot lidt Fristen
dom« til rigtig at vtlle gtre noget forl
dens Tit-Manteler Slige Spsrgsw
maal var det værd at tmle over vg
se at sinde Svar til. -
Jeg vtl i hvert Feld denne Gang
slutte med det samme, fom jeg be
gyndte med. Bede Dsstens her-te at
uddrive Arbeit-etc El sen hist — det
et det fsrstr. hvem gst det ret for
Alvott Og faa de, der gtt det —
enkelt Mennefle eller Mentghed —
spskg san dem-st, om der tkte neue-sie
er een i bin egen Familie ellet t edett
Macht-ed Tom denen lunde beuge t
sitt sit-les Umste, og om me du
wirkte ellek du Mensch-d halbe site
met for at san hat-n tatst freut og
M dem dygttwiort til Miso-.
.-·- U. M. I
«
i « «ekd9 use-ep- W
limitstissts Miit-s
EIN-II Mit-:- Muts-,
Dur : lkolc u
l
l
Tit Stolens Brauen
Der et nu lun godt et Pat UgerH
til oi flal begnnde et nvt Stoleaat.«i
Eelv ein det ille bliver fotstaaet as
alle, er Den Gerning, Ver oves ved
ticr Stole en af vor Kirles vigtigfte
Virlioinbeder; og Ver er i kwett Til-»
fælde intet af bete Fotetagendet, der»
i den Grad betinger vor K-Etles»
Feemtid. Vi vil derive ille undlndeH
nu, da vi ital begynde et nnt Stole-i
ant, at lienvende et Ltd til Stolens
oJ vore Vennet l:
Enhvet Gernina af Bemdning hats
sine Vanflel iabeder. oa onst Stoleat-;
lsejke bar til Tato itle veeret neigen
llndtagelfe Men oi tot nol sige, at
vl for nceroækenbe er stebt i aanfle
sierliae Vanfleliziberen Baade PafH
Unter ca Past. Viel bar resianeret, eg»
der man i Aar arbejdeg med unae ogH
for itorste Telen list-Liede Kreefter.l
Dei-til kommen at Past. Viel ferft
bar tesianeret eitet ?lat:inodei, saal
snkn end ille bar limnet tasnle vaal
Beiættelfe as den lediae Post. Tet»
l«·ediie, man bat lunnet ame, et atj
flafie liki knere Leeterhicelp i den for-«
beredende Llfdelina, iaa de to teolosl
knifle Larere lan stinqu for en Tel
Vlrbejbe rerC Tenne stwlp er filret
idet Basi. C. Klotb bat looet at
underviie i Inst oa i Gen-il, og Mes.
Rait. Z. E. Grillen, der i en Tel Aar
bar rittet fom Lcetersnde i TanmatL
bar lovet at iinberoiie i Tanit.
Its-Tat di faaledeg bar truifet den(
lsepit muliae Lrbnina, ptøvet vi paa
at txt-ge iat Vaa Ilrbejbei i Tro og
Tillio til Gurt Han aioe os at Vckee
tro. og ban aioe ielv Vigdom og Ams
ter til den oansleliae Getninal —
Men nceit Gute Biitand man vi ogs
iaa baabe tm Venners Tillid og
Etexte. Forli vil oi gerne minde
Geldg- Fell tm itle at glemnie at bebe
for ost- oa for Eloleiagen i det bele.
Tet Dilbe viere oH til megen Op
-puntrina, om vi lunbe vibe os inde
flutteoe i de belliaes Bonnetx og Frag
ten ilulde helles ilte udeblivr. —
Lilien dexnæst maa vi oqiaa bebe om,
at man ril lijcelpe oå meo at faa Sh
Ien gekt bei-at. Vi benoenrset os til
de unge: lunde J Elle bave Lnit til
c: tilhrinae en Vintet ellet to, ellet i«
lisvert Fald noale Maaneber ved Sto
len? La J Fckældm tænl ooet det,
om det itle vilde oceee en Belaetnina
mod eDetS Born, om J iendte betn
vaaZlole en langen ellet lottete Tib.
Ter et sillett mange af de unge, d-:
gerne oilde aa:, om de lunoe blioe
lijulvne af Eteo; eg der er sillert
mange, der godt lunde licelpe dem ai
Eteo, blot de haode Zyn fot den
Zag, for det et iot sent.
Der et en Del Klage wet, at
Stolen i Fjor var utilstrwllelig op
ratmet. Lignende Klaget hat lytt
fta mange andre Stolen Tet burde
ille glernmes, at Vinteten i Fjor var
uiæooanlig haard. Dettil lommet,
at der her oed Stolen var opiort en
ni) Bygning, der Elle for haooe vatet
taget i Brug. Alt dette haabet vi
rog flal lomme i Orden; thi naar
bis-se Liniet læses, vil her vckte en
Zagmand for oinhyggeligt at un
detssge Vatmeappatatetne, og oek
oil blive gjotl, hoad der lan geles,
fot at slasse tilstrcellelig Banne
For nogle Dage siden modtog vi
fta Wisconsin en Kasse med en Del
Sengetsj. En enlelt Mindefotening
tat fotesputgt, om vi havde tilfttcel- I
lelsigt, ellet om vi hat-de Btug for«
mete. Som vi svaeede dengang, vil«
vi nu sige til alle, som maatte lase«
dette: J·ved, at der i en almindelig«
Familie ital Ssengeth til stadig viel.«
Dei et meget mete Tilfcelbet, hoot der·
et saa mange, sokn vi et het. Person
et bet nogen, der vil senbe os lidt,
et det altid leetlommeni. Dei hat sil
lert betet en glad Wftem da man i
szot gav en Aftenundetholbning ved
Luther College, Deeotad, Ja» fotdi
Kvindefoteningen berstet-s i 25 Aar
havve beugt een Alten om Ugen til
at »lappe paa College - Guttetnes
Sti.« M tilde glæde os, om vi kun
de komme til at nybe en lignende Mer
ligheb hol vott Feld
Stolen aalmes Tittbag d· Z. Oli. ’
Imeb Jestllghed om Eftetnn M. 2 os
Mtbe tm Afteneir. Samfnnbels For
mand og flete Priester hat lovet at
biete til Siede. Pennet Glaubt sea
tel Wolf fomPteellet inbbydes paa
bei letllslir.
clebet bebe- veete het· Maul-as b.
L Ät» es gamle saabel sont nye
i
i
I
Lidt mete »Oui«-C
tAs N. P. Lan g.)
in stkivet sast alle den dejligste Stil,
ntan dkgter og rimer saa nndigt;
Krititten gaar efter med Høvl og med
Fil,
Da det saa det ncesten et inndigt.
CH. V. Kaalund.)
Der snnes at være lidt forstellig
Lpiattelse af, hvad det betagende Ltd
,,Lntte'« indeholder, at dpmme ester
den Diskussion, som i den fidste Tid
lkak neeret fort derom i »Dansteren«.
der for Resten minder en om Ord-:
sproget: »ng over Deg, sagde Kar
lingen, hun pistede sin Kat«.
Pros. Vig og Past. Lisen snnes i
denne Sag at være tinanden mod
satt-, tbi Pastor Olsen sortastede al
retes Ztnttet om ,,Lnlte«, medens
Prof. Vig sinder det aldeles fartrcksi
feinen saa det er jo kkte saa under
lia!, ein man tommer til at staa og
kennte om, bvem as dem man stal tm.
Epørasmaalet er set mia itte, Vm
Redaktoren stai bade Klavs, sordi ban
er Ontaaet det: tbi en Redaltor slal
eltid have Klaps, det derer med til
dass-Z »daalia«e Brod«, og derved er
intet at anre: men Innrasmaalet et
ern Etdttetå Vnsrdi Da ons. den rette
Vrua as Ledet »Lvtte«.
Ziden Past. Llsen nu sortaßer
Etnttet, spørger man meget naturligt
rni, hoc-i Prof Via findet det fet
træsseliat, og han soarer i sm At
titel: Ferst sordi det vtser Mennestet
indad o· s. v., og heri tan jeg sam
stexnme med ham, at deri bestaar
Etnttetsz Verdi; tlsi det er et Gede,
naar JJiennestet, der er saa tilbøjeligt
til at Vende sia sra sig seld og udad,
tan blive Vist indad; jeg tunde feste
til, at det visek letennestet til Virt
somhed. Men naar Pros. Vig saa
siaer vibere: »at det demaest er ser:
trckiseliat ogsaa as den Grund, at ja
mere Erliat et Menneste vit gøre dette,
desto mere vil det opdage, at heller
ikte der sindes den fand-e Glcedes Ril
te«. saa er det at tillaegae Etyttet no
aet, som det ttte indehclderz men
Pros. Via hat taraktetiseret Ztyttet
scim »et Statte od« Da drager dek
sor Stutninaen oni Lovens Fruat,
wedens Styttet hderten er Lov eller
Evangelium men et Etntte Moral
silososi, og Moralsilososien er Zwei-ten
Lov ellet Evangelium, tbi den stiller
sia isslae sin Natur udensok Guds
Ord. Derimed tan man not tillade
sig at spsrge am, hvad det ligner
mest, oa hvad Forsatteten hat ment
at Iille glkve sine Lcesere.
,,.st:r:lighed til alt levende’« er For
fattetens Motto, og de, sont vil folge
det, lover han »Lytte«. Jsslge sit
Jndhold ligner det Laden, sordi det
stiller et Arad til UJtennestet, men
Menwestets Gerning stilles saaledes
stem, at Foksatteten hat inent den i
Stand til at opsnlre dette Atav, ca
ten sotjcettede Lytte, der stal naan
ved at leve estet denne Regel, vil al
drig naaes. Og «heri bestaat det viid
ledende ved Styttet, men Pros. Vig
siget jo, han tan itte se det.
Gaar vt nu over til at bettaate
Ordet »Lytte'«, saa gTver Pros. Vig
css den Fortlaring, at Begtebet Lytte
er suldstctndig hedenst i sin Oprin
delse, med den hedenste Fru Fortuna
paa sit Hinl, der deler Gavet ud as
sit Ovekflodighedshorn o. s. v., og
videre Fortlaringen fra P. E. Mül
lers Dansl Synonymit, der metmest
saldet samtnen med, hvad der ogsaa
er ialdet Slumpelqtte, og ud sra den
ne Tantegang drager han saa den
«Slutntng, at naat Past. Olsen ha:
streben »Lytten —- — — sindeö tun
i Kristus Jesus o. s. v.«, saa maa
det sorstaaes som en »Gut-e sra Lyt
ten«, og han tager saa dekas Anleit
ning til at vise, at det evige Liv ttte
er noget, der tommee stumpende, men
ster trstlge Guds baldige Krastg Met
somhed o. s. v. Men her maa man
dog not spiege, om det er sei soe
Begrebssowirring at dtage saadanne
Stutntngeez thi medens Prof. Vtg
tager Oedets Betydning fta det
Etymolvgt og anvendee det paa Past.
Olseni Udsagn — noget, soen den
uptldede Leser stpats vil se, et saa
Elevu bedes melde sig til unt-eing
nede snatest muligi.
Katalog og Oplysninget sent-es
paa Forlangende. Benner bedes vg
scia sende vs Navn og Abtes-se paa
saadapme, svm muligviz omgaas med
Taufe-: om at gaa paa Stole, saa Vk
skan sende dem Katalog.
Med Fadens Hilscn
J. P. Jensen.
langt fta Pastot Olfens Brug af
Qrdet —, saa anvendet han ikte det
samme Resonnetnent overfot det op
rindelige Stnlke om »Lytte«, thi da
maatte han, jo stutte, at »Kætlighed
til alt lebende« var en Gave fra Lyt
ten, og hvor blev saa det fortrwffc
lige ass?
Men nu er det imidlertid tlart, at
bvekten i det fsrfte Stntte eller i Past.
Olfens Stntte shar Qtdet »Lytte«
været anvendt efter Etnmologien, thi
i det forste Ztvtle er det noget, Men
neftet ital telv erbvetve ved at folge
Levereglen: ,,Kcrtligbed til alt leven
de", on i Past. Ilsens: noget, Men
neftet feine hos Jesus-, og i begge
Stnttet et Udttnt for det hsjefte Go
de, Mennestet tan erholde paa Jor
den, en fanden aandelig Tilftand, i
krvillen Menneftet nnder en indie TU
fredsbed —- Lvtte. Her et Ort-et
beugt som et Synonntn til Ordet
»Saligl1ed«.
Vi maa da spørge, om Spkogct
tjemlet en saadan Brug af Orden
Prof. Vig, iom tun innes at vitle
onertende den etymologifte Betndnkng,
siqer nej, men er det san tilforlcide
ligt? En Undetføgelfe af Sagen oil
riie, at Ordet — der, ifølne Mittels
sen, et totnniet til Danmart fra dist
nedettnfte — hat faaet en Betydninzi,
fotn er fjetn fra dets Oprindelfe,
noget som jo er ftet med faa mange
Ord, on denne Brug of Ordet, enten
man san vil anertende den eller ei,
er alniindelig. Vi findet det fanledes
beugt i sin ckldfte Betydning, nank
der tales om Fru Fortuna, ellcr naat
Jngernann ellet Kaalund talet om
Lyttens Tætning, eller naar Carl
Ploug taler om Lnttehjulet, eller
nackte Richardt talet om Lyttens Gan
ger o. s. o» hvot der er Tale om de
Goder, der tommet uventet. Vi sin
dek det beugt i en rsigere Betydning,
naak der tales om den Sindstilstand
der vindes, enten ved at folge de
rette Impulse-r eller ved at folge de
rette Forsttiftet. Dei sidste er, hvad
Artitlen ein »Lntte« viset hen tit, og
det er almindeligt i Lytsaligheds
leeren, det fotste findet vi, hvot Kost-J
lighedens Impuls umiddetbatt dtiveri
Menneftet i en ellet anden Retninai
cg derved iylder Hier-let med Glasdr.i
Naat f. Ets. Carl Ploug talet om
Lntten, sindee vi hyppigt, at han hav-I
net i de elsiendes Kerlighed eller i»
Kerlighed til Fædtelandet, og det er.
naturligt7 thi for heim var Hjemmet
og Fadtelandet de to stsrste Tini;.
Gaat vi detimod til de Digtere, for
bvem Jesus var bleven den stskfte,
saa sinder vi, at de toter samtne
Sprog, sont Past. Olsen hat beugt«
naar han striven »Lykten — -—— —
findes tun i Kristus Jesus o. s. v.«t
J Salmebogen, som di bruget vedT
rote Gudstjenefter, findet vi Ordet
btugt i den Betydning of en Meengde
of de bedfte Digtere, og tagee vi San
neren med, for-ges Tallet detndeligt.
K·"ngo. Brot-few Grundtvig, Rothe.
Hauch, Bode, H. Ehe-. Siden, V.
Geegerlen, N. P. Madsem Seveein!
Simonsen, H. Stessensem Ambrosius’
Stub og flete beuger alle Oedet i den!
Betydning. Hetmed er itte sagt, atj
de bruget det tun i den BetydningJ
Jeg stal blot ans-re nogle TilfeeldeJ
Nichakvt sigm i .,Vethiehemssij»-«
nen . (
»Da Natkmnael i Læ
as sit stnqqefulbe Tra-.
han nsaa uD of Figenskyggen —
folge Ninus-, ket er Lyk!en«.
J Zalmen Nr. 750 staat det:
Under dine Vingets Skygge,
dek, tun ber, er Livets Lotte.
J Nr. 501 siger Brusin
O, Kriin Kors, min Lyllr.
J Nr 538 sinder Bone Lytten i Kri
sti Gftetfslgelfr. Kingo synes at gsce
den kigeste Anvendelse as Orden
Nr. 72: Tilmed et Ltytkens Gang i
dine Heenber. Nr. 91: Lyllen findet
fka Herren. Nr. 168: O, Tempel,
hvot bin Lykir. Nr. 177: Lyllen gi
ves af Jesus-. Nr. 185 og 817: Lyk
ten tommet ved Guds Ord. Ja,
nogle som Grundtvig, H. Chr. Sthen
og Carl Jensen taler endog om Lyt
ken i Evigheben, N. P. Madsen stri
tet den i Fotbindelle med Dauben.
Der tunde nennes mange flete Ets
empler, men jeg hat anfsri bisse for
at vife, at den Btug af Okdet et al
mindelig.
Dertil vil Prof. Vig maasie sitze
»Ja, det btyder jeg mäg Mc em, thk
galt er galt, selv om de et mange oin
det«; og Past. Olsen san je saa Erisic
sig nd, at er san kommen paa galt
Mie, saa er han da s det mindstr ikle
i stet Selsialx Prof. Vig siger jo
.rgs:.1, at Ossen ikle er ene one det.
Men kerncesr vifer vet ogsaa, at
stal vi til at rense Sproget paa den
Mache, vil vi san meget at gere, thi
Vet e: tun er Ord. og der er mange,
det er gaaet saaledes med. Hverd
kliver der efter den Metode af vor
Snntag og vor Jul? On vi maa not
sporge IM, hrsesn der taler ret.
Der er Ierncrst den gamle Skik at
pnjte Jperandre til Lytte ded Daub,
?lltergang. Konsirmation Fackel-Z
rizre e s. v. Etat Falk nu gaa og
rette baue-e fur, nk tic gncr og pnffer
bono-Dre, at Ftn Irrtums fkal kom
me og rende Junker i Veiret von sit
Leerslvdigbedsshorn red vix-se Leib-z
berer? Tki der et trag Vift mange .««f
vrrt Felt, der t : ekizr mener noget
med· Ita: re seku, bkisz h: biot kan
fes-a teres Beqrelses fanledes klate"oe,
at rie Inn finde ur, hin-: Dr maa snske
bverandte.
Men endelin, da det i Ton ene Men
ncstealder esser den enden er blevet
funnet cig talt ind i Foltets Taute
gang, san kunde mark billigen for
lanae, at Prof. Vig kgsin forftod d:t
inaledes i Past. Llseksk Ernste, Ig
ikke lagde en Vetydninn in: i det. som
Past. Llfen aldrig sek: Nr jagt derä
Endnu bar vi den »1::s7nærke!«-e
Fortlaring« til Leder Helligbed,
hemmen denne Kvinde lrsrkr fat Pros
fterne i Ehrnkrogem Professor Vig
bruger en lang Fortlsrinn for at
slaa fast. at »Helli·ahed er en uendelig
Medfplelfe med andre«. on Oifer os
hen til Balslevs Lceredcnx men jeg
sung-, at netrp Bafsäesii Lnsrebog vi
ser os, at den Fortlarina vizde passe
kehre paa Barmhjertinbecsen Tom der
sattes under Guds Gozberz og man
runde Da spare sig al den llmage med
It faa drejet Fortlarinkrisn ind paa et
Ord, hvot det ikke naturlgt passen
LTg ftal vi san take on: den »uende
lige« Medfolelse, da inoer der vel at
forstan om Gut-; thi den nkenneftelige
Medfolelse er bog hegen-used selv hvor
den Meder frem i sin stønneste Stil
ke!se.
Men tillige kan ist«-an berettiget
sfvrlnnge, at krvis en Fortlaring til ct
Ord sial taldes »udn!cerket«. man
den i nogen Maade das-Ue over Or
dets Jndhold. men denne Fortlaring
trænger selv til en gennbig Fenster
ring for at blive ferne-seh og dritter
saa tun over en Asiedn ng af Ort-et
Jn, saadan er der med den Bist-ern
Denne Fortlaring er en silnsosisk
Frase, og mere er der nceppe i den.
Jeg for min Del vil gerne leere at
tale ret og er glad red enhrer virkeiig
Oplysning, jeg kam-; men bvor meget
vi kan leere af at opssge Ordenes Op
rindelse og deslige. san mag vi bog
site glenrme Vetsten over Fsdsetem
Der er noget i, hvad en of Laterne
fagde til es i Chicagot ,.Forlad jer
ille ubeiinget paa Etumologien".
W
Entmu en Gang.
Da der fremdeles sung-« at ocrre cn
Del Utlarhed siblanat osrt Wenig
hcdgfclt med Hensyn til hoor Mid
lerne til Jndremigsionen sta: sendeö
ben, enten til Samfundx : Kassen
ren eller til Krebs - R.r—:-«·erereri, saa
:illad mig endnu en Gmikr at frem
tomme mev folgende Lallssninxi
Alle Midlerne til Jrroremissionen
fendes til Krebs - Last-fernen i be re
fpeltive Krebse: han seiioer iaa en
Trediedel deraf til Sanftde - Kas
senten.
Eendeg Pengene til Emifunds
Fiaåfererem uden at der ori!tales, at
Kredsen flal bave fin Tel detas, lam
mer intet deraf Kredfen til Gove.
Stifter man derimob at give til
Samfundets Jndtemisstom Iet er, til
Missionen i Krebse, sont ille er i
Stand til at bekre deres eaen Mssfwm
eller paa Steder, vhvor en enlelt Kretg
itte tan naa, da sendes Pengene til
Samfundets Aasferer.
For Jowa,ö Bei-kommende sendes
Midlerne til: Jens Hausen, Coultet,
Iowa
M C Jenfen Engholm.
s Luthers Huspoftillr. ·
! Dr. Martin Luthers fulvltændige
Hirte- og Huspoftillr. En stor og for
alle Lutheranere veetdfuld Stat. —
Med Fortlaring over alle Sondages
og Festdages Evangelier og Epistler.
yNy UdgaOe ved Past. Bill-· Berl, med
Luthers Levnet og 13 Fastepmdttener
samt Lukheri Partei-L 1162 Sider.
Ins-banden i stærtt Virlstbind, neb
Tat fra U.00 til 83.,00 Netto.
l W sahst-hing Hause.
Bl« k. Nebst-M