Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, August 29, 1905, Page 3, Image 3
Spltnter af et Verdensspcjl. Af Jvar Marias Hausen. (Fortsat.) Roget af det, sont dtog Opmastlfomheden mest, var de filippinfte Soldaten Der var fire Kompagnier af «the Senats-« ten ftaaeude Hast af 12,0()0 Mand delt i 50 Kompagnier rprettet af Landshpvding Taft paa Filippi nernest rIg desuden et Par Hundtede af »Ehe Philipptnes Constabulary«, en anden filtppinsl militcer Organisation Te lommanderes af Major Johnston, en Amerilaner, men man san mange filipplnste Befalingstncend. Tet var stnaa og lette men smukte Soldater, lignede noget eftet Japanerne, oa de etsercerede godt; det var en Lyft at se dem ved deteg Doelfer, hvor hele Rommandoen fortes nted Musik —- ja ndelullende med Musik. Et militaert Musik korps paa 80 Misilantere med lige saa mange fotslellige Blæfeinstrutnenter og Trommer udførte Musiklen og Be falinaen paa en Gang. Det var noget at here vg fe, som sent eller aldrig glemmes. Den belendte Musikdirektpr Eousa stal have sagt om Filippinernes Musik: ,,J marvel at tteir still« (»Jeg beundret deres Kunst«); og en saadnn Udtalelse vejer ilke faa lidt her. llnder Besiuelsen af alt dette tonede Ordet ,,’3rihed« i min Ziel; thl alt det ncevnte og hundrede Gange hun drede andre Ting, sont jeg ille faa ellet lendte, ere dog alle en Fragt af Ftihedetn den follclige Frihed, sont op: tandt over dikse riae Ler, da de bleve vristede ud af dct spanfte Aaa. J Kunstudftillingen bang et ftort Billexe aj den filipptnfte Maler Hidalgo5 man saa en" mager, tnisbandlet ca lernlet Filipptnerlvtndez mod hende lom en Norne omgivet af Alter-; over denne tholdmø svcever Etjetnebanneket, da nted en Fatlel i den ene Haand sen deetirser dnn med den anden Lenkt-ne hvori den ntis vandlede Fininde laa smedet. Underneden ftod: »Pe: Pagen ad Libertas«, l»Et Blad as Frihedens Historie«). Vt forstam at ernen er ,,Colmnbia« lde Forenede Stater), sotn rev de fpansle Trceldomslcenler af Filippis ncrneiz kiJe Der — 3,014 i alt tned store og fmaa — og dereg Millioner Beboere. Den follelige Frthed har alle tede baaret sine Staaten det er denne filtpnsnfke lldstilling Veris paa; aid manae af de dyretebte Mennester, af de tnsnge Slcegter og TnngemaaL sont bo der, maa leere at tende den Frihed fra Synd, Død og Satans Rige, son l Jesus Krisluå bringet ved sit ftore Evangelium Kun den, fom Sonnen faar frigjort, er vielelig fri. Jeg lunde ber ncevne, at Kuda ogsaa havde sen egetr Bnanina rejft vaa lldftilltngen og var representeret i for stelliae Afdelinaer and-e Steder; det er da vist førfke Gang, Auba bar væket faadan ,,vaa lldftilling«, oasaa en Fenst af stheden under Stiernebanneret. Jo Friheden et en Magt, den frlteliae, nationale, nennefteltge, botgerltge og tirtelige; størlt et doa den lrtftelige Frihed, Felbeden, vi eje, i Troen paa Guds Son. Roaet fesr Krian mellem de Forenede Stater Vg Spa nien bknd ud i Foraaret 1819, holdt Senator Thorssxn fra Nebraska en elektriferende Tale om de aagbnndne Tennessee paa Knba ra andre Steder, fom fnlkede under Spanietneis Nadselsheeredomme, og otn de Farenede Sta tets Forpltgtelfe til at bringe dem Ins-heb og Mennefte tettigheder. Senatoren flnttede sin Tale med folgende Vers af Julia Ward Howe, hvormed jeg ogfaa vil slutte: In the beauty of the ltlies christ was-s- born access the sea. NYith a glory in Hi- bopsom that transsigureg you and me: As He died to malte men hohe. let us die to make men free, While God is mtrchiag on. x I 1 t. Zuleter Kam spr llrftillingen tilbed en Landbofcrening i Illinois at oille forcere en vig Tel Majs fom Sardelorn til faa mange Bønderfmmer i Skalen, som vilde ans-ge dero:n. Aal-gerne maatte dcg itle raste over en vig Vllderx te laldles Drenae l·Boy5) og vare saaledes Bonderbøm QOW faadanne Drenge besvarede Tilbudet og inodtoa del keflernte Adantum Mai-Z at faa. Men der var en Haks tclse oed Tilbudet: af den fra det slaspnlede Eckdelorn adlede Hilij flulde en visJ Del Tom Prøve paa Majsens Godhed sendei til Ildstillingen i St. Louig, oa af den paa den LUBaade avlede Majg var der i Jllinri5’ Asdeling i VlgeH brugsbyaninaen bygaet tre meget store og iøjnefaldende Pyramidey Vg meget mere var denlagl og opsrillet paal forflellige andre Maader i den Afdeling; og Drengenes Frstografier vare horstrde til de Majsprsver, de havde avlet og indsendt. Tet var et smult Syn at se alle de ftore guldgule Majsskolber og de vordende Landmænds paa bxftede Billeder, og jeg synes, at det kunde laldes en ædcl Kavpeslrid og hsrer til de Ting i denne onde Verden, som vi lunne glckdes ved. Jeg hufler ilke, hvem del er, der har sagt: »Juki mennefleligt er mig fremmed«; men en faadan Udtalelse er falden, vg den er vist ogsaa fand. All, »hvad der har« godt Lov« (Fil. 4, 8), stulle Kristne gkve Agt paa. Og det, lom fremhjarlper det edle Arbejoe at udvinde det daglige Brod af vor gamle Jord, det hat »godt Lov«. Ved at befragte disse store Majsspyramider, flog den Tanle mig, at det gelber om at levere Bernene godt og spiredygtigl Seedetorry der lau volle og beere god og del signet Fragt for Gud og Mennesier i sin Tib. »S(rden er Guds Ord«, lvm sial saag i de unges Vierter; Bornenes Sjaele er en lovende Scedemarl. Det hat ogsaa chesvelen lagt Maule til, hvorfor hart spger at saa Klinte og anden« Utrudt derinde. Men Jesus vll derfor, at han- Venner med al Flid siulde saa Guds Riges Seed l Bsrnene i Ungdommen. »Er-m dem at holde alt det, jeg hat befalet eder«, sauledes lyder hans songellge Bud. Lad os stræbe efter at folge ogsaa dette Ord. Meget af Seeden visl bllve spüldt »ved Veien«, paa »Stengrunden« og iblandt «Torne«, men nogel vil falde i god Jord og harre Fragt Den, fom pl-jer, stal ploje i Haut-, heddet det; men den, der saar, maa ogsaa str· sin Sud med el haabefuldt Vierte. Det er saare ftont at lægae Meerte til det Henfyn, der blev taget til Bornene allerede under Loven. Moses bod: »Lad samle Foltet, Maendene og Kvinderne og de im a a V ø r n og din fremmede, som er inden dine Poste, at de maa here, og at de maa lære, og frygte Her ren eders Gud og tage Vare Paa at gøre efter alle Ordene i denne Lov; og at deres Born, fom ikte lende det, skulle here og lære at frhgte Herren eders Gud alle Dage« (5 Mos. 12, 3). Hvillet tlart og lcererigt Ord ogfaa for es i det ny Testamentes Tid. De ældre stulde tende Guds Ord; men Bornene maatte ingenlunde glemriies. De stulle hore ·Ordet; thi Trer kommer ved Hørelsen; det er Ordets Gnift, fom teender Troen i Hjettet. De stulle leere Orden Der er sagt meget sirnod at leere udenad; og der tan ogsaa leegges en overdreven Veegt der-paa: men det er lige faa visi, at de Striftsprog Salmevevs og andet godt, som leeres udenad i Borneaarene,- tunne derved i Fremtiden blive fom flarpe Svcerd, som den Helligacmd fremdrager og giver den fristede i Hænde i Kampens Time. Og man tan jo ogsaa leere meget, selv om Udens adsloesningen ilke benyttes dertil. Bornene stulle ved Undervisningen leere at frygte Herren, hoilket vil fiae, at det lommer til at leve sit Lkv sont et troende Mennefte; Gudssfrnat er det famme som en »Himmeloandring« i Herreng Zamfund Og de unae flulle tage Vare paa at gøre efter Guds Ord, fna det, som det ofte hedder i JJienigheds- og Samfundsforfatninger, ,,bli«oer overlte Regel og Rettesnor for Tro, Loere oa Lio«. Tet hekdcr oin Sakarias og Elisabet, diese to belendte Præftefoll i den jedifke Fellelirle, at ,,de vandrede uftraffeligt i alle Herrens Bud oa Anordninaer« (Lnt. 1, 6). Saadan et Liv i hellig Ldeghed mod Ordet, Loven og Evangelist, galder det om, at Undervisningen kan fremhjælpe. Men hvem flulde gore dette i Israel? Det stulde »Prcesterne, Levi Stamme, fom bar-e Pagtens Art, Da Jstaels eeldste« l5 Mos. Zi, 9). Dei var til dem, Ordet lod. Blandt es oil det jo blioe Præfterne, Lcererne og Diatonerne og andre Menighedsældstr. Dei maa oasre alle dem en Hiertesag at oplære Bornene, faa de maa »blive ved Kristus, som de ved Dauben ere indpodede i ham«. Tette fritager ille Forældre, Faddere og andre for deres Forpligtelser overfor Binnenk; men viser tun, at en hellig Samosirten mellem Hjemmet og Kirlen maa finde Zted for at nedlcegge den gode Sæd i Bornenesz Hierin- Luther sagde som belendt: »Stal Kriftendo:i. men komme paa Fode, maa di begynde med Bornene«· Tet Ord er siltert tilforladeligt, selo om nogle i vore Tage have »vejet dei og fundet det for let«, fordi Døberen Johannes itte begyndte sin Vejberedergerning med at holte Stole men med at prcedite for de votsne og dobe dera. Men de maa have glemt, at Johannesf Væltergerning tun varede nogle faa Maoneder, og derfor nodvendigvis maatte henvende sig til volsne. Kirsan og Hjemmenes Forhold til Bornene er itle et saadan tort og flygtiat Forhold, men et vedvarende, og derfor man Guds Ordi Sæd faas i deres Hinter, om den ved Guds Naade maatte komme til at beere Ftugt tTl et eoigt Liv. Dei er ikle den himmelsle Faders Villie, at noaen af de smaa stal for talseg, men at de maa blive frelfte Mennefter for Tid og Eoighed Herren ftrceller ud sin Atm, Vil de smaa velfigne; Kammer finaa til Jer Barm. Leereo ham at ligne. x I v. Dankeikiitem New stoti Ziaie hat-re en Udftilling as TInreliitet en en Freinftillina af den Bel)andlinggntnnde, sorn de sindsfyae Mennefier lmvde faaei og fii i vore Tag-L Der var et Eindsnnevcrrelse, der vifie es en Doarelifte « Jldre Tiber; over Jndganggdoren sind: »Ile old Allein-IN l»T·en gamle Fremganggmande«). Taten var nf Plan-« ter, og nennein en lille tilqitret Odqu i den innde finden rækiesz den indespærrede. J Verrelset fiod en tnng Ziel, til bvilien den sindssyge knnde spckndes fast; der Var des nden E-Pcendetrøje, Haand: on Anteljern, Rennne eg Baand nf forslellige Slnqs til at bafie de usiyrliple med. Ter stod en Zeng lavet af siasrle Rom-net on Trennner. Da« over den var ei Lnaq gjori paa snmine Maadex naat den syge var laat i denne Sena, tnnde Langei luklesi over hnin, og da manite han leller hun) blive der, til der blev aabnet for dem igen. O, hvor svckri at tænie, at ei men nesleligi Versen stal behove en saadan Bebandling! Og doq have mange sindsfyge faaei en vcetre Medfart. Hat du si Pasior O. Funcies Reisebilledet lcefi om «Malle Geertie« paa Bot-sum ten hannoveransi lille Ø i Nordføen ved Emsflodens Munding)? »Malle« betyder i det sit feisisie Speog, soen iales paa Øen, »den gale«; Gekeife var sjceldent godt begavet og en ualmindelig Stønhed. Ved en Soldais Synd og Uikostab mod hende faldi hun fstst hen i en dyb tugende Tnngsindighed, som til sidft Udvitlede sig til den frygieligsie Vanvid, og paa Bnrkum svidste man ikte andet at gste for den vanvitiige, end at fmede en svæt Jeknkæde ont Geerijes Liv og lænke hende fast i en elendig Hul- «-i en Rsnne, som de kaldte Faiiiq Thuset, og der laa den nlytkelige, foeagiei, drillei, mis handlet og udsiasldt i 42 lange Aar. Dei nieste af Tiden var Geertje nsgenz thi hun eev alle Kleider, man gnv hende paa, asf sig, og ofie kastede hun Maden, der blev btagi hende, tilbage paa den, som bar den iil hende. Til endelte Tidek lunde hun have lyse Ofebliite og da synge de dejligste «Salmer, men snart kom Vanvidei tilbage, dg hun rasede atiet fotn ei Bilddyt i sin Leute« Hun døde i Juli Maaned 1866. J Beetums Kirkebog lases blot: »Geerije Tjatts Haan, Fatiigletn, -vanvtitig i 42 Aar«. Og mange andre lignende Jammevstikkelset tunde der fortclles otn andre Siedet fra. O, hvor megen Elendig hed, Synden dog hat bragi ind i Beiden. Dvaid have vi giort for at hjælpe den ulytteltge Mennefiellægtt —- , GotssciteU X Vlf J. J. Etwrdalsoolo anDienDt of J. M. H.) J i Træk as Texas’ Historie. I Texas er soni betenot Unicnenss iterste Etat. Eaa runimeligt er detv Dernede, at Vi inaa læage halve Min nesotn til det store tnste Kejserrige for at lunne dælte Texas. Lg hviss vi ZU tkl 90 Millioner Mennester i vort Land vilde lempe ps— cfter Forlkolbene oa nøjes med det« Albnrunn sont iømmer sig civiliferedc" Firistne. lnnde oi have det not saa lo-« selint i Texas alleiamtnen. I Nu er der altsaa an i Overflod i Texas-, stønt Jnovaanerantallet visi nol er omlring k? Millionen Gnnsle anderledes var bei i aamle Taste, da der var bare en Halvtred sinbstyoendedel saa meine-e Da var det oste iarliat for Liv oa Letnmers nt bo i Texas. ; Menknqen med diLsie Linier er sits laste Strejflnis over de uroliaste ogi ineit lriqerste Tiber i denne Stati liiicrrle me Historie. For saa vidt Finder miq let i Minde de førfte Stro fer i den nmaadelia lrinerste Nike ilnnnenlieh soin Her nennives kunnte lin frit, men med nonenlnnde Tro slab mod Drin-nolens Steinnitin: Liz- namle Zagn tilvifter ina nie-get underbart ein tapre Kriasbedrifter, da Kremper stred faa hart, om Frnd og feitlin Gammen — om Grund on bitter Klage, da Helle stødte stimmen oa fegnede saa faae. Tit lan innes nonet stiit at blank-e et Tini fra det halotristne Germani-» ens Heltetid ind i et Afinit as en as de Forenede Staters Historie. i Men hvis Leeseren sinder paa et nennemse det folgende, vil han man sinke at Hentydningen sikke er spat. sie Terms Historie renne-Z i Renten sra Llaret leis-T da Franstmanden Eienr de la Zalle byagede en Feen ning Da« anlagde en stoloni. Han og hanc- Esterfølgere toa Landet i Be srddelie i Franlrigs Navn. Paa den Tib var Zpanierne Her: ret i Ascesi-im on ifølge deres Begre bn ail Mexico saa langt oft sont i.l Mississippieng Mtinding. Da ten Inanstc Neaerinq fik at vide om Franslmeendenes Roloni. op iordrede ten Vicetonaen i Mexico til at Iaae de ubndne Gcrster nd as Lon dei. Gt of Toistens Æbler mellem Franlria oa Spanien bleo fauler-es Texas- ira Beayndelien af. J 1768 nav Franlrig ester, saa Spanien fil lxele Texas. Men de franste Nnbyaaere on Jndianerne «var saa utilsredse med kenne Leb-nisten at de oste gjorde iet menet hebt for Spanierne. Tiefe oprettede flere blomsirende Missis«nn5stationer, men indtil Slntninaen as del 18. Muhm drede git det nieaet smaat med at bebo og bebygge Landet. Da de Forenede Etater i 18053 lebte ,,Lonisiana«, fil Spanierne were paagaaende Rade-en end de baode haft for. Dertil tom Gut-nie tristigheder. Dei midlertidige Grcrnse fiel blev Sabinesloden, stønt Ameri lanerne vilde gaa helt til Rio Gran de. Det saa en Tid ud til Krie» Men saa sit Spanierne det ordnet "saadan, at der vestenfor Sabineflodenz sinlde levnes en neuiral Landstrini mel paa 7 Mil. J Begyndelsen as det 19. Aar-hun drede var Der i Texas en hel Del lamplyftne Nybyggere, forn dritmte vm at oprette en uafhængig Renn blit i Texas, og de mest paagaaende iblandt dem var Amerilanete. J Fovhold til Follemcesngden var meget Blod allerede slydt i mindre Sam menstød. Nu kom det til vitlelige Sllagr «Rtepublitanerne« overvandt de meget tialrigetse span«sle Fjender. Folgen var, at San Antonio, Spa niernes vigtigste Hovedpunkt, maatte ovetlades til Republitanerne. i Republitanernes Ledere var Ame-« rilaneren Kempet og Mexikaneren Guttevrez. Sidstncevnte gjorde sig slyldig i en Slænbselsdaad, som sot Resten langtsra var enestaaende paa de Kanten De Mexikanete, fom over gav sig, «blev losladt paa Æresorin Men Dagen ester blev Ossicererne dncebt paa Stimansömaner sfor at fotebygge, at de i Fremtiden mutig tunde benytte deres Osvertalelsesevne« til Sejrhemrnes Stude. I Dette stete om Forum-et 1818. Den 4. Juni samme Aar søgte Maila nerne at generobre San Antonio, nren de blev slaaet dklbage med et Tab af over LWO Mand. Mexitanerne gav sig dog ikte, men nngiev Repnblitanerne den 18. Au gust samme Aar. Nu haode itnidler tid de ameritansle Ledere trutlet sig tilbnge paa Grund af Gutiekrez’-Z Troleghed og Grilsoin«hed. ! Zlaget blev et ftaanselløft Sag teri. As 900 Republikaneke loini mindre end 100 derfra med Livet. — Fangerne lelev ogiaa studt som en Gennældelse for Gutierrez’s Handw maade. J suldstcendigt Nederlng endte alt faa Renublikanernes Krig i 1818. Fein Aar seuere gjorde Amerita« neren Dr. Jnmeg Long et not For sisg. Hnn havde tjent under Gerte-s ial Jactson ved New Orleansy dgl bang str«kgslyst og Itfrgerriqhed drev Hain til at samle tre Hund-rede lige sindede i Nntchez og gelte et Jndfald ? det omtvistede StrøxL Denne Mund girundlaqde virkelia »Repu.blikkcn Texas-« med Regering Thing og an det Tilbellør. Nacdndoches Var hans Opholdkisted Kunz Reaerinn lsled med Lsetlied tuldkastet nf Spanierne, Inedens han our fravcerende for nt sanIle Midler. Ved denne Tid hat-de Franstinari Isen Lafitte, en urolig Aand fra New ’:rlel1ni«,gr1111dlagt en Zicloni paa Ien Gnlvestom on han var en Tid gnnste heldig som Sei-wen Tet var spanste Zithe, det gkk ud over. J 1821 ajorde Dr. Long et nnt Jndfaln Hnn havde blot 52 Mand, en digie blev snart overvundne. Selv l«led l)nn ført fom Fange til Mexico. Este-r 8 Manne-der blev han »frigivet« —- oa strats dræbt ifølge almindelig Stil oa Brug. J 1R2ts lagdes den førsie Grund Vold til Texasy fremtidige Skcebne. Mcses Ausiin sra Missouri fik Loo til at indsøre Kolonister. Disse nraatte være Hirderlige Folk on Lato liller, on saa maatte de svcerge den spanste Konge Trioslab. De stulde bo stattefrit i R Aar, hver Mond slulde san 640 Acres Land, Ibver gift Kvins dc 220 Arke-J, boert Barn 140 Arres, znn endelin stiilde hver Slaveejer faa W Acres for hver Stude. Moses- Anitin døde, førend Kon trnkten var afsluttet, men hans Sen kiennemførte Planen i 1821. Nogle Aar senere fik ban Lov til at indføre 500 flere Familien og nu først blev Texas ,,settled«, sna det forslog unget Hayden Edwards fra Kentucky erbvervede sin et Landomraade ved Nacondorbez, men han laa bestandig i Strid med Mexicanerne, som na badde njort sig uafhængieie as Spa nien. Til Slut tog Mexicos Guyet ner Landet tklbage, on Edwards op gav sit Koloniscitionsforsøg. Ameritanerne ndsoldede en Kraft, som gjorde Mexilanerne ængstelige, ce- nu lom der en vanstelig Tid for de føtstncevnte. De sik ikte Lov til at holde Slaver, bver Familie skulde bnve knn et Weinen scerstilte Sllatte blev paalagt dem, o. s. v» og vcd Domstolen var der intet Haab om ’Osprejsnin.q. Endelig bestemte Ameritanerne sig til at holde en Raadslagning i Sein Felipe den 16. Oktotber 1850 for at komme til Enighed om en bestemt Plan. Jmidlertid udbrød der Krig, i Be gyndelsen i det smaa, men snart samlede begge Parter sine Ktæfter til en afgørende Kamp. Prcesident Santa Anna sendte sin Svoqer, General Cos, til San An tonio for at have alt i Orden for det kommende Sammenftød Denne Gang tcemipedes der udeluklende i mindre Slag; men den 9. December indtog de amerikanste Kolonister San An tonio samt det verdensbevømte Ala mo, et Missionshus, som paa samme Tid var en stærk Fcestning. Sejrherrerne indsatte en midlert? dig Regering. Men de erklærede stg ilte uafhcengige af Mexico, de bare sorlangte Ret til lokalt Selvstyre samt Afslasselsen as alle uretfætdige Lode. Harry Smith blev valgt til midlertidig Guversnør og General Sam Honstson til Armeens sverstkom mandetende. (Fortsættes.) ,,Danlteren« er det eneste danfle Blad i Amerika, som usdgaar 2 Gange om Ugem kostet tun s1.l50 emsig. Jndsend Besttlling. Prtvethu sen det frit pas Verlangens-. oopE BøoEn KRISTEUOE BETRACTNINOER« til lwek Das i Aas-et. Af Dr. Martin Luther. Udvalgte Siedet af hans famlede Sktifter. Oversatte af Pastor H. P. Wollen 437 Süden anbunden i Shirtingsi bind 81.00; i Vcelfkbind 81.20; i Shirtingsbind med Guldsnit 81.50. HUSANDAGTSBOG. Af N. P. Madsen. 2 Eider Læs ning over udvalgte Striftfteder til hver Dsag i Aaret. J Shirtingsbind Sk1.60; i godt Vælskbind s1.80; i Vælskbind med Guldsnit 82.00. R U T H . Af J. Jhlenfeld. Pan Danst ved Paftor N. P. Mal-few Forlagt af Fiirkelig Forening for den indre Mis sion i Danmark. 415 Sitten J Om slag 80 Cents, indbunden 81.20. MARTYREN l sT. ANDREWS Et Billede fra den skokske Kirke i det M. Aarl)11nbrede. 93 Zider. Ny lldqave af eget Forlag. O Omslag 20 Gent-T indbunden 40 Gurts-. DEN LlLLE sØFUGL. En fmuk og interessant Fortælling om Kriftenforfølgelsen i Spanien. Pris: indbunden, 40 Cents. S 0 L S A N G E . Af Chr. Richardt. 100 bisbelske Digte, Kvad og aandelige Sange. Samlede ng udgivne af Pastor J. tM. Hausen. Jndbunden E Shir tingsbind 80 Cents. Jndbunden I sinere Bind med Guldfnii 81.00. PlLEGRlMMENs VANDRlNc fra denne Verden til den tilkommende. Af John Bunyan. Med Forfatte rens Levnetszbeskrivelse. Jndbunden 70 Cents. EN PILEGRWS VANDRlNC. AEf John Bunyae. Pragtudgave, med fortlarende Anmærininger af Rev. Robert Maguite, DD., samt Forfatterens Levnetsbesirivelsr. Med 120 Jllustrationer, tegnede as Bat nard og andre. 558 Sitzen Jud bnnden i Shirtingsbind 82.50; i hel— Marokko med Guldsnit 83.50. VEJEN TlL FRED·. Af N. P. Madsetk 104 Sider. J Omflag 25 Cents; i godt Shirtings bind 40 Cenis. « DlN BRODERS BLOD. Af N. P. Madsen. 174 Sider. J Omslag 20 Gent-T indb. 40 Cmts. TROENS BETYDNING for den, der vil frem i Ver-dem Af C. Skovgaard - Peterer. 232 Sidet, i Omslag 60 Cents. HERREN er MIT sKJOLD. Af W. V. Horn. 143 Sider. J Omslag 25 Cents. KRlsTl EFTERFØLGHSE Af C. O. Rosenius. Udvalg i tko Overswitelfe af Bistop N. J. Qua che. 845 Sider. Jndb. 50 Guts. Klar og usvigelig VEJLEDNING TlL FRED. Af Thomas a Kempis. 4 Bsger i et Bind. Paany oversat fra den la tinfke Grundstrift af J. Belslyinn Pris: indbunden i Shirtingsbind, 50 Cents. Summe Bog i illusireret Pragtuds gave. Oversættelsen paa Daan be ·sprget af Paftor H. B. Küron Med Fororsd og Forfattetens Levnetdbes strivelse. Med Tegninget af desi man, Schnorr, von Catolbsfeld, von sFuhrich samt andre sum-rasende ·Kunstnere. 328 Süden Pris: ind .bunden, 82.50. - DEN LYSE GUD ) (T1—1E FAIR Gom. P Af den beteer Fortuna Oa sWsallacr. fom hat strevei den Wie sog meget udbredte Bog »Den Duk. f Bogen »Den kyse Gub« enthauptet ’Mexicos Erobring af Spanietne. — Den er 307 Sibet sog kostet ch Pris: sint inbbunden, 60 Gent-. DAMSH PUBL. Houskx 1 Zum-. xicmi s· T T