Splinter af et Verdensfvcil.
Af Jvar Marias Hausen.
(Fortsat.)
Jesus er den førftez han er Unvergaaet5 men
han er ogfaa vort Etsempel; ham sial et Gut-s Barn spge
at lignr. Lad oså itke nøjes med et Lavmaal af missen
vomgfrugt. »Tragtet efter de bebste Naadegaver« (1 Ker.
12, ,1), og lab vs fttcebe efter at bruge Gaverne for at
frembringe den bedste Fragt. Jeg tror ikle, at Luther
var bleven Kirtens Reformator-, detsom han ille havbe
strasbt efter at virle det allerbedste, hvor han kom, og i
bvad han sotetksa ssa. Kolosensetne bleve formanede til at
være »frugtbare paa al god Getning« (1, 10), og den sam
me Formaning gældet Guds Born alle Dage og alle
Vegne. Saa lad da Paulus slaa denne omtalte S u p e r
lativus fast med disfe Ord: »Dette vil jeg, at du
ftal belrcefte (indprente), at de, som have troet paa Gut-,
ftulle beflitte sig paa at overgaa andre i gode Ger
ningerz thi det er Mennestene godt og nyttigt« (Tit. s, 8).
O, bvok nndig, og hvor fyndig
Er de Krismes Sager,
Guts dem Kraft og Visdom giver,
At de Herrens Gern-tm drivet,
Ten bektaar og evig bliver.
xr.
GrunkmfiirL
Kansas hnode ovfsrt en Ztatsbygning 128 Fod lang
ca sk- Fod bren. Statens bekenbte Segl manglede ille:
et Elektelnnd, en vløjende Mand, en Flot Basselokser
eiterjaaet af indianste Jægere, et lille Has, en Floh med
en Flrddamper, bagved den tre Bjerge, over hville den
opgaaende Sol laster sine Straaler; det øversste Felt er et
Etntie Himmel, bvorpaa fes 34 Stierner, og øversi lex-fess:
»Als Mira per Aftsera« —- det er ufdlagh »Gennem
Vanfteligiheder til Etjerneme«. Ved den Jndflrift lan
man næften komme til at tcrnle paa den gamle Julesalme:
Fra Betelhem til therneslot,
Stierneslot,
Vi lende Julevejen godt,
Halle!uja, Halleluja.
J Kansasbygningen var et menneftelærligt Fore
l)avende i Gang, neinlig en Barnesiue, som Staten opret
halbt. Der tnnde Mødre aflevere deres Smaabørn og
bei-ge Udstillingen fvrvisfede om, at agtpaagivende Øjne
Da veløvede Henker toge fia af deres Born, til de bleve
aiheniede.
Kansas kaldes ofte baade i Tale og Skrift ,,Tl:e
Eunflorver State«, fordi Kansassletterne rigtig et et Hjem
fcr Zotsilten Etaten vedkendte sig detie Solblomstnavn
rg sagte i bets Bngnina paa Udftillingen at gennemspre
dets Marte: Solsilten. Den ftore chelving over Hoved
indgangen var inddelt i frrlantede Felter. og i Midien
af hvert Knabrai iad en Sol-Title i Gin, hvilten fastholdt
en elettrifi Glpdelampe; der var fyv Snefe saadanne
Lamnet paa chrlvingen. Kastede man Zjet neb, faa
man i Mofaitgnlvet atter Solsittens Tegn, og traadie
man ind i den ftvre Zac, saa man atier Solsiller, blandt
endet bang et start Billede paa Væggen, hsvis Ramme
var tunftfasrdkgt indbrændt og udslaarei, nien Solsikten
beberilede ogsaa den Mars-, eller var rettere sagt eneher
stende; om jeg bufter ret, havde Rammen itte andre
Figurer end Zolfitler.
»Ein« en Eolsit hilfer dig;
Med lutret Guld dens Krone siznes bramme«,
sokn Nuldbeta sinn. —
Tenne lonfelvente Mande, lworpaa Kansas gen
nemsorek Evlfitleni Marie, tan frodt lede Tanlen hen
raa deristendonnnetn Galdet det ille om at gennemfoxe
Sirtfkenronsneen fauledeg i Lidet, at dens Stempel kench
coeralth Jo! Tel naas ille saa let: det sler itle med et
Zlaa, knen det er Maalel, fein Gudgdarnet maa stile ester.
,,Te lendte dem, at de havde Vater med Jesus-, staat
der km de sprer Tisciple cspzlxx Ger. 4, 151). Deres Sam
liv med Jequ havde esterladl et lendeliat Masrle paa dem
i Tale, Vandel oa OpførseL saaledeg giver den sande
Kristendom sig skemdeleis Udslaa i Jesn Difciples Tanler,
Lkd og Feud. »Vi have Kriin Sind«, bekendle Pau
lus, oa det lendleg paa den Mands bele Versen; han
gennemføtte sin Rtistendonn saa ingen kunde tage sejl af,
hvem han var, og hvis han var. Her i Chicago gaar
en sallig Kludesamler omlring, og saa vidt lskan kan,
gaat han vist ille sorbi noaet Mennesle, uden han ladet
det here et Guds Led; ,,Gud er Kæklighe «, «Jesus
annammet Sondete«. »Vaag og bed«, »Gtib det evige Liv«
o lign. lyde bestandigt sta hom, naar han passetet nagen
Det lan være fotstellige Opsattelser as, hvokvidt en saa
dan Bekendelse er at anbesale; men der san tun være en
Mening om, at han gennemspker sin lristelige Belendek
pligt estet den Forstaaelse, han hat as den. worösanen
maa shejseö alle Vegne, Naadens Sol maa lyse over alle
Gang ind i alle Kroge i vott Liv. Bliver du hidsig, saa
gennemfsr din Kristendom ved at lade Sagtmodighedens
Aand besejke dit iltre Sind; blivet du stistet til Vellyst«,
saa lad Aristi tene Sind overvinde din Uren-hed; banket
en Lpgn paa Osten, da luk Dir-en i for den og stæng den
ude med Sandhedens starke Slaa; et du ude at reise, saa
lag din Kristendom med; er du i Selstab, da undlad
ille at beten-de din Frelserx er du hjemme, da streeb alvot
llgt eslet at gennemsste din Kristendom, saaledes at din
Oustm din Mand, dine Bern, dine Atbeidssoll, ogsaa
din Tjenesledteng og din Nester lan merkte det. Den
jwiale Satn Jenes soriællet, at ved erst-Mag tom Dus
sadeken med Bibelem gav den til Jenes og bad ham otn
at lese i den og holde Ban. Ester Lassningen lnclede
hel- JamsllMssantqien med Evangelisten til-Bank men
Hdet de les-lede, sprang en gammel Rat sorsktcellet nd as
det anbne Wind-neu Da Andagten par forbi, siger Jsones
til Monden: du er en Ærtehylletz du forlanget mig til
at holde Opbyggelse med din Familie; men du gør dct
ille ielv til dnglig; thi om det var Tilfxdldeh saa vilde din
Flut itle blive forftrcelket ved at se eder at kncele til Bøn
i Ding. Denne Mond gennemførte ikle Kristendommen i
det dnglige Liv. Jeg blev engang ved en selskabelig
Sammentomst bedt om at holde Bordbøn, og medens jeg
bad, begyndte Hufets store Bulbider, sont var inde i
Stuen hos os, at gø og innere Hunden hat-de not ille
vreret Vidne til den Slags ,,Hellighed« fett. Den gen
nemførte Kriltendoni manglede not i den Familie. »Er
din Fader en Kristen?« lød det til en Dreng. »Ja«, lsd
Svaret: »men han hat itke praktiseret det ret meget i den
sidste Tid«. Dei er en rcedsom Ulytle, dersom det med
Sandhed lan siges om et Guds Born: det praktijeret ikle
sin Krisiendom »Dersom J vide dette, ere J salige, »Imi
J gøre det«, siger Jesus (Jol). 13, 17). Det er godt
at tende og vide, hvad der hører til Kristendommens Lære,.
men tun de ere og blive salige, som gennemfører Lcetenl
i et helligt Liv.
Vilde nogen spøtge: hvotledes stal dette gaa tilH
livorfra stal straften lomme til at gennemføre sin Leisten-(
dont iaaledes i Livet? da v7l jeg holdende Billedet af»
Solsitten i Tanter spare: den Blomst hedder Solsitle,
fordi den soger Solen. Sproggranslerne sige, at dens.
Naon i vort Speog bar fm Oprindelse af dei latinske
,·Zolieqium«; Sol et vort dansie Sol, og sequi at følge»
Zolsilte er Solfølger, en Blomst, iom følger Solen. Fra!
rette Folgesiab, fra dette at fe mod Eolen faar Solsitken
sme gyldne Kronblade, fine qule Ztøvdragere og bliver
et lille Billede af Solen. Enaledes føge du i Tro vg
Von og Ordetz oq Sakramenternes Btug din Frelser,
Ctuds Noades og Kærligheds Sol, saadcm folge du ham
i hellig Alvor og Stræben i dit daglige Liv, saadan til
enne du dig hom, at »det bliver dig Ktiftus at leve«, da;
flal du komme til at ligne din Frelfer og faa Kræfter iil’
at gennemfste Kriftendomnien i dit Liv. i
Naar Midsommersclens Straaler
Til Stovens Lengange nan,
Da bære de tusind Blade,
Tusind Solltilleder sman.
Sau lyfet Frelferens Bklled’,
kaor det lastes ind,
J tusind fattige Hinter,
J mangt et bedrøvet Sind.
den«
Irincd.
-—-—
Tei dar et helt Jlrlsejde at beioae oa iaattage »Den
sslipoinile Land: du« oa llditllinaen der: tbi den var ftot
rial,oldia: ren lraode kostet JZ Million Tollars rg
rættede ooer 47 Tlcreis Land on Zo. Lintoftningerne
lvlede paa 8200000 neu-, fon Unrle Sain maatte punge
no U,1ed beitridte as den sslippinile Regerina. Hoor mange
Bnaninger, ter borte til Eandobnench ved jen itle; jeg
tulie onilrina oed W store Bnnninqer, og desuden var der
et stort Antal af Ontter Da Værlsteder af de forskelligfte
Ewrrelfer oa Faconer, nonle af Vairibrts, nogle af Bast
oa Bart on andre leite Ullaterinlen Af fiørre Bygninger,
sont fandteg der, lan Iea riet-dire: llrrderdisningsocrfenets.
lerinftltdstillingens, Haiidelsoæsenets, Forftvæienets, Rege
rinaensks, den etnoloniite, Rvinderne3, Aaerlsruaet-, Ob
fervntoriet5, Bjergvkrrldriftenä Stolens, ,yifteriet-, dr
s;7it«.rlerne"g, Eoldaterneex de mindre lan jea innen Llcadn
give paa.
Lmlrina Um Filipninoer vare paa denne Udstilling.
Hvor Inange Stummen der vare reprersenterede, ved jeg
iste, nien folgende lender jen Navnene paa: Moreerne,
Vifanerne, Bagoboerne, Jgoroterne oa Negritoerne, de
fxdste en Zlags Negre; de ligne ogsaa noget efter de erfri
tanste Buslmcrnd Disie forflellige Staintner have hvet
im Afdeling indenfor Reservationen, og noale af Stam
knerne ere saa triaerste og fjendsle mod andre Stainmer,
at der maa holdes Vaat irirellerir dem for at holde Fjend
frabet tilbaae fra at brnde los. Hoer af disse Stammer
lvaoe deres egen Bygnkngsstil og Levevis og Rlcededragt,
fnafrsemt de brnae Filcedeu flere af dem gil nogne.
J de silippinsle Stoler fil man et Jndtryt af Lplys
ningen del-obre Den staat jo, som alle andre Stater,
book Ratolitlerne have været enevaeldige, lavt i den store
Follemcengde — 8 a 10 Millioner Mennesler -—, men
iiden Deweys Ranoner tordnede i Manilabugten den
1. Mai 1898, og Øerne kom under de Forenede Stater,
har Stolevæsenet gjort rivende Fremstridt. J de 400
Aar-, de spanfle Katolitter regerede over Filippinerne,
bleo der i alt oprettet 800 Stoler; men siden de tom til
at tklhore Uncle Sam, er der oprettet 2,900 Stoler med
3,000 indfodte Larere og 225,000 Elever. Der boldteö
Stole med filippinsie Born i Stolen paa Udstillingen,
hoortil man havde Abgang til at here og se Undervis
ningsmetoden. Der var en Udstilling af Bornenes Shim
ovelser, Stile, Breve, Tegninger, Husflid o. a., som llart
viste, at Laterne lunde undervise, og Bernene leere godt,
og at Stolevæsenet er en saare vigtig Gren af Udvil
·lsngen derovre.
J Agerbrugzbygningen saa man, hville Landprodul
ter Filippinerne lunne fremdringe: Hamp, Tobak, Suller
og over 300 forslellige Slags Ris o. a. O, hvilten
hamp, hvilten Længde og Finhed, i nogle Bundter vare
Taverne sine sorn Sitte. J Fsovstvæsenets Bygning saao
Prover af det der-Mute Narratrce, en Slags Mahognt,.
og af Jbenholdt, Gutaperta, Gummitree o. m. a. Der;
stal sindes 50 Millioner Acred Slov paa Filippinerneq
Der volser ogsaa en steregen Slags Bomuld paa noglq
indttl 60 Fod hsje Tmer derovre. J handelsvaefenetsl
Bygntng saas, hvad der-til heter; blandt andet lagde ieg
Meerke til, at i 1903 udsprtes fra Filtsppinetne 181 Millisj
over Pund Sulter verdtsat til 33,320,000.
Gusse-net )
Ez?
JGODE BøoEn
R U T H . (
As J. Jl)lenseld. Pan Dunst ved
Pastor N. P. Madsm Forlagt as
Kirkelig Forening sor den inbre Mis-»
sion i Das-mark 415 Sidek· J Om-?
slag 80 Cents, indsbunden s1.20. «
MARTYREN l sT. ANDREWS s
Et Billede fra den stotske Kirke j«
det 16. Aarhundrede. 98 Sider. Ny
lldgave as eget Formg. J Omslag
20 Gent-Ä indbunden 40 Cents.
DEN LlLLE sØFUGL
En smuk og interessant Fortoelling
om Kristensorfølgelsen i Spanien.
Pris: indbunden, 40 Centö.
SOLSANGE.
As Chr. Richardi. 100 bfbelste
Digte, Knab og aandelige Sange.
Zamlede og udgivne as Pastor J.
M. Hansen. Jndbunden i Shir
tinqsbind 80 Cents. Jndbunden 1
ssnere Bind med Guldsnit s1.00.
PILEORIMMENS VANDRlNG
sra denne Verden til den tiltommende.
LIlf Jehn Bunycm Med Forsatte
rens Levnetsbestrivelse. Jndbunden
70 Cents.
EN PILEGRWS VANDRINC.
As John Bunyne. Pragtudgase,
rned sortlarende Antnærkninger as
Nev. Robert Maguire, DT., samt
Forfnttcrens Levnetsbcsteivelse. Mev
1510 Jllustrationer, tegnede as Bar
nakd og andre. 558 Sider. Ind
ksnnden i Shirtingsbind 82.50; i hel
Marotko med Gulbsnit 83.50.
VEJEN TlL FRED.
As N. P. Madsen. 104 Sim. J!
Omslag 25 Centsz i godt Shirtings
bind 40 CentS.
DIN BRODERS BLOD.
Af N. P. Madsetk 174 Sitzen
J Omslag 20 Cents, indb. 40 Cent5.
TKO BXS BETYDXlXG
s for den, der vil krem i Werden
s As C. Ekovgaatd - Petersen. 232
Heim, i Omnag 60 Cents.
s
HERREN er MIT SKJOLD.
F Af W. V. Horn. 148 Sidek. J
HOmslag 25 Cents.
l KRISTI EFTEKFØLOELSE
Af C. O. Rosenius. Udvalg i tto
Overswitelse as Bistop N. J. Lau
che. 845 Sidet. Jndb. 50 Cents.
Klar og usvigelig
HVEJLEDNING T1L FRED.
s As Thomas a Kempis. 4 Bøger I
iet Bind. Paany oversat fra den la
stiuske Grundstkift as J. Vers-heim
sPriN indbunden iShirtingsbind,
»So Tuns-.
s Summe Bog i illustreret Pragtud
sgave. Oversættelsen paa Danst be
ssøtget as Pastor H. B. Klæbor. Med
sForotd og Forfatterens Levnetsbes
Jstrivelsr. Med Tegninger as Hosi
smam Schnorr, von Caroldsseld, von
sFuhrich samt andre sremeagende
Aunstnere. 328 Sider. Pris: ind
lbundem 82.50.
DEN LYSE GUD
(«l««l() FAlR (;()l)).
Af den bekendte Forfatter Lew
»Wallace, som hat sikevet den berømte
og meget udbredte Bog »Den Hut«.
Bogen »Den lyse Gub« omhandlet
Mexico-Z Erobting as Spanierne. —«
»Den er 807 Sider og kostet ch
Pris: sint indbunden, 60 Ents.
KKISTEUCIE BETRACTMNOER
til lwek Dis i Attel
Af Dr. Martin Luther. Udvalgte
Siedet af hans samlede Strifter.
Overfatte of Pasfor H. P. Msllet.
437 Sider. Jndbunden i Syst-sings
bind 81.00; i Vcelftbind 81.207 i
Shittingsbind med Guldsnit 81.50.
HUSANDAGTSBOG.
Af N. P. Mut-sen 2 Sidet Leg
ning over udvalgte Skriftstedek til
hver Dag i Anker J Shirtingdsbind
81.607 i gvdt Vsælfkbinw s1.80; i
Vætsibind med Guldsntt 32.00.
DAMSH PUBL. HOU81«
umne. ruxixxc
Hvorlrdcs bør den norle
anictilansle ngdom udtnstes
for at lunnc mode de Kral
og løsc dc Organen Tidcn
stiller til drin.
Foredrag as »se. Lølensgaard
holdt ved llngdonisstevnet
i Wooddille, Wis» den 28de Juli.
»Eluttet.)
Ter findes, Gud ste Tak, ogsaa nu
en Levning i JgraeL som ilke har
bøjet since for Baal; men i det store
rg bele taget lan Vi ilte andet end
maatte erlende, at Kristendommen er
i Forsald Er det Firistendomniens
Zlyld2 Har Kristi Evangelium mi
stet sin srelsende Kraft? Kan det
ille langere naa .Hjertet? Aarsagen
til Forsaldet maa sønes andel Steds
end her. Slylden maa lægges for
liirlens rig Hjeinmets Dor.
Lad os viere ærlige og i stmyg
hed tilstaa, at oi som Forceldre har
Verret saarc sorsøminelige nied vore
Berng lristeliae Lpdragelse; og lad
os— soin Zeirlefoll i Hiertets sOprig
tiahed erlende, at Kirlen i det store
pg lxrle Ilaaet ille altid har sagt-et
saaledes paa Tiden, at den har tun
nei optræde nied Kraft mod de nsuns
de Etrøtnninaey som aliid er sendi
ar til at bryde ind over et Folt. Ten
har itle altid vsprret et lraslint Salt i
Esamsnndei. Toerticnod, de forslellige
llirlesamfund i Landet er mere eller
mindre sniittet as Tidsaanden. Det
er sille alene Forlyndelsestnaaden,
som nu sorandres; sorlyndelsens
Jndhold maa ogsaa omsormes, for
at den lan passe til Tidem For at
Forlnndelsen lan ocere tidsmcessia,
maa der itle prædiles om Synd og
Naade, men om sociale og politiske
SvørakmaaL der er fremme i Tiden.
Der maa ilte preediles om Forsoning
eg Lindendelse, men om Moral. ———
Priesten maa tale om det, som inter
esserer, ellers blioer Rirlen staaende
tom. Foll interesserer sig for Told
sporasmaalet — og hoad got Pra
sten? Han prcediter om Toldspørgs
maaleL Follintersesserer sig et Par
Taae for BnpolitEllem ncrsle Sondag
rrcedilesz oni Bmmlitillen Foll bli
rer interesseret i ,,«Llntomobiles« —
Vrassten prcrdiler om ,,Llutom«obiles:«.
Alle innlige Ting lan blive Genstand
for en Prasditem og jo mere slaaende,
Præsten lan stille sit Tema, des større
Tillnererstare lan han gøre Regning
paa. Lan man undres over, at Kir
len taber sin Jndslydelse over Mas
serne, og at de mere alvorlige og lern
tende Mennesfer vender den Ryggens
Naar Hirten, som slnlde være Glanz
tenS Redninggbaad, synler saa lavi,
at den-J Opgave bliver at lildre Ulys
gerrialzedem eller i bedste Fald, at gi
re Tilhørerne en Sinnle etisk Nydelse,
en Times Tid hver Sondag, da cr
den ille lcrnaere Kristi Kirkex da er
den ille lcriiaere det Salt, som Pan
bedare det mennestelige Sainfund fra
Forraadnelse.
J de fleste resormerte Kirlesamsunv
i Landet gaar Tendensen stcerkt i den
ne Retning.
Af alle protestantisle Kkrlesamsund
iblandt os er der tun saa, som har
lunnet bevare sig ubesmlttet af Tids
aanden, og soni i Forlyndelsen frem
holder Guds Ords Sandheder util
siøret. Blandt disse staar den lu
therste Kirle. Saa lcenge den holder
fast paa Bornelærdommen, ille alene
i Belendelsen, nien i Pralsis lægger
Vind Paa at indprente den i de smaa,
og saa længe den usorscerdet holder
Kristi Evangeliums klare Lys frem,
vil den staa som en genfødende Magt
i det amerikansle Samsund.
Men her er da ogsaa Opgaven paa
pegel: Hoorledes lan den luthersle
Kirle i Fremtiden bevares Inbesmittet
og blive sin Opgave tro?
Jeg har her lorlelig omtalt en Del
as de stiore O-pgaver, som stiller sig
srem sor den opvolsende Slcegt til
Lesning, og de vedrsrer den hele ame
rikansle Nation; men nu er vor Ung
dom ille Ameritanere i detie Ords
almindelige Betydning; de er norsls
amerikanerr.
De indtager den særegne Stilling
i Landet, sotn Efterlomsmerne as et
Jndvandrersoll altid en Tid lang
indtager:« De sorener det laralterii
stisle oed begge Nationen Er Jud
vandrersollet et leaftigt Fon, vil vdet
scette et vist Stempel paa« Efterkpqtns
nierne, som vtl viere af barig pe
thdningjor Etsterslcegten. Nu er det
standinavisle Fall et stærlt Fell, om
ille i Antal, saa dog i Karalterew
Det er et Folk nied Virlekraft og Ka
rcrkterstnrte. Den norsl--atnekikansie
llnnddm fidder derfor inde nied Mu
liqlieder, fom den bør ndnntte til Bel
sinnelse for den aineritanfte Nation;
on rette er i Korthed den-J integrie
Lpgave.
Hville Krav stilles da til den op
dotsende Elægt, for at Opgaverne
ftnl tnnne leises-I
Vi lieb-ver tun at nævne dem i ers
Korthed
) Forst: Ten niaa vcere intelligent.
Kun et intelligent Full hat Betingelfe
for at tunne styre sig selv og varetage
Landets Taro til bedste for hele Na
tionen, da io ftørre Landet er, des
were Statsmandstløgt fordres der af
dem, soin indtaqer lebende Ztillim
det, for at Forvktlinger baade indad
til og ndndtil lan 11ndgaas.
Bis Lodgivning — vise Reformer
træves der, ital Statsskibet ikte dri
oes paa farlige Stern Men der km
nes for dei andet: At den besidder
Inoralsl Kraft.
Jntellinens nden den nioralste Li
kxedasqt er itke alene niangelfuld, den
er linefretn farlig.
Te itore Bedragerier, fdni faa hyp
diqt find-er Zred baade i Ztntsanligs
sendet cn i private Affcerer, vidnet
rim en staer Forftand bos vedtomi
inende Ind; Inen det vidner ogfcia
un, at lmn rnangler nioralsk Kraft
til at inddftnn Fristelsen til at be
drage, foni Anledningen tilbydet
binn. Tet er ikke nol, at mein for
stanr. bvad der er Ret , og hvad det
ler galt: det, iom tret-ves, er, at man
dil det node on ilke det onde. Det
troever ofte et ftort moralsl Mod at
entrcede mod Uretfcerdigheden og Log
’nen: det trckver moralsl Mod at op-«
»trcede fom Reformator; det krævet
’moralft Mod at vcere billig til at lide
for Sandbed og Ret Men sial den
moralfte Stnrke vcere af varigt Vicesrd
man den l«.vile paa et kristeligt
iGrUnIdlng.
I Derfor dil jeg ncevne for det tre
jdiet Den inaa være en gudfrygtig
ISlcegL
At Gndirnntigbeden er nødvendig
Ifcr den, der vil opnaa Saligheden,
Idet erlender vi for gansie rimeligt;
men er Gndfrnntigheden ogsaa nnd
Ydendiq for et Folts Velcerd i timelig
-.L)enfeende? »Gudfrvgtighed er nyts
tin til alle Ting«, siger Guds Ord.
Ha Historken vifer os, cit det er sandt,
itte alene for den enkeltes Vedkoin
nxende, men onscm for et helt Folt.
Tet er Historiens Dom, at et gud
Inst Folk itte lan bestan. Det derer
Jdelcraaeliesfpiren i sig og manglet
lden frrnødne Modstandstraft for at
lnnne oderdinde samme. -
Et andfrnatigt Folk derimod vkt
san inmet fom innligt nndertrnlle La
sten og fremnie Dnden og det gode;
det vil bade en vaagen Samvittig
lied linedverfor etkwert Onde, der lan
kknldes en Nationalsynd. Det vi!
iijene Gud — ilke Mammon.
· J Kortbed altsam Opqaverne kne
trer en Zlcegt ined en slcerpet For
Istand, en itnrlet Villie, en vaagen
FEsaInvEttighed
! Er di i Stand til at opdrage en
Tag-du« Eis-w Er vi vinige til d
qøre vort bedite? Fuldkomment bli
erer jo intet af det, vi strødelige Men
«nesler nør. Fuldkomtnenshed ttævez
iheller itke of os; men saa meget lrces
des-, at di got, hdad vi tan.
Hvad krceves der da af M
Det krceves for det førfte, at de
Iunsre under Opvælsten gives en geb
tristelig Opdragelse i Hjemmet og i
·Børnestvlen. Jeg lcegget her Berg
Iten paa tristelig Ospdtagelse. Hertii
.høter, at de indprentes fta den tids
,li»ckste Batndom Guds Ords Grund
sandheder, og at de voller op i en
ltriftelig Atmoffresrr.
De unge man naturllgvis under
viles i de forsiellige Fug, sdm et
notwendige, for at de kan fættes Z
Stand til at fylde detKald, de maatte
komme til at indtage i Livet. Men
det bssr altid holdeös ftem for dem«
»baade ded Ord og EtscmpeL at »Li
ivet er mete end Maden«. Leder A
tun for at samle Penge, da mtstee s
Livet; da forfejler vi Mnalet for M
Tilvaerelse. Latr den unge at fette
sig et Maal i Livet — et Maul, der
er vcerd at ofre sin Abs-kraft paa —
ettdsjt Maul, der trqevet Andensekfen
af alle hans Kteektet —- et edeli
Maul, der Tvmdler Lamkdeten ok
forstsnner Livet. »
Vi maa ogssaa interesse-e den nn
fior alt Mikens Arbede ded nt du