Yed get-neu
EtValg.
Fortælling of Koren M. NielseIL
(Fortsat.)
Attlaa er det Sommer nu. Var
wen ligger bolgende over By og Bat
kx, mm inde i Bager Zorensens
..Stue« er der soalt og styggefuldt,
og her iidder en hel Krebs af Born-I
Mænd bæntede. En Larin af mun
tre Stemmer og Latier lnder ud gen
nem det aabne Vindue fulgt af en
blandet Luai af Tobatsrog og le
thi den fjerdse Baker er allerede paa
Bordet og bar da ogsaa beayndt at
fortene fine Nydere med sin betendte
Kulor og Humor.
Der fidder Hans Rasmussen bred
oa staldeoandet for Bordenden Qg
irrtceller kned sit torre Lune en lille
«Eladderl«iiiorie. Bed bans Ede
fidder Bnens Zmed, itte ganfte fri
for .,Ztorltensnoaslen«, da ban er
gaaei Tizte fra Ilmbolten betone-n
Lnnne i Zofaen er en 2—8 andre
Gaardmænd Olacerede, Ig irr den
anden Bordende Jakob Hohn ned
en Ciaarimnw i den ene JJTundkrossn
Midt Daa Bordet staat en Stim
met komme Mast-er oa foran brer
Mand en balvtøint ditto: men nu
gribes kenne plndfelia og tonnnes
under Laster Ia Vittiabeder ti! Ære
for Hals Nasmusiens Fortælling,
som iqu nn er til Ende.
Saa raabes der paa en ny Om
gang, Ia Zorensen er fnart til Rede:
mens nu Zteniningen efterbaanden
stiger, beannder der at Vkie sig en
Sty Vaa Jakob Holms Wande, thi
stont han bar druttet sanimen Komi
tum Tom de andre, tan ban af Ra
turen taale nieget, og er dersor endnu
fuldficendig »nokmal«. Der er efter
hans Mening intet ondt i at dritte
et godt Glas i et godt Schlaf-, men
Overdrioelse er ham dog ineget imod,
og da ban nu tan indfe, at det i Tag
vil gaa loolig vidt, beaynder lian i
sit stille Zind at tænte paa at flippe
verk, tki at han itte faar Loo tkl at
gaa meo det gode, ved han godt not.
Han ftktter ben til den alminde
Iige Udgangsdør, men for denne
fidder just Hans Rasmusfen Her
stivper lian ikte ud7 men Toren til
Butiten er fri, den faar han forsoge.
Jrnidlertid trcetter det lidt no,
men faa tomrner Selstabet pludselig
ind oaa et Politift SporgsmaaL
hoororn der er meget delte Meninger.
cg medens man nu foger at udraabe
sin egen Mening og overdove sin Na
bos, reitet Jakob Holrn fig stille og
gaar ind k Butiten.
Aa, faa oelgorende stille der dog
var berinde efter alt de: Wunden
men dog ncesten mete, end ban onste
de, thi her var i Øjeblitket itte en
Moders Ssjcel til Stede.
Jo. derude paa Travven ftod jo
Josmfru Halvorfen i Samtale med
.,Lars med Aaget«, en fattig, gam
mel Fyr, Tom ernaerede sig ved at gaa
ornkting og fcelge Hvedebrod, hviltet
han da bar i et Par Kurve i et Aag
over Ratten —- og dette havde gioet
ham Nat-net »Lars med Aaget«·
Men hvad tnnde Jomfruen da ha
ve at tale med hin Gamling om? Og
han traudte uviltaarlig et Stridtl
vermerr. — Aa, stod hun itte der;
pg lyttede faa optaget til, hvad den1
got-nie fortalte one sin tummerfulde
Iortid. Hans Aug holdt hun over
seinen, og Kurvene stod ved hendeg
Fed. soa bavde hun vel beratet disse
var for at staane den gamle
Mond for at tantre sig ud af Dsrenl
Jst-ed denue Byrdr. — Hvor det lis
pede dende. , .
Rn lob det dog til, at Samtalent
M Ende, og Lars sit atter lisiet
-» W paa Sluldrene. Jomfrnen
jagtede med en liwe opmmitrende
semærkning Larven-e paa og nittede
satt-eh how den gamle tridsede
· as. Ei Mit stod hvn den-as vg
m tausefuw eftet bem, men lau
H slkllet straolende ud over de
»Han for Massen
Tit alle Abend
oit ieJ sqnde als-us sit en Oel of mit simvle Dass
mtvde nlllgemed ea oq Indeholdende uldsmadigs
Ovid-mager em, hv des den hviu tos, Liv
ius-u- sing-um formen- forstor e er mem
sutd tritt-attei- III , stervaagst-s
F speiset Oel-re- ( der hele tax-Uhu hekvkeveg
after man da ais rette med et ruge mit husmid
schreitet det tut U s ota Uqcn.
« soda, sont hu- Osuy fast Ouldstænbige cp
lvsat et ota et usinlddeh iom helbtederBlegsot o(
nett nld Men matten hoO nuge Pl er. III Inste
te at clqe aoqet, nun tun at g Ire em su sit-Od
Iekien tot all- Sldeudr. Uhu-Jet
Rr6. M. Sammet-IX
sb p. sum Daim- Jud
blomftrende Matten og vlndselig
Morde knm emlring, fatse need et
Hov on ad Travpen og løb lige imed
Jacob Hohn, som nnd lige inden for.
»Au, km Forladelfe —— jeg sen
Dem Vitkelig ittek« udbrød hun ng
blev resv ov over begge Orenr.
»Nei, det tror jeg meget godt«,
sagde han lidt Eronisk.
Hun traadte lidt til Zibe og blev
ftaaende med sænket Hoved. Hans
Wsl baan ved bendey tbi der var
IVarme i bendes Rodme, oa smanden
Hillede nervost med llrkceden i Kjole
breltet — og faa lunde ban ille an
det end alter forfoge en Samtalr.
»Der ever nok fremdeles Teres
finaa Barmbjertigbedsgerninger«, be-«
gyndte lan. j
»Man vel mere end min Pligts«l
lob det afmaalt. I
»Nein dare, men Tom bog ligefuldh
fetfømmes af faa mangen andern«
»Meine Te·« I
Tet var bendes ganle le lde Maa
de, oa beste ak. kde bam lass Tit
blev faa stille :mellem, a: del blev
irr-Elende og ban begvndfe at icenke
pag at brvre fort af Da siae Narr-el:
nten saa var det. fom om lnm felv
fettede riet trnklende i Pavfen og
fagde derfor, fom for at ssge noqu:
,,Te fvigter net Zelflabet der
inde.«
I »Ja, jeg fnnes, at det gil lenng
Ividt Jeg holder i Grund-en ilke ret
Iaf denne 31n11glro.«
»Nej, Elle fandt«, fagde lnm al
vorlig, »den et en Skam for detle
Has. — Aa, havde jeg blot en Sma
lle at sige ber, faa skulde disfe Fer
Ibcld fnart blive fotanbrede·«
, Han blev helt forbavfet ded, at
vhun vilde ofre san mange Leb pa-:
Il)am, og sagde derfor med balvl nn
Idettrnkt Begejstring:
I »Det tror jeg om Tem, Jomftn
Lalvorsen!«
»Virlelig?« Sxemmen var livlirl,
og de merke Øjne siettede balvt fra
Ziden vp paa ham.
IF
I
I
l
I «Tvivler De maaske om min gode
s
I
Mening om Dem?«
Hun sankebe after Bliklet.
»Ja, stundom hat jeg gjott det.
——— Jeg fynes til-L at Te fer san tri
tkfk paa mig.«
»Da hat Te Eirielig taget fuh
lommen feil —- jeg tret tvcerjimod
oli gebt om Tem. — Men sig mig en
Gang — er det versor, at De aldkig
vil se paa mig?"
»Bei — det ved jeg virkelig itte!'«
stammede hun forvittet og blev at
ter blusfende tod. Og Ildrig syntes
han at bade set noget dejligere end
denne slanke resemende Pigf i den
Ihvide Kjole -—— Hans Hierte tog rast
at banke, og drevet as en mægtåg
. fom han nceppe fer gjoroe
sig Rede for, traadte ban bende Hub-«
selig et Skridt nækmere og Log ben-l
des Haand.
,,Se ogiaa paa mig, Jomftu Hal
voksen«, hab han.
» Men hun forfsgte at drage Hann
den ud af hans cg sænkede tust Ho
vedet dybere.
»Er jeg da vieleng ikle en Gang
faa meget for Dem som hin fattige
-Olding?« —- Ordene lom vorent, og
Stemmen ditrede — men da lofkede
hun pludfelig Hovedet vg saa Vaa
hom, og saadan havde hun bog al
dtig set paa nagen andeu. Han M
te det selv med en Glckde, som net
ften gjokde Kam svimmel. Men da
fcenlede de lange Ofenvippet sig at
iet ued wer Kindern heut-es Haand
flsj nd cf haus, og fsr haa vidste
af dei, ver han steue, men med en
Fjlelse af, at Gan hat-de set sub i en
lille Bett-en af Sksnhed —- vg i
denne ejede ban det sedste —.
Som en dopnmuende gi! han hieni
ad. —- Ultsaa var det Inn, fokde
hmt hat-de ftygtet at tsbe sit Viertezx
»Tilstand, at hun aldrig hckvde vovet
Ist We Sect, den-e Sie-teu- Speie,
imod hom. Knn for at stjule, hope
vatmt heudeg M flog for hom,
havde hun kastcmset sig bag denne
Mut as Tavdhed pg Kuldr. Dei var
Løiningen til den Gerade, han san
leeage havde gutes paa.
· O, men at den stutde faa faa bej
läg en Mninz hat-de han end næppe
tutdet vove at brtmme, M nu lüde
Thau je, at hun Mhstte ham k- og
han, tilhsrte han da ikke heut-es Jo.
Ho has teoebe des. —- Og Wen
UM Blomsteene ved deian
Erw, Der-Im semg M Haus
IM —- DU m W Im han
- , , , ! s
l
De andre leged demde.
Jngeborg Maria Sitt.
De andre leged derude
i Vaarens stinnende Sol.
Den snge Vroder seid stille
og vintekbleg i sin Stol.
Og beste Taare han fcelded,
mens lnstigt de sprang af Sied.
,,Aa, lege lidt med de andre —
na, lege blot een Gang med!«
Men da var der een, sont lukked
den klagenve Mund med sin,
og da var der een, fvm løfted
ham varligt fka Pudens Lin.
Mens Moderens ftkske Skate
floj bott over Mark og Eng,
vaa Stød bun favned sin lamme,
sin guldbaatslnse Treng.
»Fort-tagt da itte min fode,
at lob du ogsaa Tagfat,
sad Mo«r jo gansie alene
og følte sig rent forladt.
Men nn, naar de andre springer
deruke i Solens Stin.
faa sidder der een i Ztuen
og klappek sin Mo·r paa Kind.
Han blev nol itle bes hende,
lwis Pan til Legen sit Lov —
men derer bar svag og stille
bans Mo’t bam ogsaa dehnt-.
Og saadan hat hos Votherre
hun selv en Gang ham beftilt,
at een hun bog maatte eje,
frsa hvem hun aldrig blev stilt.
Nu tendet du Hemmeligheden,
— men den vil vi ingen bettv.«
Og Trengen strøg hendess Kinder,
mens ganste sagte han lo . . .
Aa, du, lwis Flætlighev favnet
mer smt end en Modeks Sksd, - I
tal san en Gang tEl vort Hjekte, «
naar lndt det llaget sin Nod! ’
Tal san til »s, der er fangne
i Kummer trang og bleg,
som aldtig glade blandi glade,
bar leget Livets Leg.
Aa, sig, at med brudte Lemtnet
vi fremmer dtt Ønske bedftl
Foetcel Os, at just sont flagne
vi lommer dit Hierte næft,
at naar bin blomfttende Stute
sig spredet paa Livets Strom,
du trænger til stcelvende Hanf-eh
som Felder din chednings Spm
—-.--- -——-·.-——--——-———.
Brogedk BiuedeL
AL: ligger graut i graut.
La de: er Havgnsens Zkyåd.
Ten ster ind euer sinnen i junge,
tlamme Triveo Der lcegget sig ie
nsnde oder alt.
Men bist Ig hec. hour Zoleu sitt
ter gennem e: Hut i- Taagen, flanrmet
det fom Zea en ahnte Lygkaster, el
ier — er Det itfe en Skypumpe of
Jld, der deiner hen over HavetZ ;
Zaa blcrndenoe staat Lyfet mod(
den merke horizont. (
Alt, hvav der glidet ind i Lystegz
Len, joetoner sig vaa eventyrlig Bis-J
Se den rgae Zenos-ad des langes
nde —- den er bleven til en dejiigs
Sonne meo udspændez hvide Bin-J
ger. Lg Mgagernes Stute der i;
End — ja, er det ofttelig Mensng
ellek er det ikte en Smrm as Sonst
meksugle, der hat foroilbet ftg uden
for Kosten? Og Smjttt dem-de i
Haosiotken —- det er ikke Band, det»
er itte Drachen men- stinnende wide
Verler, der dryslek ned over det
blsde Sand.
Nu glidet en Ltssttime ind over
Land, og book den tommer heu, der
dlivet det after Sommer. Drcabetne,
der petlet paa Klittaget, tindtet som
«Morgendug. Firbenet pilet nd fea
Skyggen og Lager sig et Soweit-. Og
hugottnen stiller Hovedet nd af sit
Hul og ladet sin stoftede Tunge
spille af LIMIny
Men Sommer-en et fort. Ei Die
blkk effet hat Havgusen attet bkedt
sit Klemme Slst over alt.
Gamle Jstgen Fall sit-der appe i
et Hut melletn Mitteum hvorfra der
er fri Uosigt over Havei.
hans Moder er vaadr. Fugten
dkivet ned ad hans Ansigt og stbder
som sine Dmaber i hans bustede
haar og Steg.
Men bei stal være ei stemt Vejr.
berstet jage Jersey Fall hiern. san
tilbr nget det meste af Tagen abe.
Om Eommeren Uden Undtagelse.
Lg om Vinteren saa ofte Vejret
paa noaen Maabe tillader det. Naar
Fifterne stal nd eller tonnner hiern,
tan man vasre vis Paa at træsse harn
sneve Deo Landingspladsen. Ellers li
ster ban om langs Havet eller mellern
sKlitterne Eller Lan sidder paa sin
sYndlingsplads —- i del store Hul og
stirrer nd over Havet eller sidder -g
.tænter dvbe Tanler.
Hjem vil han meget nodig. Og dog
finde-i- der alt det, han elster — hans
garnle Huftru og en Starr af fande,
kraftige Born.
Men Luften er ilte god derhjemmc.
Jtte god for sham.
Tet bar den ikte været siden dette
Miksiongvcksen begyndte at trcenge
deri11d. Og siden er der bleven verr
re csg verre.
» Forft blev hans celdste Sen statt
tet as denne Pest, som han talder det
Eaa det ene efter det andet af de
anIIe Born, indtil han haobe m·5stet
dem allesammen.
Tit sidst —- nu sidste Jul — saldt
ogfaa bans Huftru sta.
Oan buster Tagen endnn. — Nef,
en Nat var det, da hun sortalte ham
det. Hart huster endnu — han vil
widrig glemme det —- hoorledes ban
merkte-de, bans Strubie snøredes sam
men og gjordr bam ganste stunk
Hvsrledes han laa Vaagen hele Nat
ten — ja mange Nætter derester.
Lan haode sorsøgt alle mulige
kidler for at tvinge bende til For
nuft. Thi blot ban hnvde hende, sna
var det bog udboldeliat Han bavde
sie-not ban baode bandet og truet, ja
undertiden bavde han ligefrem raset.
Hat-. lsaoke arckdt og klaget og insg
let. Men alt foracrves.
Lzr da det endelig git op for ham,
at ban ikte kunde sejre, saa komme-(
de ban Valpladsem l
Tet lunde tan. Og det maatte
han« hoor ndmygende det end var
for kram· Men hjemme tunde han il
te vxre — uden naar han ligefrem
var nistet til det — om Ratten og
under Maaltidernr.
Nei. ban tunde Elte. Hufet var»
som fylot med en Aand, som dan;
badete Den modte ham overalt,s
stsm ingen direkte talte med ham oms
det, der fyldte der-es Hinte. Tet var»
de nodt til at lade ocrre med, hvis de
itte stulde udscette sig for frngtelige
Zcener. Men te sagde det alligeveL
De sagde det uden Ord- Og han ha-»
rede ogsaa dette stumme Iowa-;
Han Itunde Ilioe sirriterets over et ;
tcertigt Ord, et omt Blit, en lillei
Tjenestex thi han fornam, at altJ
rette ligesom raabte til harn — steck-H
tcre end noget Ord —: »Hm du bogl
tilde ornvende dig".
Og han vilde ilte omvende sm.
Nei, itte om saa hele Verden blev for
rntt. Det stulde kan dog v:se.
Ja, sandelig!
Naar han var kommen saa vibt i
sin Tanlegang, tunde han uviltaar
lig raabe hoft eller sparte i Sandet,
som for at give fm Protest Eftertryk.
Et Lysstreff bredte sig over Mit
ten, hvor ban sod.
Han rejste sig og tsrrede Vandet
af sit Stckg og git op paa Toppen af
Mitten.
Som han stov der paa Hoer med
det blendende Lys sover det braue
vefrbidte Ansigt og meb den sammel
dags Dtagt tcet stuttende om hansz
stærltbyggktt, endnu ranke Skikdelss
se, lignede han en Dame-status l
,,Far«!
han vendte sig om.
»Herr — vtl du komme hiern vgl
feil-V
»Na kommer feg«, sagde han barstt
og folgte med.
Bed Bordet bltver der tun talt
lidt —- og aldrig om Kristendom.
; Noar hart er fee-rotg, stopper hau
sin Ptbe, fylder sin Tobakspung ogz
gaar san atter nd. T
, Og saa begonder Von at tcute
-:gen.
R. P. Mal-sen t »Kr.Dkl.«
To bekeudtc Sange.
tha D. Santey).
Kost eftek min Hjemtomst fta
England Aar 1875 blev det mtt Ar
bejde i Forentng med P. P. Blifö at
ubgtve den Langbcq, som senkte blev
kendt under Navnet »Gospel Hymnö
No. 1«. En halv Time efter, at Ma
nuskriptet var indleveret til vote
Foklæggete, Bigelow, Main Fc Co»
sit jeg i Handerne et lille Hefte Sim
dagsstolefange udgkvet t New Rich
llslogct cr i Ucicn.
tm XI Ex; H ins-Uhu fu« Ist Ildh nds Wisr r-«:.
." ".’-.I’« sli Rest Did, III-XI- 711 «!» tXTH !1!".Z" Pl !-:’.
tj Du, tun in 111 ins-»ja Nil kzzutH un iiHuUJst
Dr.pc te
uriko,
du Haus« hilmmnh ihr-m- pr. 1 Tin mhthk ntht s m HF ::1«1.»1«
t-«H-Hk«k Funme PLTJ Itnk L-« .-: tin-« s111«::i««! lukt ts
Juni nd m lum« xkn JlxksLi ! :- -—«-:«:s-1.«L«»1!»n1.i«!«s,ihntuis:«.u:«hs
szknnr ellu san ulnimd tm «;«1ni.«:.1:uk,
DR- PETER FAHRNEY.
ins-« So. onne Ave. cttch(10, lu«
umka H MO
» s« J x ;.;.m
11 1
Stsaknomt .
J
mond, Va. Mine Ler flrsiede sig
vcd Eangem »Hvilien Ven di hat
i Jesus-' lWhai a frkend we have in«
Jesui), og jeg falie mig ned oed Or-«
saelet sog spillede cg fang den. Ten
iiltalie mig saa frwrli, at jeg gil lizje
til Trnileriet for ai faa det Manu
slript, jeg nctod kavde indleverel.
tilbaar. Ten, sont baode fat Musik
til Zangen, rat min Ven, C.«ls.
Converfe i Eric, Pa» rg da jeg liavde
flcte as hans Sange i Zamlinaen,
ieg ieg en as dksisfe ad og indfarte
i Siedet for min nyfundne Flat.
Tom Forfatier var anaivet den stot
sie Prasdilant Tr. Horatius Bonat,
scm das-ca dar first-en »Er forviwn
Barn jea var« Da »Jeg harte Jesn
Nasi« iilliae med flere andre flønne
ca vellendle Sange. Nogle Aar eftrr
omialte iinidletlid Tr. Bonar for
es, ai ban ille lmvde forfattet denne
Zang, ejhellek vidile han, hvekn For
faiieren var.
Vi beflniiede os da til at sinde no,
ddem den viktelige Fctfatter rar.
Zorn Tiden gil, blev Zangen mere
ca mere lendi og elliet, og forst 6
Aar efier fandi vi nd, at Fotfattei
ten boete i en lslle Bn i Canada paa
Laie Lntariag nsrdte Strand.
Tanien om denne uanfelisae Mand,
der bvede der afsides og erncerede fig
Tom alknindelia Arbejdsmand, lan
ilie andei end minde os om, ai Jesus
Var Temmermand Da bans Tiscivle
fnnple Fisiere Zandelig, Gud lan
udfsre store Ting med smaa Red
flaber.
Me. Schriven var født i Tublin,
Jkland, oa døde for ncgle Aar siden
i en Alder af 653 Aar. Gennem Bee
de fra bans beiendie bar vi fundei
ud, at ban var en ito oa benaiven
Jesu Eftekfolger. Kunde han faiie,
bvillen Trssi denne bang Sang hat
vatei for Tusindet, ja Millkonet
Sjckle, faa vilde han uden Tvivl fsle
sig virielig glad og iilfkeds.
Dei var Aar 1874 at Sangen
»De ni og halt-ferns« blev fanden,
iai til Musik og fendi ud i Werden.
Man kunde maasie mene, at dei hele
iun var paa Blum-p, men for min
egen Dei kais jeg iite se nogei andei,
end at del var Guds Tilstiiielsr. —
Moody havde holdi Væiielsesmsder
i Glasgow, og jeg havde veret med
iom Sangledet. Vi liod farbige iil
ai reife iil Edinburgh for ite Dages
Weben og paa Gasng Jetnbanes
siaiion lebte jeg en Apis. J Haab
Tom at finde Nyheders fta Amerika
saa jeg Bladei Idgtigi igennem, og
da faldt mine Øjne daa Sangen
»De ni og halt-ferns« ityii i et Hist
ne af Avisen. Jeg faa sitats, Ii
dei vilde vcere en udmcertet Sang
for evangeliste Moder, date den hav
de en Melodi. Jeg viste den iil Moo
dy, og han bad mig lcese den hsii,
dvilkei jeg giorde. Da ieg bavde
fluiteh vendte ieg mig til ham for at
se, hoc-d Indiens Sangen havde
gjori paa hum, og til min stote For-l
banselse fandi jeg ham saa apiaget
af at lese ei Brev fra Chicagv, at
han iske Gadde htrt ei Ord af, hvad
jeg havde liest. --« Jeg llippede dog
Digtet nd og fæstede det i min Note
:inggbog. ccæfte Tag holdtes der
Mode i The Free Llåfembly Hall,
boor Moodn talte over Emnet: Den
gode Hyrde. Da han havde fluttet,
lssad hnn Dr. Bonat, der ogfaa var
:ilftede, at sige nogle Ord. Tr. Bo
nar talte tun tort, men meget traftigt
og vntmt, faa Tilhømne var be
weget Da vendte Mk. Moodv sig
til mig og sonde: »Ha: De en Sols
Vassende for Emnet, for Mødet flat
tert-« Jeg bavde ille noneL fom pas
fede, og følte mig urolig of Fmgt
for ille at tunne sinde noget. Den
Lksk Salme tandt niig ihn; men den
bavde ieg sunaet der flere Gange for.
Tesnden om jeg begyndte pan den«
tsilde hver stotte Ztemme i med, cg
del tnnde i alt Fald aldrig «blive en
Solo. Da fagde en Rost til mig:
»Enng den du fandt pas Toget!«
Tet suntes jeg var umungL da jeg
ingen Musik havde til den, dog tog
ieq det lille Udllip frem, lagde det
frem for mig paa Orgelet og bpjede
mit Hierte i Bsn til Gub, at ban Vil
de bjcelpe mig at synqe, san at Folket
baade kunde børe og forftaa min
Sang.
Mine Fingte betet-te Jungenterne,
flog Atlorderne an, vg jeg begnndte
at fnnge dee efter Node lom Me
lodien, som itle et det mindste for
andtet siden. Da Sangen Var til
Ende, fteg et start Sut op fra Til
letetskarem og jeg Mie, at Sonnen
havde berstt dereg Hinten Mr.
Moody lom dnbt wtt den til mskg og
sputgte med Taaret i Øjnenn
»Santey, hvor sit De den Sangs
Jeg hat aldkig i mit Liv hstt noget
lignende!«
Sau var Sangen »De ni og hale
fems'« fsdi. — Jtle lcenge detefter
sit feg Brev fra en Kvinde i Dundee,
sont «havde været neewcerende ved
Modet, og hun taltede mig for, at
jeg havde fanget hendeö afdsde SI
fters Sang. Fta videte Korrespon
dance fandt jeg ud, at Sangen var
forfattet of Elisabeth C. Cleophane,
en af 3 sztte, alle Medlemtnet af
en triftelig Familie i Meltofe, Stat
land, tcet ved det gamle Kloster og
teet ved den Plads, hvot Slr Waltet
See-its Stsv hviler.
« Im- U(
0 Fri. aulasurf Jnk INC
ik mrv » hilka Loq osv.1«j»m-snp» ais-e
» Hin-M Umser Mit-s »Nun-n- It
««. MLN hin-» Im« As Win Illu· tsr N(
. ioIII ist WIHUIN llt irsm es qmunkssret »
VAer W w» hrl absle Ors! n
Iimqe Mark ell« hin-In sum helkt Ists
»Has- . Einst-r us ums ins-ins- stum
lvk m Im Ewle Erssh fksnss Ihn-ti
o.;s(l-s(l»1tr··1k7u Nun-w with-kalt pq nsmk «
es Wut Denn M )-«.I·«, k-! Uns sum tut-e DE Nits
«"" Anna cito-ge C- cn.. B 55, Nile-. Mich
Ny Bog
om Krisis-n messen-I
Ruslancl og Japan.
M man-shall See-seid
ist-nut- incssnsspinnfts njz -I);««ntl--II-I·- Kn. -.
hist-sci« um Verm-n- Itukshs Krizz » Ism
mUmmcnvt mn sie-l tsngoslptko «« »s» «.«,
Uns Inn-q- Ikngosn ssr sum .««) Sislpr ins-it ':It)
Illustrnfimnsk m- Icipfi. UL IN«I(--1-«-n·-tnk
ist-Inst Indhinsling ins-sich i Flur-« - » Ihmj
s'.«.(tl. Ren-l HIOUIHIUL »z( sinnt-)- ( Inst-« Hi
FRED JOCHUMSEN.
cEDAIe FALL8.IA.