FR:
Yed Zärnen
Et Balg.
Fortælling af Kann M. Rielfen.
(Fortsat.)
Da han lidt efter traadte ind i
Dagligituen paa ,,Birlelund«, var
denne tilfxldig tom, og han satte sig
dersor vev et Vindue nd til Hoden og
gav erriet Tanterne fri Teilen Or
lyse og glade som Sommerdagen felo
trog De nd gennem det aabne Vindue.
gennent Den blomfterfyldte Hade, ned
sover Balken til den lille Bagerbutil,
der nu gemte en Rose for imm, stein
nere end alle Iommerens Blomfter til
sammen. Nu Undrede ban sig over,
at han bog ikke for lcenge siden havde
fcrftaaet hendr.
»Du fer saa glad ud, min Dreng.«
Tet var hans Moder. som var kom
men ind, uden at hcm havde mærlet
det, on nu lagde Haanden paa hans
Stulder.
Hon faa fmilende op.
»Der er jeg ogsaa, Moder.«
»Du bar not ogsaa Grund til det.
lille Jatob.«
»Wenn bu?« Han blev rød og
lernte-Je H.ovedet. Stullve hun ane
hanE bang-— Hemmelighed?
»Ja, Det baade mener og tror jeg,
for du man ilte bilde dig ind, at din
gamle Moder siulde være saa dum.
at bun ikke stulde have forstaaet, hindr
for Sesse- saa ofte er kommen her i
Vinter.« Hun bsjeve sig og rustede ham
skcemtende i Øret.
»Hvilken Sossie?«
»Der biet siulde du ikle vide.«
»Nei, jeg forsikrer dig, Moder.«
,Gør dig nu ilke faa from, som om
du itte nidfte at det et Niels Klausens
Sosie, jeg mener. —- Hendes Felder
That da tgsaa veret her i Dag for ai
tale om Sagen.«
Jakob Var bleven mere vg mere for
bavseL
«
»Herr Den gamle Niels Klausen vix
ret her i Dag for at tale om —
km . . . . ?«
»an en Forbindelse mellem dig cg
Sofie —- ja, netop. Han vilde lette
Fig Llrbeidet, min Dreng.«
,,Gid ban sad paa Bloksbjergl —
Jeg vi! hverken eje eller have den tylle
Gaasl« brufte Jakob op.
»Men Jakob da. Hun er da en me
get pcen Pige, og dertil et udmcetlet
Parti.«
»Pokker heller, men vm du trot, at
jeg holder af hende, da iager du san
delig feil, Moder.« »
Der gled et blandet Udtryt af For
undring Ig Flusselie over hensbes Ver-i
dige Matroneansigt. Saa rettede hun
sig og iagde med den Langfomhed,
der var hende egen, naar hun rigtsg
vilde slaa noget fast:
»Ja, ja, Jakob, jeg vil naturligviH
ikke nøde dig en Kone paa, dertil hat
du alle Tage haft for fri Heerden —
Dog maa du huste, at vort Laan has
Grosferer Bort er forfalden til Ub
betaling til December Termin, og til
den Tid maa og stal vi siasse Penge.
—- glem ikke, at det er i din egen Jn
.teresfe, at du stal handle, da Gauk
den jd er din. Men del tror jeg vg
saa om eig, at du nok forstaar at red
de big ud af Klemmem Synes du ikte
om Sosie, er der jo andre gode Par
iier til; men vcelg snart, Jedan
Hßägtzgjvefsynsk
Briller pt tilde-gelegt standpunkt.
«·Actina." en stoksktet Optimielus des- hell-ke
Jef site Ufe- 03 kirchqsdomme »den
Oper-von alles- Medicina
Dererirmken Nøclvenclikheil sm- nt Ik«j:kn-.
somit-n- cllsr dkugc Medic-imst- fot quget Max
Øjtasygdonu tM et n st system f»r Zelt-inst
iingen afdisse er owns
det.bvokvk(1 alle um«-r
tefulde og Idnkharidlm
bietltoklek erritingtcu In
gen keimt-) euer Eli-sp
rimentrring. da Tusirk
clcsr er blrvnes he-1hke--1--·le
sm- HlimlhecL einigt- cjjs
m-. Stier, ·'s«-m-l i Uhu
ve» ozz mich-te Wnsickstonmxe Isesl dtsnne stun
()1)-i.«u.-csjsc—, nuur fr· mrngssuilc Openkzrgcr lmr
ghct »p. Rock-musterhaft keus- l«s1-1r-uk M
Viclncn sjskthfhvilke xsi nmegk rttrretjzigli;z.
All-. L U. T. Peijttingtnsh sjnsisitsl Akt-sit
Mut-M Her-est Life Ins. co» Kansas Uns,
MO» aktiver-: »Um- hrugs Arlinu i fix-» Am
o smn mcd Cletus-« tmhclsilc slct kmm Kur tuk
Oe-. Ort-» ok- llalsonclen Uelhrmledc min
Klnrjek for st:ek."
Pius-im CardwclL Lincolm Ruh-» s- »pr:
«Jt-g c· 7«1 Ank- Jc«g var s;m?-liu-1nt Jok- sum
Luni-le kjcnde Personer pua Su«mm·-n. Este
Drugen fis-Mund kau jcg nu trxujc kn Xaul
mlen Beinen-»
Pastms W.C.(’-emr1win. M(-1im-, Kna» akti
ver-: »Um upri time Menink um Atti-m »
at der es- m u ils uns-Religion-Uptlndrlserl
vor TM Den kuketedc miuc Ujms ug mia klu
Itru sur AstbmuÆ
Hund«-det- ak andre Attester Lan sende
prm Anmodain-. «Acti1m" er ukselukkende
en Kiemmedebimdlisg og Ins-endet as Pati
enten seh og sendet pack Pan-e pour-Mr
list- Ve vil send- Dekes Nuka o- Atti-esse tii
New Jcokk sml London sit-erric- Associatio-»
Dei-h 258 K» 929 Wcløat It» Kunst-i clt
Ante-. sit ve modts e sldeles Crit en verteilin
Io-. Professor Wi tot-«- Tkeoties on the sy(
so on W w General
.
Hun strøg ham langsomt ned over
sArmen og sejlede derpaa ud i Kol
ltenet, medens bendes Sen blev staa
cnde ved Vinduet som en slagen
ZU and
Godt Parti! Gode Part- er! Dis
se er var komne over Jakobs Ho
ded iom en lol ld anlle. —- Men Var«
ban da rent gaaet fra Samlinaeml
iiden ban i den sidste Trd rent bao l
de al,emt hdorpaa baade hans og
»Birkelund«s5 Fremtid beroede. i
Ja, det var jo netop sandt, hvad
Jan-Z Moder badde sagt, at ban var i
Blinde-. Proprietærlinet, ioin daade
bang z orældre oa han selv davde fort
op med, hadde vieret en sdnr Historie»
Hans Fader hadde i sin Ungdom tobt
Gaarden dnrt og havde derpaa Ema-:
get og ledet over Ebne, oa dette band-;-l
gjort, at han dar kommen i betndeligi
Gceld. z
Stuebuset var det sidite, fom var.
dleven opfert, men allerede den GangJ
kaode aamle Jens Holm begnndt cti
se ret betcenkel tat daa Tinaene og di!
de helft at de havde nejedes med det
gainle Ztuehus foreløbig: men Jakob
fom allerede den Gang dar 28 Aar,
tunde ikle affe den Tanle, at saadan
en rigtig flot Stuelaenae vilde taae sia
stdrartet nd fra Vejen og fuldkomme
bele Gaardens Skønhed. og ban aik
derfor daalia oa snakkede for sin Fa
lder om den Ting.
l »Ja, men saa tommer Vi til at gere
jet Laan til, og det er mere end »Vie
itelund« tan bære«, sagde den aamle.
L »Aa, saa galt er det vel ilte«,
»meine Sonnen.
i »Ja det er«, daaftod Faderen, »vor
Istsning ek vikreiig rkitixr Jeg takes
ikke for min egen Fordel da du jo
med det forlte slal bade Gaarden. Men
lwor mener du at ftnlle ssasse alle de
Rentenenge?« Ä
,,Aa, bvad! Saa got jeg bare et
aodt Parti.« «
»Hm! Ja, det flulde da oaiaa vcere
den enefte Udvej«, saade Faderen eher
tænlfornt, ,,ior ellers gaar du en
Fallit i Mode. —- Men naar dn knr
saadanne Udsiater, er det ja en ander-s
Saa«
i »Ur-sinnt eller ilte, det manafede
share-, at man ilte stulde lunne fan eJ
’sig en Fual med en Znes Tusindes «
kom det med Selvfolelse l
t
(
!
(
F »Ja, ja da, min Trena«, og den
aarnle betraatede sin fmutte· felvsilre
Sen med Stclthed »Du stal da faa
din Villie. Selo fer jeg jo oasaa
gerne »Birkelund« fuldovbngaet Jesg
dar en Unadomsven i Kehenhavm ist«-!
Grosserer Bork i Købmagergade. Hos(
bam tcenler jeg at tunne faa et dri-!
vat Laan. Jeg flal allerede i Morgen
gøre et Fort-g i den Retning.
Saa reiste aamle Holrn til Raben
haon og var oasaa heldkg not til at«
faa de for-Weide Penae. Da iaa dlev.
den ny Stuebygning opfort saa state
lig sorn ingen anden der ornlring, rg
ingen Gaard i hele Sognet knde nu
maale sig med »Birlelund« i Slønhed
Gamle Jens Holm naaede just at
faa dette at se. Han las-de i langere
Tid lidt af et Hierteonde, og nu;
gjorde dette pludselig en brat Endes
paa hans Liv, Ig saa blev det Mo
deren og Jakob, der alene korn til at
tage de kommende Vansteligheder ov.
Og snart sik Jakob at se, at af dem
Var der itke faa. Geld her og Geld
der, men alt saa omhyggeligt stjuli
og behandlet, at lun faa vidste af det,
men derfor ilke mindre fatetrnende
for dem, den vedsvm
Jakob gik da ogsaa bestawdig med
Hiertcklemmelse i den fsrfte Tit-, eg
denne blev ikke mindre, da der kort
efter Faderens Dsd meldte sig et!
Par personlige, temmellg netgaaende
Kredit-erer. Men heldigvis hgvde
han reddet en lille Rest af det sidste
Laan, hvormed han kunde tilfredöstille
dem; men nn indsaa han til Gavns,
at han med det fsrste maatte se sig
orn efter den »Fugl«, han havde kalt
am, hvid cikke Uvejret stulde trække
samtnen om hovedet paa hanc.
J den ftlgende Tid spejdede han da
ogfaa flittigt efter en saadan, men
ganste sint, for Jakab holm havde
Dank-elfe. Piger var »der tkke faa
af, men Icheldtgvts var der altid no
get ved dem, Tom han ice syntes ern,
og chan var nu ikle saa gammel t Sko
len, at han tkse ferlangte, at Sktnhed
pg Elstværdighed je stritt stulde for
eae ßg med M.
Gesamt-n leerte ham dpg fnart,
at disse te- raee Uns-Use saa let
W W; m W owed hcu
Gewissheit-He- Meis
.· desi- W W, bog maati
sz IM M at Jud-« es niedern W
kestandig spgte efter en saadan, vat·
Tiden gaaet hen til sidsie Vinter.
Sidste Vinteri —- Aa, siden den
Tid havdse han jo sict me met sigf
selv. Denne nynnende Strom af1
Jst-man der ligesom lmvde fyldt hans
Hjekte og faaet ham til at glemme alt·
andet —- denne bigende Længfel efteri
et bestemt Maal uben bog at gøre sig
dette Hart. Siden den Tid havdel
has splt sig fom Magnetnaalem som
bvorsken sden end forts, bog- mode-Z
til at rege imod bei Sieb, hvok Mag
neten findes.
Hatt sttøg sig ncesten krampagtig o-l
rer Band-en cg tvcmg med det sammej
risse Tanker tilbagr. Hcm vilde i
denne Stand tcenke fm Stilling til
ksage, se Sandheden i Bienene, det
lcd sig ikke lcengere opsættr.
Her havde altsaa en anset Fami
lie gjort ham ligefrem et Tilbud, ag·
et bit-te kunbe not næppe gotes. Herd
Var mindft tnve, ja, maaste femogtyvei
Tusinde i Vente, oq detmed var io
san heIe bans Fremtid sikteL
Men bvetdan var faa Pigen, som
fulgte med i KobetZ
Soer Klaufens Skikkelse gled i det
samme forbi ham med det blegfede
Ansigt og lyse Lijne eg med den boje,
noget svære Figur, som hun fotstod at
føte med Bætdighed.
Skulde ban kunne tænke sig at level
samtnen med hende2 Han lukkede
Ljnene og drog atter hendes BilledeT
frem, men da fteg pludselig et andej(
pp ved dets Side — en siank, hvid-»
chedt Skikkelse med sink, Mattka
suldt Ansigi og dybe, dejlige Oer —’
Live, der nvs havde faaet hver Fiberl
i kam tfil at siæsve as Fehd. —- — O,
Gub! bvordan ssque han kunne gere·
et Valg ber? Og ban greb sig om Ho
redet med begge Hasnder og ftvrtede ud
of Stum.
fFottfckttng
Jndttyk fm Køhcnhavn.
As en Embeksmand i Provinserne.
I.
»He-. TgbU bar insbtazaet spl
sendet
Helt underligt er det for en Pro-«
Ansaan der i rnanpe Aar ilke hat
rxret i Lebend-Inn nd cver en THIS
Tid eller to, at komme til nie thlde
fia der i Lænqere Tid og IattaIe Fior
skellen derinde mellem for og nu —
cg min Endentertid lisaer ent: a.
itte en Gang fII lang-: tilboge i Tj !
l
den« Blot For-nnd rinnen oafaa bete
Iennem bar til bete :.de Men man
Lebover ille at vcere trog-In sammel- !
den- ,,l-I uriatot tempotis pe!I::-.«!
set at skisnne, at det· ilke er sm.
Kebenbarin er virlelig bleven en
fxor By, et Kulturcentrum Lq man
Its-holder 1.g lle i rette Centrum rg
lommer it: e i en Tel fcrftelli ge Hjem
»den ct faa at merkte, at Hovedsta
Denk- Befollning, trods nl GUTva
disk-ed allinerel not Ded: vi er Kr
öenhavnerne, du er ProvinsmennesleL
Du betntser et lavere Udvillingsttin,
en ufuldkommen Rate. Men fe.
bei bar vi nu bog lidt svært oed ei
indrsmmeF vi ask det nødigi. For
bei stulde jo være i Aandstultur, at
de siod over os, ikke blot i bette, cui
Slrceddere cg Skræddsersyersler der
præsierer silsere Arbejde end Provin
fernes Skrceddeke og Slrwddersner
ster, hvad de, det ssal indrørnmes,
uomftridelfgt got. Men Aandsover
legenheden san jeg efter de Erforde
ger, jeg gjotde, da jeg nylig opholdt
mfg i Kobenhavm ingenlunde ind
emnme. Jeg soll-e mig i en vie For
stcmä gern-sie vsst overvcelsdet, impo
neret as Ksbenhavm men ille -:f
Menhavnerne.
Jeg steil-her henpege paa et enkell
Rathle det, der bydes i Teatrene,
ellek lud mig sige: bet, fom KOM
lhavnerne der ladet sig btyde og nsjes
med as dramatist Kunst.
Jeg synes, at i del Kapitel stiller
jeg meget starre Foedringet end de.
Sluespillet i sig selv vcete gebt; but
leste, farcemæssige Narrestreger ng
franste Ægtesiabsbkudsttagsedier el
let Hantejkomedier brydet jeg mig
ilke om at se. Og bei stal udfprez
gebt
En Affen san jeg Amalie Stroms
Sckuespib Ei Stylke som bette, hviå
Maul jeg er tilbsjelig til at laws
sindssvagt, gtt stotmende Lytta
Hovedrollen blev udftrt med stoe
Kunst —- ikle just den sine Kunst,
der vieler med sum-a Mist-let —, meu
den stimmt-by blendende Kunst.
Publikum fu«-d Rese, lsrrede Der
äesf Mise, raubte »Oktave« sgg
l
s
1
llappede n Haut-erne, stiftwiö underl
hele Forestillingen. I
Til Btidslpselille eller Hoksensf
used Sjoveren der ftjal en Fkakte ftai
Marsiandiferen for at pantscktte deni
og san Mad i sin fuline Bugk dini
Ting er i sin Orden. Men Plat
tenslagerslen Tyvelvinden i Silte,
der ftjæler for al kunne fortscktte et
orlesløst Drivetliv, for henbe fæl
der man Taarek og er beaejftret,
nzar Replikkerne, der er lagt ’ nde
i Mund-en, falder eftet Omltændighc
Ferne kri«lt eller rotenbe Man min
· Wesfels Otd i ,,chrligbed uden
-lrømpet«, kvot Metje siger til Jo
lnn von Ehrenpreis:
Wiss ille Lasten frem km den lup
slidte Side.
Te sinke snnde veli Grund-en som de
smaa,
men Maaden, som enhvek sin Synd
udøver paa,
.en ene got til Hell, den anden til
en Stander. l
Du ej Forstellen ded, Seigneuy paa
disse Monden« —
Nej, jeg fsler mig ille underlegen,
feler mig ikke tilbpjelig til at neje
mig for del Knbenhavm der jublxt
ad Gipglet og Grinet og snsflct og
bulket over Plattenslagersten, der hat
en Del fmukke Teatettalemaader ct
bei-Ue sin Gemenhed med og faaledes
lærek Publikum at vende ov og ned
paa alle scedelige Begteber.
Men der et et andet Forhold i
Asdent-now der got et langi filtrirte
og pinligere Jndttyk paa en, vg som
nu prwfenterer sig meget mete mil
bnllet end for lnve—ttedive Aar til
boge.
Dei er Ufædelighedem
Jktc i Okd mkn i Kraft. ·
»Ja, faadan er alle de, istn lal
Tscr si-; hellige,« sagte Or. T. til sin
Lust-su, »men jeza fche des jo ti!
k··:·.3, for du antcza denke i Vor ch
Irrfte.«
Ten uns-e Huttru saa betymret nd
IF sparebeJ »Im Vilde san gerne tro
:ct bedsre om bende, men —«
»Men«, fortfatte lenke-s Elstand
l-iftigt, »Hu fer du, hvordan bun er:
Gan-g pas Gang gør lmn di-; imod.
Zunge candelige Sange og prædite
fcr andre, det lan litmx men passe
sin Geruhig det statter bun lidt om.
Men jeq maa ema; Motten er allere
de over den bestemte Tib, fom du fer.
Hvor gerne vilbe ieg bavt dig mek:
men det tan Elle sie vaa Grund rsf
Bettys Uefterrettelighed.«
Fru T. lastede endnu et Blil ned
paa Gaben, saqde faa Farvel til sin
Mond vg Crit berefter ind i Vorne
vcerelset, misfcrnøjet med sin Time
ftepige, Tom forte faa megen aandelig
Tale, uden at Guds Kraft visie siq i
Hendes Liv. -
Den lille Pige scv endnu, saa hun
sit god Tid til at tænte over Bettys
Handlemaadez Fru T. havde tilbragxt
hele sit Liv uden at tcente paa Gud
og sin Sjcels Frelsex men da hun det
foregaaende Aar havde miftet sit
celvste Born, havde hun begyndt at
faa Uro i sin Sjæl og vnstet at kom
me i ncermere Berering med troende
Mennester5 af den Grund var det, ut
hmt havde festet Bettv. Hun havde
ers-Ort sig store Tanter om de Kriftnq
men Bettes hat-de ite sparet til denne
Fordentning, men tvertimod ftadig
Tat sm Frues Taalmodighed pas en
haatd Prove. Naar hun slulde gaa
Ærindek, som treevede ganste tort
Tit-, beugte hun undertiden flere Ti
mer vertil. —- Mange bitte Tanter
gis i vette Øjeblit gennem Irrt TsJ
Vierte. —- Det af Guds Aand väte
de Begcet efter at faa det anderledes,
end shun hat-de det, blev ligefom neb
dygset ved den Taute, at spendet
Mund kaufte havde Ret, naar han
lübt sagde, at de Kristne var hyllerr.
Wisse Tantet blev ttke mindre, da
hun borte Betty nede paa Gwden syn
ge en aandelig Sang, som om hun
iste var sig nogen Uret bevtdst, og
senete hsjlydt forteklle Ksoklepigen
Mary, hvor deiligt hun havde haft
vet samtnen med en auden Pige, meb
hvem hun stulde fvretage en Reise til
et Missionsmsde, der siulde afholdes
den folgende Sindag.
.»Jeg trot«, sag-de Mary, »at Gud
vtlde syms bedre um, at du passeve
bin Gerning t Stedet for at springe
saa her og saa der vg snatte mes dine
aanbelige Svstre Futen siulsde net
op have vie-et ude samtnen med sin
Mand, men tue-de itte san for sit
O
Säuen lås mit frie Tilliuo iis vig og alle-!
Jegs sendet krit pr. Post sldeiesudetc nogm Bd
Domain-; til Sile KI iIIIick i Verden IIIiII Sehimmnch
liIIg l lljemmec sur sygsiommtz specieiic km- wrt
Bis-m kifchsessseck en Box »m! »Mit-indic- »An-ist«
om mit egct TilHiIic. 1 Lan kukcrc eciek stiv i lljcms
met IIIiea Mgehjcijx Def- licostct eilt-r inte( at int
söge dik. og lIIsiles besinne-· ekle-r til et isortxåiuez
ZEIT-I vil riet links jin-Its eilest- omlnknt Insect-un Ism
( IIUL Inst Hi ihch hindre eIler i krick-: AII si I-.
JI Iz lIanlII ikke til Snig m( II lIIIIIyiveshis um III
IsImIisIII fvil fut Iilhs sgcs heiIausilsiix.1)-.I in huc
Iis IsIIiitu -IIIIie O um«-. » lIIiIsi l« innre-II i III .-I(1n
I« n XVI-eins UIIIi s UI raubinin usi-: HI- I-.
Hut-« I Rygis II eiizr NMC (-II kr)-!III;«!«: l««I·)
- imm- RXHLIJUL TI: ng lii Al LIiIic Oft-.
Ums-« liIZiIhHL til-I- mn DIE tIIr 1.-«I s rsincII
Hin Ist-,- l««!«-H. lsumnsiHIIxx i LHIF cito-r NI-iii"sI!-i--n ;Ii
1.i-«IIiI -. »Hi. fssrme II- l. I-’.1(«l' f«—IIl-il ciicr PIIII III fIIisi
H, . - Ren-« N TuInssIss Hut VIU IMIIs It
MIIS M sl MMEKS Nockelhme lud
Is: III III-I«1IsI-Lnr. '·-lu isIIicr Futucchi uns scIIs cI
1.I-—»«.- h« -.».I.—-. - -1«y---I,
T? I Iltitlssth sum Isssr näh-·- III kg 1«,«H«-- I -: I .I;-i K II ..«. Im III ihr-sil» nIiIit P!—s-«i
s- In Ist-: ;;II-.-—I-In-:-I-Is (1!1- -- R-: «III!«I«1’1I!Ir. llsixippps ci! rl
» ». ,»,,
, x.»z«. . I - -!-I—1)-«:Ic x iIsIIs,-; -- If I I I -:»1 sie sit Illk Ildclut uml- c. likiIIIchzkI
s«L. »-R«—II’«.III!.I1.IU-IWINIWI
Inn-· l I III-nun km ji s- lImIs —e.· cII I til I-Ii!»!-:J«:—III le krimieripicsn LICND Si « Im
:I! r IiI txt- 1 I« nisi iIL »I- « In tat-d Ulmle III fu«-Ue Ins-l (- IIsl II- «
(«.III s .I;I k.
« i Iitkeldk kurckek Alle V« junges Tilgt-mis« IUII »in-Its ! Lxmkh Zig- Io. .- s
i .«. cic IIUdL Du da Juks i i-1.I«Ll Uns 1.,·.1-II.JJ lJct Iii Den-s II III Ists-in sit
INDI. M Käm- P:s.. §’-cIis«-«rk «’l- :- syfi hist-Ums mwiiissics III-III, III h. »s- Zis
«-s·!-s I--- .-I - !- Is--! Icss II» I«- — »s. XI-« - .:--I «- r i"IiIiUiII--’.I-":-L-s s Ist
! s.I. I-. « Hi. —.I.’««I«gk«.,.-I1u -....1I. :-,;-ni Iii E-(-.’·
MRS iM CUMMERS SOX D» NOTRS DAML, INDIANA
lille Bam, fordi du altid er san sen
til at komme tilbage. Trkt du,«"at
det er tigtigt?«
,,Etaklels Mam! Du tænler blot
paa denne Verden,« svarede Bettn
med en Blanding af Fotttndelse cg
Mednnk, hvorefter hun gik ind i«
Batnevætelset. Pan de Bebrejdelsek
bun sik nf Fru T. svaeede Betty kun
med nogle dnbe Sul, idet hun tcg
rette som en »Li«delfe for Herrens
Sknld,« lau hun altiaa ikke splte no
nen Angee over sine Fejl.
Jnden Ftu T. hadde forladt Bar
nevcerelfet, kom hendes Veninde, Iro
ken M» paa Afsledsbespg, inden hun
tiltraadte en lcengere Reife. Da hun
mærkede, at Ftu T. ikke saa glad og
fotnøjet ud, som hun ellets plejede,
fpntgte hun om Aal-sagen dertil. Ftu
T· omtalte flunnscint sin Misfoknø
ielfe med Bettv
Veninden sputgte detefter, om
ikle hun niaatte lade sen Tjenestepige
Anna komme til Fru T» medens bun
var paa Reise, Zdet hun omtalte ben
kse used menen Ros som akkurat on
itnnpnsfendez knm Var sikker paa, at
Anna dilde vcere til ftot Nytte for
bende; ,,men kmn linker onfaa til de
.,l)ellige," oza den Elags Foll er du
nsaafke trckt af.« fortfatte Beninden.
Fru T. giotde ingen Jndvendin
ger, og da Betty ndgle Tage derefter
blev meget syg fom en Folge af en
Fort-lele bun havde faaet ved det
omtalte Missionsmode, var Fru T.
nlnd ved at kunne faa Anna til Hjælp.
En Tid eftee at Anna vat kommet
dek, sad Ftu T. en Aften ene i sit
Sovevætelsr. Hendes Mond var bor
:e. Betiy var bleven fort til Enge
hufet, og Anna var netop inde i Bat
nevcerelset og sang for at faa den lil
le til at fode. —- Sagte og yndigt
led Tonerne i den lille Sang:
»Alle Smaabøm sont kam elslet,
den trosaste erlsey
som Juveler han dem snmlet
tkl sig i sin Favn.«
Ftu T. lyttede ivtigt efter Orde
ne, og den ene Taare efter den anden
listede sig ned over hendes Kinder.
Den underlige Fslelse as Guds Nen
vætelse, fotn hun havde haft, lige si
den Anna var kommet i deres Hieni,
tendtes i denne Stand endnu star
kete. Hun havde aldrig hprt Anna
;pnatage sig nogen Ptckdttetone; men
Ehendes stille, ydmyge Besen, hendes
Ttosiab i det mindste og Punktighe
den i alk, hvad hun fotelog sig, pre
dikede bedte end alle Ord. — Dei
ihn-de vertei san velsignet i Himmel,
siden hun var kommet det. at Dr. T.
hat-de vertet i san godt humstz thi
alt var faerdigt og i Orden, naar
han kom hjetn, saa Paamindelser vor
overflsdige, pg altid var Anna til
Siede, nagt Hielp schindet
Gamle Math, der var Kompng
var ogsaa bleven glad ved Anna; käi
httn brugte ikke at bebrefde hende,
som Betty gjorde, og naar han og
Anna var færdige med deres DON
arbejde, plejede Anna altid paa jin
læklige Munde at spørge Mart-, om
bun maatte lcese et Stylle for hende
of Guds Ord, cg slsnt Mary net
synies, at det lunde vcete paa Tiden
at gaa i Seng, faa lunde hun bog
ille modsætte sig Annas sLnsle og
var altid glad ved at here hendes in
detlfge Bon, hvet Gang hun begyndte
at lasse i Bibelen. Og senere hen gil
ket op for Mai-y, hvor meget dejligi
der stod i Guds Ord, saa hun lang
tes meget eftet Aftentimerne, for It
here om Guds Kastlighed til alle
Mennesier, som der stod san meget
om i Annas Bibel.
Alt dette og meget mere havde Zku
T. mærlet, og nu i denne stille Af
ienslund ved Lyden as de sagte Tone
om »ham, som et kommen at samle
alle sine hellige,« trwngte der fig den
irr-e Tanke efter den anden fkem i
Fru TZ Sjckl, »at Atistendommen
er bog noget virleligt, —- bet er en
Kraft —- ei Liv of Gub. Det er no
get, som alle butde eje og lunde eje:
ja Livet i Gud er det enefte, der lan
gøre et Mennesle lykleligt.«
»O, om jeg ejede dette Liv, denne
Fred i Gud,« lpd det i Fru T.s Hier
te. For forsle Gang i sit Liv biß
de hun sine since og sit Naade til at
tro paa Jesus-, der Lande borttaget
ul heut-es Synd. Fra denne Stand
begyndte hun Livet i Gud og er Inl
lelig i Samfundel med sm Frelser.
-—-...-.--—
En paa forundeklig Munde
apbevarct Bibel.
Der sindeis i Ohio en Bibel, scsm
eimang blen gemt veb at baaeg ind i
et Brod. Ten tilhprer nn Ot. Echt
k-olt, sein er Medlem af Ist-dreivie
ninam Han er født i prmenj
Listecig.
Denne Bibel ejedes engana af hans
Bedsiemo’r, som var en troende pro
testaniist Kvindr. Mens Katholik
lerne fotfulgte Proiefianterne i dette
Land, udlom en Lon, som gil ud
paa, at alle Bibler slulde bringe-Es Oil
Præsierne forai btcendes. De, som
havde dekes Bibel leer, fotsøgie paa
alle mulige Maader at redde den.
En af de katholer Prcrfter lom en
Dag ufotmodet til Schebolis Has,
nett-P foiii Husiiwdeten holdi pna at
bage Brod. Da hun horte, at Pice
fien kom, tog hun sin lære Bibel,
fvsbte den i Omslng og stak den inv
i Dejgen, som derpaa saiies i Bagers
Ihnen. Hufei blev gennemssgt, mcn
ingen Bibel fandtes. Esterat Pra
sten hat-de fjernet fig, tog man Bi
belen gansie usladt ud af Brit-eh
Denne Bibel er nu noget over 200
Aar gammel, oq vil, saalcknge den er
Eil, aliid vedblive at være et Liviens
Brsd for hungrige Sjcelr.
J
50,
000 Eøgcr Fritp
Post
ygdom
Inc —sækcgnc fo
c mænd
r www W astmu on eng
v or acwe same W mw Wo nmm
Um Kommt m x umwqu Hex-Lang
rchmmwu Ic- da Wm
km tmd Muqu
M TM Lungen
vxmäot mM
c
Abt o« otzu Mer
Pssktn
40 A VI
Dcakbpkn ziaos· l-.sf «
O
MWV Juqu
O, . S. A