Splinter af et Verdensfpcjl.
As JvarMarius Hausen.
(ertsat.)
Der var paa Unstillingen et Maleri as et Galehus for
Kvinder fra Begyndelsen af sorrige Aarhundrede. At,
shvilten Elendighed laa itte alle de stattels vanvittige
Væsner i, sorn vare indesluttede der, vg hvad er et Billede
modselve Virstelighedent ingen Maler vover at dære fuldt
ud realistist, naar et sandant Billede stal males.
Man lvrn End i et andet Vcerelse, over hvis Jndgang
stod: »The new Method« (,,Den ny Frerngangsmaade«t.
Alt, hvad man der saa, vidnede om en meget human og
lcempelia Behandling af de sindssyge; men jeg tunde itte
lade viere med at spsrge, om denne »ny Fremgangs
maade« var tilstrcrttelig, naar de sindssyge bleve ustyrlige
og voldsvmme. Jeg tvivler orn det. Men det er dvg
godt, at man behandler alle de Tilscelde lcempeligt, sont
man tan.
Der var fremlagt en Slags Dagbog fra ea saadant
Asyl for sinds-sng Den var fort as et aandssvagt Men
neste, sotn dvg maa have tendt til lysere Øjeblitte i sit
sorniørtede Liv. Jeg erindrer folgende Udtalelse: »Be
thou parttater of Gods daylight gospel« (»Er du delagtig
i Gans daglyse Evangelium«). Kan man itle not haabe,
at den frelsende Tro stan sindes vgsaa i saadanne ulyttelige
Hierterk Dersom et Guds Barn bliver sindssygt, vil
Sindssygdontmen ikle stille det fra Herren. Guds Mer
hghed tan ogsaa straale ind i en Daareliste. Paa et»
aandssvagt Mennestes Grav i Danmart slrev man: ,,Gt!di:
Riae derer Bornene til«. Der er jv mange, som paa den
Maade ere Born for yele Livet. »Herren tender sine«,
det maa være vor Trost ogsaa over for Daarer.
J ovrigt er det jo ftygteligt, som Sindssygdvmme pg.
Hierneforstyrtelser tiltage Aar for Aar; og Statistillen
cg Lagerne sige, at stcerte Dritte, Vellyst, Udsvasvelser,
Zpelulationer vg Synd mvd Naturen ere de fremherslende
Aarsager dertil. At, om dog Guds Naades Evangelium
blev trvet og esterlevet as flere; da vilde Naaden vise sm
Magt til at sprenge Syndens Lænter og fri vg stelse
dem til Legeme vg Sjæi. To unge Mennester, som vare
Zlaver as Eelvbesmittelsens Synd, git til en Lage sor at!
faa Raad derimod. Lagen svarede: »Nei, jeg tan ilte
hjælpe eder (D, at alle Lceget Vilde vcere lige saa aerligeHJ
det eneste, som tan hjcklpe eder, er, at J begynde at bede
til Gud«. De fulgte den Recept og ersarede Herrens
mægtiae og befriende Kraft til Sjæl og Legeme. O, spg
Jesus i Tro og Bon, du, som er Syndens Trcell —
Habe vi, sont itte have hast behov at komme paa
Sindssygehuset, tatket Herren, sordi l7an har stcenlet os
vor Forstand og bevaret den? Hvor er dog et Menneste
hjcklpelsst, naar Forstanden er dorte; det er del ncermest
ringere end Denkt Thi Dyret har sit anftinlt at folge;
nsen den vanvittiae har hverten Forstand eller Instinkt
til at lede sia. L, lad os tatle Gud ogsaa for Forstandens
Gare, og beuge den ret til hans Ære og til Medmennes
stets Gavn.
Men hvvr tunge end Sindssngdvnnnene lunne dare,
den vckrste Daarstab det er dvg Vantroens Daarslal.1,
sont vtntales saa mange Siedet i den helliae Strift.
»Dosten siger i sit Hinte, der er ingen Gad« (Sal. 14,1).
En saadan rædsosn Udtalelse lommet itte altid over det
vantrv Mennestes Last-ek, men det ligger dvg i hans Hierte.
Er du vantro, da er du en Daarr. Og sclv om du sigee
nej, er der en naadesuld Geld, som du maa onivenlde dig
til her i Naadens Dage; oa vil du ilte gøre det, da vEl du
tonune til at ersare, at der er en retfærdig Gnd, hvis
Vrede beendet nede i det nederste Helvckdr. O, tom ud as
Vantroens Daaretiste og bliv et lylteligt Guds Barn i
Sainfund rned Frelseren. Bliv en Daare for Keisti Styld,
ligescm Paulus; det er den hsjesie Visdom
Vor saldne Slcrgt,
hvor tranger den til Frelsel
Vor onde Slcegt, !
hvor trcenger den til Stjul!
Vor syge Slægt, !
hvor trænger den til Helfe! F
Vor bange Slaegt, l
hvor trænger den til Jul! !
l
xv.
Riennestieofkiug.
Sydlandgrepublillen Mexico shavde opføtt en impo-;
nerende Bygning paa Udstillingen, bygget i en af spanst
Stil paavirlet Bngemaade Ttaadte man ind gennem
den stilfulde Pottal, saa man en Cirkel as Søjler, som!
samlede sig i en Rotundez i denne var feig Sljolde ind !
f,atte hvorpaa stcd Ordene: »Ligl;ed«, «Fre «, »Brother
stab«, »Fremsltidt«, ,,.ttunft« og ,,Retfckrdighed«. Lige
over for Jndgangen paa Eulen-s inodfatte Skde var et
tunstfckrdigt Billet-e : fu«-set Glas as den mcxitanfle Ptcr J
sident Disz; en Glpdelumpe bog ved Bill-. det beugte detåsl
stenne Fatver kigtigt frem. l
Paa fsrfte Sal vate alle Vinduetne ogsaa af farvetl
Glas og meget pragtfulsdez paa anden Sal vare de af en(
Slags fotograsisie Pladet, som viste Slotte, Partei-, Dom
tikler, Monumenter o. l. fra Mexico. Blandt de farvede
Vinduer paa fstste Sal lom jeg ilckt til at betragte et;
det var et rcedselsfuldt Slue, selv om Vinduet var not
saa lunstfærdigt lavet. Det feemstillede en Del af det
mexilansle Tempel Mitha (Navnet er mig aldeles utendt).
Man saa et Alter; uden oin det ftod fyv Jndianere i
Krebs, og den ottende laa faltbundet paa Alteret; den
niende Jndianer ftod med en blank Ossertniv i den højre
Haand, og i den venftre holdt han et bloddtyppende Men-v
neslehjerte, lige udstaaret as Bryftet paa det ulykkelige
Mennefle, lom laa pna Dsseralteret; en stor Blodppl fra
denne græsselige Osserhandling saas paa Gulden Aa! del
var gruopvæltende, og det lettede at lunne sige: det et jo
dog tun et Billet-U her et ingen, der lider.
Men alligevel have mangfoldige Mennester faaet en
saadan Did. Der er l Tidetnes Leb bragt Tusinder vg;
atter Tufmder Mennesleofte for at sotsone de fort-weise
Guder og bringe lidt Hsusvalelfe ind i det forpinte Men
nesledrvst. ,,Guderne ere misundelige paa os«; det var
Hedenftabetshøjeste religiøfe Visdom, og disse wiss-undis
lige Væsener maatte ftemmes venligt ved Mennesteblod.
»Bei strætteligste af alt strætteligt er Menneslet i sm
Forvildelse«, strev Schiller med den franste Revolution
for Øje; men det gælder itte mindre overfor Menneste
ofringen. Og selv om de itte sinde Sted i faa stort Om
fang som for, saa er det utvivlsomt., at der mange Siedet
i Hedningeverdenen findet Mennesteofring Sied, og tidt
fuldbyrdes de paa en grufom og rckdselsfuld Maadc. For
itie mange Aar fiden meddelteg, at Kong Dahomay paa
en af Sydhavsøetne havde ofret 200 unge Piger, hvis
Blod stulde bruges til at læste Kalt med, for at det Umge
lige Slot, man var i Færd med at opføre, lunde ftaa fast
og siitert. J Indien ofrede en Konge 25 Mennester for
at faa en. lytlelig Reise, og man regnet, at Khondefollct
detsteds aarligt fokbruger 400 Mennesier paa den Mande
og i Midten af fortige Aarhundrede lod en Konge under
shaarde Pinfler Livet tage af 2,000 Slaver ved hans Fa
ders Begravelse. ,,.Hedningerne brknge Sonofre, Lytte
ofre og Tødningeofre«, siger Pastok Gtove Rasmussen.
Og det enefte, som tan standse denne Ofring til
Satan —- thi ,,hvad Hedningerne ofte, ofre de Djævelcn
og itte Gud« (1 Kor. 10, 20) —- det er Evangeliet om
l«,am, som bleo ofket for oS paa Golgatas Sslagtofferaltcr
Langfredag, Guds egen Sen, og at tro, at han med sit
Osset fuldiommen hat forsonet Gud og tøbt os Lykle og
Zalighed hos Gud. Og derfor raabe alle disfe Mennestc
oer i Hedningelandene højt til den kristne Ritte: »Send
os Evangeliet«. »Terfom nogen altsaa vil atbejde pag
Mennesleofkenes Fjernelse og Udbtedelsen af milde Sæde:,
han rætte Missionen sin Haand, han hjaslpe tIl, at Jesu
Krisii Tro maa blive fottyndt altid videre om Paa Juden-,
og i den vil Lyset over Syndens og Naadens, Livets kg
Dødens Hemmelighedet frembryde for dem, som sidde i
Mørte og Dedens Slygger«.
Fra Pol til Pol det lyde,
At Lamtnct Doden led,
For Synd’kes Baand at bryde
Og bringe Verden Ind!
Men hvor gyselige Mennesleofringerne i Hedninge
lande end ere, der er andre Maader — al, værre og lal
tigere —, htzotdan Mennesler blioe oftede. Tænl paa
alle dein, der lebe i Vantro og Synd, de ofre sig jo detved
paa Satans Alter. Gud siger til Mennestene: »Giv mig
eders Hierte«; men i Siedet for at gore det, lade de
deres Hiette iidcive, idet de hengive sig til et Liv i Van:
tro, Synd, Ondslab, Fjendstab mod Gud og Farisæisme
eller aabenbar Ugudelighed Hvor maa det sknerte Gud
at se de Mennester, hcm givet ,,Liv Aande og alle Ting«,
at bkånge sig felv sotn et Offer til Djævelen.
J gamle Dage lagwe man Born paa Afgudsbilledet
Molols opglodede Arme; men Mololsdyrlelse i en endnu
vcetre Form grasferer i vore Dage. Mange ere de, fosn
’alt fra Banidomsdagene blioe ofrede og ofre sig med
Legetn og Sjcrl til Synden.
! Paulus fortnaner til at ,,ofre sig som et lebende
helligt, Gud velbehageligt Esset-« til Gud. O, gør du det,
tære Lceserl om du itlle allerede hat ofret dig til ham.
iGio ham dit Hjette i Tro; og faat Gud det, da vil han
ogsaa faa dit Liv; og det et velsignet at blive optcrndt af
lGuds Kcetlighed til et faadant Brandoffer for ham. Sig
til Herren med Salmedigtekem
l
Jeg med alt, hvad jeg formaar,
Dig at oftes fckkdig staat;
« Din livegen Soend at være
Kaldet jeg min støtste Ære.
xv I.
»He-wer frugtlmre«.
Man saa et »Old Virginia Homestead« bygget 18():?,
altsaa et gammelt Hus fra Virginia; det var opført as
Tommerftotte og var repræsenteret paa Usdstillingen for at
vise, hvorledes Nybyggerne der i den Stat boede i Begyn-·
helfen of orrige Aarhundrede. Der havde Wes-. Nancy
Seli, født i Antelia Co» Va» den 27. Oktober 180JI, boet;
naar hun bede, meldtes der intet omz men man saa heu
des Billede; hun sah ved en gammel Spinderok i en
Armstol, som Epheaim Wilder bragte til Amerika paa
»Mayflower« 1620. Hvad Ver særligt blev bemceetet om
Mes. Self var hendes talrige Familie. Hun havde selv
meet Moder til 7 Born, og nu talte hendes Slcegt dcrfm
34 Bornebøtm 71 Bornebørngbøm 15 Born i fierde L-.·d
og 1 i femte, ialt 128. Paa denne Familie havde Herrens
Ord: ,,Vctdek frugtbate og mangsoldige« (1 Mos. 1, 28)
faaet en støn Opfyldelfe, og betet saa meget mere at lægge
Makte til, fom man her ii Amerika i doke Dage ille fyncs
at ville gixe dei Herrens- Otd Ret; »Se, Børn eke- eii Arv
fra Herren; Livsens Frugt er en Son«, men ded, hvad
vor djcetve Prwsident Roofevelt lalder »Nun Suicides
(Slcegtstnord) spget at indstrænke og forringe Familien-H
Bornetal til det mindft mulige efter Forgodtbefindende.
Man laldek det ogfaa »Jnfanticide« (Bsrnemord); men!
det er værre end det; thi at drcebe et Barn efter dets Fødsel
nedkalder Lovens Straf, niedens den, der bruger abortive
Midier, vel som Regel undgaar den; men rannner de
mennefkelige Love end iskke Fosterfordtivelse, de guddom
melige ville saa meyet desto sittete.
Gar-Meteng
Træi as Texas’ Historie.
As J. J. Siørdalsvold.
fJndsendt af J. M. H.)
(Fortsat.)
Mexikanerne tunde itke sinde sig i
deres ydmygende Stilling, og Santa
Anna, som nu var blevet Diktator i
Merito, bestemte sig paa at genvinde
Texas, det koste hoad det bilde. Gen
eral Eos var bleoet fanget as
Ameritanerne men løsladt igen paa
Æresord. Nu tunde han som Hee
dersmand itle mere gaa i Krig mod
IAtneritanernq men Santa Anna
brød srg ikle om disse Hensyn. Han
tvong sin Svoger til tvertimod sit
Æresord atter at gaa i Marien mod
?lcneritanerne.
Amerkianerne var ester deres Sejr
tileoet Uenine indbyrdes. Desuden
følte de sig altfor tryggr. Deres kamp
dygtiae Mandsiab spredte sig nd over
Landet. Hooedstyrlen laa i San An
tonio, men den var strumpet ind til
tnapt 150 Mand, hvis Høvding var
Oberst Win. Travis, en llog Leder
en en Helt sra slere blodige Treks
ninger. Blandt andre bør ogsaa need
nes David Crociett og Jatnes Bo
ioie, begge to Mænd, der havde gjort
sig berømt i Felttoa mod India
nerne og som til Slut synes at have
sriajort sig ganste sra alt, hvad der
tun ialdes FrngL Dei er fra denne
Bomie, vi har saaet Bencevnelsen
»Botv?e Knise.«
Det san mørit ud for Ameritaner
ne, da der iorn Esterretning om, at
Santa Anna i egen Person holdt
joaa at sarnle en stor Heer for at knu
se Modstanderne. Men hvis Ameri
lanerne i Tide havde anet, at saa
»1nan·ae som fern Tnsinde torn i Flok
oa Folge niod 145, san havde de trut
let sig tilbage og alligevel reddet
!Æren.
Sau rnasrlvcerdia mageliait tot-,
den lille amerikanste Garnison det,
at den blev højst overrasiet, da den
mexitansie Herr oiste sig i suldstcendig
Slagordlen om Morgenen den V.
Febr. MAS.
Ameritanerne iendte deres Mod
standere. Nederlaa eller srivillig
Odergivelse, det lom paa et ud: Soin
overvundne vilde de i ethvert Fald
blive slagtet ned.
Da var det jo bebst at sælge Livei
saa dyrt som mnliai. J al Hast josJ
Ameritanerne en Del chea og sam
lede lidt Forraad ind i Alamo, og
naar de nu lutkede Potten bag sin,
saa var det med den Anelse, at mep
ve en eneste as dem nogen Sinne
vilde komme levende nd igen.
Kun en eneste Ameritaner forblev
Udensor. Det var Dr. Sutherland,
fom paa Hefterngaen red til andre
Zettlementer for at san 11ndscrinina,
men stønt hnn strejfede gennern Lan
det som en rasende, gik det san dam
liat med hans Erinde, at Heltene i
Alamo inaen Nytte sit as kam.
Nceppe var Porten luttet for der
sra Santa Anna koni Krav paa O
vergioelse. Pan Taaet havde Oberst
Travis en Kanon, og denne assyrede
han som Svar. Meritanerne maatte
bygge en Vr·o over Eloen sørend deres
Arme tunde komme over. For et
siasfe Materiale til Broen sendte
Santa Anna en Troppeafdeling for
at angribe Alaino sra Bagsidenz men
med slig Virtning haandterede Ame
riianerne sine Gebieten at tredive
Meritanere saldt paa mindre end en
Time, og saa maatte dette Angreb
opgives.
Oberst James B. Bonham bleo i
FNattens Merke sendt sra Alaino for
Hat siaffe llndscetning, og han lom til
lGoliad den 25. Her sit hnn Oberst
kFamier til at samle en Del Tropper,
Horn han snarest mutig sinan beant
te ved Alamo. Oberst Bonbam beug
te denne glcedelige Nyhed til sine Ka
merater.
Men Hjælpen sra Goliad lom al
drig frem. Mexitanerne siasfede O
berst Famiers Tropper not at destil
le med at sorsvare Hjemmet.
Paa den ottende Dag torn der 332
Mænd sra Gonzales. Man kan sit-n
ne, hvor behjertede dissse par, naar
man heter, at de uden Betænkning
slog sig gennem Mexitanernes Rot-k
ter, og de blev naturligvis modtaget
med stor Begejstring as de belejrede
Ameritaneve, som «nu sit nyt Mod
og begyndte at haabe, at der maaste
Iendnu var Mulig·hed for Redning.
Men dette Haab blev stuffet.
De 177 Helte indensor Kirkescestr
ningens baldige Mute syntes at ch
rc domte til med deres Blod at be
Lsegle det rcedfomste Kapitel i hele
Nordameri«kas Historie.
Oberst Travis havde ·en Son. Den
ne anbefalede han i et Brev, som han
sendte til en Ven fra Alamo. J Bre
vet stod der: »Hvis Landet falseT
ffaffer jeg ham maasie en prcegtig
Formue5 men lhsvis det tabes, gaar jeg
tilgrunde, othan er Søn af en, som
døde for sit Land.« Denn? Ssn var
i sin Tid Mehl-ern af Texas Legis
latur og tjente i de Fotenede Stateks
Arme. Sau kom den stoebnessvangke
6. Marts 1836. Jndenfor de Mute.
ssom de frevelige Francisianmnunle
bavde opført i Fredsfyrstens Navn,
var de 177 amerikanske Nybyggere.
Udenfor var der ved dette Tidspunlt
lsamlet 7,000 godt bevæbnede Mcend
under en Anfører, der ikle ncerede
nogen som helft menneflelig Følelser
! f
scigeoverfor Amerikaneme.
De Forschredelset, som Santa An
ina gjorde for det afgørende Sie-tm
Iløb synes latterlige i Betragtning af,
seit han havde 40 Soldater for hver
Mond inde i Fæstningen. En ual
mindelig Mængde Ammunition blev
fordelt blandt Troppetne, og Stigek
og Brækjern horte med til Udrust
ningen.
. General-Ins Forord
I ninaer.
l
General Santa Annas Ordre til
Tropperne lyder i Oversættelse sokn
Ifølger:
l »Referven stal bestaa af Steinfe
igraoernes og Minegravernes Batali
-cin og de fiem Grenaderkompagnier
laf Matamoraz, Jimenes og Aldamas
Batalioner af Regulcere samt To
lbumcz og San Luis Batalioner af
«?5rivillige.
Reserven skal ftaa under Vorigen
eralens oersonlige Befaling naar
Vlngrebet ster; men disse Tropper vil
blive ordnet af Oberst Don Aguftin
Amot, under hvis Kontrol de fkal
forblive fra denne Aften, og than sial
lede dem til det Sied, forn stal nd
peges for ham i rette Tib.
Forste Geled stell udrustes med ti
—Storcnft?ger, to Brceljcern og to Dis
et; det andet stal forsynes Ined sam
me Stags Redftaber5 det tredie med
seis; og det fjerde med to. De Mcend
som bærer Stigerne stal flynge deres
Gevcrrer over Skulderen, saa «.·e
utvungent kan scktte Stigerne, hook
de faar Befaling dertil.
Grenaders og Kavalerikompanierne
flal forsynes med feks Retter Pa
ztroner tilmands, og til Jnfanteti
lompanietne føter med to ekstra Fün
ter. Sidftncevnte stal ikke belcesses
med Overfratter, Twpper eller noget
nndet, sorn kan hindre der-es Bem
oelfers Hurtighed Om Dagen sial
alle Hner forfynes med Rem under
Hagen. Korpganførere bør være ser
lig opmcerlfomme vaa denne For
csrdnina. on de stal ligeledes se til,
at Tropperne er forsynet med Sko el
ler anden Fodbedeekning.
De Mocnd, som udgør det angri
bende Geled, stal trcetke sig tilbage
for at hvile ved Solnedgang og st
den forderede sig til Angreb ved Mid
nat.
De Mand, som ille et godt ind
ødet, fkal forblive i deres Koarterer.
Vaabnerne, ifasr Bajonetterne, stal
sckttes i bedfte Stand.
Naar Mannen gaar op, stal Skorp
sintterne i Don San Luis frivillige
Batalion begive sig til deres Knar
terer, idet de forlader de Stillinger,
fom de doelter langs Linien, saa de
tan faa Tid til at sætte deres Ruf
ning i fasrdig Stand.
Kavaleriet under General Don
Joaquin Ramirezy Sesma stal be
sætte Alameda og sadle op Kl. 3 om
Morgenen Dei sinl oære deres Pligl
at passe Lejren og forhiudre, at no
gen flygter, i Fald han flulde forføge
det.
Da Natonens og Herrens- Ære
afhænget af denne Kamp imod de
dristige Udlcendinget ved vor Gram
se, sventer hans Excellenee Oder-gene
ralen, at hver Mond vil gøte sin
Pllgst og bidrage ssit til, at ;dette
blivek en Ærens Dag for hans Land
leg Fallesregeringem sotn ved at
hædre Krigshcerens tapre Mænd,
som tnaatte udmærke sig ved tapre
Bedrifter.«
Oberst Travis Fotord
ning.
Oberst Tranks oocdt to Dage spk
det afgørende Øjeblik folgende Tale
til sinse Kameraden
l
»Mine Kameraterl
Den shaarde Nsdvendighed tvinget
Inig til at benytte disse fcks Minut
ter, medens Fjenden hat Ihvldt vp
«1ned at bomsbardere os og shar truttet
sig tilbage til en uckædvanlig Afstand.
Vi er overvceldet, og vor Stæbne er
beseglet. Juden nogle faa Dage,
jmaasie bare nIogle Timer, maa vi
.va-re i Evigheden.
Jeg hat uafbrudt faaet Løfte Im
,Hjcelp, og jeg hat længe fort eder bag
iLyfet ved at give eder dette Haab us
Hnit Hiertes Fylde, idet jeg har inv
;aydt i eder Mod og Tappevhed, som
JLet er blevet mig tneddselt med Rand
;hjemmefra.
I Men de er silkert ilke blevet vel
sunderrettet om vor fatlige Stilling,
’ellers vilde de allerede være kommet
! -s tic undsætuing. Mit sivste Buv
til Oberst Fannin er ikle besvaret,
Da mkn Budbasrer er ikke vendt til
bage. Sandsynligt er det, at hans
Bestillina er falden i Fjendens Hien
!der, eller at Jlbudene er blevet stan
set uden at have naaei hatn.
Der er ikke lcengere Spørgsmaal
om, hvorledes vi sial redde Livet, men
Spørgsmaalet er, hvorledes vi bedst
tan forberede os paa Døden og tjene
vort Land. Hvis vi overgiver os,
iaa bliver vi studt uden at tage Livet
af en eneste Fjende. Hvis vi soger
at undkvmme gennem Mexikanernes
Rætker, saa bliver vi slagtet, førend
»vi faelder vore Modstandere. Jeg er
simod begge disse Udveje, og jeg be
der ever at inodftaa ethvert Angreb
fra vore Fjender. Og naar de til
Slut heftiger Vote Mute og storrner
Fæftningen, lad os da slaa dem ef
terfom de kommer; naar de hopper
indover, saa flaa dem, naar de løf
ter deres Vaaben for at slaa vore
Hsoveder, slaar vi dem allesammen,
indtil vore Arme ikke er i Stand til
at løfte vore Sværsd til Forfvar for
os felv, vore Kammerater og vort
Land.
Men hver Mand giver jeg Tilla
delfe til at ovetgisve sig eller fl-ygte.
Mit Ønste og min Hensigt er at
'forblive i Foeftningen og kcempe, san
lcenge fom der er Aande i mit Lege
me. Men gør hvad hver enkelt af
eder snnes bedft, og de, som, er vil
lige til at forblive hos mig indtil
Enden, vil gøre mig en Glæde som
er usigelig.«
Her stansede han.
Tasvse fiod de alle. Tavsheden fol
tes fom en Blyvægt. "
Saa bestrev Travis en Streg med
sit Svcerd i Smudset tversover Ka
pellets Gulv.
«De fom vil fvrblive has mig og
tæknpe, til vi dor, vil trcede over den
ne Streg tilhøjre.« «
Oberst vaie laa syg til Sengs.
Han bad Kammeraterne biete harn
over Stregen vg sætte ham og Sen
gen ved Hiøsvdsingens Side.
Den ene efter den anden fulgte,
indtil der stod tun een tilbage. Det
var Moses Rose. Han bedætkede ek
Lojeblik Ansigtet med Hænderne og
stcd i Tanker.
Oberst Bowie sagde: »Rose, du sy
nes itke at ville dø med de andre.«
,,Nej«, sagde han tankefuld og al- -
vorlia. ,,Jeg er ikte rede til at ds
og vil itke dø, hvis jeg kan undgaa
det. Jeg taler Fjendens Spng flys
dende, og hvis jeg slipper igennecn,
lan jeg maasle undkomrnr. Jeg li
der ikle at gaa vat, men Livet er mig
tært, og jeg gaar.«
Han samlede sine Sager, tog Far
vel med dem han lendte bedst og var
straks vorte. Han kom gennem Fjen
dens Rcekker og sit Pleje nogle Dage
hos en Nybygger. Siden forsvandt
han fra Historiem
(S’luttes.)
Soldatcnninder.
Med Billedet: »Hs. Maj. Kong
Ucckspistikm den IX til Heft-« og en
Del andre Jll. Udgivet af Kirkelig
Forening for Jndte Mission i Dan
mark. 126 Sider. Pris, i Omslag,
40 Gent-T
W ny Bog.
; Robert E. Speer: Ei Liv i
S a n dhed. En Biograsi af Hugh
McAllsster Beaven Autotiseret Oder
fættelse af K. Rædet. Udgivet af
Kirkelig Forening for Jndre Mission
i Danmark. 205 Sitzen Pris, i
Omflag, 80c.
Dust-II Pudllslslqs Hund«
- : Blatt-. Naht-. - -