» Splintek af et Verdcnsfpch
Af Jvar Marias Hausen.
(Fortsat.)
J dette Foraat har folgende været at laie i »The
Jllustrated Home Journal«, et rent og hæderligt Blad,
under Overitrkften »Et fort Blad i Forbrydelsernes Bog«:
»Ligesom Statistitterne i den sidste Tid have paavist, at
de fleste Forbkydelser i dette Land udoves itte af de ind
vandrede Foltellag, men af Amerilanerne, saaledes have
iorstellige Hospitalslceger føjet til dette stammelige Billede
de grufulde Oplnsninger otn den omsiggribende »Jnfant
icide« lbetyder her Fosterfordrivelfe) i Amerika. Denne
foriardeliae Forbrydelse har naaet et grufuldt Omfang i
vore Dage i re store amerikansle Bher ifaer. To beiendte
Lager i Chicago ertloere, at i denne By bliver der begaaet
Gl),000 Forbcydelser af den Art aarligt (h-viltet vil sige,
at der i Chicago aarligt fodes 60,000 Born mindre, end
der efter Foltemængden flulde komme til Verden). Lg
atter er det ved Toren as de indfodte Amerikanere, at
kenne himmelraabende Shnd ligaer, selv om mange as
dem tan fore deres Stamtavle til New England og alt-tin
Heligois hentegnes til den »vedre Klasse«.«
Terefter anforer »Ehe Honte Journal« et Elsernpel
fra en af ,,the New England States-« paa denne Tingenes
Tilitand, og dette Elsenipel er taget ikle fra de nederfte
inen orerste Lag i Eamfnndet, nemlig fra 418 Riasdagps
ttiænds Familier i New Hampshire; det hedder: ,,Flertallet
af diese Mcend lLeaislatorD ere fødte her i Landet, og
over to tredie Dele ai dem neditantme fra nnengelste Faker
Fra disse 418 Mænd lnnde Staten med Rette vente mindst
826 Bam, blot to fra hver; tnedens det virleliae Antal
tun er AM, tun lidt mere end P- Bvrn fra hver to Familien
Ai dette hele Ilntal Mænd 3573 ere gifte, 275 ere Fabre
»Li- ere vakat-te oa 63 ere ngifte eller Enteniænd. Af 275
Fabre l« have eet Bam, 72 have to, 47 have tre, 25 have
site, 18 have fem, P- have seis, 5 have inv, 2 have otte,
J kave ni, og 2 have ti Born hver. Af Fædrene til de
set-s Born ere to tredie Dele af udenlandst Nedstatnningz
on deriom disie af fremtned Hektomit bleve fjernede fra
Etsemtsleh vilde Etillinaen blive endnu ringere Og med
diese ietgeliae Forhold for Lie, hvor lan det være ntuligt
at siae, at Verden bliver bedre, og at Atneritanerne ere
Menneiteslcegtens Praatelsemplarer. Sandelig, Profetis
erne i eriiten oin de sidite Tiber-s Ryggesløshed ere
gaaede i vanldelie for vcre Øjnr. Hviliet raedfoint
Billede, de cerede Lagers Ertloering tnaler for os. Sodonta
oa Gomorra lunde nappe have leveret et niørtere Sitte
spil.« — Iaa lanat Bladet.
Enndelig, tksse Lovaivereg Familiebillede er ille ncrr
iaa latteligt fotn Mis. Zeiss fra det aamle Trahus i
Virginia. Mon vor ovlnite ag lultiverede Slægt helt vil
glemkne Guds Otd ved Stabelfens Begyndelfe otn Sma
tens Formerelie oa iaaledes nedlalde en raedfont Dom
over sit HovedZ Tet header oin Lbed Edotn i 1. Kron.
26, 4.5, at han havde otte Zannerz ,,thi Gud havde del
signet hain«. Born i Familien ere en Beliianelse og itte
en Forbandelir. »Zom Pile i den vceldiaeg Haanv, saa
ere Unadomtnenzs Sonnen Lytialia den Mand, sont har
fyldt sit Kogger ined dem; de siulle itte heftæntmeå, naar
de tale med Fjender i Porten« läalme 127). de tun
at disfe «Pile« maa blive udsludt i den rette Retning,
mod det gode Mai-il, da ftulle Forældrene ilte blive bester-in
mede ai en ialrig Borneilot, niedean hine unaturlige For
erlvte, som itte oille have«Born i deres Ægteilab, stnlle
komme til at itaa til Stamme.
Ægtefolt i deres Bolig
Sig forene ret i Gud
Tkl at tro og folge trolia
Med hinanden Herrens Bud,
Eigne deres Lirets-Frugt,
Zigne deres Bornetugt,
At de itnaa og itore oandre
Alt til Himlen med hverandre.
x v 1 1.
Minder-ne.
En llditilling er ogsaa en Blaer Mindesest. Follene
ndstille ilte blot deres Mastineri og Kunst men ogsaa
deres godc, store og stolte Minder. Ekoilaendere i de
Forenede Ziatery .anada o. a. Et. havde mellem de th
stellige Nationers Vygninger orsørt et Hus i Ltahed med
ret, kvori deres seltelige Sljald Robert Varus blev sei-l
den Lö. Januar 1739. J dette sattiae straatalte Lerhuä
kned dets smaa lave Tore og smaa Vinduer vare maan
Minder om den sejrede Sljald: hans Zeug, han sorn
Barn sov i, en lille Stol, Leget-j, Kladdebager. sattige
Mahlen Villeder, Vers o. a. —- Oregon havde opsort en
Gensreinbringelse as Fort Glatsop, bygget as Lpdagerne
Letvis og Clarl i Vinteren 1805 da -6, ester al de sorud
havde reist over dette slore den Gang ulendte Fastland til
det stille Hat-. For-let var bngget udeluttende as Træ sra
Oregon. Lewis blev senere Landghøodkng over Louisiana
og Clari over Missouri. —- Netv Hampshire havde den
berpmte Daniel Webslerö Fodehus opbygget paa Udstilliw
gen. Jnde i det saa man mange forslellige Ting, som
havde tilhsrt den bersmte Statsmand: Vorde, Stole,
Tinrcklte, hans Bedstesaders Klolle o. l· — Der var et
Blothus, i hvillet Praesident Lincoln boede samtnen med
sine Foraldre, da han var tun sire Aar Sammet Dei
laa den Gang i Hardin County, Kentucky og slyttedes
dersra til lldstillingen. Der var en Stue i Hufet, 15 Fod
i Firlant, cg i den sandies Spinderolle, S-padserestolle,
en gammel Klolke og andre Fing, sorn havde tilhrri
Familien Lincoln. —- Der var »der Has, som Grani
byggede«. Han blev hjemsendt sorn sztnanl sra Heeren
og sit da en Del as sin Svigersaders Fatm i Nærheden
as St. Louis, Missouri, at dyrle; paa denne byggede han
ved »Gravoi3 road« sit belendie Blolhus «Grants Cabin«.
can slyltede senere rned sin Familke til Gsalena, Illinois,
hvor han« Fader boede, og snart derester lom Prcesident
Lincolni Opraab til at danne en Heer paa 75,000 Mand
iil Krig mod Slavesiaterne i Sydeu; i den hier lorn Grant
so lil at spille en niegel stor Rolle, og siden blev hanö
Blothus en Stags ,,Metka« for Ameritanerne. Nu er
det iøbt af en Mr. C F. Blant og var af ham flyttet til
Udstillingen, og stod der som et Minde om den betendtel
Hcerfarer — Og North Dakota møder med »Prcesident
Roosevelts Eabin", et Traeshus, han boede i, da han for
nogle Aar fiden var der en Tid sorn »Ranchman«. Der
inde saa man et Par gamle Jægerbutfer. som «Teddy«
flal have brugt; de havde en Seddel paahceftet, hvorpaa
lceste- »Theodore Roosevelt’s Sunday Pants«; en gamniel
Hat, som han ogfaa har gaaet med; og hans Rissel heenger
derinde paa Hjortetatler. Da Prcesidentens Tatter, Mkss
Alice Roofevelt bespgte Udstillingen, strev bzun For-bog
staverne paa sit Navn derinde spaa en af »the Logs« i det
gamle Blothus og overslvg derefter Bogftavernes Linier
med Messingsøm l
Se, hvorledes Minderne lnytte sig til disfe Ting, vgl
hele Udstillingen var jo for saa vidt et Mindesmcerte,
svm den forevigede de Forenede Staters Reh af eruisiana
af Frankrig for hundrede Aar siden. Kunde vi med Min
ternes Tanke for Øje gøre en Vandring gennem Rege
ringsbygningen og Udftillingens andre ftørre og mindre
Bnaninger. da ville vi finde mange faadanne Mindest
mærter for Krig og Frev, fra By og Land, fra FortidenI
rg Nutiden. Og det hat ganfte siltert noget forcedlende
og anspvrende ved sig for et Folt at have gode og skønne
Minder, smaa og store. Oasaa det danste Folt hat sine
Minder, »Danmartg minderiae Kyst«, dets Mindekvad,
M.ndestene vg andre Minder oin ftor og cedel Daad, ca
det bis-r vi Tanfte itte glennne, fordi vi ere tomne iil
dette Land.
Men hvad det i Særdeleshed gælder om,
cnlelte Mennefke kan have gebe Minder fra sit eget Liv.
At, der er mange, mange IJiennester, hvis Liv er fnldt
med onde Minder om Lean, Bedraa, Uterlighed, Mindirri
oni et Liv i Syndens og Satans Tjeneste; vg deres Tal;
er stott, Ivtn lade haant om faadanne Minder, og Iættei
en «?Ere i dere: Eicrndsel« ca have Vehag i deres Daar
lighedz men en Gang ville ,,de mange Synders Minder
tcsmme til at nage dem som en Orm og fortære dem Icm;
en Jld. En Gang vil Zamvittigheden vaagne, om ils e!
ler saa hisfei. — De gode Minder tonime ved i Troen
paa Jesu Navn at leve i det gode og strcebe efter at tjene
sin Gnd og sine Medmennefter; et Liv i den tjenende Kask
lighed vil faa mange gode Minder. Kristus lod sig Ette
tiene, men tjente, og jo dedre di efterfvlge ham, desto flere
»levende Vandstrømme« Vil der finde af vort Liv, og des
flcre gode Minder ville folge. Her er det godt at taste
Blittet paa Kirtens Historie; thi der findes mange herliae
Mindetegn. En hat fagi: »Vi behøve en eftertrytteliq
Mindelse for at vcettes as vor Dvale«; en faadan Mindelle
tan Mindet om dem, der i Rirken og paa Missionsmarken
have ofret for Gud rg Mennefler not give. Kette Læser!
aid der maa være noget i dit og mit Liv, som tan tatdes
gode Minder.
Mindet lader fom ingenting,
Er dog et lvnliat Kildespring.
x U l l.
Iriflelfett
J Vtertflidsbnnninnen fandteg en righoldig Udftillkng
as Vinduer med fatvet Glas. Blandt disse var der eet.
sent bar Nannet »Fristelscn«. Lin det dar bestemt til
en Feirte eller neaen enden saadnn Bygning, oed jeg itte.
J Vinduets Forgrnnd iaas en veldotfen, yngke, imut
»Minde. Oele Figuren straalede i deldalgte on passende
Furt-sen da iiasr var Ansigtet stønt, tlart oa rent; Lijnene
ftraalede fokn et Poe Altekly5, on Kinderne blusfede lig
den nns udsprunane Refe
Vagded renne Sevinde ftod en anden Ztkttelse i øsiers
landst Tragi. Denk-: Aufnn fotetom mig samtidig at vcere
kaade tiltrætkende eg frastødende, —- om det er muligt,
at det snmme Ansigt tun væke begge Dele paa een Gang;
—— der var vindende ng inddydende Tret, men ogsaa af
strccktende og modbydelige; og Stillelsen hnvde et Var
has-Züge Dæmonvingek, fom man kunde se stille frem baade
oder den og ved begge Sider.
J sin højre Haand havde denne halvt mennestelige,
baldt dxmoniste Stittelse et Bergen fom den kalte den
føtit emtalte unge Rvinde. Hun betragtede den fremmtte
Kalk; men samtidig faas et Drag over hendes Versen,
som ein hun vilde sige nej til den bedaarende Drit og
vende sig dort fra Fristeeen
Villedet fremftillede Verdens Fristelfer. Den baaeite
sidst besitevne Figur var Verden, den i Synd og Fjendstab
mod Gud faldne, fortabte Verden, den Verden, hvorom
Striften fegen den ligger i det onde, ligger i den Lndes
Favntag, som en gammel Leere-r fortlarer Siedet (1. Joh.
II, 19). Demonvingerne betegne den Fotbindelse, som
et til Stede melletn chevelen og den syndige Berden.
Tet er Satan, fom staat bagved den onde Betden oa fri
-fter Mennestene med Kødets Lyft, Øjnenes Lyst og Livets
Hosscerdigked; han puster Leisten til Verden og Lynden op
i Mennestehjettet og better saa gennem de mange Fristel
set og Anledninger til det onde Giftbcegeret til den fristede
for at forføre til Fald og Synd. »Enhver fristes, idet
han dtages og loltes af sin egen Lyst Horn netop vcktteg
ved Djeevelens Fristelse); derefter, naat Lysten hat und
fanget, feder den Synd, og naae Synden er fuldvotien,
feiger den Ted« (Jat. 1, 14).
Og hvem er den unge Kvinde, den fristedeZ Tet er
unge og gamle, smaa og store, rige og fattige, hvide, anle
rsde og sorte Mennestek; det et Generaler og Vastetoner»
Kejsete og Gadefejete, Btstopper og Kuldragere, Missio-«
nceeer og Hestepasserez det er alle Adams og Evas Born,
sotn cherelen gennem Verden miser Fristelfernes Gift
bceget. Satan anfalder de unge med sine Fristelset, men
cgsaa de gamle. En Gang shøtte jeg en Prceft sige, at
Simeon, som favnede Jesusbarnet i Templet i Jerusalem,
var lykkelig, fordi han var bleven saa gammel, at Verden
itte tangere tunde fotføee ham. Men han tog fejl. Jngen
ved, om Simeon var saa gammel; derom siger Striften
intet; og selv om han var alderstegen, siulde Djævelen not
rtde at aspasfe en eller fleee Fristelser ogsaa til heim
Den Onde frister Menneflene i alle Aldere og Stillingek.
Han er en Tusindkunstnee til. at friste og fort-te.
Gottseettes.)
Ttæt as Texas’ Historie.
As J. J. Størdalsvold.
szndsendt af J. M. H.)
(Sluttet.)
Zlaget.
Ved Daggty begyndte Mexitaners
ne at myldre frem mellem Trceerne
og fm antadset, og deres Uniformer
og Vaaben glitrede i Morgenrøden
Znart flog Kuglerne som en Regn
mod Alamos ærværdige Mute. Fjen
den tom ncertnere og nærmere paa
alle Kamer, medenI Ameritanerne
toldbledigt ventede paa tortere Stud
hold.
Fra det flade Tag med Brystvcrrn
paa lldtanten Var det, Ameritanerne
Vilde tæmpe deres sidste store Kamp.
Traois var rolig. Bowie laa neben
under haardt syq as Lungebetcendels
fe, Inen fra sit Leje opmuntrede han
Mcendene og beroligede de sein Kvin
det, som ogsaa var i Bngningen
Inart beayndte Texasriflerne at
tnalde« og hoert Knatd betød, at en
nreritnnst Lssicer itte mere var
blnndt de levende. Amerktanerne sie-d
tnn pan Ossscerer soc det førstr. Ei
ren var de sorberedt paa at ødste
Krndt endoq paa sinmle Soldater,
naat diise maatte vise siq Ved Bunt
oasrnet paa Murenszi Kant.
Til Eint tom onfaa det Tids
punkt, Meritanerne joa deres Mand
sketnad. De ydke Mute blev nnan
bet med Mnrbrættere og Kanonen-, og
de bleo med- Lethed redet ned.
Nu begnndte det at butdre og knal
de srn Tagen Der Var som før sagt
tun en Finnon deroppe. Men nnnr
Den dronede bleo der njort srnntei
lig Vej nennem Meritanernes Nekt
ter.
Pass! Past spraqede onfaa Ris
lcrne deroppefra. Zorn rasende Tre
tncner tcempede Axneritanerne, og
snnrt laa Hundreder as Mexitanere
døde eller døende nedenfor.
Da Stormftigerne blev kejst, tom
Fjenden endnu net-kniete Saasnatt
et Hoved viste sitzt ooer Muttenten,
tnaldede en Risle eller en Pistol, og
ned dumpede en mørt Stittelse saa
det sang i Jorden nedenunder.
Men Fjenden var san mnndstært,
cg i den vitde Kamp steg den ene op
Jester den anden, tent det tun Var
Hsor at salde ncd paa Kametaternes
Kroppe nebenunder.
Kanonerne kunde nu itke btuges
inere paa nogen af Siderne da re
Htcettwende allerede stod Mand mod
!Mand.
, Ameritanerne stød, faa tænge de
bavde Ktndt on Knoten Ssiden brug
te de Haandstser paa Mexitanerne.
Men dette var mere anstrengende
send at styde, og snart begyndte Ame
Eritanernes Krcester at svigte. Dette
lande Meritanerne MErte til, cg
da det Inttedes dem at gøre Ende paa
et Par Amerikanere. sit de nyt Mod.
Over Muten tlatrede og faldt de,
Inen en sor en saldt ogsaa Ameritcv
verne.
Ameritanerne trat sig tilbage til
den nordlige Del as Kirten som sidste
Holdepuntt. Tsørene til dette Sted
bleo sprengt ved Hsaslp as Krudt,
og nu stod de overblevne Amerika
nere ester to Timers sorscrrdeltg
Kamp Anscgt til Ansigt tned de mexi
sanfte Skor» i Kittens Stib.
Saa forscerdelig var endnu Mod
standen sra Ameritanerne, at Belejr
etne not en Gang tyede til Kommt
ne. Paa denne Maade lytkedes det
IMlexitanerne at nlaa Ameritanerne
sra to modsatte Kanten og sjælden
hat mennestekige Vcesener tcempet
som disse Mcend, indtil den allersid
ste as dem laa stille i Døden. Oberst
Bewie, som jo laa paa Sottesengen,
»sta! med sin Kniv eftek Mexitanerne,
Inaar de lom ham naer not, og til
Slut blev ogsaa han dtcebt. Mün
’derne sit Lov at gaa sin Bej ustadte.
l Tet gamle Francistanergwdshus
saa gyseligere ud end det værste Stag
tershus.
Det sortcelles, at for hver Ameri
Htaner laa der tretten mexitanste Krop
pe paa Kampstedet J Mexitanernes
sofficielle Beretning beder det, at de
stes Tab var to Tusinde døde og tre
lhundtede saarede.
’ Blandt de 176 et der slere Nonne-,
ssom tyder paa, at de vars Standinm
jvet eller i al Fald as nordist Her
"tomst. Der svar tre som hed Nelsou,
to som thed Johnson, og Navnene An
detson, ·Jemtson, Kedson og Linn
sotetommet en Gang Ihnen
J Folge Besaling fta Santa An
na blev Ameritanernes Legemer
brandt i en stor Dynge. Forst et
fLag af Vedbrænde, saa et Lag af
Lig, da derspaa Brcende og Lig stifte
vis. Da alt var scerdigt blev der
tat Jld paa, og saa hvirvlede Ro
aen sig op sra Ligbaalet, som oIn
Sejrhierrerne aldria havde hart com
tusindaarigt Kristnsestikte.
Hevnens Dag.
Der so’r som et Stød gennem det
ainerstanste Falt, da der tom Nys
som denne Begivenhed. Og det var
ikte at andres over.
Regeringen hsosldt sig naturligttis
neutrai. Men mange Amerikanere
ftrønnnede ind i den omstridte Lands
t-el, og de var Mcend, som ligesaa
gerne vilde gaa i Krig som at gaa
til Middagsbordet.
De amerikanske Tropper i Teva
beayndte at ordne fig til ny Mod
stand, saasnart de fik here oin deres
Kameraters frygteliae Sicebne, og
inden ret lcenge Var flere hundrede
villkestcerte Miend paa Krigsstien.
J sit Odermod taldte Santa An
na fix-. »Vestens Napoleon«.
Men oet tog itle længe at ydmyge
dani. Allerede den 21de April mødtes
Santa Anna med 1,6s)0 Mand og
General Honston nied 800 Mand un
der fia ved San Jacinto. Paa A
nieritanernes Eide fertes Kampen
ined faadant Mod og Paagaaenhed,
It LUteritancrne blev ncesten somit
det. LUiexitanerne led et fuldstcendigt
Nederlaa, og Santa Anna selv blev
taaet til Range-. General Cos blev
oasaa taaet til Fange, men siden
studi, fordi han som før beincerket
bavde brudt sit Æresord
Med menneslelia Owerbærenhed
igaoel som crate Statsmandskløgt
fo’r Ameritanerne paent frem med den
arnsonimc .f)øvding. De beholdt
bam som Gidsel, indtil Mexico aner
kendte Teras’ Uafhcengighed, og den
nne Repnblit Texas regnede frn Til
’1-skivc1se fm den 14· Mai 1836, da
Freds- oa llashænaigbedstraktaten
kom i Stand.
Da Gudernør Burnett stulde un
dertegne Traktaten, havde han intet
Seal Saa star han fra sm Frakte
en Knap, hvis Udsmykning bestod af
en entelt Stierne, et Egeblad og en
sLaurbarkrans. Dette var Oprindel
sen til Statens Begl, og derfra kom
mer ogisaa Navnet »The Lone Star
State«.
Te Forenede Stater og andre
Maater anerkendte Republikens U
ashcengighed.
J 1846 blev Texas optaget som
Etat i Unionen. Statens Befoltning
er endnu kamplyften, Der er en egen
Vildstab i en aegte Texasaners Blod.
Men Staten har nydt Fred siden den
torn ind i Unionen.
Som berørt allerede si Begyndelsen
af dette Stylle er det et af de meer
leligste Træt ved Statens Historie,
at det var saa trangt i de første Ny
bvgg-erd-age, niedens der nu er en
uniaadelig Masse Land tilfals. Me
dens der var bare nogle Hundrede
eller Tusinde hvide i hele denne ahn
te Egn, da maatte de sIaa hverandre
ihjel, ncesten saasnart de sit hintan
dre at fe. Men nu lcenges de tre
Millioner ester at saa andre Millio
ner til at komme til dein.
Texas’ Historie kan med Grund
anoendes som ei Billede paa den nn
ere Samfundsordnings stcerte Ten
denser tiltrods for alle Skavanker,«z
at sindføre »Fred paa Jorden og il
Mennestene en Belbehjaggeligthed".
»Vor Tid«.
Visilkokt.
Te, fom ønster Visitlort, kan faa
dem frit tklsendt fra Danish Lut1).
Publ. House til folgende Priser:
100 for s .75 400 for s1.25
200 for 81.00 500 for 81.50
Kotlene er fint Kartorh Størrelfen
cfter Behag. Vi lrytler paa Korlet
alt, sotn forlanges, paa en Side med
sine oq smagfulde Skrift-Typer.
Naar paa Rejser eller Befug, er
bet nemt og bewemt al bkuge Visit
lort. Del er en let Motive at gøre
sig fclv og fin Gerning bekendt; og
man glemmes heller ille saa hurtig of
nye Belendte, naar be hat faaet ct
Visittort til Erindring om det nylig
stiftede Belendtstab. Scerligt anbe
fales Visitkort for Præster.
lmnlsh Publlshlng llonsus
: : Blatt-.Nob2. : :·
»Dansieren« er det eneste dankte
Blad i Amerika, som udgaar 2 Gange
Iom Ugen, kostet tun 81.50 aarllg.
GODE BØGER
KRlsTl EFTERFØLOEi.SE
Af Thomas a Kempis. 4 Bsger i
et Bind. Paany ovetfat fra den la
tinske Grundstrift af J. Belshkim.
Pris: indbunden i Shirtingsbind,
50 Cents.
Zu m me Bog i ill. Pragtud
gave. Oversættelfen paa Dunst be
sorget af Pastor H. B. cheboe. Med
Forord og Forfatterens Levnetsbe
strivelse. Med Tegninget af Hoff
man, Schnorr, von Caroldsfeld, von
Fuhrich samt andre fremragende
Kunstnerr. 328 Sider. Pris: ind
bunden, 82.50.
DEN LYSE GUD
(TUE FAIR (J(.)1)).
Af den bekendte Forfatter Lew
Wallace, som hat strevet den hemmte
og meget udbredte Bog »Ben Hur«.
Bogen »Den kyse Gub« omhandlet
Mexicos Erobring af Spanierne. —
Ten er JHHT Eider og kostet-, fint
indbxmden, 8(«Ic.
KRlsTEUGE BETRAGTNINGER
til hvek Das i Aas-et.
Af Dr. Martin Luther. Udvalgte
Zteder af hans samlede Strifter.
Oversatte af Pastor H. P. Mollen
427 Sider. Jndbunden i Shirtings
bind 81.00; i Vælstbind 81.20; i
Shirtingsbind med Guldfnit s1.50.
HUSANDAGTSBOG.
Af N. P. Madsen. 2 Sider Les
ning over udvalgte Skriftsteder til
hver Dag i Aaret. J Shittingsbind
81.60; i godt Vælskbinld 81.80; i
Vælfkbind med Guldsnit 82.20.
R U T l-l .
Af J. Jhlcnfeld. Paa Dunst des
Paftor N. P. Madssen. Forlagt af
Kirkelig Forening for den indre Mis
sion i Daumen-L 415 Sider. J Om
slag 80 Cents, indbunden 81.20.
MRTYREN l sT. ANDRER-s
Et Billede fra den stotste Kirke i
det 16. Aarhundrede. 93 Sider. Ny
Udgave af eget Forlag. J Omslag
20 Cents, indbundscn 40 Cents.
DEN LILLE sØFUGL
En fmuk og interessant Fortællins
om Kristenforfølgelsen i Spanien.
Pris: indbunden, 40 Cents.
SOLSANGE.
Af Chr. Richardt. 100 bibelsie
Digte, Kvad og aandelige Sange.
Samlede og udgivne af Pastor J.
M. Hausen. Jndbunden i Shir
tingsbind 80 Cents. Jndbunden I
sinere Bind med Guldsnit 81.00.
PlLEORlMMENS VANDRlNC
fra denne Verden til den tilkommendr.
As John Bunyan. Med Forfattes
rens Levnetczbestrivelsr. Jndbunden
70 Cents.
E d In m e B o g i Pragtudgave,
med fcirklarende Anmærininger af
Rev. Robert Maguite, DD., samt
chrfatkcriiis Lobnetsbestrivclsr. Med
120 Jlluftrationer, tegnede af Bat
nard og andre. 558 Sider. Jud
bunden i Shirtingsbind 32.50; i hcl
Maroka med Guldsnit 83.50.
VEJEN TIL FRED.
Af N. P. Mader. 104 Sider. J
Omsiag 25 Cents; i godt Sl)irtings
bind 40 Cents.
DlN BRODERS BLOD.
Af N. P. Mal-few 174 Sider.
J Omslag 20 Cents, indb. 40 Cents.
Tli0BNs BBTYDNlNG
for den, der vil frem i Vorder-.
Af C. Skovgaard - Peter-few 232
Eiter, indbunden 60c.
HERREN er MJT sKJOLD.
Af W. V. Horn. 143 Sider. I
melag Läc» indsbunden 40c.
Klar og usvigelig
VEJLEDNlNG TlL FRED.
Af C. O. Rosenius. Udvalg i tro
Overswitelse af Bisiop N. J. Las
che. 345 Sider. Indis. 50 Gent-.
DAMSH putzt-. Housb ,
BLA1R. NEBR. «