JOW , ----"-- - f - .
II ed g r n c n
M
Et Valg.
Iprtælling af Karen M. N ielsen.
fFortfatJ
Sprener havde i denne ,,Stue«
en ket indbringende Fortetning, og
det satte han Pris paa. Han Var en
betegnende, for itte at sige gettig
Mand, der itte var god at tjene, da
tun faa gjorde ham til Pas. Opvart
ningen her beforgede han altid selv,
Inen i Tag var han itte bjemme, og
del-for tcm Jomfruen ind med det
sen-langte.
,,Hvad!« udbrsd Hans Rasmussen
—- den ene af Gaarbmckndene —- og
satte et Par state Oer paa hende,
«atter en ny Jomfru!«
»Ja, det er not itke faa sjældenö
her, bester jeg not«, fagde hun lädt
Zetæntelig
,·.Nej, det er da vift. Hvor er Te
fra. med Forloo at fpørge?«
»Im Z . . . by ved Kobenhavn.«
»Hm-.- ;·.Ika-nb, san langt borte fra!
Ot, bvcr Ungdommen bog flakker oni
nu til Tags, det er rigtignoz ikke som
i ntin Ungdotm da kom man nceppe
uden for fm Fadersz Tofteport· Hvor
Fandt Te vaa at komme belt beruh?«
»Je; san tilfældig Pladfen i en
Apis-, Ost saa mente jeg, at der vel
vgsaa var gebe Mennester berude.«
»An ja, faamænd. Hvad er Deres
Naan« blev den mere end alminde
lige Gkurdmand ved at spørge.
»Jennn Halvorsen«', fagde hun ad
speedt, tbi hun harte nu Klokten pas
Butikådnren ringe og gik derfor irr
fot at Endtage sin fcedvanlige Plads
Tag Kisten, men glesnte at lukke Tr
ken efier fig.
»Te: rat da en rigtig ksn Pige«,
sagt-e Hans Rasmussen dybsindsg.
,,Naa, Tæt nu Smag paa Kassen,
Naboe:, tg lud Flnfken vederfares
Retfærkigbetx Hvad tcenker du Paa,
Jakob Hoim?«
»An, ins-en Ting«, fngde den til
talte Ikdt fokvirret og ftvndte sig at
tillave fin Kasse, men medens bcztge
de to ganxle nu fordnbede sig i, bvor
meget Tideme havde forandtet sig
fra deres Unndom og til Nutiden, tog
Jakobs Tanker atter en anden Vej;
ihi gennem den halvaabne Trr Laute
han se nceften alt, hvad der sprng i
Eutiketh og det tunde itke andet end
fange bans Opmærkkowked
En lille, fattig klasot Pige var
kommen ind og raste med kalt-ernsten
Ie Haand Jomfruen sin Kum men
kenne saa fra Kurven paa den ltlle
sg svurgte deltaqende:
»Imer du«-W
«Uh fal« lob Sdørei.
,,Korn da med dine Vanter, du.
[maa.·' !
Den lille Psge trat Vanterne af vg;
gav dem til Jomfruen. Hun tagdei
den-c stiltiende paa Kuttelovnerh trati
bewaa en Stol hen fvran denne vg«
Ilaeerede Baret detpan efter fsrst at
have aabnet hendes tynde Knabe, for
at Bakmen bedte kunde gote Bitt-J
ring. -
Der tom nu siere Kunder i Bu
ttfeen og til alle uden Undtagelfe hatt--l
be hun et venligt Ord og et mildt
skti fra de smukke, make Øjnr. H
«-·" Saa, nu var hun not atter alene
steh den lille Pige, og hun fandt
« Dövbecl dg
Rammä helvreclet
Isujnch isøie «-.Essk·z" susv opmoEL
05 If 100 Tlltclde us l)c1vherj« komme-r til
M Kund-kuts, it Resultate-me us krunjsk
Katarriz i Halm-n elle
Mesilcrmo.s-«!. Lust-»Jen
Hivck s.11-1--pk)(k-1e n! kn
tnrrlmlikc A ssundrinxrk,
sum suuktjsscr de vjhkcs
nnd- lzostn Bewegt-Weh
lmjtil diese Assumlrinjkek
er bisrttszcmct ek- jagt-v
lieslhnsrchse tnuljg. lot-r
Indrchre kim jkkk mutet
gjcntusm Sumlrrinx ellek
skirujtnthzz; sit-ruf Rum·
mer du« Hi chsnlitsycsr »F
l«skg(-ri’-ck(s kun htlhnrdsk
()fctk0nlll1ck·ckfskkkkcllkj
unxztigeu At der er re
visicnsknhcslizz kin- sot
Katzin-h sie-eines bve1
N fecl Fragen nk A(stina. Den 1).s-mpstrøm
M still-es l Acri-Ia o kun- kzrnncm d(
tust-Mute Røk ine« Mrl es»v«ns:, »Hu-er di
thbalskc Afsoaklringer un Hin Msj Um
M Toben-zog losnek. cmncs »Hm-net
Ambolto sei-Weile l dpt instvenijlgc Ore
Us at de vliver modtaskklizze sm- (lc winkt-c
Lydrihrxnitmeb Ackinri knu- ««l·11«u.- Inkde
It hin-re samtnen kot- Orcnc OJ hin- kijesnd
knur. des-i Anrssvis Imk IiJr m slsnne u sehn
läge Pomenxmclses, smm et bis-sue bcwrt
de psu Z kkaer ved Brust-n As Arm-m Ae
Eos hell-redet- ogsusASrh1118. Bronkitis. san
pfui-, ALTE-ge Lungen strkmvlse og Ums-sc
sit-, sotu alle direkte ellrr anxrelcte komme
If Karat-rh. Acri-ta- ten-les portofrir pu
Mvr. skkiv til os om Dei-es THE-ide- I
Rand frit o beste-tote Zeviaet for He
Mist-. Prof-W Isonsluusis1(-I«·1)iction-r
" au« Trit. Tnstlckiv New York and Los
Im- kleetric Association-H l)-:.pt. 234 c« us
Ist-at suec-t, Kansas clty. Mo. »
Uhde
sitt ssn Its-« selbe-tm We des-I pe( sie-so
ntsetsn Vsrn verde Gengen. Tek Ins-es en konnten
mnet Inst-ZU hinst. ok, leg TM tende Ade-c en Anme
amq pag en entelt ernnnelsehandllnk spat hellstede
Im dok- os Inn-se mediu.
Mas. O. sum-eno.
so- D. Not-se Dame-. loc.
net, at hun nu var tilftrcettelig op
tøet, thi hun trat atter Vanterne paa
dend·e, tnappede dendes Rande og
luktede dende ud, men puttede samti
dig et Par Bolchet i hendes Lomme.
Den lille tattede hende med et strau
lende EmEL som hun gengæsldte med
et nndeligt lille Nit, saa luttede hun
Udgangsdesten i og vendte sig om,
men mødte i det famme Jakob Holms
Interesserede Blit inde ftn den anden
Stue.
Tette, at han havde iagttaget ben
!des Farb, uden at bun vidste nf dei,
jgjordh at hnn blev red. Lin sowie
xet trat hun sig tilbage, eg et Ofe
klik efter blev Toren lndløst luttet i.
Jakob Halm sit nu vludselig travlt
.med fm Kasse, fern endnu næsten stod
lwert, og undgit derved den Strasse
Urwditen, fern Hans Rasmussen alle
rede havde i Muan. »
Ei Lijebiit efzer Var de alle fxrdi,1e
on forlod Einen, men Engen ina, et
Jakob Hohn sendte et lønligt Blit
efter Butitsdøten, tdet dan indtøm
mede for sig selb, a: denne Jomsru
Halvorfen dog var et nderft intereå
fant Studium
U If II
Tiden gib Vinteren sit Ende.
YForaaret tom eg spandt, cg nn dar
Jdet Eommer.
i Oele Kunz-ten av« ifert sig Som
’metstrud. Hanerne stod i ZEIT og
Tuften nf Restes oq Jagminer tsølgede
belt ud pack Gaben til de darbenede
Bern, der las og legede i Sünden
Gans-le Hans Rngrnugsen og hanå
Nabo ftandfede midt paa Gaben o;
lettagede sig gensidig over ,,Heden«,
en pp gennetn Byen tom Jakob Hohn
tørende i Ins Eomnrerdmgt med sine
»s!olte brune for antvognem gjoxte
et likle Lpbcld udenfor Vnnerkutiten
gg rnllede sag videre, rnedenås wen Ir
Jden for den nahenfuaende Te: stärkt
stede Jomfru Hamerfem sont i lnsz
HZittfeH Kjole færdedes dasg Tiften.
I Ten unge Pige hadde i den sedeb
er Tid vundet siq et ret anset Nenn
fder i Byen, idet de rige kavde lcett
hende at Lende som en lige san te
HFVettabel fom fmut Pige, de innige
tdm en Sjældenbed i Venligbed -.-g
Godbed.
Ellten der rat dog en as Kærslevs
Beboere, forn tendte bende fcerdeles
per-t, In det var Jakob Orter pas
,,Biete1und«; tbi bun var den Gen
t!and, hoc-com bank- Tanter ofteft
Lande drejet sig siden bin Vinterdag,
da han føtfte Gang san bende.
Han vidfte fanledeåz Inen txgtignot
tun ad Lmveje, at hun var Dotter
of en falletet Landsbntødrnand, som
var ded, medenå nun endnu var lillr.
At Modeten detnæst hovde tjent »Op
holdet til sig og hende ved franft Vast
og Strygning, rnen nu ogsaa var
ded, eftetladende Datteren næssten
frcendelsss i Betden, og at denne det
næst havde tjent fee sit Brod ved Ug
nende Pladser som den, hun nu hande.
Men han vidste mete om hende end
dette. Vidste saaledes. at hun itte
blot var den nydeligfte Pige, men vg
saa den dybefte Kote-Um han nogen
Tid havde msdt, og dog var han end
nu ttke færdig med sit Studium.
Der var en Gnade i hendes Besen,
tun han sorge-des gettede paa, og
idet var, hvptfvt hun akdtig vtlde se
paa hatn som paa andre Fakt. Kutt
de hun itte Im der pg flaa en Pas
siar gf med de seldte Guardmæntx
naar de com der i Butiten, og ofre
sit bedste, filelsesfulde Bist paa den
fstste den bedste — men kom sag hatt-.
»Den-d suktct Def« —- Bevate3, al
mulig Hsstighetn han sit, hvad hau
forlangte, et ktligt licte Mk med holst
sentet Bltt —- og faa kunde han goa.
Og dog fette han sig sælsomt den
get tmod hende og tom det, san ttt
» han tunde faa Minde, og derttl
i hat-de han en sorgen Opmuuttth
E Ei Pat Gange havde det nemltg trus
fet stg, at hau sanfte nfotnwdet var
teaadt ind t Outttety pg han hcvde da
set hende faee jew, medeui Kin
derne etdmede few en Mc i Som
mers-L —- Men sitt-sie W de en
Saum-, fes M but der ttge see
seh-W Wind-Miet- spm alktd, og
zhgs sitt-, et M dsg tlle svct et
Hätt M. , Etext-)
a-’I—II IN
Guds Ords Kraft.
(Efter »Missionsvennen«.)
En ældre Mund gil en Tag gen
nem en af Indiens ftore Stude. Pa
pegøjerne streg og stpjede i de hzsje
Trckexn Aberne hoppede fta Gren
til Gren. jagende hverandre, sladrens
de om Kap, medens de grinte til
vor Vandringsmand, naar lmn net-r
mede sig til dem. Hist og her lunde
man gennem den tæite Slov flimte
Ris!narler. lworpaa Landmcend ar
bejdede; men vor Vandtingsmand
gav liden eller ingen Agt paa alt
dette eller paa nogei, der omgav ham.
Hvorfor gil han i faadanne dybe
Tankeri — Jo, ban fslte sig saare
ulyllelig. Han folte sig saare utolig
ved Tanlen om Toben. og hvad der
Hinlde komme efter den. Den fanoe
Gud band-e han aldria hørt noget
em, nien bans Samvittigbed sagde
bam, at ban var en Sonder, og at
ban bnvde en Dom i Vente. Medens
dan vandrede fremad, faldt hnns Ljr
paa ei bvidt Papir, fom laa under et
TM. Hinknen lceaaer altid Mærte
til eihveri Eintke Papie. paa ledillct
der er strevet neigen lelv oin det er
ncl san lidei. Hnn gil derfor hen
Ig toa Papiret op, ca da han fan5t
nor-let strevet lsaa dei, nndenspgte han
:et nein Han fan, at det var st
Blad af en Baa, men til hvillen Von
det dorte, innde dem itte finde ud.
IDerirkn du« tcrre Lassen havde set
Bladet, vilTe dn strats have sagt Br
nenk Navn, tbi oberst derpaa stos:
:«3t. Johannek«s ferer Brev". Hel
lrsigois runde Monden lese 18dt. heil
ybegirndte derfor ftratså at stave, VI
fester Tom lian lom langen frem, nd
talte ban erene for siig felv: »Dei,
fern var fra Vennndelsem dei, di have
ftnet« og vcre Hakndet felt paa, ne:n
lig tm det Livfenäs Ord« o. s. v.
Jeg bebe-ver itt at gengive alt, hvad
bnn :æfte, tbi naar du flaar op i Jo
iznns35«5 ferne Brev en læfer til det
niende Ver-:- i tredie Kapitel, hvor du
Puder folgende Ort-: »Ob« den, sons
er fett af Sind, gsr innen Znnd«, —
faa red du alt, hvad der stod paa d.t
legte-one Blad.
Lied ren ferste Gennemlæsåning of
BUT-Je Jndbold innre-S Vor Mand
at det Var ranfteligt at fothaa, o;
-t det ilte lianete noget af kei, han
zør havde lcth Hon begnndte atter
at lxse fotfra, og ncgle Zieder for
rndxeke lnm meget. »Gud er et
»Lns, Dg der er aldeles intet Motie i
ham«. —- ,,Terson! nonen innder, das-»
ze v? en Tals-Inland hcö Faderen, Js
fus Kristus, den retfærdige«. —- »F
elfielige, nil ere vi Guts Born, og det
er endnu itle aabenlsareh lwad vi
skulde vorde: men di vide, at naar
ban Gabenbares, stulle di Vorde bnrn
liae; thi Vi sinkle se dank Tom han er«.
Disse Bibelfteder vatte nye Tan
ler has vor Hinw. Han havde lcert
at dytle mange forftellige Guten
blandt hvilte nogles Tilbedelse var
forenet med gtufulde Cum-miet- —
Men dette Blad lcrrge hasti, cu lsjud
er et Lust-. Man havde lcert ham, at
hans Sjcek efte- Toren fiulde vandtz
armen- en Mcenglse ans Lege-ver
-— fnart igennern en Loves, inaci
gemeni en Hunds eslek ers Lege
rnex inen dene Blctd lærte hom, ct
han siulde blive läg thut-.
Medeas hatt tæntte over seite,
erindrede dan, at en navnlundig Fa
tik —- saaledes taldes enlelte as
hinduernes vife Mænd —- boede i etl
sammelt Taatn i hnns Method, ogJ
ldenne navnhmdige Falir var itle
elene bettmt For sm Bis-dom, men
egsaq for sin Gndsfkygb Det var
detfsor ganste natmligt, at Hin-data
tcntM »Am-e leer-de Mand et just
den rette til at fortlaie disfe Otd for
mig, og jeg et sitket paa, at jeg vil
file miy langt lyttelism end nn, der
som jeg for-M dette lille Bladtc —
Han gemte der-for Papitet omäyggelig
og gis til Wien-. Da hart bin til
hem, fandt han ham stddende pac
Taget af sit gamie Team Uagtet
Middagssolen tasiede sine bændende
Sitaalet ptra hom, fad han slligevel
uden Hohedbedeelning eller wogen ans
; den Qestytielse mod Gelen, thi has
« twede, at han behagede M ved at
. pas-W stg Alt-elfen osg at den« sotn
,- kunde bete Mem nnd statt
; Saalmodtghed, et End Umst.
- Panos —- Iaailedes lxd hinduen
«- — netnnde sig Tantnet og mal-te
»de Festt, lyt til en ulytlelis
Mand, spm sege- din hjælw —
Men Falken breiten rette sig ellet
taltes —- «S-e«, ten-die Rauch »den
ist-v u sanftva as gut-downl
Osk
»Ist-·
Visdmm forscht mig, hellige Mand,
bvnd disse Qtd betyder". —- Faliten
snv stadig ubevcegelig og belymrede sig
ille om Nanoks Begæring. Da log
Hinduen en lang Stol, splinltede
ten i den ene Ende, fæftede Bladel i
Ehre-eilen og kalte det pp tIl Falirew
Tenne fandt herved sin Værbighed
lrænlet, tog Vladel, lastede det ned
til Nantl og knabtet »Gaa bin Vej
sog fokftvt ille min Andagt«. — Na
nrl tog Papiret og gik 1nikk«:nojet
Int. Han begyndte aller at lcefe og
Iænlle: »Maaste er detle et Blad af
ten store Shaslean —- saaledes kal
res Hinduernes hellige Bog. Men del
han bavde heet af den, havde slet in
lcen Lighed med, hvnd der stod paa
»dem Blut-. — »Men«, tænlle han«
»dem et maasle noget af det dybefle
In vlgliglle, som Præltetne ille lckfer
for Follet«.
Hnn siyndte sig til den kellige
Vägdomsgubinde Canefaszs Tempel;
Der haabede han at san Lsslysning.
Ulen Ort-ene: »Gud er et Lns«. hav
Jse givet bam et ganfle ander Begreb
uin Gub, end lmn havde haft for, saa
et del nsflnelige legudszbiclede nied
xscn opbcvnede zlrop on Nlefantbvoed
un torelom bnm san :r.o:'.s:2be1lgt, a:
Eun pil dessen, sz las, a: ban der
Ele- Hzxpde fna n.1«»«« Vejledninsn —
.V.-.n ;·«-ndrebe steck-L omkting I;
selee erlet nogen, Tian lunde dicklye
l·.-.-:«.: nun lsan fatsrii innen. En Præft
Undene lmm til at ljne Ledet »Amt«
Itxnnde Gange uken Lphold. 611
Zur-In madede baut til at befone tnre
-- .«ler. Men »l: nat sorge-ves.
Til Frist beste han Tale om Flriltn-,
lag-: Zoll, der flixlde be i Blut
Hinz-Dort :.; TU: Exzet ,,lt«iflk:—" f:
Ist-m i Leere s.-«·.c1 l,ansBlnd. lenkt-J
:.::-, at djife Ltt nsatte sma i Fer
lxxlr til l-nan:en. stcn begab figk
zersc: itrzlsz til T r. Dre. TJ hnn
fes-m Jer, fnnzk san Tnari leiltne
Hi »stel. L- rat iaa ven
l
« f-! i’.l.:k «.l at als mxd
f«-es:- »g- ixisrgtxt .-: ·".-7 Mand, !«n
::: Tsoc k:::p., -c:.: Texts letnder?«· —-»
gsnxren koc- Vlzksct. ·f:-.:."c s» !
Var en Tel af Xsslpinnesik Beoj
.
- - F k
e s :... —l
II
..k,;
II
e’ TIJFEJ »H« l!
J-: cit, lspaks :» et slkevet rJa
-....«-..,G:1’:s TUTTI Les s« er Pfuss
diristns:«?« —- Mischceren ngvnech
stean sin Bibel, Visle bntn, til willen
Tel as Bibelen Blarscl l-srte, og Jan-!
de Ham. at Bibelen var Gab-Z Ord.
Lun fcmlle nu onlaa om Krisis
Komme til Vetden for at frelse SynH
dere. Nansl bleo nonle Tage i Di-»
n.wore, han njotde san hurtige Frem-»
fleidt i Reifkendomslundflab og visie
en san creliig In optinjig Zonen efterH
Heeren, et Inn snart bfev nptcigen i»
den erstne Meniqbeh
Pan den Tid rat Ver just bog Mis
sionceretne Mangel pna Biblet on Te
stamenter til llrdelinn. faa at Nnnot
inlet lunde soc-, men han gil daglig
til en af Missionceterne, læste i hans
Bibel og leerte mange hetlige Bibel-—
spreg udenalx Nanok bestem-te sig
nu til nt vende tilbage til sit Hiesm
neige alt, hvav han how-, og bvsatteI
sig i Dknapote, hvor hatt altid lande«
here Evangeliet blive foklyndt. Og
Han begav sig paa Vejen. Guds Veje
et tmldlertiv ikle vote Befe. New-pl
naaede ille engang del fstsle Maul
fest sin Reise. Nei, han havde en lern
gete Reise for sig, Neffen gennem De
dens mstle Dal til det evige Liv.
Sels Dage efter band Afeejfe fta
Dinaspore reiste en Missioneet samtnen
listed nogle Bennee famnte Vej sum
Nanoi. Dei var sent om Aftenen, da
de opdagede en Mand, fom laa ved
Siden of Vejen. Dei lau ud, som
han var Dsden neen Missionaren
gis hen tsl hom. »Hm-wart gerundet
du bit haab om Evighedenk hinste
de han den dsende End i Beet. —
»Jesus Keisiuz ek min Ftellee«, spa
kede han med lvag Stemme og lut
Iede sine Øjne i Beden. Den dsdt
var NanoL
J 60 Aar hat han met Dedukng.
men paa Opstandellens Morgen stal
han med Gliede site Basunernes Lyt
og msde sin Ftelser.
« »Den, lom hat Sinnen, hat Links
. km Glis-Un XII-is
le ist-I et toll-e III si vallet Omb- m
eifsak net-rh— Ists use-steter s«
one tote-est li. M Udleespe a Ie
isetismsl Ut- ioat et atmet-M
. « Ist. si all-er set sb. o se Hi UT
· , es- se er euer-weg III-et .se1
les-ice- as sl von Ist-M us
lex til we d
fis-. CI l
lelmne - Aue-eine so bem, o I
! Ziel-n send Ost-, es met Ists Ird- Ysl les
I MI- M M- s c-» s s-. non-. mis·
Den gamm- bersmte Lag-anstatt
»Rosen-Zeno 00.,
Dr. c. P. leESE« Music-l Sust
rr den encfte skandinaviftc ngcanfmlt i Amerika
sum gjmr Brhandling of ltonjskc og private
Ztmdonmie til speciclt Fag og brrnvcxlcr nie-d
norfke og danske Patienter paq dctkg kgkt THpr
Privatc og ncrvose Sugdomme
fornnrfagcde af ngdomzillbcsindxghcdcn usmllltlige anck mcd alle den-z
forswrdcljge Folger, fnasom Statut-Kuh Tab af ANDRqu Ufkikkct M
Fortentin Nyres ou Blcrrcfsmdoncncc. ivag Ryg o. s. v., Mande
hin-nah omsorgszfuldt, billigt og i dlsbcsie Inllsljcd Incd sikrc og paalideliqe
Phdjcnmz sprkielt prepakeket for hvcr Däman Mediciucr scndw ovemlt
Ungdommcns Raadgivcr,
en J- uni-» cwk :-:.-. s- Eint ::.s- is Im Links- Domme
Immvek. Evas-nahm mai-ge Ila o Ismdvmmk tm
dete- Iotgek s. s. v , km bin-de m » as nimm- mm
sank-. Sei-des Im i san-am kmflaa til cum-un
spm vom et Vom-In ellkr i Veto sendet sitt Ader-le III
N. ROSENSERG co» 80 Oearbom st» l) 9 ;cchAcO, ll..l..
FPO TM " gis-HEXE -W»;Jsv W M U- Es
Do UWANTA get rask ou lykkcl197
Un UWANTA gest hink- IIII-Z. —·r,m’.e-n-1E 0::10.-l;I-r1-. Hjcrne. Ins
Iizx ojx smjcjiu thun-? Dis kam skkis mep ist-se TmZ samtnen med acti
LE tu »- U H- sgxs Ls
I
: bru(1te Furdozezjses »L- .I««·: n«s-rnt;.:.-urganer.
C —- —
.· --.--- —
«==: LIIAfÄLlI l -Ä«=
ff —- —
J« » ils-n eneste Preis Daraus-u »ja Mark-ishr 1 l).1k-.90m med Hishi kureresr 1I
. I I .
F l·(«sk»,),»:lse osq «V-«-·s--· l-(1c-(«r-. lrnhwlslsss ok- III-r- -:-:jsl»«1««· ,
J ruhiger-ists l«1eum«kjs»»s. Don law-« ihn-ins- M H--—t-.s--T-.s-n sur T
sc« lnssnsnspt site-r at dcsn i Herv- Aiir hin ekqwsnnirnusrw m«! «1·«n- lkrms ;
- UWANTA Er udcn Luxes 1 cis-n uns-diskInkchfkden Hut-; Is-: inspnissvntss
: Sygdunmnn Tnsmdcsr its l--v(-n-’««- Vmäncr Lan ifgjve Vidnsrsbykd um s«
is« den- helbredendss Kraft sik Esssndshisissr 2
: — —-- U UWANTA IN rat-sk. its send IHV for en um- kla- .
» sit-. b Flaskkr sur IS »U. »z; hin· kureresk Den liile link-. .."l"ht« RHJJ h
»I· Health«.-1-sr folge-r Kranz ner hvekr Exaskh giver cwzcre Uplynnmgskr
IF Ä41r«--sc: «
:- Dcpksn M "« l s s.
23 sIM Mill. spchllsls IN5111U1E.2. p» As Eines. M
»O IS
IS hi
EUREKALUL
ITcH-ECZEMA cuRED.
IKKE NO(3F»T, «’--r Hi LJ LRE RE ALT» ni- n O-« -1---- »Ah-L mo- ! Held
Usk ".T;« !--»--’-((-«x-«««!l«.«ukg--- su««71.·sm11v1I--T-«-s Il».« » —;» ,, -k,-s
EUHL CALLJL ECZs MA LUka N « d» Es-- ·s«·-«- la 4««-«. H J « .-.ss est ! M
«s:k««.«,s««". · - , -S « 1. b...----s---hyprsskdssutIls.s1-«k«r sL «-«, ;-,.- » »k,
-«;u!-i«k1-s«- »I. s —s,-r«s ·«s-,«·.-· lu—1n-l-«Ith.i’.nss-s)-ki!-,-.s«s-t-l ·-·»s. »so-ins
)7,«-l
dPlL(.-s »K)(I: l) s« — l. ! »- D««n,:» Fuss '·lscur·-i--c z-;t«. itss -.; -.- si — sm- :-.«.s«- put.
dkk18«-!-Jk-TI--—«s-·tsr «- - » tut-- time-u- OL kczxwu cu- 2. 1s i H« pas-im
tin-kuter- «.»s· «-x« H s-- um«-Is- HIJ Hist-r nk Aquin-sonst d'« is k- .- k- .! « «;»- :I»-s-«
LlD IKKL und-T s! ---- Uns-un Tsl DsLZ s. h .X-1.---o-I«-;- — ist « r« - sm· - Zugs
-AL()L Inkt LUHL I-!-,1-.«-«-·s-—!.shfli·s1j,.sl.«-«!sms.z. I««—x«s—s;s.-1il,'-—«.«
THE EUUFKÄUU EIN-Trick (I".. IWJ UHCHFN INCle BROUKLYN N. Y
T» »o» -;s.--.s«-»xk« -» sei-, F z
HEXEme .
JFo It n- cs w s»-;· Au- nwrmstk Im now-»- mwc »sc
WOARS cAMDkN N«.I. IS JOHN ST» III Poss
Zælgeis i Tonika Publifhing H:use, Maik, Nebr.
Er Kristne fokknytk l
Mit-Raume L. Reftvia Paa Mada
caJtar isrialler i sin Vog, »Seh
Zwerne ca bete-.- Land«, spigendu
Lin Tag is- H bl ev kjan oversaldet ifZ
er. itibføtt Hovdina iom blandt an
Tet Lieb ham at udleceie sm Fctlos
relicirina fokn ban bavde paa Fin
aeren. ,,Nej«, faade Nøftvia, for han
ftoiinede, at set git itte an at give -f
ter, »m:n Rina leveret jeg itte leben-I
ke« Da befalede Høvdinaen en af
sine Zolbater at hiiage hele Haanden
af. Rostvia saa Soldaten inV i Leist,
raste Haanden ftem og faaksec »Ter
foin du bar Mod, faa bug den afj«
Manben tattede sig paa since og mah
te til Hpvdingem at han itke for
maaede at bugge den hvide Mand
Rasende aav Høvdingen Otdte til
Soldateene at stille fig i Gelev og
lcegge an. »Ein Fari« tommanbetedes
Den Mist-konnten stod med tots
1aate Arme og ventede paa Boden.
Kugletne peb om Øtene paa dam,
men ingen traf dam. Da Studdene
var affyket, katte Rsstvig Haanden
hin-d Hpvdingen og sagt-» »Du et il
te Mand for at tage Livet af mig;
thi Gud i himlen bevor-er mig.'· Da
ismede Fjendeene fta Stationen,
mer-s Mission-ten stod tilbage vg
tæntte med indetlig Taknemlighed
paa Gut-S Naade og Frelsr.
Stum, men bekedt.
For nogle Aar siden havde et it
te singe Antal Udvandrere nedsat sig
og taget Form i Judianergebetet. Men
disfe Udvandrere handlede ikte sau
ledes med dekes Naboek, sont bei et
tet for Gub. Kun en Familie var
det, som msdte bis-se hedningek med
trifielig Kerlighed. En Jndianer
fslte sig saa godt der, at han bessgte
disse Folt niesten hver eneste Tag
ttods det, at hverken kotsiod han de«
res, eller forstab Familieni LemmerJ
han« Sprog. — En Das vtste han stgx
for disse Folts Dst og vintede, at de
. stulde komme ud og folge hom. Men
! man sokstod bam me og agtede tttes
T paa hom. Da teaadte han iab i
Kann-et, og — fse nagen kunve hin-.
«-.»:: jlcke Irr If Toren cis »T! coek
.r!«.sr1:c. thcmh Mel-c tm Dg Kit,
Ist-e tun-m t: »Ur time !.1t cg
· s eher Luni. tsnrekig
f:::- hin Rilke lob Fotcridrnxsk k
c ,
T s xsnksctse :: »Er- Inn Plbaje
» , i s; -» «« «
: Uns Lukn T-: Ha tsi 1e——
--.»n l»:-.:: :.:r tsrtk Oele Vissninqen
ftxsk i Nr: Nun-»er. Tvirret Vet
Itzrxsswikrtssji .(.:.7r:·-k--JJ— hat-: Indis
ssssrrpr f::-·!::«:nfcckr-Je: siq U dron nu
Im IF drasbte f.1!:ktliqe tcnrmnrere Vg
erndte fern-— IIqu Men kenne ene
J.·-!s«"e villet kehre fine Rennen Tale
Linde knn iste, bang Msper fnrftod
eilst To ttq ban deres Born og
ins-Its de: fasse Ha.1b, at de alle bilde
lebe efter ret. Tette ajorde de, oq det
lnkkedeg bam at frelse dem. —— Sag
ksisr Herren vor Guts ofte med os.
Zwar vi Lober Ehre for at qaa under
i vors Immer-, bew««ser- lmn oZ det
festeste, vi ejerx ban taaer bei til sig.
M lebet efter ln m med dort bjerte
U —— new-g rette vik han.
Sirt-l Alls-) Hitkw t-« Skulrs
RLOKKER
Ist-»Es h- Udtsltsni c. s. scllco»k1lltbow.0
cRU OLSZN’8
Tlu Dt It 4 Ist
Vordikuldo Hals-.
stasumlsnins. Stum- lidt u llnaoillap q
Leg pes- susker. Su« ge- tm
f I- a c I s O a .
No. 97 Wesc- 20111 Akte-eh Busoni-h N. s.
III-II Isc
Itll Olsetkt Salve er uslmsrch sm- laws-hun
heslslrh sum-la sur. komm-u qui- q-»s,« »s«
s vom-ku- frosttsu all-s and-« I«««I·sk.i-,«;k »,.«
Sport-illa Abotccuku sen-le ji«-s ins-; tun 1:.«k·
wurd.
kll end-eh smn imstande-r 25 mut- Is«r«-. - Zim
vll vt you-le Sah-un sm. ·
sit-. Cis-sk- Linn-many
se en nikkct kut- cok Musuumchysis. »Hm- l««-«-1.
III. etc-. Utmsmsnc supmkqth Hu «,)..«
sowie shoc o- vl vu senkte clet M den«-· Nu
k-.-;,«.
T