Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 1, 1905)
«——I Johannes Falk. Roman i to Dele, of H. F. Ewall F s t s t e D e l. (Fottfat). Ll7via var glad over, at Sandbcetgaard nu til det sidfte vilde forblive, hoad det altid havde været for hende, et freveligt Asyl, et lille Paradis. Helga tnnde heller itte ganfte stjule sin Glæde over, at de flap for al den Urv, som en stot Fest vilde fowoldet, men Faster Lllegaatd havde nær gjort et Glædeshop, da hun shøtte, at Brylluppet stutde ftaa paa Keldsborg. Hun gab nu tysset Kammerherres indem Nu tunde hun sidde roligt i sit lille Værelse uden Fnygt for at blive kostet ud, hun tunde passe sin daglige Tont uden at forftyrres as cengstelige Grublerier over, hvotledes hun stulde overtomme at lave alle de sine Nettet, ondek Niels havde fortangt prcesterede spaa Bryllups ragen, og forftyrredes hendes Nattern end fremdeles of fasle Dromme, i hvälten hun saa en umaadelig Mengde fornemme Damer trittst betragte det Bord, hun havdc lættet, Herretne ttætte paa Smilebaandet, og Excellenssin goke en Grimasse, idet han smagte pack en as hendes Po steier, faa havde hun om Morgenen, idet hun vaagnede, ten frndefulde Fornemmelse, at det hele tun var en Drom, rg at hun nu havde den beroligenbe Visheb, at hun itte vilde btive sat paa saa haatd en Prøve. 12. Kapitel. Et Bryllup i den store Verden. Brnllnpgdaaen optandt endelia, Fig den tlare Sep teknderliinnnel snnteszs at tilsmile den Held. De fornennne limited Excellensen medindbefattet, var ten foregaaende Tag indtrnssen til Fteldsbara, hvig Gaardstum gav Gen lnd af Liv og Larm cg vriinlede af Tjenete i brogede Liv 1c"er. Mad oa Dritte, Tojlettetsz Vidtløftighed, Hensyn tji de fornennne Gassen alt dette tom til at spille en over nsasakia Rolle, saa at der i Inete end almindelig Grad var Fare for, at den hpjtikelge on festlige Ztemning stulde krutne i lutter Verdsliahed stirtcn dar indvendia eint ca smagfuldt iniytteJ uludi Hus viste sig i et sclcededon as Ztovens Grønt oa illiaktscng Blonister, der endonsaa averraftede de mest trasene Mitten Men man stnlrate itte, hvem det var, der» bavde anstrengt hele sin Opfindsemhed ag anvendt en ulinre llmage paa at stabe et saa forgængeligt Verri. Tet var de lytteliae, Claus og Hetga. der viste deines-» Tatnennneliglxd i Getningen. i Forsamlingen i tiirten var stok oa glimrende, agl otsxse ved Alteret ventede et Taspr bvks tunftiae Blomftet tsrant var et Bart as højbaakne og itønne Hernder, paa Brndetiarret Johannes var der; han sad lanat nede i Hirten i en Etol nderst ved Gtanaein Han bavde aad Grund til at rate der, siden bar-. Stande modtaget en venlia Jndbydelse af Majoken, on bang ncrrmeste dilde jo fornndtet fia, tm tan var ndebleven; nien det var dog itte Grunden til, at han var tcnnnen. Nn traadte Btudgammen ind i Zielen med Majoten. - san faa tat og tillidissnld nd i sin glimrende Uniforln. , Zwar tntde han. der ellers aldeig satte sin Fod i Guds » Lug-, nu tkcrde saa drisiigt detind og si Jesu Navn slutte en hellig Pagt? Johannes, saade en Stennne i han s Binn, der sad der, et Bytte for vanhellig Lidenftab, hdrrfoe er du tontmen her i Dag? Man for Gile Emle Nei, ene an alene for endnu en Gang at se heitre sent du tilbeker. Du dnetek Asgnder, sont han, og bnrde jaaee ud as Temptet. Nin tcin lnln. Han iaa hende svceve forbi i en Sty as Zilte oa Flor med Martetransen i det tnøtte Haar. lLinn saa den dejlige Peosit, de scentede Øjekilaag nied de lange sillebtpde Ljenhaar, bag hvilte de sttaalende Stier ner stjulle sig, hvis Glans havde farenttet bang Hienie Han inddrat det stønne Son, og Angstens Sved stad paa tiansz Pandr. Han saa hende tnæle odpe ved Altetet pai Bindestainmelen ved keins Side, hvein han hadede. Bilde der intet ste i det sidste Diebl3t, innen teaede iinellem va, forhindre den usalige Pagt«? Da Præsten spurgte Brud gomnien, am intet andet Løfte var til Hinder for hanö Æatesiaky stirrede Johannes derop med et seberagtiat Blit. Han vidste vel itte, om Alexis Eichstedt havde stan tet nogen anden Avinde sm Tro; men han vidste, at havde nogen Mand handlet teolsst mad Kvinder, saa havde han. Han syntes at bemerkte et lille nervsst Ryt i Brudgom mens glimrende Stittelse, da hint atvoelige Spøtgsmml pro sorma blev ham forelagt, og han smilte uhyggeligt, ta han saa, hvad der maaste tun var et Spil af hans eaen aphidsede Fantast. Han saa og hskte intet mete; men da Hejtidetigheden var farbi, og Forsamlingen satte sig i Beveegelse, ilede han ud af Kieten og sorsvandt. Jngen saa ham meee paa kenne Dag, da han taempede den haardeste Steid med de onde Aander, der havde staaet detes Meer i hans sorpinte hjettr. s-— Det stote Selstab sad til Bords i Spisesalen paa Aeldsbom hvor at den solide Ptagt af Salv, Mystat og Poecelleen, sont i tte Generationet havde opdynget sin, blev udsoldet, hvor Blomsterne duftede, ag intet sattelte-, der tunde tildre de mest tkeesne Gesten »De tunde itte gjott det bedu«, sagde Excellensen senete til Majoten, «om De saa havde hast Keiseten as Rustand til Gast«. Regitnentömusitten sta en as Nabubyetne var til Stede vg sorlystede Gasteknesmed muntre Toner, saa Oe lange Taffet vatede. Justttseaaden biete, saa, nsd og e- ftlte sig ydmyget. Fastet Øllegaatd lod Øjet glide ned ad den lange Ratte ftadseltge Unifokmee, indttt Blittet standsede ved Excellensen, i saa mange Dage en Steckt tot chendes Taute. Han saa munter og godinpdig nd; hun tunde galdt ttde dam, isiee da han sad her vg itte paa Sanddætgaatd. hun beundrede Dametnes Tvttettek, nannttg de eeldres prægtige Turbanet, og hun glemte na Meile-Its L -med larlia Beundriiia. Hvilken yndig Brud. sont lnin sad der, stim, straalende og lntkelig, en Genstand for alles Onldest llaatet der Var en tcellelig Blylzed over heirdexci Versen, syntes hun hverten imponeret as al den Glanz, skser omgav hende, eller beruset as de Komplimenter, Exte ’lensen sagde hende. SjcelsadeL Ustyld og sund Forstand aav hende en Holdning, soin overastede alle. s »Ved De hvad, min gode Major«, sagde Exeellen·en ltil sin Viert, da de efter Bordet sad samtnen i en Hlod iSosa i et lille Sidetabinet, hvorsra de lunde se Brude ssparret i den muntre Krebs as Herrer og Damer, »man ser ’ilte hver Dag saa smntt et Par. Deres Nevø ltar en sjcrlden Anstand og Tattz han burde vcere Hosmarschal, oa hun tomporterer fig, som om hun var født til Den PladS, hun nn indtager; men hville Øjne!« »Ja, itle sandt?« udbrød Majoren better-get ,,Af dem«, vedblev Excellensen, ,,lyser en scrstandig oa cedel Sjcrl7 det er as saadanne Kvinder, at dygtige Mand, maaste Helfe, fades. Gid sslcegten rnaa ölomstre til Deres Glæde kg Landets Gavn!« Majoren tryttede Errellensens Haand med Varnie. »Wie-n hvad er det for en Herre«, spukate OTrcellensen tort ester, »som staar der ved det andet Vindne i Zalen og idelig stotter End til os?« Tet var Justitsraadem den ydtnyaede, over-see Jn ft"tL—raad, der i sin lHarme havde taget sin Zoigerinke Jngeborg til BordI og nu stod der forladt, midt i den babnlnnifte Sprogforvirriiia, iom Tilstedevrrrclsen as noale Herren der tsisrte til de.udenlandsle Ges.:iidistaber, freintaldisu Justitårcaden lnnde itle enaang tale Irre-ht lia Tnsl, Un dtt tasre Altoderismaal oar nasften husvildt i der-re aliniiendr Zelstab, nagtet det, om nat-i saa mai fixie, par Eilevrt beirzkitet scm det ossicielle Zorn-J· tircellensen havde nemla ndbraat Brudcgitrrctk Elaal paa Danst. Ter harde Juititsraaden spidsct Futen! Han hadde io sm egen, otnhngaeligt ndarbejdeke Tale i Hodedet Da lnnde saknineiiligne dette nn nnyttikje Produkt med Ereclleiiseiis. Den toin ganste anderledes. mindre tnngt oa salvelsessnldh let og sornøjeligt. Excel l lensen Var et lisst Hoved og talte slydende for sta; men der var itte blevet ndbraat andre Staaler end denne ene;; innen lsavde rejst sia eller sagt et eneste Ord oin Excellenvl sen og hans store Fortjenester as Kotigen og Landet. Or dene brcendte Justitssraaden paa Trinacri, men han selte, at i denne højbaarne Krebs var det ilte Ordene, der adlede» Personen. men Personen, der aav Ordet Vergi, et Primiti« lsan nn sordømte, sordi i dette Tilscelde han selv, nast Fiannnerraad Frei, var den i Ranaforordning lavest st?l· lede as alle de Tilstedeveerende. Oliviaå neernieste Slæat nina havde nndt sm Ret og sørt Bruden til Alteret. Jn stitsraaden havde altsaa i enhver Henseende maattei resianerex han lsadde nn tun eet Herab tilbaae —- at blch sorestillet for circellensem nien det havde itte berstet ham muligt at saa Majoren sat. Majoren lsavde vel deiner-riet, at Justitgraaden selte sia tranken oa kan vidite nodt. hvor Stoen tryltede den brave Mand. Ta lkrcellenien nn selv var bleven Nimmt som daa darn, bennttede lian Lejligheden til at taldr Jultltgraaden bid oa iorestille barn sorn Distriltets Vorig hedsperson og Vrudens Formynder. Justitgraaden satte, da han blev hidkaldt, en saa naatagen overrastet Mine op, at man not tunde marke, slxan itte havde teenlt paa andet; men da han stod for den store Mand, hris Fortienester Slæbnen saa ubarmhjer tigt havde ncratet ham Lejligheden til at prise, stilte han sia meget del sra sin Pakt as Scenem thi han saade intet overslødigt Ord, inen aav tun Svirr paa de velvilliae SporasmaaL Ercellensen sorelagde kam. Samtalen var tort oa blev boldt saa temrnelia i Audiengstih men da JustEtiziraaden havde sjernet sig .med et dybt But. sagke Majoren til Ereellensem »Er lnnde gøre den Mond saare glad!« ,,.s)vorved?« ,,Ved at stasse ham Ridderlorset.« »Aha! Han sorterer ja itle under mia.« »Lige meaet. Jeg stal bede Amtmanden, som sidder der henne, oni at indstille ham, og læg saa et Ord ind for ham has Deres Fiollega.« »Er ban en Herdersmand uden Plet?« ,-Bsh!« ,,Hvad behager?« «Tet spørger J høje Herrer vist om, naar J latet Kotsene regne!« »Major!'· »Fo: Reiten er han baade en dygtig og en retstafszn Mand.« ,,Det er allerede noget.« »Hast tilbeder sin Konge og beundrer i hsj Grad Dein·« »Det er niere!« svatede Excellensen med et sint Smil. ,,Jeg ital tænle paa hom. Tatket vcere vor dyrebare Avnge«, vedblev han, idet han tiltastede Frederil Vl’s Portrcet, der hang lige over for ham paa Vceggen, et Fingerly6, »l;an ser gerne alle sine Undersaatter, hoie som ringe, glade. Jeg stal sige det til Majestcesten selv, at jeg i en vis Egn af hans Rige hat trusset en Mand, der ille lan sove, sordi han itte hat Riddertorset — det sor holder sig uden Tvivl saa, thi den gode Justitöraad, hvad var det, han hed — Falt? saa tryllet og sprgmodig ud —- og Kongen vil le; men en Spsg tan itle gsre det, dertil er hans Majestcet alt for samdittigshedssuld Feier jeg irnidlertid til, at den ulyklelsige er en Ocdersmand saa gaae det vel, uagtet ingen særdeles Fortjeneste tvalis sicerer Monden dertil.« »Bei gaar min Seel nott«, mente Majoren, «naar De bare vill Monden vil tornme i den syvende Himmel« »Ha, hat« lo Excellensen, og derspaa rejste begge Herrer stg op og begav sig tnsd til det tvrtge Selstab, som giorde sig særdig til en Spadseretut i haven og dersra ud i Stoven, hvor Majoren havde ladet tndrette en Dansesplads og beværtede Godsets Bandes-. Paa denne Vandrtng var Helga saa lyttelsig at saa sin Ven at se og tale med dam. Cletus var ilke den Dag kommen ttl hei bprds, hvillet bedrsvede Delgm men han sorsilrede hende smtlende, at han i intet Tilsækde vtlde hast Tid dertil. Der bat-de vertet alt for meget for ham at tage Vare paa, thi det var ham en Æreösag, at alt gtt sinnst og ordentltgt i .Helga, der baode verret Brudeviae, betragtede Olioia i l l i l l l ritt til ved Bondernes Fest. Majoren havde sagt, at han stolede paa ham, og det var not til at anspore Clans Borupsii Jver. Alt var smutt indrettet paa Tantepladsen, ozi lslans havde ladet Brceddegulvet seje oa balde ryddeligt, da han blev underrettet ani, at Herstaberne trink Den store Forsamlina as Baader, Koner ng Piger, llcedte i Nationaldragten, flottede sig snart om disse, da de traadte ind paa Pladfen under de høje Bege. Alle vilde se de sornemme Gcester, men især Bruder-« En as Egnens mest ansete Bønder traadte srem Da holdt en Tale, der egentlig ftnlde være en Veltomsthilsen til Brudepar ret, nien som lom til at omfatte Majoren, hele hans Slcrgt oa de øvrige høje Herstaber med. Da Forsamlingen havde raabt Hurra, saade Erret lensen: »Men vil de Ilnae itte danse lidt paa dette para tiae Gnle« »Naturliavis«, fiiarede Majoren, »et Bryllup hell nden Dans det duer itte. Borup, tom hid oa før Tansen op, naturliast med Bruden, og tag du Alexis, Hereilen Falt; tom lernen Falk og saa eder en smut Dame, minc Herrer, her er tønne Piaer not — lad Musikken spille op!« Excellenfen lo hjertelia as det Arrangement, Herrerne snntes del fornejede med det, men Tamerne trat sia til bage. Doa kom der et tilftrcetteliat Antal Par paa Gul vet, oa as de dansende Herrer var ingen saa stolt sont Klaus, hvem Olivia lijerteliat taltede, fordi ban havde pyntet Kirten saa sniult. Da han havde afdanset, kam Flamtnerjnnteren stratss den til fin nnge Kone Da bod hende sin Arm; man tnnde se paa bang Ljne, at bele denne Feoinmers itle saldt i hanc« Einaa Medens de daniede, lom en aanimel Bande hen til lfrcellensem satte Hirnderne i Siden, saa op oa ned std bam oa saade: »Na kan vi da se, at Konaen har tønne Folt i sin Tjeneste!« »Ha, ha!« la Ercellenfen aodinodiatz ..1nen hvad siger J om Bruden, lille Faer?« l ,,.Hun«, svarede Banden, idet ban rystede paa Hobedei. ,,Llldrig er faa køn en Brnd set i Bryde Kitte, ikte enaang Maiorens Moder, den falig Feue, stønt dun var køn not; inen naar De tomnier hiern, saa spørg Kong Frederil, om han lan hiiste Jeppe Andresenx jea bar dog prcrsenteret Gevcrr for bain mangen god Gang derude paa Amalieni borg; den Tid var vi beaae to unge, raste Karle.« »Det stal jea, min aode Mand, det stal jeg; men tom hellere felv enaang derind oa hils paa Konaen.« »Man bænde fig, det ster!« svarede Banden med Alvor, idet han nittede. — »Det var vist sortert«, saade Majcren, da de alle git tilbaae til Gaardem »at jea førte Selstabet herud.« ,,Jh!« svarede Ereellenfen, »jeg havde nær sagt, ist det blev det bedste as det hele«. »Men bvad saade aamle Jeppe til Tem; han var da ilte ncesvis?« »Bist itte!« Oa derpaa sortalte Ereellensen Majo ren, hvad han hadde saat. »Nej, ie til den Jepve2« ndbred Majorem ,,De tan- viere visI vaa, at iea stal bringe Konaen hans Hilfen. Jntet alerder Hans Majestaet mere, end at den menige Mand bevarer Erindringen om dam trosast, og at han ser, at Bonden har ham Iaerx det erindrer ham oin hans bedste 11nadomsdaad, og paa bvilken sastere Grundvold tan hans Trone staa, end paa Foltets Kerk lighed?« — Asrejsens Stand var der. De nyaifte havde tlædt sig om og toa nu Llssted med alle, bun bevceaet oa med Taarer i Tjnene, han uden Zindsbevceaelse, knn Meng selåsuld ester at tonime assted. Fiammersherreinden omfavnede Oliv-a, ansiede hende en lyktclia Rejse og aad dende det StudsrnaaL at hun paa denne Daa havde overaaaet bendes dristiaste Frit ventninaer; de nnae Sdiaerinder trccnate sia om bende ra viste bende en Dritt-ed, som tra sia aadt nd: Adolf Eich ftedt aav hende venliat Haanden oa fande: vi fes snart i Paris! Majoren tnsfede hende, gav Alex-is Haanden og saade: Gnd velsiane eder Born og Værer lntkeliae! — et Lnsle, lwis Opfnldelse de sleste Tilstedevcerende mente,«f111ate as sia felv. Herrerne og Damerne smilte oa bøjede deres HovedeL da Olivia med megen Ynde nejede for det hele store Selstabp men -Edet man ajorde Plads for bende oa hendes Mand, ait knin hen til Justitsraaden, tog hans Haand og tattede bam med et Par hjertelige Ord sor al bang Godbed mod hende og Onihu for hende, og denne Paastønnelse i alles Paahør var en sand Bal sam sor hans kræntede Sind. Hun gletnte ikke Jngebora eller Helga oa bad den sidste oin at hsilse Johannes, hvis Fraværelfe hun vel havde beincertetz men Faster Ølle gaard, der i et helt Aar havde vieret en Moder for hende, omsavnede hun ca aav hende et varmt Kys, en Handling, der udsatte den gamle for en Ktydsild as Blitte, as hville nogle var bevwbnede med Lorgnetter; men hnn var altsor bevceget til at bemerke, at hun var Genstand sor Kritik. »Saa, tom nu, Olivia!« sagde hendes Ægteherre lidt utaalmodigt; men -E det samme traadte Exeellensen til og udbad sig den Ære at maatte søre Bruden til Vognen, hviltet «hendes Gemal med et artigt, men dog noget stolt But tillod. oa Faster Øllegaard rystede paa Hovedet og udbr-d: at ja! da hun saa Olivia, hvem hun tunde huske som en lille munter Pige, der løb om i Basse ronne. nu, erret as alle, gaa ned til en praegtig Karet med sire Heste sor, fsrt as en saa sornem og mcegtig Mand. Vognen satte sig i Bewegele og ei Tog as ridende Bsnder og Betjente sra Gaarden med blnssende Fakler omringede den. J Glans og Herlighed var Pagten bleven sluttet, Æresbevisningerne sulgte dem lsige til Gransen as det Gods, de engang stulde kalde dens, og the-or mange Vierter da vilde slaa dem sorventningssulde i Mode, ja allerede nu snstede dem Held og Lytke. Hun havde i dette Øjeblik en overvaeldende Følelse as Guds Godhed, erkendte de store Forpligtelser. der folget Rigdom og Magt som dens Slygge; i hendes Sjæl var der dog et .Glimt, som en Gang tunde blusse op til en klar Flamme; men i hans Sjcel var der idel Marte, thi han hast-we blot bott, uden Fslelse for dem, han lod til·bage, uden Tak nemmelighed for sit Overmaal as Lytte, blot higende bort yska sit Fædkenerann til den store fremmede Stad for ver i egennyttkg Magelighed at nyde den. Mon nogen af dem, de lod tilbage, egentlig for Atvdr tvivlede om Olivias Fremtids Lytte? Kun een, han, der elstede hende højere end alle andre, itte engang undtagen »den Mand, hvis Navn hun nn bar, og ved hvis Side hun Tdrog ud paa den lange Rejse til den fremmede Stad. t Jolhannes sad i den stille, ftjernetlare September aften under et Trce paa den Plads tcet ved Btyde By, hvor Martedet for et Var Maaneder siden var blevetr holdt. Han Var alene med sig selv og sin Gud, og den Frev, han saa haardt tcempede for, begyndte at sænke sis i hans Hjerte. Da horte han pludselig Heftettamspen og thgnkastem og Skæket fka de kødtbkussende Futter uaaeve jfra Vejen helt hen til hant. Han sprang op, saa dct glimrende Tog fare forbi og fotstod, hvad det var. Han stirrede efter det, tndtkl den fidste Faktels Blus forsvandt, og bad san Gud, at naar Bryllupsblussene slnttes, maatte ogsaa den fortcerende Jld, der havde rafet i hans Hierte, tote-les for aldrig mere at blusse op. Ensomhed og et selvforncegtende Liv ventede hom, den Glans, Jubel og Glcede, der nylig havde hilset de to i Verdens LIer san lyttelige, der var sufede forbi l)nn1, vilde aldrig times hatn, og dog, hvor var han ttke nt misunde i Satnmenligning med dem! og ifcer i Sam ntenligning med bunt, der midt i al sin Rigdom, ved sin stønne og gode Huftrus Side, tnisnndt of alle, dog var som i Ørtenen, langt fra den Kilde, af hvilten Livfens Band udvcelder, om hviltet Frelseren sagde:hver den, sotn dritter af det, stal til evtg Tid itte tørftri J Ør·lenen, tnen itke alene; thi blandt Tusinder, meegttge og eige, ringe og fattige, i den store, btogede States forreste Rætte ttcengte han sig hen til den Kilde, af hvilken man tun dritter for at tørfte paany. Men han, der git hjem stille og alene i den mørke Nat, vidste han, at nanr han stilte sin Bej fra de weniges-, da forestod der hcun en Kamp ikte blot med Kød og Blut-, men maaske ogfaa med Fyrftendømmer og Magtet, som der staat strevet, denne Verdens «Ondstab? Sligt anede han vel; men maafte var det ham endnu ikte tlart, at denne Kamp umuligt tunde udfægtes i en entett Forføgelsestime, at den vilde gentage sig og vare ved lige til hans sidste Aandedtæt, og at førft med Døden vilde Befrielsens Time være der og Slangens Hoved btive tnuft. 13. Kapitel. Luft! Et Par Daae efler gik Johannes ad en Sti paa Hojderne niellem sieldsborg og Søen, og da han paa en lille Balle-, hvorfra man lunde overfe Egnen og altsaa oafaa selv maatte blive fet, opdagede en mandlig Stil telse, der teede fig helt nnderligt. Den fremmede fægtede med Armene, og det foreloni næften Johannes, at han kalte højt, nagtet der ingen var at opdage i Nærheden. Stien førte liae forbi Ballen; den fremmede horte nogen komme, vendte sig om og faa ud, som om han oar bleven overruniplet i en eller anden gaadefuld Be slakftigelse, inen da han blev var, hvem den kommende var, opllaredes hans Blit: han løb ned ad Baklem og Johannes saa, at det var Adolf Eichstedt. »Endelig!« faade han, idet han greb Johannes’s Haand, «trceffeg vi da engang Jeg føgte Dem forleden sorgæveg baades : Deresn . Vjem og paa Sandbcekgaard.« Johannes undgit den i slige Tilfcelde brugelige, men fjaslden gansle aerliae Formel: — det gør rnig ondi! Med Venlighed i Blik on Stennne svarede han: »Jeg Vcd dei, og jea burde vel ajort Dem et Gen leføa; men jeg havde ikke Lyst til at komme til Pliss lorn i disse Dage.« »Det er begribeliat«, sagde Adolf Eichftedt, idet han satte sig ved den lille Hast Fad, og Johannes fulgte hans Elsenipel »Der bar oæret en ftrceklelig Kommers fra Morgen iil Akten. Alerisz havde jo skaffet os en hel Del Diplomater paa Halse-n; det er nu hang- Venner, og hver lan jo være god for fig: men del hat jeg nu set, at naar disse Herren der i Hovedstaden gaar omkring saa stolte og vigtige som Oralelprcesier, kommer nd paa Lan det, hvor de er ubemcerlede, saa er de vcerre end alle andre til at gsøre «Jav«. »Da faa fer man dem i deres fande Skikkelfe; den hele Diplomaii er ikle andet end Hokuspokus-C ,,Naa, det vilde vel vcere en overilet Dom; i ethveri Fald er dei ofte alvorliae Løjer nol, ssorn vort ftalkels Fiedreland har faaet at fole; men jeg kan berolige Dem nied, at nu dages det paa Keldsborg; de rejser, den ene eiter den anden; inden Sendag vil Hufet være tomt og stille, idet lun mIin Moder, mine Sostre og jeg bliver til bagez men jeg vil sige Dem, at vi ikle bliver her ret lcenge. Om otte Dage rejser vi alle, Onkel med, til Kobenhavm og De faar harn da ikle ai se i lckngere Tid. Han har i Sinde at gøre en lille Udenlandsrejse, gennem sachsisi Schweitz, ned ad Rhinen og ende i Paris, hvor han, efler at han saaledes hat respekteret Hvedebrods dagene, agter at bei-ge de nygifte.« »Ja saa!« »Da han har indbudt mig tsil at gøre Reisen med. Egentlig har jeg travlt. Jeg sial sige Dem, at jeg agter at svigte mit leere Vaaben, Artilleriet, og træde ind i Staben, om det lan lylkesx men nogle Aar vil jo gaa hen dermed. Onkel siger, at jeg er ung, og ai det ingen Hast har; han vil gerne have mig ined og paasiaar, at kun en Melanksoliler eller en Særling gør en Udenlandsrejfe alene. Jeg hat altsaa ikle kunnet modstaa Fristelsen« og jeg har spat og faaet tre Maaneders Permissipnx men hvad jeg vilde sige —- De maa endelig gsre den gamle et Bes-g, inden han rejser; han bemaerlede Dereö Fraveetelse paa Bryllupsdagem hvorfor korn De dog ikkei Jeg seines, at jeg faa Dem i Kirlen.« »Jeg havde ingen tht«, svarede Johannes, idei han rødmede, «og jeg troede virkelig ille, at rnin Fravcetelfe vilde blive bemærlet.«« WORK-) ,