ise
ning af store Herre, i Transport, i
Man-dre; i Udstyr og Brug af
KrigsstibeJ med deres Torpedoer,
Rifler og Krudtz saavel soni ved dekr
difulde Opsindelfer paa Fredens Om
raader, hvor Japan udviste en Dog
tighed, der har vundet Verdens Bi
fald.
»Englat1d maa endog benytte sig
af Japans System iil Jndpvelse af
Fordødere paa Stibe«, siger den en
gelsie Admiral, og man agier at gøre
derefter. Besten begynder at lade sig
belære af Øften paa mangfoldige
Omraader, og hele den japanste
Krigsforsel studeres vaa det ivrigste
af Reprcetentanter for alle Stor
magterne. Hvad betyder dette? Det
betyder, at, hvad intellektuel Udvit
ling angaar, staat Japan fuldtud
paa Hpjde med Europa vg Amerika.
Tanteudvitling er eet, men Fellei
se er et andet· Hvad angaaende eiiste
Eporgsniaalt Hvad om Summen
tianing af de nationale og foltelige
Jdealer, af de mere fine og blode thi
pulfer, der gider det nationale Liv
Smag og Farbe? Den mindre Siae
af denne Sag tan jeg stet itte indlade
nia paa af den simple Grund, at her
dilde alt dære i Favør af mit eget
Land da mit eget Falt. Dei sirider
siedie mod vori Princip at udbasu:
nere vore eane Dyder ca tritifere
andres. Med den mindre Side af
Sagen mener jen, hnad man tan talde
boraerlia 9·ltoralitet, Llfrlialjed i Han
delgvetdenen og Embedsstandem og
n.ed Henfnn bertil viier Statistitten
saa meget til vor FordeL at jeg spre
traktter at tie deroni.
Med Heniyn til de sckdeliae For
hcld, saaiom Æateflabeis Helliahed
da Ubrødeliahed, Hjemmeis Stabili
tet da forstandig Berneovdragelie,
da dil jeg nckppe tunne henvise til
Statistitten uden at synes at prate
af dort eget og tritisere andres.
J Forretningslivet er Gertiahed
en Rod til alt ondt, saavel i det ene
Land fom i det andet; men de uml
liae Spalter om Beftittelser, Bedro
aerier da alstens Sma, der for Ti
den optager den amerikanfte Presse,
ger, at det vilde der-re hensnnsløfi om
itte absolut uretfaerdiai as mia at
dptaste Spotgsmaalei netop nu. —
Saa meaet stal imidlertid siges, at
indtii for faa Aar sian var »graft«
idlandt Embedsftanden tun lidet
tendt bos os, og hkdtil har dei tun
ntret sig Eos lavere stillede Embeds
wand.
Jea foretrcktter derimdd at be
bandle de siore oa brede SvørgsmaaL
iaaiom den nationale og individuelle
Karatterdannelse, faadan som den
foreaaar has os on bos de andre ftore
Nationer, blandt hvilte vi nn bydes.
indtaae vor Piave-L i
»Als dereg Frngter stal J tende:
dem«, er den Maaleinor, der nedlæg
ges af den hellige Strift Hvad gør
da Japan for at forme Karatter has
sme Borgere, rg hvorledes tan det
maale sig i Metode og Resultat nied,
tivad andre Nationer got?
Jea er stolt af at tunne fige, at
paa dette Puntt lægges der ganste
iardeles Vcegt hos os. Da jeg git i
Stole i Bestan, fremsagde jeg daglig
samtnen Ined de andre Born de ti
Bud. Tette danner selvsplgelig in
gcn Del as Programmet i vore offenk
lige Stolen men i dets Sted banger
der Pan Vceggen i enhver Stolestue i
Japan et Kopi af det tejserlige Re
ftript af 1890, der lyder i Oversætg
telse, fom splgm
»Det er vort Ønste, at J, vore Un
dersaailee, opfyldcr eders Ptigter
inod Inder og Moder, at J omgaas
taetliqen med Brpdre og Ssstre, og
at J lever i god Forstaaelle som
Mond og heissem vg at J beviser
Trostab mod Venner. »
Revis Selvbeherstelse og Retfcktd
i Wandel.
Var velvtllig mod alle.
Bitt for Oplysningens Fremme,
regt eders Kalb med Trostab, ssrg
for Aandsevnernes Udvitling og Op
dyggelsen af en god smotast Karatter.
Ssg at fothoje de ossentlige Go
der, og at Gerige Ver-den ved Edle
handlinger. l
Oprethvld Konstitutionen og ad
lyd Lovenr.
Naar Lan-set er i Fore, da sitt eder
betedvtlligt til Tjenesie og bevtö ederz
Mod ved indtil ydeeste Evne at stitte
og forivare den tejsetlige Regering.
Ved at atre dette vit J itte alene
vise edek som tro Underfaaitet og
gode Vorgese, men J vtl detved hævde
pg eeee Fast-rent- derltgsie Traditio
ner.« —- «
, Dette Resträpt, der stedse holdes
EFoltet for Lie, er at betragte som et
lldttyt set Kernen eller Sjctlen i del
nationale Liv. Det kan maafte i no
gen Maade tjene til Fortlaring of
fden sorbaosende Opofrelse baade hog
HSoldatetne i Felien saavel sont hos
de estetladte bjemtne, der hat kamt
tetisetet den nuvætende Krig. —
Stolen er hos os Siedet sot Ka
;rakterdannelse. Vor Opfatielse as
Sctdelceren er gansle saeregen. Vi
tillcegger Besæstelse as Karatteren og
iTilegnelse as gode scedelige Vaner den
alletslørste Betydning. Den sarstilte
Form as Religion lcegget vi mindre
Vckgt paa. Den japanfle Konstitu
«t3en silrer enhver Undersaat suldstcen
dig Religionssrihed, men den paalæq
get Regetingen at sorge sor Folkers
Iasdelige Bel
M C as alle Born i Japan gaar
i Stole daalig. De, der paa Grund
as Fattigdom eller Evaalted er fri
tagne sor Stolepligt, ndgor tun 7 's,
et meget lavt Tal. —- Vi indset Vig
tigbeden af at vælae l-lndervisninas
stof med Henblit paa Bornenes
Aandsudviklskna Derior bestaat
Vore Læfeboger as Afsnit as vort
Lands Historie, Beretninger om ccdle
Handlinger af Kejseren og Kessetiw
den, oore Ktigeres Bedriftet til
Lands og til Bands, vore Stati
nnkndss og loerdes hemmte Værter,l
udvalate Stytler as vcre bedste Fer
saitere oa Digtere, —- tort sagt, alt,
hvad der lan tjene til at udvide, op
hoje og sorcedle Karalteren i denz
mest plastiste Periode — Ungdommen.
Desitden, for itle at indslroente Ele
vens Snnglteds ved udelultende
bjernlige Etsenwler, indslettes hyp
rigt lianende Stildtinger og Afhand
linaer as og om siore Meend sra an
tsre Lande. Bioarasier as Geota
Washington, Abraham Lincoln, Ven
jamin Frantlim Nalsoleoih Nelson,
Frederit ten Stete, Dartvin, Floren
ce Nightinaole, Jeunet, — hvert et
epoteaorende Bettl, hvert et lysende
tflgemvel sta Verdensl)istorien, disse
ioaer vE at gore oore Born sorttoliae
med, sorn en vcesentlig Tel as detes
Lpdraaelse ca Uddannelse. Dette er
tcttelia Fremaanasmaaden i vort
moralfle Udoitlingssnstem Nu maa
saa Læseren afaore, om den bar staa
et sin Prøve under de sidste Tiders
Beaivenheder.
Krig er Aria. Dei var so General
Zhetmam der sagde: ,,Ktia er Hel
riede«. Jntet, som den mennelleliae
Ersaring tender, sormaar saaledes at
breite den oprindelige Vildbed i Men
nesiets Natur, sont en bevæbnet Kamp
Mand oa Mund imellem; men ogsaa
her hat vi al Grund til Tilsredghed
med Resultaterne as dort System, i
den Selvbeberstelse vore Soldater
hat laat for Dagen.
Vi hat fulgt Reglerne, nedlagt as
Zelslabet »Du rode Kors« saa non
srnn det var menneslelig nruligt. Vi
ltar tasmpet, sont bedst vi lande, i en
Kamp for vor nationale Tilocerelse,
sont blev os paatvunget; men naar
Staaet var endi, hat vor Behandling
as den saarede paa Slagmarlen og i
Hospitalerne, saavel som af de sang
ne, staffet os selv vore Fjenders
Pris.
Vi tillader endoa sangne russisle
sticerer at bo i private Hase, som
ri lejer til dem. Lojtnant Benetew
dors, Sen as den russisle Minister i
England, har lejet et Hus i Nagoya,
hvor han lever med sin unge Hustrtk
der valgte at dele hans Strebnr. Han»
hat Frihed til at gaa omtring i By-"
en og more sig, som han dil. Saa
dan Fett-d som den sztnant Ben
rtendots og hans Vaabenfckller nydet,
hat aldtig for været tilstaaet Kriegs
ianger. Japan er stolt as den Hi
manitet, Betænlsomhed og Medfolelse
med de ovetvundne, hvormed sta vor (
Side den Ktig er fort, og vi er heller
ilte uvidende ow, at dette bemcrtes
og paaslonnes as andre Nationer. -
Hat vii itte tabt Ligevægten over
de glimrende Seite, der hat fnlgti
vore Baaben paa Land og dav, saa
lieh-ver vel ingen at besrygte, at dette
stal ste i Fredstid Fremmede, der
besogte Berlin ved Slutningen as den
stansbtyfle Mig, bevidney at Ty
stetne var saa herusede as Seins
glcede, at de gsorde Livet fast utaa
leltgt sot andre. Dette kostede Tosk
land mange Benner. Den Dumhed
vil oi itle hegaa. Vt hat altid respek
teret andre Magters Jnteredset i
Atten, og vi vll det feetndeles. —- Vi
soget tike at udvide note Granse
pcele; vi snstet tun Fred og stedeltg
U-dvilltng. hth nogen nteree Tvivl
bekom, saa. sendet kein ilte Japan.
Men det er et Spørgsmaal as nen
delig Vigtighed, hvorledes Japan vil
«klive rnodtaget i Stcrmagternes
Kredez og i hviltet Forhold vi vil
tvnime til at staa over for Amerkta
«oa. de europæiste Magier.
, Racehad og Nationalsordom er
neuesten uudslettelig. Franslnranden
og Englanderen »nur tun lidt tilsælles
eftec et Naboftab paa 1,000 Aar.
Frantria oa Tystland ruger fremde
les over Krigens bitre Minder, vg
Hierterne er sulde as Had. Italiene
Irem Spanieren oa Ungareren stiller
»sig toldt paa Afstand fra deres frem
;1nede Omaivelser. Blodetg Baand
ifannnentnytter det engelste og det
anieritanste Fvlt. Jndvandringen
bar asivet Amerika en blandet Be
follnina, som har niere eller mindre
tilfcelleg med alle. Dei er vort Haab
oa min saste Overbevisnina, at Japan
stal tunne vinde for aldrig at tabe
iaen Softernationernes varmeite Vet
villie, Agtelse og Tillid.
Vi vil hievde vor Ret va sage vorl
eaet Vel liaesvni alle andre, men vi
kil aøre ret med tilbørlka Henst)ns
fnldhed. Et Kernefproa i vor Lite
ratur er dette: ,,75oltet fra de 4 Haue
er Brodre«. Den lievceaende Kraft
i denne Sag er Reliqionen, og her
orn vilde jea gerne, nied scerlig Hen
lilit paa Ordet »hedenst« og dettes
Jndflndelse paa Spørgsinaalet, nd
tale et Var Tanler, svm itte synes
at have varet fremsat tidligere.
Japan har inaen Statgreligion
Vi trot, Hiinlen har manae Vorte,
—- at noale indaaar ved Kristus,
andre ved Bildha, oa atter andre rsed
Confiiciits, Muhamed va Zoroafter.
Vi trot, at enhver her have Lov til
at leve i Overengftenimelse med den
Troghetendelfe, der mest appellerer til
hans Natur og Udoitling.
Ter sindes iblandt vort Foll Til
basnaere af alle ovenncevnte Trosdes
tendelser. Vor Grundton aiver dem
alle suldstændig Trvssrihed Vi har
170,0«0 Katvlitter, vmtrent liaelig
irrdelt mellein den romerste oa den
arcrfte Hirte. Gennem hele Krigen
har de rnsssisle grceslitatolste Priester
aaaet paa vore Gader liae saa seit,
soni ocn det var i St. Petersborg.
VI byder Kristendommen vellom
men.
Fiejseren oa Fiejferinden subslride
rede VII-»O til et Fund, der samledes
af unae Masnds tristelige ForeninzH
til erplejning as Tropperne i Fel-;
ten.
Manne as og er kommen til Besten
scr at stndere Religion saavel som»
andre Eing, og vi er bleven stillet lich
over for Vierter as Hnrley, Spencer,l
Darivin og Kant. — Vi hat draget
ver eaen Slntnina neinlig at hoekt
Meirnefte bør have Frihed til at dyrte
den Religion, der passer hain bedit.
Vi holder paa. at Moral er Kerne-»
va Betendelse tun Stallen.
i
i
i
l
i
Dersor set di inaen Aarsag til
Disharmoni i vort sremtidige For
hrld til Nationerne. At vi staat i
stor Tatneninieliahedsgceld til de
Forenede Stater, er en Kendsaerniiia,
der «·:ndprentes hvert japansk Baru,
og som stedse vil blive bevaret soni
en Del as vor nationale Historie.
Da Præsident Fillinore sendte Komi
mandant Perrh med Opsordrina til
vor Reaering orn at aabne vore Havne
og asslutte Handelstraltater rned Ve
stens Nationer, da gjorde han os en
Tjeneste sorn Nation, der aldrig vils
blive forglernt. Uden Perrys Bespkii
vilde vi aldrig have tunnet opnaai
vor nuværende Stilling. Vi stylder
Besten ineget, for hvad vi hat leert.
At Westens Folt nu tommer til es
for at leere. er os en Kilde til Gliede
og Stolthed, da det giver os Lejlig
hed til at asbetale en Del as vor
Geld. Vor Fadeelandstaerlighed oa
Nationalstolthed er meget starrt. Den
overiladiste Krititler -sorstaar ikte
dette og fatter derfor itte vor Fal
somhed oversor Uretswrdig Kritik.
Japan vil aldrig blive sordrings
suld, smen vil derirnod altid viere be
sleden. Japan vil stedse Væte aaben
og cerlig i tin Omgang med andre
Nationen Dette ved enhver Japaner-.
og hele Berden vil saa det leert ad
Ersaringens Bei. Vi satter en mas
ste endog usædvanlig stor Prts paa
at besidde andre Nationers Agtelse
og Benstatlx og enhver Tilnærmelse i
den Retning vil stedse ins-des med
Var-me af Japans Kejser og Fell.
»Dansteren« er bei eneste dankte
Blad t Amerika, som udgaar 2 Gange
vm Ugen, testet Inn BLZO aarltg.
« Atabien.
Dette Foredrag er holdt af Ydre
tmigfioncer S. M. Zwemer ved
«Norhfield Conferencen« 1905 og
oversat (noget frit) af Pastot J. M.
Hausen, Chicago, Jll.
,,Sandelig, sandelig siger jeg eder:
hvad J have gjort mod een af disse
mine Mindfte Bei-me have J gjort
mcd mig«. Ved defte Ord er hvert
Mennefle og hvert Land, selv det
Insin:.ste, lnnttet til Herrens Kcerlig
)hed og Herlighed. Ogsaa Arabien
bør liage vort Hierte nær. Hver
sMond-, Kvindc og Barn her staat i
Gasld til Arabiem Dadlekne, vi k
bek paa vore G-ader, er indpaklede af
arabifle Trenge og Piger, hvotaf de
flesle aldrig hat hørt Jefu Navn
net-one Den Morgenlaffc, di dr(:l
ved DavrebcsrdeL var vokset i Ara
ltm Den Gmnmi, hvsormed Vi
tlasbe Frimcerkene fast paa vore Bre
ve, lommer frks der sndlipe Arabien;
mcn der bar eil«r.1 aldrig veeret e-1
Missionckr i deramant blandt d«tle.
FOU, fern indsatnler Gummienz de
bar endnxt aldrig herl om den Ven
fom »l)older fastere fengelfl ,,fticleth«
lleeberj end en Broder'«. Som Kul
turmennefler staat vi i en scereaen
Gmld til Arabienx thi der blev en
Tel af den graste og romersle Kul-?
tur bevaket i den mørle Midalder. Vi
taaer aldria et flørre Tidsflrift, sonkj
vi jo lalder »Maaasin«, i Haandens
nden at vcere Slyldnere til Aretiner-«
ne for selve detle Ord; ligeledes er:
vi i Geld til dem, naak Vi angiverz
vore Zalmenumre eller oplegne demj
paa Tavlen, idet vi har vort Tal
fnflem fra Acad-Zen; vi betragtet
Himmellegemerne og ihnkommer, at
de to Trediedele af Stiernerne af.
førsse sog anden Størrelse hat faaei
deres Navne af Araberne. Og Kunst,
Kemi og Algebra er kommen til os
fta det samme Foll. Og enten vi
ønfler at vcere del eller ej, Vi er i
Gceld til Ataberne.
.
Lad os betragte Arabien som:
l. El forfømt Land;
Il. El Land med god Lejliglnedzl
HI. Et fotjcettet Land.
l.
Arabien er et forfømt
Land. Tet er saaledes et uteudt
Land· Geoarccfen Hoaarth siger:
,,Næften Js)s),«()« Mil (ena.) el. omt.
Halvparten nf Ambien ifcer den ind
eftliae Tel tat nldria været besiegt
as nogen hoid reffende og er fanledes
aldeles nbetendt.« Lg Ritter siaer:
,,?lrabien er Verdeniz Industrielle
lIJtodcentrmn«. Tet er et Land uden
Liefe, Fioretøjep Jernbaner, Masti
ner, Etoler on al nnden Fremanna.
Ja Arabien er faa ntendt, at man i
Virteliabeden bar bedre Landtort
rner LIJZnnnen end ever Arabien.
J mange Dele af Arabien tan man
rejfe gennem Bner on Egne, hder der
itte fian noaet enefte Vidne om Kri
stns, hverten indfødt eller fremmed.
J Aden findes to IJtissioncerer, som
fortfætter Inn Reith Fnlconers Virt
somshed. Og hele Vejen til Muse-an
umt. 1000 Mil, hat itte en enefte
kUZissioncer. J Muse-at findes to
".Nissionccrer for 1zIJtillkon dyn
tesbte Sjcele. Fra Muscat til den per
sisie Virgt, en Vejlænade paa 400
Mil, sindes tun ganfte faa Missio
ncerer. J Busrah er der fem Mis
sioncerer Da i Baadad tre. J alt hat
Arabien ntten Missioncerer iblandt
en Befolknina pna 8 Millioner Men
nesier, hviltet Vil siae, at hver af
Missioneererne i Arabien hat 440,0s)0
Arabere at arbejde iblandi. Er sac
ilke Arnbien et forsømt Land?
Hvem er Araberne? Er det en ben
døende Folterace, et Folk uden Be
tydning, uden Sprog og uden Hi
storie? Araberne er den cedleste Fol
terace i det vestlige Orienten, et Folk
med Historie, Sprog, BsogavL et;
Folk faa kraftigt og begavet, at det
endeliel itke man fokblive glemt. Der«
er 70 Millioner Mennester, som taler»
det arabifte Sprog, og de hat baaret
deres Bogstaver og Tal over hele den
estlige VerdensdeL Araberne er et
stcerlt Folt, som hat en Fremtid, og
nlligevel hat den kristelige Kirke for
sømt dette Falk. Ja, forsnmt Ara
bienx thi i 1839 blev Aden lagt
under England oa først 1.889, just
50 Aar for sent, kom Jon Keith Fal
conet fom et Herr-eng Vidne til dette
forspmte Land.
(S’luttes.)
ZMEBASER. ZWEBMEIL
For sit tilfrcdsstille de sum ønskcr særlig Pme og elegante
Sitlmeliøgisr lmr vi kamst imlhundem spetsielt i meget Anak
ke ug hohllmrc Kind et Partinfsalt1xchøger. De er de meet
Flog-into ug iimsste saltnehøgcr fort pas Lager i Amerika.
Alle dissc Salmehojxer er med todt under Gul(1suit. run
de lljizrneh med et Tillæg ng l)eggeTekstt-ækker, i surt Las
dcr undtugcsn mulet cr nasan ug med to Nærkebaan(1. I)e,
sum Mir set dem onskcr at cje denn de er smi dejlige at man
fristes til at Leg-ge den gamle til Side. og kobe- en ny.
Xssvn psmtrykkcs ikke diese line salmebøger da det vil
Ums-Wu- lZin(1et.
Luss noch-«stimcmle 15e58krivclser og hemærk l«riset·ne.
Upgiv längst-w ellcr Nummer ved Indsendelsen af
liestillingen
NR. l ls
» Nopsperet fransk Chagrin bøjeligt
"L-cederbind. Ordet Salmebog i Guid
paa Ryggen, med speciel Hcmgjseb
Forsirina over Ryggen og paa For
og Bagsiden, med 4 gansie smaa Kots
paa begge Sider og en fin Linie onl
kring Kanten. — Pris: 82.20.
NR. l l4
Amerikansk Sælstind, bøjeligt LE
derbind. Ordet Salmebog paa Ryg
og Side i Guld, et sini Kors i det ne
derfte Hjsrne paa Foksiden i Guld
Fosiring, et lille Kors i en Rosette
vaa Ryggen, og et Baand rundt om
Bindei. —- Pris: 82.20.
NR. l lS A
Glat tyfk Kalvesiindslæder. Ordet
Salmebog paa Ryggen og forneden
paa Forsiden. Ei sint Kurs med Dru
er i symbolst Forsiring i Guld og
blankt i det øverste Hjørne, en sin Li
nie omkring Kanten, bøjeligt Bind.
Pris: 32.60.
NR. l ls B
Summe Bind som 116a, lidt for
skellig Forsiring. —- Pris: 32.60.
NR. l l7
Denne Saltnebog er indbunden ef
ter det almindelig kendte engem-ame
cikanste Monsier »devinity circut
bindin·q«, Overfaldsbind, et Baand
omkrinq, løs Ryg. Tyrkisk Chagrin.
Scerdeles siærk og solidt indbunden,
med Ordet Salmebog i Guld paa
Rngqen. forsiret Linie paa Bindet og
foret med Leder, saa det er bøjeligt
og ficerki. —- Pris: 82.50.
NR. l l 8
Fint mai tysl bøjeligt Kalveskinds
bind, Ordet Salmebog i Guld paa
Rnggen og Forsiden, et fint Karg med
Guid og blank Forsiring foroven paa
Forschen, en fin Linie omkring Kan
ten, og Guld-Forsiring indvendig paa
Kanten af Bindet. —- Vr··5: 88.25.
NR. l29 A
J sint tyst Marokko, polstret Bind
med Ordet Salmebog i Guld paa
Ryggen og Forsiden, samt en sin
Blomst i blanl Forsiring paa Forst
den og Linier paa Ryanen, en sin Li
nie rundt med Kanten. Pris 82.80.
NR. l29 B
Den samtne Bbg i samme Bind,
meb Inst-kerde »dakk wine colsr«,
Læder, og forstellig Forsiring. 82.80.
NR. lZl
J nopperet Lcederbind, franst Cha
grin, polstret Bind, Ordet Salmebos
i Guld paa Ryg og Side, forgyldt og
blank Forsiring i det Iverste Hjsrne
paa Forsiden og paa Ryggen. 52.40.
NR. l82
J finrtmopperet Læderbind, ame
rikaan Sælfkind, pvlsttet Bind. Or
ket Salmebog i Guld paa Nonnen, et
lille sint Kors Paa Fuss-idem en bred
sin blank Forsiring foroven og ferne
den paa Bagsiden. — Pris: 82.40.
NR. l84 A
Fint glat Kalvestindsbind, polstret
Bind. Med Ordet Salt-neng iGuld
paa Ryggen, et sint lille Korb iGuld
paa Forsiden, five Hjsmer pas For
siden med Blind- og Gukdtryk· 82.75.
NR. 184 B
Summe Bind med forstellige Min
ftre i Blindttyt. —- Prig: 82.75.
NR lss A
Fint persisk Kalvestindsbind, pol
stret Bind, Otbet Salmebog paa
Rvggen og Forsidem samt en sin sym
bolsk Blomster-Forsiring i bei svetste
Hjørm paa Forsidm Guldforsirins
omkring Kanten indvenbiq paa Bin
det, sorn giver det Bindet sint Udses
ende. — Pris: 83.50.
NR. lss Z
Summe Bind med lidt forstelligt
Guld og blank Forsiring. 8350
sim lmr xi endnu salmebøger der langt overgaar de ovetk
km- n-( v nun Disse vil give den største Overmskelse da de
hart-r til sjkkldenheder paa Bogbinderkunstens 0mraade.
Vi har kun out Bind as Inser sings, bøjeligt og polstket. De
er Alk- med røclt under Guldsnit. runde Hjørnety et Tillæg
uxz he ggxe Tckstrækker. i en tm for-et Æske, med Kantforsi
rinjx i (cul(1 pzm dc11i11dvendige I«æ(let·kant Ak Bindet og
mecl tu hv ide Since-— Mærkelmand med Kv aster. -- De Sælges
eftcs sr längst-w- -Xnmer.
Kun en kort Beskrivelse kan her gives af diese elegante
Zahne-bogen
Salmeboxz A
J fint poleret Kalvestindsbind, —
Kuløren falder i btune Forder, spejl
blank, Kulører i varierende harmonist
Smag og fin Afpudsning. Pris: i
beseligt Bind Jaso; i polsttet Bind
S4·00·
Sulmchug B
T fint poleret franfk ,,levant« Kal
Vefkindsbind, Kuløren af Læderet fal
der i mørkeqrønne Forder. Pris:
i bøieliqt Bind s4.20; i polstret
Bind 84.40.
Sitlipjckmg c
J fint blødt »undressed« Kidskind,
Læderet falder i lysegrønne Forder,
»,,Nile Green«. — Pris: i bøjeligt
Bind 84.00.
» Salmcbog D
Fint poleret Kalvesiindsbind, franst
»levcmt« Leder. Kuløren falder i
sveflblanke brune modulerede Farben
Pris: i bøjeligt Bind s4.80; i pol
ftret Bind 85.00.
Zahne-bog E
Lig B, men i lysebrune modulerede
Forder, ,,tan«, oa spejlblank poleret
Lceder. Pris: i bøjeligt Bind s4.20;
i Polstret Bind s4.40.
salmeboxx F
J ægte sort Chaqrim med Spende
forsiring og to Guldstjerner paa For
og Bagsiden. Pris: i bøjeligt Bind
s4.00; i polstret Bind s4.20.
saltnebog G
J det sinestr regte sort Changn, med
fint Silkeforsatö i hvidt. Pris: i
bøjeligt Bind 84.40; i pvlstret
Bind s4.60.
Salmcbozzf H
J stort-nopperet sint Lcederbind,
Alaska Sælskind, solidt Udseende og
stcerkt indbunden. Pris: 83.80; i
polstret Bind S4.00.
Salt-jedes I
Lig H, men lidt forsielligt udstyket
Bind. Pris: i bøjeliqt Bind 83.80;
i polstret Bind 84.00.
saltnebog J
I det sinefte mørkerødt Russian
Kalvestind, speilblank poleret Leder.
Pris: i bøjeligt Bind 84.00; si pol
ftret Bind 84.20.
salmebog K
Summe fom J, men i fort. Pris:
i bofeligt Bind S4.00: i polsttet Bind
84.20.
salmehoe L
J mater-di Ruösian Kalvestind,i
»wine color«. Pris: i bøjeligt Bind
MAD; i polstret Bind 3410
salmebog M
Lig L, men fort Lædet. Pris: i
Ibøjeligt Bin-d 83.90; i polstret Bind
W4·10.
sahnebozx N
J sint ptæpareret ,,undressed«
Kidskind, ,,motelt«, blødt Loder, men
stinkt. Farve msrkegtøn eller »all
ve«. Pris: i bøjeligt Bind 84907 l
polstret Bind 84.20. .
saltncbog o
Lig N, men i rosenrød Farbe, »olb
rose colot«. Pris: i bsjeligt Bind
s4.00; i polstret Bind 84.20.
Salmebog P
Lig A, men Farverne falder i for
siellige røde Kulører. Pris: i btjeligt
Bind 83.80; i polftret Bind 84.00.
Sa11110b0g
Lig A og P, men Farvetne falder i
merkegmat og fort. Pris: i btjeligk
Bind 83·80; i polsiret Bind 84.00.
Salmebog R
Jndbunden i sjælden ejendomsmekig
farvet Kalvestind, efterlignende gam
melt Kobber i Farbe og Udseende.
Pris: i bøjeligt Bind 83.80; i pol
stret Bind 84.00.
, salmebog s
- Kalveskind, delikat chocoladebrun
»Faer Pris: i bsjeligt Bind 83.80;
i polstrct Bind s4.00.
salmebog T
J morkebrun fatvet Kisdstind, fiel
den mat Kulør. —- Prist i bsjefigt
Bind 83.80; i polstret Bind s4.00.
salmebog U
J Kalvestind, imat Farbe eftet
-bimmelblaa, med et sint Gukviors og
Lillie i Guld. Pris: i bsjeligt Bind
84.80; i polstret Bind 85.00.
salmebog W
Lysebrunt cegie ægyptist Krokodil
lelæder, med sin Politik-. Pris: i
bøjeligt Bind s7.00; i pvlsttei
Bind 87.50.
salmebog x
J »undreösed« Kidstind, fpecielt
og kunstnerift tillavet, i fmukke og
delikate Farvetoner, lyfe og msrs
ke, meget blødt og sint ftlende Leder,
lig Plys i Udseendr. Prit: Os.90.
salmehox V
Lig X, men polftret Bind, s4.10.
Danish Luth. Publ. Houso Shir- Nebs