«
Ob
« s
Mk« «.
isp
»N
-
WMXW
Wanssemw adkommer hver Orde og erdag· Si VI d agg — zldg UUc. «Danskeren« kostet kuu 81.50 VI. Aatguuf «
Nr. mi. Bunt, chr» Tiksdag d. 22. August 1905. 14. Aakg. L
Mørke Udsigter.
Kringtadeserstatning
det svære Punkt
Prcrsident Rossevelts
Jndslydelsr.
Udsigtkrne til, at Fredzunderhand
lingerne i Paris-month stal trones
med Held er for Tiden meget inørte.
Efterrctn nacme i Blutningen af
stdste Uae faavel som rBegynbelsen
af nenne e: sneget pessimististr. Indis
tommiåfareme hat nu gennetngaaet
og vasemlia ajort fig særOige med al
le de Pnnmr i Japans- Fredsforflag,
hvorotn re tunde blive enige. Der
staat fire Buntter tilbage, nemlig:
1.- Russlands Afstaaelse til Japan
af Len sEathalin,
2. Mailands Betaling af Japans
lontame Mrigsudlcea ca. 81,000,
0()«,0( «"«-.
IT:. Mailands Afstaaelse til Ja
pan af re i neutrale Havne interne
tedr Kriaåsftsbr.
4. Bearanskninai as Russlandszi
pftafiatisse migssflaadr.
Der sanfte Punkt mener rnan man
fle ordnet fia uben pibere Entwind
lina, irre cct forbiaaais i Tavsh·d,
oa Japan allerede holder Len besa!.
Ten er erolxret og Vil tilbpre Japan
fern Fuss-Kreta ocn intet videre ge
reg. Ernte der ellerk agres ncget
i Den ists-Inkra, saa stulbe Der Del va
re Japan. rsdr ftnlde afstaa Len, v:n
den i Freskniden ftulde tillwre Russ:
land. Elle-a rette Punkt strander For
handl"n,:erne altsaa itte.
Anna-active de sidfte to Punkter me
net man, at Japan lan bevæges til
Eftetaivenlnc eller Moderation Te
har jr mindre Betydning for Japan.
Ovad vi! rei Russland gere, selv med
de i nexnralsc Havne liaaenbe mindre
Krigsftibc 7sm en Beandelse, for i
Haft at p.-:s:«-aae en stkrre Krigsflaa
be i Lucis-sti? Fra den Kant hat
Japan Este meaet at fragte. Dei ee
derive san ax siae alene Rriasstades
erftarnira osller RuglandsBetaling af
Japans tontante Kriasudlcea, det
hele nu irildee paa. Men derpaa
synes Jorhandlinaerne oafaa at
stillle ftrande.
Anaaaenbe dette Punkt forsitrer
Japans Hovedeepraesentant, Baron
Romena at der er intet Afflag, og
Ruslantstz HovedrepræfentanL M.
Witte, forsikrer lige faa beftemt fra
ftn Side: itte en Kopett tkte en Ko
pet! Der staat de.
Rusferne synes atter at ville spille
snu Tiplomater. M. Witte berau
ber sig paa, hvorsmeget de har ind
rsmmet —- saa mange Punktert Nu
er det bare ,,Blodpenge", Japan
fort-ten Og saa sial ForHandlinger
ne strande bare paa en For-bring om
Blodpenget Saal-an vil Rusland
faa det til at se up. Bed Siden af
beeaabee det stg paa, at det ille et
en overvunden Nation, men det snsier
gerne Frei-, om den lan opnaas paa
crefulde thtaar. Ved et saadant
Raitannement soger Nusland at th
de Verdens Sympati. lVvem huster i
Øjeblittet paa, hvordan det saa ud
for Rusland efter Landslaget
ved M u l den! og sækltg eftet SI
slaaet i Koreastraedett
Men Japan bltver ttte Svar styli
hig. Hvorvidt Ausland er over-men
den. synes Japanerne at tte em. Men
paa Wittes Rauben vp om, hvoemei
get han hat gtvet eftet, fvarer de,
at Rusfernes Judetmmetse as Ja
pans Hovedindftydelse i Korea gtver
de tlte meget for. Rsmntngen af
Manchuriet er ttle mete, end Rusland
traltatmcessigt havbe lovet fsr Ket
gen, Port Arthue tilhtete Japan seen
Bytte fra Krisen need Rina, wen blev
af Russetne snydt det fra paa en
t
;Tid, da Japan itte var i Stand til
Jat hævde fin Ret deetil. Dei enestc,
jdee saa bliver tilbage af Jndrommel
»serne, og sorn der er lidt i, det er
IAfstaaelfen af den Manchurisle Jeru
Lbane fka Harbin syd paa.
Og angaaende Betaling af Japans
»Krigsomloftninger, da hævder de:s
;Reprcesentantee, at det var en tlar
sForstaaelfh at Japan vilde have sit
Hiriasudlaeg dællet, da begge de te -
lgende Manier ail ind paa Pkæfident
jRoosedeltsZ Lpfordring til at for
lliandle om Fied. Japan hat aldrig
ladet forstaa, at det vilde forbandle
om Fred daa andet Grundlag. Tet er
da for Reiten dasaa, hvad den hele
Verden hat farstaaet.
Der tan flet itle heller naeres Tvidl
tm, at Russland-Z Regering hat for
staaet detie, da den valgte Fredssi
lorninisfcerer. Men hvordan er saa
Omslaaet stet? Ja, derom gættes
der.
Man lasaaer Mærte til, at Stein
ninaen i Russland er flaaet om sam
tidia need Czaeens Mode med steifer
,Wilhelm, oa denne faar Stylden for,
at han hat dmftenit Waren, saa han
nu onflee Kriaen fortfat, oa deri«r
mater han at aaa ind daa Havedbes
tEngelsen for Fred Tet paaftaas
baade i Paris, Berlin, London Da
Titafhinatom at Mr. Mitte forlod
St. Petersdora autoriferet til at be
stale en rimelia Kriagftadeserftatnin,1,
som man Vidste, at Japan vilde
Horden
I Hdad bar da fundet Zted ded det
Hdlndielike Mode niellem de to Kei
jiere i LiteeioenZ Man Paaftaar, at
det var Kejier Wilhelm, der havde
iaaet dette Mode i Stand· Men han
hadde ja artseidet samtnen med Pier
sident Noofevelt« for Fredslonferem
(en. Ja viit —- men man rcesoneeer
sont fan: Dei laa i Thftlands Inte
resse at se Russland ndmyaet i Osten
Tet lnnde elleek blevet en altfor stærl
da faelig Flonlnrreni. Men Japan
da — med HoVedindflndellen i Ia
lanas Korea da tnndt om Linaotiona
Halvoen lunde det blive en endnn
starkere Konliirtent i Oftasiem Med
England fom allieket lunde det gen
neinfore den asiattsle Monroe - Dol
trin « Lilien for Afiateene. Hvad
de to diejsere hat talt samtnen er na
tueligvis en Hemmeliaked, men efter
Hjemtomften slal Kejser Vilhelm ba
ve ajort denne Bemærlning til en
Amdasfador i Berlin:
,,Terfoni ieg var Czaren, faa, bei
leee end slutte Fred paa de Vilta.i;«,
Japan bitten vilde jeg siaa til sidste
Bank-M
Og ved fanime Tid udftedte Cza
ren et ofsicielt Manifest, hvori han
eellcerede, at »Rusland aldtig vilde
betale Krigsfladesserftatning, aldeig
afstaa Teeritorium, aldrig slutte en
vaneetende Fted.«
Hvotdan dette sent foeholdee fig,
saa er der flet Ontilaa, og ThstIand
er timeligvis den eneste Stormagt,
der vilde paavirte Rusland i den
Retning. Jmidlertid paavittes Cza
ren fta flete Sider i Retning af at
fortsætte Krisen. Smlig beder Gene
eal Linevitch oni at lade Heeren i
Manchutiet faa en. Lejlighed til at
oprejse sin Aste-.
Nu gældet det om Peæsid it
Roosevelts Jndilydelsr. J Lordags
taldte han den rugsiile Gesandt Vas
ron Rosen til Sagamoee Hill. Pra
sldenten er kommen til den Overbes
visning, at Nusland maa give eftee
paa de to Punkten i det mindfte i
Prtncisppet. Det Raad paastaas det
efter hojefte Autsaeitet, at han hat
givet Baron Rasen Det taadet han
til for Nuslands egen Styld. Han
paaviste for Baron Rosen, at Fred
betydee for Tiden langt mere sfor
Ausland end for Japan. At leje Ja
pan Sathaltn for 50 Aar vtlde sun
eeke vasre en Vinding for Rusland
send Tab. Rustaud tcm ikke for enT
Izllitsnnestealdckk sue-Ue en Flaade i Stil-1
lehtmet, fom kan mode Japan, vg!
foruden en Flaade vil Øen være udenl
Vætdi for Rusland. I
Videre paavifte Prcesidenjen, hvor
meget vætte Ratesirofe Rusland kun
sde blive Genftand for om det skulde
tabe del sstlige Sibetien, en Mulig
heb, om Ktigen fortfættes· Preschen
len ttot paa Ruslands Fremtid, men
ban tror tillige, at denne er udfat for
Fore, om det ikke griber Anledningen
til at ende Krigen og begynde en ny
Oprejsningspekiode, sont det saa fan
re trwnger til.
Meget mete kunde der strives om
for og imod. Dei besickftiger alle de
fornemste Stormagter i digfe Dage.
Men Tbvad vil Czaken? Det er jo
band, der flal lægge bet afgørende
Ord i Væatslaalen for Fred eller
.Ktia. At·bans sidste Manifeft, hvor
efter Russland endelig flal faa en fol
kerepræfenterende Forsamling, er bei
regnet Paa at vcktke Folkels Patrioi
fis-me Paa bette Tidspunkt, hvor den
saa haatdt behøves, derom tcm der
nckppc tvivles.
Men kan Rusland fortfætte Kri
aen? Dei Paaslaas besiemt, at det
ilke lan reife udenlandsle Laan til
Kkigens Fortsættelse, men derimod
inoL bvks det vil stutte Frev. Den
Lmstændiahcd turde veje gansle me
gel. — Vi faak nu vente nogle faa
Dage, lau klares Stillingen vel.
—
Los d Emon resignerer.
Fka London bereite-Z i Gaar, at
Lord Curwn as Kebleston bar ind
fcndt sin Resignation som Vicekvnge
i Jnd7en, og som hans Efterfølgcr
er udnasvnt Jarlen af Minto.
Zom Grunden til Lord Gurzons
Refignaticn nævnes en afajort bitter
Følelse mellem hatn oa Lord Kitchner,
IOvertommandsr over Hæren i Juki
Fen, anaaaende en Plan for Mililærs
adminiftrationen i Indien. Lord
Euckens Beflutning modnedes vie-:
Kabinettets chgtelfe af efter Cur
zons Anbefaling at nbnirvne Gene
tal-Major Sir Edmund Batkow til
mil«tcet »supply« Medlem i Baader
lkfter nogen Kotrespondance, hvorl
Curzcn bævdede, at Spørgsmaalet
itle var Valget af Personen, men
Princippet, som underlægges fremti
ksig Forandring i hans Adminiftra ’
tion, endte Konflikten med Curzcns
Resignation. !
Et voldsomt Tordcnoejk i
Minneqpolis.
Alter hat et voldsomt Tordenvejt
hjemfkegt IpllinneapoliT og Regnfat
ret var 1.62 Tommer. Uvejret gis
over en stor Strætning i Staten. J
St. Cloud sit man 2.40 Tommer
Regu, og i Duluth 1.45.
Himmel og Joro syntes at vcere
fuld of Elektricitet, og som Folge
Ihekaf git det udover Telefon- vg Te
legtafttaade. Lysværket blev ogfaa
tildels sdel-agt. Uagtet saa mankxe
elektriste Trade laa nede, hcendte dog
ikke mere end et Ulykkestilfælde paa
Grund af nedfaldne Traa·de. En
Heft, tilhørende V. A. Landberg
traadte paa en lebende Ttaad og blev
drcebt paa Sieben Mrs. Landberg
var paa Vejen hjem med fine txt-Vorm
da Ulnkten hændte. En ulendt Mand,
Tom forsøgte at hjælpe Hesten op
blev stærkt rystetz men han sit drg
itke merke, end at han hjalp Mrs.
Landberg og Bornene hen til en
Sporvogn.
Mrs. Joseph Pugleassa mistede un
der Uvejrek Bevidstheden, da hnn
stod ved Telefonen. En Lynstraale
traf den, netop fom hun siulde bruge
ken. Man ttoede Borst, at hun vilde
do, nten der et Haab om, at hun kom
mer sig.
Nationalforsamling
i Rusland.
then Ezaren holder sved
Enevaelden.
Førfte Nationalforsam
lingi Midten af Jan.1906·
J Lordags udstedte den russifte
Czar den laenge imødesete Kundgø
relic, ifølge hvilten Rugland sitt-es
en Uaationalforfaniling. Den ftal
vielges fra Ruslandg 50 Guvernmen
ter ag Ujiilitækprovinsen Don og be
staa af 412 Medlennner.
Lin der vil med denne Jst-Ham
linag Porettelfe indtræde nagen For
andrina i Ruslands Regeringsprin
cip, er vanstelia at sige. Hverlen
lizarens Enevælde, ejheller Embeds
vaslden bliver affkasset. Eaa ret :i
faritaar, bliver den nye Institution,
taldet Touma inational Forfamling)
en reprcesentativ raadgisvende For
saiiiling. Der er faa dette deri, at
bereitet sial Foltets Nøft faa Lob til
at blive hart overfor Lovgivningen.
Den første »Dou1na« sial samtnen
træde oxnlrkna Midten af Januar
lfMi. Valaene til den gælder for
?- «2lar, men Ciaren forbeholder sia
kliet til at opløie den, naar han fin
der for aodt.
i
l Tet nuværende Rigsraad stal be
traates fom et Loerhns og »Ton
ma«en soin et llnderhits. Alle Lod
forslaa ftal fra Toumaen gaa til
»thiasraadet oa jra dette til-Waren
fcr endelia Afgørelse.
Folgende er en Fortegnelse over de
Lovgivningcsaach sont Nationalfoi
samlinaen ftal faa Ret til at droer
og udtale fig om paa Folteis Vegne:
1. Fotslag til nne Lade, Jokast
drina i eller midlertidig Lphævelfe
af Heftaaende Lonr. Liaesaa Reac
kingens Udnævnelser samt Udgifier
ne i Forbindelse dermed.
Z. tttigetg reaulasre Udaiftsbugets
ter faa Vel foin Særndgifter, der
ilte er nasoni i Budgetterne.
I-’.. Finansininifterenss financielle
Rapporter.
4. Anvendelie af Riaets Toll-ind
tcrgter og offentliae Ejendomtne.
Z. Byanina af offentlige Jernbas
net
6. Zpørasmaalet om Lprettelfe
af Attieselstaber med Z-.r.rrettiakeder.
T. Eaaer fom as Czaren sendes
til Undenhusei.
Jndenfor Vrskvinser, bvor der ilke
er optettet Zemftva - Forfamlingcr
hat Toumaen afaørende Bestatnings
myndighed. Den bar ogfaa en viizs
tontrollerende M1)ndighed over Zwist
voekne og Byraadene.
Sei med russifte Øjne er der vel
en hel Del i den nye Institution. Men
i Besteukovas eller Amerikas Yojne
»-— ja saa er den jo en Ret for Fol
tet til at blive hint. Men denne
Ret er iite tonftitutionel. Czarens
HEneret staat over den og tan tilintet
jgsøte den naar som helft.
i Finland et itke indbefattet i Ma
:nifestet. Med Hensyn til dennePro
Hvins vil Czaren verfonlig trcesse vis
Yfe Foranstaltninger.
i Af selve Manifestet flal vi tun
ineddele en Mundstnag.
l »Det tussisie Rige er bygget paa
og henter sin Stnrle fra den matte
lige Solidaritet af Czaren og Falk-et
cg af Folket og Czaren.
sSsamstemmigheden mellem Czaren
og Follet er den store moralste Styx
ke, som hat stabt Rusland i Aar-hun
dredetnes Lob ved at beskytte det
msod alle Ulykter og Angreb og hat
til naervcerende Tid udgjort et Baanv,
der hat ftyrket det i Enighed, Uafs
Gulefeberen.
Efterreiningerne hat nu i flere Dage
lydt paa, at Situationen bedres —
Væfentlig alle Tilfcelde rapporteres,
Antallet af Dødsfald er i Aftagen,
og ligesaa Antallet af nye Udsbrud
og nye Smittecentrer. Dog viser
Rapporten fra i Mandags atter Stig
1iing of baade Dødsfald (9) og nye
Tilsfælbe (61). Nye Foci var 1(J.
Dr. White udtaler alligevel sin Oder
bevisning om, at Sstillingen bedres.
Det Paaftaas, at Mandagslisten al
tid er hvjere en de andre Tages paa
Grund af mindre grundig Jnspet
tion om Søndaqm Saadan var det
ogfaa i 1878. — Udenfor New Or
leans vedbliver Tilfcrldene at være
faa.
Er Kong Alfonso findsivåg ?
Der hat gaaet flere Rygter om,
bvorfor den unge Konges Frieri i
England fornylig itke 1ykkedes. Den
fidfte kommer fra—Madrid under 19.
zAug. Der meddeles følgende Udtal
elfe« af den kongelige Families Ka
pellnn, Tr. Macht-:
»Det foreslaaede Giftermaal af
Kong Alfonfo og Prinfegfe Patricja
af Conmugjht erklæredes osm intet
äfamtidig med Alfonfos Beføg i Lon
don. Kong Edward udnævnte to·
Lckger som Medlemmer af AlfonsoY
Suite til at ftudere dennes fysiske Til
stand Lcegerne rapporterede til Kong
:(Fdwarb at Kong Alfonso lider af
·Pbthisis fen Slags Svindsot) og Vi-l
for Tegn paa Sindsfvaghed Følgenl
:var,c1t Kong Edward ncegtede sit
Bifalb til Giftermaalet «
Krig mod Spillchusene.
Z Tfftrittsadvotat McGovern hat
’qennem Zberiff Carey begyndt en
«:gennengaaende Brig mod Minimu
«tee—«:- Zpillebufr. Mange af Rundu
Ene er bleven arrefteret oq en hel Tel
espil taget. JchGovern siger, at det
Ier bang Agt at faa ftanset Gam
jbling E Byem og ban vil fortsættc,
Itil alle stillebufe er tybdet ud.
Gammcl 4. Juli Skadr.
Eicm Feige as Bestadigelser, han
modtog Deo Etsplosion af en Lege
tøj - dianon Den 4de Juli for 29 Aar
Odem hat Frev. Bafhang af Newport,
Kn» maattet underkaste sig en Ope
ration, der maaste vil medføre De
den. Hans Læge sagte at der frem
deles var en Del Krudt i det tilgt-new
Saat, som pludfelig var begyndt at
værte igen.
Sksn Redningsdaad.
Den 10 Aar gamle Joseph Gass
ney af Bofton tilintetgjorde i Fredags
Eftermiddag et Forføg paa at ode
lcrgge Boston - Plnmouth Toget. Han
rev Stjorten af fig og benyttede den
som Signalflag. Der var 75 Pas
sagerer paa Toget.
l)cengighev, Jntegkitet, materiel Bel
ftand og intellektuel Ildvitlin-g«.
Saadan fortfættes der med at ap
pellere ti"l Folkets Følelsek. Maasse
ogfaa det rusfifke Folk gerne kan fo
le sig smigret af Talen om »intellek
tuel Udvikling«.
Manifestet slutter med at nedbebe
«Guds Velfignelse over de af os op
rettede Jnstitutioners Arbejde«.
si- « si
De sidfte Efterretninger angaaende
»Douma«en qaar ud paa, at Bladene
i St. Petersborg. med Undtagelse af
»No«voe Bremja« og »Russty Sjovon
erkletter, at Ubkastet mangler meget
i at mode Follets Fotsventninger og
er en Sejr fsor Bureautratiet.
Et Reciprocitetsmøde
i Chicago.
»The American Reciprocal
Tariff League« orga
niseres.
Guvernør Cummins den
ledende Mand.
Her i sidste Uge holdtes et Mode
i Chicago, hvor over to Hundrede
Landbrugs-, Handels- og Industri
soreninger dar reprcefenterede ved
Telegater.
Modets Lpgave vil letteft forstaas
af folgende Erklæring, der soulag
rses Modet af en Refolutionskomite
og tilftemtes af Modet:
Da Landbrug, Fabriksvirksomhed
Da anden Jnduftri i dette Land har
udviklet sig i den Grad, at de ikke
lcengere udelukkende kan stole paa
Hjemmemarkedet for Affætning af
deres Produkter, og
Da Udførfek for mange Industri
ers Vedkommende er bleven en doe
sentlkg Betingelse for deres Besteu
en, og
Da de Forenede Staters nannte
rende Holdning med Hensyn til
Handelen, ocefentlig paa Grund af,
at Reciprocitetsbestemmelfen i Ding
key-Lovens Paragraf 4 ikke er bleven
VirkeliggtjorL itke virker indbsydende
overfor fremmede Lande, fom vi
gerne vil, skal viere venlig stemte imod
os, og hvis Zøgning di onsker for
vor Qvetproduktion —
Eaa væsre det besluttet:
1. At dette Mode, Edet det aner
kender Bestyttelse som et saftslaaet
Princiv i dette Land, anbefaler gen
sidia Eftetgivenhed ded Hjcelp af en
Tifferentialtarif med Maksitnunis
oa iUiininumIstold som den meft heu
fiatemægsiae og praktifke Metode,
tsoorned den spændte Situation, sozn
ei nu fiaar overfor. kan spran
dre-5, ——
2. At Tariffen foreslaas as den
staaende Toldkommisfiom fom opret
tes af Kongressem og bvis Medlem
mer udncevnes af Preesidentem —
J. At det er dette Modes Opfera
1elfe, at vor nuvcerende Tarif gioet
iilstroekkelia Fribed til saadanne
Jndrømmelfet uden derved at siade
Industrien, Handelen eller Arbeitss
lcnnen«, —
4. At vi opifordrer Kongresfen
til at satte Besiutning i Zagen ina
rest muligt.
Modet refulterede i Organisation
af »The American Reciprocal Tariss
League«, der fkal bestaa af 15 Med
lemmer og saa berefter lede Tokik
Reform-Bevcegelsen. Der blev ne
gen Diskussion om Valget af denne
staaende Komite eller Beftytelse. Men
et Forstag om, at Formanden udncev
ner Medlemmerne, sejrede.
Guvernør Cummins fra Iowa var
Medets ledende Mand, fra det Øjes
blik han kom til Siede. Han holdt
en Tale, hvsori han bl. a. sag-de:
»Recipvocitet er blevet holdt nede
af falfke Venner loenge nok. Den er
bleven koelet for i Konventioner og
korsfceftet i Kongressem Dei er nu
paa Tide at kafte Masken og kaempe
for at vinde eller tade. Hvis Vi ta
ber, faa bar vi dog i det mindste dre
Vet Kujonekne og Hykierne ud af dereö
Skjul«.
Alvin H. Sandets i Chicagio bit-«
ver formodentlig Vestyrelfens Fior
mand.
»Danskeren« et det eneste danste
Biad i Amerika, som udgaar 2 Gange
om Ugen, kostet kun 81.50 aavlig.
Jndfend «Bestilltng. PrskveMr. seu
deg seit paa Forlangendr.
J