Spltnter af et Verdensspcjl.
Af Jvar Marias Hausen.
(Fortsat.)
Roget af det, sont dtog Opmastlfomheden mest, var
de filippinfte Soldaten Der var fire Kompagnier af «the
Senats-« ten ftaaeude Hast af 12,0()0 Mand delt i 50
Kompagnier rprettet af Landshpvding Taft paa Filippi
nernest rIg desuden et Par Hundtede af »Ehe Philipptnes
Constabulary«, en anden filtppinsl militcer Organisation
Te lommanderes af Major Johnston, en Amerilaner, men
man san mange filipplnste Befalingstncend. Tet var
stnaa og lette men smukte Soldater, lignede noget eftet
Japanerne, oa de etsercerede godt; det var en Lyft at se
dem ved deteg Doelfer, hvor hele Rommandoen fortes nted
Musik —- ja ndelullende med Musik. Et militaert Musik
korps paa 80 Misilantere med lige saa mange fotslellige
Blæfeinstrutnenter og Trommer udførte Musiklen og Be
falinaen paa en Gang. Det var noget at here vg fe, som
sent eller aldrig glemmes. Den belendte Musikdirektpr
Eousa stal have sagt om Filippinernes Musik: ,,J marvel
at tteir still« (»Jeg beundret deres Kunst«); og en saadnn
Udtalelse vejer ilke faa lidt her.
llnder Besiuelsen af alt dette tonede Ordet ,,’3rihed«
i min Ziel; thl alt det ncevnte og hundrede Gange hun
drede andre Ting, sont jeg ille faa ellet lendte, ere dog
alle en Fragt af Ftihedetn den follclige Frihed, sont op:
tandt over dikse riae Ler, da de bleve vristede ud af dct
spanfte Aaa. J Kunstudftillingen bang et ftort Billexe
aj den filipptnfte Maler Hidalgo5 man saa en" mager,
tnisbandlet ca lernlet Filipptnerlvtndez mod hende lom
en Norne omgivet af Alter-; over denne tholdmø svcever
Etjetnebanneket, da nted en Fatlel i den ene Haand sen
deetirser dnn med den anden Lenkt-ne hvori den ntis
vandlede Fininde laa smedet. Underneden ftod: »Pe:
Pagen ad Libertas«, l»Et Blad as Frihedens Historie«).
Vt forstam at ernen er ,,Colmnbia« lde Forenede
Stater), sotn rev de fpansle Trceldomslcenler af Filippis
ncrneiz kiJe Der — 3,014 i alt tned store og fmaa — og
dereg Millioner Beboere. Den follelige Frthed har alle
tede baaret sine Staaten det er denne filtpnsnfke lldstilling
Veris paa; aid manae af de dyretebte Mennester, af de
tnsnge Slcegter og TnngemaaL sont bo der, maa leere at
tende den Frihed fra Synd, Død og Satans Rige, son
l
Jesus Krisluå bringet ved sit ftore Evangelium Kun den,
fom Sonnen faar frigjort, er vielelig fri.
Jeg lunde ber ncevne, at Kuda ogsaa havde sen egetr
Bnanina rejft vaa lldftilltngen og var representeret i for
stelliae Afdelinaer and-e Steder; det er da vist førfke
Gang, Auba bar væket faadan ,,vaa lldftilling«, oasaa en
Fenst af stheden under Stiernebanneret.
Jo Friheden et en Magt, den frlteliae, nationale,
nennefteltge, botgerltge og tirtelige; størlt et doa den
lrtftelige Frihed, Felbeden, vi eje, i Troen paa Guds Son.
Roaet fesr Krian mellem de Forenede Stater Vg Spa
nien bknd ud i Foraaret 1819, holdt Senator Thorssxn
fra Nebraska en elektriferende Tale om de aagbnndne
Tennessee paa Knba ra andre Steder, fom fnlkede under
Spanietneis Nadselsheeredomme, og otn de Farenede Sta
tets Forpltgtelfe til at bringe dem Ins-heb og Mennefte
tettigheder. Senatoren flnttede sin Tale med folgende
Vers af Julia Ward Howe, hvormed jeg ogfaa vil slutte:
In the beauty of the ltlies christ was-s- born access the sea.
NYith a glory in Hi- bopsom that transsigureg you and me:
As He died to malte men hohe. let us die to make men free,
While God is mtrchiag on.
x I 1 t.
Zuleter
Kam spr llrftillingen tilbed en Landbofcrening i
Illinois at oille forcere en vig Tel Majs fom Sardelorn
til faa mange Bønderfmmer i Skalen, som vilde ans-ge
dero:n. Aal-gerne maatte dcg itle raste over en vig Vllderx
te laldles Drenae l·Boy5) og vare saaledes Bonderbøm
QOW faadanne Drenge besvarede Tilbudet og inodtoa del
keflernte Adantum Mai-Z at faa. Men der var en Haks
tclse oed Tilbudet: af den fra det slaspnlede Eckdelorn adlede
Hilij flulde en visJ Del Tom Prøve paa Majsens Godhed
sendei til Ildstillingen i St. Louig, oa af den paa den
LUBaade avlede Majg var der i Jllinri5’ Asdeling i VlgeH
brugsbyaninaen bygaet tre meget store og iøjnefaldende
Pyramidey Vg meget mere var denlagl og opsrillet paal
forflellige andre Maader i den Afdeling; og Drengenes
Frstografier vare horstrde til de Majsprsver, de havde avlet
og indsendt. Tet var et smult Syn at se alle de ftore
guldgule Majsskolber og de vordende Landmænds paa
bxftede Billeder, og jeg synes, at det kunde laldes en ædcl
Kavpeslrid og hsrer til de Ting i denne onde Verden, som
vi lunne glckdes ved. Jeg hufler ilke, hvem del er, der
har sagt: »Juki mennefleligt er mig fremmed«; men en
faadan Udtalelse er falden, vg den er vist ogsaa fand.
All, »hvad der har« godt Lov« (Fil. 4, 8), stulle Kristne
gkve Agt paa. Og det, lom fremhjarlper det edle Arbejoe
at udvinde det daglige Brod af vor gamle Jord, det hat
»godt Lov«.
Ved at befragte disse store Majsspyramider, flog den
Tanle mig, at det gelber om at levere Bernene godt og
spiredygtigl Seedetorry der lau volle og beere god og del
signet Fragt for Gud og Mennesier i sin Tib. »S(rden
er Guds Ord«, lvm sial saag i de unges Vierter; Bornenes
Sjaele er en lovende Scedemarl. Det hat ogsaa chesvelen
lagt Maule til, hvorfor hart spger at saa Klinte og anden«
Utrudt derinde. Men Jesus vll derfor, at han- Venner
med al Flid siulde saa Guds Riges Seed l Bsrnene i
Ungdommen. »Er-m dem at holde alt det, jeg hat befalet
eder«, sauledes lyder hans songellge Bud. Lad os stræbe
efter at folge ogsaa dette Ord. Meget af Seeden visl bllve
spüldt »ved Veien«, paa »Stengrunden« og iblandt
«Torne«, men nogel vil falde i god Jord og harre Fragt
Den, fom pl-jer, stal ploje i Haut-, heddet det; men den,
der saar, maa ogsaa str· sin Sud med el haabefuldt
Vierte.
Det er saare ftont at lægae Meerte til det Henfyn,
der blev taget til Bornene allerede under Loven. Moses
bod: »Lad samle Foltet, Maendene og Kvinderne og de
im a a V ø r n og din fremmede, som er inden dine Poste,
at de maa here, og at de maa lære, og frygte Her
ren eders Gud og tage Vare Paa at gøre efter alle Ordene
i denne Lov; og at deres Born, fom ikte lende det, skulle
here og lære at frhgte Herren eders Gud alle Dage« (5
Mos. 12, 3). Hvillet tlart og lcererigt Ord ogfaa for es
i det ny Testamentes Tid. De ældre stulde tende Guds
Ord; men Bornene maatte ingenlunde glemriies. De stulle
hore ·Ordet; thi Trer kommer ved Hørelsen; det er
Ordets Gnift, fom teender Troen i Hjettet. De stulle
leere Orden Der er sagt meget sirnod at leere udenad;
og der tan ogsaa leegges en overdreven Veegt der-paa:
men det er lige faa visi, at de Striftsprog Salmevevs og
andet godt, som leeres udenad i Borneaarene,- tunne derved
i Fremtiden blive fom flarpe Svcerd, som den Helligacmd
fremdrager og giver den fristede i Hænde i Kampens
Time. Og man tan jo ogsaa leere meget, selv om Udens
adsloesningen ilke benyttes dertil. Bornene stulle ved
Undervisningen leere at frygte Herren, hoilket vil fiae,
at det lommer til at leve sit Lkv sont et troende Mennefte;
Gudssfrnat er det famme som en »Himmeloandring« i
Herreng Zamfund Og de unae flulle tage Vare paa at
gøre efter Guds Ord, fna det, som det ofte hedder i
JJienigheds- og Samfundsforfatninger, ,,bli«oer overlte
Regel og Rettesnor for Tro, Loere oa Lio«. Tet hekdcr
oin Sakarias og Elisabet, diese to belendte Præftefoll i
den jedifke Fellelirle, at ,,de vandrede uftraffeligt i alle
Herrens Bud oa Anordninaer« (Lnt. 1, 6). Saadan et
Liv i hellig Ldeghed mod Ordet, Loven og Evangelist,
galder det om, at Undervisningen kan fremhjælpe.
Men hvem flulde gore dette i Israel? Det stulde
»Prcesterne, Levi Stamme, fom bar-e Pagtens Art, Da
Jstaels eeldste« l5 Mos. Zi, 9). Dei var til dem, Ordet
lod. Blandt es oil det jo blioe Præfterne, Lcererne og
Diatonerne og andre Menighedsældstr. Dei maa oasre
alle dem en Hiertesag at oplære Bornene, faa de maa
»blive ved Kristus, som de ved Dauben ere indpodede i
ham«. Tette fritager ille Forældre, Faddere og andre
for deres Forpligtelser overfor Binnenk; men viser tun,
at en hellig Samosirten mellem Hjemmet og Kirlen maa
finde Zted for at nedlcegge den gode Sæd i Bornenesz
Hierin- Luther sagde som belendt: »Stal Kriftendo:i.
men komme paa Fode, maa di begynde med Bornene«· Tet
Ord er siltert tilforladeligt, selo om nogle i vore Tage
have »vejet dei og fundet det for let«, fordi Døberen
Johannes itte begyndte sin Vejberedergerning med at holte
Stole men med at prcedite for de votsne og dobe dera.
Men de maa have glemt, at Johannesf Væltergerning
tun varede nogle faa Maoneder, og derfor nodvendigvis
maatte henvende sig til volsne. Kirsan og Hjemmenes
Forhold til Bornene er itle et saadan tort og flygtiat
Forhold, men et vedvarende, og derfor man Guds Ordi
Sæd faas i deres Hinter, om den ved Guds Naade maatte
komme til at beere Ftugt tTl et eoigt Liv. Dei er ikle den
himmelsle Faders Villie, at noaen af de smaa stal for
talseg, men at de maa blive frelfte Mennefter for Tid
og Eoighed
Herren ftrceller ud sin Atm,
Vil de smaa velfigne;
Kammer finaa til Jer Barm.
Leereo ham at ligne.
x I v.
Dankeikiitem
New stoti Ziaie hat-re en Udftilling as TInreliitet
en en Freinftillina af den Bel)andlinggntnnde, sorn de
sindsfyae Mennefier lmvde faaei og fii i vore Tag-L Der
var et Eindsnnevcrrelse, der vifie es en Doarelifte « Jldre
Tiber; over Jndganggdoren sind: »Ile old Allein-IN
l»T·en gamle Fremganggmande«). Taten var nf Plan-«
ter, og nennein en lille tilqitret Odqu i den innde finden
rækiesz den indespærrede. J Verrelset fiod en tnng Ziel,
til bvilien den sindssyge knnde spckndes fast; der Var des
nden E-Pcendetrøje, Haand: on Anteljern, Rennne eg
Baand nf forslellige Slnqs til at bafie de usiyrliple med.
Ter stod en Zeng lavet af siasrle Rom-net on Trennner.
Da« over den var ei Lnaq gjori paa snmine Maadex naat
den syge var laat i denne Sena, tnnde Langei luklesi over
hnin, og da manite han leller hun) blive der, til der blev
aabnet for dem igen. O, hvor svckri at tænie, at ei men
nesleligi Versen stal behove en saadan Bebandling! Og
doq have mange sindsfyge faaei en vcetre Medfart. Hat
du si Pasior O. Funcies Reisebilledet lcefi om «Malle
Geertie« paa Bot-sum ten hannoveransi lille Ø i Nordføen
ved Emsflodens Munding)? »Malle« betyder i det sit
feisisie Speog, soen iales paa Øen, »den gale«; Gekeife
var sjceldent godt begavet og en ualmindelig Stønhed.
Ved en Soldais Synd og Uikostab mod hende faldi hun
fstst hen i en dyb tugende Tnngsindighed, som til sidft
Udvitlede sig til den frygieligsie Vanvid, og paa Bnrkum
svidste man ikte andet at gste for den vanvitiige, end at
fmede en svæt Jeknkæde ont Geerijes Liv og lænke hende
fast i en elendig Hul- «-i en Rsnne, som de kaldte Faiiiq
Thuset, og der laa den nlytkelige, foeagiei, drillei, mis
handlet og udsiasldt i 42 lange Aar. Dei nieste af Tiden
var Geertje nsgenz thi hun eev alle Kleider, man gnv
hende paa, asf sig, og ofie kastede hun Maden, der blev
btagi hende, tilbage paa den, som bar den iil hende. Til
endelte Tidek lunde hun have lyse Ofebliite og da synge
de dejligste «Salmer, men snart kom Vanvidei tilbage, dg
hun rasede atiet fotn ei Bilddyt i sin Leute« Hun døde
i Juli Maaned 1866. J Beetums Kirkebog lases blot:
»Geerije Tjatts Haan, Fatiigletn, -vanvtitig i 42 Aar«.
Og mange andre lignende Jammevstikkelset tunde der
fortclles otn andre Siedet fra. O, hvor megen Elendig
hed, Synden dog hat bragi ind i Beiden. Dvaid have vi
giort for at hjælpe den ulytteltge Mennefiellægtt —- ,
GotssciteU
X
Vlf J. J. Etwrdalsoolo
anDienDt of J. M. H.)
J
i Træk as Texas’ Historie.
I
Texas er soni betenot Unicnenss
iterste Etat. Eaa runimeligt er detv
Dernede, at Vi inaa læage halve Min
nesotn til det store tnste Kejserrige
for at lunne dælte Texas.
Lg hviss vi ZU tkl 90 Millioner
Mennester i vort Land vilde lempe ps—
cfter Forlkolbene oa nøjes med det«
Albnrunn sont iømmer sig civiliferedc"
Firistne. lnnde oi have det not saa lo-«
selint i Texas alleiamtnen. I
Nu er der altsaa an i Overflod
i Texas-, stønt Jnovaanerantallet visi
nol er omlring k? Millionen
Gnnsle anderledes var bei i aamle
Taste, da der var bare en Halvtred
sinbstyoendedel saa meine-e Da var
det oste iarliat for Liv oa Letnmers
nt bo i Texas. ;
Menknqen med diLsie Linier er sits
laste Strejflnis over de uroliaste ogi
ineit lriqerste Tiber i denne Stati
liiicrrle me Historie. For saa vidt
Finder miq let i Minde de førfte Stro
fer i den nmaadelia lrinerste Nike
ilnnnenlieh soin Her nennives kunnte
lin frit, men med nonenlnnde Tro
slab mod Drin-nolens Steinnitin:
Liz- namle Zagn tilvifter
ina nie-get underbart
ein tapre Kriasbedrifter,
da Kremper stred faa hart,
om Frnd og feitlin Gammen —
om Grund on bitter Klage,
da Helle stødte stimmen
oa fegnede saa faae.
Tit lan innes nonet stiit at blank-e
et Tini fra det halotristne Germani-»
ens Heltetid ind i et Afinit as en as
de Forenede Staters Historie. i
Men hvis Leeseren sinder paa et
nennemse det folgende, vil han man
sinke at Hentydningen sikke er spat.
sie
Terms Historie renne-Z i Renten
sra Llaret leis-T da Franstmanden
Eienr de la Zalle byagede en Feen
ning Da« anlagde en stoloni. Han og
hanc- Esterfølgere toa Landet i Be
srddelie i Franlrigs Navn.
Paa den Tib var Zpanierne Her:
ret i Ascesi-im on ifølge deres Begre
bn ail Mexico saa langt oft sont i.l
Mississippieng Mtinding.
Da ten Inanstc Neaerinq fik at
vide om Franslmeendenes Roloni. op
iordrede ten Vicetonaen i Mexico til
at Iaae de ubndne Gcrster nd as Lon
dei.
Gt of Toistens Æbler mellem
Franlria oa Spanien bleo fauler-es
Texas- ira Beayndelien af.
J 1768 nav Franlrig ester, saa
Spanien fil lxele Texas. Men de
franste Nnbyaaere on Jndianerne «var
saa utilsredse med kenne Leb-nisten
at de oste gjorde iet menet hebt for
Spanierne. Tiefe oprettede flere
blomsirende Missis«nn5stationer, men
indtil Slntninaen as del 18. Muhm
drede git det nieaet smaat med at bebo
og bebygge Landet.
Da de Forenede Etater i 18053
lebte ,,Lonisiana«, fil Spanierne
were paagaaende Rade-en end de
baode haft for. Dertil tom Gut-nie
tristigheder. Dei midlertidige Grcrnse
fiel blev Sabinesloden, stønt Ameri
lanerne vilde gaa helt til Rio Gran
de. Det saa en Tid ud til Krie»
Men saa sit Spanierne det ordnet
"saadan, at der vestenfor Sabineflodenz
sinlde levnes en neuiral Landstrini
mel paa 7 Mil.
J Begyndelsen as det 19. Aar-hun
drede var Der i Texas en hel Del
lamplyftne Nybyggere, forn dritmte
vm at oprette en uafhængig Renn
blit i Texas, og de mest paagaaende
iblandt dem var Amerilanete. J
Fovhold til Follemcesngden var meget
Blod allerede slydt i mindre Sam
menstød. Nu kom det til vitlelige
Sllagr «Rtepublitanerne« overvandt
de meget tialrigetse span«sle Fjender.
Folgen var, at San Antonio, Spa
niernes vigtigste Hovedpunkt, maatte
ovetlades til Republitanerne. i
Republitanernes Ledere var Ame-«
rilaneren Kempet og Mexikaneren
Guttevrez. Sidstncevnte gjorde sig
slyldig i en Slænbselsdaad, som sot
Resten langtsra var enestaaende paa
de Kanten De Mexikanete, fom over
gav sig, «blev losladt paa Æresorin
Men Dagen ester blev Ossicererne
dncebt paa Stimansömaner sfor at
fotebygge, at de i Fremtiden mutig
tunde benytte deres Osvertalelsesevne«
til Sejrhemrnes Stude. I
Dette stete om Forum-et 1818. Den
4. Juni samme Aar søgte Maila
nerne at generobre San Antonio,
nren de blev slaaet dklbage med et
Tab af over LWO Mand.
Mexitanerne gav sig dog ikte, men
nngiev Repnblitanerne den 18. Au
gust samme Aar. Nu haode itnidler
tid de ameritansle Ledere trutlet sig
tilbnge paa Grund af Gutiekrez’-Z
Troleghed og Grilsoin«hed. !
Zlaget blev et ftaanselløft Sag
teri. As 900 Republikaneke loini
mindre end 100 derfra med Livet. —
Fangerne lelev ogiaa studt som en
Gennældelse for Gutierrez’s Handw
maade.
J suldstcendigt Nederlng endte alt
faa Renublikanernes Krig i 1818.
Fein Aar seuere gjorde Amerita«
neren Dr. Jnmeg Long et not For
sisg. Hnn havde tjent under Gerte-s
ial Jactson ved New Orleansy dgl
bang str«kgslyst og Itfrgerriqhed drev
Hain til at samle tre Hund-rede lige
sindede i Nntchez og gelte et Jndfald
? det omtvistede StrøxL Denne Mund
girundlaqde virkelia »Repu.blikkcn
Texas-« med Regering Thing og an
det Tilbellør. Nacdndoches Var hans
Opholdkisted
Kunz Reaerinn lsled med Lsetlied
tuldkastet nf Spanierne, Inedens han
our fravcerende for nt sanIle Midler.
Ved denne Tid hat-de Franstinari
Isen Lafitte, en urolig Aand fra New
’:rlel1ni«,gr1111dlagt en Zicloni paa
Ien Gnlvestom on han var en Tid
gnnste heldig som Sei-wen Tet var
spanste Zithe, det gkk ud over.
J 1821 ajorde Dr. Long et nnt
Jndfaln Hnn havde blot 52 Mand,
en digie blev snart overvundne. Selv
l«led l)nn ført fom Fange til Mexico.
Este-r 8 Manne-der blev han »frigivet«
—- oa strats dræbt ifølge almindelig
Stil oa Brug.
J 1R2ts lagdes den førsie Grund
Vold til Texasy fremtidige Skcebne.
Mcses Ausiin sra Missouri fik Loo
til at indsøre Kolonister. Disse
nraatte være Hirderlige Folk on Lato
liller, on saa maatte de svcerge den
spanste Konge Trioslab. De stulde bo
stattefrit i R Aar, hver Mond slulde
san 640 Acres Land, Ibver gift Kvins
dc 220 Arke-J, boert Barn 140 Arres,
znn endelin stiilde hver Slaveejer faa
W Acres for hver Stude.
Moses- Anitin døde, førend Kon
trnkten var afsluttet, men hans Sen
kiennemførte Planen i 1821. Nogle
Aar senere fik ban Lov til at indføre
500 flere Familien og nu først blev
Texas ,,settled«, sna det forslog unget
Hayden Edwards fra Kentucky
erbvervede sin et Landomraade ved
Nacondorbez, men han laa bestandig i
Strid med Mexicanerne, som na
badde njort sig uafhængieie as Spa
nien. Til Slut tog Mexicos Guyet
ner Landet tklbage, on Edwards op
gav sit Koloniscitionsforsøg.
Ameritanerne ndsoldede en Kraft,
som gjorde Mexilanerne ængstelige,
ce- nu lom der en vanstelig Tid for
de føtstncevnte. De sik ikte Lov til
at holde Slaver, bver Familie skulde
bnve knn et Weinen scerstilte Sllatte
blev paalagt dem, o. s. v» og vcd
Domstolen var der intet Haab om
’Osprejsnin.q.
Endelig bestemte Ameritanerne sig
til at holde en Raadslagning i Sein
Felipe den 16. Oktotber 1850 for at
komme til Enighed om en bestemt
Plan.
Jmidlertid udbrød der Krig, i Be
gyndelsen i det smaa, men snart
samlede begge Parter sine Ktæfter til
en afgørende Kamp.
Prcesident Santa Anna sendte sin
Svoqer, General Cos, til San An
tonio for at have alt i Orden for det
kommende Sammenftød Denne Gang
tcemipedes der udeluklende i mindre
Slag; men den 9. December indtog
de amerikanste Kolonister San An
tonio samt det verdensbevømte Ala
mo, et Missionshus, som paa samme
Tid var en stærk Fcestning.
Sejrherrerne indsatte en midlert?
dig Regering. Men de erklærede stg
ilte uafhcengige af Mexico, de bare
sorlangte Ret til lokalt Selvstyre
samt Afslasselsen as alle uretfætdige
Lode. Harry Smith blev valgt til
midlertidig Guversnør og General
Sam Honstson til Armeens sverstkom
mandetende.
(Fortsættes.)
,,Danlteren« er det eneste danfle
Blad i Amerika, som usdgaar 2 Gange
om Ugem kostet tun s1.l50 emsig.
Jndsend Besttlling. Prtvethu sen
det frit pas Verlangens-.
oopE BøoEn
KRISTEUOE BETRACTNINOER«
til lwek Das i Aas-et.
Af Dr. Martin Luther. Udvalgte
Siedet af hans famlede Sktifter.
Oversatte af Pastor H. P. Wollen
437 Süden anbunden i Shirtingsi
bind 81.00; i Vcelfkbind 81.20; i
Shirtingsbind med Guldsnit 81.50.
HUSANDAGTSBOG.
Af N. P. Madsen. 2 Eider Læs
ning over udvalgte Striftfteder til
hver Dsag i Aaret. J Shirtingsbind
Sk1.60; i godt Vælskbind s1.80; i
Vælskbind med Guldsnit 82.00.
R U T H .
Af J. Jhlenfeld. Pan Danst ved
Paftor N. P. Mal-few Forlagt af
Fiirkelig Forening for den indre Mis
sion i Danmark. 415 Sitten J Om
slag 80 Cents, indbunden 81.20.
MARTYREN l sT. ANDREWS
Et Billede fra den skokske Kirke i
det M. Aarl)11nbrede. 93 Zider. Ny
lldqave af eget Forlag. O Omslag
20 Gent-T indbunden 40 Gurts-.
DEN LlLLE sØFUGL.
En fmuk og interessant Fortælling
om Kriftenforfølgelsen i Spanien.
Pris: indbunden, 40 Cents.
S 0 L S A N G E .
Af Chr. Richardt. 100 bisbelske
Digte, Kvad og aandelige Sange.
Samlede ng udgivne af Pastor J.
tM. Hausen. Jndbunden E Shir
tingsbind 80 Cents. Jndbunden I
sinere Bind med Guldfnii 81.00.
PlLEGRlMMENs VANDRlNc
fra denne Verden til den tilkommende.
Af John Bunyan. Med Forfatte
rens Levnetszbeskrivelse. Jndbunden
70 Cents.
EN PILEGRWS VANDRlNC.
AEf John Bunyae. Pragtudgave,
med fortlarende Anmærininger af
Rev. Robert Maguite, DD., samt
Forfatterens Levnetsbesirivelsr. Med
120 Jllustrationer, tegnede as Bat
nard og andre. 558 Sitzen Jud
bnnden i Shirtingsbind 82.50; i hel—
Marokko med Guldsnit 83.50.
VEJEN TlL FRED·.
Af N. P. Madsetk 104 Sider. J
Omflag 25 Cents; i godt Shirtings
bind 40 Cenis.
«
DlN BRODERS BLOD.
Af N. P. Madsen. 174 Sider.
J Omslag 20 Gent-T indb. 40 Cmts.
TROENS BETYDNING
for den, der vil frem i Ver-dem
Af C. Skovgaard - Peterer. 232
Sidet, i Omslag 60 Cents.
HERREN er MIT sKJOLD.
Af W. V. Horn. 143 Sider. J
Omslag 25 Cents.
KRlsTl EFTERFØLGHSE
Af C. O. Rosenius. Udvalg i tko
Overswitelfe af Bistop N. J. Qua
che. 845 Sider. Jndb. 50 Guts.
Klar og usvigelig
VEJLEDNING TlL FRED.
Af Thomas a Kempis. 4 Bsger i
et Bind. Paany oversat fra den la
tinfke Grundstrift af J. Belslyinn
Pris: indbunden i Shirtingsbind,
50 Cents.
Summe Bog i illusireret Pragtuds
gave. Oversættelsen paa Daan be
·sprget af Paftor H. B. Küron Med
Fororsd og Forfattetens Levnetdbes
strivelse. Med Tegninget af desi
man, Schnorr, von Catolbsfeld, von
sFuhrich samt andre sum-rasende
·Kunstnere. 328 Süden Pris: ind
.bunden, 82.50.
- DEN LYSE GUD
) (T1—1E FAIR Gom.
P Af den beteer Fortuna Oa
sWsallacr. fom hat strevei den Wie
sog meget udbredte Bog »Den Duk.
f Bogen »Den kyse Gub« enthauptet
’Mexicos Erobring af Spanietne. —
Den er 307 Sibet sog kostet ch
Pris: sint inbbunden, 60 Gent-.
DAMSH PUBL. Houskx
1 Zum-. xicmi
s·
T
T
